Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Finn Amby - FORSA Årsmøde 171026

71 views

Published on

Finn Ambys oplæg om handikappede i social-, uddannelses- og beskæftigelsespolitikken i Danmark

  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Finn Amby - FORSA Årsmøde 171026

  1. 1. Om kategorier og kategorisering v/Finn Amby FORSA – ÅRSMØDE 2017 HANDICAP I SOCIAL-, UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN 1 26-10-2017 FORSA
  2. 2. Kort om baggrund  Cand.scient.pol. 1988  Diverse jobs 1990-2009  Konsulent i Ankerhus Gruppen A/S 2009-2014  Ph.d.-forløb 2011-2014:  ”Målgruppen der forsvandt” (Frydenlund Academic 2015)  Ansat på VIA, socialrådgiveruddannelsen 2015  FOU-projekter på VIA 2016-2017:  Fra erhvervsevne til arbejdsevne  Handicap i den lokale beskæftigelsesindsats  Nuværende/kommende FOU-projekter på VIA:  Fra uddannelse til første job – med handicap  Forskningscenter om Handicap og beskæftigelse  Lidt om mig selv og min forskningsinteresse 2 26-10-2017FORSA
  3. 3. Hvorfor er handicap relevant i forhold til årsmødets tema  Er handicap et socialt problem?  For målgruppen er opmærksomhed og indsats fra samfundet en forudsætning for at kunne leve et rimeligt liv  For samfundet er det afgørende, at flest muligt også fra denne gruppe bliver aktive medborgere 3 26-10-2017FORSA
  4. 4. Hvorfor er handicap relevant i forhold til årsmødets tema  For samfundet handler det også om økonomi!  Ole Pass i Jyllands-Posten 01.04.2010: ” I min hverdag kan jeg se, at udgifterne til handicappede har været inde i en eksplosiv udvikling. Der må være en grænse, og den er nået nu. Der skal skæres ned i udgifterne til de handicappede … I perioden fra 1995 til 2008 er de samlede udgifter til handicappede - renset for in-flation - steget fra 33,5 mia. til 57,6 mia. - en stigning på 72 pct. I samme periode er selve ydelsesudgifterne i form af førtidspension og revalideringsydelse - igen i faste priser - steget med 56 pct. Og de såkaldte naturalydelser i form af udgifter til boliger, plejehjem, hjælpemidler mv. er vokset med 100 pct. i faste priser. I løbende priser er udgifterne til hjælp til handicappede vokset fra 9,1 mia. til 24,3 mia.” 4 26-10-2017FORSA
  5. 5. Hvorfor er handicap relevant i forhold til årsmødets tema Mange uafklarede spørgsmål kalder på mere forskningsbaseret viden:  Hvordan kan målgruppen afgrænses?  Hvordan skal balancen mellem rettigheder og pligter være for denne gruppe?  Hvilken målestok bør bruges ved vurderingen af, om udgifterne er for høje?  Hvilke udgifter (og indtægter) skal i det hele taget indgå i sådan et regnestykke?  Hvordan måles effekten af handicapindsatsen? 5 26-10-2017FORSA
  6. 6. Hvorfor er handicap relevant i forhold til årsmødets tema Formålet med oplægget  Er ikke at besvare alle disse spørgsmål!  Men at kridte banen op for en mere kvalificeret debat om dem  Og at give nogle bud på, hvorfor det er så kompliceret  Særligt fokus på beskæftigelse men også med inddragelse af den sociale sektor og uddannelsesområdet 6 26-10-2017FORSA
  7. 7. Disposition 1. Lidt om kategorier og kategorisering. 2. Handicapbegrebet historisk set, et kort rids frem til starten af 90’erne. 3. Det relationelle handicapbegreb. 4. Folketingets vision og de handicappolitiske principper. 5. Det sociale område. 6. Uddannelsessektoren. 7. Beskæftigelse og forsørgelse. 8. Konklusioner og perspektiver 7 26-10-2017FORSA
  8. 8. 1. Lidt om kategorier og kategorisering “Categories are social constructions and categorization is a natural part of human life. Categories also play an important role in politics: “Governance is conducted through rules, and rules are composed of categories. Every rule divides people by their identity, their behavior, or their situations, and then specifies how members of different categories are treated differently. In some deep sense, what we mean by "policy" is precisely this deliberate ordering of the world according to the principle of different treatment for different categories. This is the idea behind the notion of target groups” (Stone, 2005). To typer af kategorier:  Kategorier som adskilte kasser  Kategorier uden klare grænser med flydende overgange Kategorisering  ”Den handling, hvor vi forholder os til, hvor på kontinuummet eller i hvilken kasse et konkret objekt hører til.” (Harits & Møller 2016) 8 26-10-2017FORSA
  9. 9. 1. Lidt om kategorier og kategorisering  Sociale kategorier  Politiske kategorier  Sociale og politiske kategorier påvirker hinanden  Det professionelle skøn 9 26-10-2017FORSA
  10. 10. 1. Lidt om kategorier og kategorisering Politisk konstruktion af målgrupper 10 Kilde: Schneider & Ingram (1993) 26-10-2017FORSA
  11. 11. 2. Handicapbegrebet historisk set: Et kort rids frem til starten af 1990’erne De historiske rødder  Industrialiseringen, arbejdskraft som vare  Afgrænsning af uproduktive grupper, der ikke kan forsørge sig selv  Værdigt og uværdigt trængende  ”Personer, som er socialt stigmatiserede, og som har nedsat kapacitet af årsager, som de ikke selv er herre over.” (Stone 1985).  Medicinske kriterier  Åndssvage og sindslidende  Fysisk handicappede 11 26-10-2017FORSA
  12. 12. 2. Handicapbegrebet historisk set: Et kort rids frem til starten af 1990’erne Fra filantropi til særforsorg  Institutioner i løbet af 1800-tallet ”Staten har pligt til at drage omsorg for opdragelse, underhold, forsørgelse, kur og pleje af sindssyge, åndssvage, epileptikere, vanføre, lemlæstede, talelidende, blinde og døvstumme, for så vidt pågældende skal undergives anstalts-behandling eller under vedvarende tilsyn anbringes i kontrolleret familiepleje.” (forsorgsloven af 1933)  Særlove i 1950’erne 12 26-10-2017FORSA
  13. 13. 2. Handicapbegrebet historisk set: Et kort rids frem til starten af 1990’erne Invaliditet og erhvervsevne  Invalideforsikring 1921  Flere pensionsformer 1965  Tilkendelseskriteriernes betydning 13 26-10-2017FORSA
  14. 14. 2. Handicapbegrebet historisk set: Et kort rids frem til starten af 1990’erne Optakten til et moderne handicapbegreb  Ideer om normalisering og integration  1970’ernes socialreform (forebyggelse, tryghed og trivsel)  Personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap  Særforsorgens udlægning  Ud af isolationen – mere fokus på omgivelserne  Den britiske handicapbevægelse 14 26-10-2017FORSA
  15. 15. 3. Det relationelle handicapbegreb Den sociale handicapmodel  Kritik af den medicinske forståelse  Funktionsnedsættelse som en blandt mange naturlige variationer i den menneskelige race  Det er samfundet der skaber handicap Den relationelle handicapmodel  En naturlig konsekvens af udviklingen i de nordiske lande ”For at tale om et handicap - eller en handicappet person - må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation.” (Det Centrale Handicapråd)  Handicap opstår i relationen mellem individet og omgivelserne  Handicapbegrebet er under konstant udvikling ”Funktionsnedsættelse + Barriere = Handicap, 15 26-10-2017FORSA
  16. 16. 4. Folketingets vision og de handicappolitiske principper Beslutningsforslag B 43 1993:  ”Folketinget henstiller til alle statslige og kommunale myndigheder samt private virksomheder med eller uden offentlig støtte: At efterleve princippet om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere og at tage hensyn til og skabe muligheder for hensigtsmæssige løsninger under hensyntagen til handicappedes behov i forbindelse med forberedelse af beslutninger, hvor hensyntagen overhovedet kan komme på tale…Det må desuden sikres, at mennesker med handicap på alle samfundsområder ligebehandles med andre borgere.” 16 26-10-2017FORSA
  17. 17. 4. Folketingets vision og de handicappolitiske principper Handicappolitiske principper  Ligebehandling og ligestilling  Kompensation  Sektoransvar  Solidaritet 17 26-10-2017FORSA
  18. 18. 5. Det sociale område Målgruppe og indhold  Bistandsloven: Fysiske eller psykiske handicap (herunder vidtgående)  Serviceloven: Nedsat funktionsevne (herunder betydelig og varig)  Kompensationsprincippet centralt i den oprindelige servicelov.  Forudsætning for at kunne leve et liv som andre og være en aktiv medborger Rammer og udfordringer  Struktur- og opgavereformen  Kommunalt ansvar og hjemtagelse af opgaver  Markedsgørelse af specialviden  Kommunernes økonomi under pres  Handicapindsats på linje med alle andre velfærdsområder 18 26-10-2017FORSA
  19. 19. 5. Det sociale område Revision af servicelovens voksenbestemmelser  Oprindeligt bl.a. planer om:  Ændret formålsformulering med fokus på at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne ressourcer”.  Indførelse af tilbudsvifte med substitutionsadgang.  Sådan gik det dog ikke. Den kommunale praksis  Eksempel fra kommunal strategi på voksenhandicap: ” Centret skal arbejde for, at personen får tilbud, der dækker personens behov, og som er mindst indgribende indsats. Centret skal have fokus på støtte og hjælp, der styrker og udvikler mennesket, før fastholdende og kompenserende hjælp og støtte.”  Debatten om afprøvning af grænser og fejl i afgørelser. 19 26-10-2017FORSA
  20. 20. 5. Det sociale område Datastrategi 2016-20 Vision:  ”At der for målgrupperne udsatte børn og unge, udsatte voksne samt personer med handicap bliver indsamlet dækkende data om, hvem der modtager hvilke indsatser og ydelser hvornår og til hvilken pris.” Gevinster  ” Et godt datagrundlag vil understøtte en bedre social indsats, fordi det styrker mulighederne for at identificere de typer af indsatser og ydelser, der har de bedste effekter og er mest omkostningseffektive. Samtidig får kommunerne større gennemsigtighed i forhold til andre kommuners praksis og bedre vilkår for erfaringsudveksling på tværs af kommunerne. Bedre sociale data vil også sikre kommunerne bedre ledelsesinformation.” (Socialpolitisk redegørelse 2016). 20 26-10-2017FORSA
  21. 21. 5. Det sociale område Ydelser til personer med handicap, som kommunerne skal indberette, opdelt efter ydelsestype:  Ophold:  Dag- og døgnaflastning (§ 84)  Midlertidigt ophold (§ 107 i serviceloven og § 105 i almenboligloven)  Længerevarende ophold (§ 108 stk. 1 og stk. 6, § 192 i serviceloven og § 105 i almenboligloven)  Behandling:  Psykologisk behandling (§ 102)  Speciallæge behandling (§ 102)  Terapi (§ 102) 21 26-10-2017FORSA
  22. 22. 5. Det sociale område  Støtte, aktivitet og samvær:  Socialpædagogisk støtte (§ 85)  Personlig hjælp og pleje (§ 95)  Praktisk hjælp (§ 95)  Aflønning (§ 95)  Borgerstyret personlig assistance (§ 96)  Ledsageordning (§ 97)  Kontaktperson for døvblinde (§ 98)  Støtte og kontaktperson (§ 99)  Beskyttet beskæftigelse (§ 103, stk. 1 og stk. 2)  Aktivitet og samvær (§ 104)  Nogle oplysninger er pt. Ikke obligatoriske at indberette, bl.a. hjælpemidler.  Der er problemer med datamodenheden, og mange kommuner indberetter ikke endnu.  Der er p.t. kun data fra 32 kommuner. 22 26-10-2017FORSA
  23. 23. 5. Det sociale område Obligatoriske målgrupper på handicapområdet  Fysisk funktionsnedsættelse:  Mobilitetsnedsættelse  Synsnedsættelse  Hørenedsættelse  Kommunikationsnedsættelse  Døvblindhed  Psykisk funktionsnedsættelse:  Intellektuel/kognitiv forstyrrelse  Sindslidelse  Socialt problem  Derudover eksisterer en række undergrupper, som det p.t. ikke er obligatorisk at indberette på. 23 26-10-2017FORSA
  24. 24. 5. Det sociale område Forudsætninger  Dokumentation på individniveau om målgruppe, ydelse, periode m.v.  Fælles forståelse af målgrupper, ydelser m.v.  www.socialebegreber.dk  Fælles IT-systemer til dokumentation (f.x DHUV som er bygget op omkring VUM). 24 26-10-2017FORSA
  25. 25. 6. Uddannelsessektoren  Fra dobbelt optag og revalidering  Til ligestilling og sektoransvar  Først erhvervsuddannelserne og fra 2000 også de videregående uddannelser  Specialpædagogisk støtte og handicaptillæg  Men ingen krav til uddannelsesstederne om tilgængelighed eller andet 25 26-10-2017FORSA
  26. 26. 6. Uddannelsessektoren Specialpædagogisk støtte  Fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der medfører behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige fod med andre studerende.  Støttemuligheder i form af hjælpemidler, personlig assistance, særlige undervisningsmaterialer, rådgivning m.v. Handicaptillæg til SU  Konkret vurdering af funktionsnedsættelsens art og omfang og dermed Funktionsnedsættelsens betydning for den studerendes evne til at påtage sig et erhvervsarbejde.  Tillæg til SU som kompensation for manglende mulighed for erhvervsindtægt under uddannelsen.  Ingen aktuel statistik om antal modtagere af SPS og handicaptillæg  Ingen undersøgelser af, hvordan det går med studerende med funktionsnedsættelser efter endt uddannelse 26 26-10-2017FORSA
  27. 27. 6. Uddannelsessektoren Fra uddannelse til første job – med handicap  Projekt fra 2017-19, finansieret af handicappuljen under STAR.  Samarbejde mellem VIA og Pluss Leadership. Formål  Projektet har til formål:  At tilvejebringe viden om:  Beskæftigelsessituationen for nyuddannede med handicap.  Behov og ønsker hos nyuddannede med handicap i overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked.  Eksisterende støtteindsats i uddannelses- og beskæftigelsessystemet til nyuddannede med handicap.  Sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse for nyuddannede med handicap.  Samt på denne baggrund at udvikle og afprøve nye tilbud til nyuddannede med handicap i samarbejde mellem uddannelses- og beskæftigelsessystemet med henblik på at styrke gruppens muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette sker med udgangspunkt i en empowermentorienteret tankegang og med fokus på nedbrydning af barrierer og udbredelse af positive erfaringer. 27 26-10-2017FORSA
  28. 28. 6. Uddannelsessektoren Hovedaktiviteter  Registeranalyse  Spørgeskemaundersøgelse og interviews på VIA  Udvikling af tilbud i samarbejde med dimittender, jobcentret og mulige aftagermiljøer  Opfølgningsundersøgelse og interviews et år 28 26-10-2017FORSA
  29. 29. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Politiske mål og strategier  Regeringens handlingsplan 2003.  Den førstebeskæftigelsesstrategi 2004.  Den anden beskæftigelsesstrategi 2009.  Handicappolitisk handlingsplan 2013. Fra regeringens 10 mål om social mobilitet 2016  Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse  Ordinær beskæftigelse som primært mål 29 26-10-2017FORSA
  30. 30. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Beskæftigelsesudviklingen 2002-2014 Andel beskæftigede med og uden handicap i aldersgruppen 16-64 år. Sæsonkorrigeret beskæftigelse 2002-2014. Procent. Andel ansat på særlige vilkår blandt beskæftigede personer med handicap i aldersgruppen 16-64 år. Sæsonkorrigeret beskæftigelse 2002-2014. Procent. 30 2002 2005 2008 2010 2012 2014 Mennesker med handicap 51,0 53,7 51,1 46,2 43,9 42,6 Mennesker uden handicap 81,2 80,7 81,1 77,2 77,5 76,5 Difference 32,2 27,0 30,0 31,0 33,6 33,9 Kilde: Larsen & Høgelund, 2015. ”Handicap og beskæftigelse – udviklingen mellem 2002 og 2014” – SFI, s. 22-23. 2002 2005 2008 2010 2012 2014 Andel ansat på særlige vilkår 8,8 12,3 18,1 22,3 19,1 25,9 Kilde: Larsen & Høgelund, 2015. ”Handicap og beskæftigelse – udviklingen mellem 2002 og 2014” – SFI, s. 8.
  31. 31. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Mulige forklaringer 31
  32. 32. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Handicap i den generelle beskæftigelsespolitik 1992- 2012  Gennemgang af 166 lovforslag i perioden.  1990’erne:  Aktiv arbejdsmarkedspolitik.  Kommunal aktivering og aktiv socialpolitik.  00’erne:  Ressortomlægning og ”Flere i arbejde”.  Decentralisering og enstrenget beskæftigelsespolitik.  Målgruppen der forsvandt  Hvor blev sektoransvaret af? 32 26-10-2017FORSA
  33. 33. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Kompensation til handicappede i erhverv Lov om personlig assistance 1993  Resultatet af en proces, der startede i 1965 Målgruppe:  ”Personlig assistance kan ydes til lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af: 1. Synsnedsættelse - er ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt besvær er i stand til at læse, 2. alvorligt hørehandicap - har særlige behov for bistand ved udførelsen af erhverv, herunder tolkebistand, 3. meget betydeligt nedsat funktion som følge af et handicap - har behov for praktisk bistand ved udførelse af arbejdsfunktioner eller 4. handicap i øvrigt - har anden alvorligt nedsat funktion, der giver behov for særlig bistand i forbindelse med udøvelse af erhverv.”  Retter sig både mod personer, der har et job, og mod arbejdssøgende:  ” Fælles for de to grupper er, at den handicappede har en tilknytning til arbejdsmarkedet og er i besiddelse af den fulde erhvervsevne. Således kan støtte ikke opnås i forbindelse med beskyttet beskæftigelse, men derimod kun hvor den handicappede er ansat på normale arbejdsvilkår eller er selvstændig erhvervsdrivende på det almindelige arbejdsmarked.””  Allerede i 1995 blev det udvidet til også at omfatte personer i beskyttede stillinger efter den sociale lovgivning 33
  34. 34. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Lov om kompensation til handicappede i erhverv  Første lov 1997. Personlig assistance fortsat den helt central del af loven.  Målgruppe 2007:  ”Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.” 34 26-10-2017FORSA
  35. 35. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Virksomhederne:  Undersøgelse med svar fra 402 virksomheder i 2012.  De fleste virksomheder har mindst én ansat med handicap.  2/3 af virksomhederne har ikke ansatte med handicap i ordinære stillinger.  10 % af virksomhederne har haft ansøgere med handicap til opslåede stillinger det seneste år.  Skeptiske holdninger og kun få konkrete handlinger.  Sammenhæng mellem resultater, handlinger og principper.  Virksomhedernes vurdering af mulighederne for ansættelse af ledige over 50, med anden etnisk baggrund, lang forudgående ledighed eller handicap, pct. 35 Meget gode muligheder Gode muligheder Begrænsede muligheder Meget begrænsede muligheder Ved ikke Total N Ledige over 50 29 60 8 1 2 100 331 Ledige med anden etnisk baggrund 21 61 15 1 2 100 331 Ledige med lang forudgående ledighed 6 41 43 7 2 100 331
  36. 36. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Handicap i den lokale beskæftigelsesindsats Undersøgelse 2012 bland jobcenterchefer og nøglepersoner på handicapområdet  Ingen data om effekter eller forvaltningspræstationer.  Usikkerhed om målgruppen.  Få lokalpolitiske eller ledelsesmæssige mål.  Få målrettede tilbud og samarbejdsrelationer. Jobcentrenes fordeling på tilbudsindeks. 36 Indeksværdi Antal Pct. 0 17 21 1 22 27 2 26 32 3 13 16 4 4 5 Total 82 100 26-10-2017FORSA
  37. 37. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Fra interviews med jobcentercheferne:  ”Jeg ser en meget stor forskel mellem varig funktionsnedsættelse og handicap. Vi ser mange mennesker med varige funktionsnedsættelser på områder, som vi traditionelt ikke vil betegne som handicap. Men det er måske, fordi man er lidt konservativ i sin måde at tænke handicap på. Vi har mange, der har funktions-nedsættelse på grund af en psykisk påvirkning. Og vi har mange med funktions-nedsættelse på grund af en fysisk påvirkning, som i bund og grund ikke handler om et handicap men måske om slitage eller en skade, hvor man normalt ikke vil betegne det som et handicap. Det, man normalt vil betegne som et handicap, er jo typisk, når man snakker døve, blinde, hørehæmmede, medfødte handicaps osv. …”  ” Hvis man hører ordet handicap, så lyder det næsten, som om man ikke er en del af arbejdsmarkedet eller en del af arbejdsstyrken. Og jeg kender da rigtig mange med funktionsnedsættelser, som nogle vil kalde handicappede, som er en helt normal del af arbejdsstyrken, og som ser sig selv som en del af arbejdsstyrken. Om man har en kronisk lidelse, der hedder sukkersyge, epilepsi, eller man måske ikke er lige så høj som alle mulige andre. Hvad skulle der være i vejen for, at man gik på arbejde? Det forstår jeg jo ikke. Så vi har brugt meget tid i jobcentret på at få italesat, at det er funktionsnedsættelser – ikke handicap.” 37 26-10-2017FORSA
  38. 38. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Undersøgelse 2017 (FOU-projekt på VIA) Forskingsspørgsmål 1. I hvilken udstrækning og hvordan konstruerer jobcentrene kategorier, som indfanger ledige med handicap? 2. Hvordan afdækker markarbejderen, hvorvidt (og i hvilken udstrækning) den ledige har funktionsnedsættelser, som medfører et handicap i forbindelse med jobsøgning?  Survey blandt sagsbehandlere i 11 jobcentre (dsvar fra 54, 57 %)  Interviews med ledere og sagsbehandlere i 3 jobcentre. 38 Ja 11 16,4% Nej 25 37,3% Ved ikke 31 46,3% I alt 67 100,0% Arbejder I med en fælles definition på handicap/varig funktionsnedsættelse?
  39. 39. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Eksempler fra interviews med sagsbehandlere i to forskellige jobcentre:  ” Nej vi laver ikke en kategorisering. Aldrig nogen sinde. Det er 100 % individuelt. Hvad den enkelte har brug for og kommer med. De kommer med så blandede historik. Kommer de fra sygedagpenge, kommer du fra dagpengesystemet, kommer du fra det ene, direkte fra beskæftigelse. Det er en individuel vurdering 100 %, om hvad de har med sig og hvad de har brug for fremover. Alle er forskellige. Så der er ingen form for kategorisering inden for dagpengesystemet.”  ”Vi har et projekt kørende, hvor vi kategoriserer, hvor vi vurderer dem til at være: Potentielt langtidsledige og potentielt psykisk sygdom, kognitive udfordringer. … Hele essensen med det her er at få kørt en operationalisering på tværs af alle afdelingerne i arbejdsmarkedsafdelingen, hvor vi kan sige, hvem det egentlig er.” 39 26-10-2017FORSA
  40. 40. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Aktuel viden om indhold og effekt Jobindsats.dk:  På Jobindsats.dk kan jobcentrene trække en række oversigter – besparelsespotentiale og nøgletal på reformområderne - til at understøtte jobcentrenes opfølgning på potentielle økonomiske besparelser, indsatsen, resultaterne og reformmålene i beskæftigelsesindsatsen. I databanken på Jobindsats.dk er det muligt at supplere oversigterne med mere detaljerede tal, der kan belyse hvorfor jobcentret klarer sig godt – eller mindre godt.  Fordelingsvariable:  A-kasse  Alder  Bopælsland  Branche  Erhvervsgrupper  Herkomst  Køn  Der er altså ikke adgang til data om funktionsnedsættelser/handicap 40  Ledighedstype  Matchkategori  Nationalitet  Opholdsgrundlag  Tilbud  Visitationskategori  År for opholdsgrundlag 26-10-2017FORSA
  41. 41. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Ingen systematisk viden på kommuneniveau om handicap, hvad angår:  Beskæftigelse  Ledighed  Indsats og effekt  Ydelser  Anvendelse af kompenserende ordninger 41 26-10-2017FORSA
  42. 42. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Fra erhvervsevne til arbejdsevne  Dramatiske ændringer fra 1990’erne til nu (FOU-projekt på VIA)  Fra lov om social pension 1984:  ” Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold. … Tilkendelsen er betinget af, at erhvervsevnen varigt er nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet.” 42 26-10-2017FORSA
  43. 43. 7. Beskæftigelse og forsørgelse  Optakten til det nye førtidspensionssystem  Det rummelige arbejdsmarked og fleksjob  Ny grænse mellem arbejde og permanent offentlig forsørgelse  Koblingen til ”flere i arbejde”  Udviklingen i 00’erne og optakten til endnu en reform  Grænserne flyttes endnu en gang med de små fleksjob  Fra den nye lov om social pension:  Betingelse for førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og:  ”at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.” 43 26-10-2017FORSA
  44. 44. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Opsamling om beskæftigelse og forsørgelse  Manglende opmærksomhed om målgruppen i den generelle beskæftigelsespolitik  Den politiske konstruktion af målgruppen handler stort set kun om kompensationsloven, som ikke har sammenhæng med resten  Usikkerhed om den sociale konstruktion af målgruppen:  Stærk gruppe, som ikke kræver særlig indsats, eller  Svag gruppe, som ikke hører hjemme på det ordinære arbejdsmarked.  Samme Forventning om aktiv samfundsdeltagelse og udvikling, men bevægelse i retning af, at dette skal foregå på et særligt arbejdsmarked bestående af små jobs med offentligt tilskud  Udviklingen har konsekvenser både på udbuds- og efterspørgselssiden  Tendens til:  At ressourcestærke med handicap ikke får den nødvendige støtte til at blive en del af det ordinære arbejdsmarked, og  At ressourcesvage med handicap presses til beskæftigelse, som de ikke magter  Der er derfor problemer med både ligestilling og sektoransvar  Kompensationsprincippet har det til gengæld godt  Der er behov for mere systematisk viden og forskning, hvis der skal ske noget nyt 44 26-10-2017FORSA
  45. 45. 7. Beskæftigelse og forsørgelse Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse  Bevilling fra Bevica-fonden  Samarbejde mellem AAU, VIVE og VIA  Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse er et tværinstitutionelt forsknings- og videnscenter om handicap og beskæftigelse. Visionen er, at samle den fragmenterede viden om mennesker med handicap, beskæftigelsesystemet og arbejdsmarkedet med henblik på at finde nye og effektive metoder til at integrere og fastholde mennesker med handicap på arbejdsmarkedet.  De næste tre år er der særligt fokus på bevægelseshandicap:  I projektet anvender vi en unik integreret arbejdsmarkedsforståelse til at finde ny viden om mennesker med bevægelseshandicap (udbudssiden), arbejdsgiverne (efterspørgselssiden) og beskæftigelsessystemet (matchningssiden).  Der gennemføres i den treårige projektperioden fra 2018 til 2020 tre store spørgeskemaundersøgelser og casestudier af hhv. personer med bevægelseshandicap, jobcentrene og et repræsentativt udsnit af arbejdsgiverne.  Den indsamlede viden vil blive kvalificeret og diskuteret i ”innovationsværksteder”. Målet er her, at forskningen kvalificeres af praksis og praksis kvalificeres af forskningen. Innovationsværkstederne er et mødested imellem projektets interessenter, som skal medvirke til at finde og afprøve nye og effektive redskaber til at forbedre arbejdsmarkedssituationen for mennesker med bevægelseshandicap (fx 45
  46. 46. 8. Konklusioner og perspektiver Observationer på tværs af sektorer  Uddannelsessektoren:  Lever (i hvert fald delvis) op til sektoransvarsprincippet.  Klare regler om kompensation for funktionsnedsættelser.  Ingen opsamling af viden om indsats, forløb og effekt.  Kun lidt sammenhæng med social- og beskæftigelsesområderne  Det sociale område:  Strukturelt og økonomisk pres  Interessekonflikter og politisk usikkerhed om handicapområdets position  Høje ambitioner om løbende dataindsamling og overvågning af økonomi og effekt  Forsøg på stram styring af kategorisering, kombineret med udstrakt decentralisering  Beskæftigelsesområdet:  Handicap optræder stort set ikke som kategori  Kategorisering af ledige med handicap er helt overladt til decentrale beslutninger  Ingen opsamling af data og dermed ingen viden om indsats og effekt 46 26-10-2017FORSA
  47. 47. 8. Konklusioner og perspektiver Handicap i velfærdspolitikken  Ny balance mellem arbejde og behov – men på falske præmisser  Ville B43 blive vedtaget i dag?  Er tiden løbet fra de handicappolitiske principper?  Hvad betyder ligestilling i dag? (samme krav men uden ret til samme muligheder?)  Der er måske ikke brug for flere penge, men så skal de bruges bedre! 47 26-10-2017FORSA

×