Et stykke ad vejen
Landsbyudvikling i en krisetid
Afgangsprogram - Morten Birk Jørgensen
Fanefjordskolen, 3. juni 2012
Jonna byder velkommen i døren. Hun har lavet kage og kaffe, købt sodanvand og øl og hun
har ...
Det Kongelige Danske Kunstakademi
Kunstakademiets Arkitektskole
Kandidatafdeling for Kulturarv, Transformation og Restaure...
Indledning
De danske yderområder og deres problemer er
hot blandt journalister, humanister og politikere,
men den negative...
Guldaldermalerne reagerede på oplysningstidens
fornuftstænkning ved at fokusere på skønheden i de danske
produktionslandsk...
Damme - Askeby 1:7000 100 m 100 m 100 m
Daginstitution
Andelsboligforening
Bilforhandler
Kunsthal
Brugs
Frisør
Plejecenter...
Bystruktur er ved at genopstå efter udskiftningen. Ca. 1865
Mejeriet opført og igangsætter sammenbygningen. Ca. 1940
Omfar...
Opløsning og forfald
‘Rummet har nu ikke længere klare
afgrænsninger og selv forskellen mellem by
og land er ophævet. Over...
Oplandsbyens potentiale
lide at være. Steder hvor man kan høre fuglene
synge og se vinden blæse, men hvor man også
kan bli...
Udviklingsmuligheder i Damme - Askeby
Udvælgelsen af nedslag som bearbejdes
detaljeret vil indgå som en del af opgaven.
He...
Metode
Med afsæt i de tilstedeværende potentialer vil jeg
arbejde med landskab, typologi og konstruktion.
I landskabelig s...
Bedre landsbyer - nye tider
Karis Dalsjö
Vejle Amts Udviklingsråd, 1996
Kompendium om bebyggelse og landskab
Steen Høyer
K...
Et stykke ad vejen - Afgangsprogram, Morten Birk Jørgensen
Et stykke ad vejen
Landsbyudvikling i en krisetid
LandskabselementerIntroduktion
Projektet stiller forslag til en arkitekt...
LANDSKAB
500 m 500 m 500 m
Bebyggelseskort 1:25000
2012
Landskab og by flyder sammen
2050
Bebyggelsen i det åbne land er fo...
Mødet med landskabet
Overgangen mellem have og landskab er i dag
ofte enten helt uformidlet, hvor en klippet
græsplæne løb...
LANDSKAB
100 m 100 m 100 m
Plan 1:5000
Ny Lund
Ny Lund
Ny Lund
Andelsbebyggelse
Lund
Lund
Ny lund
Ny lund
Lund med sø
Lund...
Landskabselementer
Ser man på bygningstypologierne i Damme
- Askeby, ses en kronologi i byens udvikling.
Nogle perioder ha...
BY - REPARATION
4 m 4 m 4 m
Plan 1:200
Hæk/teglgærde/pigstensflade
Græs
Græs
Græs
Mark
Mark
Hæk
Hæk
Terrasse
Pigstensflade/t...
40 års fokus på vækst i storbyerne har resulteret
i et generelt forfald i landsbyernes infrastruktur.
I den offentlige deb...
BY - ADDITION
4 m 4 m 4 m
Plan 1:200
Marius Pedersen asfalt
Pigstensrende/teglgærde/hæk
Træer
Hæk
Teglgærde/pigstensflade
P...
Det åbnelyse spørgsmål ‘hvorfor bygge i en by
med fraflytning?’ har en række konkrete svar i
Damme - Askeby.
Da plejehjemme...
BY - TRANSFORMATION
4 m 4 m 4 m
Plan 1:200
Marius Pedersen asfalt
Pigstensplads/teglkant
Teglkant/
pigstensterrasse
Hæk/te...
I mange landsbyer findes tidligere
industriejendomme fra andelsbevægelsens
storhedstid. Bygningernes tilstand er mange
sted...
I det specifikke tilfælde med det tidligere
Fanefjord Andelsmejeri findes der en uisoleret
hulmur. Efterisolering af denne k...
DETALJE - ADDITION
10 cm 10 cm 10 cm
Vandret snit 1:5
Pudset sokkel
Ydermur af genbrugstegl
Faste bindere
Midtermur af fro...
DETALJE - TRANSFORMATION
10 cm 10 cm 10 cm
Snit 1:5
Lægte til montering af inderbeklædning
Indvendig beklædning af genbrug...
Askeby på Møn - forslag til landsbyudvikling
Askeby på Møn - forslag til landsbyudvikling
Askeby på Møn - forslag til landsbyudvikling
Askeby på Møn - forslag til landsbyudvikling
Askeby på Møn - forslag til landsbyudvikling
Askeby på Møn - forslag til landsbyudvikling
Askeby på Møn - forslag til landsbyudvikling
Askeby på Møn - forslag til landsbyudvikling
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Askeby på Møn - forslag til landsbyudvikling

766 views

Published on

Morten Birk Jørgensens afgangsprogram

Published in: Design
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
766
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
1
Actions
Shares
0
Downloads
7
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Askeby på Møn - forslag til landsbyudvikling

  1. 1. Et stykke ad vejen Landsbyudvikling i en krisetid Afgangsprogram - Morten Birk Jørgensen
  2. 2. Fanefjordskolen, 3. juni 2012 Jonna byder velkommen i døren. Hun har lavet kage og kaffe, købt sodanvand og øl og hun har endda plukket nogle buketter, som klæder bordet med drikkevarerne. Der er mødt ca. 30 personer op. Jonna er syvende generation på slægtsgården i Vollerup. Hun er formand Fanefjord Sogns Beboerforening, og det er hendes onkel, der som murer har bygget Fanefjordskolen. Selv har hun stået for omdannelsen af den tidligere idrætssal midt i bygningen til mediecenter, dengang hun sad i skolebestyrelsen og havde børn på skolen. Jeg er inviteret for at fortælle om udgangspunktet for mit kommende afgangsprojekt i byen, og sidst i min præsentation tager Ursula ordet. landsby. Vi har hverken gadekær eller kirke ... jo... kirke har vi, men den ligger ude på marken. Vi har kun en eneste lang og kedelig gade fuldstændig uden kulturhistorisk værdi.” som hun kom til i 1971, da hun blev gift med en dansk billedkunstner. Hun er klædt i sort sjal og taler højere end de andre på sit uforfærdede dansk, stadig med tydelig tysk accent. Fanefjordgade som fokusområde netop på grund af dens kulturhistoriske værdi, men Ursula er urokkelig. “Den må du vise mig en dag, Jonna”, siger hun. “Vi vader op og ned af denne røvsyge gade dag ud og dag ind og møder kun hinanden i Brugsen”. Én nævner, at de da har Fanefjordparken, hvor hun har gået tur med sin hund, men den har Ursula aldrig hørt om. Forskellige idéer kommer på bordet, men i løbet af mødet går det op for folk, at ejeren af mejeriet, en politimand fra Stege, direkte har afvist at samarbejde med de lokaler initiativer. Vestergaard, aktiv i Vestmøn Lokalråd. “Jeg synes ikke, vi skal skyde nogen idéer i sænk som urealistiske eller andet. Vi er her i dag for at få gode idéer af alle slags, og så må tiden vise, hvad der kan lade sig gøre”, fortsætter hun. Flere i salen nikker bekræftende, og nogle ser skeptisk over på Ursula. Til sidst får Hans ordet. Han sidder i en trehjulet kørestol for enden af det bagerste langbord, ovre ved kagerne. Han har slanger i næsen, som går ned i en pose i skødet. Han ånder dybt nogle gange, inden han i en sart og bestemt tone siger: “Det mejeri skal jævnes med jorden. Derefter skal der bygges et center med wellnes i et glashus på grunden. På pladsen foran skal der være nogle bede og et lille springvand og en god bænk, man kan sidde på”. Derefter beder han Jonna bestille ham en taxa hjem. Uddrag af idémøde om genanvendelse af det nedlagte Fanefjord Andelsmejeri.
  3. 3. Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Kandidatafdeling for Kulturarv, Transformation og Restaurering Afgangsprogram August 2012 Morten Birk Jørgensen Studienummer: 3437 Professor: Christoffer Harlang Vejledere: Nicolai Bo Andersen Charlie Steenberg 9 11 17 19 23 25 29 29 31 Indledning Møn og kulturlandskabet Byområdet Damme - Askeby Opløsning og forfald Landsbyernes potentiale Udviklingsmuligheder i Damme - Askeby Metode Kilder Indhold 4 5
  4. 4. Indledning De danske yderområder og deres problemer er hot blandt journalister, humanister og politikere, men den negative udvikling har vist sig vanskelig at vende. Tager man ud i landsbyerne er deres centrale placering i debatten svær at få øje på, og 40 års nedgang har sat tydelige spor på infrastruktur og bygninger, og forladte huse og et samlet set sørgeligt fysisk miljø accelererer den negative udvikling. Nedrivningspuljen, som er et af de konkrete politiske tiltag, bliver brugt strategiløst i forældede lokalplaner og laver vilkårlige huller i landsbyerne, som bidrager til at ophæve grænsen mellem land og by. Gennem tilføjelse, nedrivning og omorganisering af erhverv, bolig og offentlige institutioner, vil jeg med dette projekt forsøge at forbedre det fysiske miljø i en landsby med karakteristiske yderområdetræk. Jeg vil skærpe grænsen mellem by og land ved at fortætte den eksisterende by. I et udsnit af byen vil jeg eksemplifecere, hvordan man kan bygge sig til et bedre landsbymiljø. Ud fra kriterierne; lokalt engagement, repræsentativitet og landskabelige kvaliteter, har jeg søgt efter et passende sted for projektet. Med googlemaps og streetview i hånden og efter en række mere eller mindre tilfældige hændelser opstod kontakten til en gruppe engagerede borgere i den lille oplandsby Damme - Askeby på Vestmøn. Dette program er opstået med afsæt i tre møder med borgere fra Damme - Askeby, og deres behov, idéer og drømme vil indgå som en del af projektets præmis. blevet spurgt, hvorvidt yderområderne ‘ikke bare skal have lov at dø’ og om ikke udviklingen følger strukturelle ændringer i produktionen. Om ikke det er for dyrt at yde velfærd i landsbyerne, og om hvilken forskel et par nye huse vil kunne gøre. Først og fremmest må jeg svare, at jeg arbejder med problematikken fra en arkitektonisk synsvinkel og mener, at et dårligt fysisk miljø udvikling. Ting hænger sammen, og projektet vil løbende kræve en stillingtagen til de strukturelle og politiske spørgmål, men det drejer sig ikke om at genbefolke landområderne. Derimod handler det om at have en strategi, der opretholder eller genskaber kvaliteten i landsbyernes fysiske miljø i takt med den løbende udvikling. Landsbyernes historie i Danmark er 2500 år lang, og indtil industrialiseringen levede 9/10 af befolkningen i landsbyer. Nogle taler om, at IT- teknologien nu vil ophæve behovet for en fysisk arbejdsplads, andre er uenige. Uanset hvad tror jeg, landsbyerne indeholder kvaliteter, som er holdbare på tværs af historiske udsving. De danske landsbyer har en række fælles træk, men er hver og én forskellige. Damme - Askeby er sin egen, men dog repræsentativ for en bred problematik. Projektet har altså en dels generel, Og om hvorvidt et par huse kan gøre en forskel? Godt placeret og med en ambitiøs indsats mod det generelle forfald mener jeg, at det kan hjælpe en by som Damme - Askeby et godt stykke ad vejen. Kystlinje og hovedveje på og omkring Møn. Bygrænsen fra Lokalplanen for Damme - Askeby er markeret med rødt. 8 9 centrale aktører: Differentierede planlov (planloven): Kommuner udenfor Københavnsområdet og det østjyske bybånd, hvor 40 % af befolkningen bor uden for bymæssig bebyggelse, samt ikke-brofaste øer. Landdistriktsprogrammet, 2007-13 (Fødevareministeriet): Yderkommuner samfundsøkonomiske kriterier, herunder urbaniseringsgraden, udviklingen i befolkning og beskæftigelse mv. Strukturfondsmidler (EU): Yderområder og overgangsområder på baggrund af kriterierne lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling. Kilde: www.stedet-tæller.dk
  5. 5. Guldaldermalerne reagerede på oplysningstidens fornuftstænkning ved at fokusere på skønheden i de danske produktionslandskaber. C. W. Eckersberg, ‘Landskab med Stente’ Motiv fra Møn år 1810 Møn og kulturlandskabet udmunding i Østersøen har været afgørende for den dramatiske historie, Møn har bag sig. Siden vikingetiden har der været stor aktivitet på Møn, og når man i dag kører rundt på øen, opleves dens historie med gravhøje og stendysser, dyrkningsfællesskaber og landsbyudvikling, kirke- og mølleopførelser, sukkerroeproduktion, industrialisering og globalisering som umiddelbart fysiske udtryk. Møn Kommune blev i 2007 sammenlagt med Vordingborg, Langebæk og Præstø til Vordingborg Kommune og er en del af Region til Vordingborg, hvor nærmeste gymnasium ligger i dag. Stege blev købstad i 1248, og som øens eneste af slagsen adskiller den sig fra Møns øvrige bondelandsbyer. Møns Klint på den østligste kyst tiltrækker mange turister og dermed økonomi til Østmøn og skaber delvist en økonomisk skillelinje til Vestmøn. I dag præges Møn af de samme problemer som mange af Danmarks øvrige yderområder. nedjustering af den offentlige service som skoler, sundhedsvæsen. Den negative udvikling startede i 1970’erne efter nogle års opblomstring som kunstnerkoloni for befolkningssammensætning med mange ældre akademikere og en lavere uddannet oprindelig befolkning. Ca. halvdelen af Møns befolkning er Da beskæftigelsen i landbruget faldt markant i 70’erne i takt med centralisering og øget brug af maskiner, steg arbejdsløsheden på Møn. Siden er eller delvist i Vordingborg, eller pendler de ca. 90 minutter det tager til København. Møns landskab er frodigt, kuperet og varieret. Klintens dramatiske skrænter på øens østkyst markerer sig som enestående, og følges kysten møder man kystskov, sandstrande og opdyrkede marker helt ned til stranden. Det bakkede, småkuperede morænelandskab er præget af såkaldt ‘hatformede’ bakker, og fra mange af dem kan man se ud over småøerne i Storstrømmen, Grønsund eller den åbne Østersø. Isen har efterladt kalkholdig jord, der er idéel til landbrug, og øen er derfor dækket af et husmandssteder og arbejdsboliger til den voksende industri. I dag ligger gårdene spredt ud over hele øen, mens landsbyerne udgøres af huse fra 1800 og frem til i dag. Mange opleves i dag som funktionstømte byer, der mest eksisterer i kraft af en, til tider, romantisk charme. Visse byer har fået en rennæssance de senere år, da ressourcestærke, pensionerede københavnere nye fællesskaber. Blandt beboerne på Møn møder man i dag frygten for at blive et ferieparadis for tyskere eller at få ‘lollandske tilstande’. I et fællesskab opstå en bevægelse for at bevare Møn som en aktiv og levedygtig ø. 10 11
  6. 6. Damme - Askeby 1:7000 100 m 100 m 100 m Daginstitution Andelsboligforening Bilforhandler Kunsthal Brugs Frisør Plejecenter Bypark Saftstation Fanefjordgade Fanefjordgade Præstebjergvej Fanefjordkirkevej Dammegade Hårbøllevej Bakkehøjvej Grønsundvej Parcelhusudstykning Værkstedsskole Kro Møllegård Grusgrav Folkeskole Bank Hestefold, tidl. idrætsplads Smykkemuseum Landbrug Pizzaria MejeriP-plads
  7. 7. Bystruktur er ved at genopstå efter udskiftningen. Ca. 1865 Mejeriet opført og igangsætter sammenbygningen. Ca. 1940 Omfartsvejen er under anlæg. Ca. 1955 Damme - Askeby i 2011 Købmand på Fanefjord Kirkevej. Ca. 1892 Saftstationen set fra gadekæret i St. Damme. Ca. 1890 Stynede piletræer ved andelsmejeriet i Fanefjordgade. Ca. 1910 Fanefjord Andelsmejeri ved 50 års jubilæet i 1943 Byområdet Damme - Askeby Oplandsbyen Damme - Askeby er en vejby med ca. 700 beboere indenfor bygrænsen. Husene er placeret på en række langs den 2,5 km lange Fanefjordgade. Den har tidligere fungeret som af omfartsvejen Grønsundvej i 50’erne en mere sekundær karaktér. Byen er sammenbygget af de tre oprindelige bondelandsbyer Store Damme, Kokseby og Askeby. Byen har i dag ikke noget egentligt centrum, og funktionerne ligger spredt langs Fanefjordgade. Mange af byens historiske træk er karakteristiske for landsbyer i hele Danmark, således også det nuværende forfald og den usikre fremtid, der præger byen. i 1800 skiller sig tydeligt ud med deres lange stuehuse mod gaden. De ligger spredt rundt i byen og koncentreres i de tre tidligere dyrkningsfællesskabers oprindelige centre, hvor Gamle husmandssteder står enkelte steder en mølle og møllegård, der vidner om tidligere opdelte bymarker. Industrialiseringens succes med dansk sukkerroeproduktion på Lolland-Falster og Møn står i dag tilbage i form af solide murermestervillaer og en smuk saftstation med tilhørende bestyrerbolig fra 1884 ved gadekæret i Kokseby. I 1893 blev andelsmejeriet opført i krydset Præstebjergvej/Fanefjordgade, og allerede på den tid var de tre gamle landsbyer forbundet i et erhvervsmæssigt og kulturelt fællesskab. Opførelsen den nye store hovedbygning i 1935 introducerede den efterfølgende fysiske sammenbygning af byerne med tidens murermestervillaer og historicistiske villaer. Beskedne arbejderboliger til det nærtliggende Marienborg Gods udgør en stor del af bebyggelsen langs Fanefjordgade. Som byens øvrige gamle huse er og bliver mange af disse udsat for nådesløse restaureringer med store tagudhæng, kviste, karnapper og glasserede teglstenstage, som harmonerer dårligt med de uprætentiøse huskroppe. Enkelte står næsten som oprindeligt, dog i sørgelig forfatning. I landsbyens periferi og i mange af de tilbageblevne huller langs Fanefjordgade er der opført typehuse i 60’erne. Mange er indhegnet af en tæt ligusterhæk, som kasserer landsbygaden som socialt samlingssted. Efter vedtagelsen af den seneste lokalplan fra 1996 blev endnu en række byggegrunde udstykket fra de tidligere markarealer og ligger i dag som et lag uden på byen og øger afstanden til landskabet. Velfærdsprojekter som Fanefjordcentret for ældre og den integrerede institution Fanehaven er placeret decentralt og bidrager ikke til en aktiv landsbygade. Den tidligere så driftige oplandsby fremstår i dag en skole fra 0. - 6. klasse, Sparekassen Fanefjord, en Dagli’ Brugs, bilforhandler, kro, værkstedsskole for unge med særlige behov og et ret ambitiøst og Fanehaven jo. Og café og restaurant i den gamle saftstation, et smykkemuseum og i den seneste tid er der åbnet en frisør og et pizzaria, hver i deres lille nye barak. Til gengæld har brugsen nedjusteret fra ‘Super’ til ‘Dagli’’ på grund af faldende omsætning. “[Vi står]...over for en af de største forandringer i kulturlandskabet siden udskiftningen i 1789. Det handler primært om landbrug, skov- og naturområder - men også om byspredningen.” Steen Høyer 16 17
  8. 8. Opløsning og forfald ‘Rummet har nu ikke længere klare afgrænsninger og selv forskellen mellem by og land er ophævet. Overblikket, sikkerheden, stabiliteten og kropsrealtionen er dermed gået tabt...’ Steen Høyer Lokalplanen fra 1996 indeholder mange gode intentioner for byområdet Damme - Askeby. Store ambitioner for den erhvervs- og befolkningsmæssige udvikling bliver fulgt op af planer for bedre adgangsforhold til skolen og den En gåtur gennem hovedgaden vidner om en anden udvikling. Stykvise fortorve fordelt sporadisk langs gaden gør færdsel til fods besværlig. Cykler henvises til de brede vejbaner, hvor bybusser, mejetærskere og personbiler drøner forbi i alt for høj fart. Pertentligt holdte rosenbede bag skarptskårne ligusterhække står side om side med rodede haver fyldt af gamle motorcykler, campingvogne og teglsten og grusbunker fra ikke-realiserede byggedrømme. På Fanefjordgade står byens gamle stolthed, facaden præget af punktvise pudsreparationer, men mange steder er fugerne forvitret næsten helt væk. Et afvisende hegn holder folk på ser ikke bedre ud, men en gammel bil og lys på badeværelset bekræfter historien om, at det udlejes til folk uden bedre tilbud. Bøgehækkene på den store parkeringsplads midt pladserne er der ikke mange af. Pladsen står tom og spejder efter ældreboligerne oppe på højen, brugsen og det faldefærdige mejeri. Inspektørboligen foran skolen er nu revet ned med asbest og svamp, og ingen ville bo i den. Til sidst søgte man om tilskud til nedrivning og nedrivningspulje. Et nyt hul i byen opstod og bidrager til nedbrydning af den trængte bymæssighed. huse står på siderne i Statstidende og leder efter en ejer, men som byen fremstår i dag kan deres overlevelse være svær at tro på. Rives de også ned, udviskes forskellen mellem by- og landzone yderligere. De seneste års nedrivnings- og anlægsprojekter vidner om manglende strategi for en attraktiv fremtid for Damme - Askeby. Fanefjordcentret og Fanehaven har spredt byen ud over markerne samtidig med, at forfaldne huse er forblevet tomme i hovedgaden. Syd for byen er der anlagt en bypark, men hvad skal man med en bypark, når man bor på en naturskøn ø? Her må det være bymæssigheden, der er mangelvare og den, der skal prioriteres. Hvis de kommende års udvikling fortsætter med samme fravær af strategisk tænkning, opløses Damme - Askeby og mange tilsvarende landsbyer yderligere. Det vil få store konsekvenser for kvaliteten ved at bo i landets yderområder og ikke mindst for det danske kulturlandskabs fremtid. Da landbruget blev industrialiseret andelsfællesskaberne. De seneste 40 års nedgang er accelereret i takt med øget fokus på individualitet og uafhængighed. 18 19Bebyggelsen på Vestmøn
  9. 9. Oplandsbyens potentiale lide at være. Steder hvor man kan høre fuglene synge og se vinden blæse, men hvor man også kan blive inspireret af det liv, der leves. Visse danske landsbyer har denne egenskab. Mange Den massive dramatik, der ligger i Fanefjordgades funkis-mejeri fra 1935, vidner om en fremtidstro, som har eksisteret side om side med de historiske bondegårde og de snoede landsbyveje. Damme - Askeby har potentiale til at vise vejen for en ny fremtid med ændrede vilkår. Som bondesamfund har der i Danmark eksisteret et tæt forhold mellem livet og naturen, men med industrialiseringen blev forbindelsen svækket. Hvorvidt der gror peberfrugter i Danmark og om det nu er sæson for jordbær; det hører en anden generation til at bekymre sig om. Men bevidstheden om forholdet til naturen skaber orientering i en verden i opløsning, og i landsbyerne er landskabskontakten nært tilstedeværende. Oprettelsen af dyrkningsfællesskaber i overgangen mellem bronzealder og jernalder gav anledning til en af de mest stabile situationer i danmarkshistorien. Stabiliteten kom sig af, at der med dyrkningsfællesskabet opstod et socialt fællesskab, hvor indbyggernes interne trods af personlige forskelligheder. Landsbyernes seneste succes kom med andelstidens opbygning af et fælles levegrundlag. I dag er næsten alle offentlige funktioner nedlagt, ligusterhækkene blomstrer og gaderummet forfalder. I den situation fungerer landsbyen ikke, og en positiv udvikling afhænger af succes med organiseringen af nogle fælles aktiviteter. En løbende udvikling i byggekulturen har ført til en sjovt sammensat bygningsmasse, der fungerer som fysisk spejling af danmarkshistorien. En spejling som ærligt fremviser samfundsforhold, prioriteringer og politikker, der har domineret gennem tiden. Landsbyerne må fortsat udvikles og fremtiden skal se tilbage på nutiden, som dengang man prioriterede at vende 40 års landsbykrise til en ny tid belært af historien. Vi må udvikle en bygningskultur, der er værdig som næste lag i landsbyernes danmarkshistorie. I diskussionen om økologisk bæredygtighed fremhæves ‘sprawl’ og den dertilhørende funktionsopdeling af byer som den store synder. Derfor er det afgørende, at landsbyerne bliver levende organismer med blandede funktioner og ikke udgangspunkt for pendling. I fortætningen af landsbyerne ligger potentialet for at skabe en funktionsmæssig blanding, som udgør et levedygtigt økosystem af økologisk-, økonomisk- og social bæredygtighed. De seneste års tilsyneladende tilfældige lappeløsninger har ikke formået at gøre op med landsbyernes tomhed og forfald. Nu må der sættes ind med en helhedstænkning, hvor hver enkelt indsats er sin primære rolle som landsbyskaber bevidst. Således må der arbejdes mere ambitiøst end den den dominerende koncepttænkning, der fokuserer på landsbyernes potentiale som surferbyer, otiumsparadiser, bogbyer eller andre monofunktionelle størrelser. Det store potentiale ligger i både at have læsere, surfere, børn og pensionister i byer, der satser på landskabstilknytning, bymiljø og bygningskultur som deres primære ressourcer. 22 23
  10. 10. Udviklingsmuligheder i Damme - Askeby Udvælgelsen af nedslag som bearbejdes detaljeret vil indgå som en del af opgaven. Her vil jeg nævne nogle af de konkrete udviklingsmuligheder, jeg har registreret gennem egne oplevelser og på de tre afholdte møder med indbyggere i byen. Overordnet kan udviklingsmulighederne inddeles i to grupper. De fysiske er tomme og triste bygninger og steder med potentiale for forbedring. De funktionelle er eksisterende funktioner, som gennem omorganisering eller udbygning kunne spille en mere positiv rolle for byen. Fysiske udviklingsmuligheder: Nedrivningen af skolens bestyrerbolig har efterladt et hul centralt i byen, som virker negativt på gademiljøet. En tidligere så smuk idrætsplads ved banken og busstoppestedet er vokset til og bruges nu som hestefold. Det smukke gamle funkismejeri dominerer Fanefjordgade med sit slemme forfald. Parkeringspladsen ved Fanefjordgade benyttes ikke og fortynder bymæssigheden. Fanefjordparken fremstår trist med tomme vandløb og tilvoksede grusstier. Forholdene for fodgængere og cyklister på den brede Fanefjordgade er dårlige. Funktionelle udviklingsmuligheder: Pizzaria og frisør er to offentlige funktioner, som er placeret i udhuse i hver ende af byen. De kunne have en mere samlende funktion. Brugsen er byens primære samlingspunkt, men indgangen er fra parkeringspladsen på bagsiden og bygningen lukker sig om sig selv. Brugsen kunne åbnes mod hovedgaden og udnytte sin både fysisk og socialt centrale placering bedre. del af deres arbejdstid. De kunne organiseres om fælles faciliteter og få gavn af et kollegialt og fagligt fællesskab. Der er mange hjemmearbejdende kunsthåndværkere, som kunne dele udstillings- og værkstedsfaciliteter til gavn for dem selv og byen. Stoppestedet er placeret på en trist parkeringsplads ved banken. Bussen kunne standse på en mere central placering i byen og dermed forbedre oplevelsen ved ankomsten. Opslagstavlen i Brugsen er byens eneste kollektive kommunikationssted. En plakatsøjle kunne forbedre kommunikationen mellem byens indbyggere. Restaurationen Damsborg i den gamle primært til besøgende udefra og kunne få en bedre tilknytning til byens indbyggere. Den fungerende Damme Kro ligger skønt som port til byen, men fremstår slidt. Den kunne restaureres og få en mere aktiv funktion for lokalbefolkningen. Genindførelse af udskolingen på Fanefjordskolen kunne give øget aktivitet i byen. 24 25
  11. 11. Metode Med afsæt i de tilstedeværende potentialer vil jeg arbejde med landskab, typologi og konstruktion. I landskabelig skala handler det om at skærpe byens afgrænsning mod landskabet. At klargøre den rummelige forskel til gode for både by og land. Typologisk vil projektet fokusere på at styrke de rumlige kvaliteter i gademiljøet ved at bearbejde infrastruktur og forholdet til bygningsmassen. Det drejer sig om at udvikle en bygningskultur, der er bevidst om sin rolle som delelement i skabelsen af et landsbymiljø. Den konstruktionsmæssige bearbejdning af de tilførte/transformerede bygninger vil fokusere på relaterer til kroppen, byen og landskabet. Bymæssighed og typologi prioriteres over opgavens øvrige dele, som bearbejdes mere overordnet. hvordan man kan bygge i og udvikle landsbyer. Alt efter de valgte nedslag vil jeg ombygge, tilbygge eller bygge nyt. Jeg vil studere tilsvarende, succesfulde projekter for inspiration. Landskab og by Plan 1:5000 Plan, snit 1:500 By og bygning Plan, snit, opstalt 1:200 Plan, snit, opstalt 1:50 Bygning og bygningsdel Detaljer 1:10 Modeller og visualiseringer 28 29
  12. 12. Bedre landsbyer - nye tider Karis Dalsjö Vejle Amts Udviklingsråd, 1996 Kompendium om bebyggelse og landskab Steen Høyer Kunstakademiets Arkitektskole, 2010 Landsbyer Erland Porsmose Gyldendal, 2008 Møn kulturarvsatlas Kulturarvsstyrelsen, Lis Jensen Kulturarvsstyrelsen, 2006 Turen går til Møn og Lolland-Falster Nicoline Wolter Politikens forlag, 2009 Lokalplan nr. 63, Damme - Askeby Møn kommune Juni 1996 Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter April 2012 Trods Dårlige Odds Realdania, Hausenberg Realdania, 2010 Brug yderområdernes forskellighed forskelligt Anne Mette Hjalager Stedet tæller, 2012 Kristeligt Dagblad 21. juni 2012 Kilder www.mulighedernesland.dk Hjemmeside for Realdaniakampagnen ‘Mulighedernes Land’. www.moen-atlas.dk Udvidet netudgivelse af ‘Møn kulturarvsatlas’ www.stedet-taeller.dk Hjemmeside for Realdaniakampagnen ‘Stedet Tæller’ www.vordingborg.dk Hjemmeside for Vordingborg Kommune www.fanefjord-sogn.dk Hjemmeside for Fanefjord Sogn’s Grundejer- og beboerforening www.vestmoen-lokalraad.dk Hjemmeside for Vestmøn Lokalråd 30 31
  13. 13. Et stykke ad vejen - Afgangsprogram, Morten Birk Jørgensen
  14. 14. Et stykke ad vejen Landsbyudvikling i en krisetid LandskabselementerIntroduktion Projektet stiller forslag til en arkitektonisk indsats overfor de kulturhistoriske bymiljøer i de danske yderområder. Det tager udgangspunkt i byen Damme - Askeby på Møn og en nærmere instroduktion til problematikken generelt og den konkrete sammenhæng kan læses i opgavens program. Projektet læner sig op af et scanarie for dansk bosætning i år 2050 kaldet ‘2050 - Der bli’r et yndigt land’ og relevante uddrag af rapporten kan læses kataloget ‘Scenarie 2050’. I løbet af de sidste 200 år har den danske demografi ændret sig markant. Med udskiftningen i 1789 opløstes mange landsbysamfund og da insustrialiseringen tog fart i midten af 1800-tallet begyndte en generel fraflytning fra det vi i dag betegner som yderområderne. De seneste 40 år er udvikligen blevet accelereret af en ensidig prioritering af de offentlige midler i og omkring de større byer. Nu er det ved at gå op for politikerne, at fraflytningen af yderområderne ikke er en naturlov og i befolkningen i øvrigt er der også en fornyet interesse for problematikken såvel som kvaliteterne ved livet i landsbyerne. I de områder, hvor den negative befolkningstilvækst er ved at vende til en positiv, viser der sig en kraftig ghettoicering. På Ærø mødes ressourcestærke akademikere i et otiumsparadis, mens førtidspensionister finder frirum i fællesskaber på Lolland. Endnu mere speficikt samles folk i økolandsbyer, Rudolf- Steiner landsbyer, læsebyer og surferbyer. Traditionelt findes landsbyernes styrke netop i sammensætningen af faggrupper, socialgrupper og aldersgrupper og jeg anser ligeledes dette for landsbyernes største potentiale. Desuden mener jeg, at ghettoiceringen har negative konsekvenser for samfundets sammenhængskraft og i øvrigt for livskvaliteten. Jeg mener ikke at der skal satses på ghettoicering, som jeg heller ikke mener indeholder potentialet til at løse problematikken omkring yderområderne i bredere forstand. Rapporten ‘2050 - Der bli’r et yndigt land’, udviklet af Mandag Morgen for Realdania Debat, har på baggrund af den bedst tilgængelige viden udviklet et scenarie for hvilken bosætningsmæssig udvikling Danmark vil gennemgå hvis politikerne ligger handling bag ordene og gennefører anbefalingerne i Klimakommisionens rapport ‘Grøn Energi’. Rapporten forudsiger fortsat faldende bosætning i yderområderne, men til gengæld et øget behov for højtuddannet arbejdskraft ved omstillingen til nye dyrkningsformer i landbruget. Desuden vurderer den, at en klimavenlig bosætning i yderområderne vil kræve udvidede lokale netværk. I dag bruges offentlige midler i Indsatspuljen til vilkårligt at nedrive enkelte forladte ejendomme, uden en langsigtet strategi for yderområdernes udvikling. Der må insiteres på at midlerne i indsatspuljen optimeres til det bedst mulige resultat gennem et fremtidsperspektiv for landdistrikterne. Dette projekt stiller forslag til en strategi hvor bebyggelsen i det åbne land udtyndes, mens bebyggelsen i de historiske landsbyer bevares og fortættes. Gennem eksemplificeringer i alle arkitekturens skalaer forholder jeg mig til landskabsudvikling over landsbyindsatser til bygningskultur i de danske yderområder. De første seks ark og modellen herunder beskæftiger sig med landskabets kvaliteter og mødet med landsbyen. De 9 midterste ark og den midterste model beskæftiger sig med reparation, addition og transformation, som er tre typer af indsatser i landsbyen. De tre ark til venstre og den sidste model forholder sig til, hvordan man konkret bygger med de tilgængelige materialer. Med et lovforslag fra Miljøministeriet om krav til genanvendelse af byggematerialer fra nedrevne huse, fokuseres særligt på nyopførelse med genbrugstegl og på efterisolering af eksisterende funktionstømte bygninger. Den landskabelige situation omkring byen er afgørende for kvaliteten ved at bo i landsbyen. Tidligere tiders bånd mellem landsbyens beboere og dyrkningsarealerne er væk og indbyggernes brug af markskel som stier fører til konflikter med landmænd. I Damme - Askeby tager landsbyens beboere deres bil til Fanefjordskoven for at gå tur. Den bygningsmæssige landskabsoprydning og centraliseringsstrategi følges op af fire landskabelige tiltag. Markskel, diger og levende hegn Den eksisterende inddeling af landskabet er planlagt af opmålerne ved udskiftningen og fortæller en interessant historie om konsekvent planlægning. Desuden er de levende hegn levested for mange dyre- og plantearter og de fungerer som ledelinjer for dyrenes færden. Jeg foreslår at udvide skellene, så også mindre markskel bliver til levende hegn og at der dertil etableres stier for landsbyens beboere. Således bliver marskellene også forstærket som rummeligt element.. Lunde og moser Det småbakkede landskab giver problemer med dyrkning i de mange små bakkedale. Dræningsanlæggene er dyre at vedligeholde og mange steder ses det i form af brune områder i gule marker eller øget fremkomst af ukrudtsplanter i kornet. Jeg forslår at braklægge nederste kote i bakkedalene, så der over tid vil opstå lunde og moser på markerne, alt efter den enkelte bakkedals forhold. Beplatningen vil afhænge af jordens iboende frøbank som kan overleve mange års dyrkning af jorden. Lundene vil dermed afspejle, hvad der voksede inden opdyrkningen. Skovsætning Det er besluttet at Danmarks skovareal skal fordobles indenfor en trægeneration på 80 år, og det vil komme beboerne i landsbyerne til gode i form af større rekreative områder. Jeg foreslår at udlægge marker med nær tilknytning til landsbyen som nye skovarealer. Alléer Langs nogle veje strækker landsbyens domæne sig ud i landskabet i form af sirligt plantede alléer. Alléerne fungerer som markører for vejen i landskabet og understreger hvordan de gamle veje underordner sig landksbets topografi. Jeg foreslår at man gør alléerne til en regel ved veje der udgår fra landsbyen. Som det fremgår af kortet nedenfor kan træerne placeres forskelligt i forhold til vejen og hinanden.
  15. 15. LANDSKAB 500 m 500 m 500 m Bebyggelseskort 1:25000 2012 Landskab og by flyder sammen 2050 Bebyggelsen i det åbne land er fortyndet, mens landsbyen er fortættet. Storbedrifter og biogasanlæg er nye markører i landskabet.
  16. 16. Mødet med landskabet Overgangen mellem have og landskab er i dag ofte enten helt uformidlet, hvor en klippet græsplæne løber direkte ud i marken eller også afsluttes haven af et tilvokset buskads, som giver læ i haven, men hindrer udsigten. Jeg foreslår fire elementer som kan kombineres forskelligt til en overgang mellem have og mark, som giver læ og sikrer det lange kig ud i landskabet. De fire elementer er en trærække, en jordvold, en rende og et gærde af marksten eller af genbrugstegl. I de fire snit i 1:200 har jeg vist en række gode kombinationer. I 1:500 ses det attraktive ved snittet i en ‘slynget vejby’ som Damme - Askeby. Midterst et fortættet byrum, beskyttet mod vinden i det åbne land. Dernæst boligen som skaber grænse til det private uderum i haven. Fra haven er der udsigt til det åbne land. I 1:2000-snittet ses den fortættede by i et landskab af hatformede bakker, læhegn, lunde og skovrområder. LANDSKAB Snit 1:200, 1:500, 1:2000 Lund Åbent land Mark Mark Mark Mark Rende / vold Rende / trærække Gærde Trærække / gærde Have Have Have Have Have Bolig Landsbygade Bolig Have Åbent land Landsby Lund SkovMark / levende hegn Mark / levende hegn
  17. 17. LANDSKAB 100 m 100 m 100 m Plan 1:5000 Ny Lund Ny Lund Ny Lund Andelsbebyggelse Lund Lund Ny lund Ny lund Lund med sø Lund med sø Levende hegn Levende hegn Levende hegn Levende hegn Levende hegn Levende hegn Levende hegn Levende hegn Levende hegn Levende hegn Levende hegn Levende hegn Levende hegn Ny lund Ny lund Ny lund Ny lund Ny lund Ny lund Ny bebyggelse Ny lund Ny lundNy lund Grusgrav Allé Fodboldbane Gadekær Fanefjordskolen Hestefold Ny udstykning Børnehave Plejehjem Sø Sø Skovsætning ved landbrugsenhed Grønsundvej Fanefjordgade FanefjordKirkevej Stenagervej Præstebjergvej Vollerupgade Kobbelkildevej Sø og vådområde Ny skov Ny skov Ny skov Ny skov Ny skov Ny skov Ny skov Ny skov Ny skov Ny skov Ny skov Ny skov Ny skov Ny skov Ny skov Tostenæs Sø og vådområde Sø Sø Sø Addition Transformation Reparation Nedrevne bygninger Nedrevne bygninger Nedrevne bygninger Nedrevne bygninger Udflyttergård Udflyttergård UdflyttergårdUdflyttergård Udflyttergård Udflyttergård Nedrevne bygninger Nedrevne bygninger Nedrevne landbrugsbygninger Nedrevne landbrugsbygninger Allé Allé Allé Ny landbrugsenhed Allé Allé 1:2000 model
  18. 18. Landskabselementer Ser man på bygningstypologierne i Damme - Askeby, ses en kronologi i byens udvikling. Nogle perioder har bidraget positivt til byens udvikling, mens andre har haft nogle negative konsekvenser. Til venstre har jeg vist fire gode typologier, som kan bruges som katalog ved additioner i landsbyen. De firlængede gårde: Den ældste typologi som byen oprindelig bestod af inden udflytningen i år 1800. Gårdspladsen er det tætte private uderum, og typologien er oplagt til sammenhængende blandede funktioner eller kollektive bebyggelser. De firlængede gårde ligger ofte helt ud til vejen. Længehusene: Opførelsen af denne typologi startede næsten umiddelbart efter udflytningen og sikrede byens fortsatte eksistens. Efter opførelsen af husmandssteder fortsatte man samme typologi med opførelsen af arbejderboligerne, som er dominerende i byen i dag. Bygningerne ligger ofte direkte ud til vejen og meget tæt ved hinanden og skaber et fint gaderum imellem sig. Gavlhusene: En nyere typologi er længehuse som ligger på tværs af vejen og vender gavlen mod gaden. De er ofte trukket tilbage fra vejen, med et lille stykke forhave. Typologien er ikke så udbredt, men indeholder et potentiale ved en forætning, da den ikke kræver så meget vejlængde. Punkthusene: En nyere typologi som blev indført i 60’erne. Punkthusene er ofte højere end de øvrige typologier med høj kælder eller to etager. På vanskelige grunde i byen kan punkthusene være gode at fortætte med. Mødet mellem husene og gaden varierer meget i byen. Jeg foreslår at tilføre en række elementer som samler de forskellige situationer. Mange afskærmer sig i dag mod gaden med en høj hæk. Når jeg foreslår at aktivere gadens potentiale som socialt rum, er det håbet at folk vil vende sig mod gaden ved at fjerne eller klippe hækken. Hækkene er dog et vilkår for byen, som vil bestå og de har også et rumskabende funktion som visse steder er potitiv. De fire nye elementer er yderligere beskrevet i teksten til reparation. LANDSKAB Planer 1:1000 / snit 1:200 Firelænget gård Længehus Gavlhus Punkthus Teglkant / pigstensterrasse Teglgærde / hæk Teglgærde
  19. 19. BY - REPARATION 4 m 4 m 4 m Plan 1:200 Hæk/teglgærde/pigstensflade Græs Græs Græs Mark Mark Hæk Hæk Terrasse Pigstensflade/teglgærde Teglgærde/pigstensrende Pigstentserrasse/ teglkant Pigstensrende/ teglgærde Teglgærde/ pigstensrende Græs Træer og buske Teglkant/teglgærde/pigstenplads Asfalt ind mellem huse Marius Pedersen asfalt Asfalt ind mellem huse Pigstensterrasse/ teglkant Brønddæksel Teglærde/ pigstensrende Teglærde/ pigstensrende Pigstensrende/ teglgærde/hæk Pigstensterrasse/ teglkant Pigstensende/ teglgærde Teglkant/ pigstensterrasse Klemmen Fanefjord Kirkevej FanefjordKirkevej Hjørnet Pigstensrende/ teglgærde/hæk Snit Snit
  20. 20. 40 års fokus på vækst i storbyerne har resulteret i et generelt forfald i landsbyernes infrastruktur. I den offentlige debat får man let det indtryk, at yderområderne har brug for banebrydende projektidéer for at vende en negativ befolkningstilvækst. I undersøgelsen af Damme - Askeby viser det sig dog, at der endnu er mangel på basale infrastrukturelle forhold som en sikker skolevej til byens børn og hurtigt internet til potentielle virksomheder. Forslaget til en reparation fokuserer på potentialet i en indsats overfor den grundlæggende infrastruktur. At prioritere gaderummet som et socialt sted for landsbyens beboere fremfor at lade det forfalde og vende det ryggen, er essentielt. I St. Dammes gamle landsbycentrum ved mødet mellem Fanefjord Kirkevej, Hjørnet og Klemmen, findes endnu et charmerende burym, som kan revitaliseres med en belægningsplan, der styrker stedets kvaliteter. Gaderummets kant mod bygninger og haver er præget af mislighold, høje hække og udefinerede kanter. Jeg indfører tre nye elementer og bruger dem til at reparere byrummet. Marius Pedersen asfalt Som sammenbindende element tilføres den eksisterende asfalt en overfladebehandling med Marius Pedersen belægning der flyder ud i indkørsler og følger gaderummets udposninger og indnævringer. Fartstriberne i vejen forsvinder og gaden bliver et ‘shared-space’. Marius Pedersen belægning har i dette tilfælde en række fordele i forhold til den eksisterende asfalt. Den kan repareres ‘usynligt’, dvs. at man undgår det kludetæppe af lapninger, der præger gaden i dag og som udvides hver gang de nedgravede ledninger skal skiftes eller repareres. Den er hastighedsregulerende, da små sten køres løs og larmer i undervognen når hastigheden overstiger 30 km/t. Den mimer grusbelægningen som var landsbyens oprindelige belægning, men den er kørefast og mere holdbar end grus. Reparation Genbrugstegl Gærder af marksten er et kendt motiv fra den historiske landsby. De har fungeret til at genne køer gennem byen, men har også haft en rumskabende funktion og defineret gaderummet. Jeg genindfører ‘gærdet’, men nu af genbrugstegl som ligger sig som et lag uden på havernes hække, og nu afgrænser bilernes domæne. Genbrugsteglens anden funktion er som ‘kant’ til ikke-kørsels felter foran de huse, der ligger helt ud til gaden. Pigsten Tidligere benyttede man marksten fundet ved såning til belægning på gårdspladserne. I dag ligger de i dynger rundt om gårdene og er lige til at hente. Jeg bruger pigsten på tre måder til reparationen. Som ‘rende’ foran gærderne, hvor vandet fra asfaltfladen kan sive langsomt ned i jorden fremfor at blive ført ned i kloaken. Som ‘parkeringsflade’ hvor trafikken er langsom. Som ‘terrasse’ i feltet udspændt af teglkanten foran huse mod gaden. Fleksibilitet Det ovenfor beskrevne er principper for brug af de tre elementer, men som det ses i tegningerne, kan de enkelte elementer benyttes udogmatisk og tilpasses forskellige situationer. Der er tilstræbt en patchwork-æstetik, hvor variationer fra principperne ikke ødelægger det overordnede motiv, men styrker sammenhængen til det eksisterende. Under det store træ bliver ‘kant’ til ‘gærde’ og tilbage og får her funktion som siddeplads. BY - REPARATION 4 m 4 m 4 m Snit 1:200 Teglgærde/pigstensrende Teglgærde/pigstensrende Pigstensterrasse/teglkant Pigstensterrasse/teglkantAsfalt mellem huse Teglgærder i siddehøjde omkring træ Hæk/teglgærde/pigstensflade
  21. 21. BY - ADDITION 4 m 4 m 4 m Plan 1:200 Marius Pedersen asfalt Pigstensrende/teglgærde/hæk Træer Hæk Teglgærde/pigstensflade Pigstensflade/teglgærde Perlegrus Græs Mark Hegn/gærde/rende Teglkant/pigstensterrasse TeglKant/pigstensterrasse Pigsten/teglkant Tegl i indgang Rende/teglgærdeæhæk Landsbyhus Hæk/teglgærde/pigstensflade Asfalt ind mellem huse Parkering til plejehjem Plejehjem Parkeringsflade af pigsten Asfalt ind i indkørsel Perlegrus Græs Græs Græs Græs Hegn/gærde/ pigsten/trærække Fanefjordgade Fanehavevej Snit Snit
  22. 22. Det åbnelyse spørgsmål ‘hvorfor bygge i en by med fraflytning?’ har en række konkrete svar i Damme - Askeby. Da plejehjemmet Fanefjordcentret blev opført ude på marken, valgte man at anlægge en parkeringsplads ved landsbygaden. Den store åbne plads bidrager til landsbyens opløsning, og der er dermed et rummeligt behov for en bygning, der kan holde sammen på landsbygaden. Det sociale fællesskab vurderes som landsbyens primære kvalitet og potentiale. Det manglende forsamlingshus i byen vil ligge godt i nærheden af plejehjem, børnehave, brugs og de nye funktioner i mejeriet. Som ét af to lokalcentre på Møn er Damme - Askeby nærmeste funktionsknudepunkt for et stort opland. Jeg foreslår, at kommunen skal være til stede i landsbyen og yde basale velfærdsfunktioner som en ugentlig lægekonsultation, borgerservice og en reol som bibliotekernes satellit for bestilte bøger. I rapporten ‘Lokal centralisering - En model for offentlige serviceydelser på landet’ af Gunnar Lind Svendsen fra Center For Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet beskrives en model, hvor kommunen står for vedligehold og drift og beboerne for den de sociale arrangementer. Modellen giver den lokale tilknytning, som kommunen har problemer med og kontinuitet som forsamlingshusene har problemer med. Der bygges af genbrugstegl, som er stedets ressource og er benyttes en byggeteknik, så lokale håndværksvirksomheder kan varetage byggeopgaven. Addition BY - ADDITION 4 m 4 m 4 m Snit 1:200 Teglgærde/pigstensflade Teglkant/pigstensbelægningAddition Marius Pedersen Asfalt Teglkant/pigstensterrasse Have
  23. 23. BY - TRANSFORMATION 4 m 4 m 4 m Plan 1:200 Marius Pedersen asfalt Pigstensplads/teglkant Teglkant/ pigstensterrasse Hæk/teglgærde/ pigstensrende Pigstensbelægning Pigstensplads/teglkant Græs Tegl i indgang Græs/grus Hæk/teglgærde/ pigstensrende Teglkant/ pigstensterrasse Pigstensbelægning Hæk/teglgærde/ pigstensflade Perlegrus Teglkant/ pigstensterrasse Pigstensrende/ teglgærde/hegn Græs Fanefjordgade Præ stebjergvej Fanehavevej Snit Snit
  24. 24. I mange landsbyer findes tidligere industriejendomme fra andelsbevægelsens storhedstid. Bygningernes tilstand er mange steder dårlig, men den kulturhistoriske betydning for bymiljøerne er ofte stor. Fanefjord Andelsmejeri har stor kulturhistorisk betydning for landsbyens udvikling, hvorfor det bør bevares på trods af den teknisk dårlige tilstand bygningen befinder sig i i dag. Som et af få funkis-mejerier i Danmark repræsenterer bygningen også en arkitektonisk værdi, som er værd at bevare, men ikke i en grad, så det bør tilbageføres. Bygningens hovedtræk er derimod stærkt og robust overfor en pragmatisk transformation som ikke vil sætte hovedtrækket over styr. To uoriginale sidefløje til bygningens baghus er i en så dårlig tilstand, at de ikke sættes i stand, men nedrives. Landsbyens seviceerhverv udskiftes løbende, hvorfor der må tranformeres til generelt anvendelige rum. Dog er der nogle oplagte funktioner til mejeriet i dag. Genbrugsstation Jeg foreslår at benytte den resterende del af bagfløjen som genbrugsstation til rensning og opbevaring af genanvendelige bygningsdele fra nedrevne huse i oplandet. Således er der ikke behov for isolering, men kun overordnet renovering. Det tilsødende rum i hovedbygningen kan bruges som byttecentral hvor rensede tegl kan hentes af byens beboere. Det udnyttes at der er indsat en stor åbning ind til rummet. Transformation Kontorfællesskab med værksteder Trods overrepræsentation af lave socialklasser er ét af Damme - Askebys særkender en relativt stor gruppe ressourcestærke kunsthåndværkere og akademikere, hvoraf mange helt eller delvist arbejder hjemme. De kan mødes i et kontorfællesskab i mejeriets overetage og dele printer, frokostordning og fælles værksteder i den delvist isolerede stueetage. Frisør og pizzaria To af landsbyens centrale funktioner, nemlig pizzaria og frisør, ligger i dag i små container- byggerier. Det er oplagt at flytte disse til bedre forhold i det gamle mejeri. Frisøren kan indtage den fuldt isolerede 1. sal, mens pizzariaet med deres store stenovn kan opvarme den lettere isolerede stueetage. F A N E F J O R D1 9 3 5 2 0 1 3 P i z z a G e n b r u g F r i s ø r BY - TRANSFORMATION 4 m 4 m 4 m Snit 1:200 Teglkant/pigstesterrasse Teglgærde/pigstensrende Niveaufri indkørselTegltrappe ned Tegltrappe op Teglkant/pigstensterrasse
  25. 25. I det specifikke tilfælde med det tidligere Fanefjord Andelsmejeri findes der en uisoleret hulmur. Efterisolering af denne kan forbedre ydermurens isolerende egenskaber markant. Genbrugsbyttestation, værksted, udstilling og eventuelt pizzaria, med deres store stenovn, vil kunne nøjes med dette enkle indgreb. Kontorfællesskabet og frisøren vil have behov for opvarmning til stuetemperatur. Det foreslås derfor at efterisolere yderligere indvendigt i en række rum. Indvendig efterisolering er en kontroversiel sag, da der er risiko for fugtproblemer i mødet mellem lagene. Da hulmursisoleringen allerede isolerer en del virker det urimeligt at føre udluftning ind gennem denne til udluftning af et hulrum mellem bagmur og ny indre isolering. Det udelukker muligheden for isolering med organisk materiale, på grund af risikoen for, at et fugtigt miljø kan medføre skimmel. I stedet vælges en løsning, hvor den eksisterende bagmur renses grundigt af for organisk materiale, hvorefter et lag af 100 mm isolerende porebeton limes direkte på bagmuren. Dermed vil eventuel fugt opstå på indersiden af den nye isolerende indermur. I stedet for at pudse denne monteres lægter, som skaber et udluftet hulrum til en ny beklædning af genbrugte gulvbrædder fra de nedrevne bygninger i oplandet. De transformerede rum fremstår som nyapterede og fortæller historien om bygningens historie og sammenhæng med historien og det omgivende landskab. Tektonik - Transformation Når lanskabsoprydningen sættes ind, vil det dominerende lokale byggemateriale være tegl, genbrugt fra de tidligere arbejderboliger i oplandet. For at opnå bedst udnyttelse har jeg udvilket en byggeteknik der gør brug af genbrugsteglens specifikke egenskaber og begrænsninger. I sin Ph. D. afhandling ‘Revitalisering af teglmuren’ argumenterer Mette Jerl Jensen for fornuften i en traditionel byggeteknik opført af tegl. At problemer med kuldebroer primært er opstået med indførelsen af nye bygningsmaterialer som mineraluld, der ikke kan tåle den fugt kuldebroen medfører. At den moderne lagdelte ydervægskonstruktion medfører en lang række følgeproblemer som fx behovet for dillitationsfuger når betonbagmuren ikke arbejder sammen med ydermuren af tegl. At kravet til præcision ved opførelsen bliver urimeligt stort, og skævt indmurede trådbindere reelt sætter dem ud af funktion. At teglens fleksibilitet fremfor betonmuren medfører en langt mere kontinuerlig udvikling af bygningsmassen. Desuden at teglens porøsitet isolerer langt bedre end den tætte beton. Vilkårene i yderområderne er som følger. Den potentielle mængde af genbrugstegl er enorm. Lolland kommune har opgjort antallet af overflødige bygninger til 3000 i 2011, og en fremskrivning siger, at antallet i 2020 vil være 6000. Langt størstedelen er opført af tegl. Mange af de overflødige bygninger er i dårlig stand. Opstigende grundfugt har givet frostsprængte overflader på teglene, som ikke er vejrbestandige, men stadig har god bæreevne. Med den langsigtede byudviklingsstrategi er det rimeligt at antage at der skal være bebyggelse på stedet i mange år frem. Derfor bør det undgås at mure materialer ind i ydermurene med kortere levetid end teglen. I Islev Kirke har Inger og Johannes Exner udviklet en 3-lags teglmur for at bryde trafiklarmen fra Slotsherrensvej. Jeg foreslår at bruge den samme teknik til at bryde kulden, men med forskudte faste bindere, så kuldebroen bliver meget lang. De to lukkede hulrum erstatter behovet for isolering og giver muren en meget lang levetid. Frostsprængte sten kan byttes til de indre mure, mens sten med bevaret vejrbestandig overfalde kan bruges i ydermuren. De forskudte bindere giver en reces ved vinduet som skal isoleres. Jeg har foreslået porebeton, pudset og hvidkalket som en lysning omkring karmen. Når levetiden for porebetonen af den ene eller anden grund udløber kan den let udskiftes uden at skulle pille ved en bærende murkonstruktion. Tektonik - Addition DETALJER - ADDITION / TRANSFORMATION 10 cm 10 cm 10 cm Opstalter 1:5
  26. 26. DETALJE - ADDITION 10 cm 10 cm 10 cm Vandret snit 1:5 Pudset sokkel Ydermur af genbrugstegl Faste bindere Midtermur af frostsprængte genbrugstegl Forskudte faste bindere Indermur af genbrugstegl Lysningspanel Ramme Vindueskarm Fodpanel Hulrum Hulrum Puds og kalkning Udvendig reces ved vindue Porebeton 100 mm Energirude 4+16+4+16+4
  27. 27. DETALJE - TRANSFORMATION 10 cm 10 cm 10 cm Snit 1:5 Lægte til montering af inderbeklædning Indvendig beklædning af genbrugte gulvbrædder Eksisterende pudslag repareres og behandles med silikatmaling Skydevindue monteres udvendigt Muret stik over vindue Hulmursisolering 130 mm Eksisterende stålramme Eksisterende sålbænk af skifer Eksisterende enkeltlagsglas Vrider til fastgørelse af forsatsrude Energiglas Energiglas Nyt lysningspanel i vinduesåbning Ny isolering af porebeton 100 mm Ny forsatsrude monteres i bagmuren Strøer Isolering under gulv Gulvplade Linoleumsbelægning Eksisterende etageadskillelse

×