Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.
Når vi møder den digitale borger – hvad sker der så?   Tendenser i tiden og med udgangspunkt i Kulturstyrelsen redegørelse...
Formål:  ………………..   Hvilke visioner har vi for et fremtidens borgerhus i Vallensbæk? Hvilket indhold skal et sådant hus ha...
-mødet med borgeren Borgermødet Service Fremtidens kommune
Vi skal skabe et tilbud til ham
-et tilbud der også er til
Vi skal tænke på et fremtidigt tilbud til hende
-et tilbud der også er til
Generation  C C hange C onnect C ommunicate
 
Det Digitale Danmarks Bibliotek Alle digitale biblioteks ressourcer tilgængelig for alle borgere På tværs af kommunegrænse...
Findes det ikke på nettet, findes det ikke!
Hvem er jeg? <ul><li>Michel Steen-Hansen </li></ul><ul><ul><li>Direktør i Danmarks Biblioteksforening </li></ul></ul><ul><...
Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
 
Fælles og unikke kerneydelser i Borgerservice og Biblioteker Vejviserfunktion Borgerservice Biblioteker Indledende  sagsbe...
Fælles og unikke kerneydelser i  Borgerservice og Biblioteker - fra et borgerperspektiv
<ul><li>Hvorfor beskæftige sig med borgerservice på bibliotekerne? </li></ul><ul><li>Fordi bibliotekerne er det naturlige ...
 
 
 
 
 
Forklaring til Danmarkskortet  Model 1: Den sp æ de start Model 2: Vi flytter sammen Model 3: Vi arbejder sammen Model 4: ...
 
Borger.dk/Min Side er:  ”Min personlige indgang til det offentlige, når jeg vil og hvor jeg vil”
·     Domænekompetencer Her handler det om at man ikke føler at man ved nok om ydelsen og/eller ikke har nok erfaring med ...
·     Behov for proces-sikkerhed. I en given situation kan det have stor betydning for borgeren at hun føler sig sikker på...
Opgave er at få det fysiske mødested til at hænge sammen med de digitale
Har vi så brug for det fysiske rum? <ul><li>Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested </li></ul><ul><li>et fler...
Biblioteket og brugerne  <ul><li>borgernes indgang til samfundet </li></ul><ul><li>et identitetshus </li></ul><ul><li>Adga...
 
Vi låner mere og besøger oftere de færre og færre biblioteker <ul><li>Der er nu 482 betjeningssteder  (en halvering siden ...
” Det kunne også være nyttigt med en mere præcis viden om, hvad der gør biblioteket attraktivt for de mange mennesker, der...
Meget mere åbent ” åbne biblioteker”, dvs. biblioteker der holder åbent udover den betjente åbningstid.  Den samlede åbnin...
<ul><li>  </li></ul><ul><li>IT-Læring på biblioteket </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>I 2010 blev der holdt i alt 1.7...
 
Mine bud <ul><li>Mødested </li></ul><ul><li>Kompetencer og læring </li></ul><ul><li>Facilitator </li></ul>Men vi bør mere ...
Michel Steen-Hansen  [email_address] www.dbf.dk   http://biblioteksdebat.blogspot.com/   Let's Link?:      linkedin.com/in...
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Når vi møder den digitale borger - hvad sker der så

1,465 views

Published on

Jeg har lavet et oplæg til seminar om ”Visioner for et fremtidens borgerhus i Vallensbæk”. I Vallensbæk Kommune har de gang i et meget spændende udviklingsarbejde, hvor man er ved at etablere et nyt borgerhus, som skal være den fælles indgang til kommunen. En af spillerne i forhold til huset er biblioteket, men det er tænkt på tværs af sektorer og funktioner, så det bliver spændende at følge.

I mit oplæg tager jeg bl.a udgangspunkt i hvilke barrierer der er for at VI vælger at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger (se undersøgelse her http://biblioteksdebat.blogspot.com/2012/02/bud-pa-hvorfor-vi-ikke-bruger-de.html) og hvorfor der stadig er behov for det fysiske mødested i de enkelt lokalsamfund.

  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Når vi møder den digitale borger - hvad sker der så

  1. 1. Når vi møder den digitale borger – hvad sker der så?   Tendenser i tiden og med udgangspunkt i Kulturstyrelsen redegørelse: ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” og resultaterne fra Biblioteksforeningens nye redegørelse om Bibliotek og Borgerservice. Han fortæller bl.a. om udfordringer i arbejdet med den digitale borger og om hvilke krav og ønsker der er til fremtidens biblioteker og borgerservicecentre. Visionsseminar Vallensbæk Kommune Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk
  2. 2. Formål: ……………….. Hvilke visioner har vi for et fremtidens borgerhus i Vallensbæk? Hvilket indhold skal et sådant hus have og hvilke ydelser vil vi gerne tilbyde? Hvad skal vi kunne fremover? Hvilke kompetencer skal vi have? Og hvem skal vi samarbejde med? Hvilke samarbejdspartnere vil vi gerne have inddraget i arbejdet? Dette er blot nogle af spørgsmålene, der er til debat denne dag. Vi skal også have en hyggelig og berigende dag, hvor vi lærer hinanden lidt bedre at kende.
  3. 3.
  4. 4. -mødet med borgeren Borgermødet Service Fremtidens kommune
  5. 5. Vi skal skabe et tilbud til ham
  6. 6. -et tilbud der også er til
  7. 7. Vi skal tænke på et fremtidigt tilbud til hende
  8. 8. -et tilbud der også er til
  9. 9. Generation C C hange C onnect C ommunicate
  10. 11. Det Digitale Danmarks Bibliotek Alle digitale biblioteks ressourcer tilgængelig for alle borgere På tværs af kommunegrænser og sektorer
  11. 12. Findes det ikke på nettet, findes det ikke!
  12. 13.
  13. 14. Hvem er jeg? <ul><li>Michel Steen-Hansen </li></ul><ul><ul><li>Direktør i Danmarks Biblioteksforening </li></ul></ul><ul><ul><li>Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted </li></ul></ul><ul><ul><li>Fortidsforsker fra RUC </li></ul></ul>Michel Steen-Hansen [email_address] www.dbf.dk http://biblioteksdebat.blogspot.com/
  14. 15. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
  15. 17. Fælles og unikke kerneydelser i Borgerservice og Biblioteker Vejviserfunktion Borgerservice Biblioteker Indledende sagsbe- handling Regelstyret sagsbe- handling Skønsmæssig sagsbehandling Samling af information Tilgængelighed af information Vejledning i information WEB-services Individuel information Generel kommuneinformation Låneradmini- stration Medier/information Kørsel Markedsføring Læring Offentligt rum
  16. 18. Fælles og unikke kerneydelser i Borgerservice og Biblioteker - fra et borgerperspektiv
  17. 19. <ul><li>Hvorfor beskæftige sig med borgerservice på bibliotekerne? </li></ul><ul><li>Fordi bibliotekerne er det naturlige sted. </li></ul><ul><li>Lov om borgerservice – en ”kan” lov. Mulighed for at bruge bibliotekerne fordi 2/3 af borgerne alligevel kommer der jævnligt </li></ul><ul><li>Borgerservice ligger som en naturlig forlængelse af bibliotekernes almindelige forpligtelse til at formidle offentlig information </li></ul>
  18. 25. Forklaring til Danmarkskortet Model 1: Den sp æ de start Model 2: Vi flytter sammen Model 3: Vi arbejder sammen Model 4: Vi er borgernes f æ lles indgang til kommunen Model 5: Intet samarbejde Undersøgelse fra DB nov. 2011 http://db.dk/Borgernes-indgang-til-samfundet-er-p%C3%A5-biblioteket
  19. 26.
  20. 28. Borger.dk/Min Side er: ”Min personlige indgang til det offentlige, når jeg vil og hvor jeg vil”
  21. 29. ·     Domænekompetencer Her handler det om at man ikke føler at man ved nok om ydelsen og/eller ikke har nok erfaring med situationen og derfor har behov for assistance. Disse kompetencer skal holdes op i mod i hvor høj grad man på den pågældene kanal eksponerer borgere for domænets kompleksitet. ·     Digitale kompetencer Selv om respondenterne generelt ikke er meget mindre digitale end resten af befolkningen, ser det ud til at det, også for ellers digitale borgere, kan være en særlig udfordring at bruge det offentliges digitale tilbud. Det skal så holdes op i mod hvor komplicerede løsningernes struktur og grænseflade er. ·     Kommunikationskompetencer Det kan handle om at man ikke læser godt nok, har problemer med graden og niveauet af skriftlighed i den offentlige kommunikation, har problemer med abstraktionsniveauet i blanketter og selvbetjeningsløsninger eller ikke føler at man udtrykker sig godt nok sprogligt til at gøre sig forståelig eller gøre sig gældende skriftligt eller pr. telefon. Dette skal holdes op i mod hvor krævende det sprog myndigheden anvender er og hvor meget sprogbeherskelse betyder for at man kan gennemfør sit ærinde på en måde man finder betryggende. Hvorfor bruger vi ikke de digitale løsninger? © SKAARUP RESEARCH 2010
  22. 30. ·     Behov for proces-sikkerhed. I en given situation kan det have stor betydning for borgeren at hun føler sig sikker på at hun har gjort hvad hun skal og har gjort det rigtigt og at hun er sikker på at hendes ansøgning eller henvendelse er modtaget det rigtige sted. Det er også vigtigt at det er gennemskueligt for hende hvad der nu sker og hvad hun kan gøre hvis der ikke sker det hun forventer. Respondenterne oplever ofte at det ikke er tilfældet med andre kanaler end den personlige. Det skal holdes op i mod hvor gennemsnigtigt og forudsigelig processen er på de forskellige kanaler. ·     Behov for relationel sikkerhed. I en given situation kan det være vigtigt for borgeren at hun oplever at hun har afklaret sit ærinde i dialog med en ”ekspert” og at hun har overdraget det til en konkret medarbejder der har påtaget sig ansvaret for den videre behandling. Det kan også være vigtigt for borgeren at hun føler sig set, hørt og taget alvorligt som et myndigt og selvstændigt individ. Det gælder særligt borgere som er i en situation de oplever som følsom eller kritisk, eller som føler sig ”i klemme” i situationen. Det skal holdes op i mod med hvilken relation ”stil” myndigheden møder borgere på de forskellige kanaler. Hvorfor bruger vi ikke de digitale løsninger? © SKAARUP RESEARCH 2010
  23. 31. Opgave er at få det fysiske mødested til at hænge sammen med de digitale
  24. 32. Har vi så brug for det fysiske rum? <ul><li>Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested </li></ul><ul><li>et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere </li></ul><ul><li>det efterspørges af brugerne </li></ul><ul><li>det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understøtte både det enkelte individ og den danske samfundsudvikling positivt </li></ul>
  25. 33. Biblioteket og brugerne <ul><li>borgernes indgang til samfundet </li></ul><ul><li>et identitetshus </li></ul><ul><li>Adgang til indformation, viden og medier </li></ul><ul><li>mødestedet, der udvikles sammen med brugerne </li></ul><ul><li>medvirker til vidensamfundet </li></ul><ul><li>skaber samfundsnytte og sociale kapital </li></ul>
  26. 35. Vi låner mere og besøger oftere de færre og færre biblioteker <ul><li>Der er nu 482 betjeningssteder (en halvering siden 1980, men der er oprettet 40 servicepunkter f.eks. afhentning i butikker) </li></ul><ul><li>I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2010 (En stigning på 100.000 fra 2009 til 2010 og den kulturinsti- </li></ul><ul><li>tution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.) </li></ul><ul><li>I 2010 udlånte bibliotekerne 76 mio. materialer ( Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån og 67,5 % af de samlede udlånsaktiviteter..Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7%) </li></ul><ul><li>Digitale udlån 11.178.757 (over 50 % fra 2009-2010 og året før en fordobling) </li></ul><ul><li>Digital Brug 26,4 mio. besøg på bibliotekernes web </li></ul>
  27. 36. ” Det kunne også være nyttigt med en mere præcis viden om, hvad der gør biblioteket attraktivt for de mange mennesker, der kommer uden at benytte de traditionelle tilbud ” (Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008). En tredjedel af danskerne bruger ikke bibliotekerne, og dem siger statistikken f.eks. ikke noget om. 36 mio kan ikke tage fejl! -eller?
  28. 37. Meget mere åbent ” åbne biblioteker”, dvs. biblioteker der holder åbent udover den betjente åbningstid. Den samlede åbningstid for de ”åbne biblioteker” udgør i 2010 - 3.202 ugentlige timer.  Den samlede åbningstid med betjening faldt med 3,7 % fra 2009 til 2010, men i alt lagt sammen med de åbne biblioteker har det samlede biblioteksvæsen haft åben 16.415 timer om ugen i 2010. En stigning i åbningstiden på 23 % på landsplan.
  29. 38. <ul><li>  </li></ul><ul><li>IT-Læring på biblioteket </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>I 2010 blev der holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne. Herunder f.eks. intro til Nem ID </li></ul><ul><li>Der er biblioteker i alle kommuner, som alle har læringsaktiviteter, læringsrum og IT faciliteter </li></ul><ul><li>2/3 af befolkningen kommer med jævne mellemrum på biblioteket </li></ul><ul><li>50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek </li></ul><ul><li>Over halvdelen af bibliotekerne varetager borgerservice </li></ul><ul><li>Bibliotekerne inddrager brugerne på de sociale medier </li></ul><ul><li>Bibliotekerne prioriterer gennem en lang række af arrangementer og netværksaktiviteter, rollen som møde- og læringssted meget højt. </li></ul><ul><li>Mange kursustilbud skabes i samarbejde med folkeoplysning og frivillige </li></ul>
  30. 40. Mine bud <ul><li>Mødested </li></ul><ul><li>Kompetencer og læring </li></ul><ul><li>Facilitator </li></ul>Men vi bør mere systematisk undersøge fremtiden bruger, deres ønsker og behov
  31. 41. Michel Steen-Hansen [email_address] www.dbf.dk http://biblioteksdebat.blogspot.com/ Let's Link?:     linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels facebook.com/saintmichels

×