Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Skriveklasse hos Danish Export Association januar 2017

689 views

Published on

Slides fra Skriveklasse for marketingsansvarlige i B2B-virksomheder hos Danish Export Association januar 2017

Published in: Business
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Skriveklasse hos Danish Export Association januar 2017

  1. 1. Skrivetips fra journalistens værktøjskasse Januar 2017
  2. 2. Sprogbevidsthed Hvorfor? Ord er en slags sammenfoldede øjeblikke, vi kaster imellem os. Symboler, vi pakker tanker, følelser og sansede indtryk ned i, så de kan fragtes over til et andet menneske i komprimeret form. Og hvis ordene er præcise nok, folder de sig ud i den andens sind som en tilsvarende række af tanker, følelser, sansninger og informationer. Det er det, der er fantastisk. Ubegribeligt faktisk, at det nogensinde lykkes. Og det gør det jo. Hele tiden, hver dag og hvert øjeblik er der mennesker, der forstår hinanden, selvom der er mindst to hjerneskaller imellem dem…
  3. 3. Sprogbevidsthed Hvorfor? Sprog er et redskab til at fjernstyre andres oplevelse. Til at sætte et teaterstykke op i et andet menneskes hoved. Eller male et billede. Med synsindtryk, følelser og fornemmelser. Men selvom det er skribenten, der maler billedet, er det læseren selv, der leverer farverne. Hentet frem af egne erfaringer. Derfor opleves det at skrive ind imellem som en besynderlig blanding af almagt og afmagt. Skribenten bestemmer suverænt ordet og dermed hvilken skuffe, der skal åbnes i læserens sind, men ikke hvilke associationer, der springer frem. Derfor kan man aldrig med sikkerhed vide, hvad man skriver. Man er to om det. Så meget desto vigtigere er det at gøre sig umage. Når man skriver hen over en afgrund, er der ikke råd til sjusk. Og forsømmer man at gøre sig klart, hvad det er, man ønsker at udtrykke, og med at finde nøjagtige ord for det, vil det, man skriver, åbne skuffer på må og få i læserens bevidsthed…
  4. 4. Øvelse #1 +Skriv 10 linjers tekst +Gerne om dit content-emne +Ellers kan du skrive om Præsident Trump +Skriv bare så langt, du kan nå på 5 min. +Husk at gemme teksten, da vi skal arbejde videre med den 4
  5. 5. 5 Lektion 1 Tekstens opbygning
  6. 6. Princip: Det vigtigste først! Tekstens opbygning Nyhedstrekanten Nyheden (Konklusion) Baggrund (Præmisser) Detaljer (Indføring i emnet)
  7. 7. Nyhedstrekanten Skabelon til tekstopbygning: Indledning: fortæller nyheden Uddybning: stof som forklarer og uddyber Baggrund: (præmisserne – hvis nødvendigt) Sekundært stof: (detaljer – hvis der er nogen)
  8. 8. 8 Adam og Eva udvist af Paradis FARVEL: Turtelduer tvinges til at arbejde og mister retten til evigt liv, fordi de smagte på kundskabsfrugt. Vorherre smed i aftes Adam og Eva ud af Paradis. Det medfører, at menneskene nu har mistet retten til at leve evigt, og at de fremover skal slide og slæbe for føden. Vorherre: Opførsel er bevis nok Beslutningen om udsmidning blev truffet, efter at Vorherre havde erfaret, at Adam og Eva trods forbud havde spist frugt fra Kundskabens Træ. De blev omgående udvist, og det har ikke været muligt at komme i kontakt med dem siden. – Begge har over for mig indrømmet, at de har smagt på frugten. Men deres opførsel og den afgnavede frugt var i sig selv bevis nok, siger Vorherre til Paradis Tidende. Nyhedstrekanten i praksis
  9. 9. 9 En nyhedsartikel kan bygges op med hv-ord: • Hvem? • Hvad? • Hvor? • Hvornår? • Hvorfor? Eksempel: Bjørn og Nadia (hvem) underviser på et brandspændende skrivekursus (hvad) hos Dansk Standard i Charlottenlund (hvor). Kurset finder sted mandag den 21. oktober 2013 (hvornår). Formålet er at klæde kursisterne bedre på til deres daglige skriveopgaver (hvorfor). Nyhedsprincippet Hv-ord
  10. 10. 11 Tekstens byggeklodser Overblik Rubrik Skal være æggende, dækkende og vækkende Underrubrik Skal resumere artiklen Indledning Skal fange læseren Mellemrubrik Skal dække indholdet i afsnittet Faktaboks Skal give faktuelle oplysninger
  11. 11. 12 Tekstens byggeklodser Rubrik Rubrik Rubrikken skal: • udtrykke tekstens essens • være æggende, dækkende og vækkende • sælge historien til læseren ved at vække nysgerrighed
  12. 12. +Ordspil; “Anonyme Melankolikere” +Bogstavrim; “Bankerne bløder” +Billedsprog; “Pengene fosser ud” +Flertydighed; “Hun blev bidt af slanger” +Metaforik: sport (i mål), krig (fronterne er trukket op), transport (overhale indenom) Tips til gode rubrikker: Tekstens byggeklodser Rubrik
  13. 13. 14 Tekstens byggeklodser Underrubrik Underrubrik Underrubrikken er et resume af tekstens indhold og skal: • Give læseren lyst til at læse artiklen • Hjælpe skribenten med at holde fast i sin røde tråd Tip til god underrubrik: Besvar spørgsmålet: Hvad vil jeg fortælle?
  14. 14. 15 Eksempel I: Standarder øger konkurrence og produktivitet! Sådan lyder det fra Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad, der peger på standarder og standardisering som en vigtig del af løsningen på Danmarks vækstudfordringer. Kilde: Dansk Standard Magasin#7, august 2013 Eksempel II: Når universiteter, virksomheder og sundhedssektoren skaber ny velfærdsteknologi, støder mange af de teknologiske nyskabelser på store udfordringer, fordi standarder ikke er tænkt ind fra starten. Dette kan blandt andre lektor Anders Sørensen fra Robotlaboratoriet på Syddansk Universitet tale med om. Kilde: Dansk Standard Nyhedsarkiv, 3. oktober 2013 Tekstens byggeklodser Underrubrik
  15. 15. 16 Tekstens byggeklodser Indledning Indledning Indledningen skal: • fange læserens opmærksomhed • fortælle, hvad kernen i historien er • lokke læserne til at læse videre Tips om indledninger: • Brug sanseudtryk til at skabe billeder i læserens hoved • Må gerne tage 25-30 pct. af den samlede skrivetid • Må ikke forudsætte, at læseren har læst underrubrikken
  16. 16. 17 Eksempel 1 Ny viden, markedsadgange og konkurrencefordele. Det er blot nogle af de gevinster, som danske virksomheder oplever ved at være med til at sætte morgendagens internationale standarder. Standardisering bliver derfor i stigende grad et strategisk redskab i jagten på konkurrencekraft og vækst. Kilde: Dansk Standard Magasin#7, august 2013 (’Når Danmark går forrest’) Eksempel 2 Den skandinaviske charterbranche styrer mod nye højder. For selv om en række lavprisflyselskaber har stukket næsehjulene frem i de nordiske lufthavne, oplever rejsebureauerne ingen turbulens. Tværtimod. En gennemsnitlig dansk husstand bruger mere end det dobbelte beløb på pakkede rejser end for 15 år siden – selv efter tallene er renset for samfundets almindelige prisstigninger. Kilde: Publico Tekstens bygeklodser Indledning
  17. 17. 18 Tekstens byggeklodser Mellemrubrik Mellemrubrik Mellemrubrikken er en overskrift på et afsnit i brødteksten og skal: • Være dækkende for indholdet i afsnittet • Give læseren lyst til at læse afsnittet
  18. 18. 19 Øvelse #2 Rubrik Underrubrik Indledning Mellemrubrik Brug tekstens byggeklodser Brug: • Rubrik • Underrubrik • Indledning • Mellemrubrik (eventuelt)
  19. 19. 20 Lektion 2 Den gode historie
  20. 20. +Sensation +Væsentlighed +Aktualitet +Identifikation +Konflikt +Nærhed +Human interest +Prominens +Dokumentation En god nyhed lever op til flere af følgende 9 kriterier: Den gode historie Tænk i nyhedskriterier
  21. 21. 22 Tænk i nyhedskriterier Eksempel Sensation Konflikt Dokumen- tation Identifika- tion
  22. 22. 23 Tænk i nyhedskriterier Eksempel Sensation Aktualitet
  23. 23. +Vinkling er ligesom research et afgørende begreb og værktøj for journalisten. At vinkle er at finde det hjørne af historien, man vil fokusere på i sin artikel eller sit indslag. +At vinkle betyder, at man ser en historie i et bestemt perspektiv. Journalisten udvælger noget i en historie som det vigtigste og anbringer det i toppen. Resten af historien ses i forhold til den valgte vinkel. +Fx kan en sag om trafiksikkerhed både ses som en historie om hensynsløse bilister, men den kan også ses som et spørgsmål om dårligt anlagte veje. Og begge vinkler kan være sande nok. Den gode historie Tænk i vinkling - 1
  24. 24. +Vinkling i researchen: Gennem researchen udvælges kilderne, så det er det rigtige indhold, journalisten kommer hjem med. Som journalist overvejer man både hvem man skal tale med, og hvilken genre, historien skal skrives i. +Vinkling i skrivefasen: Når journalisten kommer hjem til redaktionen, foregår anden del af den journalistiske vinkling. Nu skal stoffet bearbejdes, og det overskydende stof sorteres fra, så vinklen bliver endnu skarpere. En måde for journalister at finde sin endelige vinkel, er at afslutte sætningen: ”Jeg vil fortælle at …”. På den måde kommer du tilbage til hvad det egentlig var, du ville skrive om. Fx ”Jeg vil fortælle, at købmandens agurker er dyre, men rådne”. Den gode historie Tænk i vinkling - 2
  25. 25. 26 Benådes ej hænges Lektion 3 Kommaskolen
  26. 26. Hvad er en sætning? + En sætning består af led. Det er en sætning, hver gang der er et udsagnsled og et grundled. + Grundleddet er krydset, og udsagnsleddet bollen. Eksempel: Kursisterne skriver. Kommaet sættes. Virksomheden vokser. x 0 x 0 x o Kommaskolen
  27. 27. Udsagnsleddet (bollen): + udtrykker handlingen eller tilstanden i en sætning + står i nutid, datid eller bydeform + du finder det ved at sætte “jeg” foran: Kursisterne skriver. Virksomheden vokser. x o x o + Bydemåde har et underforstået grundled og udgør derfor i sig selv en fuld sætning: Skriv bare løs, du kan rette fejlene bagefter. (x+o) x o Kommaskolen
  28. 28. 29 Grundleddet (krydset): • er den eller det, der udfører eller oplever handlingen • finder du ved at spørge med “hvem” eller “hvad” + udsagnsled Hvem skriver? Kursisterne skriver. x o x o Hvad vokser? Virksomheden vokser. x o x o Kommaskolen
  29. 29. 30 Når vi har to udsagnsled og to grundled, har vi to sætninger, som vi skal sætte komma (eller et andet tegn) imellem: Manden taler, og kursisterne lytter. x o x o En sætning kan godt bestå af to udsagnsled og ét grundled. Så skal der naturligvis ikke komma: Manden taler og bruger PowerPoint. x o o Kommaskolen
  30. 30. 31 Sæt også komma: • ved opremsninger (Andreas, Solveig og Vibeke) • omkring indskudte sætninger (Morten, der er fuldmægtig, lytter opmærksomt) • mellem sideordnede tillægsord, der ikke er forbundet med “og” (Finanstilsynet er en dynamisk, velrenommeret institution) • foran men (det er sjovt at skrive, men også svært) • ved udråb (Øv, hvor er det svært!) • forklaringer/præciseringer (Tekst kan være træls, blandt andet på grund af kommareglerne) • mellem stillingsbetegnelse og titel (Chefredaktør, adm. dir. Mette Bock) • ved adskillelse af adresser og lignende (Fødeafdelingen, Skejby Sygehus). Kommaskolen
  31. 31. 32 Hvor skal kommaerne være? Den japanske krigshelt der for nylig blev fundet i live i Ukraine græd ved gensynet med sin bror og søster som han torsdag så for første gang siden han blev indkaldt til hæren i 1943. Uwano og hans bror Ushitaro Sadate på 81 år omfavnede hinanden i flere minutter uden at give slip skriver Reuters. - Velkommen hjem sagde Sadate til sin bror. 83-årige Ishinosuke Uwano blev officielt erklæret død i Japan i 2000 da man ikke havde hørt fra ham siden 1958 hvor han sidst blev set på den russiske ø Sakhalin. Japanske medier siger at Uwano flyttede til Ukraine i 1965 og blev gift med en ukrainer med hvem han fik tre børn. Det er ikke kendt hvordan Uwano der var i den japanske hær indtil krigen sluttede i 1945 endte i Ukraine. Uwano der har glemt næsten al japansk har i dag ukrainsk statsborgerskab. Uwano bliver i Japan i 10 dage og skal blandt andet besøge sine forældres gravsted. Kilde: Ekstra Bladet, 24. april 2006 Kommaskolen Øvelse
  32. 32. 33 Her skal kommaerne være: Den japanske krigshelt, der for nylig blev fundet i live i Ukraine, græd ved gensynet med sin bror og søster, som han torsdag så for første gang, siden han blev indkaldt til hæren i 1943. Uwano og hans bror, Ushitaro Sadate på 81 år, omfavnede hinanden i flere minutter uden at give slip, skriver Reuters. - Velkommen hjem, sagde Sadate til sin bror. 83-årige Ishinosuke Uwano blev officielt erklæret død i Japan i 2000, da man ikke havde hørt fra ham siden 1958, hvor han sidst blev set på den russiske ø Sakhalin. Japanske medier siger, at Uwano flyttede til Ukraine i 1965 og blev gift med en ukrainer, med hvem han fik tre børn. Det er ikke kendt, hvordan Uwano, der var i den japanske hær, indtil krigen sluttede i 1945, endte i Ukraine. Uwano, der næsten har glemt al japansk, har i dag ukrainsk statsborgerskab. Uwano bliver i Japan i 10 dage og skal blandt andet besøge sine forældres gravsted. (Kilde: Ekstra Bladet, 24. april 2006) Kommaskolen Sådan
  33. 33. 34 +Skriv til mig på Uffe@Publico.dk, hvis du ønsker slides +Det gælder også, hvis du bare har spørgsmål eller feedback Spørgsmål eller slides?
  34. 34. 35 www.publico.dk
  35. 35. 36 Lektion 4 Sprogets terrorister
  36. 36. +Verbalsubstantiver +Passiver +Lange sætninger +Papirord +Fyldord Sprogets terrorister The usual suspects
  37. 37. 38 Sådan arbejder de: Eksempel: Lancering af ny kompetencegivende kvalitetslederuddannelse Eksempel hentet fra intranettet Sprogets terrorister Verbalsubstantiver Kendetegn: • Verbum forvandlet til substantiv • Skjuler aktøren • Skaber abstrakte billeder • Ender på -ing, -ning, -else, -sel, -ion Bekæmp dem med: • Verber
  38. 38. 39 Sådan arbejder de: Eksempel: Lancering af ny kompetencegivende kvalitetslederuddannelse Justeret: Dansk Standard lancerer ny, kompetencegivende kvalitetslederuddannelse Sprogets terrorister Verbalsubstantiver
  39. 39. 40 Eksempel 2: …i den forbindelse har vi lavet mål om en reduktion af energiforbruget til lys i spisesalen. Eksempel hentet fra intranettet Sprogets terrorister Verbalsubstantiver
  40. 40. 41 Eksempel 2: …i den forbindelse har vi lavet mål om en reduktion af energiforbruget til lys i spisesalen. Justeret: …i den forbindelse har vi opstillet mål om, at vi skal reducere energiforbruget til lys i spisesalen. Sprogets terrorister Verbalsubstantiver
  41. 41. 42 Sådan arbejder de: ”I kantinen skal der nemlig hver dag leves op til kravene for miljøpåvirkning og økologi.” Eksempel fra intranet-artikel Sprogets terrorister Passiver Kendetegn: • S-endelser på udsagnsord • Førnutid eller førdatid (f.eks. ”der bliver sagt, at/der blev sagt, at …”) • Skaber distance • Skjuler grundleddet Bekæmp dem med: • Aktivt sprog • Brug subjekt + verbum
  42. 42. 43 Sådan arbejder de: ”I kantinen skal der nemlig hver dag leves op til kravene for miljøpåvirkning og økologi.” Eksempel fra intranet-artikel Skriv f.eks. I stedet: ”I kantinen skal personalet hver dag leve op til kravene for miljøpåvirkning og økologi.” Sprogets terrorister Passiver
  43. 43. 44 Sådan arbejder de: ”I forlængelse af den vigtige rolle, som Dansk Standard spiller, når det kommer til at være med til at sætte den internationale dagsorden på bæredygtighedsområdet, fx via de kommende standarder og CSR-standarden, er Kim Christiansen blevet inviteret til at deltage i DR og Informations bæredygtighedsbedømmelsespanel.” Eksempel fra intranet-tekst Sprogets terrorister Lange sætninger Kendetegn: • Mange indskudte sætninger • Afstand mellem grundled og udsagnsord • Svært at overskue + huske budskabet Bekæmp dem med: • Punktummer • Find den centrale besked i sætningen • Fordel pointer over flere sætninger • Én ny oplysning per sætning
  44. 44. 45 Sådan kunne den se ud: ”Kim Christiansen er inviteret til at deltage i DR og Informations bæredygtighedsbedømmelsespanel. Det sker i kraft af den vigtige rolle, som Dansk Standard spiller, når det kommer til at sætte den internationale dagsorden på bæredygtighedsområdet – for eksempel via de kommende standarder og CSR- standarden.” Sprogets terrorister Lange sætninger
  45. 45. 46 Eller måske: ”Dansk Standard spiller en vigtig rolle, når det kommer til at sætte den internationale dagsorden på bæredygtighedsområdet – for eksempel via de kommende standarder og CSR-standarden. Kim Christiansen er derfor inviteret til at deltage i DR og Informations bæredygtighedsbedømmelsespanel.” Sprogets terrorister Lange sætninger
  46. 46. 47 Sådan arbejder de: ”Denne pasus omhandler papirord. Såfremt læseren ikke allerede er faldet i søvn ved påbegyndt læsning af indeværende tekst, forefindes slumretæpper i skabet beliggende på 2. sal. Sprogets terrorister Papirord Kendetegn: • Forvaltningssprog • Skaber (unødig) distance til læseren Bekæmp dem med: • Dagligsprog
  47. 47. 48 Undgå papirord I stedet for: Skriv: Fornødne Nødvendige Dersom Hvis Forløbne Seneste Indeværende Dette/denne/disse Såfremt Hvis Angående Om Således Derfor/på den måde Vedkommende Han/hun Sprogets terrorister Papirord
  48. 48. 49 Sådan arbejder de: •”Det er et virkeligt driftsikkert system, der giver særdeles mærkbare resultater.” •”Produktets overordnede mål er aktivering af mange forskellige interessenter, der kan fungere som omdrejningspunkt, så kunderne køber mere.” •”Ud i den store verden.” Sprogets terrorister Fyldord Kendetegn: • Ligegyldige nuanceringer og formuleringer • Udvander dine pointer • Ord som ‘mange’, ‘meget’, ‘virkelig’, ‘hele’ Bekæmp dem med: • Slettelak!
  49. 49. 50 Slet fyldordene: •”Det er et virkeligt driftsikkert system, der giver særdeles mærkbare resultater.” •”Produktets overordnede mål er at aktivere mange forskellige interessenter, der kan fungere som omdrejningspunkt, så kunderne køber mere.” •”Ud i den store verden.” Så der står: •”Det er et driftsikkert system, der giver mærkbare resultater.” •”Produktets mål er at aktivere forskellige interessenter, så kunderne køber mere.” •”Ud i verden”. Sprogets terrorister Fyldord
  50. 50. 51 +Skriv til mig på Uffe@Publico.dk, hvis du ønsker slides +Det gælder også, hvis du bare har spørgsmål eller feedback Spørgsmål eller slides?
  51. 51. 52 www.publico.dk
  52. 52. 53 Tre gode grunde til at beskæftige sig med e-mails: • Du bruger op mod to timer om dagen i din indbakke • Forkert brugt er det en lille tidsrøver • Du lever i princippet evigt i indbakken Den gode e-mail Hvorfor?
  53. 53. 54 Den gode e-mail tager højde for mediets svagheder: Vær kritisk, når du distribuerer Skriv handlingsanvisende Skriv følelser ind i sproget Byg din e-mail logisk op Den gode e-mail Hvordan?
  54. 54. 55 Nyhedstrekanten er et kommunikativt universalmiddel. Også velegnet til e-mails. Princip: Det vigtigste først Journalistisk intermezzo Nyheden (Konklusion) Baggrund (Præmisser) Detaljer (Indføring i emnet)
  55. 55. 56 Den gode e-mail Mailens byggeklodser EMNE: Sådan skriver du en god e-mail Kære skrivekursus-kursist Den gode e-mail er bygget op som en mini-artikel og betjener sig af de journalistiske byggeklodser. Underrubrikken skal referere mailens indhold og give din læsning en retning. Ét afsnit, ét emne Ideelt set har den gode e-mail kun ét emne. Men meget ofte kan du have behov for at dække flere emner. Den gyldne regel er så at lade hvert emne få sit eget afsnit med sin egen sigende mellemrubrik. Hvem gør hvad? Den gode mail er handlingsanvisende. Det skal være helt klart, hvad du forventer af din modtager/ dine modtagere. Du spilder dine modtageres tid, hvis de kan være i tvivl om, hvorfor de modtager din e-mail. Hvis du har folk på cc, skal du også gøre det klart, hvad deres rolle er. Bullets skaber overblik Den gode e-mail er – kort fortalt: • Bygget op som en miniartikel • Forsynet med et dækkende emnefelt • Handlingsanvisende Blød landing Det er god stil at skrive en passende afskedshilsen. ”Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes”, ”god weekend”, eller noget tredje, der passer til lejligheden, kan bruges. Med venlig hilsen Uffe Lyngaae Rubrik Dækkende Underrubrik Faktuel Mellemrubrik Dækkende Handlingsanvisning Lister virker
  56. 56. 57 +Skriv til mig på Uffe@Publico.dk, hvis du ønsker slides +Det gælder også, hvis du bare har spørgsmål eller feedback Spørgsmål eller slides?
  57. 57. 58 www.publico.dk

×