Fakta om Danmark – Læremateriale til medborgerskabsprøvenApril 2011                                            Kommuner   ...
Indledning    		    Fakta om Danmark    – læremateriale til medborgerskabsprøven    Fakta om Danmark er et læremateriale, ...
Nogle ord i fakta-arkene er markeret med symbolet *. Det be-    tyder, at ordet er forklaret nærmere i en ordliste, som ko...
FAKTA-ARK 1    Det danske arbejdsmarked    I Danmark har de fleste voksne mænd og kvinder et arbejde.    Man taler generel...
Hvordan fungerer det danske arbejdsmarked?    I nogle lande er der tradition for, at det er parlamentet og    regeringen, ...
Fagforeninger    Fagforeningerne repræsenterer lønmodtagerne og varetager*    medlemmernes interesser over for arbejdsgive...
Arbejdsforhold    Når man bliver ansat på en arbejdsplads, har man krav på at få    et ansættelsesbevis*. I det står der f...
Flexicurity    I Danmark er det relativt let at ansætte og fyre folk. Det er fx let    for arbejdsgiveren at ansætte nye m...
Hvis man ikke er medlem af en a-kasse og mister sit arbejde,    kan man søge om starthjælp eller kontanthjælp hos kommunen...
Ordliste     ansættelsesbevis   dokument, der viser, at man er ansat på en bestemt arbejdsplads.     dække              pa...
FAKTA-ARK 2     Skole og uddannelse     Skole og uddannelse betyder meget i Danmark, da de fleste job kræver,     at man h...
Folkeskolen     De fleste børn i Danmark begynder deres skolegang i folkeskolen.     Folkeskolen er gratis for alle børn o...
Fra folkeskolens 8. klasse får eleverne karakterer i en række fag     mindst to gange om året. Det hedder standpunktskarak...
Der er fire forskellige gymnasiale uddannelser:     •	det almene gymnasium (studentereksamen, stx)                     FOR...
De videregående uddannelser     Langt de fleste unge, der har taget en gymnasial uddannelse,     fortsætter på en videregå...
Voksen- og efteruddannelse     Uddannelse er ikke kun for unge mennesker. Der er flere og     flere voksne mennesker, som ...
Ordliste     afgørende             som betyder meget/meget vigtig.     elevråd               gruppe af skoleelever, der re...
FAKTA-ARK 3     Transport     Det er relativt let at komme rundt i Danmark. Vejnettet er godt udbygget,     og til flere ø...
Veje, broer og offentlig transport     Danmark har et godt vejnet. Det danske vejnet er et af de tæt-     teste i verden, ...
Forhold for bilister     Der gælder en lang række regler for bilister i Danmark.     Kørekort     Man skal have et gyldigt...
Alkohol og rusmidler     Der er en grænse for, hvor meget alkohol man må have i blodet,     hvis man kører bil i Danmark. ...
Ordliste     autoriseret         som er (officielt) godkendt til eller har tilladelse til at praktisere                   ...
FAKTA-ARK 4     Familieliv     Det er de enkelte familiers eget ansvar, at livet i familien fungerer godt,     og at børne...
Ægteskab, parforhold og skilsmisse     Man kan blive gift på rådhuset, i den danske folkekirke eller i et     trossamfund*...
Graviditet, fødsel og barselsorlov     Gravide har ret til en række undersøgelser hos læge og jorde-     moder. Formålet m...
Det er kommunerne, der skal tilbyde pasning, og det er forskelligt     fra kommune til kommune, hvilke tilbud der er. De m...
De unge er ifølge loven myndige, når de fylder 18 år. Det betyder     bl.a., at de har stemmeret, og at de kan tage køreko...
Ordliste     amning               det, at moderen giver sit lille barn mælk fra brystet.     anmelde              give bes...
FAKTA-ARK 5     Forenings- og fritidsliv     I Danmark er der en lang tradition for at danne foreninger. Her mødes     men...
Foreningslivet i Danmark     I Danmark er en meget stor andel* af befolkningen medlem af     en forening. Faktisk er omkri...
Man skal normalt betale et kontingent* til foreningen, for at     barnet kan være medlem. Kontingentet skal være med til a...
Aftenskoler     Mange borgere i Danmark går på aftenskoler, hvor man kan få     undervisning i mange forskellige emner om ...
Biblioteker     Der er biblioteker i alle kommuner. De er et tilbud til alle borgere.     Her kan man gratis låne bøger. B...
Ordliste     andel                del/part.     dyrevelfærd          det, at dyr er sunde og har det godt.     kontingent ...
FAKTA-ARK 6     Sundhed og sygdom     Alle borgere kan komme til lægen eller på hospitalet, hvis det er nødvendigt.     La...
Sundhedskort, praktiserende læge, medicin     og apoteker     Når man bliver registreret i folkeregisteret i en kommune, f...
Det offentlige yder tilskud* til det meste receptpligtige medicin.     Tilskuddet afhænger af, hvor meget medicin man købe...
Tandpleje     Alle børn i Danmark kan få gratis tandpleje, indtil de fylder 18 år.     Et barn bliver normalt indkaldt* ti...
Ordliste     afslag               et nej til fx en ansøgning.     forebygge sygdomme   prøve at sørge for, at folk ikke bl...
FAKTA-ARK 7     Natur og miljø     Der er mange muligheder for at opleve den danske natur. Og man må     færdes* i de fles...
Den danske natur     Tidligere var Danmark næsten helt dækket af skov. Men sådan     er det ikke mere. I dag bliver næsten...
Regler om at færdes i naturen     Det er vigtigt at tage hensyn til dyr og planter, når man færdes     i naturen. Derfor e...
Regler om affald og forurening     Det er vigtigt at tænke på naturen, når man smider affald ud.     Det gælder både for d...
Ordliste     forsvarligt   på en acceptabel måde/på en måde, som ikke er farlig eller dårlig                   for nogen. ...
FAKTA-ARK 8     Traditioner og mærkedage     Som i mange andre lande er der i Danmark en række dage i løbet af     året, h...
Fastelavn     Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er en forårsfest, der     går helt tilbage til Oldtidens Romerri...
Pinse     Den kristne pinse bliver holdt syv uger efter påske. Den bliver     holdt til minde om, at Helligånden kom ned t...
Nytår     Nytåret fejres i Danmark den 31. december om aftenen, hvor     der bliver holdt fester og skudt fyrværkeri af. N...
Ordliste     efter sydamerikansk forbillede   ligesom i Sydamerika.     hedensk                          ikke kristen og m...
FAKTA-ARK 9     Danmarks geografi og befolkning     Danmark ligger i den nordlige del af Europa og er en del af Skandinavi...
Danmarks geografi     Danmark er geografisk et lille land. Dets areal er kun på     lidt mere end 43.000 km², når man ikke...
Der er mange broer i Danmark. Nogle af de vigtigste er:     •	Lillebæltsbroerne, der forbinder Jylland og Fyn over     	 f...
Ordliste     dækket af marker og skove   med planter eller træer over det hele.     farvand                     område med...
FAKTA-ARK 10     Grundloven – Danmarks forfatning     Danmarks Riges Grundlov er Danmarks forfatning*. Til daglig kalder  ...
Grundloven     Danmark har en demokratisk styreform, dvs. folkestyre. Danmark               Danmarks første frie forfatnin...
Statsmagtens tredeling     Statsmagten er ikke samlet ét sted, men opdelt i en lovgivende,     en udøvende og en dømmende ...
Ordliste     forfatning             grundlæggende (basale) regler for, hvordan en stat skal styres                        ...
FAKTA-ARK 11     Folketing og regering     Danmarks parlament hedder Folketinget. Folketinget arbejder på     Christiansbo...
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Fakta om denmark.pdf
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Fakta om denmark.pdf

1,776 views

Published on

Published in: Education
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,776
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
6
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Fakta om denmark.pdf

  1. 1. Fakta om Danmark – Læremateriale til medborgerskabsprøvenApril 2011 Kommuner og regioner i Danmark pr.1. januar 2008 NORDFYN
  2. 2. Indledning Fakta om Danmark – læremateriale til medborgerskabsprøven Fakta om Danmark er et læremateriale, som deltagere i medborgerskabsprøven skal anvende i deres forberedelse til prøven. Fakta om Danmark omhandler de emner, som man kan få spørgsmål om til medborgerskabsprøven. Lærematerialet Fakta om Danmark giver svar på de spørgsmål, man vil kunne få til medborgerskabsprøven. Fakta om Danmark er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Fakta om Danmark er det eneste officielle materiale, som forbereder til medborgerskabsprøven. Hvis der fx på in- ternettet tilbydes andre forberedelsesmaterialer til medborg- erskabsprøven, er der tale om materialer, som ikke er godkendt af ministeriet. Disse materialer kan derfor ikke anvendes som et alternativ til Fakta om Danmark. Fakta om Danmark bliver kun offentliggjort på Integrationsmini- steriets hjemmeside www.nyidanmark.dk og findes ikke i en trykt version. Fakta om Danmark består af 19 fakta-ark om Danmark, der hvert omhandler ét afgrænset emne: Fakta-ark 1 Det danske arbejdsmarked Fakta-ark 2 Skole og uddannelse Fakta-ark 3 Transport Fakta-ark 4 Familieliv Fakta-ark 5 Forenings- og fritidsliv Fakta-ark 6 Sundhed og sygdom Fakta-ark 7 Natur og miljø Fakta-ark 8 Traditioner og mærkedage Fakta-ark 9 Danmarks geografi og befolkning Fakta-ark 10 Grundloven – Danmarks forfatning Fakta-ark 11 Folketing og regering Fakta-ark 12 Det lokale selvstyre Fakta-ark 13 Folkestyret i praksis – Valg og partier Fakta-ark 14 Det danske retssamfund Fakta-ark 15 Det danske velfærdssamfund Fakta-ark 16 Religion og kirke Fakta-ark 17 Ligestilling Fakta-ark 18 Danmark og verden Fakta-ark 19 Danmarks historie Fakta-arkene kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan således læse dem i den rækkefølge, man ønsker.2
  3. 3. Nogle ord i fakta-arkene er markeret med symbolet *. Det be- tyder, at ordet er forklaret nærmere i en ordliste, som kommer lige efter det pågældende fakta-ark. Hvis der er andre ord, man har svært ved at forstå i fakta-arkene, er det vigtigt, at man undersøger, hvad ordet betyder – fx ved at slå det op i en ordbog. Der indgår en række fakta-bokse og billeder i fakta-arkene. Man skal være opmærksom på, at der til prøven også kan blive stillet spørgsmål, som handler om det, der står i fakta-boksene eller i billedteksten. På www.nyidanmark.dk kan man finde vejledningen Informa- tion til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven. Vejledningen forklarer bl.a., • hvilken legitimation man skal fremvise, når man skal deltage i medborgerskabsprøven • hvor mange spørgsmål man vil få til medborgerskabsprøven • hvad man skal gøre, hvis man ønsker at søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler til prøven • hvad man skal gøre, hvis man ønsker at klage over fx bedøm- melsen af sin prøve. Det er vigtigt, at man læser vejledningen grundigt. Vejledning- en vil også blive udleveret, når man tilmelder sig medborger- skabsprøven.3
  4. 4. FAKTA-ARK 1 Det danske arbejdsmarked I Danmark har de fleste voksne mænd og kvinder et arbejde. Man taler generelt meget om sit arbejde i Danmark, og for mange borgere betyder arbejdet meget for deres identitet. Det har også stor betydning for samfundet, at så mange som muligt arbejder – bl.a. fordi der så bliver betalt flere penge i skat, og der dermed er flere penge til fx hospitaler, skoler og børnepasning. På dette ark kan du læse mere om fx: • hvordan det danske arbejdsmarked fungerer • fagforeninger • arbejdsforhold • tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter • flexicurity • hvilke muligheder der er, hvis man mister sit arbejde.4
  5. 5. Hvordan fungerer det danske arbejdsmarked? I nogle lande er der tradition for, at det er parlamentet og regeringen, som bestemmer, hvordan arbejdsmarkedet skal HVOR MANGE ARBEJDER fungere. Men sådan er det ikke i Danmark. Her er det kun få I DANMARK? regler om ansættelsesforhold, som er bestemt i lovgivningen. Det er de to parter på arbejdsmarkedet (lønmodtagerne og I alt 75,6 % af de 16-64-årige har et arbejde. arbejdsgiverne), som sammen finder ud af, hvilke regler der skal være for fx løn, arbejdstid, ferie og andre ansættelsesvilkår. 73,4 % af kvinderne har et arbejde. Fagforeningerne repræsenterer lønmodtagerne, og arbejds- 77,8 % af mændene har et arbejde. giverorganisationerne repræsenterer arbejdsgiverne. (2009) De to parter mødes og forhandler med hinanden for at indgå kollektive overenskomster. Det er aftaler om, hvilke regler for løn, arbejdstid m.m. der skal være i aftaleperioden (som oftest varer to år). Begge parter skal rette sig efter overenskomsten. Hvis de ikke kan blive enige om en overenskomst, har de to parter forskellige muligheder: Fagforeningerne kan fx organi- sere strejker. Det betyder, at medlemmerne standser arbejdet, indtil der er indgået en overenskomst. HVAD ARBEJDER FOLK I DANMARK MED? Landbrug, fiskeri, råstoffer 2% Industri, energi- og vandforsyning 14 % Bygge- og anlægs- virksomhed 6% Handel, hotel, restaurant, transport 23 % Information, kommunikation 5% Finansiering, forretningsservice 13 % Arbejdsgiverne kan fx lave lockout. Det betyder, at de ansatte, Offentlige og personlige der er medlem af en fagforening, ikke må komme på arbejde, tjenesteydelser 38 % før der er indgået en overenskomst. Arbejdsgiverne udbetaler ikke løn til de ansatte, der strejker, eller til ansatte, der er ramt (2010) af lockout. Oftest bliver parterne dog enige om en overens- komst uden at anvende strejke eller lockout.5
  6. 6. Fagforeninger Fagforeningerne repræsenterer lønmodtagerne og varetager* medlemmernes interesser over for arbejdsgiverne. Fagforening- HVOR MANGE ER MEDLEM AF erne er på den måde med til at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår. EN FAGFORENING? De fleste lønmodtagere i Danmark er medlem af en fagforening. Ca. 72 % af lønmodtagerne i Danmark er medlem af en fag- Det koster penge at være medlem af en fagforening. Man beta- forening. (2010) ler kontingent*. Normalt betaler man kontingent for enten én eller tre måneder ad gangen. TRE STORE FAGFORENINGER HK Fagforeningen HK repræsenterer primært personer, der arbejder med handel eller kontor. Det kan fx være butiksansatte, laborant- er, sekretærer, receptionister og Fagforeningerne er normalt opdelt efter fag og arbejdsområde. klinikassistenter. Fx er nogle fagforeninger for håndværkere, mens andre er for FOA butikspersonale eller kontoransatte. De fleste vælger en fag- FOA repræsenterer primært forening, som dækker* deres fag og det område, de arbejder personer ansat i hjemmeplejen, inden for. Hvis man er i tvivl, når man skal vælge, kan man fx brandmænd, kantinepersonale, spørge sine kolleger, hvilken fagforening de er medlem af. Man rengøringsassistenter m.m. kan også spørge sin arbejdsgiver. 3F 3F repræsenterer typisk ansatte Men man skal ikke være medlem af en fagforening. Det er fri- i industrien og ansatte, der ar- villigt. Man bestemmer selv, om man vil være medlem. bejder med transport og byggeri Hverken arbejdsgiveren eller kollegerne må tvinge en ansat til – fx svejsere, chauffører, murere at være medlem af en fagforening eller til at være medlem af en og tømrere. bestemt fagforening. Man kan ikke blive fyret, fordi man melder sig ind i eller ud af en fagforening, og ved en ansættelse må en arbejdsgiver ikke lægge vægt på*, om man er medlem af en fagforening.6
  7. 7. Arbejdsforhold Når man bliver ansat på en arbejdsplads, har man krav på at få et ansættelsesbevis*. I det står der fx: ARBEJDSTID OG FERIE • hvad slags arbejde man skal lave I Danmark er den normale arbejds- • hvornår man skal starte tid 37 timer om ugen. • hvor mange timer man skal arbejde om ugen Alle lønmodtagere har ret til fem • hvad man får i løn og eventuelt tillæg ugers ferie om året. • om man har ret til ferie med løn • hvilken overenskomst man er dækket af* Nogle lønmodtagere har ret til • hvor langt varsel* arbejdsgiveren skal give ved fyring. ferie med løn. Hvis man er omfattet af en kollek- Både arbejdsgiveren og lønmodtageren skal skrive under på, at tiv overenskomst, har man ofte de vil rette sig efter det, der står i ansættelsesbeviset. ret til en sjette ferieuge ud over de fem ugers ferie. Tillidsrepræsentanter og sikkerheds- repræsentanter På mange arbejdspladser vælger de ansatte en tillidsrepræsen- tant. Det er typisk på arbejdspladser med mere end ti ansatte. Tillidsrepræsentanten har to vigtige opgaver: at repræsentere de ansatte over for arbejdsgiveren og at repræsentere fagfor- eningen på arbejdspladsen. Man kan få hjælp af tillidsrepræ- sentanten, hvis man fx vil tale om sine arbejdsforhold. Tillidsrepræsentanten kan så snakke med arbejdsgiveren, hvis der er et problem, der skal løses. De ansatte vælger normalt også en sikkerhedsrepræsentant. Sikkerhedsrepræsentanten skal holde øje med arbejdsmiljøet og være opmærksom på, om de ansatte har det rigtige sikker- hedsudstyr. Det kan fx være en maske, hvis man arbejder med maling, eller en hjelm, hvis man arbejder på en byggeplads. Hvis arbejdsgiveren ikke har sørget for, at sikkerheden er i orden, kan sikkerhedsrepræsentanten gribe ind*.7
  8. 8. Flexicurity I Danmark er det relativt let at ansætte og fyre folk. Det er fx let for arbejdsgiveren at ansætte nye medarbejdere i en periode, hvor der er meget arbejde i virksomheden. Omvendt er det også let at fyre medarbejdere, når der ikke er så meget arbejde. Det gør det meget fleksibelt for arbejdsgiveren at planlægge arbejdet. Til gengæld er de ansatte sikret økonomisk, fordi de kan få økonomisk støtte, hvis de bliver fyret. Normalt kan de nemlig få dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge), hvis de er medlem af en a-kasse. Hvis de ikke er medlem af en a-kasse, kan de normalt få kontanthjælp eller starthjælp ved at henvende sig til kommunen. Desuden kan mange også bruge en periode med arbejdsløshed til efteruddannelse. Det betyder, at danske løn- modtagere skifter job mange gange i løbet af livet sammenlignet med en række andre europæiske lande. Den danske arbejdsmarkedsmodel bliver ofte kaldt for flexicurity. Det står for flexibility (fleksibilitet) og security (sikkerhed). Muligheder, hvis man mister sit arbejde Hvis man mister sit arbejde, kan man få hjælp til at finde et nyt arbejde hos jobcentret. Jobcentrets vigtigste opgaver er at hjælpe arbejdsløse med at finde et job og hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere. Jobcentret lægger sammen med den arbejdsløse en plan for, hvordan han eller hun kan finde et job. Det er selvfølgelig éns eget ansvar at finde et job. Men man kan altså få hjælp til det. Det er også på jobcentret, man skal registrere sig som ledig, hvis man gerne vil modtage økonomisk støtte som arbejdsløs. De fleste lønmodtagere i Danmark er medlem af en a-kasse. A-kasse står for arbejdsløshedskasse. Hvis man er medlem af HVOR MANGE ER MEDLEM AF en a-kasse, kan man normalt få dagpenge (arbejdsløshedsdag- EN A-KASSE? penge), hvis man mister sit arbejde. Ofte skal man have været medlem af en a-kasse i mere end et år, før man kan få udbetalt Ca. 71 % af lønmodtagere i Danmark er medlem af en arbejdsløshedsdagpenge. Man skal være medlem af en a-kasse a-kasse. (2010) for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge. Det koster penge at være medlem af en a-kasse. Man betaler kontingent. Normalt betaler man kontingent for enten én eller tre måneder ad gangen. Man har selv ansvaret for at melde sig ind i en a-kasse og skal altså selv sørge for at melde sig ind. Man bestemmer selv, om man vil være medlem af en a-kasse. A-kasser er normalt inddelt efter fagområder på samme måde som fagforeninger. Hvis man er i tvivl om, hvilken a-kasse der passer til éns arbejde, kan man spørge sine kolleger, hvilken a-kasse de er medlem af. Man kan også spørge sin fagforening, hvis man har en. Man kan godt melde sig ind i en a-kasse, selv om man ikke er medlem af en fagforening.8
  9. 9. Hvis man ikke er medlem af en a-kasse og mister sit arbejde, kan man søge om starthjælp eller kontanthjælp hos kommunen. Men man kan ikke få kontanthjælp eller starthjælp, hvis man har formue eller har en ægtefælle, der kan forsørge* én. Man modtager normalt et mindre beløb i starthjælp og kontanthjælp end i arbejdsløshedsdagpenge. For at få arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp skal man være parat til at tage et arbejde. Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man er arbejdsløs, kan a-kassen eller jobcentret tilbyde én et job. Det skal man som udgangspunkt tage imod – ellers mister man sin økonomiske støtte. Man skal også tage imod andre tilbud, som jobcentret kan give. Det kan fx være kurser eller praktik i en virksomhed. Det kaldes for aktivering. Man skal også selv aktivt søge job. A-kassen eller jobcentret kan kræve, at man beviser, hvilke job man har søgt.9
  10. 10. Ordliste ansættelsesbevis dokument, der viser, at man er ansat på en bestemt arbejdsplads. dække passe til/gælde. dækket af som gælder. forsørge sørge for, at en person får mad, tøj og andre ting, som han/hun har brug for. gribe ind blande sig for at lave om på noget. kontingent penge, man betaler for at være medlem af fx en forening. lægge vægt på mene, at noget er vigtigt. varetage tage sig af/sørge for/stå for. varsel normalt bliver man ikke fyret fra dag til dag - man får besked (varsel) om det et stykke tid før, fx nogle måneder.10
  11. 11. FAKTA-ARK 2 Skole og uddannelse Skole og uddannelse betyder meget i Danmark, da de fleste job kræver, at man har en uddannelse. Man kalder ofte det danske samfund for et videnssamfund. Det betyder, at stadig flere mennesker har et arbejde, hvor viden er den vigtigste ressource. Derfor spiller uddannelse en helt afgørende* rolle – både for børn, unge og voksne. På dette ark kan du læse mere om: • folkeskolen • ungdomsuddannelserne • de videregående uddannelser • voksen- og efteruddannelse.11
  12. 12. Folkeskolen De fleste børn i Danmark begynder deres skolegang i folkeskolen. Folkeskolen er gratis for alle børn og varer enten 10 eller 11 år. HVOR MANGE BØRN GÅR Børnene starter i børnehaveklassen, når de er omkring seks år I FOLKESKOLE? gamle. Her begynder børnene at lære bogstaver og tal. Efter børnehaveklassen følger 1. – 9. klasse. Efter 9. klasse kan man Ca. 82 % af børn i Danmark går i folkeskolen. 14 % går i fx friskole vælge at fortsætte i 10. klasse, inden man går videre i uddan- eller på privatskole, og 4 % går nelsessystemet eller ud på arbejdsmarkedet. på efterskole. (2009) Der er undervisningspligt i Danmark. Alle børn skal have mindst ti års undervisning. De fleste forældre vælger at sætte deres barn i folkeskolen. Forældrene kan dog også vælge, at barnet skal modtage undervisning andre steder end i folkeskolen. De kan fx vælge at sætte barnet i en friskole eller i en privatskole. Her skal forældrene betale direkte til skolen for barnets skole- gang. Det skal de ikke, hvis barnet går i folkeskolen. Det er et krav*, at børn på friskoler og privatskoler skal lære det samme som børn i folkeskolen. Undervisningen i folkeskolen skal sikre, at børnene lærer nok til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse. Der undervises i bl.a. dansk, engelsk, tysk, matematik, fysik, kemi, historie, samfundsforhold, kristendomskundskab, musik, idræt (sport) og hjemkundskab (madlavning). Et andet vigtigt formål med undervisningen i folkeskolen er at sikre, at børnene lærer at tænke kritisk og selvstændigt og der- med forberedes til at være borgere i et demokratisk samfund. Børnene lærer derfor at give udtryk for deres mening. Børnene kan også lave elevråd* og på den måde få indflydelse*, når der skal tages beslutninger på skolen. Endelig spiller det sociale element en vigtig rolle i folkeskolen. Børnene lærer at arbejde sammen i grupper og at løse problemer gennem samarbejde. Det er også en del af skolegangen, at eleverne sammen med lærerne deltager i fælles udflugter og lejrskoler. Normalt undervises eleverne klassevis, og piger og drenge under- vises normalt sammen. Undervisningen tager udgangspunkt i* den enkelte elevs behov. Skolen laver hvert år en skriftlig elev- plan for barnet. Elevplanen er en samlet status for, hvordan det går med den enkelte elev, og hvad der skal være fokus på i det kommende år for eleven. Forældrene har mulighed for at diskutere elevplanen med barnets lærere. I løbet af elevens skolegang gennemføres desuden natio- nale test i bl.a. læsning, engelsk, matematik og naturfag (fy- sik/kemi), der viser, hvordan den enkelte elev klarer sig. Hvis et barn har særlige behov, kan folkeskolen tilbyde specialunder- visning. Så kan barnet i nogle timer blive undervist alene eller sammen med andre børn med de samme behov.12
  13. 13. Fra folkeskolens 8. klasse får eleverne karakterer i en række fag mindst to gange om året. Det hedder standpunktskarakterer. 7-TRINS-SKALAEN Folkeskolen afsluttes med afgangsprøver i mange fag. Prøverne kan være både mundtlige og skriftlige. Prøverne bedømmes med 12 Den fremragende præstation karakterer. Den karakterskala, der anvendes i Danmark, hedder 10 Den fortrinlige præstation 7-trins-skalaen. Man har bestået en prøve, hvis man får karak- 7 Den gode præstation 4 Den jævne præstation teren 02 eller højere. Den højeste karakter er 12, og den lave- 02 Den tilstrækkelige præstation ste karakter er -3. 7-trins-skalaen bliver anvendt overalt i det 00 Den utilstrækkelige præstation danske uddannelsessystem. -3 Den ringe præstation Samarbejdet med forældrene er vigtigt i folkeskolen, og der bliver lagt vægt på*, at forældrene interesserer sig for barnets skolegang. Et par gange om året bliver forældrene inviteret til samtaler med barnets lærere for at tale om barnets skole- Foreningen Skole og Forældre gang. Det hedder skole-hjem-samtaler. Her får man at vide, er en sammenslutning af forældre, hvordan det går med barnets skolegang. Man kan også få gode der arbejder for at styrke samar- råd om, hvordan man bedst muligt støtter barnet i skolegangen. bejdet mellem skole og hjem. Forældrene har også mulighed for at deltage i et mere generelt samarbejde med skolen. Forældrene vælger nemlig en repræsen- tant til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen træffer afgørelser om den enkelte skole. Skolebestyrelsen tager bl.a. stilling til, hvordan samarbejdet mellem skolen og forældrene skal foregå. Det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for at dri- ve folkeskolen. Det er derfor den enkelte kommunalbestyrelse, som beslutter, hvor mange penge der skal bruges til de lokale folkeskoler, hvor mange folkeskoler der skal være i kommunen, hvor mange klasser og lærere der skal være m.m. I 9. eller 10. klasse kan eleverne vælge at gå på efterskole. En efterskole er en skole, hvor eleverne bor og modtager under- visning. Mange efterskoler lægger vægt på kreative og praktiske fag som fx musik og idræt. Mange vælger at gå på efterskole, fordi de gerne vil prøve noget nyt eller har behov for at komme hjemmefra i en periode. Det koster penge at gå på en efterskole. Ungdomsuddannelserne Efter folkeskolen vælger langt de fleste børn at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Der er i princippet to forskellige for- Ca. 83 % af børn i Danmark fort- mer for ungdomsuddannelser: de gymnasiale uddannelser og sætter på en ungdomsuddanelse, erhvervsuddannelserne. Hvad man vælger, afhænger af, hvad inden for tre måneder efter de har afsluttet folkeskolen. (2009) man ønsker at arbejde med i fremtiden. De gymnasiale uddannelser forbereder især de unge til vide- regående uddannelser og foregår normalt på gymnasier. På de offentlige gymnasier er undervisningen gratis. De fleste unge, der tager en gymnasial uddannelse, går ikke direkte ud på ar- bejdsmarkedet efter uddannelsen, men fortsætter på en anden uddannelse bagefter – fx på universiteter, professionshøjskoler eller handelshøjskoler.13
  14. 14. Der er fire forskellige gymnasiale uddannelser: • det almene gymnasium (studentereksamen, stx) FORDELINGEN AF STUDERENDE • højere forberedelseseksamen (hf) PÅ DE FIRE GYMNASIALE • højere handelseksamen (hhx) UDDANNELSER • højere teknisk eksamen (htx). Studentereksamen (stx) 61 % Hf 9 % På det almene gymnasium og hf arbejdes der i høj grad videre Højere handelseksamen (hhx) 21 % med de fag, som eleven har haft i folkeskolen: sprog, historie, Højere teknisk eksamen (htx) 9 % matematik, samfundsforhold, fysik, kemi, biologi m.m. Under- visningen foregår normalt på et alment gymnasium. Efter tre års (2009) undervisning kan man tage studentereksamenen. Hf tager to år. Efter folkeskolen kan man også vælge at tage en treårig højere handelseksamen, der normalt foregår på et handelsgymnasium. Her er der fokus på fag, der har med handel at gøre, fx økonomi, afsætning og international økonomi. Derudover undervises der også i fx sprog, matematik og samfundsforhold. Man kan også vælge den treårige højere tekniske eksamen, når man har afsluttet folkeskolen. Undervisningen foregår normalt på et teknisk gymnasium. Her er der fokus på naturvidenskabe- lige fag. Derudover undervises der også i fx sprog og matematik. Efter folkeskolen kan man også vælge en erhvervsuddannelse. De mange forskellige erhvervsuddannelser er alle rettet mod en bestemt slags job af teknisk eller praktisk art. Det kan fx være inden for områder som teknik, byggeri, mekanik, maskiner, jordbrug, gartneri eller handel og service. En erhvervsuddannelse kan føre til job som fx elektriker, kok, smed, butiksassistent, murer eller frisør. Man kan også vælge at tage en række videregående uddannelser efter erhvervsuddan- nelsen. En erhvervsuddannelse kan tage mellem 1½ og 5½ år, og en stor del af undervisningen foregår normalt som praktik i en virksomhed. Undervisningen er normalt gratis.14
  15. 15. De videregående uddannelser Langt de fleste unge, der har taget en gymnasial uddannelse, fortsætter på en videregående uddannelse. Der er også unge SU fra erhvervsuddannelserne, der fortsætter på en videregående uddannelse. En videregående uddannelse kan være kort (to år), SU er en forkortelse for Statens mellemlang (tre-fire år) eller lang (fem-seks år). Uddannelsesstøtte. Det er en økonomisk hjælp, man kan få, De fleste videregående uddannelser er gratis for borgere i når man uddanner sig. Danmark. De enkelte uddannelser har særlige adgangskrav. Det kan fx være krav om, at man har haft bestemte fag på sin Man skal være fyldt 18 år for at gymnasiale uddannelse, eller at man har et bestemt karakter- få SU. Desuden skal den uddannel- gennemsnit. se, man tager, være SU-berettiget. Man kan både få SU, når man De korte videregående uddannelser kaldes også erhvervsakade- tager en gymnasial uddannelse, miuddannelser og er rettet mod en bestemt jobfunktion som fx og når man tager en videre- laborant, maskinmester, tandplejer eller elinstallatør. Under- gående uddannelse, men der er visningen foregår på erhvervsakademier og er kombineret med forskellige regler og satser. praktik. Uddannelserne tager normalt to år. Hvis man ikke er dansk statsborger, kan man søge SU-styrelsen om at blive ligestillet med danske statsborgere. De mellemlange videregående uddannelser kaldes også profes- sionsbacheloruddannelser og tager normalt tre-fire år. Uddan- nelserne er oftest rettet mod en bestemt jobfunktion. Der indgår normalt et halvt års praktik i uddannelsen. Uddannel- sen kan kvalificere til job som fx folkeskolelærer, jordemoder, socialrådgiver, pædagog, fysioterapeut, journalist eller finans- økonom. Undervisningen foregår normalt på professionshøjskoler. De lange videregående uddannelser foregår på universiteter eller andre højere læreanstalter og kan være inden for sundheds- UDENLANDSK EKSAMEN videnskab (fx medicin), samfundsvidenskab (fx jura eller øko- nomi), humaniora (fx sprog eller historie), naturvidenskab (fx Hvis man på baggrund af en udenlandsk eksamen enten vil biologi, fysik eller kemi) eller teknisk videnskab (fx ingeniør- søge ind på en uddannelse eller videnskab). De fleste lange videregående uddannelser er delt søge job i Danmark, kan Styrelsen op i en treårig bacheloruddannelse, der efterfølges af en toårig for International Uddannelse vur- kandidatuddannelse. Der er otte universiteter i Danmark, og de dere éns udenlandske eksamen. er fordelt på både Sjælland, Fyn og Jylland.15
  16. 16. Voksen- og efteruddannelse Uddannelse er ikke kun for unge mennesker. Der er flere og flere voksne mennesker, som allerede har et job, der fortsætter med at uddanne sig. Der er i Danmark en lang tradition for voksenuddannelse. Det er meget forskelligt, hvor lang tid undervisningen på en voksen- uddannelse tager. Det kan være fra ganske få timer til fuldtids- undervisning, der tager flere år. Nogle voksenuddannelser er gratis, og andre skal man betale for. Hvis man fx har problemer med at stave, læse eller regne eller er ordblind*, tilbyder VUC (voksenuddannelsescentre) forskel- lige kursusforløb. På VUC kan man også tage fag fra folkeskolen – fx engelsk, dansk, tysk eller matematik. Endelig kan man tage den gymnasiale uddannelse hf på VUC, hvor man tager ét fag ad gangen, så det lettere kan kombineres med arbejde. Hvis man allerede har en uddannelse og erhvervserfaring, er der mange muligheder for at videreuddanne sig. Mange skoler, der tilbyder videregående uddannelser, har kurser, hvor man kan læse ét fag ad gangen. Man kan kontakte et erhvervsakademi (korte videregående uddannelser), en professionshøjskole (mel- lemlange videregående uddannelser) eller et universitet (lange videregående uddannelser) og høre mere om mulighederne. Man kan også tage korte amu-kurser. Amu står for arbejds- markedsuddannelser og er korte uddannelser for faglærte og ufaglærte. Der er omkring 2.500 forskellige uddannelser inden for handel, sundhed, jordbrug, metalindustri, transport m.m.16
  17. 17. Ordliste afgørende som betyder meget/meget vigtig. elevråd gruppe af skoleelever, der repræsenterer skolens elever, og som er valgt af eleverne - elevrådet tager sig fx af elevernes interesser over for skolens ledelse og lærerne. få indflydelse være med til at bestemme. krav det, som er nødvendigt. lægge vægt på mene, at noget er vigtigt. ordblind som har problemer med at læse og skrive, bl.a. på grund af problemer med at gå fra bogstav til lyd på en systematisk måde. tage udgangspunkt i starte med/bygge på.17
  18. 18. FAKTA-ARK 3 Transport Det er relativt let at komme rundt i Danmark. Vejnettet er godt udbygget, og til flere øer er der broer. Det er også let at komme rundt i Danmark med offentlig transport. På dette ark kan du læse mere om: • veje, broer og offentlig transport • forhold for bilister • forhold for cyklister.18
  19. 19. Veje, broer og offentlig transport Danmark har et godt vejnet. Det danske vejnet er et af de tæt- teste i verden, og motorvejsnettet dækker det meste af landet. Det er gratis at køre på de danske motorveje. Der er omkring 30 større broer i Danmark. De største er • Lillebæltsbroerne mellem Jylland og Fyn • Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland • Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige Lillebæltsbroen Storebæltsbroen Øresundsbroen Man skal betale for at køre over Storebæltsbroen og Øresunds- broen i bil. De andre broer er gratis at anvende. Det er også gode muligheder for at bruge offentlig transport i Danmark. Der kører tog og busser i alle Danmarks fem regioner. Der er normalt ikke langt til den nærmeste tog- eller busforbind- else. Det gælder også i områder, hvor der ikke bor så mange mennesker. I alle de større byer er der bybusser. Og i København er der desuden metro og S-tog. Staten giver økonomisk støtte til den offentlige transport. Men man skal normalt købe billet, når man vil bruge den offentlige transport. Hvis man kører uden gyldig billet, kan man blive på- lagt* at betale en kontrolafgift. Det er forbudt at ryge i offent- lige busser og tog.19
  20. 20. Forhold for bilister Der gælder en lang række regler for bilister i Danmark. Kørekort Man skal have et gyldigt kørekort for at køre bil, og man skal have det med, når man kører bil. Man kan få lavet et kørekort hos det lokale Borgerservicecenter. Det kræver bl.a., at man er fyldt 18 år og har bestået en køreprøve. Køreprøven er både praktisk og teoretisk. Og inden prøven skal man have fået under- visning hos en autoriseret* kørelærer. Det er forbudt at øve sig i at køre bil med andre end en kørelærer, når man ikke har kørekort. Man kan få bøde- eller fængselsstraf for at køre uden kørekort. Hvis man har et udenlandsk kørekort, skal det måske ombyttes til et dansk kørekort, for at man må køre bil i Danmark. Det kommer bl.a. an på, hvilket land man har taget kørekortet i. Man kan få mere at vide ved at kontakte sit lokale Borgerservicecenter. Sikkerhedssele Hvis en siddeplads i en bil er forsynet* med en sikkerhedssele, skal man have sikkerhedsselen på, når man kører i Danmark. Det gælder for alle passagerer i bilen – både på for- og bagsæde. Man kan få en bøde for at køre i bil uden at bruge sikkerhedsselen. Der gælder særlige regler, når man har børn med i bilen. Mindre børn skal være spændt fast med sikkerhedsudstyr (fx en barne- stol), der passer til barnets højde og vægt. Man kan få en bøde, hvis man har børn med i bilen, som ikke er spændt korrekt fast. Fartgrænser Der er fartgrænser på de danske veje – også på motorvejene. Her kan du se en oversigt over, hvor hurtigt personbiler må køre: • 50 km/t i tættere bebygget område • 80 km/t uden for tættere bebygget område • 80 km/t på motortrafikveje (90 km/t kan være tilladt, hvis det er vist med skilte) • 130 km/t på motorveje (hastigheden kan dog være 110 km/t, 100 km/t eller 90 km/t på nogle strækninger). Politiet laver ofte fartkontrol på vejene. Og nogle steder er der automatisk fartkontrol. Det betyder, at éns fart bliver målt auto- matisk. Der kan blive taget et billede af éns bil og nummerplade, hvis man kører for hurtigt. Man kan blive straffet med fx en bøde, hvis man kører for hurtigt.20
  21. 21. Alkohol og rusmidler Der er en grænse for, hvor meget alkohol man må have i blodet, hvis man kører bil i Danmark. Man må ikke køre bil, hvis man har mere end 0,5 promille. Hvis politiet har mistanke om, at man er påvirket* af alkohol, vil politiet normalt på stedet måle, om man har drukket for meget alkohol. Det er også forbudt at føre bil, når man er påvirket af stoffer som fx hash. Klip i kørekortet Hvis man overtræder visse regler i trafikken, kan man risikere at få et klip i kørekortet ud over den bøde, man skal betale. Hvis man får tre klip inden for en periode på tre år, skal man bestå både en teoretisk og praktisk prøve inden for tre måneder for at beholde sit kørekort. Forsikringer Hvis man ejer en bil, skal man have en særlig ansvarsforsikring. Den dækker fx de skader, man laver på andre biler. Man kan også tegne en kaskoforsikring. En kaskoforsikring dækker bl.a. skader på éns egen bil. En kaskoforsikring er ikke obliga- torisk. Man kan tegne ansvarsforsikring og kaskoforsikring hos et forsikringsfirma. Forhold for cyklister Der er mange, der cykler i Danmark. Faktisk er der næsten lige så mange cykler som mennesker, dvs. omkring fem millioner. Det stiller store krav* til både bilister og cyklister. Det er en god idé at bruge cykelhjelm. Men det står ikke i loven, at man skal. Det er altså noget, man selv bestemmer. Der bliver gjort meget for de mange cyklister. Der er fx cykelstier mange steder. Cyklister skal naturligvis også tage hensyn til andre trafikanter. Man må fx ikke køre over for rødt trafiklys, når man kører på cykel. Og når det er mørkt, skal man have lys på cyklen.21
  22. 22. Ordliste autoriseret som er (officielt) godkendt til eller har tilladelse til at praktisere et bestemt arbejde. være forsynet med have. pålægge tvinge. påvirket som ikke kan tænke eller handle normalt på grund af alkohol, narkotika og lignende. stille krav til forlange, kræve.22
  23. 23. FAKTA-ARK 4 Familieliv Det er de enkelte familiers eget ansvar, at livet i familien fungerer godt, og at børnene vokser op under gode forhold. Men samfundet har en række tilbud som fx barselsorlov og børnepasning, der er med til at skabe gode rammer for familielivet. Samtidig er der nogle regler for, hvad der er forbudt i familielivet. Reglerne beskytter kvinders, mænds og børns rettigheder – også i hjemmet. På dette ark kan du læse mere om: • ægteskab, parforhold og skilsmisse • graviditet, fødsel og barselsorlov • pasningsmuligheder for børn • børn og unges rettigheder.23
  24. 24. Ægteskab, parforhold og skilsmisse Man kan blive gift på rådhuset, i den danske folkekirke eller i et trossamfund*, der er godkendt, og som har præster (eller andre religiøse ledere), der er bemyndiget til at vie par. Man skal normalt være mindst 18 år for at blive gift. Mange i Danmark bliver dog først gift, når de er ældre. Hvis man skal giftes, må man ikke være gift i forvejen. Man bestemmer selv, hvem man vil gifte sig med. Ægteskab er altså frivilligt, og det er ulovligt at tvinge nogen til at gifte sig. I de fleste familier i Danmark har både kvinden og manden et job, og de deler normalt opgaverne i hjemmet. Når man er gift, skal man også sørge for hinanden økonomisk. Og når et ægte- par får børn, får forældrene normalt fælles forældremyndighed over børnene. Homoseksuelle kan indgå et registreret partnerskab. Her gæl- der stort set de samme regler som i et ægteskab. Og homosek- suelle kan adoptere børn på samme vilkår som heteroseksuelle. Mange par vælger at bo sammen og eventuelt have børn uden at være gift. Et par, der lever sammen uden at være gift, har ikke de samme forpligtelser over for hinanden, som hvis de var gift. Hvis et par får børn uden at være gift, og de bor sammen, har de fælles forældremyndighed. I Danmark ender ca. 40 % af alle ægteskaber med en skilsmisse. Hvis man ikke ønsker at fortsætte sit ægteskab, har man ret til at få separation. Separation er en slags prøvetid, hvor parret stadig er gift, men ofte bor hver for sig. Man kan blive skilt, når man har været separeret i et år. Der er ikke krav* om, at ægtefællerne skal være enige, for at de kan blive skilt. Det er altså nok, at blot den ene ægtefælle vil skilles. Hvis man er enig om at blive skilt, kan man få skilsmisse allerede efter seks måneder. Hvis grunden til, at man vil skilles, er utro- skab eller vold, kan man blive skilt straks - uden først at blive separeret. Efter en skilsmisse har begge parter ret til at gifte sig igen. Man skal betale et gebyr* for at blive skilt. Hvis et ægtepar med børn bliver skilt, er det forældrene selv, der aftaler, hvordan de vil dele ansvaret for børnene. Hvis de ikke kan blive enige, kan de få hjælp i statsforvaltningen*. Mange børn bor efter skilsmissen hos forældrene på skift. Hvis forældrene flytter sammen med en ny partner, får børnene en ny familie (”papmor”, ”papfar” og måske ”papsøskende”). Men der er også mange, der efter en skilsmisse lever alene med bør- nene som enlige forældre.24
  25. 25. Graviditet, fødsel og barselsorlov Gravide har ret til en række undersøgelser hos læge og jorde- moder. Formålet med undersøgelserne er at holde øje med, hvordan kvinden og barnet har det. Man kan også gå til fødselsforberedelse. Her lærer man om, hvad der sker med kroppen under graviditeten, og hvordan barnet udvikler sig. Desuden lærer man, hvordan man kan gøre fødslen lettere. Man kan spørge jordemoderen, hvilke tilbud der er. I Danmark føder de fleste på et hospital, men man kan også føde hjemme. Faren må normalt godt være med under fødslen, FRI ABORT og de fleste fædre i Danmark er med under fødslen. Efter føds- len får forældrene gode råd på hospitalet, fx om pleje af barnet I Danmark har en kvinde ret til at og om amning*. få en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge. Det er kvinden, der selv bestemmer, Forældre til nyfødte børn får besøg af en sundhedsplejerske i om hun vil have en abort. Kvinden hjemmet. Disse besøg er gratis. Sundhedsplejerskens opgave er skal altså ikke have en tilladelse at vejlede og rådgive forældrene, så de får den bedst mulige fra barnets far for at få en abort. start med barnet. Sundhedsplejersken undersøger barnet og Hvis en kvinde ønsker en abort, følger dets udvikling. skal hun kontakte sin læge. Alle kvinder har ret til at holde fri fra arbejde i en periode, før og efter at de har født. Det kaldes for barselsorlov. Barnets far har også ret til at få barselsorlov i en periode. Nogle arbejds- pladser har aftaler om, at de ansatte får løn under barsels- orloven. Hvis man ikke kan få løn under barselsorloven, kan man normalt få barselsdagpenge af kommunen. Pasningsmuligheder for børn I de fleste familier arbejder begge forældre, og langt de fleste mindre børn går derfor i vuggestue, børnehave eller dagpleje. Fx bliver omkring 97 % af børn mellem tre og fem år passet uden for hjemmet.25
  26. 26. Det er kommunerne, der skal tilbyde pasning, og det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilke tilbud der er. De mest almin- delige er: • Vuggestue for børn fra ca. seks måneder til tre år • Børnehave for børn fra ca. tre år og op til skolealderen • Dagpleje, hvor barnet bliver passet sammen med andre børn af en dagplejer i et privat hjem, der er godkendt af kommunen. Dagpleje er især for børn mellem nul og tre år. • SFO, hvor børn indtil folkeskolens 3. eller 4. klasse kan blive passet efter skoletid – normalt indtil kl. 17 eller 18. Man skal kontakte kommunen for at søge om en plads til barnet. Kommunen betaler en del af udgiften, men forældrene skal også selv betale en del. Det er vigtigt, at der er en god kontakt mellem forældre og pæda- goger i institutionen. Det betyder meget for, om barnet har det godt. Pædagogerne kan fortælle forældrene om, hvad der sker i dagligdagen i institutionen. Og forældrene kan fortælle pæda- gogerne om, hvordan det går med barnet derhjemme. Mange institutioner holder også forældremøder. Her kan man få mere at vide om, hvad der sker i institutionen. Man kan også komme med forslag til forbedringer*. Forældrene vælger også repræsen- tanter til forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen har indflyd- else* på fx institutionens økonomi og aktiviteter for børnene. Der findes herudover klubtilbud og andre fritidstilbud. Klub- tilbud kan fx være et tilbud til de større børn, som de kan benytte sig af efter skoletid, eller et tilbud om aftenen til unge. Børn og unges rettigheder Børn og unge har ligesom voksne rettigheder. Det betyder, at der gælder regler for, hvordan børn og unge skal behandles. Her er nogle af de grundlæggende regler: • Det er forbudt at slå børn. • Børn under 13 år må normalt ikke have lønnet arbejde uden for hjemmet. • Det er forbudt at have sex med unge under 15 år. • Unge skal være fyldt 16 år, før de må købe øl og vin. • Unge skal være fyldt 18 år, før de må købe spiritus og cigaretter.26
  27. 27. De unge er ifølge loven myndige, når de fylder 18 år. Det betyder bl.a., at de har stemmeret, og at de kan tage kørekort, låne penge og har ansvaret for sig selv. Mange unge flytter hjemmefra, når de er 18-20 år, for at bo alene, sammen med en kæreste eller sammen med andre unge. De fleste unge, der bor hjemme, aftaler med deres forældre, hvilke regler der skal gælde for dem. Det kan fx være regler om, hvornår de skal være hjemme, om de må gå til fester, og om de må overnatte uden for hjemmet. Mange unge – både piger og drenge – mødes i fritiden på caféer og diskoteker eller holder private fester. I forskellige familier kan der være meget forskellige holdninger til, hvilke regler der skal gælde. På forældremøder i børnenes skole kan man aftale nogle fælles regler for børnene, når de er sammen til fx fælles fester. Selv om det er forbudt at slå børn i Danmark, sker det alligevel sommetider, at et barn bliver udsat* for vold eller andet overgreb. Hvis man får kendskab til det, har man som borger i Danmark pligt til at anmelde* det til kommunen.27
  28. 28. Ordliste amning det, at moderen giver sit lille barn mælk fra brystet. anmelde give besked om noget ulovligt/melde noget til politiet eller en anden myndighed. blive udsat for opleve (ofte noget dårligt). have indflydelse være med til at bestemme. forbedring det at gøre noget bedre. gebyr penge, som man betaler til fx en offentlig myndighed, som fx laver et dokument til én. krav det, som er nødvendigt. statsforvaltningen myndighed, som bl.a. tager sig af separation, skilsmisse og forældremyndighed. trossamfund organiseret fællesskab, hvor alle har den samme slags religion.28
  29. 29. FAKTA-ARK 5 Forenings- og fritidsliv I Danmark er der en lang tradition for at danne foreninger. Her mødes mennesker om fælles interesser eller mål. Foreningerne er med til at skabe sociale fællesskaber i det danske samfund. I foreningerne mødes ofte mennesker med forskellig baggrund. Dvs. at der her kommer menne- sker fra forskellige sociale lag*, med forskellige politiske holdninger og forskellig etnisk baggrund. På dette ark kan du læse mere om: • foreningslivet i Danmark • sportsforeninger for børn og unge • frivilligt socialt arbejde • aftenskoler • højskoler • biblioteker.29
  30. 30. Foreningslivet i Danmark I Danmark er en meget stor andel* af befolkningen medlem af en forening. Faktisk er omkring 90 % af borgerne i Danmark medlem af mindst én forening. Alle har ret til at danne en forening i Danmark. Myndighederne skal altså ikke først godkende en forening, som borgerne ønsker at danne. Det gælder også for udlændinge. Retten til at danne en forening hænger sammen med forsamlings- og ytringsfriheden. Det står i grundloven, at alle i Danmark har ret til at forsamles og ytre sig i det offentlige rum på lovlig vis. Der findes et utal af foreninger, organisationer og klubber i Danmark, hvor medlemmerne mødes omkring fælles interesser. Der findes fx sportsforeninger, boligforeninger, kunstforeninger, musikforeninger, indvandrerforeninger og religiøse foreninger. Der er også foreninger, der arbejder for at forbedre forholdene for særlige grupper, fx mennesker med handicap, forskellige patient- grupper, ældre eller homoseksuelle. Der findes også foreninger, der arbejder for en bestemt politisk sag, fx miljø eller dyre- velfærd*. Og ud over foreninger findes der også mødesteder, klubber og kulturhuse, som ofte er knyttet til et boligområde. Her kan folk fx spille kort, debattere, dyrke en fritidsinteresse eller lytte til foredrag. Mange borgere er medlem af en forening, fordi de har en interesse, de gerne vil dyrke, og fordi de gerne vil dyrke denne interesse sammen med andre mennesker. Foreninger giver altså en god mulighed for at lære andre at kende. De sociale relationer* og netværk, man kan danne i foreningerne, kan også få betydning for éns beskæftigelsesmuligheder. Mange får nemlig job gennem deres netværk, og foreninger kan være et godt sted at danne netværk. De fleste arbejdsgivere synes, det er positivt, at man er aktiv i en forening. Sportsforeninger for børn og unge Også mange børn og unge er i deres fritid aktive i foreninger. Og der findes en lang række foreninger, der henvender sig til børn BØRN OG UNGES DELTAGELSE og unge. Fx findes der mange sportsforeninger for børn og unge, I SPORT hvor børnene kan dyrke fx fodbold, håndbold, ridning, tennis, 84 % af alle børn mellem 7-15 år badminton, svømning, boksning, karate eller gymnastik. dyrker regelmæssigt sport eller motion. Børnene mødes ofte en eller to gange om ugen til træning om eftermiddagen. Og nogle gange bliver der arrangeret kampe mod (2007) andre foreninger, hvor fx fodboldholdene i en kommune spil- ler mod hinanden. Sådanne kampe spilles normalt i en weekend.30
  31. 31. Man skal normalt betale et kontingent* til foreningen, for at barnet kan være medlem. Kontingentet skal være med til at betale de udgifter, som foreningen har til fx nye redskaber, spille- trøjer eller leje af lokaler. Kommunerne giver også tilskud* til mange foreninger. Det er normalt, at forældrene betaler børnenes kontingent. Men derudover deltager mange forældre også aktivt i børnenes forening: De er fx med til at arrangere aktiviteter i foreningen, og de bringer og henter ofte børnene, når børnene fx skal til træning. I det hele taget er det vigtigt, at forældrene bakker op om og støtter livet i foreningen. Frivilligt socialt arbejde GODE GRUNDE TIL AT BLIVE Som frivillig i en forening, der udfører socialt arbejde, kan man FRIVILLIG: være med til at hjælpe andre mennesker, der har brug for støtte. Mange fremhæver, at det giver At være frivillig betyder, at man ikke får løn for sit arbejde. en god følelse at gøre noget godt Man laver det frivillige arbejde i fritiden – fx ved siden af sit for andre og at mærke, at der er almindelige lønarbejde eller sit studium. brug for én. Eksempler på frivilligt arbejde kan være: Frivilligt socialt arbejde er også en god måde at udvide sit net- • lektiecaféer, hvor man hjælper skolebørn med deres lektier værk på. • venskabsfamilier, hvor én familie hjælper en anden familie, der har behov for støtte, fx i forbindelse med børnenes skole- gang eller pasning af børnene m.m. • mentorordninger, hvor man som mentor giver gode råd til fx en studerende, som har behov for støtte og vejledning til at klare uddannelsen • væresteder, hvor man kan hjælpe til, så fx hjemløse kan komme og få et måltid mad eller en kop kaffe.31
  32. 32. Aftenskoler Mange borgere i Danmark går på aftenskoler, hvor man kan få undervisning i mange forskellige emner om aftenen. Man skal betale for at gå på aftenskole. Man kan fx få undervisning i sprog, matematik, geografi eller historie. Undervisningen kan også handle om børneopdragelse eller kulturelle emner. Der er også undervisning i gymnastik, madlavning, syning, maling, sang og meget andet. Mange aftenskoler har også særlige tilbud til folk, der kommer fra andre lande. Det er som regel oplysningsforbund, der står for de forskellige aftenskoletilbud. Det kan fx være: • AOF – Arbejdernes Oplysningsforbund • LOF – Liberalt Oplysningsforbund • FOF – Folkeligt Oplysningsforbund Man kan finde informationer om aftenskolernes kurser på deres hjemmesider eller i de kataloger, de sender ud en eller to gange om året. Højskoler Højskolen er en del af den danske tradition for, at alle borgere skal have mulighed for at lære og få viden om samfundet. Høj- N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var skolerne tilbyder kurser om fx filosofi, religion, kunst, litteratur, en dansk digter og præst. sport og politik. Kursernes længde kan variere fra en uge til Hans ideer fik stor betydning for flere måneder, og man bor normalt på højskolen under kurset. bl.a. udviklingen af højskolebe- Man skal normalt betale for et højskoleophold. vægelsen i Danmark. Han mente, det var vigtigt, at børn og voksne På en højskole er der fokus på at udvikle sig fagligt og personligt lærte at tænke selv. og samtidig lære nye mennesker at kende. Man kan også bruge De skulle altså ikke bare lære det et højskoleophold til at finde ud af, hvilken erhvervsuddannelse, udenad, som stod i bøgerne, eller ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse man vil som læreren sagde. vælge. Ud over undervisningen er der også mange andre aktivi- De skulle ikke ”lære for skolen”; teter. Man tager fx på udflugter og dyrker sport. de skulle ”lære for livet”.32
  33. 33. Biblioteker Der er biblioteker i alle kommuner. De er et tilbud til alle borgere. Her kan man gratis låne bøger. Bibliotekerne har også bøger på Alle kan gratis låne bøger m.m. andre sprog end dansk. på bibliotekerne. For at låne ma- teriale skal man bruge enten sit sundhedskort eller et lånerkort, Man kan også låne magasiner, musik, film og computerspil. Hvis man kan få på biblioteket. éns lokale bibliotek ikke har de materialer, man har brug for, kan biblioteket ofte bestille materialerne hjem fra et andet bibliotek. Der er gratis adgang til computere og internet, man kan læse dagens aviser, og man kan få hjælp til at finde bestemte informa- tioner eller materialer. På bibliotekerne ligger der også mange nyttige pjecer fra organisationer og offentlige myndigheder. Mange biblioteker har lektiecaféer, arrangerer udstillinger, viser film og børneteater og inviterer til foredrag.33
  34. 34. Ordliste andel del/part. dyrevelfærd det, at dyr er sunde og har det godt. kontingent penge, man betaler for at være medlem af fx en forening. sociale lag grupper af mennesker, som har nogenlunde samme uddannelse, arbejde og økonomi. sociale relationer kontakt med andre mennesker, fx familie, venner og kolleger. tilskud penge, som man får fra det offentlige som hjælp til at betale for udgifter – et tilskud er normalt kun en del af det, noget koster.34
  35. 35. FAKTA-ARK 6 Sundhed og sygdom Alle borgere kan komme til lægen eller på hospitalet, hvis det er nødvendigt. Langt de fleste behandlinger er gratis, og udgifterne betales via skat- terne. Nogle behandlinger skal man dog selv betale en del af, fx tand- lægebesøg og besøg hos fysioterapeut. Desuden skal man normalt betale en del af udgifterne til sin medicin. På dette ark kan du læse mere om: • sundhedskort, praktiserende læge, medicin og apoteker • hospitaler • tandpleje • børneundersøgelser og vaccinationer • alkohol og cigaretter.35
  36. 36. Sundhedskort, praktiserende læge, medicin og apoteker Når man bliver registreret i folkeregisteret i en kommune, får man et sundhedskort. Sundhedskortet er et gult plastikkort. Hvis man har brug for lægehjælp Kortet er bevis på, at man har ret til behandling i det offentlige uden for lægens åbningstider – fx om natten – skal man ringe til sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt, at man har sundhedskortet lægevagten. med, hver gang man er i kontakt med sundhedsvæsenet, fx hvis man skal til lægen eller på hospitalet. Lægevagten vil enten prøve at løse problemet over telefonen eller tilbyde patienten en konsul- tation hos lægevagten. Man kan finde telefonnummeret til læge- vagten i telefonbogen eller på internettet. Man kan normalt selv vælge, hvilken praktiserende læge man vil have. Når man bliver syg, er den praktiserende læge normalt Hvis man har behov for akut læge- den, man først henvender sig til. Man skal ikke betale for at gå hjælp i nødsituationer – fx hvis til sin praktiserende læge. Lægen kan behandle mange helbreds- der er sket en ulykke i trafikken – problemer – fx ved at ordinere medicin. Lægen kan også sende skal man straks ringe til alarm- centralen på telefonnummer 112. patienten til undersøgelser eller behandling hos fx en special- Når man ringer til alarmcentralen, læge, en fysioterapeut eller på et hospital. Man siger, at lægen skal man oplyse, hvad man hedder, henviser patienten. Man skal dog ikke have en henvisning fra sin hvor man befinder sig, og hvilket læge, hvis man fx skal til tandlæge, eller hvis man akut skal på telefonnummer man ringer fra. hospitalet. Derefter sørger alarmcentralen for, at der bliver sendt en ambu- lance, politi eller anden hjælp. Medicin køber man normalt på et apotek. Noget medicin kan man kun købe, hvis man har fået en recept af sin læge. Det kaldes På nogle hospitaler er der også receptpligtig medicin. Anden medicin kan man købe uden recept. skadestuer. Man kan henvende sig Det kaldes for håndkøbsmedicin. på skadestuen, hvis man har behov for hurtig lægehjælp, der ikke kræver ambulance. Det kan fx På apoteket kan man købe alle typer medicin. Receptpligtig være, hvis man har brækket en medicin kan man kun købe på apoteket, mens håndkøbsmedicin arm eller forstuvet en fod. Det mod fx hovedpine og ondt i halsen også kan købes i nogle super- er gratis at blive behandlet på de markeder og lignende. offentlige hospitalers skadestuer.36
  37. 37. Det offentlige yder tilskud* til det meste receptpligtige medicin. Tilskuddet afhænger af, hvor meget medicin man køber i løbet af Det er vigtigt, at læge og patient året. Tilskuddet trækkes automatisk fra, når man køber medicinen. forstår hinanden. Ud over at sælge medicin giver apotekerne også råd om medicin Hvis man har behov for tolk, når man skal til lægen eller på hospi- og helbred. Man kan desuden få målt fx blodtryk og kolesteroltal. talet, har man ret til, at der bliver tilkaldt en tolk. Hospitaler I nogle tilfælde skal man betale et mindre gebyr*, for at der bliver tilkaldt en tolk. Der findes både offentlige og private hospitaler. De offentlige hospitaler bliver drevet af de danske regioner. Det er gratis at blive behandlet på offentlige hospitaler. Man kan blive indlagt på hospitalet, hvis man pludselig får en skade eller en sygdom. Man kan også blive henvist til undersø- gelse eller behandling på hospitalet af sin praktiserende læge. En del undersøgelser og behandlinger på hospitalet sker ambu- lant, dvs. uden at man bliver indlagt. Man kan normalt selv vælge, hvilket hospital man vil behandles på. Hvis man vælger et sygehus uden for den region, hvor man Syge mennesker har brug for fred bor, kan man dog få afslag*, hvis der ikke er plads. og ro, og derfor har de fleste hospitaler faste besøgstider. Man kan også blive henvist til et privat hospital, hvis man skal Hvis man vil besøge en person, vente mere end en måned på behandling på et offentligt hospital. der er indlagt på hospitalet, skal I det tilfælde er behandlingen på et privathospital gratis. Man man undersøge, hvornår der er kan tale med sin læge om muligheden for at vælge hospital. besøgstid. De besøgende skal være stille og tage hensyn til Når man bliver indlagt på et hospital, kommer man normalt patienterne. på en stue sammen med to til tre andre patienter. Kvinder og De fleste hospitaler tilbyder mænd ligger ikke på stue sammen. forældre at overnatte, når deres barn er indlagt. Forældre til Hospitalet sørger for, at patienterne får mad, kommer i bad, får børn, der er indlagt på hospitalet, rent tøj på og bliver hjulpet med det, de har brug for. Maden må altså gerne være der uden for besøgstiden. er gratis for patienterne på de offentlige hospitaler. Hospitalet sørger også for, at patienterne har fx sengetøj og håndklæder, så man ikke skal have det med hjemmefra. Dette er også gratis for patienterne på de offentlige hospitaler.37
  38. 38. Tandpleje Alle børn i Danmark kan få gratis tandpleje, indtil de fylder 18 år. Et barn bliver normalt indkaldt* til tandlæge, inden det fylder to år. En væsentlig del af børnetandplejens arbejde består i at undervise børnene i, hvordan de skal passe på deres tænder. Voksne over 18 år skal selv finde en privat tandlæge. Man vælger normalt selv, hvilken tandlæge man gerne vil have. Man skal ikke have en henvisning fra sin læge for at gå til tandlægen. Man skal bare ringe til tandlægen for at bestille tid – fx til et almindeligt tandeftersyn. Voksne skal selv betale for undersø- gelser og behandling hos tandlægen. Det offentlige giver dog et tilskud, som er trukket fra, når man får regningen. Børneundersøgelser og vaccinationer Når man lige har født et barn, får man lige efter fødslen besøg af en sundhedsplejerske i hjemmet. Sundhedsplejersken kan give råd og vejledning til forældrene om barnet. Det er gratis at få besøg af en sundhedsplejerske. Fra et barn er fem uger, til det er 15 år, kan det desuden få ni forebyggende helbredsundersøgelser hos lægen. Undersøgel- serne foregår efter et bestemt program. Formålet er at følge, hvordan barnet udvikler sig og trives. Børn kan desuden blive vaccineret mod en række børnesyg- domme. Vaccinationerne er gratis og gives af den praktiserende læge. Børn kan blive vaccineret mod sygdommene difteri, stiv- krampe, kighoste, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde og meningitis. Hvis man skal have særlige vaccinationer i forbind- else med en rejse til udlandet, skal man selv betale dem. Alkohol og cigaretter I Danmark er der vedtaget en række love*, som skal gøre folk sundere og forebygge* de såkaldte livsstilssygdomme. Livsstils- sygdomme er sygdomme, som hænger sammen med den måde, man lever på, fx at man ryger, drikker eller spiser for fed mad. Folketinget har bl.a. besluttet, at man skal være mindst 16 år for at kunne købe øl og vin, og at man skal være fyldt 18 år for at købe stærk spiritus eller cigaretter. Butikkerne kan kræve at se legitimation for at kontrollere, om en person er gammel nok til at købe alkohol og cigaretter. Der er også vedtaget en rygelov, som betyder, at det er forbudt at ryge indendørs på de fleste arbejdspladser, restauranter, caféer, barer og diskoteker. Forbuddet er indført for at beskytte borgerne mod passiv rygning.38
  39. 39. Ordliste afslag et nej til fx en ansøgning. forebygge sygdomme prøve at sørge for, at folk ikke bliver syge. gebyr penge, som man betaler til fx en offentlig myndighed, som fx laver et dokument til én. indkalde invitere til/give besked om at komme. tilskud penge, man får fra det offentlige som hjælp til at betale for medicin eller fx en behandling hos tandlægen - et tilskud er normalt kun en del af det, noget koster. vedtage en lov bestemme i Folketinget, at en ny lov skal gælde.39
  40. 40. FAKTA-ARK 7 Natur og miljø Der er mange muligheder for at opleve den danske natur. Og man må færdes* i de fleste naturområder i Danmark. Det offentlige ejer store dele af naturen i Danmark, og alle har et ansvar for at passe på naturen. Fx skal man rette sig efter de regler, der gælder, når man er i naturen. Og man skal også passe på miljøet og fx ikke forurene. På dette ark kan du læse mere om: • den danske natur • regler om at færdes i naturen • regler om affald og forurening.40
  41. 41. Den danske natur Tidligere var Danmark næsten helt dækket af skov. Men sådan er det ikke mere. I dag bliver næsten to tredjedele af jorden brugt til landbrug. Det kan fx være som marker, hvor man dyrker korn og grøntsager. Danmark er mest dækket af jord med ler og sand, som det er let at dyrke planter i. Enkelte steder er landskabet dog meget anderledes. Det gælder fx på øen Bornholm. Det er et af de eneste steder i Danmark, hvor der er klipper*. Der er ingen bjerge i Danmark, og det højeste punkt i det danske landskab ligger kun ca. 170 meter over havets overflade. Også i Jylland er naturen nogle steder anderledes end i resten af landet. Det gælder fx de områder i Jylland, hvor der er hede. Heden er sandjord, som især er dækket af planten lyng. Områderne med hede er så specielle, at man passer ekstra godt på dem, for at de ikke skal forsvinde. Ræv Den jyske hede Fasan Selv om en stor del af jorden i Danmark bliver brugt til landbrug, er der stadig mange skove rundt omkring i landet, og en del af dem er offentlige. Der er mange dyr i den danske natur. Der findes fx ræve, hjorte, hugorme og harer. Og af fugle findes der fx fasaner, ugler, ørne og svaner. Dyrene er vilde, men er generelt ikke farlige for mennesker. Svane Danmark har en meget lang kystlinje – omkring 7.300 km lang – bl.a. fordi landet mest består af øer. Mange steder er der sand- strande, fx langs den jyske vestkyst og langs Sjællands nordkyst.41
  42. 42. Regler om at færdes i naturen Det er vigtigt at tage hensyn til dyr og planter, når man færdes i naturen. Derfor er der en række regler for, hvordan man må færdes i naturen. I de offentligt ejede skove er der adgang hele døgnet, og det er tilladt at færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn. I nogle af skovene er der opstillet* shelters, en slags meget primitive huse, hvor man kan overnatte. Desuden er det i visse skove tilladt at overnatte i sit eget telt. Der er regler for, at man skal rydde op efter sig, når man har været ude i naturen. Man må fx ikke efterlade affald i skoven eller på stranden. Der er også private skove. Her må man gå og cykle, men normalt kun på skovveje og stier. Man må normalt kun opholde sig i private skove om dagen. Man kan altså gratis gå ture i alle danske skove – uanset om de er offentligt eller privat ejede. Normalt er al motorkørsel forbudt i alle skovene – både bilkørsel og kørsel på knallert eller motorcykel. Der er adgang til langt de fleste danske strande og kystområder hele døgnet. Der er også mange muligheder for at sejle på de danske have og søer og i de danske vandløb. Og der er mange, der benytter sig af disse muligheder året rundt.42
  43. 43. Regler om affald og forurening Det er vigtigt at tænke på naturen, når man smider affald ud. Det gælder både for det daglige affald og for det mere specielle affald, fx fra istandsættelse af et hus eller en lejlighed. Hvis man ikke behandler affaldet forsvarligt*, kan det gå ud over miljøet og skade naturen. Kommunerne har ansvaret for, at borgerne kan komme af med deres affald på en ordentlig måde. Borgerne har til gengæld ansvaret for at følge de regler, som kommunen har lavet. Reglerne handler om, hvordan forskellige typer affald skal ind- samles, og hvor det skal afleveres. Det er ikke alt affald, der må smides i skraldespanden der- hjemme. Fx må man ikke smide farligt affald i skraldespanden. Farligt affald kan fx være batterier, medicinrester, sparepærer eller kemikalier, som er skadelige for naturen. Det farlige affald kan man fx aflevere på den kommunale genbrugsplads. I nogle kommuner findes der også en speciel skraldebil, der kaldes en miljøbil. Den kører rundt på bestemte tidspunkter og samler det farlige affald sammen. Det er også en god idé at sortere andet affald, så det kan blive brugt igen til at fremstille nye produkter. Det kan fx være glas, som man kan aflevere i en glascontainer, eller aviser, som man i de fleste kommuner kan aflevere i en papircontainer. Man kan også aflevere sorteret affald – fx byggeaffald – på kommunens genbrugsplads. På den måde kan affaldet blive brugt igen. Kommunen sørger for, at containerne bliver tømt, så affaldet kan blive brugt til fx nyt papir, pap, glas, metal eller plast. Men lige meget om det er køkkenaffald, byggeaffald eller en helt tredje slags affald, må man ikke smide det i naturen. Man kan få en bøde på mellem 1.000 og 5.000 kr., hvis man smider affald i naturen.43
  44. 44. Ordliste forsvarligt på en acceptabel måde/på en måde, som ikke er farlig eller dårlig for nogen. færdes gå tur, fx i en skov. klipper store stykker sten, som sidder fast i fx et bjerg eller stikker op af havet. opstille sætte op/stille op.44
  45. 45. FAKTA-ARK 8 Traditioner og mærkedage Som i mange andre lande er der i Danmark en række dage i løbet af året, hvor man markerer fx kirkelige højtider eller historiske begivenheder, der har haft stor betydning for Danmark. Ofte hører der særlige tradi- tioner til de enkelte dage. På mange af disse dage har man normalt fri fra arbejde eller skole. På dette ark kan du læse om nogle af de forskellige mærkedage og højtider, der er i Danmark i løbet af året, og om de traditioner, der hører til dem.45
  46. 46. Fastelavn Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er en forårsfest, der går helt tilbage til Oldtidens Romerrige og Ægypten. Fastelavn var oprindeligt optakten* til den kristne fastetid. I vore dage er der tradition for at fejre fastelavn ved, at børnene klæder sig ud og slår katten af tønden. I gamle dage var der en levende kat i tønden. I stedet for en kat er der nu slik og frugt i tønden. Det barn, der slår det sidste af tønden ned, kaldes for kattekonge. Fastelavn ligger syv uger før påske. Påske Den kristne påske er den højtid, der markerer, at Jesus blev korsfæstet*, døde og opstod* fra de døde. Påsken markeres med særlige gudstjenester i kirken, og mange familier samles til påskefrokoster. Fra gammel tid er der tradition for, at man giver hinanden påskeæg. I dag er påskeæg ofte lavet af choko- lade. Påskedagene er palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag, som er helligdage, hvor man normalt har fri fra arbejde eller skole. Påsken ligger hvert år om foråret – enten i marts eller april. 1. maj Arbejdernes internationale kampdag fejres den 1. maj - nogle steder med optog*, taler og arrangementer. Det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, om de ansatte har fri den 1. maj. 5. maj Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet efter fem års tysk besæt- telse under 2. Verdenskrig. Da meddelelsen om den tyske kapi- tulation kom den 4. maj om aftenen, fjernede mange mennesker de mørklægningsgardiner, man havde skullet bruge under krigen. Og man lod lyset skinne ud gennem alle vinduer. Mange mindes stadig denne aften ved at sætte stearinlys i vinduerne. Man har normalt ikke fri fra arbejde eller skole den 5. maj. Store bededag Store bededag er en helligdag mellem påske og pinse. Den falder på den fjerde fredag efter påske. Der er tradition for at spise varme hveder (hvedeboller) aftenen før store bededag. Man har normalt fri fra arbejde eller skole store bededag.46
  47. 47. Pinse Den kristne pinse bliver holdt syv uger efter påske. Den bliver holdt til minde om, at Helligånden kom ned til jorden den syvende søndag efter påskesøndag. Pinsen ligger hvert år i maj eller juni. Pinsen omfatter pinsedag og 2. pinsedag, som er helligdage, hvor man normalt har fri fra arbejde eller skole. Der holdes pinsegudstjenester i kirkerne landet over. I Danmark har nogle den tradition at holde pinsefrokost. Der er også nogle, som har tradition for at se solen stå op pinsedag. Man siger, at man vil se pinsesolen danse. Grundlovsdag Den 5. juni er grundlovsdag. Den dag fejrer man, at Danmark fik sin første demokratiske forfatning, da Frederik 7. underskrev grundloven den 5. juni 1849. Der bliver holdt møder landet over (grundlovsmøder), hvor der bliver holdt taler om demokratiet og folkestyret. Mange butikker har lukket grundlovsdag. Sankthans Den 23. juni om aftenen fejres sankthans. Baggrunden for sankthansaften er en blanding af hedensk* folketradition og kristendom. Sankthansaften samles man og tænder bål og afbrænder dukker, der forestiller hekse. Festen markerer, at det er midsommer, og den markerer samtidig, at det er Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni. Man har normalt ikke fri fra arbejde eller skole i forbindelse med sankthans. Julen Julen var oprindeligt en hedensk solhvervsfest. I den kristne tradi- tion holdes julen for at fejre Jesu fødsel. I Danmark har man normalt fri fra arbejde eller skole den 24., 25. og 26. december. Disse tre dage kaldes juleaftensdag, juledag og 2. juledag. Juleaften den 24. december samles familierne, spiser sammen og giver hinanden julegaver. Mange familier sætter et grantræ ind i stuen og pynter det. Det kaldes et juletræ. De fleste danser om juletræet og synger julesalmer og julesange. Mange går også til julegudstjeneste i kirken. Juledag og 2. juledag samles mange familier til julefrokost. Juleaften den 24. december er mange butikker lukket, og juledag og 2. juledag er helligdage.47
  48. 48. Nytår Nytåret fejres i Danmark den 31. december om aftenen, hvor der bliver holdt fester og skudt fyrværkeri af. Nytårsdag, 1. januar, holder langt de fleste arbejdspladser og butikker lukket. Andre højtider og mærkedage Den øgede kulturelle udveksling i verden har også bragt en række andre skikke og mærkedage til Danmark. Nogle af dem skyldes, at flere danskere har udenlandsk baggrund. Andre skyldes, at Danmark på andre måder er blevet inspireret af udenlandske traditioner. På nogle skoler markerer man fx den muslimske fastemåned ramadanen. Og nogle fejrer den amerikanske tradition halloween, hvor børnene klæder sig ud som hekse, spøgelser eller lignende, og hvor man laver lygter af udhulede græskar. Flere steder i landet fejres desuden karneval efter sydamerikansk forbillede* med udklædning, sambamusik og optog. Det største karneval afholdes i pinsen i København.48
  49. 49. Ordliste efter sydamerikansk forbillede ligesom i Sydamerika. hedensk ikke kristen og med flere guder. korsfæste henrette en person ved at hænge ham/hende op på et kors. opstå fra de døde blive levende igen. optakt start, begyndelse. optog mange mennesker, der fx går sammen fra ét sted til et andet og ofte på en ordnet måde.49
  50. 50. FAKTA-ARK 9 Danmarks geografi og befolkning Danmark ligger i den nordlige del af Europa og er en del af Skandinavien, der også omfatter Norge og Sverige. Norge ligger nord for Danmark, og Sverige ligger nordøst for Danmark. Syd for Danmark ligger Tyskland og Polen. Grønland og Færøerne er med i det danske rigsfællesskab. Grønland har selvstyre, og Færøerne har hjemmestyre. Det betyder, at befolkningerne i Grønland og på Færø- erne i høj grad regulerer* deres samfund Grønland selv. Grønland og Færøerne har deres egne demokratiske forsamlinger. Samtidig er grønlændere og færinger dan- Island ske statsborgere og vælger repræsentanter til Folketinget i Danmark. Færøerne På dette ark kan du læse mere om: • Danmarks geografi • Danmarks befolkning. Danmark50
  51. 51. Danmarks geografi Danmark er geografisk et lille land. Dets areal er kun på lidt mere end 43.000 km², når man ikke regner Grønland og Færøerne med. Danmark består af halvøen Jylland og over 400 større og mindre øer. Den største ø er Sjælland, og Fyn er den næststørste ø. De mange øer betyder, at Danmark har en meget lang kystlinje – omkring 7.300 km. Det største farvand* omkring Danmark er Nordsøen, som i Danmark også kaldes for Vesterhavet. Nord for Danmark ligger Skagerrak, som mod sydøst grænser op til farvandet Kattegat. Kattegat ligger nord for Sjælland og Fyn og er mod syd forbundet med farvandene Lillebælt, Storebælt og Øresund. Øresund grænser op til Østersøen. Grenen Skagen Skagerrak Ålborg Kattegat Århus Vesterhavet Jylland (Nordsøen) København Øresund Blåvands Huk Lillebælt Esbjerg Sjælland Odense Ertholmene Storebælt Fyn Bornholm Østersøen Gedser Odde51
  52. 52. Der er mange broer i Danmark. Nogle af de vigtigste er: • Lillebæltsbroerne, der forbinder Jylland og Fyn over farvandet Lillebælt • Storebæltsbroen, der forbinder Fyn og Sjælland over farvandet Storebælt • Øresundsbroen, der forbinder Danmark og Sverige over farvandet Øresund. Det nordligste punkt i Danmark kaldes for Grenen, og det ligger nordøst for byen Skagen i Nordjylland. Ved Grenen mødes de to farvande Skagerrak og Kattegat. Det sydligste punkt i Danmark er Gedser Odde på øen Falster. Gedser Odde ligger ud til farvandet Østersøen. Det vestligste punkt i Danmark er Blåvands Huk i Vestjylland. Blåvands Huk ligger ud til farvandet Nordsøen (Vesterhavet). Det østligste punkt i Danmark udgøres af øgruppen Ertholmene, som ligger øst for Bornholm i Østersøen. Danmark er et fladt land uden bjerge. Det højeste punkt i det danske landskab ligger godt 170 meter over havets overflade. En stor del af landet er dækket* af marker og skov. Det eneste sted, hvor der er klipper* i Danmark, er på øen Bornholm og på Ertholmene. Danmarks befolkning Der bor ca. 5,6 millioner indbyggere i Danmark. De fleste bor i byerne. Hovedstaden København er den største by og ligger på Sjælland. I København bor der lidt over 600.000 mennesker, og i området omkring København (Storkøbenhavn) bor der ca. 1,5 millioner mennesker. Den næststørste by er Århus, som ligger i Jylland. Byen har lidt under 250.000 indbyggere. Og den tredjestørste by i Danmark hedder Odense. Odense ligger på Fyn og har lidt over 150.000 indbyggere. De fem største byer i Danmark, 1. januar 2010 By Indbyggertal Landsdel København 625.000 Sjælland Århus 243.000 Jylland Odense 166.000 Fyn Ålborg 102.000 Jylland Esbjerg 71.000 Jylland52
  53. 53. Ordliste dækket af marker og skove med planter eller træer over det hele. farvand område med vand fx i et hav, hvor der kan sejle skibe. klipper store stykker sten, som sidder fast i fx et bjerg eller stikker op af havet. regulere styre ved hjælp af love og regler.53
  54. 54. FAKTA-ARK 10 Grundloven – Danmarks forfatning Danmarks Riges Grundlov er Danmarks forfatning*. Til daglig kalder man den ofte for grundloven. I grundloven finder man de vigtigste regler om Danmarks styreform, og grundloven sikrer borgerne en række funda- mentale rettigheder. De øvrige love i Danmark må ikke stride mod grundloven. På dette ark kan du læse mere om: • grundloven • det danske monarki • statsmagtens tredeling.54
  55. 55. Grundloven Danmark har en demokratisk styreform, dvs. folkestyre. Danmark Danmarks første frie forfatning har været et demokrati siden 1849, hvor Danmark fik sin første blev underskrevet i 1849. Inden demokratiske forfatning, da grundloven blev underskrevet. havde man haft næsten 200 år med enevælde. Enevælden var en styreform, hvor kongen havde Grundloven er landets øverste lov. Landets andre love må ikke magten alene. stride mod grundloven, og det er sværere at lave om på grundlo- ven end på andre love. Hvis grundloven skal ændres, er det ikke Danmarks sidste enevældige nok, at et flertal i Folketinget vil lave den om. Der skal nemlig konge var Frederik 7. Han blev konge i 1848 og afgav samme år også holdes en folkeafstemning, hvis man vil ændre grundloven. sin enevældige magt. Den nu- Siden grundloven blev underskrevet i 1849, har man kun lavet værende grundlov er fra 1953. den om få gange. Den nuværende danske grundlov er fra 1953. Grundloven giver borgerne en række frihedsrettigheder. Nogle af de vigtigste er: • ytringsfriheden, dvs. retten til at sige og skrive det, man mener – uden først at have fået tilladelse af myndighederne • forsamlingsfriheden, dvs. retten til at mødes – også offentligt, fx til møder og demonstrationer – uden først at have fået tilladelse af myndighederne • foreningsfriheden, dvs. retten til at lave foreninger med lovligt formål uden først at have fået tilladelse af myndig- hederne. Grundloven beskytter bl.a. også ejendomsretten, den personlige frihed og religionsfriheden. Den grundlovgivende forsamling, 1848 Det danske monarki Danmark er et monarki. Det betyder, at det danske statsover- hoved er en monark, dvs. en konge eller – som for tiden – en dronning. Dronning Margrethe 2. er ikke valgt af folket, men har arvet tronen. Hun arvede tronen i 1972 efter sin far, kong Frederik 9., der havde arvet den efter sin far, kong Christian 10. Efter dron- ning Margrethe 2. vil tronen gå i arv til kronprins Frederik. Når monarken dør, er det nemlig det ældste barn, som arver tronen. Dronning Margrethe 2. Dronning Margrethe 2. har ingen politisk magt. Hun har nogle officielle funktioner, når der skal laves en ny regering, og hun underskriver landets love sammen med ministrene. Men det er ikke dronningen, der bestemmer, hvem der skal være ministre, eller hvad der skal stå i lovene. Og dronningen udtaler sig ikke offentligt om politik. Kronprins Frederik55
  56. 56. Statsmagtens tredeling Statsmagten er ikke samlet ét sted, men opdelt i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Idéen med denne opdeling er bl.a., at de tre magter kan kontrollere og begrænse hinanden. Den lovgivende magt er hos Folketinget og regeringen i forening. Arbejdet er fordelt sådan, at Folketinget vedtager lovforslag- ene*. De vedtagne lovforslag bliver så til lov, når dronningen og den relevante minister i regeringen har underskrevet dem. De fleste lovforslag bliver fremsat* af regeringen. Den udøvende magt er hos regeringen. Regeringen skal sikre, at lovene bliver ført ud i livet. Den dømmende magt er hos domstolene. Domstolene er uaf- hængige. Det betyder, at dommerne kun skal rette sig efter lovene, og at Folketinget og regeringen ikke kan bestemme, hvordan domstolene skal afgøre en konkret retssag.56
  57. 57. Ordliste forfatning grundlæggende (basale) regler for, hvordan en stat skal styres og organiseres. fremsætte lovforslag komme med forslag til fx nye love/foreslå fx nye love. vedtage lovforslag bestemme i Folketinget, at et forslag til en lov skal være lov.57
  58. 58. FAKTA-ARK 11 Folketing og regering Danmarks parlament hedder Folketinget. Folketinget arbejder på Christiansborg i København og udgør sammen med regeringen den lovgivende magt. På dette ark kan du læse mere om: • Folketinget • regeringen • det repræsentative demokrati.58

×