Brasiliansk Fu Potentiale Light

483 views

Published on

From october 2009 - through march 2010 I worked on a project to identify and document potential areas of cooperation within research, development and especially innovation between Denmark and Brazil. This presentation highlights the focus areas identified, synergies found compared to some Brazilian top universities in the south-east and south part of Brazil. The presentation exist only in Danish, but many terms used are English.

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
483
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
8
Actions
Shares
0
Downloads
4
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Brasiliansk Fu Potentiale Light

  1. 1. Potentiale i udvidet forsknings- og innovationssamarbejde mellem Danmark og Brasilien Præsentation Forsknings- og Innovationsstyrelsen 26.02.2010 Niels Leidecker
  2. 2. Agenda <ul><li>Gennemgang og diskussion af rapport </li></ul><ul><li>Bibliometriske analyse </li></ul><ul><li>Forskningsområderne </li></ul><ul><ul><li>Interesser, synergier og eksempler </li></ul></ul><ul><li>Væsentligste universiteter – i forhold til fokusområder </li></ul><ul><li>Oplæg til besøgsprogram - diskussionspunkt </li></ul>
  3. 3. Gennemgang og diskussion af rapport <ul><li>Brasilien – kort </li></ul><ul><li>Forskning i Brasilien </li></ul><ul><li>Fremtrædende Brasilianske Universiteter </li></ul><ul><li>Brasiliansk forskning inden for de fem områder </li></ul><ul><li>Samarbejde med andre lande </li></ul><ul><li>Potentielle områder for udvidet samarbejde </li></ul>
  4. 4. Brasilien - Kort <ul><li>Tal på Brasilien* </li></ul><ul><li>Population: 198.739.269 </li></ul><ul><li>Total area: 8.511.965 sq km </li></ul><ul><li>Urban population : 86% (2008) </li></ul><ul><li>GDP (2008): 1,313 Tri USD (10th in the world) </li></ul><ul><li>Growth rate: </li></ul><ul><ul><li>5.6% (2008) </li></ul></ul>*) CIA factbook 2009
  5. 5. Forskning i Brasilien… CCT MCT MEC MAPA MDIC MS MME MD MC CNPq FINEP CGEE CNEN Forsknings- centre CAPES Universiteter Tekniske skoler EMPRAPA INMET CEPLAC BNDES ABDI INMETRO INPI SCTIE FIOCRUZ CENPES CEPEL ITA CTE IME CETEX
  6. 6. … Forskning i Brasilien… Forkortelse Ministerium Budget mia. DKK (2007) MCT Videnskab & Teknologi 14.53 MEC Uddannelse & Kultur 74.60 MDIC Industriel udvikling og Udenrigshandel 3.02 MME Miner & Energi 14.61 MAPA Landbrug 17.50 MS Sundhed 134.33 MC Kommunikation 12.58 MD Forsvar 108.59
  7. 7. … Forskning i Brasilien…
  8. 8. … Forskning i Brasilien… En stigning i brasiliansk akademisk produktivitet på 844% fra 1981 - 2005
  9. 9. … Forskning i Brasilien… 2009 = 422 forskningsinstitutioner
  10. 10. … Forskning i Brasilien
  11. 11. Plan of accelerated growth
  12. 13. Udvikling i antal studerende Sundhed og humaniora er de områder med flest forskere og studerende, men... Antal forskere og studerende pr. hovedområde   2000 2002 2004 2006 Sprog og kunst 3,579 4,628 7,805 10,618 Social videnskab 10,150 12,785 22,579 30,160 Agrikultur 17,114 19,647 27,800 32,516 Eksakt videnskab 21,289 22,469 30,970 33,803 Biologi 22,660 25,589 36,167 41,647 Ingeniør 24,758 26,612 38,768 42,357 Sundhed 21,219 25,310 40,243 51,358 Humaniora 20,955 26,196 40,885 54,001 Ialt 143,724 165,238 247,221 298,466
  13. 14. Udvikling i investeringer Biologi og ingeniørvidenskab er i de områder der modtager flest financieringsmidler. CNPq's direkte investeringer til ph.d'ere pr. hovedområde (tusinde R$)   2000 2002 2004 2006 Sprog og kunst 14,260 15,870 21,998 25,347 Social videnskab 28,494 33,799 38,378 45,687 Humaniora 50,042 60,054 79,949 92,791 Sundhed 36,927 42,685 62,906 94,103 Agrikultur 57,472 72,967 92,425 109,670 Eksakt videnskab 76,931 82,897 128,284 143,715 Biologi 77,883 82,163 124,118 155,861 Ingeniørvidenskab 99,653 120,594 158,333 171,792 Ialt 443,660 513,031 708,394 840,972
  14. 15. Hvad siger den bibliometriske analyse Om hvad der ér lavet sammen
  15. 16. Dansk – Brasilianske sampublikationer <ul><li>Danmark – Brasilien total </li></ul><ul><li>Danmark – Brasilien alene </li></ul>Emneområde Hele perioden 2007-2003 2002-1998 1997-1993 Physics 36,76% 15,65% 45,08% 61,88% Clinical Medicine 13,74% 20,77% 8,71% 8,29% Biology & Biochemistry 7,67% 8,95% 8,71% 4,97% Space Science 7,18% 9,58% 5,68% 5,52% Plant & Animal Science 5,20% 5,75% 6,06% 3,87% Chemistry 3,59% 3,19% 4,55% 2,21% Environment/Ecology 3,34% 4,47% 3,79% 1,10% Engineering 3,22% 5,43% 1,52% 2,76% Neuroscience & Behavior 2,60% 2,56% 1,89% 1,66% Molecular Biology & Genetics 2,60% 3,51% 1,89% 1,66% Geosciences 2,35% 1,28% 4,92% 0,55% Agricultural Sciences 2,23% 4,47% 1,14% 0,55% Immunology 1,49% 3,51% 0,00% 0,00% Multidisciplinary 1,36% 2,24% 1,14% 0,55% Mathematics 1,24% 2,24% 0,76% 0,00% Computer Science 1,24% 2,24% 0,00% 0,55% Microbiology 1,24% 0,96% 1,14% 2,21% Pharmacology & Toxicology 1,11% 0,32% 1,52% 1,10% Materials Science 0,99% 1,28% 1,14% 0,55% Psychiatry/Psychology 0,74% 1,28% 0,38% 0,00% Economics & Business 0,12% 0,32% 0,00% 0,00% Emneområde Hele perioden 2007-2003 Biology & Biochemistry 18,86% 17,20% Physics 16,57% 12,90% Clinical Medicine 13,71% 19,35% Agricultural Sciences 8,57% 12,90% Plant & Animal Science 8,00% 6,45% Chemistry 6,86% 4,30% Neuroscience & Behavior 3,43% 4,30% Molecular Biology & Genetics 3,43% 4,30% Space Science 2,86% 1,08% Mathematics 2,86% 2,15% Environment/Ecology 2,86% 2,15% Engineering 2,29% 4,30% Computer Science 2,29% 2,15% Materials Science 2,29% 2,15% Pharmacology & Toxicology 1,71% 1,08% Geosciences 1,71% 1,08% Microbiology 0,57% 1,08% Psychiatry/Psychology 0,57% 1,08% Multidisciplinary 0,57% 0,00%
  16. 17. Dansk – Brasilianske sampublikationer
  17. 18. Hvem har samarbejdet med Brasilien % andel Kum % Institution 44,15% 44,15% Univ Copenhagen 13,41% 57,56% Aarhus Univ 5,73% 63,29% Tech Univ Denmark 3,90% 67,20% Univ So Denmark 3,29% 70,49% Royal Vet & Agr Univ 1,83% 72,32% Univ Copenhagen Hosp 1,71% 74,02% Aarhus Univ Hosp 1,46% 75,49% State Serum Inst 1,46% 76,95% Carlsberg Lab 1,34% 78,29% Nordita 0,98% 79,27% Natl Board Hlth 0,85% 80,12% Univ Aalborg 0,85% 80,98% Riso Natl Lab 0,85% 81,83% Natl Environm Res Inst 0,73% 82,56% Hvidovre Univ Hosp 0,61% 83,17% Skejby Univ Hosp 0,61% 83,78% Danish Lithosphere Ctr 0,61% 84,39% Danish Meteorol Inst 0,61% 85,00% Bispebjerg Hosp 0,61% 85,61% Roskilde Univ Ctr 0,61% 86,22% Danish Inst Food & Vet Res 0,61% 86,83% Odense Univ Hosp 0,61% 87,44% Danish Canc Soc 0,61% 88,05% Copenhagen Univ Hosp 0,49% 88,54% Herlev Univ Hosp
  18. 19. Hvor er de andre lande - Frankrig Tyskland Sverige Italien Norge Finland England
  19. 20. og hvad laver de
  20. 21. Forskningsområderne Interesser, synergier, partnere og så nogle eksempler
  21. 22. Danske interesser - sundhed <ul><li>Epidemiologi </li></ul><ul><li>Stamceller </li></ul><ul><li>Kirurgi </li></ul><ul><li>Rehabilitering </li></ul><ul><li>Molekylær medicin </li></ul><ul><li>Endocrinology </li></ul><ul><li>Oncology </li></ul><ul><li>Orthopedics </li></ul><ul><li>Biochemistry and clinical pathology </li></ul><ul><li>Human genetics </li></ul><ul><li>Allergy </li></ul><ul><li>Pediatrics </li></ul><ul><li>Cancer research </li></ul><ul><li>Genomics/proteomics </li></ul><ul><li>Regenerative medicine </li></ul><ul><li>Pharmacology </li></ul><ul><li>Bioinformatics </li></ul><ul><li>Forskning i fedme/underernæring samt relaterede sygdomme </li></ul>Brasilien er kendt at være meget stærke inden for forskning i sundhed f.eks. inden for epidemiologi, stamceller, kirurgi og rehabilitering
  22. 23. Synergier - sundhed <ul><li>Cancer </li></ul><ul><ul><li>Prevention to avoid cancer from being developed. </li></ul></ul><ul><ul><li>Early detection of cancer </li></ul></ul><ul><ul><li>Biomarkers and drug targets. </li></ul></ul><ul><ul><li>Molecular epidemiology of cancer </li></ul></ul><ul><li>Vacciner </li></ul><ul><ul><li>HIV, malaria, tuberculosis, hepatitis </li></ul></ul>Danske mærkesager – FP7
  23. 24. Relevante partnere - sundhed UFBA UNICAMP UNIFESP UFRGS USP FIOCRUZ UFMG
  24. 25. Danske interesser - IKT <ul><li>Kognitive kommunikation </li></ul><ul><li>Emerging Technologies </li></ul><ul><li>Multimedie, applikationer og services </li></ul><ul><li>Netværks arkitektur </li></ul><ul><li>Positionering og lokalisering </li></ul><ul><li>Telehealth </li></ul><ul><li>Telekommunikation </li></ul><ul><li>Imagebehandling (visionering) </li></ul><ul><li>Højniveauprogrammering </li></ul><ul><li>Software engineering </li></ul><ul><li>Kunstig intelligens og modulære robotter </li></ul><ul><li>Klassisk robotteknologi/anvendt matematik </li></ul><ul><li>Computer vision systemer </li></ul><ul><li>Embedded systemer </li></ul>
  25. 26. Synergier - IKT <ul><li>Danske klynger </li></ul><ul><li>Robotteknologi </li></ul><ul><li>Imaging/vision/3D </li></ul><ul><li>Trådløs og optisk kommunikation </li></ul><ul><li>Sensorteknologi </li></ul><ul><li>software/pervasive computing </li></ul><ul><li>ITEK og mekatronik </li></ul><ul><li>Data networking og fables semiconductors </li></ul><ul><li>Wireless </li></ul><ul><li>Brasilianske fordele </li></ul><ul><li>Stærke højteknologisk klostre i: </li></ul><ul><ul><li>Campinas (Telekommunikation, embedded systems) </li></ul></ul><ul><ul><li>Sao Jose dos Campos ( Embraer, Robot) </li></ul></ul><ul><ul><li>Sao Carlos (Robot, programmering) </li></ul></ul><ul><li>Mange højteknologiske virksomheder til at aftage forskningsresultater </li></ul>
  26. 27. Relevante partnere - IKT UNICAMP CPqD UFRGS USP UFMG
  27. 28. Danske interesser - Landbrug <ul><li>Food Science </li></ul><ul><ul><li>Muscle biology and meat science </li></ul></ul><ul><ul><li>Milk and egg science </li></ul></ul><ul><ul><li>Plant food science </li></ul></ul><ul><ul><li>Quality differentiation of raw materials </li></ul></ul><ul><ul><li>Healthy foods that promote well-being </li></ul></ul><ul><ul><li>Food Processing technology </li></ul></ul><ul><li>Food Technology </li></ul><ul><ul><li>Quality of food incl. eating quality, functionality, health effects and safety . </li></ul></ul><ul><ul><li>Product quality </li></ul></ul><ul><ul><li>Gentle methods for industrial processing of foods </li></ul></ul><ul><li>Agricultural Engineering </li></ul><ul><ul><li>Environment and Climate Engineering </li></ul></ul><ul><ul><li>Automation and System Engineering </li></ul></ul><ul><ul><li>Machines </li></ul></ul><ul><li>Organic farming </li></ul><ul><li>Policy instruments and regulation </li></ul><ul><li>Plant production </li></ul><ul><li>Safety: food safety and animal safety </li></ul><ul><li>Short chain sustainable food systems development </li></ul><ul><li>Traceability in practice and IKT </li></ul>Når først deres infrastruktur er på plads bliver de vores værste konkurrent Hvis ikke vi forsker med dem gør nogle andre det (Canadierne)
  28. 29. Synergier - Landbrug <ul><li>Brasilien ligesom Danmark </li></ul><ul><ul><li>Har veludviklet forskning inden for landbrug </li></ul></ul><ul><ul><li>Er et landbrugsland </li></ul></ul><ul><li>Vi er bedre på svine- og fjerkræsproduktion og processer samt landbrugsmaskiner </li></ul><ul><li>De er bedre på kvægavl og soja </li></ul><ul><li>Stort potentiale i højværdiprodukter fra affald og soja m.m. – Waste to Value </li></ul>
  29. 30. Relevante partnere - Landbrug UNICAMP IAC UFRGS UEL USP UFMG UFV UNESP EMBRAPA UFSC
  30. 31. Danske interesser – Nanotech <ul><li>Funktionelle materialer bl.a. Nanocoatings, tribological coatings, nano-composites, polymers, nano-fibers, atomic-scale design of materials </li></ul><ul><li>Energi bl.a. Catalysis, energy storage, Thermoelectric-materials, solar cells, bio-fuels, hidrogen-storage </li></ul><ul><li>Nano drug delivery, bioimaging, biofilm, nanotoxicology, ananoethics, nanobiosencors, nanodrug design og implants </li></ul><ul><li>genomics/proteomics </li></ul><ul><li>stem cell research </li></ul><ul><li>DNA </li></ul><ul><li>Biosensors, anti-biofouling surfaces, functional food, food safety </li></ul><ul><li>Nano-photonics og nano-electronics </li></ul><ul><li>Tyndfilm </li></ul><ul><li>Nano-biotechnology </li></ul><ul><li>nano-biotechnology </li></ul><ul><li>cancer research </li></ul><ul><li>regenerative medicine </li></ul><ul><li>pharmacology </li></ul><ul><li>bioinformatics </li></ul>Man har et godt kendskab til brasiliansk forskning inden for området og har et eksisterende samarbejde med ”Brazilian Synchotron Light Laboratory” Fact Finding Mission Nanotechnology in Brazil
  31. 32. Synergier - Nanotech <ul><li>Danske interesserede </li></ul><ul><li>iNano – Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus </li></ul><ul><li>Institut for fysik og nanoteknologi – Aalborg </li></ul><ul><li>Det medicinske område– og mange andre </li></ul><ul><li>Brasilianske delområder* </li></ul><ul><li>Nanobioteknologi </li></ul><ul><li>Nanobiostructures </li></ul><ul><li>Nanofotonics </li></ul><ul><li>Molecular Nanotechnology </li></ul><ul><li>Nanobiomagnetism </li></ul><ul><li>Nanovidenskab </li></ul><ul><li>CNT </li></ul><ul><li>Nanocoating </li></ul><ul><li>Nanoglicobiotechnology </li></ul><ul><li>Nanokosmetik </li></ul>*) NanoForumEULA, 2009 Med det kendskab der er til forskning i Brasilien ser man muligheder inden fysik og kemi. Desuden søger man decideret forskningspartnere, inden for Biophotonics.
  32. 33. Relevante partnere - Nanotech UNICAMP INLS UFRGS USP UFMG UNESP EMBRAPA
  33. 34. Danske interesser – Biotech <ul><li>Aqueous recipients </li></ul><ul><li>Bio energy and biomaterials </li></ul><ul><li>Bioprocesses </li></ul><ul><li>Biotechnology: primarily on human </li></ul><ul><li>Flow Doctrine </li></ul><ul><li>Glass </li></ul><ul><li>Nan biotechnology (RNAs, lipids) </li></ul><ul><li>Nan medicine </li></ul><ul><ul><li>Nan drugs Targeting Cancer Stem Cells </li></ul></ul><ul><li>Plastics </li></ul><ul><li>Plant Biotechnology </li></ul><ul><li>Protein Biophysics </li></ul><ul><li>Quick systematisation of diseases </li></ul><ul><li>Prevention and control of diseases in seed </li></ul><ul><li>Separation </li></ul><ul><li>Soil and waste </li></ul><ul><li>Supramol. Chemistry </li></ul><ul><li>Urban water </li></ul><ul><li>Design and modelling </li></ul><ul><li>Advanced bioreactors, </li></ul><ul><li>Membrane bioreactors </li></ul>Brasiliens stofbibliotek fra planteekstrakter er interessant og man gennem fælles forskningsprojekter vil kunne opnå konkrete resultater såsom patenter, produkter m.m. til kommercialisering.
  34. 35. Synergier - Biotech <ul><li>Danske muligheder </li></ul><ul><li>Biomedicin til mennesker kunne være til: </li></ul><ul><ul><li>Kræftpatienter </li></ul></ul><ul><ul><li>Alzheimers patienter </li></ul></ul><ul><ul><li>Patienter med type 2 diabetes </li></ul></ul><ul><ul><li>Anti-inflamatoriske produkter </li></ul></ul><ul><ul><li>Antibiotika </li></ul></ul><ul><li>Brasiliens fordele </li></ul><ul><li>Brasiliens stofbibliotek fra planteekstrakter </li></ul><ul><li>Biodiversitet </li></ul><ul><li>Markant andel af verdens akademiske produktion* </li></ul><ul><li>Mange andre lande samarbejder med Brasilien allerede </li></ul>*) Thomson Reuters
  35. 36. Relevante partnere - Biotech UNICAMP UFRGS USP UFMG UNESP FIOCRUZ UFRJ UnB
  36. 37. Danske interesser - Energi <ul><li>Bio fuels and catalysis </li></ul><ul><li>Chemical Engineering </li></ul><ul><li>Environment </li></ul><ul><li>Ethanol </li></ul><ul><li>Renewable energy (wave, wind, solar, biomass) </li></ul><ul><li>Methanol </li></ul><ul><li>Biodiesel </li></ul><ul><li>Renewable energy (wave, wind, solar, biomass) </li></ul><ul><li>Smart energy </li></ul><ul><li>Management and IT practices, including environmental and energy management </li></ul><ul><li>Materials, etc. </li></ul><ul><ul><li>Making advanced market analyses </li></ul></ul><ul><li>Future energy forms and infrastructure </li></ul>
  37. 38. Synergier - Energi <ul><li>Danske muligheder </li></ul><ul><li>Ethanol </li></ul><ul><li>Biobrændsel </li></ul><ul><li>Olie </li></ul><ul><li>Gas </li></ul><ul><li>Vind </li></ul><ul><li>Brasiliens fordele </li></ul><ul><li>Stor erfaring på biobrændsel </li></ul><ul><li>Olie og gas </li></ul><ul><li>Mange ressourcer </li></ul>
  38. 39. Relevante partnere - Energi UNICAMP UFRGS USP UFMG UFRJ UnB EMBRAPA CTC
  39. 40. Konklussion <ul><li>Andre lande er inde eller på vej, men stadig grad af “first mover advantage” </li></ul><ul><li>Nogen grad af samarbejde eksisterer, men er ikke organiseret/systematiseret </li></ul><ul><li>Brasiliansk forskning er vokset kraftigt og trenden ser ud til at fortsætte </li></ul>Det er ikke nødvendigt at låse sig fast på enkelte overordnede temaer, men motiverer til samarbejde gennem øget information
  40. 41. Væsentligste universiteter i forhold til fokusområder
  41. 42. Besøgsprogram <ul><li>Universiteter: </li></ul><ul><li>USP </li></ul><ul><li>UNESP </li></ul><ul><li>UNICAMP </li></ul><ul><li>UFRGS </li></ul><ul><li>UFMG </li></ul><ul><li>UFRJ </li></ul><ul><li>Dertil kommer: </li></ul><ul><li>FIOCRUZ </li></ul><ul><li>LNLS </li></ul><ul><li>EMBRAPA </li></ul><ul><li>CBTE </li></ul><ul><li>IPT </li></ul>

×