Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.
�forskningscenter for Den Kreative PlatformAalborg	Universitet	&	Fonden	for	Entreprenørskab	2010                        Sø...
Den	Kreative	Platform	i	skolenUhæmmet	anvendelse	af	viden	fra	børnehaven	til	arbejdspladsen.	Søren	Hansen	og	Christian	Byr...
ForordDette er en bog om, hvordan vi konkret kan få mere kreativitet i uddannelses– og arbejdslivet. Denhenvender sig førs...
Indhold    Indholdsfortegnelse .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  ....
Træning i Horisontal Tænkning gennem anvendelse af principper . . . . . . 	                                               ...
Lærerens etiske ansvar på Den kreative Platform  . . . . . . . . . . . . . . . . 	 105    	        Progressionen i 3D case...
IndledningDen Kreative Platform er en didaktisk model, der       fagene indbyrdes og der skelnes ikke mellem fag,er udvikl...
Den Kreative Platform er, at eleverne lærer at         skriftligt arbejde, et projekt, en model, en ny    være sig selv sa...
en bedre forståelse af fagene, og hvad de kan an-       senere finder i faget, vil da indgå i den fortsattevendes til. På ...
gennem et skabende nærvær i processen. Når           Så hvorfor Den Kreative     man er dybt engageret og ikke bliver bedø...
er klare regler for hvordan den må anvendes.          består i at kunne se det unikke - OG at kunneDen Kreative Platform t...
Læsevejledning           til resten af bogen                                                        Del 1- Det didaktiske ...
ten, indenfor såvel som udenfor undervisnings-       Del 4 – Perspektiversektoren.                                        ...
Del 1:                                                          1.	 En konstant stimulering til at tænke- og han-     Det ...
Uhæmmet anvendelsen                                         Horisontal versus Vertikal viden                              ...
man tager dejen af bordet. Den viden kan man          På Den Kreative Platform kommunikeres der gen-     bringe i anvendel...
vendes, samt hvordan den skal anvendes inden           overligger, hvilket giver ham den ide, at et træfor vertikal tænkni...
opsøger den når behovet opstår. I en undervis-         sammen med et stimuli afstedkommer en tanke,     ningssituation vil...
B:	 Vi får brug for “tankstationer” på vejen for     - Ja, vi kunne få dem til at klatre op af masterne.    at fylde helik...
- Så får vi brug for ”tankstationer” på vejen for    - Hey, hvad med at vi lader helikopteren flyve     at fylde helikopte...
det nævnes, at A og B til sammen udvikler 8           ler analytisk sammenhæng mellem ideerne, menideer, hvori der er 2 ge...
De fire styrende principper                                       Formålet med at anvende Den Kreative Platform           ...
Horisontal tænkning medfører, med tiden, at          gen. Den Kreative Platform bliver mulig når deeleven ubesværet kan an...
Princip 1     - Horisontal Tænkning                                                    Tandbørstning                      ...
(erfaringer, oplevelser og anden hukommelse),         arbejde og gennem samvær med vores vennerder er blevet lagret gennem...
man vil finde, er dem, der har været tænkt før,     et logisk design (metode), og er derfor begge     har været prøvet før...
løsninger på samme eller lignende opgaver.Vertikal tænkning er altså den tankeaktivitet derresulterer i anvendelsen af ver...
få øje på løsningen er at du ikke kan genkende         Hvorfor horisontal tænkning?     den fordi den findes i en del af d...
Hvad består horisontal tænkning af?                  del, beholder eller mode. Et princip kan væreStort set alle danskere ...
datidens rugemaskiner til fugleæg i en zoologisk      tankeform alle kan lære og som gør det muligt at     have fungerede....
der får personen til at anvende en bestemt viden       at læse en bog eller bare ligge på sofaen. Det erfra det mentale bi...
kan det være hensigtsmæssigt bevidst at træne         at være den bedste. Alle disse ting er bremsende     kompetencen i a...
hinanden. Man skal helst kun lade eleverne ar-        gøres gennem 3D cases, der er øvelser, sombejde med den samme ide i ...
indstilling der er meget mere præget af JA end        Alt andet lige er det lettere at følge reglerne     af NEJ – både ti...
Princip 2- Ingen Bedømmelse                          Princippet om Ingen                         Bedømmelse er helt       ...
man normalt ser sig nødsaget til at tage på for at   det. Man skal bare være i samme rum som en     turde deltage. Tryghed...
skal være så trygge at de ikke påvirkes af andre     lidt er vi færdige”, “hvis I laver denne opgaveelevers eller lærerens...
Anvend intern motivation                              Skillelinjen mellem intern     Derfor er det lettere at anvende inte...
I bund og grund handler det om at give menne-          ser den forbudte tanke, skal vi nok vare os for atsket en tilladels...
Den oplevede bedømmelse vil stadig eksistere         cepteret for det man gør og derfor også for den,     selv om der ikke...
bedømt. Læreren skal derfor helst ikke kigge på      opgaver som kræver at alle arbejder på sammeeleverne mens de udfører ...
der bør maksimalt være 6 i en gruppe. Desto flere   det at man kan kombinere en ide med andre     personer der er i en gru...
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Den kreative platform_i_skolen
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×
Upcoming SlideShare
Den Kreative Platform
Next
Download to read offline and view in fullscreen.

0

Share

Download to read offline

Den kreative platform_i_skolen

Download to read offline

Related Books

Free with a 30 day trial from Scribd

See all

Related Audiobooks

Free with a 30 day trial from Scribd

See all
  • Be the first to like this

Den kreative platform_i_skolen

  1. 1. �forskningscenter for Den Kreative PlatformAalborg Universitet & Fonden for Entreprenørskab 2010 Søren Hansen & Christian Byrge ����� �� ����� ���� i skolen børnehaven til arbejdspladsen Den Uhæmmet anve ndelse af viden fra Platform Kreative
  2. 2. Den Kreative Platform i skolenUhæmmet anvendelse af viden fra børnehaven til arbejdspladsen. Søren Hansen og Christian Byrge1.udgave. 1. oplag februar 2010 ISBN 978-87-92167-00-2 Copyright © 2010Udgivet af Fonden for EntreprenørskabEjlskovsgade 3DDK – 5000 Odense CTlf. 65452161www.selvstaendighedsfonden.dk Visionen for Fonden for Entreprenørskab er at styrke Danmarks konkurrenceevne ved at påvirke holdninger til og interesse for iværksætteri, selvstændighed og innovation. Fonden for Entreprenørskabs primære indsatsområde er den samlede uddannelsessektor, hvor Fondens midler skal medfinansiere projekter og aktiviteter, der fremmer visionen. Dette kan eksempelvis være udvikling og implementering af nye innovative undervisningsmaterialer eller koncepter samt opkvalificering af lærere.
  3. 3. ForordDette er en bog om, hvordan vi konkret kan få mere kreativitet i uddannelses– og arbejdslivet. Denhenvender sig først og fremmest til lærere på alle niveauer i uddannelsessystemet, men Den KreativePlatform er en generel didaktisk model, så den kreative proces vil være den samme, hvad enten der ertale om undervisning i 3 klasse, medarbejderudvikling eller radikal nytænkning i produktudvikling i envirksomhed.Den Kreative Platform er udviklet på Aalborg Universitet gennem en række forsknings- og udviklings-aktiviteter, der bl.a. har været støttet af Fonden for Entreprenørskab. Det er et Open Source projekt,hvor målet er at stille såvel teoretisk som praktisk materiale til rådighed for alle, der ønsker at fremmekreativiteten hos deres målgruppe. Det kan være elever i skolen, studerende på universitetet ellerdeltagere i udviklingsprojekter. Ambitionen med Den Kreative Platform er at gøre det lettere atfremme kreativiteten i vores samfund. På www.denkreativeplatform.aau.dk kan du finde en lang rækkematerialer og anvisninger, som du frit kan benytte i dit virke. Denne bog er blevet til i et samarbejdemellem Fonden for Entreprenørskab og Den Kreative Platform, som er en forsknings- og udviklings-enhed på Aalborg Universitet.Fonden for Entreprenørskab & Aalborg Universitet 2010 3
  4. 4. Indhold Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Læsevejledning til resten af bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Del 1: Det didaktiske grundlag for Den Kreative Platform . . . . . . . . . . . . . . 14 Uhæmmet anvendelse af viden på Den Kreative Platform . . . . . . . . . . . . . . 15 De fire styrende principper for Den Kreative Platform . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Princip 1 - Horisontal Tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Princip 2 - Ingen Bedømmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Princip 3 - Opgave fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Princip 4 - Parallel Tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Del 2: 3D pædagogik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 3D cases . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Generel procesmodel for Den Kreative Platform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Strukturen i procesmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Fase 1 - Forberedelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Fase 2 - Den røde Løber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Fase 3 - Opgaven præsenteres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Fase 4 - Uhæmmet anvendelse af viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 At kunne sige Ja OG til alt (Den kreative indstilling) . . . . . . . . . . . . . . . 81 Træning i Horisontal Tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Opgaven løses gennem selvstændige aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . 834
  5. 5. Træning i Horisontal Tænkning gennem anvendelse af principper . . . . . . 85 Værktøjskassen med stimuli-kort til frembringelse af associationer . . . . . 87 Aktiviteterne mellem 3D casene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Kommunikationen på Den kreative Platform – - ingen diskussion og ingen valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Det Analytiske valg erstattes af at følge energien i ideerne . . . . . . . . . . 91 Fase 5 - Fagene bringes i spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Strategi 1 - En ide peger på manglende viden som evt. tilvejebringes gennem en undervisningsbid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Strategi 2 - Associere mellem egen viden og fagets viden . . . . . . . . . . . 95 Strategi 3 - Viden bringes I spil I form af principper . . . . . . . . . . . . . . . 96 Strategi 4 - Faglig refleksion over ideer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Strategi 5 - 3D aktiviteter med fagligt indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Fase 6 - Den Blå Løber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98Generelle retningslinjer for anvendelse af 3D cases i undervisningen . . . . . . 101 Én opgave – én deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Hvorfor styres der så stramt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Kattelemmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Rytmen i processen er vigtig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Tag ansvaret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Lærerens feedback består i engagementet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Forskellen på store og små på Den Kreative Platform . . . . . . . . . . . . . . 104 5
  6. 6. Lærerens etiske ansvar på Den kreative Platform . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Progressionen i 3D cases . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Del 3: Kom i gang med din egen undervisning med Den Kreative Platform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Eksempler på undervisning i folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Den Kreative Platform som ramme for projekter og projektarbejde . . . . 115 Kortere undervisningsforløb med Den Kreative Platform . . . . . . . . . . . . 118 Hvordan kommer du videre herfra? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Del4: Perspektiver på Den Kreative Platform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Den Kreative Platform i innovation og entreprenørskab . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Den Kreative Platform udvikler elevernes selvværd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Baggrunden for Den Kreative Platform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1346
  7. 7. IndledningDen Kreative Platform er en didaktisk model, der fagene indbyrdes og der skelnes ikke mellem fag,er udviklet til at fremme kreativiteten i skolen fantasi, forestillinger eller erfaringer fra hver-såvel som i arbejdslivet. Kreativiteten udvikles dagslivet. På Den kreative Platform er al elevensgennem en undervisningsform, hvor eleverne viden i spil uanset hvilken opgave der arbejdesoparbejder den ekstra tryghed, koncentration med. Det er selve målet med Den Kreativeog motivation, som er nødvendig for at kunne Platform at eleven lærer at anvende sin videngøre sig fri af de forbehold af faglig, social eller uhæmmet i forhold til diverse faggrænser, reglerkulturel karakter, der ellers vil hæmme deres og normer. Herved frigøres elevens kreativitet ogevne til at anvende deres viden frit og kreativt. viden. Det er kreativiteten der gør det muligt forPå Den kreative Platform er målet derfor den eleven at anvende en større mængde viden i situhæmmede anvendelse af viden, som er helt arbejde end det normalt er muligt. Som det vilnødvendig, hvis nye perspektiver og muligheder fremgå af denne bog, er der intet der forhindrerskal træde frem. eleven i at udvikle sin kreativitet, samtidig med at han eller hun tilegner sig fagene.Hvad er Den Kreative Platform?Den Kreative Platform udgør både et alterna- Den Kreative Platform er en meget anderledestiv og et supplement til den fagligt fokuserede undervisningsform end dem der traditionelt an-undervisning. I den faglige undervisning lærer vendes i skolen. Metaforen platform henvisereleverne de forskellige fags indhold og struktur til at der er tale om et mentalt ”sted”, hvorat kende på fagenes egne præmisser, og de lærer eleverne er sammen på en helt anden måde endat anvende det enkelte fag til at løse opgaver. På ved andre undervisningsformer. Det der først ogDen Kreative Platform skelnes der ikke mellem fremmest kendetegner undervisningsmiljøet på 7
  8. 8. Den Kreative Platform er, at eleverne lærer at skriftligt arbejde, et projekt, en model, en ny være sig selv sammen med andre, og de lærer forståelse af et emme, eller hvad der nu pro- at give slip på de begrænsende forestillinger, de duceres i en given undervisningssituation. har om sig selv, om hinanden, om fagene og om læreren. Slip elevernes viden fri Det unikke ved Den Kreative Platform er at Den Kreative Platform skal ikke erstatte fag- måden eleverne lærer på, er gennem de fælles undervisningen. Den skal supplere den. I arbej- oplevelser de automatisk får, når de undervises det med at strukturerer og formalisere viden på Den Kreative Platform. De skal ikke læse sig til i specifikke fag og professioner, adskiller man regler eller til, hvordan de skal gøre dette og hint fagene med det resultat at helheden går tabt for at være sammen på Den Kreative Platform. og tvær-faglighed bliver en svær disciplin. Det I stedet oplever de, hvordan det er og føles. bliver svært at tale sammen med andre der har Kreativiteten bliver automatisk en integreret del fået formaliseret og struktureret deres viden af deres måde at være (sammen) på. på en anden måde og det bliver svært at gen- nemskue at det man har lært i de forskellige Elever på Den Kreative Platform vil være dybt fag hænger sammen og, i mange tilfælde, prin- engageret i undervisningen og vil opleve sig selv cipielt er det samme. Arbejdet på Den Kreative som kreativt skabende individer der indgår i et Platform er den tid og det sted, hvor al viden undervisningsforløb, hvor der er højt til loftet – hos alle elever bringes i anvendelse – uhæmmet. både fagligt, socialt og kulturelt. Eleverne lærer Kreativitet er at kunne anvende fagenes dybe at tænke horisontalt, det vil sige at tænke på specifikke viden, uden at bekymre sig om fag. tværs af etablerede faglige, sociale og kulturelle For eleven handler Den Kreative Platform om at mønstre. Gennem den horisontale tænkning kunne anvende fagenes viden på sin egen unikke mødes fagenes viden med elevens egen viden i (kreative) måde. På den måde udvikler eleven sin en skabende proces, hvor resultatet kan være et kreativi-tet samtidig med, at han eller hun opnår8
  9. 9. en bedre forståelse af fagene, og hvad de kan an- senere finder i faget, vil da indgå i den fortsattevendes til. På Den Kreative Platform er udgangs- kreative proces, hvor målet er at løse en kon-punktet at eleven i en given situation løsriver kret markedsføringsopgave. Eleven tilegner sigsin viden fra de begreber, modeller, metoder og altså faget gennem den kreative proces, men detteorier den er bundet i – og slipper den fri. Hvis vi foregår på en måde, hvor faget er uden grænserønsker, at eleverne skal være stærke fagpersoner og struktur. Mange fag indeholder den sammeog samtidig være kreative, er der brug for både viden på et principielt niveau. På Den Kreativefagene og Den Kreative Platform i uddannelserne Platform lærer eleverne at gennemskue detteog senere på arbejdspladsen. og at anvende fagene kreativt.Hvornår anvendes Konkret er Den Kreative Platform en undervis-Den Kreative Platform? ningsform der udvikler elevernes kreative kom-I undervisningssammenhæng anvendes Den Krea- petencer. Den er som skabt til at danne rammetive Platform til at tilvejebringe et kreativt møde om (kreativt) projektarbejde og til tværfagligemellem elevernes egen viden og den formalise- undervisningsforløb. Derudover kan den anvendesrede viden, vi finder i fagene. F.eks. kan en elev som supplement i den faglige undervisning, hvori en markedsføringstime opleve at få sat begreb den bygger bro mellem fagets viden og elevensog struktur på sin egen viden om, hvordan man egen viden. Derigennem opnår eleven en mereforhandler sig til en is hos sin bedstemor. Eleven principiel forståelse af fagene og deres indbyrdeshar gennem sin barndom opnået en stor erfaring sammenhænge.med forhandling og markedsføring. Denne kon-krete viden anvender eleven kreativt i en proces, Kreativitet forudsætterhvori det bliver tydeligt, at på et mere princip- og styrker elevens selvværdielt niveau ved eleven allerede meget af det, Endelig er Den Kreative Platform en arbejdsform,faget har at tilbyde. Den generelle viden, eleven hvor elevernes engagement og selvværd øges 9
  10. 10. gennem et skabende nærvær i processen. Når Så hvorfor Den Kreative man er dybt engageret og ikke bliver bedømt, Platform i skolen? glemmer man sit faglige, sociale og kulturelle Den Kreative Platform er et nødvendigt supple- ”selv”, og så vokser selvværdet. Kreativitet ment i undervisningen hvis vi ønsker at elever- forudsætter selvværd - så didaktikken i Den ne skal have evnen til at se, forstå og handle i Kreative Platform fokuserer først og fremmest enhver situation uden at sidde fast i ”hvordan på at gøre det muligt for eleverne at øge deres det plejer at se ud” eller ”hvordan man plejer selvværd gennem et skabende nærvær. På Den at gøre”. Den Kreative Platform er et nyt under- Kreative Platform bliver det muligt for eleverne visningsparadigme, der som udgangspunkt, er stik at træde ud af de roller, de til dagligt kan være modsat mere traditionel undervisning, både hvad mere eller mindre låst fast i. Gennem proces- angår metode, principper og værdier. Alligevel sen, hvor eleven får lettere ved at være sig selv, kan den med fordel overtage en del af skemaet opløses fastlåste mønstre, og det bliver muligt at i sameksistens med den undervisning der foregår indgå i nye sociale sammenhænge og relationer. i forvejen. De pædagogiske principper bag Den Kreative Platform gør, at det eleverne normalt måler I skolen tilegner eleverne sig viden som er syste- hinanden på, får mindre betydning for dem. matiseret i forhold til hvad den skal anvendes til. De kan give slip på det og i stedet anvende deres Viden er inddelt i fag og i de enkelte fag finder fokus på undervisningen. Det er principperne om man den viden der hører til et begrænset (fag) ingen bedømmelse, parallel tænkning, opgave område, behørigt adskilt fra viden der hører til fokus og horisontal tænkning, der tilsammen andre fagområder. Indenfor det refleksive para- skaber et undervisningsmiljø, hvor engagementet digme er viden i det enkelte fagområde systema- i det skabende nærvær bliver muligt. Princip- tiseret og underlagt en (videnskabelig) kontrol, perne gennemgås i detaljer i del 1. der sikre os at den viden faget indeholder er ”rigtig”. Fagenes viden er generaliseret og der10
  11. 11. er klare regler for hvordan den må anvendes. består i at kunne se det unikke - OG at kunneDen Kreative Platform tilhører paradigmet om handle på det uhæmmet i forhold til sin faglige,det skabende nærvær. Indenfor dette paradigme sociale og kulturelle baggrund og skoling.handler det om at være tilstede og opmærksompå det der sker lige nu – og at kunne handle Nutidens og fremtidens elever kommer i stigendepå det man oplever uden først at skulle ”have grad i den situation at de skal kunne handle pågodkendelse” fra fagene i form af en refleksiv forandringer, mens de sker. De vil ikke kunneanalyse. Kreativiteten består i at kunne anvende hente meget hjælp i hvordan opgaver/problemeralt den viden man har fra fagene UDEN at være plejer at se ud og blive løst. Med Den Kreativebundet af fagenes egne forståelse af HVORDAN Platform forbereder vi eleverne på at kunneden skal anvendes samt til HVAD den skal anven- agerer på det der sker lige nu – uden at sidde fastdes. i fortiden.Enhver situation eller opgave er unik og udgør enhelhed i sig selv. Fagenes viden er fragmenteret.Hvert fag kan ”kun” bidrage med en begrænsetforståelse af en given situation og denne for-ståelse vil være generel, skabt i fortiden. Tradi-tionel anvendelse af faglig viden består i at frem-skrive fortiden til fremtiden – altså at se og løsefremtidige opgaver ud fra fortidens forståelse. Påden måde er det ikke muligt at forstå en opgavesom unik og det er ikke mulig at få øje på deutallige alternativer der eksisterer til en tradi-tionel fremskrivning af fagenes viden. Kreativitet 11
  12. 12. Læsevejledning til resten af bogen Del 1- Det didaktiske grundlag for Den Kreative Platform Dette er en bog om Den Kreative Platform, hvor Overordnet er Den Kreative Platform en under- fokus er lagt på undervisning indenfor uddan- visningsform der er baseret på paradigmet om nelsessektoren. Det er altså primært en bog til det skabende nærvær. Der er fire grundlæggende læreren, men da Den Kreative Platform er en principper som skal være implementeret i praksis generel didaktisk model, kan bogen også læses af for at der kan være tale om Den Kreative Plat- undervisere, facilitatorer, konsulenter og andre form. Det er principperne om Horisontal Tænk- uden for undervisningssektoren der arbejder med ning, Ingen bedømmelse, Opgave fokus og Paral- kreative processer. Blot vil bogens eksempler og lel Tænkning. ordvalg primært være rettet mod skolen. Første del af bogen beskriver disse principper og Bogen er delt op i 4 dele: dermed fundamentet for Den Kreative Platform. Hvis man har forstået det principielle fundament, 1. Det didaktiske grundlag for Den Kreative vil man i princippet være i stand til at udvikle sin Platform egen version af Den Kreative Platform. For den 2. 3D pædagogikken læser der primært interesserer sig for det prin- 3. Eksempler på undervisning med Den Kreative cipielle niveau – Hvordan bliver elever mere krea- Platform tive? Hvad er kreativitetens væsen? Hvilke hensyn 4. Perspektiver på Den Kreative Platform skal der tale i undervisningen for at fremme elevernes kreativitet? Og spørgsmål af den slags – er denne del den primære. Eksemplerne i del 1 henvender sig både til læreren eller konsulen-12
  13. 13. ten, indenfor såvel som udenfor undervisnings- Del 4 – Perspektiversektoren. på Den Kreative Platform I del 4 finder du to tekster, hvor det ene place-Del 2 – 3D didaktikken rer Den Kreative Platform ind i forhold til denAnden del af bogen er mere specifikt rettet mod gængse forståelse af innovation og entreprenør-skolen. Den handler om én specifik måde til at ship. Pointen er at det kan man ikke fordi Denimplementere principperne om Den Kreative Plat- Kreative Platform tilhører et andet paradigme,form i undervisningen. Det er 3D pædagogikken, men Den Kreative Platform kan anvendes somsom er baseret på øvelser der kaldes 3D cases pædagogisk fundament for undervisningen inden-som er én konkret metode til at anvende Den for innovation og entreprenørship og tilfører disseKreative Platform i sin undervisning. Denne me- områder den kvalitet der består i at eleverne ertode er systematiseret i en generel model for et mere kreative, åbne og engagerede.undervisningsforløb. Modellen beskrives i detal-jen i del 2. Den anden tekst i del 4 kommer omkring sam- spillet mellem at udvikle sin kreativitet og sitDel 3 – Eksempler på undervisning selvværd. Pointen er at de to størrelser går håndmed Den Kreative Platform i hånd på Den Kreative Platform. eleverne bliverI denne del finder du en række eksempler på mere kreative fordi deres selvværd styrkes.både konkrete og generelle undervisningsforløbsom du kan anvende direkte eller lade dig inspi- På www.denkreativeplatform.aau.dk finder du enrere af i din egen undervisning. Det er målet med lang række materialer du frit kan anvende i dinbogen at du bliver i stand til at tilføje din egen undervisning. Her finder du bl.a. tekster, video-undervisning en ekstra dimension – at eleverne materialer og værktøjer du kan anvende i dinbliver mere kreative og nærværende i undervis- egen undervisning. Gennem bogen henvises mereningen. specifikt til de materialer der er til rådighed. 13
  14. 14. Del 1: 1. En konstant stimulering til at tænke- og han- Det didaktiske grundlag for dle på tværs af mønstre gennem Horisontal Tænkning Den Kreative Platform 2. Der er ingen bedømmelse af hverken andre elever, deres ideer eller den opgave man ud- Den Kreative Platform er en undervisningsform, fører hvor det er let for eleverne at indgå i en skaben- 3. Fokus er altid på opgaven de proces sammen – en proces hvor kreativitet 4. Alle har til enhver tid samme fokus betyder at anvende sin viden uhæmmet, dvs. uden de normale faglige, sociale og kulturelle bindinger. På Den Kreative Platform opbygges else af viden gradvist den fornødne Tryghed til at turde, Koncentration til at kunne og Motivation til at Uhæmm et anvend t ville ion til a Motivat ville engagere sig i den kreative proces. Virkemi- kunne n til at dlerne er en kompromisløs anvendelse af fire Konc entratio urde grundlæggende principper gennem processen: til at t Tryghed Tænkning Parallel Opgave Bedømmelse Fokus Horisontal Ingen Tænkning14
  15. 15. Uhæmmet anvendelsen Horisontal versus Vertikal viden For at forstå Den Kreative Platform er det heltaf viden på centralt at forstå det meget brede altfavnendeDen Kreative Platform vidensbegreb der anvendes, samt at forstå hvordan det hænger sammen med såvel krea-I en hvilken som helst undervisningssituation vil tivitet som faglighed. Grundlæggende skelner vielevernes kreativitet været begrænset eller hæm- mellem vertikal viden som vi lidt forsimplet kanmet af faglige, sociale eller kulturelle hensyn til kalde faglig viden. Det er den viden vi primærtfaget, til sig selv, til de sociale relationer i klassen, har tilegnet os gennem uddannelses- og arbejds-til læreren, samt mange andre mere eller mindre liv. Horisontal viden er derimod viden, vi kansynlige bindinger der er tilstede i associere til, når vi arbejder med faget. Det erethvert klasseværelse. viden, der ligger udenfor faget, men som kanFormålet med Den Kreative Platform er at ele- anvendes som trinbræt eller spejl til en bedreverne udvikler deres kreativitet gennem at lære forståelse af faget, og som vil føre til en udvidetat anvende deres viden uhæmmet. Uhæmmet anvendelse af faget, måske gennem at tilføjeanvendelse af viden betyder at kunne give slip på viden fra andre fag eller ved at finde løsninger,førnævnte hensyn, på fagenes selvbillede eller der befinder sig i grænselandet mellem fag. Etselvforståelse såvel som sit eget selvbillede eller eksempel kan være, at vi inden for faglighedenselvforståelse. eller måske nærmere professionen ”at vaske tøj”For at hjælpe eleverne med det er vi nødt til at f.eks. ønsker at vaske hår, fnug og lignende afgøre op med, hvad vi forstår som viden samt, tøj, der ikke er bakterielt beskidt, og samtidighvordan vi tænker, når vi anvender vores viden. ønsker vi at minimere vandforbruget. HorisontalDerfor starter denne bog med en gennemgang af viden til den opgave vil f.eks. være viden om,vidensbegrebet og tænkningen på Den Kreative at når man ruller dej ud på bordet, hænger evt.Platform. brødkrummer og lignende på bordet fast, når 15
  16. 16. man tager dejen af bordet. Den viden kan man På Den Kreative Platform kommunikeres der gen- bringe i anvendelse gennem Horisontal Tænkning nem ideer. En ide virker som stimuli til den næste som dels går ud på overhovedet at få øje på den ide, og sådan fortsætter det, indtil processen slags viden og derefter at være i stand til at om- stopper. Det er en skabende leg med viden i form sætte den til en ide om en fnugrulle til tøj så vi af ideer, hvor der ikke skelnes mellem rigtig og helt slipper for en vaskeproces. Vertikal tænkning forkert anvendelse af viden. Der er derfor heller er at tænke i vaskeløsninger gennem anvendelse ingen diskussion eller vurdering af ideer. Der er af den akkumulerede viden der findes indenfor kun en engageret søgning efter horisontal viden, professionen. Horisontal Tænkning er at tænke der kan bidrage til en løsning i form af en (bedre) ud over faget eller professionen i søgningen efter forståelse af faget eller en nytænkning i form af en løsning eller en ny/bedre forståelse. et nyt (bedre) produkt. I den horisontale søg- ning efter viden er det alene energien i ideerne Ideer er viden i anvendelse som afgør, hvad retning udviklingen tager, og den Måden hvorpå viden kan flyttes fra et (fag)om- energi afspejler elevernes samlede fornemmelse råde til et andet, er gennem ideer. Ideen er det af, hvilke ideer der er størst potentiale i. Det er transportmiddel, der anvendes til at flytte viden en fornemmelse, der trækker på vores samlede om dejs evne til at fastholde bestanddele på bor- viden – og som vi bliver ekstra opmærksomme på det til vaskeproblemet. Ideer er gode som trans- i det skabende nærvær på Den Kreative Platform. portører af viden, fordi de er videns-transpar- ente. Man må formode, at alle fageksperter i at Det brede vidensbegreb er en forudsæt- vaske tøj kan forstå ideen, der springer af viden ning for Horisontal Tænkning om dejs egenskaber. Horisontal Tænkning handler Forskellen på anvendelsen af viden inden for for en stor del om at kunne ”se” det principielle i hhv. vertikal og horisontal tænkning, er alene at en ide og så spejle det til sin egen verden. vidensbegrebet er blevet udvidet fra den snævre (faglige) opfattelse af, hvilken viden der må an-16
  17. 17. vendes, samt hvordan den skal anvendes inden overligger, hvilket giver ham den ide, at et træfor vertikal tænkning til en total åbenhed over- kan anvendes som gyngestativ. Stammen som benfor, hvilken viden der bringes i spil, samt hvordan og en velplaceret gren som overligger. Problemetdet sker. med det manglende vinkelbeslag er nu væk, og han leverer derfor hele gyngestativet tilbage (el-Et ofte stillet spørgsmål er, om man kan være ler anvender materialerne til et andet projekt)sikker på, at broer bygget på Den Kreative Plat- og går i gang med at ”indrette” et træ i haven tilform ikke falder ned, fordi de indeholder horison- gyngestativ.tal viden? Hele ”projektet” med at akkumulere ogstrukturere viden i fag går jo netop ud på at sikre Gyngestativet er produceret af vertikalt tænken-sig mod, at broer falder ned. Hvad sker der, når vi de fagpersoner, som ved hjælp af den klassiskegiver afkald på den sikkerhed, som den klassiske fysiks metoder har beregnet en konstruktion, derfysiks vidensbegreb har givet os? Et eksempel kan kan holde til børnenes leg. Den garanti giver denbelyse den problemstilling. horisontalt tænkende far (i første omgang) afkald på. Måske er han selv fagligt velfunderet i træersEn horisontalt tænkende far skal bygge et gynge- brudstyrker (har vertikal viden på området), ellerstativ til sine børn. Han finder et gyngestativ i han kender en der har, som han inviterer til atsamlesæt i et byggemarked, køber det, og tager hjælpe med valg af gren som overligger. M, somdet med hjem. Hjemme pakker han gyngestativet han har en klar intuitiv (uvidenskabelig) fornem-ud og finder ud af, at der mangler et vinkelbeslag melse af vil kunne holde. Eksemplet viser, at i entil at holde overliggeren fast til stativets ben. En proces baseret på Horisontal Tænkning, er dervertikalt tænkende far ville formentligt skynde ikke noget til hindre for, at der også anvendessig tilbage til byggemarkedet for at hente det vertikal viden. Det kan ske enten ved at anvendemanglende beslag. Den horisontalt tænkende far, den vertikale viden, der allerede er til stede,derimod, associerer på samlingen mellem ben og hvilket sjældent kan planlægges, eller ved at vi 17
  18. 18. opsøger den når behovet opstår. I en undervis- sammen med et stimuli afstedkommer en tanke, ningssituation vil et elev skabt behov for vertikal netop er viden. (faglig) viden være en kærkommen lejlighed for læreren til at tilføre denne faglige bid viden til Eksempel på uhæmmet anvendelse . yderst motiverede elever. af viden på Den Kreative Platform I de kystnære områder i Alaska er der store En kreativ tilgang til problemløsning forudsætter problemer med overisning af højspændingskabler. altså at vi tør give slip på den snævre (vertikale) Følgende er en kommunikation, der kunne have forståelse af hvilken viden der må anvendes i en fundet sted på Den Kreative Platform: given sammenhæng, samt hvordan den må an- vendes. Uskolede børn har ingen problemer med A: Der er mange bjørne i Alaska. Måske kan vi det i deres leg. For alle os andre skal der hjælp bruge dem til at løse problemet... til og det er præcist det Den Kreative Platform er B: Ja, vi kunne få dem til at klatre op af mas- udviklet til – at gøre det lettere at anvende al sin terne. Så vil masterne vibrere på grund af viden når man arbejder. bjørnen vægt og det vil få isen til at falde af. A: Så skal vi have lagt noget frisk kød op på Vi definerer altså viden som alt der sammen med toppen af masterne, så bjørnen vil blive et stimuli kan afstedkomme en tanke eller hand- tiltrukket, og begynde at klatre op af mas- ling hos et menneske. Dette er nok noget nær terne. den bredeste definition på viden der kan laves. B: Ja, Vi kunne bringe kødet ud i helikoptere til Dette er netop pointen med Den Kreative Plat- toppen af masterne. form. Selve definitionen på viden skal gøre det A: Hey, hvad med at vi lader helikopteren flyve lettere at anvende viden uhæmmet. Alle tanker lavt henover kablerne, når de er overiset. Så er lige meget værd. Ingen tanke er baseret på vil isen blive vibreret af fra trykket fra heli- mere viden end andre tanker, fordi, hvad der kopteren.18
  19. 19. B: Vi får brug for “tankstationer” på vejen for - Ja, vi kunne få dem til at klatre op af masterne. at fylde helikopterne op, så de kan flyve hele Så vil masterne vibrere på grund af bjørnen vægt vejen langs kysten fra mast til mast. og det vil få isen til at falde af. - Denne sætningA: Hvad med at vi smører olie/benzin på kabler- indeholder viden om, at det kræver styrke at ne og så brænder isen væk... ryste masterne, samt at bjørne er stærke dyr.B: Ja, eller vi kunne vikle varmetråde omkring Desuden indeholder den viden om princippet for kablerne hele vejen langs kysten og så tænde at vibrere is af. Denne viden kan for eksempel dem, når der var overisning. komme fra at man har været i en zoologisk have og set bjørne.A og B pjatter ikke, og ideerne de udvikler, kan - Så skal vi have lagt noget frisk kød op på top-anvendes som løsninger. Vigtigst af alt er dog, pen af masterne, så bjørnen vil blive tiltrukket,at deres kommunikation er fyldt med viden. De og begynde at klatre op af masterne. - Dennehar med andre ord anvendt en masse forskellig sætning indeholder viden om, at bjørne kan lugteviden i deres korte kommunikation. Lad og kigge frisk kød fra lang afstand, og at bjørne spiserpå hver sætning for at identificere noget af den kød. Desuden indeholder den viden om, at bjørneviden, der er blevet anvendt. kan klatre.- Der er mange bjørne i Alaska. Måske kan vi - Ja, vi kunne bringe kødet ud i helikoptere tilbruge dem til at løse problemet... - Denne toppen af masterne. - Denne sætning indeholdersætning indeholder viden om dyrelivet i Alaska, viden om de logistiske problemer, der er i deog viden om at man kan kontrollere dyreadfærd. kystnære områder i Alaska, samt at helikoptereDenne viden kan for eksempel komme fra, at kan svæve tæt på masterne. Denne viden kanman selv har hund og har gået til hundetræning. for eksempel komme fra, at man har set et tv program om Alaska eller en film. 19
  20. 20. - Så får vi brug for ”tankstationer” på vejen for - Hey, hvad med at vi lader helikopteren flyve at fylde helikopterne op, så de kan flyve hele lavt henover kablerne, når de er overiset. Så vejen langs kysten fra mast til mast. - Denne vil isen blive vibreret af fra trykket fra helikop- sætning indeholder mere viden om de logis- teren. - Denne sætning indeholder viden om den tiske problemer, der er i de kystnære områder i turbulenseffekt, der skabes fra en helikopter. Alaska, samt at helikoptere ikke kan flyve hele Denne viden kan for eksempel komme fra, at strækningen på en tank. Denne viden kan for man har set en mand få blæst sin hat af, når han eksempel komme fra, at man selv har bil, og ved, skal gå ind i en helikopter (eventuelt i en film at den har begrænset antal kilometer i en tank. eller i virkeligheden). - Hvad med at vi smører olie/benzin på kablerne Det er den sidste ide med at flyve lavt over og så brænder isen væk... - Denne sætning inde- ledningerne, der blev den endelige løsning på holder viden om brændeegenskaberne ved olie/ problemet. Hovedpointen her er, at dialogen benzin. Denne viden kan for eksempel komme indeholder meget viden fra flere forskellige fag- fra, at man har hørt om faren ved at have åben ligheder og professioner sammen med en masse ild på en tankstation eller ved at tænde en grill ”tilfældig” hverdagsviden. Denne viden bliver inde i bilen. blandet på kryds og tværs alt efter, hvor det kan bruges. Desuden bruger A og B hinandens udta- - Ja, eller vi kunne vikle varmetråde omkring kab- lelser som stimuli til at afstedkomme endnu en lerne hele vejen langs kysten og så tænde dem, ide (tanke). B bruger A’s anvendelse af viden som når der var overisning. - Denne sætning indehol- stimuli til sin egen anvendelse af viden og om- der viden om varmetråde. Denne viden kan for vendt. Der er ingen analytisk forbindelse mellem eksempel komme fra, at man har set varmetråde de forskellige ideer. Forbindelsen mellem ideerne i sidespejle eller bagruder på biler. er horisontal (hvilket vil blive forklaret mere i afsnittet om horisontal tænkning). Desuden kan20
  21. 21. det nævnes, at A og B til sammen udvikler 8 ler analytisk sammenhæng mellem ideerne, menideer, hvori der er 2 generelle løsningsprincipper: derimod en horisontal sammenhæng via princip-at vibrere isen af (bjørn og helikopter) samt at per. Det vigtigste at forstå her, er at kreativitetsmelte isen af (olie/benzin og varmetråde). defineres som uhæmmet anvendelse af viden, og at ideer er viden, der bringes i spil for at under-Eksemplet herover demonstrerer en typisk dialog søge de muligheder, som opstår heraf.på Den Kreative Platform. Alle tanker og ideeraccepteres, uanset hvor vanvittige de i første om-gang lyder. Selv tilsyneladende vanvittige ideerindeholder relevant viden. Denne viden bliveranvendt i form af principper – ikke teoretiske ogmetodiske forklaringer. Ideen om at lade bjørneryste elmasterne indeholder viden om princip-pet ”at ryste isen løs” samt ”at det kræver kraftog tyngde at få masten til at ryste”. Ideen om atflyve kød ud med en helikopter indeholder videnom ”de logistiske problemer i området”. Endeligindeholder ideen om ”at flyve lavt over lednin-gerne” viden om den turbulens, der skabes underhelikopteren. En væsentlig pointe ved eksempleter, at den endelige (og brugbare) ide kun kommerfrem, fordi helikopteren skal flyve kød ud til mas-terne. Og ideen om at flyve kød ud til masternekun kommer fordi man vil have isbjørnene til atkravle op i masterne. Der er ikke en logisk og/el- 21
  22. 22. De fire styrende principper Formålet med at anvende Den Kreative Platform er overordnet at eleverne skal blive mere krea- for Den Kreative Platform tive forstået som at være i stand til at anvende deres viden uhæmmet i forhold til de faglige, so- ciale og kulturelle mønstre der præger deres del- n nvendel se af vide tagelse i undervisningen såvel som livet i almin- Uh æmmet a ion til a t ville delighed. At kunne anvende sin viden uhæmmet Motivat betyder at kunne anvende viden unikt i forhold til unne til at k ration en given situation. Det forudsætter at man i den K oncent urde til at t givne situation er tryg, koncentreret og motiveret Tryghed Tænkning i en grad så man er stand til at engagere sig og Parallel Opgave Bedømmelse Fokus forholde sig åben uden forbehold af faglig social eller kulturel karakter. Den Kreative Platform er Horisontal Ingen Tænkning funderet på fire principper som alle arbejder mod at skabe et undervisningsmiljø, hvor eleverne har den fornødne tryghed, koncentration og motiva- tion til at engagere sig og forholde sig åben - og dermed får muligheden for uhæmmet anvendelse af deres viden. Horisontal Tænkning Ingen Bedømmelse Det første princip er Horisontal tænkning, som Opgave Fokus er en træning i at tænke og handle på tværs af Parallel Tænkning etablerede faglige, sociale og kulturelle møns- tre. Det er en træning, der muliggør uhæmmet an-vendelse af viden i en undervisningssituation.22
  23. 23. Horisontal tænkning medfører, med tiden, at gen. Den Kreative Platform bliver mulig når deeleven ubesværet kan anvende sin viden uhæm- fire principper er implementeret – i praksis – imet – kreativt. For at det kan lykkes har vi brug en given undervisningssituation. I bogens del 2for det andet princip som er at eleven aldrig må beskrives en metode til at implementerer princip-føle sig bedømt, hverken i forhold til sin person perne som kaldes 3D pædagogik. I det følgendeeller sine handlinger. Enhver form for oplevet uddybes de styrende principper for Den Kreativebedømmelse vil fremkalde en beskyttende reak- Platform.tion i form af faglige, sociale eller kulturelleskjolde. Væk er den helt nødvendige tryghed,åbenheden og den uhæmmede anvendelse afviden. Resultatet er at kreativiteten er blevetbegrænset.Det er svært at fjerne oplevelsen af bedømmelsefra en undervisningssituation. På Den KreativePlatform gøres det ved at anvende det tredjeprincip om at holde et stærkt Opgave Fokus. Vedhele tiden at fokuserer på opgaven – og aldrigpå eleven eller processen – bliver det lettere foreleven at hengive sig til opgaven. Parallel Tænk-ning er det fjerde princip der hjælper elevenmed at holde fokus på opgaven – og væk fra sigselv. Kort fortalt handler Parallel Tænkning omat alle holder et fælles fokus, hvilket forstærkerkoncentrationen og motivationen i undervisnin- 23
  24. 24. Princip 1 - Horisontal Tænkning Tandbørstning Horisontal tænkning er at kunne trække viden ud af dens faglige forankring Hudpleje Profession: og anvende den i andre Marketing sammenhænge, hvor den Horisontal Tænkning åbner nye perspektiver og muligheder. I processer på Den Kreative Platform trænes horisontal tænk- ning hele tiden. Med tiden medfører denne træning at horisontal tænkning bliver ubesværet og lige- Hjernen som bibliotek værdig med vertikal (tra- For at forstå kompleksiteten ved uhæmmet an- ditionel faglig) tænkning. vendelse af viden, er det vigtigt at understrege Resultatet er elever med et bredere perspektiv at en ide ikke er andet end viden konstrueret til på undervisningen og flere handlemuligheder. lejligheden. En ide kan kun være baseret på den Vi kan altså træne vores kreativitet og alle kan tilstedeværende viden. Man skal i den forbindelse blive mere kreative. Det handler om hvordan vi forestille sig hjernen som et bibliotek. Bibliote- tænker. ket er fyldt med bøger bestående af den viden24
  25. 25. (erfaringer, oplevelser og anden hukommelse), arbejde og gennem samvær med vores vennerder er blevet lagret gennem livet. Ligesom på de og familie. Vertikal Tænkning er at bruge sinfleste biblioteker kan man tage en bog og kigge tidligere viden inden for et fagligt afgrænseti den for at lede efter viden. Alle de tanker vi område til at løse et problem inden for sammefår i løbet af en dag er baseret på den viden vi afgrænsede område. Vi vil derfor bruge voreshar i biblioteket. Derfor er vi inde i biblioteket sektion i biblioteket med viden om havearbejdeog kigge i bøger ved selv de mindste ting vi skal til at løse problemer, der har med havearbejde atlave. Hvis vi fx ønsker at børste tænder, så går vi gøre. På samme måde vil vi bruge viden omkringind i biblioteket, finder bogen om tandbørstning. marketing til at løse et konkret problem inden-Heri kan vi hver morgen og hver aften læse om for marketing. Det er blandt andet vores skolinghvordan man børster tænder. Der vil stå at vi i Vertikal Tænkning, der gør det let at løse etskal ud på toilettet, tage en tandbørste, tand- rutinemæssigt problem relativt hurtigt.pasta og noget vand, og så børste tænderne ica. 3 minutter. Det samme er tilfældet når man I bund og grund bliver vi gennem undervisning ivil køre bil, slå græs, lave et telefonopkald med teori og metode, skolet i at anvende tidligere løs-mere. Biblioteket er inddelt i sektioner, sådan at ninger til fremtidige problemstillinger. Af sammebøgerne om madlavning står i en sektion, bøgerne årsag bliver genkendelige problemstillingerom hudpleje står i en anden sektion, bøgerne om ”lette” at udføre, da man har samme teoretiskeens profession står i en tredje sektion og sådan og metodiske forståelse for tidligere løsningervidere. til samme eller lignende problemstillinger. Med andre ord: man taler samme sprog, når man talerVertikal tænkning indenfor samme faglighed.Vi er skolet til at tænke vertikalt (direkte bagudreflekterende og fremad planlæggende). Dette Problemet med Vertikal Tænkning er, at man ikkehar vi lært gennem vores uddannelse, vores vil kunne finde på noget nyt. De eneste ideer 25
  26. 26. man vil finde, er dem, der har været tænkt før, et logisk design (metode), og er derfor begge har været prøvet før, er blevet fortalt før eller rationelle i deres metode. Vertikal tænkning på anden måde har været. Så længe man kigger i går overordnet ud på at kigge sig tilbage over marketing bøger for at finde løsninger til mar- skulderen for at finde en løsning på sin opgave. keting problemer, vil man jo kun finde det, der At tænke vertikalt er at anvende viden fra den allerede står i bogen. sektion af sit mentale bibliotek, der er direkte relateret til den problemstilling man ønsker at I modsætning til Vertikal Tænkning anvendes løse. Det vil sige at vertikal tænkning går ud på Horisontal Tænkning til at overføre viden fra at anvende tidligere ideer til at løse en specifik ét fagområde til ét andet fagområde. Så man problemstilling, for eksempel at anvende viden an-vender f.eks. sin viden fra bogen om ”at slå om hvordan man tidligere har “markedsført græs” til at få løst problemet om ”at lave sovs”. sommerjakker i bilka”, til at løse problemet for Derfor øger man den samlede viden der er til hvordan man fremover vil “markedsføre sommer- rådighed for ide-udviklingen til løsning af pro- jakker i Bilka”. blemet. Man får altså flere bøger man kan slå op i for at finde en løsning. Ved vertikal tænkning alene vil der derfor ikke blive udviklet nye ideer. Til gengæld har vertikal Vertikal tænkning bliver ofte sammenlignet med tænkning en form for ”garantistempling” for den rationel tænkning, da dette er den måde at viden, der bliver adgang til i biblioteket, da det tænke på, som vi lærer mest gennemgribende der findes er blevet gjort af andre eller man gennem vores nuværende uddannelsessystem selv har gjort det før. Vertikal tænkning er den samt i vores fritid og arbejde. Det forholder sig altovervejende tankeform i skolen. Studerer man dog ikke sådan at vertikal tænkning er rationel, marketing, lærer man at kigge i gamle marke- og horisontal tænkning er irrationel. Horison- ting bøger for at finde løsningen til den aktuelle tal tænkning og vertikal tænkning følger begge opgave om marketing. Her vil man finde tidligere26
  27. 27. løsninger på samme eller lignende opgaver.Vertikal tænkning er altså den tankeaktivitet derresulterer i anvendelsen af vertikal viden der erden viden vi finder i fagene.Horisontal TænkningHorisontal tænkning er en måde at tænke på somprincipielt anvender alle bøgerne i det mentalebibliotek. Horisontal tænkning hører til det bredevidensbegreb der anvendes på Den kreative Plat-form. Det er en tænkning der danner nye forbin-delser mellem forskellige områder af viden så nyeideer opstår. Horisontal tænkning er en kreativtænkning fordi den sætter viden sammen på nyemåder der åbner nye perspektiver og muligheder.At tænke horisontalt er at anvende viden fra desektioner af sit mentale bibliotek, der ikke erdirekte relateret til den problemstilling manønsker at løse.Det første man skal forstå for at arbejde medhorisontal tænkning, er at ”løsningen til ditproblem sandsynligvis allerede er fundet og at duallerede kender den”. Grunden til at du ikke kan 27
  28. 28. få øje på løsningen er at du ikke kan genkende Hvorfor horisontal tænkning? den fordi den findes i en del af din viden du ikke Horisontal tænkning gør det muligt at anvende regner for relevant i den givne situation. Horison- et princip fra én sektion i biblioteket til at løse tal tænkning er enten en systematisk eller spon- en problemstilling, der normalt vil blive løst af tan søgning efter den viden, der allerede har løst principper, der er direkte relateret til problem- det problem man prøver at løse. Kort sagt skaber stillingen. Herved vil man kunne finde principper horisontal tænkning nye ideer, fordi den anvender der ikke før har været anvendt til at forstå eller eksisterende viden i nye kombinationer. Disse nye løse den problemstilling der arbejdes på. Det vil kombinationer er derfor nye videnskonstruktioner sige at man løser problemstillingen på en måde og repræsenterer en ny viden i det mentale bib- der ikke har været gjort før, tænkt før, set før liotek, som man kan igen kan anvende til ud- eller hørt om før af de personer, der tilsammen vikling af endnu en ny ide. Set i dette lys er en ny udgør det mentale bibliotek som arbejder med ide lig med ny viden. Horisontal tænkning skaber problemstillingen. altså ny viden gennem udviklingen af nye videns- konstruktioner. Nye ideer opstår når et princip bliver overført fra en sektion i biblioteket til en anden sektion. Horisontal tænkning er evnen til at lave mentale Horisontal tænkning er derfor anvendelig når man transformationer af eksisterende viden, at lave ønsker at tænke nye tanker der kan berige ens mentale synteser, at lave formationer af simple forståelse af verden. Det kan være en ny ide til associationer mellem eksisterende viden, at kom- hvad man skal lege i sandkassen, en ny og bedre binere eksisterende strukturer af hukommelse, at forståelse af faget, hvad man skal købe i fødsels- lave associationer mellem eksisterende hukom- dagsgave, hvordan man skal markedsføre nogle melse, at lave analogisk overførsel af information sommerjakker, et nyt produkt eller service man fra et domæne til et andet domæne osv. ønsker at udbyde, samt alt mulig andet hvor man ønsker nye ideer.28
  29. 29. Hvad består horisontal tænkning af? del, beholder eller mode. Et princip kan væreStort set alle danskere er trænet godt og en kategori, en egenskab, en funktion eller baregrundigt i at tænke vertikalt i skolen, gennem noget mere generelt der kan udtrykkes om objek-opdragelsen, på lærepladsen, arbejdet, hobbyer, tet. Der er ingen klare regler for hvad der er etsport med videre. Derfor vil vi ikke i denne bog princip og hvad der ikke er. På Den Kreative Plat-gå i dybden med hvordan man anvender sin viden form er princippets funktion at kunne forbindevertikalt. Det er forholdvis få mennesker der har forskellige vidensområder med hinanden.kompetencer i horisontal tænkning. Dem der har,har for de flestes vedkommende fået dem tillært Som udgangspunkt skal vi opfatte et princip sommere eller mindre tilfældigt. 3D pædagogikken en enkeltstående enhed af viden, som man kaner et eksempel på hvordan man bevist kan træne anvende til at forstå ethvert faktuelt problem.og indøve kompetencer i at tænke horisontalt (se Eksempelvis er det principielt det samme vimere herom i afsnittet om 3D pædagogik i bogen gør når vi lukker en dør, afslutter et møde ellerdel 2). binder en sko. Grunden til at vi ofte ikke har let ved at identificere og overføre principper en-Der er overordnet to ting man skal kunne for at keltvis fra en sektion i biblioteket til en anden,tænke horisontalt: den ene er at man skal kunne er at principperne sidder fast i mønstre. Det erarbejde med viden som principper; den anden er mønstrene i vores tænkning, der binder princip-at man skal kunne hoppe rundt mellem forskellige per sammen så de tilsammen udgør hukommelsenbøger på tværs af sektioner i biblioteket. om for eksempel en bestemt situation. Herved er et princip sat sammen med en bestemt situation,At kunne arbejde med principper eller type af situation. Et eksempel herpå er op-Principper er det mere generelle man kan sige findelsen af kuvøsen til at holde nyfødte babyerom en ting, et begreb eller en funktion. F.eks. er i live. Ideen til kuvøsen kom fra Franskmandenprincippet bag en sko enten fodtøj, transportmid- Stephane Tarnier, da han observerede hvordan 29
  30. 30. datidens rugemaskiner til fugleæg i en zoologisk tankeform alle kan lære og som gør det muligt at have fungerede. Han opdagede at princippet for opløse eksisterende tanke og handlemønstre for rugemaskinen kunne anvendes til at afhjælpe det at kunne få øje på de nye perspektiver og mulig- stigende problem med spædbørns død kort efter heder vi ellers ikke kan få øje på. fødslen. Manden, der opfandt rugemaskinen til hønseæg blev sat til, sammen med Stephane, at At kunne hoppe rundt mellem udvikle kuvøsen til babyer. forskellige sektioner i det mentale bibliotek Horisontal tænkning går basalt set ud på at At kunne hoppe rundt mellem forskellige bøger, “stjæle” principper fra en sektion i det mentale handler primært om at tage imod stimuli og bibliotek til at løse sit problem tilhørende en bruge dem til at anvende sin viden. Stimulus er anden sektion. I eksemplet havde man et problem enhver ændring ved en person eller ved dennes i den del af biblioteket, der har med hospitaler at omgivelser. At se en blomst på sit spisebord er høre. Man fandt løsningen til dette problem ved et stimulus. Samtidig er en bevægelse, der æn- at lede efter principper i den del af biblioteket, drer afstanden til denne blomst et nyt stimulus. der har med opdræt i zoologiske haver at gøre. Lyden af personens sko, der bevæger sig hen over gulvet på vej mod blomsten er også et stimu- Når man opløser mønstrene, bliver det muligt at lus. Det er et nyt stimulus at lyset tændes og sætte dem sammen på en ny måde. Nye møns- belysningen ændrer sig på blomsten. I og for sig tre giver nye ideer, hvilket fostrer kreativiteten. er funktionen at tænde lyset forbundet med et Problemet her er ofte at mønstre kan være meget større antal stimulus i sig selv. Derfor er stimuli svære at opløse. Disse er ofte blevet lavet gen- eksisterende hele tiden i interaktionen mellem nem mange års oplevelser, og har derfor sat dybe mennesket og dets omgivelser. Stimuli kan på- spor i vores tænkning. Det er vigtigt at forstå at virke et menneske gennem dets sanser: synet, horisontal tænkning ikke er en kamp mod ver- hørelsen, følelsen, smagen, lugten. Ethvert tikal tænkning. I stedet er det en supplerende stimuli kan potentielt igangsætte en association,30
  31. 31. der får personen til at anvende en bestemt viden at læse en bog eller bare ligge på sofaen. Det erfra det mentale bibliotek. Det kan være at lyden derfor blandt andet vores mønstertænkning, deraf personens sko, får personen til at tænke på en besværliggør disse hop mellem sektionerne, derløbetur han/hun havde dagen forinden. Herved er så vigtige for at kunne tænke nye tanker.får personen altså adgang til sektionen med bøgeromkring løb og løbeture. Personen kan altså Et grundelement i Horisontal Tænkning er altsåhop-pe fra et hvilket som helst sted i det men- vores evne til at associere på et stimuli (at hop-tale bibliotek til netop denne sektion, og kan nu pe). Hvis man f.eks. binder sin sko (det er etanvende viden herfra til løsning af et hvilket som stimuli) mens man tænker på indbrud og derefterhelst problem. lukker døren på vej ud af huset – kunne man få den ide (fra at binde skoen) at ”når man lukkerNår man ønsker at anvende sin viden horisontalt noget skal det bringe en sikkert videre”. Hvis vier det essentielt at man automatisk foretager overfører det princip til døren kunne det result-disse horisontale hop i det mentale bibliotek. Vi ere i en ide om et bedre (trygt) låsesystem ”derkender alle det at man lige står og mangler en ikke går op når det er lukket” eller at mobiltele-ide for eksempel til “hvad vi skal lave i aften”. fonen giver alarm hvis døren åbnes. Det lyderDer findes mange tusinder muligheder for “hvad måske ret simpelt, men det er helt essentieltvi skal lave i aften”, men når man går i gang med når man ønsker at anvende sin viden uhæmmet,at snakke om hvad vi egentlig skal lave i aften, så fri af faglige, sociale eller kulturelle tanke ogkommer der ofte kun meget få ideer frem. Det er handlemønstre. Association er noget der sker afmønstertænkning, der præsenterer os for de ting sig selv når vi går en tur og modtager stimuli ivi normalt laver om aftenen og også mønstertæn- form af lyde, synsindtryk eller dufte, vores egnekningen der får os til at undgå alle andre ideer til bevægelser og lignende. Det sker også i form afhvad vi kan lave om aftenen. Man kan derfor stå i drømme eller pludselige ændringer af humør.flere minutter uden at få andre ideer end for ek- Vi er født til at kunne associere og vi gør detsempel at se fjernsyn, at spille kort, at gå en tur, konstant – både bevidst og ubevidst. Alligevel 31
  32. 32. kan det være hensigtsmæssigt bevidst at træne at være den bedste. Alle disse ting er bremsende kompetencen i at associere i form af horisontal for den horisontale anvendelse af viden, da ideer tænkning og fordi vi formelt har ekspliciteret og bestemt ikke bliver brugt som byggesten, men organiseret viden i fag og professioner, giver det nærmere som fort, der skal bekæmpe hinanden. netop mening at anvende associationer baseret Deltagerne i en diskussion, f.eks. en gruppe på at tænke og handle på tværs af faggrænser, og elever, vil tit fordybe sig i én ide, så bliver de professioner. fanget af denne ide. De bliver vilde med ideen, får den gennemtænkt, visualisere sig den og Ideer er viden i anvendelse andet, der alt sammen er årsag til at de ikke vil Ideer er byggesten af viden. Dette er særdeles give slip på den ide igen. Så snart en eller flere vigtigt at holde sig for øje, når man skal arbejde i gruppen bliver fanget af en ide, så vil de have med viden horisontalt. Enhver ide, der bliver meget svært ved at ligge den bag sig, og starte tænkt eller fortalt skal derfor kun opfattes som horisontal tænkning igen. en byggesten der kan bringe os videre til en ny ide. Ofte har vi en tendens til at blive personlige Undgå at ideer bliver til ”darlings” med vores ideer. Vi får et ønske om at vores ide Som udgangspunkt skal man altid slutte et stykke skal blive den endelige løsning, eller at vi har kreativt arbejde, så snart eleverne har arbejdet netop den absolut bedste ide, og kan slet ikke med den samme ide i mere end ca. en halv time. forestille os at andre kunne komme med en bedre Herefter kan et andet stykke arbejde starte, eller ide. Som udgangspunkt har de fleste mennesker man kan stoppe for i dag med denne problemstil- også behov for at vise at netop de kan udvikle ling. Men man vil ikke kunne fortsætte kreativt og præsentere en god ide. Det kan for eksem- arbejde efter en ca. halv times fokusering på en pel være socialt betinget at man har behov for ide. For at undgå at eleverne bliver fanget, skal vise sig overfor kammeraterne, chefen, kolle- man holde et tempo, der gør at de hele tiden gaen eller læreren, eller det kan være kulturelt bliver nødt til at arbejde på nye ideer, skifte betinget, at man bare har behov for at vise sig ideer, udvikle helt nye eller overtage ideer fra32
  33. 33. hinanden. Man skal helst kun lade eleverne ar- gøres gennem 3D cases, der er øvelser, sombejde med den samme ide i ca. 5 - 10 minutter benytter sig af en række teknikker, der hjælperaf gangen, hvorefter det vil være fornuftigt at den horisontale tænkning på vej. Se mere omlave et skift. Skiftet kan også foregå ved, at der 3D cases i bogens del 2.kommer nye gruppesammensætninger, så hverelev får nye makkere, får større grupper, eller Gruppearbejdeandet, der gør at en ide vil blive udfordret med og horisontal tænkningny viden. I forhold til metaforen om det mentale biblio- tek indeholder vi alle en mangfoldighed afHorisontal tænkning er noget viden, meget mere end vi normalt anvenderalle kan lære fordi vi tænker vertikalt og er bundet af gamleFor den trænede er horisontal tænkning noget tankemønstre. Det bibliotek vi har til rådighedder foregår af sig selv. De stimuli der altid er bliver endnu større når en gruppe arbejder endtilstede vil kunne åbne en hvilke som helst del når en enkeltperson arbejder. Der er simpelthenaf det mentale bibliotek og viden vil flyde på mere viden til rådighed. At arbejde i en gruppetværs af sektionerne i form af principper og vil derfor potentielt styrke den horisontalekonkrete erfaringer. Den horisontalt tænkende er anvendelse af viden. Men man skal passe på, foråben i sin perception og i stand til at anvende al hvis ikke gruppen formår at tænke horisontaltsin viden til at frembringe de ideer der er brug sammen, vil den horisontale anvendelse af videnfor i en given situation. Han eller hun er kreativ. meget let kunne blive hæmmet eller helt bloke- ret.De fleste (vertikalt trænede) mennesker har ibegyndelsen ikke let ved at anvende deres viden Den gruppekultur der fremmer Horisontal tænk-horisontalt. På Den Kreative Platform trænes ning er præget af åbenhed, accept og en legendeHorisontal tænkning som en kompetence. Det indstilling til anvendelse af viden. Det er en 33
  34. 34. indstilling der er meget mere præget af JA end Alt andet lige er det lettere at følge reglerne af NEJ – både til ideerne og til personerne i og for Den Kreative Platform, hvis man arbejder omkring gruppen. Accept af ideer og personer alene. Vi er skolet i at bruge diskussionsagtige handler grundlæggende om at opfatte enhver kommunikationsformer, når vi arbejder i grupper ide som en mulighed for at undersøge hvad man på 2 eller mere. Hvis vi derfor starter en proces ved om det man arbejder med. Den horisontalt med arbejde i grupper, begrænses individets tænkende gruppe har et fantastisk arbejdsmiljø, anvendelse af horisontal viden og vi opnår derfor fordi accept af ideer også opfattes som accept af et mindre kreativt resultat. Man skal altså først personen der fik ideen. Som vi skal se senere er arbejde individuelt. Når man når til et kritisk den grundlæggende forudsætning for den hori- punkt, vil man føle at man ikke kan få flere sontalt tænkende gruppe at der ikke eksisterer unikke og originale ideer alene. Herefter skal bedømmelse af nogen art – hverken af ideer eller en-mands gruppen udvides med en ekstra person. personer. Ved en sådan udvidelse vil det mentale bibliotek blive større og ideerne man arbejder på kan der- I processer på Den Kreative Platform gælder for udvikle sig videre eller blive til noget andet. det derfor om at udnytte den horisontale viden Når denne to-mands gruppe har anvendt deres så uhæmmet som muligt. Dette gøres først og viden til at udvikle ideerne med, så er der brug fremmest individuelt da det er langt lettere for for ekstra person igen, der besidder noget ekstra et individ at tænke horisontalt end for en gruppe. viden for at arbejde videre med ideen. Her kan På Den Kreative Platform arbejder man altid indi- man enten skifte personerne ud eller man kan viduelt før man arbejder i grupper. Ofte ser man i tilføje et ekstra gruppemedlem. kreative processer at eleverne arbejder i grupper fra starten. Dette er en stor fejltagelse som der bliver redegjort for i det følgende.34
  35. 35. Princip 2- Ingen Bedømmelse Princippet om Ingen Bedømmelse er helt centralt for undervis- ningen på Den Kreative Platform. Det skal forstås som at ingen elev må Bedømmelse føle sig bedømt på noget gøre det rigtige, leve op til de andres forventnin- tidspunkt. Der må ikke ger om at spille sociale roller samt at opfører sig Ingen forekomme bedømmelse, i overensstemmelse med de gældende kulturer. hverken positiv eller Eleven får da meget svært ved at anvende sin negativ, af elever, opgav- viden uhæmmet og være kreativ. er, ideer, løsninger eller undervisningen. I enhver Tryghed til at turde deltage form for bedømmelse, i den skabende proces enten af en elev eller det Tryghed skal her ikke forstås i ordet almindelige eleven gør, flyttes fokus forstand. Der er ikke tale om den grad af tryg-hen på eleven, i stedet for at holde fokus ved hed som gør at eleven tør møde op og deltageopgaven. Når fokus er på eleven er han eller hun i undervisningen. Der er tale om tryghed til atnødt til at beskytte sig ved at tage sine faglige, turde engagere sig i en skabende proces sammensociale og kulturelle masker på. Når fokus er på med andre, og at turde gøre det som sig selv –eleven bliver eleven omhyggelig med at sige og fri af de faglige, sociale eller kulturelle masker 35
  36. 36. man normalt ser sig nødsaget til at tage på for at det. Man skal bare være i samme rum som en turde deltage. Tryghed på den Kreative Platform anden person. Dette er et faktum der gør det skal derfor forstås i en mere ekstrem grad. Tryg- særdeles vigtigt at tage trygheden alvorligt, når heden skal fjerne enhver frygt fra ethvert individ eleverne skal kunne anvende deres viden uhæm- i klassen. Det handler i bund og grund om at give met. Den anspændthed som bliver skabt af en- individet en tilladelse til at være mest mulig sig hver form for bedømmelse spiller ind her og gør selv i et skabende samvær med andre. Det lyder det svært at være kreativ. Bedømmelsen er alle umiddelbart som noget, der er standard i sam- vegne, og den skaber den frygt, der gør det svært været mellem mennesker i Danmark - men det bare at hengive sig 100 % i en situation. Den er det ikke. Vi er fyldt med frygt når vi er sam- faglige bedømmelse kan være tanker som “kan men med andre mennesker. Denne frygt oplever jeg godt foreslå denne ide, når jeg ved at det vi normalt ikke som noget problem, men snarere ikke er bevist indenfor min faglighed om det kan som en række forbehold i os, der gør at vi ikke lade sig gøre”? den kulturelle bedømmelse kan ønsker (læs: tør) være os selv og kommunikere være tanker som “jeg vil så gerne rejse mig nu og de ideer vi får. Faktisk begrænser det ikke kun illustrere min pointe på tavlen, men det må jeg adfærden og kommunikationen mellem eleverne. hellere lade være med, da det ikke vil være ”nor- Det begrænser også deres tænkning. Derfor skal malt”, samt den sociale bedømmelse kan være trygheden reelt fjerne ethvert forbehold i indivi- tanker som “det vil være dumt at fortælle min det for at gøre det i stand til at tænke og handle ide højt, da det vil ødelægge mit gode forhold frit. til Niels, der har foreslået det modsatte”. Alle sådanne slags følelser af bedømmelser i gruppen Bedømmelse medfører anspændthed begrænser gruppens anvendelse af viden. Lære- Forskningen viser os, at vi som mennesker bliver ren skal tage ansvaret for at eleverne bliver tryg- begrænsede i vores adfærd og tanker i meget ge i langt højere grad end man normalt tænker højere grad end vi normalt føler eller opfatter tryghed i en undervisningssituation. Eleverne36
  37. 37. skal være så trygge at de ikke påvirkes af andre lidt er vi færdige”, “hvis I laver denne opgaveelevers eller lærerens tilstedeværelse. hurtigt, så kommer vi tidligere hjem”, “den, der først kommer herop til tavlen får den største is iUndgå ekstern motivation aften”, og især at sige “hvis I udfører denne op-En anden vigtig årsag til at fokusere så skarpt på gave, så bliver I bedre indenfor denne faglighed”.at begrænse opfattelsen af at blive bedømt, kom- Der er mange problemer med ekstern motivation.mer fra forskningen omkring forbindelsen mellem En af dem, er at den skaber anspændthed. Enmotivation og kreativitet. Denne forskning deler anden er at enhver ekstern bedømmelse vil fåmotivationsfaktorer op i intern og ekstern moti- individet til at “gå efter det sikre” og/eller “detvation. Herfra ved vi at ekstern motivation be- der virker mest sandsynligt” i håbet om at væregrænser kreativiteten for et menneske, mens den bedst. Man vil have svært ved at acceptere andreinterne motivation stimulerer kreativiteten for gruppemedlemmers ideer, da man ikke i sin egenet menneske. Vi skal derfor helst undgå enhver viden har belæg for at sige god for dem. Derforform for eksterne motivationsfaktorer. Disse kan skal man stole på en andens elevs viden/vurder-være en gevinst i form af en præmie eller bonus ing, hvilket er svært, når man ved at man harhvis man får en ekstra god ide, eller hvis man noget på spil. De fleste mennesker stoler mest påbliver ekstra hurtigt færdig. Den værste form for ideer, de kan se “noget logisk i”, eller hvis de harekstern motivation er hvis et enkelt individ kan oplevet/set den før. Men en ide, som man ikke“vinde”. Det vil sige at én person i klassen even- har viden om kan man hverken se “noget logisktuelt kan få en præmie hvis han/hun får en god i” eller have oplevet/set før, selvom en anden iide, bidrager ekstra godt eller er eksemplarisk i gruppen måske allerede har denne viden. Det vilsit arbejde. Alle disse ting vil ødelægge anven- tage meget lang tid at overføre viden mellem alledelsen af viden for det enkelte individ i klassen. elever, så alle har delt deres erfaringer og viden.Ekstern motivation er også at sige “når I så harudført denne opgave, så har I pause”, “lige om 37
  38. 38. Anvend intern motivation Skillelinjen mellem intern Derfor er det lettere at anvende interne motiva- og ekstern motivation tionsfaktorer, hvorved man undgår at eleverne Det er meget vigtigt at forstå skillelinjen mellem “klamrer” sig til ideer som de selv har udviklet interne motivationsfaktorer og eksterne motiva- (fordi disse ideer er de eneste de stoler helt på). tionsfaktorer, for at skabe vilkår, hvor gruppen Den interne motivationsfaktor er drevet af lysten kan anvende deres viden uhæmmet. Som hoved- til at bare at udføre opgaven, med det formål at regel vil enhver udtalelse om et menneskes evner, se hvad der sker, Når man er intern motiveret vil kompetencer, interesser, erfaring, viden, historie man være uafhængig af sin profession/faglighed, eller lignende være negativt for dette menneskes sine kulturelle forståelser og sin sociale status. kreativitet. Det er ligegyldigt hvem der udtalelser Man udfører opgaven fordi den er motiverende i sig, om det er læreren eller andre elever. Forsk- sig selv - mens man laver den - ikke fordi man får ningen viser at en positiv evaluering forud for en noget bestemt ud af den bagefter. Man udfører udførelse af en opgave har negativ effekt på kre- altså opgaven for opgavens skyld og på opgavens ativiteten i udførelsen af denne opgave. Desuden vilkår. Så snart man har noget personligt på spil, ved man at det at tale positivt til et menneske vil man fungere som en begrænsning på gruppens begrænser dette menneske evne til efterfølgende arbejde med opgaven. at være kreativ. Det er altså ligegyldigt om man opnår positive eksterne motivationsfaktorer eller Det kan dog være stimulerende for kreativiteten negative eksterne motivationsfaktorer, så har at anvende ekstern motivation til at “kickstarte” det en negativ effekt på anvendelsen af viden. et menneskes kreativitet. Det vil sige at man kan Derfor er en anden hovedregel at man aldrig må anvende eksterne motivationsfaktorer til at få bedømme et stykke arbejde eller udførelsen af gruppen i gang, men at motivationen i gruppen dette stykke arbejde. Det skaber simpelthen under arbejdet skal være drevet af intern moti- stereotypisk tænkning og stereotypisk adfærd. vation.38
  39. 39. I bund og grund handler det om at give menne- ser den forbudte tanke, skal vi nok vare os for atsket en tilladelse til at være sig selv mest muligt. udtale den – for hvad ville de andre ikke tænke?Det skal ikke tænke og handle i håb om at få en Virkelig tryghed derimod, skaber accept mellembestemt bedømmelse retur. Det skal tænke og mennesker i videste forstand og åbner den verdenhandle fordi det finder disse tanker og handlinger af muligheder, der ligger udenfor de mønstre vispændende og engagerende. Så ved at fjerne normalt er underlagt når vi tænker eller samar-bedømmelse vil eleverne få tilladelsen til at være bejder med andre. Det er en forventning om kon-sig selv så meget at de kan anvende deres viden trol, fordomme, rutiner, evalueringer og lignendeuhæmmet til både tanker og handlinger. Den fra andre elever, der skaber disse frygt-tanker,Kreative Platform er baseret på princippet om som er så skadende for det skabende nærvær. AltIngen bedømmelse for at give eleverne en reel sammen ødelæggende for den skabende proces vitilladelse til at være sig selv mest mulig. ønsker på Den Kreative Platform.Bedømmelsens mange ansigter Undervisning uden oplevet bedømmelseBedømmelsen har mange ansigter. Af bedøm- opnås gennem gensidigt engagement imelsen kommer frygten for at blive til grin, undervisningenfrygten for at fejle, frygten for at spilde tiden, Som grundregel skal man følge princippet om atfrygten for at miste magt, frygten for at blive oplevelse forener og at bedømmelse adskiller.stemplet som mærkelig, frygten for at tænke Man skal undgå enhver form for bedømmelse mel-forkerte tanker og så videre. Alt sammen en lem eleverne indbyrdes og mellem eleverne ogstøj, der låser gruppens medlemmer fast i be- læreren. Ved at forstå at bedømmelsen skal ude-grænsende mønstre og gør dem forbeholdende lukkes vil man skabe et rum, hvor bedømmelsefor at engagere sig 100 %. Nogle tanker bliver ikke bliver en naturlig del af adfærden. Det vilaldrig tænkt, eller vi bliver i hvert fald ikke sige at man vil trinvist vil kunne fjerne bedøm-bevidste om at vi tænker dem. Hvis vi endelig melsen. Denne del er dog ikke nok i sig selv. 39
  40. 40. Den oplevede bedømmelse vil stadig eksistere cepteret for det man gør og derfor også for den, selv om der ikke findes nogen faktisk bedøm- man er. melse. Da denne oplevede bedømmelse er vigti- gere end selve bedømmelsen, er det naturligvis Anvendelsen af 3D cases er gode til at give disse vigtig at læreren også tager ansvar for denne del. oplevelser. Men oplevelsen kan også skabes af Måden man håndterer den oplevede bedømmelse, alt muligt andet så længe grundessensen i ople- er ved at skabe oplevelser hvor eleverne oplever velsen er leg. Legen er genial til at give oplevel- et gensidigt engagement i undervisningen. ser, fordi man ikke skal forholde til hinanden i form af bedømmelser, konkurrence eller hierarki. Gensidigt engagement indebærer Man er med og oplever samen med andre. Det er gensidig accept af det man gør og dog vigtigt at lege bliver introduceret rigtigt med den man er forklaringer, også om baggrunden for disse lege, Man skal lave en række oplevelser for elever- da mange mennesker anser lege for tidsspild og ne, hvor de er sammen i selve oplevelsen. Det “noget for små børn”. Fordelen ved leg er også at er vigtigt at eleverne ikke skal opfinde og ud- der hverken er positiv eller negativ bedømmelse vikle oplevelsen, da de herved vil begynde at i selve oplevelsen. I langt de fleste aktiviteter vi bedømme hinanden og vil føle sig bedømt. mennesker laver, føler vi os enten positivt eller negativt bedømt, og begge er lige negative for I stedet skal læreren have forberedt en række anvendelsen af viden. oplevelser (f.eks. 3D cases som gennemgås i del 2), som han eller hun instruerer eleverne i. Det Nogle vigtige grundelementer for et samarbejde vigtigste er at eleverne oplever at være sammen baseret på princippet om ingen bedømmelse i oplevelsen og at de oplever hinandens engage- består i at undgå at eleverne “”glor”, “stirrer” ment. Når man engagerer sig i en opgave som eller “nedstirrer” andre elever. Essensen er at andre også engagerer sig i vil man opleve sig ac- når man føler at andre kigger, så føler man sig40
  41. 41. bedømt. Læreren skal derfor helst ikke kigge på opgaver som kræver at alle arbejder på sammeeleverne mens de udfører opgaver. Man skal være tid. Derfor vil nogle af eleverne vente, mensmeget detaljeret og engageret i sine instruktio- andre arbejder. De elever der stadig arbejder vilner, men man skal nærmest være ligeglad når opleve at de ventende elever uhensigtsmæssigtselve opgaven er igang. Læreren skal helst ikke kigger på dem. De vil føle sig bedømt.opleves mens opgaven udføres. Man skal ikkegøre eleverne opmærksom på at man ikke kigger, Bedømmelse og gruppearbejdeman skal helst slet ikke forstyrre dem overhove- Det er vigtigt at tænke individuelt versus gruppe-det. Det bedste vil være hvis læreren sætter sig arbejde i forhold til princippet om ingen bedøm-ned og “laver noget andet” imens eller kigge ud melse. Som udgangspunkt skal eleverne arbejdeaf vinduet. Læreren skal dog IKKE gå igang med individuelt i alle de opgaver, der kan udføreat drikke kaffe, snakke i telefon, skrive/læse alene. Det vil sige at individuelt arbejde klartsms’er, tænde computeren eller lignende, som overgår gruppearbejde i forhold til at skabe ingenstraks vil få flere af eleverne til at tænke “har bedømmelse. Det er fordi eleverne vil oplevejeg mon fået nogle spændende sms’er”, “åhhhh, mindre bedømmelse fra andre elever hvis de ikkejeg har lyst til kaffe”, “puha, jeg gad godt at skal udføre opgaver med disse.skrive på computer i stedet for på papir” oglignende. For at den uhæmmede anvendelse af viden kan blive optimeret i en gruppe, er det vigtigtUdover at læreren ikke skal ”holde øje” med at man kan arbejde på tværs. Derfor skal maneleverne, så skal eleverne heller ikke ”holde øje” selvfølgelig også kunne arbejde i grupper på Denmed hinanden. Derfor skal rundkredse (cirkler) Kreative Platform. Ved gruppearbejde er derhvor elevernes er arrangeret så de ”er nødt til” overordnet to teknikker man kan anvende for atat holde øje med hinanden undgås. Problemet undgå en oplevelse af bedømmelse: Som udgangs-med rundkredse ligger i at eleverne sjældent har punkt skal man kun arbejde i 2 mandsgrupper, og 41
  42. 42. der bør maksimalt være 6 i en gruppe. Desto flere det at man kan kombinere en ide med andre personer der er i en gruppe, desto mere bedøm- ideer. Man kan også tilføje mere viden til en ide. melse kan finde sted. Individet har altså flere Vigtigst af alt er at man kan anvende viden fra potentielle bedømmelser at skulle forholde sig en ide til at udvikle en ny ide. Læreren skal styre til når det arbejder i en 3 mandsgruppe, end hvis processen så eleverne ikke får mulighed for at det kun arbejder i en 2 mandsgruppe. Derfor er 2 fordybe sig i en enkelt ide for længe. Fordybelse mandsgrupper at foretrække for 3 mandsgrupper. i en ide betyder at man får mulighed for at vur- dere den, tilpasse den, afvise den, ligge egne Ingen bedømmelse af ideer dagsordner ind i ideen og lignende. Et vigtigt element af princippet om ingen bedøm- melse er i forhold til de ideer der arbejdes med. Det er vigtigt at man hverken bedømmer ideer positivt eller negativt. Enhver bedømmelse vil kunne lede ud i en diskussion, men værre er det at en bedømmelse af en ide vil have en negativ effekt på anvendelsen af viden efterfølgende for gruppen. En ide er kun en ide og ikke andet. Det er hverken en løsning eller en enkeltstående mulighed. Det må bestemt ikke opfattes som en holdning eller en præference. En ide er situa- tionsbestemt anvendelse af viden - og intet andet. Når man arbejder med uhæmmet anven- delse af viden er et centralt element at man kan kombinere viden på nye måder. Idet at en ide er situationsbestemt anvendelse af viden, betyder42

Views

Total views

755

On Slideshare

0

From embeds

0

Number of embeds

4

Actions

Downloads

2

Shares

0

Comments

0

Likes

0

×