I IBM arbejder vi tæt sammen med sundhedsvæsenet i en lang række lande og oplever derfor, at værktøjer til avanceret analyse, koordinering og samarbejde i fremtiden vil få stor betydning. Med denne avis vil vi vise, hvordan det kan lade sig gøre. Vi har samlet en række eksempler, hvor IT understøtter den positive udvikling og løfter de udfordringer, vores samfund står over for på sundhedsområ- det. Vi kalder det Smarter Care. Fremtiden rummer store muligheder, når vi tænker i Smarter Care. Med de rette værktøjer og løsninger kan vi også gribe dem.
Smarter Care - transforming the healthcare sector with IT (Danish Language)
1. Shared Care
Større medansvar, højere patient-
sikkerhed og en bedre økonomi.
Side 14
IBM Watson
Supercomputer sat ind
i kampen mod kræft.
Side 6
Det digitale hospital
Hvordan ser det ud? Og hvordan favner det
bedst den fremtidige kompleksitet?
Side 10
Mobility
letter hverdagen for patienter
og personale.
Side 13
Sporbarhed
og asset management
øger sikkerhed og effektivitet.
Side 12
hjælper lægerne.
Side 9
Big Data
Telemedicin skal hjælpe
hjertepatienter.
Side 16
Talegenkendelse fjerner
flaskehalse.
Side 13
Smarter Care
Transformation
af sundhedssektoren
Det danske sundhedsvæsen står over for massive udfordringer. Vi bliver flere ældre,
får i stigende grad livsstilssygdomme, og vores udgifter til sundhed vokser. Hvordan sikrer
vi i fremtiden en sundhedssektor, hvor borgerne får den bedste og mest effektive
behandling? IT spiller en afgørende rolle.
Side 3
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 1 30/09/2013 21:28
2. flere artikler illustreres, hvor-
dan IBM arbejder med at
støtte forskere og klinikeres
arbejde gennem analytiske
værktøjer, så fremtidens
patient kan få en skræd-
dersyet, individuel og mere
effektiv behandling.
En anden vigtig faktor i til-
gangen til Smarter Care er
Shared Care tanken, som
lægger vægt på samar-
bejde på tværs af sund-
hedsvæsenets aktører. IT
leverer fundamentet og
sørger for en mere holi-
stisk tilgang til den enkeltes
behandling og pleje.
Fremtiden rummer store
muligheder, når vi tænker i
Smarter Care. Med de rette
værktøjer og løsninger kan
vi også gribe dem.
Smarter Care
2
Det danske sundhedsvæ-
sen står over for udfordrin-
ger i form af flere ældre,
flere kronikere og voksende
udgifter. Samtidig sker der
konstant store landvindin-
ger i vores muligheder for at
tilbyde behandling og ind-
rette vores sundhedsvæ-
sen, så både patienter og
sundhedsfagligt personale
tilgodeses. I disse år plan-
lægges store investeringer i
sundhed og hospitaler, som
sætter rammen om vores
sundhedssystem i mange
år fremover. Det er derfor af
største betydning, at inve-
steringerne foretages med
en langsigtet vision for øje.
I IBM arbejder vi tæt sam-
men med sundhedsvæse-
net i en lang række lande og
oplever derfor, at værktøjer
til avanceret analyse, koor-
dinering og samarbejde i
fremtiden vil få stor betyd-
ning. Med denne avis vil vi
vise, hvordan det kan lade
sig gøre. Vi har samlet en
række eksempler, hvor IT
understøtter den positive
udvikling og løfter de udfor-
dringer, vores samfund står
over for på sundhedsområ-
det. Vi kalder det Smarter
Care.
Læs for eksempel om IBM’s
løsninger, hvor den enkelte
patient får redskaber til at
undgå indlæggelse og kan
styre sin behandling hjem-
mefra. Få flere informa-
tioner om, hvordan fremti-
dens hospital kan optimere
arbejdsgange via forskellige
IT-løsninger, som vil give
større fleksibilitet, højere
kvalitet og lavere omkost-
ninger. Sundhedsperso-
nalet skal nemt og effek-
tivt kunne give den bedste
behandling, og her kan nye
løsninger lette hverdagens
opgaver og frigive tid til
patienten.
Der er store krav til fremti-
dens behandlinger, og en
stor udfordring for læger
og sygeplejersker er det at
udnytte de enorme data-
mængder, som hele tiden
genereres – hvad enten det
eksempelvis drejer sig om
data fra patienterne eller ny
forskningsbaseret viden. I
IBM’s Smarter Care
koncept
Indhold Side
IBM’s Smarter Care koncept 2
Transformation af sundhedsektoren 3
Fra sygeleje til helbredspleje 4
Telemedicin 4
Viden skræddersyer fremtidens behandlinger 5
Nyt analyseredskab mod arvelige sygdomme 5
IBM Watson sat ind i kampen mod kræft 6
Vi dør af tørst i en sø af information 8
Big Data hjælper lægerne 9
Det digitale hospital 10
Fremtidens indlæggelser 11
Sporbarhed og asset management giver overblik 12
Mobility hjælper patienter og personale 13
Talegenkendelse fjerner flaskehalse 13
Shared Care styrker den moderne patient 14
Bedre behandlingsbeslutninger med Shared Care 15
Shared Care platform testes 15
HIT er et hit hos hjertepatienter 16
Forskning baner vej for Smarter Care 17
Til kamp mod HIV-patienters medicinintolerance 17
Et vigtigt skridt for sklerosepatienter 18
Hjælp til algoritmerne giver bedre medicinering 18
Nano-ninja bekæmper bakterier 18
Færre genindlæggelser 19
Monitorering af for tidligt fødte 19
Data forudser epidemier 19
Kontaktpersoner
Henrik Wieland
mobil: 4120 3443 · hew@dk.ibm.com
Digitale Hospitaler og Smarter Care
Peter Lange
mobil: 4120 3352 · petlan@dk.ibm.com
Smarter Cities
Anders Quitzau
mobil: 2880 4705 · andersq@dk.ibm.com
Forskning og Innovation
Marie-Louise Arnfast
mobil: 4056 3436 · mla@dk.ibm.com
Smarter Planet
Ansvarlig udgiver
IBM Danmark, Nymøllevej 91, 2800 Kgs. Lyngby
E-mail: dencom@dk.ibm.com
Tlf.: +45 4523 3000
Læs mere om Smarter Care på
ibm.com/smarterplanet/dk
Værktøjer til
avanceret analyse,
koordinering og
samarbejde vil få
stor betydning
i fremtiden.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 2 30/09/2013 21:28
3. Smarter Care
3
Danskerne bliver sundere.
Vi spiser sundere end for
halvtreds år siden, vi bliver
ældre og er mere fysisk
aktive. Alligevel oplever
den danske sundheds-
sektor store udfordringer. I
kraft af at vi lever længere,
får vi flere sygdomme med
alderen, og tal viser, at de
store folkesygdomme som
diabetes, allergi og hjerte-
kar-sygdomme er i hastig
fremmarch trods oplys-
ningskampagner og gode
intentioner.
Ifølge Danske Regioner er
ni ud af ti danskere hvert
år i kontakt med sund-
hedsvæsenet enten via
sygehus, egen læge
eller speciallæger, og
2,6 mio. danskere
behandles hvert år
er udgifterne steget med
30 mia. kr., hvilket svarer til
en stigning på 43 pct. Der
skal tænkes nyt, hvis vi skal
bevare et sundhedssystem,
som fortsat leverer høj kvali-
tet til alle danskere.
Danske Regioner præsen-
terede i januar 2013 deres
oplæg til en ny sundheds-
politik. Her lægges vægt
på, at der skal være et
stærkt fokus på kvalitets-
forbedringer, patientsik-
kerhed og videndeling.
Områder, hvor den nye tek-
nologi i løbet af de seneste
år er kommet til at spille en
afgørende rolle. For hvis der
er noget IT kan og skal, er
det at smidiggøre og lette
hverdagen for patienter,
pårørende og sundheds-
personale. IT er i dag
et fundament under
sundhedssektoren
fra den elektroniske
patientjournal og
ned til små elek-
troniske enheder,
som støtter patien-
ten hjemme i stuen
med at holde styr
på sit blodsukker.
IT er blevet en inte-
greret del af hverdagen i
den danske sundhedssek-
tor, og hvis vi fortsat skal
kunne levere et sundheds-
system i topklasse, er det
afgørende, at sektoren for-
står at tage imod de mulig-
heder, som teknologien til-
byder. Det kan dreje sig om
avancerede analyseværktø-
jer, som hjælper lægen med
at udlede vigtige data til at
skræddersy en bestemt
behandling, eller det kan
dreje sig om løsninger, som
effektiviserer og smidig-
gør hospitalernes arbejds-
gange. Vi kan hele tiden
blive bedre, og der er sta-
dig mange områder, hvor vi
kan optimere arbejdsgange
og rutiner og kontinuerligt
forbedre kvaliteten af den
behandling, patienterne
modtager.
Transformation
af sundhedssektoren:
IT er afgørende
Det danske sundhedsvæsen står over for massive
udfordringer. Vi bliver flere ældre, får i stigende grad
livsstilssygdomme, og vores udgifter til sundhed vokser.
Hvordan sikrer vi i fremtiden en sundhedssektor, hvor
borgerne får den bedste og mest effektive behandling?
Her spiller teknologien en afgørende rolle.
Der skal tænkes nyt, hvis vi skal be-
vare et sundhedssystem, som fortsat
leverer høj kvalitet til alle danskere.
På tolv år er
udgifterne steget
med 30 mia. kr.
IBM har mange års erfaring
med udvikling af løsninger
inden for sundhedssekto-
ren. Vi investerer massivt
i forskning og innovation,
teknologier og virksomhe-
der. IBM’s leverancer dæk-
ker hele viften fra software,
hardware til services. Det
giver mulighed for at tænke
på tværs af vidt forskellige
områder og i helheder, så
én løsning passer sammen
med en anden.
Teknologien udvikler sig
hele tiden, og vi udvikler
os med den: Det er som
at være på en rejse, hvor
målet hele tiden flytter sig.
En rejse, hvor der hele tiden
opstår nye muligheder. I
denne avis viser vi et udpluk
af de mange muligheder,
som teknologien er med
til at åbne, når det gælder
om at nå frem til Smarter
Care.
på de danske sygehuse.
Samtidig vokser udgifterne.
Det danske sundhedsvæ-
sen koster årligt 100 mia.
kroner, og de sidste tolv år
I fremtiden skal
der være et stærkt
fokus på kvalitets-
forbedringer,
patientsikkerhed
og videndeling.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 3 30/09/2013 21:28
4. Smarter Care
4
Engang forbandt vi patien-
ter med syge personer,
som passive lå i en hospi-
talsseng. I dag er situa-
tionen en anden. Den
moderne patient er oplyst,
videbegærlig og tager i
stigende grad aktivt del i
egen pleje. Ikke alene er det
en positiv udvikling. Det er
også en nødvendig udvik-
ling, hvis der i fremtiden skal
være råd til at tilbyde opti-
male behandlingsformer og
livskvalitet til personer, som
bliver ramt af sygdom.
En rapport fra Mandag
Morgen viser, at ca. 80
pct. af de samlede udgifter
i sundhedsvæsenet bru-
ges til kroniske sygdomme.
Rapporten vurderer, at
antallet af kronikere vil stige
med 400.000 personer
de næste år, så Danmark i
2016 vil have 2,2 mio. kroni-
kere. Det betyder voksende
udgifter til behandling, og
det er derfor vigtigt, at til-
gangen til kronikerområdet
har fokus på de flader, hvor
patienten er i berøring med
sundhedsvæsenet.
Her kan teknologien
bidrage, fordi den kan
hjælpe i forhold til de
basale udfordringer, som
indgår i et kronisk pleje-
forløb. Det kan eksempel-
vis være monitorering af
hjerterytmer ved hjertesyg-
domme eller blodsukker-
målinger hos diabetikere
samt automatisering af
behandlingen af data her-
fra. IT giver patienten mulig-
hed for at blive hjemme i
vante rammer og fortsætte
sin hverdag, mens lægen
eller sygeplejersken udefra
kan følge med i målingerne
og vurdere, om behand-
lingen skal justeres. Hvor
sygdomme og behandling
tidligere har været forbun-
det med kliniske rammer,
er fokus nu vendt til, at vi
tænker på helbredspleje og
forebyggelse på patientens
præmisser.
Det stiller nye krav til patien-
ten, sundhedspersonalet og
ikke mindst IT, som skal
være brugervenligt og lettil-
gængeligt. Det skal under-
støtte behandlingen og
motivere patienten til at tage
hånd om egen situation.
Teknologien er altså ikke
kun et informationsled mel-
lem patient og sundheds-
væsen, men et middel til at
hjælpe os til at tænke i sund-
hed frem for sygdom.
Fra sygeleje til helbredspleje
Fremtidens patient er ikke nødvendigvis indlagt på et
sygehus, men kan ved hjælp af IT-løsninger og telemedicin
deltage i sin behandling og pleje hjemmefra.
...bruges til kroniske
sygdomme.
80 % af
de samlede
udgifter...
Telemedicin
I et forsøg på at tænke
ud af boksen om tele-
medicinske løsninger
stillede IBM Danmark
en række studerende
på DTU/CBS/DIKU en
opgave: Design en ny
telemedicinsk løsning,
der er både innovativ,
skalerbar og salgbar.
De studerendes bud
på, hvordan patienter
motiveres, tog tråden
op fra mange af de digi-
tale trends, som vi vil
komme til at se mere
af de kommende år.
En idé baserede sig
eksempelvis på ”Bring
Your Own Device”, hvor
det offentlige giver til-
skud til, at kronikere
selv kan anskaffe sig
tablets eller lignende
udstyr, som kan bru-
ges til at monitorere og
opsamle data, der deles
med sundhedsperso-
nalet. En anden idé tog
udgangspunkt i sociale
netværk, der via analy-
seværktøjer kan foreslå
kronikere nye venner fra
Facebook med samme
symptomer. En tredje
idé var Gamification,
der kan tilføre et kon-
kurrenceelement til for
eksempel den daglige
selvkontrol af blodsuk-
ker og kost for diabeti-
kere.
En af de studerendes ideer var
at tilføre et konkurrenceelement
(gamification via mobile enheder)
til den daglige selvkontrol af blod-
sukker og kost for diabetikere.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 4 30/09/2013 21:29
5. Smarter Care
Sundhedssektoren
sigter mod
skræddersyede
behandlinger, der
tager højde for det
enkelte menneskes
unikke biologi.
5
Gennem de sidste årtier
har molekylær- og biologisk
forskning gjort os klogere
på, hvordan menneske-
kroppen fungerer. Det har
medført grundlag for helt
nye videnskabelige forsk-
ningsresultater, og forskere
kan se sammenhængen
mellem specifikke gener
og visse komplekse syg-
domme. Det giver mulig-
hed for at teste en patients
gener og identificere, hvor
høj risikoen er for at udvikle
en specifik sygdom. Ved
Rizzoli Orthopaedic Insti-
tute ønskede forskerne at
finde et værktøj, der kunne
hjælpe med at finde den
genetiske baggrund for
sjældne arvelige knogle-
sygdomme. IBM udviklede
derfor en analyseplatform,
som integrerer genomiske
data, lægefaglige illustratio-
ner og stamtavler. Løsnin-
gen betyder, at forskerne i
højere grad kan bestemme
risikoen for udvikling af
arvelige sygdomme. Her-
udover er grundlaget for
screeninger af patienterne
forbedret, så de undgår en
masse unødvendige tests.
En anden fordel er mulig-
heden for en mere målrettet
behandling af hver enkelt
patient rettet specifikt mod
de gener, der er forbundet
med sygdommen.
Hvordan holder vi os opda-
teret på de store mængder
af informationer, som i dag
vælter ind over sundheds-
sektoren? Svaret er ganske
simpelt – det kan vi ikke selv.
Men med hjælp fra teknolo-
gien kan vi fra det massive
informationsflow uddrage
den rigtige viden, som er
optimeret til den aktuelle
situation.
Forestil dig, at du er ude for
at købe en ny jakke. Du er
inde i et gigantisk storma-
gasin, hvor udvalget består
af tusindvis af forskellige
modeller. Du er ved at miste
overblikket, men pludselig
får du øje på et eksemplar,
som har den rigtige farve,
og den rette form samt mål,
der passer perfekt til din
krop. En jakke, der er som
syet til dig. Med lidt god
vilje kan billedet overføres
til den situation, som opstår,
når en bestemt behandling
skal identificeres. Der findes
masser af forskellige model-
ler, men hvordan finder man
det rette eksemplar?
I dag er der fastsat fæl-
les standarder for diagno-
sticering og behandling
baseret på større popula-
tioner. Behandlingen af den
enkelte patient foretages
derfor ud fra gennemsnits-
betragtninger tilsat den
enkelte læges personlige
erfaringer samt den viden,
som er til stede for eksem-
pel blandt lægens kolleger.
Det er den eneste praktiske
mulighed med de værktøjer,
som typisk er til rådighed.
Men det kan gøres bedre
ved at udnytte mulighe-
derne i IT. I dag bevæger
sundhedssektoren sig i
højere grad mod skrædder-
syede behandlinger, hvor
der bliver taget højde for,
at det enkelte menneskes
biologi er unik. For at finde
en målrettet behandling er
vi imidlertid nødt til hurtigt
at kunne behandle og over-
skue de enorme mængder
af viden, som en optimal
diagnosticering og valg af
den rette behandling forud-
sætter.
Informationen i sundheds-
sektoren fordobles hvert
femte år, men i stedet for
at lade os overvælde og
forgæves lede efter et over-
blik, bør vi benytte os af de
IT-løsninger, som kan skabe
overblikket for os. Her-
ved kan vi i fremtiden gøre
turen gennem det gigan-
tiske stormagasin en del
kortere.
Viden skræddersyer
fremtidens behandlinger
Nyt analyseredskab sætter ind mod arvelige sygdomme
Der sker store fremskridt inden for forskningen. Hver
dag øges datamængden om sundhed, diagnosticering
og behandling voldsomt.
IBM Research giver med sin nye analyseplatform det
italienske hospital Rizzoli Orthopaedic Institute mulighed for
at få indsigt i de genetiske årsager til arvelige sygdomme.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 5 30/09/2013 21:29
6. Smarter Care
6
Allerede for to år siden kunne
IBM annoncere, at Watson
havde tilegnet sig en medi-
cinsk grundviden svarende
til en andet-års medicinstu-
derende. Siden har teknikere
og medicinske eksperter i
fællesskab arbejdet på at
lære Watson at forstå og
anvende langt mere indviklet
og specialiseret medicinsk
viden om onkologi ved at
give den millioner af sider af
lærebøger, patientjournaler,
cases og forskningsmate-
riale at læse.
Memorial Sloan-Kettering
Cancer Center (MSK) i
New York er en de ældste
og største klinikker, som
arbejder på at bekæmpe
kræftsygdomme. Kræft-
eksperterne på MSK frem-
hæver, at kun 20 pct. af den
viden, en læge bruger til at
vælge en behandling, er evi-
densbaseret. Samtidig ville
det tage en læge 160 timer
om ugen bare at holde sig
ajour med den nyeste pub-
licerede forskning. Watson,
derimod, kan klare det på
et par sekunder. Kræft-
eksperterne træner derfor
Watson til at sammenligne
en patients medicinske
oplysninger med forskellige
retningsliner for behand-
ling og publiceret forskning,
så den kan give lægen en
række anbefalinger, der ret-
ter sig mod en individuel og
evidensbaseret behandling.
Anbefalingerne er alle fulgt
op af dokumentation, så
lægen får hjælp til sit valg af
behandling. Kræfteksper-
terne håber med træningen
af Watson, at personer, som
ikke har så lang erfaring
med bestemte sygdomme,
nu hele tiden kan have en
klog rådgiver ved deres
side. Dermed kan alle læger
få gavn af den store viden
og ekspertise, som findes
på feltet, når de skal træffe
en beslutning.
Efter at have besejret de mest vindende stormestre nogensinde i en særudgave af det amerikanske
quizprogram Jeopardy har IBM sat højere mål for supercomputeren Watson: Nu skal Watsons unikke
evne til at læse, forstå og drage konklusioner fra millioner af siders tekst bruges til at forbedre
behandlingen af kræftpatienter.
Supercomputeren Watson
sat ind i kampen mod kræft
160 timers ugentlig
ajourføring med den
nyeste publicerede
forskning klarer
Watson på blot et
par sekunder.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 6 30/09/2013 21:29
7. Smarter Care
7
Vores viden inden for læge-
videnskaben fordobles
hvert femte år. Det lægger
selvfølgelig et stort pres
på forskere og læger, som
skal holde sig ajour i for-
hold til at kunne diagnosti-
cere og udskrive den rette
behandling. Computere kan
være en stor hjælp, men en
stor begrænsning har hidtil
været, at computerne ikke
kan forstå det menneske-
lige sprog og udlede kon-
klusioner af almindelig tekst
på samme måde, som vi
selv gør.
Watson er imidlertid ander-
ledes, idet den kan tilegne
sig det menneskelige sprog.
Det vil sige, at vi ikke behø-
ver ”oversætte” hverken
almindelig tekster som lære-
bøger, artikler og manualer
eller noter og e-mails til den
form for struktureret sprog,
som computere hidtil har
været afhængige af som
input.
Watson fungerer sådan, at
en læge for eksempel stil-
ler et spørgsmål til compu-
teren, hvor hun beskriver
en patients symptomer og
andre relevante faktorer.
Watson begynder med at
analysere lægens input, så
den kan identificere de vig-
tigste elementer i informa-
tionen. Herefter går Watson
grundigt til værks med at
trævle patientens data igen-
nem for at finde relevante
informationer om patien-
tens arvelige historie, nuvæ-
rende behandling og andre
forhold. Den kombinerer alle
disse informationer med de
nyeste forskningsresultater
og undersøger alle tilgæn-
gelige datakilder, så den til
sidst kan forme hypoteser
og efterprøve dem.
Watson kan integrere en
kæmpe mængde data,
når den går i gang med sin
analyse. Det gælder både
retningslinjer for behand-
ling, læger og sygeplejer-
skes noter, forskning, klini-
ske studier, videnskabelige
artikler og patientjournaler.
Når Watson er færdig, vil
den komme med en liste af
potentielle diagnoser sam-
men med et estimat, der
viser hver enkelte hypote-
ses validitet.
Det betyder, at Watson ikke
kun giver lægen én løs-
ning, men derimod lister en
række muligheder op, hvor
den har beregnet eviden-
sen for hver enkelt. Heref-
ter kan lægen orientere sig
i de forskellige løsninger og
finde den, der passer bedst
til patienten. Hvis der er
ændringer i patientens til-
stand, kan lægen fx tilføje:
”min patient har blod i sit
spyt”, og inden for et halvt
minut vil Watson svare til-
bage med et nyt forslag til
behandling, som passer til
patienten.
Sådan virker Watson
Watson forstår
det menneskelige
sprog og kan
udlede konklusioner
på samme måde,
som vi selv gør.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 7 30/09/2013 21:29
8. Smarter Care
8
Watson-ekspert:
Vi dør af tørst i en sø
af information
”Målet med Smarter Care er
at komme til at forstå patien-
ten som et unikt individ, ikke
en kategori, som for eksem-
pel ’patient med højt blod-
tryk’. Vi skal være i stand til
at skabe bedre, mere præ-
cise diagnoser og undgå
behandling, som skader
eller ingen effekt har.”
Så simpel, men samtidig så
kompleks, er opgaven for
Watson-teknologien i frem-
tidens patientpleje, ifølge
Dr. Marty Kohn. Den man-
geårige læge og specialist i
data besøgte Danmark i for-
bindelse med Forskningens
Døgn i maj 2013 og gav et
oplæg om de mange mulig-
heder, som bedre data-
analyse og klinisk beslut-
ningsstøtte vil skabe i sund-
hedssektoren inden for en
kort årrække. Marty Kohn
er den ledende medicin-
ske forsker i IBM’s Watson-
center og har blandt andet
været rådgiver for World
Economic Forums styre-
gruppe for bæredygtige
hospitalssystemer.
Han understregede, at han
ikke ser teknologi som en
løsning i sig selv, men som en
understøttelse af klinikerens
overblik, erfaring og indsigt,
idet ingen læge har mulig-
hed for at tilegne sig al den
nye viden, der konstant bli-
ver beskrevet om forskellige
terapi-områder.
”Vi læger dør så at sige af
tørst i en sø af information:
90 procent af den viden, vi
baserer vores beslutninger
på, er under to år gammel”,
pointerer han.
Samtidig er læger menne-
sker, og mennesker har
tendens til at træffe beslut-
ninger på en måde, som
er farvet af vores hidtidige
erfaringer samtidig med, at
vi ofte søger bekræftelse på
den teori, vi først har beslut-
tet os for. Watson arbejder
ikke ved at huske tidligere
spørgsmål og begynder altid
forfra ved hver diagnose eller
valg af behandling. På den
måde sikres det, at også
mere sjældne diagnoser og
i første omgang oversete
faktorer bliver taget med i
det samlede patientbillede,
som lægen skal forholde sig
til i forbindelse med diag-
nose og behandling.
For Marty Kohn er Watson
ikke blot et værktøj, som skal
gøre den evidensbaserede
beslutningsproces lettere og
mere effektiv for sundheds-
sektorens eksperter. Det er
i høj grad et instrument til
større indsigt og aktiv delta-
gelse i behandlingsforløbet
for den enkelte patient.
”Sundhed og behandling er
et økosystem med mange
aktører, hvoraf den vigtig-
ste er patienten og dennes
familie. Patienten bør have
ret til at deltage i og forstå
de behandlingsbeslutninger,
der bliver taget om vedkom-
mendes helbred”, sagde
Marty Kohn.
Supercomputeren
Watson er et
instrument til større
indsigt og aktiv
deltagelse i behand-
lingsforløbet for den
enkelte patient.
Det sikrer, at også mere sjældne
diagnoser tages med i det samlede
patientbillede.
Watson starter
hver eneste
diagnose forfra
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 8 30/09/2013 21:29
9. Smarter Care
9
Centerstone Research
Institute (CRI), der er en
uafhængig organisation
inden for sundhedssek-
toren i USA, arbejder hele
tiden på at finde nye måder
at forene forskning med
klinisk praksis. Målet er at
forbedre behandlingerne
og samtidig spare tid og
penge ved at få ny viden og
nye praksismodeller bragt
ud af forskningslaborato-
rierne og ind på hospita-
lerne og klinikkerne. CRI er
i gang med at etablere et
nationalt data warehouse,
som hjælper sundheds-
organisationer, læger og
forskere over hele USA
med at dele viden og nye
teknikker. Indtil videre er
400.000 patientjournaler
samlet i dette data ware-
house, som kan rumme op
til 20 mio. journaler. Med
hjælp fra IBM’s analytiske
software har CRI’s forskere
bygget en model, der på
baggrund af udvalgte data
kan understøtte lægens
valg af behandling. Model-
len tager samtidig højde
for usikkerhedsparametre i
patientens tilstand, forskel-
lige stadier i sygdommen
og giver konstant adgang
til de nyeste data og forsk-
ningsresultater. Det er
ikke forskernes intention,
at modellen skal erstatte
lægen, men derimod fun-
gere som et vigtigt ana-
lyseværktøj, når den rette
behandling skal findes.
Medicinsk forskning er et af de mest innovative områder inden for moderne
videnskab. Men hvordan sikrer sundhedssektoren, at patienterne rent faktisk
drager nytte af de banebrydende resultater? Her spiller analyseværktøjer en stor
rolle, når vi skal udnytte det fulde potentiale i Big Data på sundhedsområdet.
Optimal udnyttelse af
Big Data gavner patienter
Med hjælp fra
IBM’s analytiske
software har
CRI’s forskere
bygget en model,
der på baggrund
af udvalgte data
kan understøtte
lægens valg
af behandling.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 9 30/09/2013 21:29
10. Smarter Care
10
Et sygehus er som en kom-
pleks organisme: Der er
et aktivt flow af patienter,
læger og sygeplejersker
og andet personale, når et
behandlingsforløb gennem-
føres. Udstyr flyttes rundt,
materialer bruges, og lagre
genopfyldes. Der serveres
mad, ordineres medicin, og
sterile varer transporteres.
Meget fungerer planlagt,
men af gode grunde sker
der også mange uforud-
sete hændelser. Samtidig
udføres der forskning og
innovation og ofte i samar-
bejde med eksterne parter.
I denne verden skal organi-
sationen fungere under et
stigende effektivitetspres,
stramme budgetter og
voksende forventninger til
kvalitet og kommunikation.
Udfordringer, som teknolo-
gien kan løfte. Men hvordan
sikrer vi, at det store poten-
tiale udnyttes? Henrik Wie-
land fortæller i dette inter-
view, hvordan en vellykket
proces tager form.
”Først og fremmest nytter
det ikke at have teknologien
til rådighed, hvis vi ikke bru-
ger den optimalt. Når vi for
eksempel tager nye logistik-
systemer i brug på sygehu-
sene, skal vi gøre det struk-
tureret. Vi skal sikre os, at
personalet bruger det rig-
tigt, så de digitale løsninger
kan hjælpe med at effektivi-
sere rutiner og i højere grad
sætte patienten i centrum”,
forklarer Henrik Wieland.
Hvilke barrierer rummer
integrationen af intelligente
IT-løsninger?
”Det er som regel lange
processer, som ligger bag,
når en ny løsning skal
tages i brug. I forbindelse
med bygningen af de nye
superhospitaler oplever jeg
bekymring for, om teknolo-
gien bliver forældet, inden
projektet er færdigt. Her kan
det være hensigtsmæssigt,
at man udskyder beslutnin-
gen om den konkrete tek-
nologi. Opsæt i stedet fra
begyndelsen en vision, en
række målsætninger og en
gennemtænkt arkitektur for
den grundlæggende tekno-
logi og data. Udarbejd en
overordnet masterplan, så
der altid er overblik over, om
visionen bliver fulgt og mål-
sætningerne nået. Herefter
kan vi altid gå efter den rette
IT-løsning. Det vigtigste er, at
det hele hænger sammen.
De kliniske løsninger skal for
eksempel hænge sammen
med logistikløsningerne.
Den intelligente software
skal hænge sammen med
de rigtige enheder. Alt skal
tænkes sammen, og folk
skal have adgang til data
overalt”, fortæller Henrik
Wieland.
Hvordan sikrer man,
at personalet tager IT-løs-
ningerne til sig?
”Det er vigtigt at få plan-
lagt forandringsledelse og
gevinstrealisering helt fra
begyndelsen. Hvordan skal
organisationen mobiliseres,
hvilken form og indhold skal
kommunikation have, og
hvilke uddannelsesaktivite-
ter skal gennemføres? En
god ide er at sammenligne
arbejdsprocesserne, før de
nye systemer blev taget i
brug og efter. Alt skal gen-
nemgås for at se, om de
ønskede resultater viser sig,
og vi skal vide, hvorfor noget
virker, og hvorfor noget ikke
gør. Det kan være, at per-
Hvis vi skal udnytte de digitale hospitalers fulde
potentiale, skal vi turde se kompleksiteten i øjnene og
bruge teknologien til at komme den i møde. Det mener
Henrik Wieland, Healthcare Industry Leader hos IBM,
som her giver sit bud på, hvordan en succesfuld
implementering af intelligente IT-løsninger i sundheds
sektoren kan se ud.
Det digitale hospital favner komplek-
siteten for at få det fulde udbytte
Henrik Wieland
Det kan være
hensigtsmæssigt
at udskyde
beslutningen om
den konkrete
teknologi.
Man kan opnå
ny indsigt og bedre
behandlinger ved
at analysere data
fra forskellige kilder.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 10 30/09/2013 21:29
11. Smarter Care
11
sonalet skal efteruddannes
eller løbende have kurser.
Samtidig skal vi arbejde
med en mentalitetsæn-
dring, som skal få os til at
åbne op for nye løsninger.
Vi skal sikre, at de mange
gode ideer, som findes der-
ude på forskellige afdelin-
ger, bliver delt med andre
afdelinger og kan være med
til at inspirere og motivere.
Det må ikke bare være op til
en række ildsjæle at få inte-
greret de nye IT-løsninger.
Det er et fælles ansvar”,
siger Henrik Wieland.
Hvordan ser fremtidens
digitale hospitaler ud?
”Vi vil opleve en langt større
brug af intelligente løsnin-
ger, som vil automatisere
arbejdsgange og assistere
klinikere og andet perso-
nale i både kliniske og admi-
nistrative processer. De
enkelte systemer og løsnin-
ger vil blive mindre relevante
– det bliver i højere grad
data, som er omdrejnings-
punktet. Det interessante er,
hvordan man kan opnå ny
indsigt, bedre behandlinger
og smartere processer ved
at analysere ofte store data-
mængder fra forskelligar-
tede kilder. I fremtidens digi-
tale hospital bliver denne
analyseevne en integreret
del af arbejdsprocessen
og stillet til rådighed i real-
tid for den mobile bruger.
Samtidig vil IT i højere grad
understøtte effektivitet,
logistik og patientflow på
hospitalerne. Det betyder,
at vi hurtigere kan danne
os overblik over hospitalets
kommandoveje. For eksem-
pel hvilke patienter er på vej
ind på akutafdelingen, hvilke
behandlingsprocesser er i
gang lige nu, hvad er næste
trin, og hvem har ansvaret?
IT kan give os det øjeblik-
kelige svar, så vi ikke skal
lede efter informationerne.
Vi vil også opleve fremskridt
inden for intelligente senso-
rer, hvor vi kan få hjælp til at
spore personer, udstyr og
materiale og andet i relation
til den aktuelle arbejdssi-
tuation og afledt af hændel-
ser. Trænger en patient til at
skifte stilling for at forebygge
liggesår? Hvor er den nær-
meste narkoselæge? Hvil-
1. Hvad er formålet?
2. Hvilke målsætninger understøtter formålet?
3. Hvilke processer knytter sig til disse mål, og hvordan hænger
de sammen?
4. Hvilke data er der brug for?
5. Hvordan understøtter IT-arkitekturen dette?
ket udstyr skal snart til tjek?
Er blodproduktet opbevaret
og transporteret korrekt?
Fremtidens digitale hospital
vil også række langt ud over
hospitalets fysiske mure
og understøtte behandling
og pleje i eget hjem, og det
digitale hospital vil indgå i et
effektivt samspil med alle
parter i sundhedsvæsenet
og med patienten i cen-
trum”, siger Henrik Wieland.
Hvordan kommer de digi-
tale hospitaler godt i mål?
”Det digitale hospital er et
netværk af relationer og
integrerede komponenter,
som hospitalet udbyder.
Overalt oplever vi stigende
kompleksitet. Der er pres
på effektiviteten, vi er vidne
til en data-eksplosion, og
der er øgede forventninger
til information af patienter
og pårørende. Vi skal derfor
blive bedre til at bruge tek-
nologien til at komme kom-
pleksiteten i møde. Den,
som lykkes med det digitale
hospital, er den, som kan
finde hoved og hale i kom-
pleksiteten”.
Det digitale
hospital
– fremtidens
indlæggelser
I de kommende år inve-
sterer regionerne i de
nye supersygehuse.
Behandlinger, patient-
forløb og sundheds-
kompetencer skal løftes
til et højere niveau, og
en fjerdedel af investe
ringerne skal gå til tek-
nologi. En udvikling, som
skaber fantastiske mulig-
heder, men også rummer
store udfordringer.
Over 40 milliarder kro-
ner skal i de næste ti år
skydes ind i en række
større hospitalsbygge-
rier. Sygehuse over hele
landet vil få del i de mas-
sive investeringer, som er
regionernes forsøg på at
fremtidssikre de danske
sygehuse, så behandling
af høj kvalitet kan leveres
effektivt. Samtidig er ini-
tiativet den mest massive
investering i sundheds-
IT nogensinde i Dan-
mark. 20-25 procent af
hospitalsbevillingerne
skal afsættes til tekno-
logi, og det betyder, at
vi lige nu tager et stort
skridt på vejen mod ind-
førelsen af de digitale
hospitaler.
Hovedtanken bag de
digitale hospitaler er, at
det teknologiske poten-
tiale i højere grad skal
udnyttes. IT skal lette
arbejdsgange, kommu-
nikation og samarbejde,
så der kan frigives res-
sourcer til behandling
og pleje. Teknologien
skal tænkes ind på alle
niveauer i hospitalets
hverdag. Det kan være
lægen, som for eksem-
pel via Smartphone eller
Tablet konstant hol-
des opdateret på den
enkelte patients udvik-
ling og behov i form af
medicin, operations-
tider eller blodprøver.
Eller et intelligent skab,
hvor software hjælper
sundhedspersonalet
med at holde overblik
over forskelligt udstyrs
placering, om det er
desinficeret eller snart
skal flyttes til en bestemt
operationsstue. Eller
Dashboards med real-
tidsoverblik over hospi-
talets arbejdsproces-ser,
som er i stand til at varsle
ledelsen, hvis der er ved
at opstå flaskehalse på
kristiske områder.
Mulighederne er næsten
ubegrænsede, når tek-
nologien skal understøtte
et effektivt behandlings-
forløb, men den fører
også nye udfordringer
med sig. Patienters data
skal deles med relevant
sundhedspersonale,
hvilket vil kræve ekstra
stor beskyttelse af føl-
somme oplysninger. Ud
over sikkerhed skal der
også tænkes i hensigts-
mæssig arkitektur, så
bygningerne er rustet
til at kunne opsamle og
distribuere store data-
mængder, når et hospi-
tal skal integrere flere
IT-løsninger. Regionerne
påpeger, at de bygger til
en fremtid, vi endnu ikke
kender. En fremtid, hvor
en indlæggelse forhå-
bentlig vil blive kortere og
behandlingen mere foku-
seret. Det er derfor vigtigt
at turde gribe de udfor-
dringer, som opstår, når
det danske hospitals
væsen bliver digitalt.
Bevar overblikket og udnyt det
teknologiske potentiale optimalt.
Spørg løbende:
Guide til
implementering
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 11 30/09/2013 21:29
12. Smarter Care
12
Hvad betyder sporbarhed
og asset management, og
hvilken rolle spiller kon-
cepterne på det moderne
hospital? Forestil dig føl-
gende behandlingsforløb:
En patient ankommer til
skadestuen og bliver med
det samme registreret.
Patienten får sat en sensor
påsig,somtrådløstkommu-
nikerer med patientens digi-
tale journal. En læge tilser
patienten, ordner indlæg-
gelsen, og samtidig mod-
tager sygeplejersken på
akutmodtagelsen en elek-
tronisk meddelelse, som
hurtigt identificerer det
udstyr, som skal bruges til
patienten. Meddelelsen for-
tæller også, hvor sygeple-
jersken kan finde udstyret.
andre medicintyper, patien-
ten tager. Samtidig går der
besked til medicinlagret,
som med det samme udle-
verer medicinen og får fyldt
medicinlageret op, så det er
klar til næste levering.
Forløbet viser, hvordan et
veltilrettelagt patientforløb er
afhængigt af, at alle elemen-
ter spiller sammen og altid
kan findes. Dét er essen-
sen i sporbarhed og asset
management, som har stor
betydning i sundhedssek-
toren, fordi det sikrer den
struktur, forudsigelighed og
kontrol, der er afgørende
for et effektivt behandlings-
forløb med høj patientsik-
kerhed. IBM har i mange
år arbejdet med forskellige
løsninger, som kan under-
støtte et behandlingsforløb
lige fra at danne overblik
over udstyr og medicinering
til teknologiske værktøjer
og faciliteter. Sporbarhed
og asset management på
de moderne hospitaler kan
være med til at højne kvalitet
og patientsikkerhed, effek-
tivisere arbejdsgange og
nedbringe omkostninger. De
intelligente IT-løsninger kan
hjælpe med at spore, moni-
torere og holde styr på alt fra
personer til materiale i form
af udstyr til akutbehandling,
apparater til hjertemonitore-
ring, kørestole eller IT-udstyr
i form af computere, tablets
eller personlige digitale assi-
stenter (PDA’er), som kan
bruges til at skabe overblik
og lagre vigtig patientinfo.
Det betyder, at der altid er
overblik, og at udstyret er til
rådighed, når der er brug for
det.
Sporbarhed og
asset management
skaffer overblik til sikker og effektiv behandling
Idet sygeplejersken finder
udstyret frem, bliver en af
hjertepumperne markeret
som ”uren”, og sygeplejer-
sken lægger den til rensning
og vælger i stedet én, som
markeres som ”ren”. Imens
beslutter lægen, hvilken
medicin patienten skal have.
Medicinen bliver øjeblikke-
ligt holdt op mod patientens
data for at sikre, at patien-
ten kan tåle medicinen, og
at den kan fungere med de
En vigtig målsætning med de nye superhospitaler er at få mere tid til den enkelte
patient. Her kan sporbarhed og asset management være med til at sikre, at behand-
lingsforløbet er sikkert, hurtigt og ukompliceret.
Essensen af
sporbarhed er, at
alle elementer
spiller sammen og
altid kan findes.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 12 30/09/2013 21:29
13. Smarter Care
13
I løbet af de seneste ti år
har vi været vidne til en
revolution inden for mobi-
lity-området. Vi har via
smartphones og andre
elektroniske enheder kon-
stant adgang til forskellige
data, og vi har altid mulig-
hed for at søge informa-
tioner eller tjekke bestemte
oplysninger, uanset hvor vi
befinder os. Via for eksem-
pel vores smartphones kan
vi altid få hjælp til at finde
vej, søge den nærmeste
cafe eller tjekke vejrudsig-
ten for de næste timer. Uan-
set vores placering har vi
en masse data til rådighed,
og vi har hurtigt vænnet os
til, at vores informationsbe-
hov skal opfyldes hurtigt
og uden besvær. Samme
behov gør sig gældende
i sundhedssektoren, hvor
teknologien er med til at
effektivisere arbejdsgange
og optimere patientsikker-
hed og kvalitet af behand-
linger.
I fremtiden vil der være en
endnu større udnyttelse af
normal forbrugerteknologi,
som gør ting mere tilgæn-
gelige. Det kan for eksempel
være lægen, som modtager
et prøveresultat hjemme
på sin tablet og bestiller ny
undersøgelse direkte, eller
patienten, som derhjemme
via sin smartphone måler
hjerterytmer og over telefo-
nen sender oplysningerne
til sin elektroniske journal.
Fremtidens IT-sundheds-
platforme skal styrke kom-
munikationen mellem det
sundhedsfaglige personale.
Kommunikation er grundla-
get for det samarbejde, der
skal til for at give den bedste
behandling. Det sker ikke
ved skrivebordet, men ude
ved patienterne og ude på
stuerne, så fremtidens klinik
er den mobile klinik, siger
Peter Lange, Executive IT-
Architect for Smarter Care.
Samtidig giver den øgede
mobility en række udfor-
dringer i form af datasik-
kerhed. Når vi har data til
rådighed på håndholdte
enheder, er det vigtigt, at
personlige oplysninger er
beskyttede, så det kun er
det relevante fagpersonale,
der har adgang til oplysnin-
gerne.
Mobility
letter hverdagen for patienter og personale
Peter Lange
Talegenkendelse
fjerner flaskehalse
I en travl hospitalshver-
dag er det afgørende, at
sundhedspersonalet har
nem adgang til de infor-
mationer, som deres kol-
leger opsamler i løbet af
dagen. Dokumentationen
skal være på plads med
det samme, så overgan-
gen mellem klinikere sker
smidigt og forhindrer
flaskehalse. På Sygehus
Lillebælt har talegenken-
delse været et effektivt
redskab. Sygehusets
ledelse, som i forvejen
har indført elektroniske
patientjournaler og flere
andre IT-hjælpemidler,
valgte strategisk at ind-
føre talegenkendelse for
at sikre rettidig doku-
mentation og reducere
antallet af personer, der
håndterer dokumenta-
tionsarbejdet.Undersø-
gelser viser, at vi taler syv
gange hurtigere, end vi
skriver, så der skal ikke
mange udregninger til
at klarlægge, at tale-
genkendelse er tidsbe-
sparende. Derudover
minimerer talegenken-
delsen risikoen for at lave
fejl senere i forløbet, da
lægen med det samme
kontrollerer det dikte-
rede. En ekstra gevinst
er, at investeringen var
tjent hjem på under 3 år.
Udover i sundhedsvæs-
net har talegenkendelse
et stort potentiale de
steder, hvor der bruges
mere end én time om
dagen på dokumenta-
tion. Det kan for eksem-
pel være i de danske
kommuner, hvor sagsbe-
handlere med talegen-
kendelsen har mulighed
for at give borgeren en
udskrift af dialogen med
hjem.
På Sygehus Lillebælt er man langt i
processen med at bruge talegenkendelse.
Indtil videre har det sikret en effektiv
videndeling og en mere smidig kommuni-
kationen.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 13 30/09/2013 21:29
14. Smarter Care
14
Shared Care styrker den
moderne patient
Fremtidens udfordringer i
form af presset økonomi,
en voksende ældre befolk-
ning og flere kroniske syge
kræver, at vi tænker i nye
muligheder, når det gælder
behandling. Shared Care
betyder, at et behandlings-
forløb bliver understøttet på
tværs af sundhedssektoren,
og fænomenet får stadigt
mere fodfæste herhjemme.
Den bærende filosofi bag
Shared Care er, at patienten
i stedet for passivt at mod-
tage en behandling tager
et større medansvar for sin
egen pleje og aktivt arbej-
der sammen med relevante
fagfolk.
Patienten er ikke kun til-
knyttet én bestemt behand-
lingsenhed, men er centrum
for samarbejdet mellem
forskellige instanser. Det
kan for eksempel være
den praktiserende læge, et
ambulatorium på et syge-
hus, hjemmeplejen og en
diætist. Størstedelen af
aktiviteterne i behandlingen
klarer patienten selv hjem-
mefra for eksempel under-
støttet af kontrolmålinger af
blodsukker eller monitore-
ring af hjerterytmer, og de
tilknyttede fagpersoner bli-
ver løbende holdt opdateret
om målingerne.
For mange patienter vil
Shared Care føles som en
fordel, fordi meget tid på
hospitalet spares og den
enkelte får en aktiv rolle i
egen behandling. Men der-
udover rummer Shared
Care økonomiske perspek-
tiver, fordi samarbejdsmo-
dellen kan forhindre dyre
indlæggelser. For at Shared
Care kan praktiseres, kræ-
ver det at de digitale plat-
formeerrustettilathåndtere
den nye samarbejdsform.
Det kan være platformen,
hvor patientens data deles
med andre, eller hvor lægen
kan holde sig opdateret
på ny viden om forskel-
lige sygdomsområder. Ofte
har kronikere flere lidelser,
som skal kunne vurderes i
sammenhæng, når lægen
kontrollerer data og juste-
rer behandlingen. Samtidig
skal kontrolmålingerne og
data være lettilgængelige
i sundhedspersonalets og
patientens hverdag, så det
bliver en naturlig del af de
daglige rutiner.
IBM opfatter Shared Care
som en vigtig indgangsvin-
kel til fremtidens sundheds-
væsen, hvor samarbejde
og koordinering er i fokus.
Udviklingen på området
viser en stigende erken-
delse af, at vi skal være
bedre til at samarbejde
og koordinere på tværs af
sundhedvæsenet, og den
nye teknologi på området
kan understøtte dette, så
der opstår nye og mere
effektive arbejdsgange.
Shared Care hjælper med
at give et vigtigt overblik og
højne patientsikkerheden
til gavn for livskvaliteten og
økonomien.
Større medansvar, højere patientsikkerhed og en
bedre økonomi. Shared Care har mange fordele, og er
i stigende grad i fokus i den danske sundhedssektor
til glæde for patienter og sundhedsfagligt personale.
• Shared Care styrker kommuni
kation og informationsdeling på
tværs af sundhedssektoren.
• Shared Care hjælper sundheds-
personalet med hurtigt at
opnå den nødvendige viden om
patienterne, så de får et bedre
grundlag for at træffe beslutnin-
ger om behandlingen.
• Ved hjælp af integration af data
fra praktiserende læger,
hospitaler, laboratorier og
dataindsamling fra patienternes
hjem kan sundhedspersonalet
hurtigt orientere sig om patien-
ternes udvikling og tilstand.
• Patienterne får samme adgang
til data og dermed bedre
mulighed for at blive aktive
deltagere i deres eget syg-
domsforløb.
• Shared Care er en åben og
fleksibel platform, som under
støtter generiske forløbspro
grammer, der let kan tilpasses
forskellige sygehusområder.
Kort om... Shared Care
De fleste behand-
lingsaktiviteter klarer
patienten hjemme-
fra, og fagpersonale
bliver holdt løbende
opdateret.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 14 30/09/2013 21:30
15. Smarter Care
15
Venteværelsernes tid er
forbi. I hvert fald når det
gælder venteværelser, som
henvender sig til kroni-
ske patienter, der selv er i
stand til at løfte en stor del
af deres behandling. I ste-
det kan patienten i ro og
mag udføre de nødvendige
pleje- og behandlingstiltag
derhjemme og herefter fort-
sætte de daglige gøremål.
Det sparer tid og ressour-
cer, men kræver også de
rette digitale løsninger, som
kan understøtte patientens
og det tilknyttede sund-
hedsteams behov.
For at optimere behandlin-
gen kan det være nødven-
digt at udstyre patienten
med måleudstyr, som kan
samle data om for eksem-
pel blodtryk, vægt, gluko-
seniveau, temperatur og
andre vigtige parametre,
der viser kroppens tilstand.
Målingerne registreres
hjemme hos patienten i en
personlig sundhedsportal,
så patienten selv kan følge
med i eventuelle udsving.
Måledata og andre rele-
vante informationer som for
eksempel aftaler og aktivi-
teter i patientens behand-
lingsprogram bliver delt
med det tilknyttede sund-
hedsteam, som kan holde
øje med patientens status
og tilstand. Dataene ana-
lyseres og monitoreres af
sundhedsteamet og kan for
eksempel automatisk opta-
ges i patientens elektroni-
ske journal på sygehuset,
så det kobles sammen med
den øvrige information om
patienten og sygdomsfor-
løbet. Sundhedspersonalet
får på den måde et samlet
overblik over patientens til-
stand, så de kan træffe de
rette beslutninger om den
optimale pleje. Hvis patien-
Bedre behandlingsbeslutninger
med Shared Care
Ud over at styrke patientens evne til selvpleje er
Shared Care med til at klæde sundhedspersonalet på,
når de skal træffe beslutninger om et behandlingsforløb.
Samtidig er der store besparelser at hente.
ten pludselig taber sig, hvis
blodtrykket stiger, eller
andre faresignaler optræ-
der, bliver sundhedsteamet
øjeblikkeligt advaret og kan
reagere hurtigt. Patienten
og sundhedsteamet kan
kommunikere direkte via den
personlige sundhedsportal.
De teknologiske muligheder
åbner endvidere op for, at
andre borgere end kronisk
syge kan få glæde af det
store potentiale. For eksem-
pel kan IBM levere systemer,
der registrerer, hvis ældre
personer falder i hjem-
met eller glemmer at tage
deres medicin. Det betyder,
at ældre har mulighed for
at blive længere i hjemmet,
så længe de følges af et
sundhedsteam. Herudover
er løsningerne velegnede
til at understøtte borgerens
personlige aktiviteter som
for eksempel et motionspro-
gram. Puls og intensitet kan
monitoreres under træning,
ogresultaternekangemmes,
så de senere kan bruges
til at justere motionspro-
grammet.
Region Syddanmark udvikler perspektiverne
i Shared Care sammen med IBM
Danmark har en plan for
kroniske patienter, der skal
sikre selvpleje, patientstøtte
og registrering af tidlige
sygdomstegn. Men en af
udfordringerne er, at patien-
terne ofte møder mange
forskellige fagfolk, som del-
tager i behandlingsforløbet,
og det kan være svært at
bevare overblikket for de
involverede behandlere og
for patienterne, som under-
støttes i deres sygdomsfor-
løb af behandlerne på både
sygehuse, i kommuner og i
lægepraksis.
Nu vil Region Syddanmark
sikre, at patienter og fag-
folk får hjælp til at navigere
i den samlede information
om den enkelte patient, så
de sammen kan sikre et
optimalt forløb og en fæl-
les behandlingsplan for
patienten. Målet er gen-
nem en fælles platform
at standardisere arbejds-
gange på tværs af sund-
heds- og socialsektoren, så
alle instanser, der omgiver
patienten, nemt og effektivt
kan kommunikere med hin-
anden og med patienten.
Region Syddanmarks plan
vil omfatte alle kroniske
lidelser, men i øjeblikket
fokuseres på hjerteområ-
det. Løsningen, som testes
på Odense Universitetsho-
spital, Svendborg Sygehus,
har dataintegration til de
praktiserende lægers jour-
nalsystemer via Sentinel
Datafangst og til EPJ-syste-
met i Region Syddanmark,
Cosmic. Integrationen sker
via en standardiseret snit-
flade, således at det også
er muligt at skabe datainte-
gration med de kommunale
journalsystemer.
Shared Care platformen er
generisk og kan let konfi-
gureres til specifikke tvær-
sektorielle forløb. Model-
len har et forbillede i IBM’s
kronikerløsning Dialog, som
blev taget i brug i Region
Syddanmark i 2003. Dia-
Log er en webbaseret dia-
betesløsning, som både
behandlere og patienter
har adgang til, og som i dag
benyttes af cirka 18.000
diabetespatienter på Fyn
og i Fredericia-området.
Shared Care platformen
bygger på erfaringerne
fra DiaLog, som viser en
reduktion i antallet af følge-
sygdomme samt en årlig
samfundsmæssig bespa-
relse på diabetesbehand-
lingen på 75 mio kroner.
Region Syddanmark og IBM har sammen udvik-
let en Shared Care-platform, som i øjeblikket
testes. Platformen er udviklet i forbindelse med
Sundhedsstyrelsens strategi for at forbedre
behandlingens og plejens kvalitet og omfang for
patienter med kroniske lidelser.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 15 30/09/2013 21:30
16. Smarter Care
16
HIT er hit hos hjertepatienter
IBM deltager sammen
med Herlev Hospital og
en række andre hospitaler
i demonstrationsprojektet
HIT, der er en forkortelse
af Hjerte Insufficiens Tele-
medicin. Projektets formål
er at understøtte kroniske
hjertepatienters behand-
ling med telemedicin, så
de opnår et hurtigere og
mere effektivt forløb. Hjer-
tepatienterne bliver udsty-
ret med en computer og et
webcam, og bliver grundigt
uddannet i at måle deres
puls, blodtryk og vægt.
Data sendes via måleap-
paraterne til ambulatoriet,
og hver fjortende dag er
der telekonsultation, hvor
sygeplejersken eller lægen
har mulighed for at spørge
ind til patienten.
I gennemsnit modtager en
hjertesvigtpatient to til fire
forskellige slags medicin,
hvilket kræver løbende
justeringer i dosis i sam-
råd med sygeplejerske
eller læge. Det er derfor
vigtigt, at hjertepatienter
ofte kontrolleres. Med tele
medicinen kan kontrollerne
gennemføres hjemme hos
patienten, og projektet skal
blandt andet fokusere på,
om patienterne hurtigere
kommer frem til den rette
dosis medicin. Allerede nu
er der positive reaktioner
på HIT.
Patienterne opnår større
indsigt i deres sygdom og
behandling og kan bedre
få en hverdag til at hænge
sammen, hvor det er muligt
at arbejde og have et aktivt
liv, idet patienterne nu ikke
skal bruge tid på transport
og ventetid i forbindelse
med kontrollen af deres
kroniske sygdom.
Hos sundhedspersonalet
vender tommelfingeren
også opad. Her lægges
der vægt på, at telemedi-
cinen giver en større frihed
og dermed højere livskvali-
tet til patienterne, en bedre
udnyttelse af hospitalets
ressourcer og en mere
effektiv behandling. Især
de patienter, som ellers ville
have svært ved at komme
forbi til hyppige kontrol-
målinger på hospitalernes
ambulatorier har gavn af
modellen.
Projektet viser, at det tager
femten minutter at læse
data fra patienten og føre
en dialog over webcam.
Det betyder, at sundheds-
personalet kan tale med
fire patienter i timen. Ved en
fysisk kontrol kan der højst
gennemføres to samtaler.
Telemedicin kræver ikke, at
patienterne er eksperter i
IT, men de skal være fortro-
lige med NemID og hånd-
teringen af en computer.
Hospitalet sørger for en
grundig instruktion i det
brugervenlige udstyr, inden
det bringes hjem til patien-
ten. Målingerne er ikke
kun relevante for hjertepa-
tienter, men bruges også
som standard i behandlin-
gen af andre sygdomme.
Det betyder, at telemedicin
rummer et stort potentiale
for andre sygdomsom
råder.
Et aktivt medansvar, mere effektiv kontrol og større
livskvalitet. Hjertepatienter og sundhedspersonale er
ikke i tvivl, når de skal evaluere demonstrationsprojektet
HIT, som går ud på at give hjertepatienter en hurtigere
og bedre behandling ved hjælp af IT.
Med telemedicin
kan kontrollerne
gennemføres
hjemme hos
hjertepatienten.
HIT
er en forkortelse af
Hjerte Insufficiens
Telemedicin.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 16 30/09/2013 21:30
17. EuResist til kamp
mod HIV patienters
medicinintolerance
Medicin er altafgørende i
behandlingen af HIV, og
det er vigtigt, at patienter
opnår den rette behand-
ling og balance i deres
medicinering, så de
ikke udvikler intolerance
over for lægemidlerne.
Tidligere har en stor del
af behandlingen været
baseret på lægens
personlige erfaringer og
begrænsede analyse-
værktøjer. Men EuRe-
sist har i Etiopien arbej-
det på at introducere
en bedre løsning, som i
højere grad kunne være
gavnlig for den enkelte
patient.
EuResist har udviklet et
system, hvor data fra en
ny patient bliver holdt
sammen med data fra
andre patienter, som har
opnået en særlig effek-
tiv behandling, således
at man kan opnå den
behandling, der passer
bedst. EuResist projek-
tet trækker data fra syv
store databaser til en
IBM DB2 platform, hvor
informationerne bliver
analyseret. Databaserne
rummer informationer
fra 41.000 patienter, og
forbedrer forudsigelsen
af patientens reaktion på
behandlingen med 76
procent, hvilket udkon-
kurrerer andre værktøjer
på området. Samtidig
har projektet været med
til at reducere forekom-
sten af bivirkninger af
medicinen, fordi analy-
sen af data rammer en
mere præcis behand-
ling. Teknologien og
metoden bag EuResist
rummer så stort et
potentiale, at man nu ser
på, hvorvidt projektet
skal forsøges på astma-
behandling i Europa.
EuResist Network GEIE er en nonprofit
interesseorganisation, som arbejder for
at forhindre, at HIV-patienter udvikler
resistens over for deres livsvigtige
medicin. Her er IT blevet et uundværligt
redskab.
Alle patienter har mulighed for individuel, skræddersyet
behandling, hvor de oplever et større medansvar og frem
for alt en højere livskvalitet. Anders Quitzau, Innovation
Executive hos IBM, giver sit bud på, hvordan nutidens
forskning kan sætte standarder for Smarter Care
i fremtiden.
Forskning baner vej
for Smarter Care
Hvilken rolle spiller
forskning for fremtidens
sundhed?
Forskningen er det funda-
ment, der sørger for, at vi
i fremtiden kan tilbyde en
målrettet og skrædder-
syet indsats over for alle
patienter. Ikke alene når
det gælder medicinering
men også generelle tilbud
som genoptræning og vel-
færdsprogrammer. Tag for
eksempel den forskning,
som beskæftiger sig med
menneskets biologi og
segmentering. Hvis vi kan
udnytte informationerne om
segmentering af patienter i
form af deres karakteristika,
demografi og socioøkono-
miske forhold, kan vi bedre
målrette behandlingen.
Har forskningen specielle
fokusområder?
Et vigtigt område er vareta-
gelsen af data. I sundheds-
væsenet har vi en masse
oplysninger til rådighed,
og hvis vi har de rette red-
skaber til at håndtere dem,
rummer de uvurderlig viden.
De kan afdække vigtige
mønstre, sammenhænge
og tendenser, som er afgø-
rende for en skræddersyet
behandling.
Har du et eksempel på,
hvordan analyse af data
kan hjælpe patienter?
I IBM er vi lige nu i gang
med et projekt inden for
kræftbehandling, hvor vores
supercomputer Watson får
adgang til patientens syge-
historie, familiens sygehisto-
rie og massiv faglitteratur
på området. Når de mange
faktorer kombineres, vil en
behandling rumme en langt
større hensyntagen til den
enkelte patients særlige
karakteristika. Udregninger
kan nemlig vise, hvor store
patientens bivirkninger vil
være i forhold til medici-
nens effekt. Potentialet er
så stort, at næste skridt
sandsynligvis bliver diagno-
sticering og behandling af
hjertepatienter.
Hvordan ser fremtidens
forskning ud?
Fremtiden er fyldt med
muligheder. Hvert år publi
ceres flere hundrede tusin-
de videnskabelige artik-
ler på verdensplan. En
fagperson har jo ikke en
chance for at komme
igennem materialet, men
Watson kan læse det på få
sekunder. Herudover kan
Watson læse ustruktureret
materiale som patientjour-
naler, hvilket også rummer
nye muligheder. Kan vi stille
den viden til rådighed på
sundhedsområdet, er der et
stort potentiale.
Hvordan ser sundheds
væsenet ud om ti år?
Vi har fået en behandling,
som er tilpasset individet,
og vi ser en langt højere
effektivitet. Herudover vil
telemedicin være med til at
give os en højere livskvali-
tet, uden at omkostninger
og ressourcer eksploderer.
Men at vi får en højere livs-
kvalitet, er det vigtigste – så
er vi godt på vej.
Smarter Care
17
Anders Quitzau
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 17 30/09/2013 21:30
18. Smarter Care
18
Hjælp til
algoritmerne
giver bedre
medicinering
Et større kendskab til medicinbi-
virkninger betyder større sikker-
hed for patienterne. På Brigham
and Women’s Hospital ved Harvard
Medical School i Boston har
forskere i lang tid eftersøgt en
løsning, som kan hjælpe med
at håndtere den voksende mængde
af komplekse data og give
større viden om lægemidlers
forskellige effekt.
Hospitalet implementerede en særlig Big
Data løsning, som let håndterer massive
datamængder og leverer analyser hurtigt
og effektivt. Forskerholdet oplevede, at de
øjeblikkeligt kunne få fuldt udbytte af deres
store datamængder. Herudover bidrager
løsningen til, at forskerne kan udtænke,
teste og tilføje helt nye algoritmer, der
hjælper med at identificere bivirkninger
ved medicin, og som hurtigt kan advare,
hvis der optræder alvorlige komplikatio-
ner. Hospitalets intention er nu at bruge
løsningen til at automatisere en proces for
en løbende monitorering af medicinsik-
kerhed. Samtidig arbejdes der på at inte-
grere løsningen i et større system. Formålet
er, at man ved hjælp af tidligere resultater
skal optimere evnen til at ramme med en
større præcision i forhold til beregninger og
forskning.
Løsningen fremskynder evnen til at
udtænke, teste og udgive nye bereg
ningsteknisk tunge algoritmer, der kan
anvendes sammen med store sundheds
databaser. Håbet er, at det bliver den
gyldne standard for forskere over hele
verden.
Et vigtigt
skridt for
sklerose-
patienter
Ved The State University of New York i
Buffalo har forskere for første gang mulig-
hed for at nærstudere de mere end 2.000
genetiske og miljømæssige faktorer, som
kan føre til udviklingen af multiple sklerose.
IBM står for de IT-baserede analyseværk-
tøjer, som hjælper forskerne med at navi-
gere rundt i de store datamængder. Disse
data rummer oplysninger om sklerosepa-
tienters køn, geografi, etnicitet, kost, fysi-
ske aktivitet, soleksponering samt leve- og
arbejdsvilkår.
Datamængderne omfatter også medi-
cinske journaler, laboratorieprøver, scan-
ninger og patientstudier, og det har hidtil
taget forskerne flere dage at organisere de
relevante oplysninger, de skal bruge i deres
forskning.
Med IBM’s analyseværktøjer kan forskerne
nu på få minutter finde de informationer,
som de skal bruge, og de kan i stedet
bruge tiden på at analysere og forske i
data i stedet for at skulle organisere dem.
Forskningens resultater vil blive delt med
andre forskere, så det med tiden kan føre
til mere skræddersyede behandlinger og
løse gåden om, hvorfor nogle får sklerose.
I New York kan forskere for første
gang få hjælp til at håndtere de
mange data, der er vigtige bygge-
sten i arbejdet med at løse gåden
om sklerose.
Nano-ninja
bekæmper
dødelige
bakterier
De sniger sig ind, slår målrettet
ihjel og forsvinder hurtigt igen.
Nano-ninjaen, som IBM-forskere kalder
deres nye opfindelse, kan vise sig at være
et uvurderligt våben i kampen mod far-
lige multiresistente bakterier som stafylo
kokker.
Nano-ninjaen så dagens lys, da en række
forskere fra IBM identificerede nogle sær-
lige plastpartikler, polymerer, som kan ned-
bryde membraner i celler, der er unormale.
Partiklerne opsøger microber i de infice-
rede celler i kroppen, ødelægger skadelige
og nedbrydes herefter biologisk uden at
ødelægge de omgivende organer og raske
celler.
Metoden er stadig på forskningsstadiet, og
det undersøges, om partiklerne kan gøre
gavn andre steder som for eksempel i ren-
gøringsartikler eller hospitalsudstyr.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 18 30/09/2013 21:30
19. Smarter Care
19
Monitorering
af for tidligt
fødte
På University of Ontario Institute
of Technology i Canada opsamles
data fra for tidligt fødte børn ved
hjælp af IBM software.
Monitorering af for tidligt fødte børn er især
vigtigt, fordi de små har større risiko for at
blive ramt af infektioner.
Børnene får blandt andet målt hjerteryt-
mer, blodtryk og respiration, og det giver
et væld af data, som sundhedspersona-
let kan vurdere med henblik på at kunne
sætte hurtigere ind med behandling i til-
fælde af uregelmæssigheder. Men målin-
gerne er ikke kun et øjebliksbillede på
barnets tilstand. De er vigtige pejlemærker,
der kan vise, hvis der er ved at opstå kom-
plikationer. Analytisk software kan bruges
til at behandle barnets mange data og
registrere selv de mindste udsving og ikke
mindst kombinationen heraf, som dermed
kan varsle en infektion. IT kan altså identi-
ficere de afgørende mønstre, som er tegn
på komplikationer og hjælpe sundheds-
personalet til at handle langt tidligere – helt
op til 24 timer - så de kan sætte ind med
langt blidere behandling.
Processen kendes også fra banksektoren,
hvor den såkaldte stream computing over-
våger uregelmæssigheder og udsving,
som kan være tegn på misbrug og snyd.
Metoden og teknologien er anvendelig på
mange former for intensiv overvågning og
testes allerede nu på overvågning af hjer-
neskadede, da den analytiske software
kan hjælpe med at varsle, om der er risiko
for opsvulmning eller andre kritiske kompli-
kationer.
Færre gen
indlæggelser
med analyse
programmer
Hvad sker der, hvis mange års dyrebar
og kompleks viden kobles sammen med
avancerede og lynhurtige analysepro-
grammer? Seton Healthcare har sammen
med IBM identificeret en metode, som via
intelligent IT kan identificere hjertepatien-
ter, der er i risikozonen for at blive genind-
lagt efter udskrivning. Løsningen gør det
muligt at analysere strukturerede data som
for eksempel laboratoriesvar og ustruktu-
rerede data som notater og udskrivnings-
papirer. Sundhedspersonalet kan finde
tendenser og mønstre i behandlingerne,
hvilket giver en langt mere nuanceret og
detaljeret indsigt, som tidligere ville være
druknet i stakken af gamle journaler.
Lægerne kan blive orienteret, hvis patien-
ten har beskrevet sig selv som ikke-ryger,
og det senere viser sig, at patienten blot
har intention om at holde op med at ryge.
Det meddeles, hvis patienten ind i mellem
ophører med at tage sin medicin, eller hvis
der opstår andre usikkerhedsparametre og
livsstilsfaktorer, der kan påvirke patientens
udbytte af behandlingen. På den måde
kan sundhedspersonalet bedre skræd-
dersy og individualisere behandlingen
af den enkelte patient, og i sidste instans
reducere antallet af genindlæggelser.
Genindlæggelser er ubehagelige
for patienterne og koster tid og
kræfter på hospitalerne. Sammen
med IBM har Seton Healthcare i
USA imidlertid fundet en løsning,
som har reduceret antallet af
hjertepatienters genindlæggelse
og samtidig har løftet kvaliteten af
diagnosticering og behandling.
Data forudser
dødelige
vira og
epidemier
Det er en kompleks opgave at
forudse, hvordan en potentielt
farlig virus agerer. Vi lever i en
global tid med stor mobilitet og et
vælg af transportmuligheder, og
det er komplekst at identificere
mulige smitteveje.
IBM har derfor udviklet IT-modellen STEM
(The Spatiotemporal Epidemiological
Modeler), som kan hjælpe forskere og
sundhedsmyndigheder med at undersøge,
hvordan smitsomme sygdomme spredes.
Via avancerede IT-modeller kan forskere
og sundhedsmyndigheder nu undersøge,
hvordan smitsomme sygdomme spredes.
Modellerne kan med forskellige input i form
af data om population og interaktion mel-
lem sygdomme give en bedre forståelse af,
hvordan vira spredes. De mange data kan
forudsige, hvordan og hvornår forskellige
populationer rejser.
Andre modeller, som bearbejdes på en
supercomputer, kan vurdere, hvordan for-
skellige vira vil mutere, idet de kan simulere
de virus-kombinationer, som har størst
risiko for at udvikle sig til dødelige vira.
Hvor det plejer forskere at tage flere år, kan
en supercomputer på et par dage identifi-
cere flere hundrede vira, som potentielt kan
smitte og udvikle sig til globale epidemier.
På den måde kan sundhedsmyndigheder
i tide nå at producere og distribuere vac-
ciner, fordi forskerne kender de potentielt
skadelige viras sammensætning.
18014787 IBM avis HEALTHCARE v11.indd 19 30/09/2013 21:30