Oplæg på lanceringskonferencen for bogen "Nye Design for undervisning og uddannelse – MOOCs Massive Open Online Courses"

1. Tom Gislev
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier - CUDiM
IT-didaktisk designer.
Udvikling og forskning i online uddannelse og -undervisning.

2. (2) Petersen & Gundersen: Design-perspektiver i udvikling af MOOCs
(8) Gynther: Design af adaptive MOOCs med multiple personaliserede
læringsveje
(9) Gynther: MOOCs - en radikal uddannelses-innovation
3 kapitler

3. Design-perspektiver i udvikling af MOOCs
Anne Kristine Petersen
og
Peter Gundersen

4. Uddannelsesformat vs. undervisningsformat

5. En MOOC kan være både et uddannelsesformat
og et undervisningsformat

6. “Design er at designe et design for at producere et design”.
(Heskett, 2002)

7. MOOCs formgives af en designer til en bruger.
En MOOC er et produkt.

8. (Conole, 2014 & 2015)
Den “gamle” opdeling mellem cMOOCs og xMOOCs er ikke tilstrækkelig,
der er behov for flere nuancer:
12 - dimensionelt klassifikationsskema til at beskrive og designe MOOCs
og model for læringsdesignets 7 C’er
MOOCs som undervisningsformat

9. MOOCs som uddannelsesformat

10. MOOCs som uddannelsesformat
Fra bottom-up initiativer, der søgte
at udvikle undervisningen
til
top-down styring, der søger at
udvikle forretningen

11. Design af adaptive MOOCs med multiple
personaliserede læringsveje
Karsten Gynther

12. Baggrund
Et projekt der tager udgangspunkt i en konkret
efteruddannelsesudfordring hos de danske kommuner:
Fuld kompetencedækning i alle folkeskolens fag i 2020.
Udfordring:
Kursister med meget forskellige forudsætninger.

13. Det adaptive element
Model af indholdet: Faget dekonstrueres og beskrives i en moduliseret
form, hvor der ikke er progression mellem de enkelte moduler.
Model af den lærende: Man afdækker kursisternes kompetenceprofiler
Adaptionsstrategi: Hvordan tilpasser man indholdsmodellen til den
lærendes kompetenceprofil

14. De multiple personaliserede læringsveje
Hver kursist oplever at få præsenteret sit eget unikke curriculum.
Kursisten vælger sin egen unikke vej gennem indholdet
eller
systemet anbefaler kursisten en vej gennem indholdet baseret på
forskellige modeller eller algoritmer.

15. MOOCs - en radikal uddannelses-innovation
Karsten Gynther

16. En organisationsdidaktisk model
(Gynther, 2016)

17. Strategisk didaktisk niveau
Handler om at opnå en indsigt for at kunne træffe en informeret
beslutning om at udvikle MOOCs.
1: MOOCs er radikalt innovative, hvilket gør det svært for brugerne at
acceptere dem.
2: MOOCs skal muliggøre noget for brugerne som ellers ikke er muligt.
3: Implementering af MOOCs kræver strategier og ressourcer til at
kompetenceudvikle de studerende til at lære i og med en MOOC.

18. Taktisk didaktisk niveau
“Det handler ikke blot om, at man...taktisk kan implementere MOOCs i
organisationen. Det handler også om, at man har en organisatorisk
forankret innovationskapacitet, som løbende kan evaluere, re-designe
og udvikle nye innovative koncepter i og med MOOCs”.

19. Operationelt didaktisk niveau
Handler naturligvis om kendskab til pædagogiske principper for MOOCs
som læringsmiljø og om kendskab til implementering af MOOCs.
Det handler også om løbende at monitorere implementeringen og de
studerendes læringsudbytte.
Og endelig handler det om at identificere “design mutationer”
Særligt de 2 sidste punkter kræve et solidt evalueringsdesign.

20. Udfordringer
● Konflikter i organisationen
● Design mutationer
● De studerende skal “lære at lære” med en MOOC
● Undervisere, der mener at deres fag ikke egner sig til en MOOC
● Nye uvante arbejdsprocesser
● ...

21. Men hvad nu hvis...
...man så på MOOCs som en proces eller en praksis frem for et
produkt?

22. Ville man så...
...trække på en anden designtradition?
(Community-based) Participatory Design
(Bannon & Ehn, 2013; DiSalvo et al, 2013)

23. Participatory Design
...anser - og inddrager - alle interessenter som co-designere:
● Lærerne
● Underviserne
● Kommunerne
● Skoleledelserne
● De lokale fagforeninger
● …

24. Fællesskab og deltagelse
PD arbejder på at etablere et fællesskab hvor alle interessenter deltager
og hvor deres meninger kan brydes og hvor konflikter kan afgøres.

25. Use-before-use
PD anvender mock-ups og prototyper tidligt og gennem hele
designprocessen.
Skaber engagement hos interessenterne,
bringer deres tavse viden i spil
og giver designerne mulighed for at observere de nye praksisser.

26. Design-after-design
PD anser praksis som dynamisk og under konstant udvikling og
forandring.
Brugernes ibrugtagelse af et design er en proces i sig selv og vil
medføre en omformning af designet, derfor anses brugerne som
co-designers - også efter den formelle designproces er afsluttet.

27. MOOCs som “infrastructures”
Socio-teknisk tilgang til relationer, i den betydning at infrastruktur ses
som relationerne mellem mennesker, der gør noget og de teknologier,
der understøtter denne gøren.
(Star, 1999; Star & Bowker, 2002)

28. Tak for ordet!