Boogierapport

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse............................................................................1
Problemformulering............................................................................2
Indledning...........................................................................................3
Strategisk platform.............................................................................4
Corporate story .......................................................................... 4
Metodebeskrivelse ...................................................................... 4
Laboratoriemodellen...........................................................................5
Nekrolog over Boogie.................................................................. 5
Screening af stamdata ................................................................ 6
Destillering af stamdata............................................................. 10
Formulering af kernefortællingen ............................................... 11
Budskabet i kernefortælling....................................................... 13
Persona ................................................................................... 15
Konklusion på strategisk platform............................................... 18
Visual Design ....................................................................................20
Indledning ............................................................................... 20
Stjerneanalyse.......................................................................... 20
Ethos-analyser.......................................................................... 26
Konklusion på ethos-analyser..................................................... 28
Konklusion på stjerneanalysen................................................... 29
Logo design.......................................................................................30
Design af prototype ..........................................................................32
Ønsker fra kunden.................................................................... 32
E-business.........................................................................................37
Virksomhedens kernekompetencer............................................. 38
Web Projekt Specifikation ................................................................42
Design af CMS.......................................................................... 47
Planlægning af CMS .................................................................. 47
Database........................................................................................... 49
Kode........................................................................................ 52
Streaming......................................................................................... 55
Synopsis .................................................................................. 55
Vores kerneprocesser & Tidsforbrug................................................ 59
Prisen for projektet ................................................................... 63
Konklusion for hele projektet........................................................... 65
Litteraturliste ................................................................................... 66
Bilagsliste......................................................................................... 68

Problemformulering
I dette projekt har vi udarbejdet en hjemmeside for diskoteket Boogie Dance
Café i Odense, Nørregade 23. På nuværende tidspunkt har diskoteket ikke
nogen hjemmeside. Diskotekets ejer Jens mener at det er en stor mangel, da
de længe har haft planer om få en hjemmeside. Samtidig har diskotekets ejer
et stort ønske om, at få kunderne til at komme tidligere på aftenen.
Efter det første møde med Boogie´s ejer Jens og daglig leder Michael har vi
diskuteret, hvad hjemmesiden skal anvendes til og er kommet frem til:
At lave en hjemmeside som både ansatte og diskotekets brugere skal kunne
benytte.
På hjemmesiden skal det f.eks være muligt at se:
o Vagtplaner for de ansatte (kun adgang for ansatte)
o Ansatte på diskoteket
o Tiltag tidligere på aftenen samt generelle informationer omkring
diskoteket
I den forbindelse vil vi igennem rapporten besvare følgende spørgsmål:
o Hvem er målgruppen (diskoteksbesøgende kunder)?
o Hvad er det der gør, at folk vælger Boogie Dance café frem for et
andet?
o Hvilken corporate story har diskoteket?
o Hvilket design ønsker diskoteket at anvende på hjemmesiden

Multimediedesigner – 3. semester eksamens projekt - Efterår 2005 – OTS – Boogie Dance Café
Gruppe 3 - Kenneth – Steen - Mohammed - Christina
3
Indledning
Vores opgave er at fremstille et website for en virksomhed som vi tager
kontakt til. Vi skal så lave denne website baseret på virksomhedens ønsker,
med det forbehold at de overholder de krav som opgaven stiller og den viden
som vi har fået gennem undervisningen.
Vi har taget kontakt med ’Boogie Dance Café’, som næsten det eneste
diskotek i Odense ikke har nogen hjemmeside, derfor synes vi det kunne
være spændende at lave en hjemmeside til dem.
I rapporten lægger vi ud med Corporate story hvor vi finder Boogie’s
kernefortælling, som hjælper os til at bestemme en målgruppe og den retning
vores visuelle design tager.
Visuel Design er så netop det næste i rapporten – hvor vil bl.a analyserer
andre lignende hjemmeside vha. stjerneanalyse og ethosanalyse. Derefter
beskriver vi så vores design af logo og prototypen på vores hjemmeside.
Herefter har vi beskrevet forløbet i E-Business del, der omhandler Boogie´s
kerneprocesser, interessenter og de økonomiske aspekter af vores projekt.
I de efterfølgende afsnit herefter vi vil beskrive en WPS, design af vore CMS
system og en beskrivelse af vore streaming video.
Tilslut vil vi i afsnittet processen opsummere, hvordan hele projektforløbet har
været.

4
Strategisk platform
I det efterfølgende afsnit vil vi se på, hvilken corporate story Boogie har og
derefter foretage en persona-beskrivelse på baggrund af etnografisk research.
Corporate story
Vi vil i det efterfølgende afsnit beskrive, hvordan vi kommer frem til Boogie´s
Corporate story også kaldet kernefortælling. Det er meningen, at
kernefortællingen, skal virke som et slags kompas for virksomhedens
kommunikation både internt og eksternt 1.
”Corporate story handler om, hvordan en virksomhed kan bruge
historiefortællerens evne til at trænge igennem med sit budskab og
positionere sig bedre på et tætpakket marked, hvor alle har stort set samme
kompetencer, og hvor produkterne ofte ligner hinanden til forveksling”.2
Vi vil tilføje Boogie en emotionel dimension, som kan bruges i forbindelse med
deres markedsføring.
For at kunne beskrive den målgruppe vi vil designe hjemmesiden til, vælger vi
at anvende persona-beskrivelser (brugerarketype). En persona er en fiktiv
beskrivelse af en person, som er en god fællesnævner for et stort antal af
brugere af den hjemmeside, man vil lave3.
1 Storytelling – Branding i praksis af Klaus Fog – Samfundslitteratur, 2004
2 http://lonvig.dk/storytelling.htm
3 Brugervenligt webdesign – Rolf Molich – 2003 Ingeniøren
Metodebeskrivelse
Vi anvender metoden beskrevet i bogen: Storytelling – Branding i praksis ,
skrevet af Klaus Fog. Ud fra dele af laboratoriemodellen4 og EFU-analysen5,
vil vi finde frem til Boogie´s kernefortælling.
Den del af storylab-modellen vi anvender i rapporten er vist som
nedenstående:
A: Nekrologtesten
B: Screening af stamdata
Intern og ekstern stamdata
De tre samfundslogikker
Udnyttelse af markedet
C: Destillering af stamdata suppleret med EFU-analysen
D: Formulering af budskabet i kernefortællingen
Yderligere vil vi foretage:
o Analyse af ethos (troværdigheds-analyse) på to konkurrenter
o Persona-beskrivelse (bruger arketyper)
Research metoder
Primære datakilder field research
Kvalitative interviews af:
o Grundlæggeren (også nuværende ejer) Jens
o Daglig leder Michael
o Medarbejdere
5 Kommunikations kompendium – 1.sem - 2003

5
o Diskoteksbesøgende kunder
o Der foretages etnografisk research6
Sekundære datakilder desk research
o Internet
o Bøger
o Kommunikations kompendium
Laboratoriemodellen
Vi vil i det efterfølgende afsnit følge storylab-modellen, for at finde frem til
Boogie´s kernefortælling.
Nekrolog over Boogie
Vi anvender en nekrolog fra story-modellen for at kunne finde frem til, hvad
det er der er specielt ved diskoteket og for at finde frem til, hvad kunderne vil
komme til at mangle, hvis Boogie ikke var der.7
6 www.cooper.com
Ud fra nekrologtesten er det som folk vil mangle, hvis Boogie ikke var der
mere, et uformelt sted, den afslappede stemning, et sted, hvor man kan
møde mange forskellige personligheder, deres musikstil og et sted, hvor der
er gang i den til den lyse morgen.
Boogie er afgået ved døden, 22 år
Det er med stor sorg for os at Boogie afgik ved døden d. 8/9 2005.
Boogies kom til verden i eventyrenes by Odense i 1983, som et
samlingssted for de af byens borgere som ønskede en festlig nat,
med musik, dans, flirt og snak i en afslappet atmosfære og
uformelle omgivelser. Boogie var stedet med den intime dunkle
belyste hule, den bankende rytme og den høje glade stemning,
stedet hvor alle typer følte sig velkommen, lige fra businessmanden
til punkerpigen, som her følte en sjælden samhørighed til at få en
fælles sjov aften. På Boogie var der ingen dresscode eller snæver
aldersgruppering, man kunne bare komme som man var. Her kom
der ikke et nyt innovativ koncept hver andet år, derimod beholdt
stedet de samme rammer igennem alle årene, de rammer som har
været udgangspunkt for så mange gode minder.
1983-2005

6
Screening af stamdata
For at kunne udvikle en kernefortælling er det vigtigt at virksomheden kan
danne sig et godt billede af situationen. I dette afsnit ser vi derfor på, hvad
der kendetegner virksomhedens identitet internt, dvs. en del af
virksomhedens selvopfattelse. Samtidig ser vi på, hvad der kendetegner
virksomhedens image eksternt, dvs. hvordan de diskoteksbesøgende opfatter
Boogie. Til sidst ser vi på om der er overensstemmelse mellem identitet og
image.
Interne stamdata
Vi vil se på, hvordan virksomheden Boogie opfatter sig selv for i den
forbindelse, at kunne finde frem til Boogie´s identitet. De interne stamdata
skal samtidig hjælpe med til at finde frem til virksomhedens kernefortælling.8
Beskrivelse af virksomheden
I 1983 var der kun få diskoteker i Odense. Ifølge Jens (ejer af Boogie) bar
diskotekerne præg af, at det var de samme type mennesker, som besøgte
dem, og derfra fik han idéen til diskoteket Boogie. Det sted skulle være for
alle forskellige typer folk i samfundet og gerne med forskellige aldre. Ønsket
var at skabe et sted, hvor folk kunne komme som den person de var og få en
sjov aften i nogle uformelle omgivelser9.
8 Storytelling - Branding i praksis af Klaus Fog – Samfundslitteratur, 2004
9 Interview med Jens og Michael den 5-9-2005 (bilag 1)
Boogie har i dag de samme ønsker om at tiltrække mange forskellige typer af
folk inden for en bred aldersgruppe. Om sommeren er der mulighed for at
kunne åbne ud til en terrasse, hvor der også er mulighed for udskænkning af
drikkevarer. Så selv om der ikke er så meget plads på selve diskoteket er der
om sommeren mulighed for at få flere folk ind på diskoteket.
Boogie har et par gange arrangeret livekoncert med stor succes. Boogie´s
DJ´s har en stor kontaktflade til nogle livebands og derigennem har de fået
arrangeret koncerterne. DJ éne på Boogie har hver især deres speciale
indenfor nyere musik, men derudover har de et fast udvalg af musik de skal
gå frem efter. Jens (ejer) og Michael (daglig leder) fortalte til interviewet, at
ved ansættelse af nye DJ´s på Boogie, så bliver de lært op af de daværende
DJ´s så de sikrer at musikken ikke går over til udelukkende at blive tekno,
men holder sig til f.eks flere klassikere inden for rock10.
Boogie ønsker ikke at ændre for mange ting, da Jens (ejer) og Michael (daglig
leder) ser det som en stor fordel, at folk kender stedet som det er. Som
eksempel forklarede Jens, at folk der har været ude og rejse skal kunne
komme tilbage og så er Boogie stadig som de kender det.
Det skal samtidig være et sted, hvor der er plads til forskelligheder. Et sted,
hvor folk kan komme uanset om de er med på den nyeste trend eller ej.
Jens lægger meget vægt på, at de ansatte bruger deres eget tøj, så
stemningen mellem de ansatte og diskoteksbesøgende er så uformel som
muligt. Samtidig ønsker Jens, at Boogie skal være et sted, hvor der er plads til
mangfoldighed, og hvor folk kan føle sig som en del af fællesskabet.11

7
Jens har også et stort ønske om, at få folk til at komme tidligere på aftenen,
da de diskoteksbesøgende først kommer fra kl. 02.12
Herunder er vist forskellige citater fra Boogie´s ejer Jens og en medarbejder
fra Boogie, som siger noget omkring Boogie´s identitet.
Citat fra interview med Jens (Boogie´s ejer):
”Det er et sted hvor punker pigen står og snakker med slipse fyren”. 13
Citat fra interview med en af de ansatte på Boogie:
Citat: ”Meget forskellige mennesker kommer til stedet lige fra fine mennesker
i jakkesæt til de værste hippier og punker”.
”Det skaber en god stemning, når der er blandet med forskellige typer”. 14
At Boogie ikke selv har formuleret mission og vision vidner om en mangel på
usikkerhed angående deres identitet, så på baggrund af ovenstående afsnit,
hvor vi har set på, hvordan ansatte og ejeren af Boogie opfatter diskoteket vil
vi formulere Boogie´s mission og vision:
Mission
At øge omsætningen ved, at få folk til at komme tidligere på aftenen.
Boogie´s ledelse har et ønske om, at få folk til at komme tidligere på aftenen
så alle folk ikke kommer efter kl. 02. På nuværende tidspunkt må de afvise
folk pga. at stedet ellers bliver overfyldt.15
Vision
Bevare et sted, hvor alle typer folk kan komme og have en sjov aften.
Jens har ikke lyst til at ændre ret mange ting ved Boogie og vil gerne bevare
diskoteket som det er. Jens´s grundlæggende idé med opstart af diskoteket
var, at Boogie skulle være et sted, hvor alle typer bliver accepteret som den
person man nu engang er og sådan ser han gerne, at diskoteket skal
forblive.16
Eksterne stamdata
Til beskrivelse af dette har vi valgt at se på de tre samfundslogikker ifølge
Instituttet for fremtidsforskning (IfF). Vi vil se på hvilke af de tre
samfundslogikker (se nedenfor), der passer på Boogie og hvordan de kan
komme til udtryk via en hjemmeside. Vi vil samtidig se på, hvordan Boogie
kan udnytte drømmemarkedet i markedsføringen af hjemmesiden.
Derefter vil vi se på, hvilke historier Boogie´s kunder fortæller, som siger
noget omkring Boogie´s image.
De tre samfundslogikker
Der findes tre grundlæggende typer af samfundslogikker, som er med til at
styre samfundet ifølge Instituttet for Fremtidsforskning (IfF). Der er tale om
Industrilogikken, Dream Society og Creative Man logikken. De tre logikker
bygger på grundtanken i Maslows behovspyramide bare i nutidens samfund.

8
Maslows grundtanke er, at man skal have et behov opfyldt på et niveau før
man kan få et nyt opfyldt.17
I dag tilstræber man at få behovstilfredsstillelse på flere niveauer samtidig og
betragter behovene som ligeværdige. I næste afsnit vil vi kort nævne hvad de
tre samfundslogikker står for.
Industrilogikken
Her er de nederste behov i Maslows behovspyramide opfyldt dvs. de fysiske
behov (mad, væske, tøj og søvn) samt tryghed (f.eks tryghed i
ansættelsen).18
I 1960´erne havde størstedelen af befolkningen i den vestlige verden fået
opfyldt såvel de fysiske behov samt behovet for tryghed. Folks motivation var
dengang at få opfyldt materielle behov igennem den løn de kunne tjene.
Dream Society logikken
Efter at man i et vist omfang har fået opfyldt de ovenstående fysiske behov
og behov for tryghed, begyndte de sociale behov at kunne blive opfyldt. I
1980érne blev industri samfundet erstattet med drømmesamfundet. I stedet
for at folk blev mere motiveret af at få opfyldt materielle behov, gik de mere
over til at få opfyldt behov for følelser og drømme.
Creative Man logikken
I Creative Man logikken er det den øverste del af Maslow´s behovspyramide
man stræber efter at få opfyldt dvs. behov for selvrealisering, være kreativ og
innovativ (nytænkning). I Creative Man logikken er man individualist, men
17 www.berg-marketing.dk
18 Institut for fremtidsforskning – Media Landscapes in the Age of the Creative Man
ikke egoist. Man ønsker at involvere sig mere, og en høj løn kommer ikke
længere i første række19.
I nedenstående afsnit vil vi beskrive, hvilke behov Boogie opfylder for
henholdsvis de ansatte og for kunderne i forhold til de tre samfundslogikker:
De behov som diskoteket Boogie primært opfylder for kunderne er, at de kan
styrke deres sociale kontakter og få en samhørighedsfølelse til Boogie. Altså
elementer fra Dream Society logikken.
Med hensyn til de ansatte så tjener de en løn (fysiske behov) samtidig med,
at de er en del af et fællesskab (føle samhørighed). Altså er der elementer
både fra Industri logikken og Dream Society Logikken.
Vi ser nogle muligheder for, at kunne udnytte Creative Man Logikken anvende
web-mediet i form af interaktivitet, hvilket vil vil give eksempler på i næste
afsnit.
Opfylde behov gennem websitet
Boogie kan via websitet oplyse de diskoteksbesøgende kunder omkring nye
tiltag tidligere på aftenen f.eks i form af events. De diskoteksbesøgende
kunder kan blive mere inddraget ved at give dem nogle valgmuligheder for
interaktion som f.eks at komponere deres egen musik, mulighed for at være
med i konkurrence, eller mulighed for at se videoklip omkring diskoteket.
Det vil sige at websitet både kan opfylde kundernes behov for samhørighed
(Dream Society logikken) og interaktion i form af at komponere musik, se
video og være med i konkurrence (Creative Man logikken).
19 Institut for fremtidsforskning – Media Landscapes in the Age of the Creative Man

9
For de ansatte på Boogie kan websitet samtidig styrke kommunikationen
mellem de ansatte i form af et slags extranet20 (kun for de ansatte), hvor
ejeren Jens kan informere de ansatte. Ved at lave medarbejder login kan det
give de ansatte mulighed for, at følge mere med i, hvad der sker internt på
Boogie. Det er specielt en fordel, hvis en medarbejder f.eks er blevet
forhindret i, at komme til et møde, for så kan vedkommende gå ind og læse,
hvad der er blevet gennemgået ved mødet.
Samtidig vil vi lave et vagtskema til de ansatte. Ved at benytte vagtskemaet
giver det de ansatte mulighed for at se vagtskemaet, selv om de er
derhjemme og uanset tidspunkt på døgnet. Ved at de ansatte har mulighed
for at følge mere med i, hvad der sker internt på Boogie kan de opnå en
følelse af samhørighed (Dream Society logikken). Hvis det samtidig blev
muligt for de ansatte at kunne bytte vagter ville det medføre, at de kunne få
opfyldt behov for medbestemmelse altså elementer fra (Creative Man
logikken).
Altså opfylder websitet for både for kunder og de ansatte elementer fra
Dream Society logikken og Creative Man logikken.
Drømmemarkedet
Vi har valgt at kigge nærmere på Rolf Jensens beskrivelse af The Dream
Society (drømmesamfundet) for at se, hvilket drømmemarked der passer
bedst på diskoteket Boogie. Drømmesamfundet beskrives som en afløser for
industrisamfundet som tidligere nævnt i afsnittet med de tre
samfundslogikker. Når produkterne er begyndt, at appellere til hjertet og ikke
længere til hjernen, så er det ikke længere industrisamfundet, men i stedet
20 International markedsføring – Finn Rolighed Andersen – Trojka – 2000
drømmesamfundet. Bogen The Dream Society beskrives som en guide til
forståelse af fremtidens markedsplads og fremtidens virksomhed.21
Inden for drømmemarkedet er der en opdeling i seks drømmemarkeder som
kan nævnes som markedet for eventyr, kærlighed-venskab-samhørighed,
hvem er jeg, tryghed og holdninger.22 Ser vi på udnyttelse af
drømmemarkedet på konkurrenternes hjemmesider, så kan vi nævne, at f.eks
diskoteket Atlantic bruger – hvem er jeg – markedet. De gør meget ud af at
skrive om diskoteket og vise den stilfulde interiør. Samtidig skriver de på
hjemmesiden at:
Citat: ”Atlantic er stedet for det modne, kvalitetsbevidste publikum, der gerne
vil have en oplevelse ud over det sædvanlige. De vil gerne have en fed fest
hele natten, og måske vil de gerne ud at spise først”. 23
Ud fra dette citat får vi en opfattelse af, at Atlantic gerne vil henvende sig til
det lidt mere modne publikum, som har økonomien i orden og dem der gerne
vil føre sig lidt frem altså passer det godt på – hvem er jeg – markedet.
Et gennemgående træk ved diskoteks hjemmesiderne i Odense er, at de viser
billeder af deres diskoteksbesøgende kunder. Vi har kigget på hjemmesiderne:
Arkaden, AliBi Supperclub, Kong Græs, Australian Bar, Crazy Dazy og Sir Club,
hvor de viser billeder af kunderne fra hver weekend. Billederne er taget
meget tæt på, så de enkelte personer ses meget tydeligt. Generelt mener vi,
at de andre diskoteker i Odense har valgt – Hvem er jeg – markedet idet de
udstiller enkelt personer på hjemmesiderne.
21 The dream society – af Rolf Jensen 2 udgave februar 2003
23 www.atlantic.odense.dk

10
Ser vi på, hvilket drømmemarked, der passer bedst på diskoteket Boogie er
det markedet for samhørighed24.
Citater fra The Dream Society:
”Samhørighed er et produkt der er helt forskelligt fra øl, men der følger altså
øl med i salget af samhørighed”.
“Hvorfor går man på barer og pubber? Svaret er samhørighed: For at styrke
sociale kontakter, for at føle samhørighed”.
Ved at gå på Boogie skal kunderne få en følelse af, at høre til i et fællesskab.
Ved at der opstår et fællesskab imellem kunderne, kan det også give en
samhørighedsfølelse mellem Boogie og de diskoteksbesøgende kunder. Det
Boogie bør positionere sig på ved markedsføringen af deres hjemmeside er
altså samhørighed. Ved at positionere sig på samhørighed vælger de et andet
marked frem for flere af konkurrenterne og kan dermed opnå en
konkurrencefordel, idet der ikke er så mange diskoteker i Odense inden for
samhørighedsmarkedet.
Den måde samhørighed kan komme til udtryk på hjemmesiden på, er f.eks
ved at bruge billeder, der afspejle stedets stemning og den mangfoldighed,
der præger diskoteket. De diskoteksbesøgende behøver ikke at leve op til
nogen form for dress-code, hvilket f.eks Atlantic lægger vægt på i citatet fra
citat fra deres hjemmeside.
Destillering af stamdata
Her ser vi på, hvilket materiale vi har fundet i de interne og eksterne
stamdata som kan have indflydelse på essensen af diskoteket Boogie´s
fortælling. Ud fra GAP-modellen ser vi også på om Boogie´s identitet og
kundernes opfattelse af Boogie (image) stemmer over ens.25
Identitet
Jens vil gerne have at diskoteket Boogie skal være et sted, hvor der er plads
til forskelligheder og et sted, hvor man kan have en sjov aften.
I det tidligere afsnit – Beskrivelse af virksomheden - har vi nævnt flere citater
som udtrykker ovenstående identitet.
Image (eksternt)
Set udefra så opfatter kunderne Boogie som et godt alternativ for dem over
20 år. De diskoteksbesøgende kunder siger, at Boogie har en god og
afslappet stemning med rum for mangfoldighed. Samtidig er det et af de få
steder, hvor der sker noget efter kl. 03.26
26 Interview på Syddansk Universitet og Odense teknske skole (bilag 4)

11
Vi har skrevet et indslag på www.studiebyen.odense.dk, hvor vi har efterlyst
historier om Boogie. Der er en person der har skrevet tilbage hvor
vedkommende skriver følgende omkring Boogie.27:
Citater: ”Der er langt bedre stemning på Boogie end på andre af byens
diskoteker, men hvad er det så lige der gir den stemning?”
”Det kan have noget at gøre med, at det ikke er så stort, altså lille og
hyggeligt, det kan være personalet, musikken og en masse andre ting, men
ikke mindst de mennesker der kommer der”.
De diskoteksbesøgende kunders opfattelse af Boogie stemmer godt overens
med diskotekets egen opfattelse dvs., der er god overensstemmelse mellem
identitet og image.
Formulering af kernefortællingen
Kernefortællingen skal udtrykke essensen af virksomhedens Brand. I dette
afsnit vil vi se på, hvorfor diskoteket Boogie gør en forskel her i verden. 28
Her vælger vi at afvige lidt fra laboratoriemodellen, hvor der anvendes en
eventyrmodel, vi vælger i stedet at finde frem til kernefortællingen ved at se
på Boogie´s arketype for at se, hvilke værdiord der kan bruges til deres
kernefortælling. Efterfølgende foretager vi en EFU-analyse, hvor vi supplerer
med Brandets grundelementer for at finde frem til, hvad der er specielt ved
27 Historie fra kunde (bilag 3)
Boogie og samtidig for at se, hvilke emotionelle værdiord vi kan få frem i
Boogie´s kernefortælling.
Ud fra www.brandhouse.com har vi i gruppen foretaget arketypetest af
Boogie. Arketypetest foregår ved at personliggøre Brandet og kortlægge dets
værdier, hvorved man får nogle retningslinier, som skal være bærende i
udvikling, ledelse og kommunikation. Arketyperne som rollemodeller giver
ifølge Brandhouse svaret på en lang række ledelses- og kommunikations-
mæssige overvejelser.29 Det viste sig, at ud af fire, fik tre i gruppen
”Entertaineren” som den første og vi havde alle sammen ”Den reelle fyr” som
nr. 2 el. 3.
Vi har derfor valgt at se nærmere på, hvad der kendetegner ”Entertaineren”
og ”Den reelle fyr” 30, for at se på hvilke værdiord der kan anvendes til
kernefortællingen.
Dette er kendetegnende ved ”Entertaineren”:
o Sjov, pjat, energi, entusiasme
Dette er kendetegnede ved ”Den reelle fyr”:
o Fællesskab med andre mennesker, jordnær og reel, at høre til og
passe ind
Ud fra entertaineren og den reelle fyr er de værdiord, der passer god på
Boogie specielt sjov, fællesskab med andre mennesker, at høre til og passe
ind. For at finde flere værdiord til Boogie´s kernefortælling, vælger vi i næste
afsnit at inddrage EFU-analysen.
29 www.brandhouse.com
30 www.brandhouse.com

12
EFU-analysen
Vi vælger at anvende EFU-analysen suppleret med Brandets-grundelementer
frem for eventyr-modellen ud fra storylab-modellen. Begrundelsen for dette
valg er, at er vi i EFU-analysen suppleret med Brandets-grundelementer ser
mere på, emotionelle værdiord, som kan anvendes ved formulering af
kernefortællingen.31
Egenskaber:
Fakta om stedet
Fordel:
Hvordan det kommer til udtryk, fordele for stedet
Udbytte:
Ud fra de diskoteksbesøgende kunders synspunkt – behovsdækning
Egenskaber Fordel Udbytte
Rock musik Folk kan danse
Skaber stemning
Positionere sig fra andre
steder
Skaber stemning og
samhørighed
Kan hører musik som
andre diskoteker ikke
spiller
Forskellige kundetyper Bredere kundegrundlag
Større aldersspredning
Undgå uro
Indflydelse på stemning
Møde andre typer end
dem man normalt omgås
Rolig og sjov aften
Dansegulv Stemning
Folk kan afreagere
Gør at folk kan have det
Man kan røre sig
Nem måde at møde nye
mennesker på
31 Kommunikation kompendium – 1. sem. Efterår - 2003
sjovt
Giver rum for flirt
Flirt
Ingen ændring af stedet Ingen udgifter
Skifter ikke kundegruppe
Genkendelig
Ikke udskiftning af
kundegruppe
Samhørighed
Kendte omgivelser giver
minder
Bar Øger omsætningen
Alkohol kan løfte
stemningen
Slukker tørsten
Sjovere omgivelser
Giver mod til at føre sig
frem
Ingen uniform Signalere stedets
holdning omkring
kundetype
At man kan komme som
man er
Afslappethed (uformel
stemning)
Åbenhed
Rum design (lille og
mørkt)
Skaber intim stemning
Folk er tæt sammen
Kan give en åben
stemning
Det er hyggeligt
Bedre stemning
Nemmere at komme i
kontakt med andre
mennesker
Tøj graderobe (gratis) Viser kundevenlig
holdning
Følelse af kundeservice
Skal ikke både betale for
indgang og graderobe
Udsmider Kan have enhver situation
under kontrol
Øger god stemning
Tryghed
Live musik Kunderne kommer
tidligere på aftenen
Oplevelse
Stemning
Måske fællessang
Samhørighed
Terrasse At andre diskoteker ikke
har det
Hygge på en
sommeraften
Samvær

13
Ud fra EFU-analysen vil vi se nærmere på det udbytte kunderne får. Hertil
anvender vi følgende model som viser, hvilke emotionelle værdier, der kan
komme til udtryk i Boogie´s kernefortælling og dermed også på Boogie´s
hjemmeside. Modellen viser Brandets grundelementer.32 Værdierne er hentet
fra det udbytte som kunderne får i EFU- modellen.
Funktionelt:
Hvad gør Boogie for kunden?
Komparativt:
Hvor god er Boogie i kundernes bevidsthed, sammenlignet med
konkurrenter?
Emotionelt:
Hvad giver Boogie kunderne emotionelt?
Brand Funktionelt Komparativt Emotionelt
Boogie Er et diskotek Et lille hyggeligt
sted, som spiller
noget andet musik
end andre
diskoteker i Odense.
Et sted for alle typer
Afslappet stemning
Tryghed
Minder
Samhørighed
Hyggeligt
Flirt
Åbenhed
De ovenfor nævnte emotionelle værdiord som afslappet stemning, tryghed,
minder, samhørighed, hyggelig, flirt og åbenhed er nogle af de emotionelle
værdiord vi vil forsøge, at få med ved formuleringen af Boogie´s
kernefortællingen.
32 Glenn Jacobsen – Branding i et nyt perspetiv p.76
Budskabet i kernefortælling
På baggrund af nekrologtesten samt destillering af stamdata og de værdiord
vi fandt frem til i sidste afsnit omkring formulering af kernefortælling, vil vi
komme frem til budskabet i Boogie´s kernefortælling.
De værdiord vi vil kigge på ved formuleringen af budskabet er dem fra
arketype-testen: sjov, fællesskab med andre mennesker og at høre til og
passe ind.
Vi vil samtidig bruge de emotionelle værdiord fra Brandets grundelementer
som er: afslappet stemning, tryghed, minder, samhørighed, hyggelig, flirt og
åbenhed
Ud fra nekrologtesten fandt vi frem til, at det som folk vil mangle, hvis Boogie
ikke er der: et uformelt sted, afslappet stemning, forskellige personligheder,
deres musikstil.
På baggrund af ovenstående værdiord er vi kommet frem til følgende
budskab af kernefortællingen:
Stedet, hvor du sammen med andre kan være dig selv og have det
sjovt!
De værdiord, der kommer frem i budskabet af kernefortællingen er følgende:
Sjov, fælleskab med andre mennesker, høre til og passe ind og samhørighed.
Vi har kigget på historier eller citater, der kan understøtte budskabet - Stedet,
hvor du sammen med andre kan være dig selv og have det sjovt!
I interview af Boogie´s ejer Jens´s siger han følgende:
Citat: ”Det er et sted, hvor punkerpigen snakker med slipsefyren”.
Ud fra dette citat siger det noget omkring, at det er et sted, hvor alle typer er
accepteret altså som vi i budskabet beskriver – kan være dig selv.
En af Boogie´s diskoteksbesøgende kunder skriver i en e-mail følgende
omkring Boogie:

14
Citat: ”Der er langt bedre stemning på Boogie end på andre af byens
diskoteker, men hvad er det så lige der gir den stemning?” Det kan have
noget at gøre med, at det ikke er så stort altså lille og hyggeligt, det ka være
personalet, musikken og en masse andre ting, men ikke mindst de mennesker
der kommer der. På Boogie bærer det præg af, at folk kommer for at hygge
sig, ha det sjovt sammen med andre, det er også derfor vi kommer der. Det
er nok især der, der ku ligge en årsag til den gode stemning. Der er ganske
enkelt en bedre social stemning på Boogie”33.
Kunden nævner, at den gode stemning på Boogie kan have noget at gøre
med de mennesker, som kommer der, hvilket vi har med i budskabet som –
hvor du sammen med andre kan være dig selv.
Vedkommende skriver, at på Boogie kan man - have det sjovt sammen med
andre – hvilket også kommer til udtryk i budskabet.
Ud fra budskabet i kernefortællingen er vi kommet frem til følgende slogan for
Boogie – Vær dig selv sammen med andre - hvilket vi vil have med i vores
planlægning, når vi kommer til design processen.
33 Historie fra kunde på www.studiebyen.odense.dk den (bilag 3 – 3.1)
Konklusion på Budskabet i kernefortællingen
På baggrund af vores analyser i storylab-modellen samt EFU-analysen, har vi
fået budskabet på kernefortællingen ned til sætningen:
sjovt!.
Dette budskab af kernefortællingen, skal Boogie´s kommunikation målrettes
efter både internt og eksternt. Budskabet vil vi have med i vores overvejelser i
design processen og ved planlægning af Boogie´s video.

15
Persona
For at kunne designe et godt website skal vi have et godt kendskab til de
mennesker, vi ønsker at få til at bruge websitet. Vi vil beskrive, hvordan vi
finder frem til en persona. Formålet med at bruge persona, er at kunne være
mere realistisk i design processen, hvor vi vil lave en hjemmeside, der
opfylder de mål, der er beskrevet for den persona vi kommer frem til. For at
finde frem til vores persona anvender vi etnografisk research, som er en
observation af en gruppe mennesker kombineret med interview. Ud fra vores
etnografiske research og interview vil se på, hvilke behov kunderne stiller i
forhold til en diskoteks hjemmeside og hvordan hjemmesiden kan opfylde
disse behov. Boogie har som tidligere nævnt ingen hjemmeside derfor vælger
vi at bruge en af konkurrenternes hjemmesider til observation af fire
personer. Der ud over har vi interviewet 12 personer på henholdsvis Syddansk
universitet og Odense tekniske skole.
Etnografisk research
Der er foretaget personlig interview den 15. sept. 2005 på Syddansk
Universitet i Odense.
Interviewene er foretaget på 11 forskellige personer uafhængigt af hinanden
mellem kl. ca. 12-13.
Den 10. okt. 2005, kl. 11, på Odense tekniske skole er der foretaget et
personligt interview af én person.
Vi havde opstillet nogle spørgsmål som vi gik frem efter i forbindelse med
interviewene og der ud fra har vi opstillet nogle parametre i forhold til
personernes svar. Interviewene på hver enkelt person kan ses på bilag 4.
Efterfølgende har vi observeret fire personer ved, at de har kigget på
www.FranckA.dk ´s hjemmeside. Ud fra disse observationer har vi opstillet
nogle parametre med udgangspunkt i Kim Goodwins artikel: Getting form
research to personas.34
Ud fra de interviewede er fordelingen af alder, køn og uddannelse følgende:
(detaljerne omkring interview ses på bilag 4-4.1)
Interview nr. Alder Køn Uddannelses retning
1 20 K Cand. Negot
2 20 K Farmaceutisk kemi
3 21 M Filosofi
4 22 M Studerende
5 22 M HA
6 22 K Organisatorisk Kommunikation
7 22 K Religion
8 23 M Studerende
9 23 M Engelsk
10 23 M Biokemi
11 25 K Pædagog
12 28 K Grafiker
Forklaring til tabel K=Kvinde M=Mand
Til interviewene har vi brugt nogle spørgsmål til at gå frem efter for bedre, at
kunne sammenligne, hvordan folk vurdere diskoteket Boogie og hvilke behov
de har i forhold til en hjemmeside. Vi har opstillet nogle parametre efter de
numre vi har vist i kolonnen med interview nummer i ovenstående tabel.
34 Getting form research to personas: Harnessing the power of data by Kim Goodwin
2002

16
Hvad får dig til at vælge Boogie frem for et andet diskotek?
Musik Stemning
3 7 8 2 4 5 8 9 10 11
Ud fra ovenstående ses det, at størstedelen af Boogie´s kunder kommer der
pga. den stemning, der er der.
Hvad gør Boogie anderledes frem for andre diskoteker?
Mange forskellige typer Ens typer
1 2 3 4 11
Ud fra ovenstående ses det, at fem har svaret, at der kommer forskellige
typer på Boogie. De resterende har ikke svaret på dette spørgsmål.
Hvis du skulle bestemme, hvad der skal på Boogie´s hjemmeside hvad skulle
det så være?
Billeder på hjemmesiden
Vigtig Mindre vigtig
1 2 4 5
Arrangementer/Events
Vigtig Mindre vigtig
2 4 5 9 10 11
Ud fra ovenstående ses det, at fire personer synes det er vigtigt at have
billeder på hjemmesiden og seks synes det er vigtigt at have noget omkring
arrangementer/events.
Ud fra ovenstående vil vi derfor lægge vægt på, at hjemmesiden skal vise den
stemning der er på Boogie ved f.eks at vise billeder af forskellige typer og
mulighed for at se arrangementer/events.

17
Vi har samtidig observeret fire personer i deres vante opgivelser, mens de har
kigget på diskotekets FrankA´s hjemmeside www.francka.dk. FrankA´s
hjemmeside vælges, da Boogie ikke har oplyst, at de har nogen hjemmeside.
Observationerne vil vi bruge til at kunne vurdere, hvad der fanger personerne
og hvor lang tid de bruger på de enkelte ting på hjemmesiden.
Vi har observeret fire personer i deres vante omgivelser den 11. og 12.
oktober 2005. Undersøgelsen er foretaget på to multimediedesigner
studerende, en fra et reklamebureau og en uddannet tjener.
Det vi har observeret er beskrevet i følgende afsnit, hvor vi er gået frem efter
de samme spørgsmål. Observationerne for de fire personer er meget ens, så
derfor beskrives de samlet herunder.
Hvad fanger den observerede person først?
Generelt er det der fanger de observeredes interesse først menu/restaurant,
som tilfældigvis også har farven rød. En gennemgående kommentar fra de
observerede personer var, at de godt kan lide farvevalget på hjemmesiden.
Hvad fanger den observerede person derefter?
De observerede personers næste interessere er linket ”live musik”, hvor de er
interesseret i at se, hvem der skal spille.
Ud fra disse observationer fandt vi frem til, at den røde farve er den, der
fanger de observerede folk først. Den næste ting, som de klikker sig ind på er
live musik, da de gerne vil se, hvem der skal spille det pågældende sted.
Generelt for de fire personer er, at de ikke bruger andet end få minutter på at
se, hvad der er på hjemmesiden.
Ud fra indslaget på www.studiebyen.odense.dk, skriver en af Boogie’s
diskoteksbesøgende kunder:
”Jeg har en god ven nede fra Als, der af og til kommer og besøger mig og
efterhånden er det blevet tradition at vi lander på boogies, når han besøger
mig (er efterhånden blevet til en del gange), vi ka godt li det sted!”
Flere af de interviewede nævner, at Boogie er til dem over 20 år og nogle
nævner, at det er for det lidt ældre publikum. En fra vores gruppe arbejder på
Boogie og vurdere, at størstedelen af dem, der kommer der er mellem 20-30
år. På baggrund af denne vurdering og vurderingen af interviewene kommer
vi derfor frem til, at den målgruppe Boogie hovedsageligt bør henvende sig til
er unge mellem 20-30 år. Flere af de interviewede nævner, at Boogie er et
sted, hvor alle kan komme og hvor der er plads til forskellige typer. På
baggrund af ovenstående kan vi dermed konkludere, at Boogie´s hjemmeside
skal henvende sig til mange forskellige typer af folk inden for aldersgruppen
20-30 år.
På baggrund af vores etnografiske research (interview og observationer) vil vi
bygge vores persona-beskrivelse, hvilket vi vil anvende til at målrette vores
design efter til hjemmesiden. Det vi vil få frem i persona-beskrivelsen er
stemning, forskellige typer, tradition, billeder, arrangementer/events, live
musik og en målgruppe på 20-30 år.
Persona: Michael
Michael er 26 år og studerer medievidenskab på Syddansk Universitet. Han
bor sammen med sin kæreste i en lille lejlighed i Odense.
I fritiden spiller Michael fodbold. Michael kan godt lide at gå i byen steder,
hvor man kan komme uden at være med på den nyeste trend inden for
tøjmoden. Han kan specielt godt lide at gå i byen, de steder, hvor der er en
afslappet stemning og hvor man tør slå sig løs uden at der bliver kigget skævt
til en. Flere gange efter en fodboldkamp i weekenden tager hele holdet i
byen, det er faktisk blevet en hel tradition for dem at mødes på Boogie efter
en fodboldkamp.
Michael bruger computeren flere gange om dagen i forbindelse med sit studie.
Nogle aftener kan han godt bruge meget tid på, at se hvad der sker på
diskotekerne i weekenden.
Når Michael overvejer at gå på Boogie’s, kigger han efter, hvilke
arrangementer der er. Han vil gerne have at siderne på hjemmesiden skal
loade hurtigt, og gider ikke vente unødvendigt på noget der kunne have

18
været lavet hurtigere. Michael kan godt lide, at der er billeder på
hjemmesiden, som viser den uformelle stemning der er på Boogie.
Konklusion på strategisk platform
Det hele startede med et interview af ejer og af den daglig leder på Boogie,
for at høre, hvilket krav og ideer de havde omkring en ny hjemmeside til
stedet. Derefter har vi interviewet nogle af Boogie´s diskoteksbesøgende
kunder og har fundet frem til, at stedets image stemmer godt overens med
dets identitet.
For at få et større tilhørsforhold imellem kunderne og Boogie, tillægger vi
Boogie nogle emotionelle værdier. Ud fra flere analyser har fundet frem til, at
Boogie tilhører ”Markedet for Samhørighed”, med værdier som at styrke
sociale kontakter, afslappet stemning og følelse af at høre til fællesskabet.
Disse emotionelle værdier skal komme til udtryk på stedets kommende
hjemmeside.
Budskabet for kernefortællingen kan udtrykkes i en sætning som:
sjovt!
I vores interview har vi spurgt om, hvad kunderne ønsker, hvis de skulle
besøge Boogie´s hjemmeside. Flere af de kunder vi har talt med udtrykte kun
ønske om at finde informationer om stedet og oplysninger omkring, hvad der
sker som f.eks arrangementer/events. Disse informationer skal vises på en
troværdig og overskuelig måde og have indarbejdet de emotionelle værdier i
tekst og billeder.
Der er lavet en persona for at give et overblik over, hvad brugernes mål og
erfaringsgrundlag er, når de besøger Boogie´s hjemmeside. Det er primært
unge mennesker, med forskellige baggrund, imellem 20 til 30 år, som er vores
målgruppe. Vores persona ligger vægt på følgende ting: stemning, forskellige
typer, billeder, arrangementer og events. Dette er nogle ting vi vil planlægge
vores design efter, når vi kommer til design processen.
For at hjemmesiden kan blive attraktiv i forhold til tidsånden The Creative
Man logikken, skal siden tilføres interaktivitet, som gør at brugeren bliver
inddraget og får forskellige valgmuligheder som f.eks konkurrence, mixing af
egen musik og se video. Dette skulle gerne medføre at de inviterede får lyst
til at komme til siden.
Boogie´s ledelse har et ønske om, at få folk til at komme tidligere på aftenen,
derfor er det oplagt, at bruge hjemmesiden til at afhjælpe dette problem. Det
vil sige, at hjemmesiden kan bruges til at tiltrække kunder ved f.eks. at oplyse
om konkurrencer og events.
De ansatte på Boogie kan vhja. et vagtskema få bedre mulighed for at følge
med i, hvilke vagter de forskellige medarbejdere har. Vagtskemaet bliver
mere tilgængeligt for medarbejderne, da de hjemmefra vil få mulighed for at
se vagtskemaet, under forudsætning af, at de har internetadgang. Samtidig
giver det samhørighed for medarbejderne, at de kan få interne informationer
fra Boogie´s leder vha. medarbejder info på nettet.

19

20
Visual Design
Indledning
Den målgruppe vi vil lave et website til, er unge mellem 20-30 år. Dvs.
designet skal spænde vidt, da der kan være stor forskel på en der er 20 år og
en der er 30 år. Der ud over skal designet kunne ramme det blandede
publikum, der kommer på Boogie. For at lette denne design proces, har vi
udarbejdet en persona, som vi vil målrette vores design til. Persona-
beskrivelsen er nærmere beskrevet i afsnittet Corporate Story. Budskabet på
vores corporate story er - Stedet, hvor du sammen med andre kan være
dig selv og have det sjovt – hvilket vi ligeledes vil have med i alle vores
overvejelser, når der skal planlægges design til Boogie´s hjemmeside.
Ud fra vores persona-beskrivelse i corporate story-afsnittet planlægger vi at
lave et informations og oplevelses site også kaldet et infotainment35, hvor
brugerne kan få en oplevelse ved at se websitet, men samtidig er det også
meningen, at brugeren skal kunne få praktiske informationer. Der er foretaget
nærmere beskrivelse af infotainment i streaming-afsnittet.
I forlængelse af vores persona-beskrivelse anvender vi en del af
stjerneanalysen36.
Stjerneanalysen er et redskab, som vi vil bruge til, at gøre det visuelle design
af Boogie´s hjemmeside mere vellykket. Stjerneanalysen består af to
trekanter den ene er en ”begrundelsestrekant” og den anden beskriver den
35 http://www.teknologisk.dk/informatik/6293
36 Stjerneanalysen - Juni 2002 – Lise Agerbæk
”visuelle kontekst”. Den del af stjerneanalysen vi vil tage os af i det næste
afsnit er den ”visuelle-trekant”, hvor vi vil beskrive tradition – motiver/trend –
situation. I stjerneanalysen står der følgende citat:
”Visuelt design af interaktive flader er en kommunikationsfaktor af afgørende
betydning for, om en multimedieproduktion opfylder sit mål”37.
Vi vil i nedenstående anvende stjerneanalysen til at se på, hvilke traditioner,
der er inden for diskoteksbranchen, hvilke tendenser/trend, der er i øjeblikket
og hvilken situation kunderne er i, når de vælger Boogie´s hjemmeside.
Efterfølgende vil vi foretage ethos-analyser på to af konkurrenternes
hjemmesider for at kunne vurdere, hvad der virker troværdigt og som vi skal
tage højde for i vores design proces.
Stjerneanalyse
Tradition
Formålet med traditionen er at se på hvordan de inviterede/diskoteks
besøgende kunder plejer, eller forventer, at opleve værten, som i vores
tilfælde er diskoteker. Ved at kende traditionen er der mulighed for, at bryde
denne tradition.
Vi har valgt at se på nogle af konkurrenternes hjemmesider, for at se om der
er en tradition der går igen inden for diskoteksbranchen.
Vi har valgt at se på FranckA´s, Atlantic´s og Arkaden´s hjemmesider, for at
se om der er nogle traditioner der går igen hos konkurrenterne.
37 Stjerneanalysen - Juni 2002 – Lise Agerbæk

21
www.franckA.dk38
38 Sidst opdateret den 25. September-2004
http://web.archive.org/web/*/http://www.franckA.dk
På FranckA´s hjemmeside bliver der brugt en hund som symbol, der også går
igen i deres logo. Logoet er vist i øverste højre hjørne.
Der er anvendt meget friske farver på siden som står i kontrast til
illustrationen øverst på sitet, hvor den øverste del af siden er vist i sort/hvid.
Ud fra vores etnografiske research i corporate story afsnittet fandt vi frem til,
at noget af det de observerede personer vælger først på FrankA´s
hjemmeside er det røde link. Dvs. det er den røde farve, der fanger først.
Hjemmesiden er opdelt i kvadrater, og virker som links på siden. Generelt
virker hjemmesiden meget overskueligt.

22
www.atlantic-odense.dk39
På Atlantics hjemmeside bruger de meget farven lyseblå som association til
deres navn. På forsiden er vist festbilleder fra stedet, som er taget meget tæt
på, hvorfor man ikke får nogen fornemmelse af selve stedet. Man får mere en
opfattelse af, at det er enkelt personer, der bliver vist frem. Navigationen er
placeret øverst på siden, horisontalt. Atlantic´s logo er vist i øverste venstre
hjørne.
39 Sidst opdateret den 18. November-2004 http://web.archive.org/web/*/http://www.atlantic-
odense.dk
www.cityarkaden.dk40
På Arkadens hjemmeside er der ikke anvendt andre farver end sort, hvid og
rød. De bruger over halvdelen af hjemmesiden til at vise arrangementer. I
dette tilfælde er det et live-band, der kommer og spiller.
Navigationen er centreret øverst på hjemmesiden. Deres logo fremstår ikke
helt klart på siden, andet end at, der står arkaden som overskrift.
40 Sidst opdateret den 25. September - 2004 -
http://web.archive.org/web/*/http://www.cityarkaden.dk

23
www.clubretro.dk41
På Clubretro er der anvendt farver som brun, rød og råhvid. Navigationen er
placeret øverst til venstre horisontalt. Oven over menuen er logoet placeret til
venstre. Indholdsmæssigt har de ikke meget på deres forside, som fortæller
om stedet. Endvidere anvendes forsiden til at søge en ny medarbejder.
41 Det har ikke været muligt at finde, ud af, hvornår Clubretro sidst er blevet opdateret, men det
er et diskotek der har afløst Atlantic, mens vi har arbejdet på eksamens projektet, så
hjemmesiden må være meget ny.
Konklusion på traditioner
Der er ikke så mange traditioner, der går igen inden for de diskoteks
hjemmesider vi har kigget på i Odense. Der er meget forskel på, hvordan
diskotekernes layout på hjemmesiderne ser ud, dvs. hvor meget tekst og
billeder, der bliver anvendt. Med hensyn til logoer, har vi ikke kunne se nogen
generel tradition. Placeringen af logoerne er i de fleste tilfælde øverst på
hjemmesiden enten i højre eller venstre side.
Navigationen er i flere tilfælde placeret øverst (horisontalt) på hjemmesiden,
hvor i mod FranckA´s hjemmeside skiller sig ud, ved at dele hele siden op i
emner, som virker som navigation.
Ud fra vores persona Michael har vi beskrevet, at han er interesseret i at få en
oplevelse ud over også at få informationer. På de viste hjemmesider er der
ikke så meget underholdning, det er mere informationer omkring, hvad der
sker og skal ske. Dog er der på Atlantic´s hjemmeside mange billeder, som
kan være en del af oplevelsen ved at se deres site, men de viser ikke rigtig
noget omkring stemningen på stedet, det er mere billeder af enkelt personer,
der vises frem.
Generelt for de hjemmesider vi har kigget på dog lige bortset fra Clubretro er,
at ingen af dem opdateret for nylig.

24
Tendenser/trend
Her vil vi se på, hvad trenden er lige for tiden både på nettet og i
ungdomsmagasiner. Vi vælger at se på trenden inden for forskellige områder,
for at kunne vurdere, hvad der kan være relevant at bruge til Boogie´s
webdesign.
På Danmarks Radio´s (DR) hjemmeside bruger de billeder, der er tæt
beskåret og som vises i bredformat. Denne type billeder går igen på flere af
deres sider.
www.dr.dk
www.sirene.dk
Sirene er et ungdomsmagasin. De bruger på samme måde som Danmarks
Radio billeder, der er tæt beskåret og som vises som bredformat. Der er brugt
nogle skrappe farver i pinknuancer sammen med en gulskrift.

25
www.swanlee.dk
Vi har kigget på sanggruppen Swanlee´s hjemmeside og her anvendes
bredformat, når der vises musikvideoer. Siden er opdelt i et bredformat hvor
der i mellem de hvide linier i midten vises musikvideo og tekst. De farver der
er brugt på siden er mest sort med hvid tekst.
Delkonklusion på tendenser/trend
Ud fra de hjemmesider vi har kigget på så er trenden med de tæt beskårede
billeder noget som bliver anvendt flere steder. Ud over at billederne er tæt
beskåret vises billederne flere steder som bredformat.
Situation
Situationen kan forstås som en form for samtale mellem værten som i vores
tilfælde er Boogie og den inviterede som er kunden. I stjerneanalysen
beskrives det som øjeblikket dvs. det tidspunkt, hvor kunden f.eks klikker sig
ind på hjemmesiden eller første gang får hjemmesiden præsenteret.
Boogie´s ejer Jens er ikke så interesseret i, at reklamere for Boogie´s
hjemmeside. I et interview sagde han f.eks, at de ikke er interesseret i, at
medarbejderne skal gå med t-shirts med logo. Jens foreslog, at der kan gøres
reklame for hjemmesiden via flyers eller kort med forskellige tilbud inden for
et bestemt tidspunkt, hvor der f.eks også henvises til hjemmesiden42.
Reklamen for Boogie´s hjemmeside skal efter Jens´s ønske hovedsagelig ske
via personlige kontakter. Det vil sige, at dem der kender Boogie vil fortælle
det videre til dem, der ikke kender diskoteket så godt.
Citat fra professor i medievidenskab på Syddansk Universitet Kirsten Drotner:
”Kirsten Drotner peger desuden på, at venskaber og netværk spiller en mere
afgørende rolle for unge i dag end tidligere. Det er hos vennerne, de unge
henter deres værdier og livsstil. Ikke mindst fordi forældregenerationen til en
vis grad svigter”43.
Ud fra citatet ses det, at de unge i dag har meget kontakt med deres venner
og dermed, er det en måde at få udbredt nyheden omkring, at Boogie har
fået en hjemmeside.
Boogie´s hjemmeside kan samtidig blive registreret på søgemaskiner med
relevante metatags. Den måde vi er kommet frem til at udbrede nyheden
omkring at Boogie har fået en hjemmeside er, at lave en konkurrence. Det vil
sige, at der på Boogie f.eks lægges små kort i baren eller flyers som Jens har
42Interview med Jens og Michael den 5-9-2005 (bilag 1)
43 Jyllands Posten - Portræt af Generation Y – 29. marts 2003

26
foreslået, hvor der oplyses omkring Boogie´s web-adresse. Dermed er der
mulighed for at klikke sig ind på Boogie´s hjemmeside og være med i en
konkurrence, hvor man skal skrive en sjov historie man har oplevet på
Boogie. Den person der skriver den bedste historie vinder en præmie og
historien lægges ud på hjemmesiden, så andre har mulighed for at læse den.
Den situation den inviterede eller kunden er i, når vedkommende søger på
Boogie´s hjemmeside kan variere, men ud fra, at vi har beskrevet en persona
i corporate story afsnittet vil vi forsøge, at se det ud fra vores personas vinkel
dvs. vores persona Michael.
Vi har fundet frem til at vores persona Michael bruger computeren flere gange
om dagen i forbindelse med sit studie. Nogle aftener kan han godt bruge
meget tid på, at se hvad der sker på diskotekerne i weekenden. Når Michael
overvejer at gå på Boogie’s, kigger han efter, hvilken arrangementer der er.
Som tidligere nævnt vil gerne have, at siderne på hjemmesiden skal loade
hurtigt, og gider ikke vente unødvendigt på noget, der kunne have været
lavet hurtigere. Endvidere vil han dog også godt have en oplevelse, og vil
gerne høre noget f.eks af det musik live-bandet skal spille næste weekend på
Boogie.
Ud fra ovenstående vil vi designe en hjemmeside, hvor det er muligt både at
blive underholdt og samtidig kunne få informationer dvs. en form for
infotainment, citat fra Teknologisk Institut Informatik:
”Kombinationen af information og underholdning (entertainment) har fået
betegnelsen infotainment”44
44 http://www.teknologisk.dk/informatik/6293
Ethos-analyser
I det efterfølgende afsnit har vi valgt, at udarbejde ethos-analyser for to af
konkurrenternes hjemmesider dvs. diskotekerne FranckA og Atlantic. Ud fra
konkurrenternes hjemmesider vil vi se på, hvad der virker troværdigt og hvad
der ikke gør. Efter denne analyse vil vi være i stand til, at tage højde for,
hvad vi skal lægge vægt på, når vi skal designe Boogie´s hjemmeside.
Ethos-analyse for FranckA
Kompetence
www.francka.dk

27
Klar forside: Franck A’s forside står klar og tydelig. Deres menu links
fortæller også klart hvad undersiderne indeholder. De er dog lidt for store og
man skal scrolle ned for at se de resterende links som også er på forsiden.
Der er en direkte og klar kommunikation i deres opdeling af emner.
Undersiderne: Opstilling i undersiderne er ens, da de bruger det samme
flow med forskellige farver og billeder. Det er svært at vurdere, om Franck A
er dansk, da der skiftes mellem engelsk og dansk tekst som virker forvirrende.
Karakter
Lidt velvillig: Der forekommer mest envejs-kommunikation dvs. der er ikke
oplyst andet end deres telefonnummer, hvis man vil i kontakt med dem.
Ifølge FranckA´s hjemmeside er der mulighed for, at man kan melde sig ind
under linket JOIN US. En fra gruppen har prøvet at melde sig ind under JOIN
US, men vedkommende har ikke fået nogen form for SMS eller en e-mail
omkring en bekræftelse af tilmeldingen.
Ærlig: Hjemmesidens troværdighed er lidt svær at vurdere, da man bliver i
tvivl om hvem stedet henvender sig til, da de anvender både meget engelsk
og lidt dansk tekst. Det første billede man ser som også kan kaldes for banner
ligner en skov med masser af træer. Ingen af billederne på hjemmesiden
viser, hvordan stedet ser ud.
Humoristisk: Der forekommer ikke humoristisk indslag på hjemmesiden,
udover en historie om FranckA´s varetegn hunden Tobias, som man kan læse
under linket History.
Tilstedeværelse
Levende: Farvevalget er godt og livgivende, men flere billeder fra stedet
kunne muligvis gøre udtrykket mere levende.
Føler sig inddraget: Der er en masse forskellige links, som man kan klikke
sig frem til og alligevel giver det ikke noget tilbage til brugeren. Der er bare
en masse læse stof, som man skal igennem for at forstå, hvad det er for et
sted. Der er også nogle få citater som vi kom frem til gennem læsning af
hjemmesiden. Eks: under Dit Franck A:
Citat: ”Uundværlig del af bylivet i Odense.
Unikt sted hvor god mad, kultur, natteliv, musik og design mødes og på
forunderlig vis skaber stemning og indtryk, der passer til både nat og dag”.

28
Ethos-analyse af Atlantic
Kompetance
www.atlantic.dk
Forside: Lidt uklar forside med billeder og tekst og overflødige informationer,
der gentager sig selv flere gange.
Undersider: Der står en del i de forskellige undersider, som også gentager
sig selv hvor f.eks forside, event og nyheds siden er tilnærmelsesvis det
samme.
Karakter
Meget velvillig: Der er mange muligheder for, at kunne kontakte Atlantics
på som f.eks pr. e-mail eller skrive til dem direkte via hjælp af chatten. De er
meget villige til, at man kontakter dem, og de ikke ligger skjul på, hvem de
er.
Lidt utroværdig: Billederne fortæller, hvordan stedet ser ud da det er
billeder, der er taget fra stedet. Der er en masse tekst, man skal læse, for at
kunne forstå, hvad der er for et sted.
Konklusion på ethos-analyser
Det vi finder frem til i ethos-analyserne, er at det virker troværdig, at Atlantic
viser billeder fra stedet. Dog får man ingen fornemmelse af hvilken stemning
der er på stedet, da billederne er taget meget tæt på personerne. Der
forekommer for mange gentagelser fra forsiden til undersiderne. Til gengæld
er der gode muligheder for, at man kan komme i kontakt med dem.
FranckA´s hjemmeside virker overskuelig og er meget enkelt opbygget i
felter. Derimod virker det ikke så troværdig at FranckA blander danske og
engelske tekster sammen.
Både FrankA´s og Atlantic´s hjemmeside bærer præg af, at de ikke er
opdateret dvs. der er gamle nyheder og events.
De ovennævnte ting fra ethos-analyserne vil vi have med i vores overvejelse
ved udvikling af Boogie´s hjemmeside.

29
Konklusion på stjerneanalysen
Inden for diskoteksbranchen har vi set, at der er tradition for, at tage billeder
tæt på personerne. Dette er en tradition vi ikke vil følge, da vi ønsker at vise
flere personer på billederne. Med hensyn til logo, så er der dog lidt tradition
for at placere logoet enten i øverste højre eller venstre hjørne. Vi har ikke
planer om, at ændre ret meget ved Boogie´s logo, men i stedet gøre det
mere enkelt end det oprindelige. Ved at bevare logoets udseende vil vi gerne
opnå, at Boogie´s kunder kan genkende afsenderen og dermed ikke kunne
opfatte, at der er sket de store ændringer ved Boogie´s logo. Boogie´s ejer
Jens har i et interview sagt, at der ikke er sket de store ændringer ved Boogie
siden 1982, og det koncept vil de gerne bevare. Vi vælger dog at lave et nyt
logo til Boogie, da vi ser en mulighed for at forenkle det oprindelige.
Ser vi på links, så er der flere, der placerer links øverst vandret på
hjemmesiden. FranckA vælger ikke at følge dette og har placeret links i
kvadrater på siden, hvilket gør at siden bliver meget overskuelig, da der ikke
er ret meget tekst. Ud fra vores etnografiske research i corporate story
afsnittet fandt vi frem til, at noget af det kunderne vælger først på FrankA´s
hjemmeside er det røde link dvs. at den røde farve er noget kunderne ligger
mærke til. Vi vil derfor overveje, at få den røde farve med på hjemmesiden
for, at der er noget, der kan fange kunden, hvilket så gerne skulle resultere i,
at kunden skulle få lyst til at kigge nærmere på Boogie´s hjemmeside.
Ser vi på trenden inden for billeder anvendt på hjemmesider, så er det meget
brugt, at beskære billederne meget tæt, så de bliver i bredformat. Når vi skal
til, at designe Boogie´s hjemmeside vil vi følge trenden med de tæt
beskårede billeder. Samtidig vil vi sørge for, at billederne viser mange
forskellige typer folk, så man kan få en fornemmelse af, at Boogie er et sted,
hvor man kan være den person man er sammen med andre. Med hensyn til
farverne, så har Jens (Boogie´s ejer) sagt, at han gerne vi have, at der er
meget sort på hjemmesiden, så ud over den røde farve på FranckA´s
hjemmeside vælger vi, at der også skal være meget sort på Boogie´s
hjemmeside.

30
Logo design
Indledning
Ud fra vores interview af diskoteksbesøgende kunder på Boogie og interview
med Boogie´s ejer Jens45 vil vi ikke ændre alt for meget ved logoet.
Begrundelsen for dette er, at de diskoteksbesøgende kunder godt kan lide
Boogie, sådan som det er. Boogie´s ejer Jens har heller ikke noget ønske om,
at ændre for mange ting, da det ikke rigtig passer til deres identitet, hvilket vi
fandt frem til i afsnittet omkring corporate story.
45 Interview med Jens og Michael den 5-9-2005 (bilag 1), Interview med kunder (bilag 4)
Oprindelige logo
Det oprindelige logo er skrevet med rød skrift med en gul skygge, i
baggrunden er der to mennesker tegnet med gråt.
Boogie´s nuværende logo er illustreret ovenfor, hvor Boogie er skrevet med
rødt og hvor der er en gul skygge omkring. I baggrunden er der et ungt par
som skitseret i en grå farve. Omkring det unge par er der en gul ring som
fører ned i den gule skygge på skriften Boogie.

31
Nyt logo
Vi er kommet frem til et nyt logo til Boogie, som tager udgangspunkt i det
oprindelige logo de har. Det nye logo blevet forenklet en del fra det
oprindelige logo. I det nye logo bevares den røde farve i skriften samt den
samme font og det unge par i baggrunden. Det unge par i baggrunden har vi
valgt at bevare, da det er et symbol på, at Boogie er et sted, hvor der kan
opstå sociale kontakter. Fonten har vi ligeledes valgt at bevare, da vi ønsker
at det skal være let genkendeligt med det gamle logo. Vi har dermed valgt
ikke at have den gule skygge med for at logoet skal fremstå mere enkelt.
Samtidig har vi kun valgt at have det unge pars overkroppe med da vi synes
det symbolisere det unge par tilstrækkeligt og samtidig giver et mere enkelt
udseende.
Boogie´s nye logo er illustreret herover.
Font: Brush Schript std Medium
Den røde farve: #C40000
Den grå farve: #F0E7DE

32
Design af prototype
Ønsker fra kunden
Ud fra et interview med Boogie´s ejer Jens og daglig leder Michael har de
nogle ønsker til hjemmesiden som vi har listet op herunder:
Events:
Engang imellem kommer der live musik på Boogie. Jens vil gerne have, at
man kan læse om disse bands, så folk bliver informeret om forskellige band
der kommer og spiller.
Prisliste: Over de forskellige produkter, der sælges i baren, entré pris og
garderobe.
Musik: Vil gerne have Boogie´s musikstil ind på hjemmesiden, så folk kan
se/høre, hvad der bliver spillet på diskoteket. Musikken har stor betydning for
diskoteket Boogie, derfor kunne det være interessant på hjemmesiden med
f.eks månedens musik el. live musik, der vil blive spillet på stedet.
Link til Café Birdy´s: Jens ejer også cafeen der ligger oven på Boogie, men
han har kun ønsker om at få lavet en hjemmeside for diskoteket Boogie.
Film: Der må gerne blive lavet en lille film om Boogie.
Farver: Mht. farver så er sort den farve Jens og Michael foretrækker. Dvs.
farverne på hjemmesiden må gerne være mørke og afspejle stedet, altså med
røde sofaer og med mørke lokaler.
Beslutninger
På baggrund af overvejelser fra stjerneanalysen, ønsker fra Jens og
ethosanalyserne vælger vi, at lave et meget enkelt design, hvor vi vil opdele
siden i seks lige store felter, som bevares på alle undersiderne. Forsiden/
indexsiden skal vise Boogie´s kernefortælling , hvor vi i corporate story
afsnittet kom frem til Boogie´s slogan – vær dig selv sammen med andre
– hvor billederne samtidig skal understrege dette budskab.
Vi har valgt at anvende modernismen, som den grundlæggende isme på
hjemmesiden. I ethos-analysen af FranckA’s fandt vi frem til, at det virker let
og overskueligt at opdele siden i felter, hvor vi kan adskille tekst og billeder.
Ved at opbygge siden i felter vil vi gerne opnå at opfylde vore persona
Michael’s mål om at han hurtigt skal kunne få informationer. Hjemmesiden vil
vi udelukkende lave på dansk for ikke at forvirre den inviterede, som det er
tilfældet på FranckA’s hjemmeside.
Modernisme er blevet udviklet på designskoler i Zürich og Basel i Schweiz i
1950érne. Modernismen indeholder klar adskillelse af billeder og tekst. Der
forekommer meget luft eller ensfarvede områder uden tekst. Der lægges stor
vært på, at elementer på fladen flugter eller danner linier. Der anvendes
signal farve som rød, grøn og blå og grotesk skrifter46.
Vi mener at modernismen passer godt på det vores kunde Boogie gerne vil
signalere nemlig, at det er de diskoteksbesøgende kunder, der er i centrum.
46 Ellen Luptons Mixing Messages – London 1996

33
Det endelige design
Vi har valgt at bygge hjemmesiden op til en opløsning på H:1024xW:758,
hvor vi helt vil undgå scroll. Vi har taget udgangspunkt i logoets form som er
bredere end det er højt og valgt at bygge felterne op på siden sådan at de
også er bredere end de er høje. Det samme gør sig gældende, når filmen
vises, da den også vises som bredformat.
Toppen af siden indeholder kun logo på en sort baggrund, hvor vi har
anvendt det nye logo, som er vist under afsnittet logo design. Den røde farve
i logoet har vi bibeholdt fra det gamle logo sådan, at de inviterede hurtigt skal
kunne aflæse, at det er Boogie´s logo. I bunden af hjemmesiden er der kun
vist Boogie´s adresse på en sort baggrund.
Den midterste del af hjemmesiden har vi opdelt i seks lige store felter. Ideén
med opdeling i felter er, at det skal gøre siden mere overskueligt lige som vi
fandt frem til ved stjerneanalysen mht. FranckA´s hjemmeside. Opdelingen i
felter er gennemgående for hele hjemmesiden. Det vil sige, at på
undersiderne kommer der en rød gennemsigtig felt frem som fylder de to
felter i midten. I det røde gennemsigtige felt vises tilhørende tekst, dvs. man
vi stadig være i stand til at se, de to felter under den røde firkant selv om der
vises tekst. I det nederste felt i midten er vist det slogan vi er kommet frem
til. Vi har valgt at skrive ordet andre med rødt, for at det skal fange de
inviterede og samtidig lægge vægt på, at Boogie er et sted, hvor man i
fællesskab kan have det sjovt. Mullet og Sano beskriver denne form for
design som grid-baseret design, da det er den samme form vi gentager på
hjemmesiden dvs. formen i logoet og i de seks felter vi har opdelt siden går
igen.47 Tekstfeltet som vi vælger at lave til et rødt gennemsigtigt felt i midten
47 Designing visual Interfaces – Mullet – Sano -1995
på undersiderne, afviger lidt fra dette, da det er en firkant som ikke helt fylder
midten af de to felter. Dette har vi valgt, da vi ønsker at den inviterede skal
kunne skimte Boogie´s slogan, samt de billeder der er under det røde
gennemsigtige tekstfelt. Sloganet bliver skrevet så det har samme form
logoet.

34
Illustration af forside (index-side) til Boogie´s website Illustration af underside til Boogie´s website

35
Farver
Farverne har vi valgt ud fra, at Jens (Boogie´s ejer) ved et interview har sagt,
at den foretrukne farve er sort48. Vores idé er at skabe en baggrund, der er
meget neutral og som kan vise noget af den uformelle stemning, der er på
Boogie ved, at der vises billeder af unge mennesker i forskellig tøjstil, som har
det sjovt sammen. Samtidig har vi valgt at bevare det røde i logoet og sætte
det sammen med en lysegrå, da vi ønsker at logoet giver kontrast til den
sorte baggrund, men det skal ikke være for dominerende i forhold til de
resterende elementer på hjemmesiden.
Den grå farve vi har brugt i logoet anvendes både til menuer, streger og tekst
på hjemmesiden. Den grå farve har vi valgt som modvægt til de meget mørke
farver på siden, hvor vi har brugt meget sort og rødt. Samtidig anvendes den
samme røde farve som i logoet til undermenuerne ved underholdning, dette
gøres for at gøre den inviterede opmærksom på, at der er underholdning på
siden, hvis den inviterede har lyst til det. For at give den inviterede et
helhedsindtryk har vi valgt, at den grå og den røde farve går igen på
undersiderne både mht. tekst, streger og tekstfeltet.
48 Interview på Boogie af Michael og Jens den 5/9-2005
Fonte
Vi har valgt at anvende fonten Tahoma, som er en grotesk font dvs. uden
seriffer og derfor mere læsbar på skærmen. Tahoma er i familie med
skrifttypen Verdana, som er udviklet specielt til webbrug.49
Billeder
De billeder vi har valgt til Boogie´s hjemmeside er valgt på baggrund af, at de
skal vise Boogie´s budskab, nemlig - Stedet hvor du sammen med andre kan
være dig selv, hvilket vi kom frem til i vores corporate story. De billeder vi har
brugt viser unge mennesker, som fester sammen og samtidig viser de, at det
er et uformelt sted, hvor det er accepteret at komme i cowboybukser eller
andet afslappet tøj.
Navigation
Navigationen eller menuen har vi valgt at placere i øverste felt til venstre dvs.
lige under logoet. Den placering fastholdes på alle undersiderne, da vi også
ønsker at tage hensyn til, at det skal være hurtigt og nemt for den inviterede
at kunne tjekke f.eks åbningstider eller events på hjemmesiden.
49 Digitalt Grafisk Design –Fagredaktør – Bob og Maggie Gordon - 2003

36

37
E-business
I dette afsnit vil vi se på, hvordan Boogie kan udnytte mulighederne for e-
udvikling.
Ifølge Jesper Bove Nielsen og Christina Ørsted: E-business, digitale
forretningsstrategier, kan en virksomheds e-udvikling ses igennem 4-5-trin.
Udviklingen går fra trin 1: en simpel website, trin 2: e-marketing, trin 3: e-
handel, trin 4: e-business, trin 5: udvidet netværk.
For nye virksomheder er det er spørgsmål om, hvor de vil placere sig i e-
udviklingen fra begyndelsen og derudfra udvikle virksomhedens
forretningsstrategier.50
I vores situation har vi at gøre med en virksomhed, som ikke har nogen
hjemmeside endnu, så det trin vi vælger at placere Boogie på er trin 2: e-
marketing. Begrundelsen for, at vi vælger trin 2: e-marketing er, at Boogie
ikke sælger noget på hjemmesiden, de kommuniker igennem deres
hjemmeside hovedsageligt ved, at give informationer til diskotekets
besøgende kunder.
”For at kunne beskrive kommunikationsprocesserne på www, er vi nød til, at
skabe nogle rammer for kommunikation og udveksling af informationer og
placere de involverede aktører – afsender – og modtager – i disse”.51
50 International markedsføring – Finn Rolighed Andersen – Trojka 2002
51 International markedsføring – Finn Rolighed Andersen – Trojka 2002
Ifølge Bordewijk og Kaam har de fundet frem til en kommunikationsmodel,
hvor man kan skabe forståelse og placere www i medielandskabet. De fire
informationstrafikmønstre vises i nedenstående tabel52. De fire
informationstrafikmønstre skal ses ud fra, at der er en flydende overgang
mellem dem.
Information
produceret af
informationscenter
Information produceret
af
informationskonsument
Distribution kontrolleret af
informationscenter
Transmission Registrering
Distribution kontrolleret af
informationskonsument
Konsultation Konversation
Tabel: Bordewijk og Kaams informationstrafikmønstre
I Boogie´s tilfælde har vi valgt en blanding af transmission, konsultation og
registrering. Transmission kommer til udtryk ved, at hjemmesiden består af
informationer til kunden dvs., at der kun forekommer envejskommunikation
(en-mange kommunikation).
Konsultation kommer til udtryk ved, at Boogie står for informationsindholdet,
som de inviterede kan læse via hjemmesiden. De inviterede har dermed ikke
nogen mulighed for, at ændre indholdet af informationer.
Registrering kommer til udtryk ved, at besøgende på hjemmesiden får
mulighed for, at være med i en konkurrence, hvor de kan sende en historie til
Boogie via en e-mail. Historien bliver senere lagt ud på Boogie´s hjemmeside,
hvor andre besøgende på hjemmesiden får mulighed for at læsehistorierne.
52 www.mortenft.com/Artikler/interaktivitet/www_i_medielandskabet.asp

38
Historierne bliver først lagt ud, når Boogie har haft mulighed for, at læse
historien og godkendt, at den kan blive lagt ud på hjemmesiden.
Virksomhedens kernekompetencer
”Den benhårde konkurrence nødvendiggør, at en virksomhed er i stand til, at
identificere de ressourcer og kernekompetencer, der specielt tilfører værdi for
kunderne. Her kan værdikæden være et særdeles værdifuldt værktøj til, at
analysere og vurdere om virksomhedens ressourcer og kernekompetencer
anvendes optimalt”.53
Ideen med værdikæden er, at der bliver skabt værditilvækst for en vare
efterhånden som den går gennem virksomhedens værdikæde. Værdikæden
er inddelt i primære processer og støtteprocesser. De primære processer har
funktion i forhold til det produkt, der bliver fremstillet og støtteprocesserne
giver støtte i forhold til de primære processer. Yderligere kan værdikæden
deles op i en intern og ekstern værdikæde. Det vil sige den interne
værdikæde sætter focus på optimering af interne processer i forhold til
kundeværdien og den eksterne værdikæde har focus på relationer til
leverandører, de inviterede og andre på markedet.54 I det efterfølgende afsnit
vil vi se på, hvordan vores projekt vil kunne påvirke Boogie´s værdikæde.
53 International markedsføring – Finn Rolighed – Trojka s.35
54 E-business kompendiet – 3. sem –Efterår 2005 – Appendiks A
Optimering intern værdikæde
Ideen med vagtskemaet i form af en database var, at det skulle kunne
afhjælpe problemet med koordineringen af vagter mellem de ansatte, ved at
hver ansat logger sig ind på et fælles vagtskema. Det var meningen, at Jens
skulle kunne se, hvem af de ansatte, der har byttet vagten. således, at Jens
kan kontakte vedkommende, der skal have den pågældende vagt. Ved at
optimere støtteprocesserne herunder infrastrukturen, vil kommunikationen
mellem de ansatte og lederen kunne blive væsentligt forbedret. Set i forhold
til den interne værdikæde, så ville vagtskemaet i form af en database være
med til, at optimere kommunikationen mellem de ansatte og Boogie´s leder.
Illustration af porter´s værdikæde

39
Ekstern værdikæde og interessenter
I dette afsnit vil vi se på Boogie´s eksterne værdikæde og forholdet til deres
interessenter.
Interessegruppe Bidrag Krav
Jens(ejer Boogie og Café
Birdys (restaurant oven på
Boogie)
Kapital Økonomisk afkast
Daglig leder Ledelse og styring Løn, karriere
Medarbejdere (27 i alt) Arbejdsindsats Løn, karriere
Diskoteksbesøgende
kunder (de inviterede)
Betaling ved indgang og i
baren
Få opfyldt sociale behov
Leverandører
(bryggerier, andre
spiritusleverandører)
Konkurrencedygtige
produkter
Acceptabel fortjeneste
Leverandører af
musik/DJ´s udefra
Løn
I ovenstående tabel er Boogie´s interessenter oplistet samt deres bidrag og krav55.
Vi har valgt at se på Boogie´s interessenter i ovenstående tabel, for at kunne
vurdere hvem Boogie´s hjemmeside kan få indflydelse på.
Ved at Boogie får en hjemmeside bliver forholdet eller kommunikationen
mellem Boogie og de inviterede væsentligt forbedret, idet de
diskoteksbesøgende kunder får bedre mulighed for at følge med i, hvad der
sker på Boogie.
55 International markedsføring – Finn Rolighed – Trojka
En anden mulighed er, at Boogie får et samarbejde med leverandører som
bryggerier eller andre spiritusleverandører, hvor de f.eks kunne være med til,
at sponsorerer events og få vist deres produkter på hjemmesiden eller få
deres produkter vist/nævnt på en drinksliste.
Boogie kunne også få et samarbejde med nogle musikere eller DJ´s udefra.
Musikerne kunne blive beskrevet på hjemmesiden og de kunne få mulighed
for, at ligge noget af deres musik ud på hjemmesiden, så de
diskoteksbesøgende kunne få mulighed for, at høre musikklip. Dette kunne
medføre, at der ville ske flere ændringer på hjemmesiden jævnligt. De sidst
nævnte muligheder har vi dog ikke planer om at udføre i vores
eksamensprojekt, da det vil kræve en del tid til vedligeholdelse af
hjemmesiden.
Vi kunne have valgt, at diskoteksbesøgende kunder kunne blive medlem via
Boogie´s hjemmeside og f.eks opnå forskellige rabatter eller tilmelde sig for
at få sms-beskeder, når der er nye events. Dette har vi dog ikke valgt at gøre,
da Jens (Boogie´s ejer) i et interview har sagt, at hjemmesiden skal være, så
let som mulig at opdatere og samtidig er Jens, som nævnt tidligere ikke
meget for at promovere for Boogie.
Hjemmesiden kunne give mulighed for at skabe et udvidet netværk dvs. trin 5
inden for digitale forretningsstrategier dvs. i form af et forum mellem DJ´s
internt på Boogie og DJ´s eksternt, dermed ville de inviterede også kunne
følge med i en dialog omkring forskellige musikgrupper.

40
Konklusion på E-business
I afsnittet omkring ekstern værdikæde og interessenter har vi beskrevet, at
der er flere muligheder for Boogie, for at udnytte hjemmesiden til, at få
samarbejde med deres interessenter. Til dette eksamensprojekt har vi valgt at
lave et internt vagtskema, medarbejderinfo derudover vil vi lave hjemmeside
til de diskoteksbesøgende kunder, hvor der oplyses omkring events og
konkurrencer. Dette valg er taget på baggrund af, at Jens (Boogie´s ejer) har
haft ønske, om at hjemmesiden skal være nem at vedligeholde.
Ved at Boogie får en hjemmeside, skulle det gerne medføre, at Boogie får en
fortjeneste ved, at der kommer flere diskoteksbesøgende kunder, da der på
hjemmesiden oplyses omkring tiltag tidligere på aftenen.

41

42
Web Projekt Specifikation
Indhold Introduktion
Her i WPS’en kan man læse om hjemmesidens forskellige funktionaliteter.
Man kan læse sig frem til hvad der er godt og hvordan arbejds-processen har
gået i perioden. WPS’en beskriver også de tekniske og funktionelle
specifikationer som Boogie’s hjemmeside er bygget med. Det vil være en
fordel for kunden at kunne se hvordan processen er gået, hvad det vil komme
til at koste og hvem der har lavet hvad, efter deres forskellige arbejdsområde
og hvordan samarbejdet har været.
Musikken som er lavet skal bruges til Boogie’s hjemmeside som kan
underholde kunderne/brugerne.
Selve musikken er lavet på den måde at hvert instrument er indspillet i sit
eget spor som giver Internetbrugeren mulighed for at kunne vælge
instrument til og fra når man hører stykket.
Musikken er også lavet i stil med 80’er rock som også passer til Boogie da
stedet er ca. 20 år gammel og giver samme stemning som at være på stedet,
hvor de også spiller den form for rock. Der bliver spillet gammelt og moderne
musik på stedet og musikken er indspillet så den rammer tæt på det som de
også spiller på stedet.
Succeskriterier
At få 10 antal besøgende på hjemmesiden pr. dag.
Som følge af ovenstående kriterium, at få flere besøgende på Boogie
tidligere på aftenen/natten.

43
SiteMap
Storyboard for websitet ses bilag 6

44
Funktionel Specifikation
Frontend
Fælles for alle undersiderne er at billederne og teskten er dynamisk, teksten
er fra XML filer, så den er let at redigere, hvis det skulle blive nødvendigt, og
billederne bliver hentet fra en mappe – de er ikke inkorporeret i flashfilen – så
de kan også let udskiftes.
Forside – På forsiden er menuen i venstre side, der ”dropper” ned når
man først kommer ind på siden. Linkene på menuen henviser til
undersiderne på hjemmesiden.
Om Boogie – På denne underside er der generel information om
Boogie, såsom åbningstider og priser.
Events – Denne underside har nyheder der omhandler begivenheder på
Boogie, som live musik.
Om de ovennævnte sider kan man sige at de følger skemaet i nedenstående
’Action Response’ eller ’handling og reaktion’ tabel:
Beskrivelse Handling Reaktion Teknisk
Text ”underside”
hyperlink
Klik med musen Undersiden åbner
på midten af
hjemmesiden
Knapperne bliver
lavet om til
funktioner, som
henter undersiderne
vha. en attachMovie
kommando
DJ – På denne underside er der information om de DJs der arbejder på
Boogie,
bl.a. om hvilken slags musik de hver især spiller.
Underholdning - På denne side er der mulighed for at se en video med
interview af kunder
fra Boogie, så man kan se hvad andre mener om stedet.
”Se Video”
knap
Klik med musen Videoen med
interviewet
kører
Knappen bliver lavet om til en
funktion, som laver et tomt
movieclip, der så henter
videofilen
Konkurrence – På denne underside er konkurrencen beskrevet, hvor man
kan skrive en historie, og så sende den på den e-mail adresse som er vist
Boogie Historier – Her er der mulighed for at læse den historie der vandt
konkurrencen, og eventuelt andre historier om Boogie som kunne være
spændende/sjove at læse.
Musik – På denne underside er der mulighed for at besøgende selv kan lege
lidt med noget musik. Der er adskillige knapper, med hver deres instrument
f.eks. guitar, trommer og bas – herunder er der slides, hvor man kan sætte
volumen, ligesom på en mixerpult. (Se bilag 6.2 for info omkring den
anvendte musik)
”instrument”
slide
Træk med
musen
Mp3filens
volumen
reguleres
Slide har en prædefineret X
og Y position, og en funktion
som holder øje med om den
flytter sig på sin y position.
Den regulerer så volumen alt
efter om Y bliver højere eller
lavere.
Tekniske Specifikationer ses på bilag 8.

45
UseCase
Herunder vises usecase for Boogie´s website.
Ud fra denne usecase ses det, at Jens (Boogie´s ejer) skal have
adgang til at ændre i backend. De ansatte skal have mulighed for, at
se medarbejder info, vagtskema, medarbejderliste.
Kunderne skal have mulighed for at være med i en konkurrence og
se events.

46
Pris for hosting
Det var ikke muligt for os at finde nogle Web-Hosts som tilbød både
ASP .Net og Flash Communication Server – faktisk kunne vi slet ikke
finde nogle danske Web-hosts som tilbød FCS.
For at give et billede af hvad prisklassen for en sådan hjemmeside vil
ligge i har vi nogle eksempler på danske Web-hosts der tilbyder ASP
.Net.
www.dandomain.dk
Pris pr. Måned: fra 199,- 299,- oprettelse
www.internet123.nu
Pris pr. Måned: fra 29,- + 99,- oprettelse
www.gullestrup.net
Pris pr. Måned: 65,- + 200,- oprettelse (kan fås helt ned til
10,- dog kun m. 1mb)
www.webglobe.dk
Pris pr. Måned: 70,- + 250,- oprettelse
Opdatering og vedligeholdelses
Vedligeholdelse og opdateringer med de korrekte datoer og temaer har en
stor betydning for hele hjemmesiden da der bliver implementeret et CMS
system der tillader administratoren at gå ind og indskrive eller slette uden at
omprogrammeret hjemmesiden.
Ved et login kan administratoren også gå ind og ændre vagtskemaer som gør
det lettere for Boogie’s medarbejdere som kan gå online og se hvornår de
skal på arbejde, når de ikke har deres vagtskema til stedet. Det vil også
formindske den ansvarliges tidsforbrug med at printe og kopiere. Der bliver
lavet et vagtskema online, og skulle der være behov for vagtændringer kan
man også logge sig in på CMS systemet og ændre ved at fjerne eller tilføje de
valgte datoer.
Ovenstående vagtskema har vi som tidligere nævnt ikke fået til at virke inden
for den tidsramme vi har haft til denne eksamensopgave.

47
Design af CMS
Boogie´s ejer Jens har nogle krav til CMS (Content Management System).
Han har et ønske om selv at kunne opdatere websitet. For at det vil blive
brugt siger han ved første interview56, at det skal være let tilgængeligt og
hurtigt, da han ikke bruger PC ret meget i dagligdagen. Der ud over har Jens
et ønske om, at medarbejderne selv skal kunne opdatere vagtplanen, dvs. de
skal have mulighed for at kunne bytte vagter. Jens vil gerne have mulighed
for at kunne se, hvilke medarbejdere, der har byttet vagt, f.eks i forbindelse
med sygdom eller hvis han vil kontakte den medarbejder, der skal på vagt.
Planlægning af CMS
CMS´et bruges på websitet til styring af indhold. En vigtig forudsætning for
CMS er, at indhold og design kan skilles ad57, dvs. vi designer en ramme,
hvor Jens kan sætte tekst og billeder ind i.
CMS´et har den fordel, at det giver mulighed for at foretage ændringer i tekst
eller udskifte billeder selv om man kun har almindelig kendskab til brugen af
PC58, som i vores tilfælde er Jens.
For at kunne få et overblik over de arbejdsprocesser, vi kan blive involveret i
som designer af CMS-baseret website, laver vi en kombination af
brugerniveauer med faserne i en matrix59 som vist.
56 Interview af Boogies ejer Jens den 5. september 2005
57 Designprocessen i forbindelse med CMS systemer, Lise Agerbæk, 2003
Matrix
Ud fra matrixen kan vi se, hvem der gør hvad i forskellige situationer. I det
næste afsnit vil vi beskrive disse situationer.
Ud fra matrixen ses viser den røde og blå streg viser, at der kræves login. De røde
felter viser, hvilke faser der er adgang til.
Research Webprofes-
sionelle (os)
Brugerad-
ministrator
(os)
Content-
Provider
(Jens
(Boogie´s
ejer)
Net-
bruger
(medarbe
jdere på
Boogie)
Netlæser
(de
inviterede)
FASE 1
Templates
FASE 2
Stylesheets
FASE 3
Identitet
FASE 4
Backend
FASE 5
Content
SLUTFASE
Læsning

48
Webprofessionelle
De webprofesionelle er i denne situation os. Vi har ansvar for at lave fase 1-4
dvs.:
Templates (Antal spalter, hoved og fod position på skærm)
Stylesheets (fonte, farver, positioner af overskrifter)
Identitet (logo, baggrund, hvem står bag websitet)
Backend (design af brugerfladen, skal tilpasses både brugeren og indhold som
skal lægges ind)
Brugeradministrator
Her er det også os der har ansvar for fase 1-4 som beskrevet ovenfor.
Contentprovider
V.hja. login lægger contentprovider, som i dette tilfælde er Jens (Boogie´s
ejer) selv indhold ind i f.eks events i form af tekst.
I vagtskemaet skal Jens logge sig ind for at kunne oprette og slette
medarbejdere samt opdatere vagter. Yderligere skal Jens kunne skrive i
medarbejder info for at informere de ansatte omkring interne ting på Boogie.
Netbruger
Ved hjælp af login kan netbrugerne som i dette tilfælde er medarbejderne på
Boogie se vagtskemaet, medarbejderinfo, medarbejderliste og se disse
informationer.
Netlæser
Gruppen af netlæsere har ikke noget login. Det er de personer, der søger på
Boogies website og læser, hvad der bliver skrevet f.eks under events
Konklusion på CMS
Det har været vores idé at lave et system som enten Jens eller en af de
ansatte på Boogie selv vil kunne opdatere vhja. login. Det vi har nået indtil
inden for den tidsramme vi har haft er et login til Jens, en side hvor Jens kan
opdatere medarbejdere. Vagtskemaet, medarbejder info, og events har ikke
været muligt at få op at køre sådan, som det var planlagt. Vi har brugt lang
tid til at planlægge vagtskemaet inden vi gik i gang med kodningen, hvilket
har gjort at vi ikke har haft tid nok til at få de resterende sider til at køre
På de næste sider er vist planlægning af database til vagtskemaet.
Koden til backend:
Login: jens
Password: jens

49
Database
Vi vil som tidligere beskrevet i rapporten lave en database over vagtskemaet
på Boogie. Vi vil starte med at lave en E/R-model (Entitety/Relationship-
model).
Logisk Model
Først laver vi en logisk model hvor vi finder entiteter. Efterfølgende se vi på,
hvilke relationer (forbindelse), der kan binde tabellerne sammen. Grafisk vises
relationen med en rombe, der indeholder relationens navn. Vi ser nærmere på
relationerne, idet de kan inddeles i tre kategorier én-til-én, én-til-mange og
mange-til-mange relationer, som kan betegnes kardinalitet. I vores tilfælde
kan relationen læses, som at en medarbejder kan have vagt inden for
forskellige vagttyper og en vagttype kan være tilknyttet flere medarbejdere.
Dvs. der forekommer en mange-til-mange relation, hvilket medfører, at der
skal laves en ny tabel.
M har N
Ovenstående vises figur af logisk model for vagtskemaet
Fysisk model
Her finder vi navnene på de attributter, der er nødvendige for databasen.
Dette har vi opstillet grafisk ved at indsætte en skillelinie under entitetens
navn, hvorunder navnene på attributterne er nævnt. Ligeledes skal der findes
en primærnøgle, som er en entydig identifikation, som grafisk markeres ved
at understrege den attribut eller de attributter der er med i nøglen. 60
M har N
Ovenstående vises fysisk model for vagtskemaet, hvor der forekommer mange til mange (M til N
relation)
60 ASP.NET Website- Af ZakRuvalcaba- 2004
Medarbejder
Medarbejdernr
Navn
Tlf
Vagttype
Vagtid
Vagttype
Starttid
Medarbejder Vagttype

50
Der laves en ny tabel, da databasen ikke kan håndtere mange-til-mange
relationer. Derfor tager vi nøglerne fra de to tabeller og laver en ny tabel, som
sættes ind mellem de nuværende to tabeller.
Primærnøgle
M N
arbejder har
1 1
Primærnøgle
Fremmednøgler
Figuren viser fysisk model af vagtskema, hvor der er lavet en ny tabel
Når vi begynder at skulle lægge data ned i tabellerne kan det ske at man
gemmer de samme data flere gange, hvilket kaldes redundans. For at undgå
redundans vil vi bruge de tre første normaliseringsregler.
Første normalform
En tabel er på første normalform når:
o Hvert felt indeholder én og kun én værdi, og der ikke er repeterende
grupper.
o Der er fundet en primærnøgle.
I vores tilfælde kan vi se, at der er fundet en primærnøgle i hver tabel.
Ser vi på, om der forekommer repeterende grupper er dette ikke tilfældet.
Anden normalform
En tabel er på anden normalform når:
o Tabellen er på første normalform
o Alle attributter, der ikke er i primærnøglen er fuldt funktionel
afhængig af primærnøglen
Tabellerne er på første normalform
Ser vi på, tabeller der er på første normalform, behøver vi kun, at se på om
de tabeller, der har en sammensat primærnøgle. I vores tilfælde se vi på
vagttabellen, det eneste felt der ikke er en del af nøglen er dato.
Eks. Vagtnr, Medarbejdernr, Vagtid Ugedag
Man kan kun sige noget sikkert om en dato, hvis man ved hvilken vagt,
hvilken medarbejder og hvilken vagtkategori det drejer sig om. Dvs. dato er
fuldt funktionel afhængig af vagtnr, medarbejdernr, vagtid, så tabellen er på
anden normalform.
Tredje normalform
En tabel er på tredje normalform når:
o Tabellen er på første normalform
o Ingen ikke-primær-nøgle-attributt er transitivt afhængig af
primærnøglen
Medarbejder
Medarbejdernr
Navn
Tlf
Vagttype
Vagtid
Vagttype
Starttid
Vagt
Vagtnr
Medarbejdernr
Vagtid
Ugedag

51
o Ser vi på den tabel der er på anden normalform, er det vagttabellen
vi vil kigge nærmere på. Vi behøves kun at se på de tilfælde, hvor der
forekommer mere end ét felt udenfor primærnøglen dvs. i vores
tilfælde er det kun dato og der forekommer ikke flere felter uden for
nøglen at dato kan hører mere sammen med. Dermed er tredje
normalform også opfyldt.
Data dictionary
Vi mangler at tage nogle beslutninger omkring de enkelte felter/attributter og
dermed anvendes en data dictonary. En data dictonary er udformet som en
tabel som vises herefter:
Field Type Null Default Key Extra
Medarbejder
Medarbejdernr int Not
null
Primary
Navn Varchar
(50)
Not
null
Tlf Char(8) Not
null
Vagttype
Vagtid Char(1) Not
null
Primary
Vagttype Varchar
(30)
Not
null
Starttid Varchar
(10)
Not
null
Vagt
Vagtnr Int Not
null
Primary
Medarbejdernr Int Not
null
Foreing
Vagtid Char(1) Not
null
Foreing
Dato datetime
Tabel forklaring til Data dictonary: Char=tekstfelt, der er et fast antal bogstaver langt;
Varchar=tekstfelt, der er højest antal bogstaver langt; Int=heltal; Datetime=datofelt.
Efterfølgende laves databasen i Enterprise manager, hvorefter dataene hentes
ind i Visiual studio ASP.NET.

Boogierapport

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Boogierapport

Similar to Boogierapport (12)

Boogierapport