Forelæsning ved seminardag om netværkssamfundet, 1. semester, MiKS, d. 7/10-11                                            ...
•   Hvad er sociale medier og sociale netværkssider?•   Case: Arto.dk    •   Arto set med nyhedsmediebriller    •   En ‟me...
   Godt spørgsmål!   Mange medier er da ‟sociale‟   Et populært begreb i lighed med    ‟Web 2.0‟ eller ‟social software...
   At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen   Siden 1990‟erne har folk dannet virtuelle fællesskaber   ...
   SNS‟er er ”egocentriske” mødesteder på internettet    ◦ Individet er i centrum af sit eget community (boyd & Ellison, ...
   Internetbaserede mødesteder, hvor man via personaliserede    profiler og ‟vennelister‟ kan kommunikere og socialisere ...
   De første SNS‟er opstår i slut-    halvfemserne   Danske Arto oprettet som    hjemmeside med vitser i ‟97   Populari...
   Den første sociale netværksside i Danmark   Oprettet i slutningen af 1997 af en 19-årig gymnasieelev   Et klassisk e...
1999© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
2005© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
2007© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
2010© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
   I 2005-2007 (hvor Arto var mest populær) havde sitet over en    halv million brugere   Anslået 85 % af alle danske 13...
•   ”Børn mobber og truer på nettet” (TV AVISEN, DR1, 19-11-04)•   ”Unge aftaler vold via hjemmeside” (Berlingske Tidende,...
•   ”Danmarks uhyggelige hjemmeside” (Jyllands-Posten, 02-06-05)•   ”Grove trusler på hjemmeside for børn” (Jyllands-Poste...
•   ”Farlig sex sat i system på nettet” (Jyllands-Posten, 18-08-05)•   ”Pædofile chatter med børn” (Jyllands-Posten, 25-08...
◦ Danne et samlet overblik over nyhedsformidlingen af Arto i  2005-2006◦ Trykte dagblade (aviser og gratisaviser) valgt◦ S...
◦ Filtrere artikler fra, hvor ‟Arto‟ blot var nævnt som en  sidebemærkning (eller artikler, hvor Arto er et navn eller  in...
◦ 14 forskellige kategorier som dækkende for de emner og  vinkler, der er taget op i de 155 artikler:             Nyhedsme...
   14 forskellige kategorier:    ◦   Seksuelle krænkelser og pædofili (29 kodningsreferencer)    ◦   Mobning og chikane (...
◦ Tidsmæssig fordeling af artikler:3530                                                                                   ...
   I lighed med en række andre førstegenerations-SNS‟er gav    Arto altså anledning til stor bekymring i offentligheden/i...
   Drotner (1999) anvender betegnelsen ‟mediepanik‟   Dækker over, hvordan bestemte diskurser bliver styrende for,    hv...
   Opstår hver gang unge tager et nyt medie til sig - viser    historien:    ◦   Populærfiktion i 17- og 1800-tallet    ◦...
   Et par historiske eksempler:   Ugeblade er ”åndelig gift”:    ◦ ”[de unges] Smag fordærves og deres Følelser brutalis...
Kirsten Dronter                (1999): ”Unge, medier                og modernitet”, s. 40© Malene Charlotte Larsen http://...
   Hver ny panik udvikler sig som om, det er første gang, emnet    ‟unge og medier‟ debatteres   Debatterne er slåendes ...
   De tekster, der produceres i pressen, vil ofte påvirke andre    aktører (f.eks. forældre)   Mediepanikker resulterer ...
       Ofte er de unge ikke så synlige i debatterne som forskellige            voksne aktørgrupper:        •     ”Hvorfor...
   Ph.d.-projekt: Empirisk at undersøge    og forstå 12-18-årige danske unges    brug af online sociale netværk (især    ...
   Fem års virtuel etnografi    (deltagende observationer) på    sociale netværkssider    – især Arto og Facebook   Felt...
   Fatisk kommunikation    ◦ Uden indhold, vedligeholde kontakt    ◦ ”Fint, det er jo det venner/veninder skriver til hin...
   SNS‟er er en ”selskabelig teknologi”     Et socialt rum i sig selv   En måde at være sammen på – uden at være det an...
   Statusopdateringer giver en følelse af konstant    tilstedeværelse                                         © Malene Ch...
   Venskabsbegrebets nye karakter   Andre midler må tages i brug                                     © Malene Charlotte ...
   Tagging som venskabspraksis                                  © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
   Stadig nære relationer – både online og offline:    ◦ ”Jeg har mødt min bedste veninde og min bedste ven på nettet. […...
   En decideret kærlighedsdiskurs i de unges medierede    handlinger – på tværs af SNS‟er og diverse funktioner          ...
   Den bedste besked: ”Jeg elsker dig”    ◦ ”jeg elsker dig. (L)”      ”fordi det betyder meget for mig når nogen siger a...
   Vigtigt at beskederne er offentlige:    ◦ ”… det er dejligt at vide hvad en anden syntes om en, og dejligt at han     ...
   En ‟open source‟-netværksidentitet:    ◦ Er med-konstruktører af hinandens identitet    ◦ Bruger strategisk hinanden s...
   Ubehagelige oplevelser                             © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
   Ubehagelige oplevelser                                                 ”Skal vi camme                                 ...
   Håndtering af ubehagelige oplevelser                                       © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wo...
   Afstandstagen fra ubehagelige oplevelser:    ◦ "der skal med end bare "Luderdreng!” til :D” (16-årig dreng)    ◦ "Det ...
   Risici såvel online som offline:    ◦ ”Folk har for mange fordomme omkring nettet. Hvor svært kan det lige være at    ...
   ‟Dobbelt bevidsthed‟ om eget    mediebrug (Herring, 2008)   Fra ‟lokale oplevelser‟ til    ‟offentlige diskurser‟    ...
   Spørgeskemaundersøgelsen som kommunikationssituation    og strategi/chance for at blive hørt:    ◦ ” Der foregår altså...
   Nyhedsmedietekster afspejler ikke altid den faktisk    mediebrug blandt unge   Grundig empirisk forskningsbaseret vid...
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Medieteknologi, kommunikation og samfund

1,173 views

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,173
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2
Actions
Shares
0
Downloads
2
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Medieteknologi, kommunikation og samfund

  1. 1. Forelæsning ved seminardag om netværkssamfundet, 1. semester, MiKS, d. 7/10-11 © Malene Charlotte Larsen Adjunkt, Ph.d. Institut for Kommunikation Aalborg Universitet http://malenel.wordpress.com
  2. 2. • Hvad er sociale medier og sociale netværkssider?• Case: Arto.dk • Arto set med nyhedsmediebriller • En ‟media content‟ undersøgelse• Mediepanik/moralsk panik om unges mediebrug• Unges brug af SNS‟er - set med forskningsbriller • Resultater fra en virtuel etnografi • Resultater fra en online kvalitativ spørgeskemaundersøgelse • Unges ‟dobbelte bevidsthed‟ om eget mediebrug © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  3. 3.  Godt spørgsmål! Mange medier er da ‟sociale‟ Et populært begreb i lighed med ‟Web 2.0‟ eller ‟social software‟ Paraply-betegnelse for en række „nye‟ teknologier og praksisformer Nøgleord: samarbejde, deling og kommunikation (= internettet) Kan I huske, da internettet hed „cyberspace‟? © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  4. 4.  At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen Siden 1990‟erne har folk dannet virtuelle fællesskaber Tidligere forskningsmæssigt fokus på ‟virtuelle communities‟: ◦ Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i interessespecifikke emner eller aktiviteter Med sociale netværkssider har vi fået en ny organiseringsmekanisme for at definere vores kontekst (boyd, 2006) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  5. 5.  SNS‟er er ”egocentriske” mødesteder på internettet ◦ Individet er i centrum af sit eget community (boyd & Ellison, 2007) Primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter Sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv. Venskabs- frem for interessedrevne praksisser © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  6. 6.  Internetbaserede mødesteder, hvor man via personaliserede profiler og ‟vennelister‟ kan kommunikere og socialisere på tværs af tid og rum (Larsen, 2009) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  7. 7.  De første SNS‟er opstår i slut- halvfemserne Danske Arto oprettet som hjemmeside med vitser i ‟97 Populariseres sent – specielt som begreb Begrebet SNS relativt ukendt (i DK) i 2005 Først med Facebooks udbredelse vinder betegnelsen indpas Først med Facebook bliver SNS‟er hvermandseje (i DK) [boyd & Ellsion, 2007] © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  8. 8.  Den første sociale netværksside i Danmark Oprettet i slutningen af 1997 af en 19-årig gymnasieelev Et klassisk eksempel på en førstegenerations-SNS Startede som en hjemmeside med vittigheder, men: ◦ ”På et tidspunkt gjorde jeg sådan, at folk kunne lægge deres egne vitser ind, hvis de oprettede en profil på siden. Som en ekstra service lavede jeg en gæstebog, folk kunne skrive til hinanden i, og næsten med det samme blev det mere populært end selve vitserne.” (Morten Borg citeret i Jyllands- Posten (Thomsen, 2004)) Arto.dk udviklede sig langsomt til en SNS – især på baggrund af brugerfeedback/-involvering © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  9. 9. 1999© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  10. 10. 2005© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  11. 11. 2007© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  12. 12. 2010© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  13. 13.  I 2005-2007 (hvor Arto var mest populær) havde sitet over en halv million brugere Anslået 85 % af alle danske 13-17-årige havde en profil Gennemsnitsalderen var 15 år Stort set lige fordeling af drenge og piger Fire overordnede kategorier: ◦ Sociale og kontaktskabende funktioner  (gæstebogen, chatten, debatten osv.) ◦ Personlige og profilerende funktioner  (profilen, billedgalleriet, blogs, reklame-sms’er osv.) ◦ Information og underholdning  (spil, videoer, vitser, artikler osv.) ◦ Support og praktiske oplysninger  (retningslinier, sikkerhed, forældreinfo osv.) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  14. 14. • ”Børn mobber og truer på nettet” (TV AVISEN, DR1, 19-11-04)• ”Unge aftaler vold via hjemmeside” (Berlingske Tidende, 20-11-04)• ”Unge sender tæskehold fra fælles hjemmeside” (Fyens Stiftstidende, 21-11-04)• ”Når virtuelle tæsk bliver til virkelig vold (Berlingske Tidende, 12-12-04)• ”Truslerne står i kø på chatroom” (Fyens Stiftstidende, 12-01-05)• ”Den farlige leg på chatten” (B.T., 18-01-05)• ”Nazister huserer på net-mødested for børn” (Computerworld, 25-03-05) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  15. 15. • ”Danmarks uhyggelige hjemmeside” (Jyllands-Posten, 02-06-05)• ”Grove trusler på hjemmeside for børn” (Jyllands-Posten, 02-06-05)• ”Arto mangler kontrol” (Jyllands-Posten, 03-06-05)• ”Skoler spærrer for børnechat” (Jyllands-Posten, 03-06-05)• ”Børnechat oser af sex” (Jyllands-Posten, 09-06-05)• ”Nøgenfotos af datteren på nettet” (Jyllands-Posten, 09-06-05)• ”Dyst om sex med flest mulige” (Jyllands-Posten, 18-08-05) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  16. 16. • ”Farlig sex sat i system på nettet” (Jyllands-Posten, 18-08-05)• ”Pædofile chatter med børn” (Jyllands-Posten, 25-08-05)• ”Mobning døgnet rundt” (Dags Dato, TV2, 11-09-05)• ”Frække" fotos udløser VIP” (Jyllands-Posten, 03-11-05)• ”Hyrer tæskehold på nettet” (Ekstra Bladet, 17-11-05)• ”Elever mobber hinanden på nettet” (Jyllands-Posten, 02-01-06)• ”Elever sviner lærere til på nettet” (Urban, 02-03-06) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  17. 17. ◦ Danne et samlet overblik over nyhedsformidlingen af Arto i 2005-2006◦ Trykte dagblade (aviser og gratisaviser) valgt◦ Søgning i Infomedia efter artikler (adgang via AUB) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  18. 18. ◦ Filtrere artikler fra, hvor ‟Arto‟ blot var nævnt som en sidebemærkning (eller artikler, hvor Arto er et navn eller initialer)◦ Kriterium: Arto skulle være (en del af) hovedhistorien i artiklen◦ Filtrere læserbreve, debatindlæg og klummer fra◦ Resultat: 155 artikler fordelt over ni aviser i perioden 2005- 2006◦ Kodning af artikler ift. indhold og overskrift (over flere omgange) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  19. 19. ◦ 14 forskellige kategorier som dækkende for de emner og vinkler, der er taget op i de 155 artikler: Nyhedsmediedækningen af Arto 2005-2006 (trykte dagblade) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  20. 20.  14 forskellige kategorier: ◦ Seksuelle krænkelser og pædofili (29 kodningsreferencer) ◦ Mobning og chikane (27 kodningsreferencer) ◦ Seksuel adfærd og seksuelle udtryk (24 kodningsreferencer) ◦ Chatkonsulent-sagen (20 kodningsreferencer) ◦ Sikkerhed, webetik og gode råd (15 kodningsreferencer) ◦ Trusler og vold (14 kodningsreferencer) ◦ Artos økonomi og ejerforhold (8 referencer) ◦ Unge udtrykker sorg online (7 kodningsreferencer) ◦ Opfordring til forældreinddragelse (7 kodningsreferencer) ◦ Muligheder på Arto (7 kodningsreferencer) ◦ Skoler spærrer for Arto (6 kodningsreferencer) ◦ Nazister hverver medlemmer (6 kodningsreferencer) ◦ Unge er forsigtige (2 kodningsreferencer) ◦ Tidsforbrug (1 kodningsreference) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  21. 21. ◦ Tidsmæssig fordeling af artikler:3530 B.T. Jyllands-Posten25 Ekstra Bladet Politiken20 Berlingske Tidende Kristeligt Dagblad15 Information Urban10 metroXpress Alle dagblade50 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- 05 05 05 05 05 05 05 05 05 05 05 05 06 06 06 06 06 06 06 06 06 06 06 06 Nyhedsmediedækningen af Arto 2005-2006 (trykte dagblade) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  22. 22.  I lighed med en række andre førstegenerations-SNS‟er gav Arto altså anledning til stor bekymring i offentligheden/i nyhedsmedierne ◦ Lig f.eks. MySpace i USA eller LunarStorm i Sverige. Var der tale om en mediepanik? Begrebet ‟moral panik‟ introduceret af Cohen (1972) i forbindelse med den britiske presses dækning af konflikten mellem to ungdomskulturelle grupper, ‟mods‟ og ‟rockers‟ Begrebet blevet overført til nyhedsmediernes dækning af unges mediebrug © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  23. 23.  Drotner (1999) anvender betegnelsen ‟mediepanik‟ Dækker over, hvordan bestemte diskurser bliver styrende for, hvordan massemedierne fremstiller mediebrugets betydning hos unge Ofte er der tale om et ensidigt (negativt) fokus, hvor man overser, at mediet indgår i en hverdagskultur, der for flertallet af børn og unge er præget af mangesidighed, ikke ensidighed Fremstiller enkeltsager frem for det generelle billede © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  24. 24.  Opstår hver gang unge tager et nyt medie til sig - viser historien: ◦ Populærfiktion i 17- og 1800-tallet ◦ Seriehæfter ◦ Ugeblade ◦ Populærmusik (Elvis, Beatles, Marilyn Manson) ◦ Film ◦ Videospil ◦ Computerspil ◦ Mobiler (‟Happy slapping‟) ◦ Internet, chat (‟Chatroulette‟), SNS‟er mv. Samme retorik © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  25. 25.  Et par historiske eksempler: Ugeblade er ”åndelig gift”: ◦ ”[de unges] Smag fordærves og deres Følelser brutaliseres […] Gift kan ikke sælges, uden at der præsteres en Attest fra Præst eller Læge, men aandelig Gift sælges rask væk for to Øre i alle Smaagadernes Bladbutikker.” (Niels K. Kristensen om ugeblade i ”Vor Ungdom” i 1903) Tegneserier gør unge voldelige: ◦  © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  26. 26. Kirsten Dronter (1999): ”Unge, medier og modernitet”, s. 40© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  27. 27.  Hver ny panik udvikler sig som om, det er første gang, emnet ‟unge og medier‟ debatteres Debatterne er slåendes ens (Drotner, 1992) Der fokuseres oftest på børn og unge, fordi de opfattes som særligt sårbare Men også fordi barndommen eller ungdommen er et ”paradise lost” for voksne, som har svært ved at relatere til børn og unges oplevelser eller praksisser (Drotner, 1992) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  28. 28.  De tekster, der produceres i pressen, vil ofte påvirke andre aktører (f.eks. forældre) Mediepanikker resulterer ofte i politiske initiativer eller forsøg på moralsk regulering Mediepanikker følger ofte en bestemt ”news attention cycle”, idet de tager form af narrativer med en begyndelse, en midte og en slutning (Critcher, 2003) ◦ Facebooks popularisering har mere eller mindre været afslutningen på den moralske panik om Arto i DK (Larsen, 2010) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  29. 29.  Ofte er de unge ikke så synlige i debatterne som forskellige voksne aktørgrupper: • ”Hvorfor skriver de ikke om alle os, der er glade for at bruge Arto?” (15- årig dreng i debatten på Arto, 2005) ◦ ”Der er mange, der tror, at unge ikke tænker sig om på nettet, og skriver med den ene tilfældige perverse mand efter den anden. Men en del af os bruger bare nettet til at skrive med dem vi kender i forvejen, og vi passer på.” (14-årig pige i online-spørgeskema, 2007)• Undren: Nyhedsmediernes negative billede vs. brugernes positive oplevelser  hvad betyder Arto (og andre SNS‟er) egentlig for unges sociale og individuelle liv? © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  30. 30.  Ph.d.-projekt: Empirisk at undersøge og forstå 12-18-årige danske unges brug af online sociale netværk (især Arto og Facebook) Bidrage til en karakteristisk af en ungdomsgeneration, som er vokset op med sociale medier Tre centrale analysetemaer:  At praktisere venskab  At kommunikere følelser  At håndtere risici © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  31. 31.  Fem års virtuel etnografi (deltagende observationer) på sociale netværkssider – især Arto og Facebook Feltnoter og screenshots Fokusgruppeinterview og individuelle, uformelle samtaler 2400 svar fra 12-18-årige på et online-spørgeskema med primært kvalitative spørgsmål © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  32. 32.  Fatisk kommunikation ◦ Uden indhold, vedligeholde kontakt ◦ ”Fint, det er jo det venner/veninder skriver til hinanden" (13-årig pige) ◦ ”Man kan ikke svare på hvad man synes til sådan en besked ? Men det viser da at der er nogle der tænker på en ? :D (Der er MANGE der tænker på mig)” (14-årig pige) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  33. 33.  SNS‟er er en ”selskabelig teknologi”  Et socialt rum i sig selv En måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til- ansigt Og samværet fastholdes: ◦ ”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […] Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis det er.” (15-årig pige i fokusgruppeinterview om gæstebogen på Arto, 2005 ) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  34. 34.  Statusopdateringer giver en følelse af konstant tilstedeværelse © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  35. 35.  Venskabsbegrebets nye karakter Andre midler må tages i brug © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  36. 36.  Tagging som venskabspraksis © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  37. 37.  Stadig nære relationer – både online og offline: ◦ ”Jeg har mødt min bedste veninde og min bedste ven på nettet. […] de to har altid været der for mig. Forstået og trøstet mig som ingen andre har. Og det gode er at jeg aldrig har mødt dem i virkeligheden.” (17-årig pige) En udvidet forståelse af venskabsbegrebet: ◦ Sociomentale bånd (Chayko, 2002) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  38. 38.  En decideret kærlighedsdiskurs i de unges medierede handlinger – på tværs af SNS‟er og diverse funktioner © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  39. 39.  Den bedste besked: ”Jeg elsker dig” ◦ ”jeg elsker dig. (L)” ”fordi det betyder meget for mig når nogen siger at de elsker mig og at jeg ved at de mener det.” (15-årig pige) ◦ “Jeg elsker dig brow <3” ”Fordi at min kærlighed til min bedste ven er gensidigt.” (15-årig dreng) Bekræftelse, intimitet og autenticitet i det virtuelle rum Tager dog afstand fra en tom kærlighedsdiskurs Understreger, at de ved, at deres venner mener det © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  40. 40.  Vigtigt at beskederne er offentlige: ◦ ”… det er dejligt at vide hvad en anden syntes om en, og dejligt at han skriver det offentligt så andre kan se hvor glad han er for mig :D” (15-årig pige) Online- og offline-praksisser smelter sammen: © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  41. 41.  En ‟open source‟-netværksidentitet: ◦ Er med-konstruktører af hinandens identitet ◦ Bruger strategisk hinanden som ‟medierende midler‟ © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  42. 42.  Ubehagelige oplevelser © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  43. 43.  Ubehagelige oplevelser ”Skal vi camme frækt?” ”Jeg smadrer dig!” © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  44. 44.  Håndtering af ubehagelige oplevelser © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  45. 45.  Afstandstagen fra ubehagelige oplevelser: ◦ "der skal med end bare "Luderdreng!” til :D” (16-årig dreng) ◦ "Det var jo bare en simpel trussel :)” (15-årig dreng) ◦ ”nogle klamme gamle nogle der skriver, men dem sletter jeg bare :)” (14-årig pige) ◦ ”Jamen, bare alle de klamme hoveder...” (14-årig pige) ◦ "så længe det ikke er noget personligt er det jo bare til at overse" (13- årig pige) ◦ "jeg ignorede det bare, så slemt var det ikke" (15-årig pige) ◦ ”jeg sletter bare beskeden..” (16-årig dreng) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  46. 46.  Risici såvel online som offline: ◦ ”Folk har for mange fordomme omkring nettet. Hvor svært kan det lige være at lukke siden ned?” (14-årig pige) ◦ ”Internettet er fint. Der er idioter og farer overalt, i det virkelige liv, er der jo også nogle der prøver at ødelægge alt for alle - lad være at give hele internettet og dets brugere skylden for det, der er også mange gode ting der”. (16-årig dreng) ◦ ”Altså nu er det sådan at hvis ikke man er gammel nok til at vide der findes ubehagelige mennesker, så er man slet ikke gammel nok til at bruge cyberspace. Nu vil jeg lige sige noget til jer, som jeg håber i læser - Er det ikke bedre at få en ubehagelig besked OVER NETTET end at møde en ubehagelig mand når man f.eks sidder ved bussen?” (16-årig pige) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  47. 47.  ‟Dobbelt bevidsthed‟ om eget mediebrug (Herring, 2008) Fra ‟lokale oplevelser‟ til ‟offentlige diskurser‟ © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  48. 48.  Spørgeskemaundersøgelsen som kommunikationssituation og strategi/chance for at blive hørt: ◦ ” Der foregår altså mange positive episoder på nettet, men medierne tager kun hånd om de negative.” (15-årig dreng) ◦ ”Lad være med og straffe arto, det er pigernes egne skyld at de møder de "gamle mænd", det kunne jeg da aldrig finde på.” (12-årig pige) ◦ ”Og lad nu vær med at tage alle de dårlige eksempler og gør noget stor ud af det.. Der er garanteret flere gode end dårlige..” (15-årig dreng) ◦ ”Tak.. Fordi der er nogle der gider høre på os .. (:” (14-årig pige) Konstruerer sig som ‟erfarne internetbrugere‟ eller ‟fornuftige unge mennesker‟ Nedtoner med vilje risici-perspektiverne? At ville forstås og tages seriøst © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  49. 49.  Nyhedsmedietekster afspejler ikke altid den faktisk mediebrug blandt unge Grundig empirisk forskningsbaseret viden (og formidling heraf) er vigtig, når man skal forstå unges brug af nye medier Især på et tidspunkt i historien, som er præget af stor offentlig bekymring og debat… © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com

×