Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Baggrundsnotat om Transaktions- og Værdibeskatning (TVS)

1,286 views

Published on

Baggrundsnotat omkring de økonomiske implikationer af at ændre beskatning i Danmark fra 'deklerationsbeskatning' til 'transaktions- og værdibeskatning (TVS'.

Published in: Government & Nonprofit
  • Be the first to comment

Baggrundsnotat om Transaktions- og Værdibeskatning (TVS)

  1. 1. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 1 Forslag til omlægning af dansk beskatning fra at være ‘deklarationsbaseret’ til at blive ‘transaktions- og værdi baseret (TVS-beskatning)’ Udarbejdet af: Klaus Riskær Pedersen København, Påsken 2015 Problemstilling: Anvendelsen af deklarationsbeskatning har i Danmark udløst beskatningsforhold, hvor høje hustandsindkomster kan begrænse - eller planlægge - deres skattetilsvar i et sådant omfang, at progressionsbeskatningen kun har begrænset effekt. Erhvervs- og forretningsliv bidrager - i forhold til andel af værditilvæksten i samfundet - kun i beskedent omfang til det samlede skatteprovenue. En betydelig værditilvækst inden for erhvervsliv og den finansielle sektor bidrager kun i begrænset, eller slet ikke, til finansieringen af samfundets kollektive økonomi. Resultatet er blevet, at de private husstande - og mellemindkomsterne i særdeleshed - bærer hovedbyrden i finansieringen af velfærdsstaten. Denne omstændighed udfordrer velfærdsstaten, idet en stadig større byrde, skal bæres på stadig færre hænder. Samtidig medfører den forholdsmæssigt utilstrækkelige skattebetaling fra virksomheder og formueejere, at skattetrykket forøges på den arbejdende befolkning. Som utilsigtet følgetab er forskellen på de minimums indkomster som et ansvarligt samfund sikrer særligt udsatte befolkningsgrupper for tæt på den disponible indkomst man kan opnå ved at være en aktiv del af arbejdsstyrken. Hovedtal: Følgende kan konstateres: - Den personlige indkomstskat i Danmark for 2013 medførte at befolkningen indbetalte 528 mia. kr. i indkomstskat, kapitalafgift, AM-bidrag samt ejendomsværdiskat; - I samme periode indbragte selskabsskatterne (excl. skat af kulbrintevirksomhed) et skatteprovenue til staten på 45,3 mia. kr.; - 92% af de direkte skatter betales dermed af befolkningens lønindkomst m.v.; - I 2013 var der 4.592.453 skattepligtige personer i Danmark, med et samlet indkomstbeløb på 1.350 milliarder kr.; - Samfundets rigeste befolkningsgruppe (med indkomster over 1 million kr.) deklarerede heraf en indkomst på 112 mia. kr. eller ca. 9% af de samlede indkomster til beskatning i samfundet; Ovenstående tal synes at bekræfte forestillingen om, at det er befolkningen der bærer hovedbyrden af beskatningen. Problemet opstår ved den uforholdsmæssige skæve belastning af skattebyrden, der samtidig kommer til udtryk imellem den del af samfundsøkonomien hvori værditilvæksten er, og den del af samfundsøkonomien, der skal sikre den almindelige befolknings levestandard. Dette kan på sigt destabilisere demokratiet. Baseret på ovenstående konstatering har jeg sat mig det mål at præsentere et udkast til et nyt skattesystem, der flytter beskatning til målpunkter i økonomien, der er faktiske, objektive og udtryk for den aktivitet der finder sted. Men også på en sådan vis, at der samtidig opbygges en mere rimelig balance imellem det skattetryk der pålægges mellemindkomsterne i forhold til de høje indkomster samtidig med en mere økonomisk bæredygtig byrdefordeling imellem befolkningen på den ene side, og erhvervs- og forretningsliv på den anden side.
  2. 2. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 2 Resultatet af en skatte- og afgift omlægning som den af mig foreslået: Den af mig anbefalede omlægning fra ‘deklarationsskat’ til objektiv beskatning i økonomiens transaktions- og værdipunkter - ‘TVS-beskatning’ - får følgende hovedkonsekvens over en 10 årig periode: - Personlige indkomstskatter falder bort, idet AM-bidraget dog bibeholdes men overflyttes til at blive arbejdsgiverbetalt. De nominelle lønninger sænkes tilsvarende, og omlægningen er udgift neutral for erhvervslivet. - Ejendomsværdibeskatning afvikles, da den er ineffektiv og uigennemsigtig. Der indføres i stedet en boligskat på 70 kr. pr.m2 pr. år der rammer enhver bolig i landet. Omlægningen medfører, at boligejere kommer til at betale ca. 1 mia. kr. mere end tidligere via ejendomsværdibeskatningen, mens ca. 5 mia. kr. betales af den del af befolkningen, der bor i lejeboliger. - Selskabsskatten bortfalder i sin helhed når der ses bort fra banker, forsikring m.v. der fortsætter under deklarationsprincippet. Ved dette ophør opnår dansk erhvervsliv en besparelse på 39,8 mia. kr. om året. Selskabsskatten erstattes af en objektiv omsætningsafgift på indenlandsk salg på 1,8%, der belaster erhvervslivet med 43 mia. kr. om året (efter 10 år). Der finder dermed en stramning sted af beskatningen samlet set, men da selskaber der tidligere har undgået dansk beskatning hermed automatisk inddrages, forventes skattetrykket - samlet - at falde for den del af dansk erhvervsliv der tidligere har betalt selskabsskatter. - En betydelig del af skatteomlægningen finansieres ved en skærpelse af beskatningen på erhvervs- og investeringsmæssig fast ejendom (ejendomsselskaber) samt indførelse af en finansiel transaktionsafgift på værdipapirhandel. Dette afgiftområde vil bidrage med 42 mia. kr. om året, og er neutral i forhold til erhvervslivets rentabilitet i almindelighed. Der røres i forbindelse med omlægningen ikke ved de private husstandes mulighed for skattefri gevinsthjemtagelse på privat ejendom til egen beboelse. - Erhvervslivet i almindelig vil blive ramt af generelle afgift- og momsstigninger (som for de private husstande) og dette vil udløse en nettobelastning på 47 mia. kr. om året. Dette beløb repræsenterer samlet set den overflytning af skattebyrden som finder sted fra de private husholdninger til erhvervs- og forretningslivet. Det er et selvstændigt mål ved skatteomlægningen at sikre en større medinddragelse af den del af samfundet der har den største værditilvækst til betaling af skatter- og afgifter. Belastningen opstår som en naturlig konsekvens af de øvrige afgiftstigninger i samfundet som konsekvens af et bæredygtigt skattesystem. - Som led i omlægningen øges momsen til 30%, men som differentieret moms, således at moms på f.eks. fødevarer kan sænkes. - Kapitalpensioner og passivt finansafkast i husholdninger og hos erhvervslivet bliver underlagt ‘pensionsafkastbeskatning’ (som model), men på realisations basis (og derfor mere fleksibel end hvad der aktuelt gælder for pensionskapitaler og pensionskasser). - AM-Bidraget øges over 10 år til 23% (og altså med 1,5% om året), der betales af arbejdsgiver. Samtidig sænkes de nominelle lønninger tilsvarende, således at omlægningen er udgift neutral for erhvervslivet. Omlægningen er en konsekvens af ønsket om at forlade deklarationsbeskatning i sin helhed, samt at sikre et fortsat bidrag fra erhvervslivet til dækning af arbejdsstyrkens vedligehold (uddannelse, sundhed, social sikring m.v.). En del af den danske fremadrettede beskatning får dermed lighed med tilsvarende beskatningsmodeller i f.eks. Sverige og Tyskland. - Omlægningen berører ikke de særlige afgifter på motorkøretøjer, vin & spiritus, tobak m.v., da disse områder anses for effektivt beskattet. Vægtafgifter fordobles for såvel privat anvendelse som for produktionen. - Afgifter på brug af brændsel og elektricitet fordobles. Den forudsete omlægning flytter over en 10 årig periode om på ca. 415 mia. kr. i skatter - og afgifter. Efter omlægningen vil husholdningerne være lettet med 81.3 mia. kr. i beskatning (2014-priser), mens erhvervsliv og den finansielle sektor belastes med 88 mia. kr. i nye skatter og afgifter. Godt halvdelen af denne belastning påføres den finansielle sektor og spekulationsøkonomien. Omlægningen er dermed overfinansieret (med 6 mia. kr. pr. år) for at dække visse hensyn til de offentlige finanser som følge af omlægningens mulige konsekvenser (i løbende priser). Imellem boligejere og den øvrige befolkning flyttes ca. 12% af den samlede TVS beskatning til direkte belastning af boligejere (øget grundskyld, statsbidrag på realkreditlån m.v.), hvorfor der sker en forholdsmæssig større lettelse i skatten på lavindkomstområdet end hvad der kan forudses for boligejere.
  3. 3. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 3 Det skal dog slås fast at også boligejerne vil se en mærkbar forbedring af den disponible indkomst over de 10 år. Den relativt større reduktion i beskatningen af lavindkomstområdet er en nødvendighed idet bortfald af deklarationsbeskatning medfører (som utilsigtet sidevirkning), at forskellige skattefradrag, bundfradrag og transportfradrag m.v. bortfalder, hvilket kan forudses at ramme de lavere indkomster hårdere end for indkomster med top skat. Imidlertid sikrer denne omstændighed samtidig en styrkelse af fordelen ved aktivt arbejdsliv i forhold til hvad der kan optjenes gennem sociale ydelser og overførselsindkomster (passiv forsørgelse).
  4. 4. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 4 Tabel 1: Oversigt over tab/gevinst af skatte- og afgift provenue Stat og Kommuner ved omlægning til TVS-beskatning. mio kr 2014-priser Ophør: Personlige indkomstskatter 360.269.000 Bortfald ejendomsværdiskat 13.390.000 Skattebesparelser husholdninger 373.659.000 Bortfald selskabsskat (ex.bank m.v.) 39.800.000 Bortfald Fondsskat 2.000.000 Skattebesparelser selskaber 41.800.000 Bortfald deklarationsbeskatning 415.459.000 Transaktions- og Værdibeskatning Husholdninger: (Eksisterende skatte- og afgifttyper) Øget pensionsafkastskat (PAL) 1.509.804 Øget pensionsafkastskat (Pensionsordninger) 25.900.679 Øget vægtafgift 7.808.139 Øget kommunal grundskyld 23.670.991 Øget moms 20.046.102 Øget afgift benzin 6.583.260 Øget afgift på elektricitet 7.075.131 Øget afgift olieprodukter 3.339.488 Øgede tinglysningsafgifter 1.986.547 (Nye skatte- og afgifttyper) Boligskat 19.600.000 Beskatning af formueindkomst (PAL) 10.400.000 Øget AM-bidrag (arbejdsgiverbetalt) 153.000.000 Realkreditlån afgift 6.400.000 PAL-beskatning Investeringsforeninger 5.000.000 TVS-beskatning husholdninger Ialt 292.320.140 Netto skattelettelse husholdninger 81.338.860 Transaktions- og Værdibeskatning Selskaber:
  5. 5. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 5 (Eksisterende skatte- og afgifttyper) Øget vægtafgifter 2.847.077 Øget kommunal dækningsafgift grundværdi 358.896 Øget kommunal dækningsafgift ejendomme 593.764 Øget kommunal dækningsafgift forretningsejendomme 2.532.258 Øget momsbetaling 17.076.309 Øget benzinafgift 731.473 Øget afgift på elektricitet 4.155.235 Øget afgift olieprodukter 6.201.905 Øget afgift af sten- og brunkul 2.801.915 Øget afgift af CO2 3.562.025 Øget afgift af ledningsført vand 1.602.823 Øget afgift af Naturgas 4.090.318 Øget tinglysningsafgifter 3.241.209 (Nye skatte- og afgifttyper) Beskatning af nettofinansindtægter (ikke erhverv) 5.400.000 Omsætningsafgift 43.000.000 Realkreditlån afgift ( 20% erhvervsandel) 1.600.000 Afgidt på finansielle transaktioner 30.000.000 TVS-beskatning selskaber I alt 129.795.208 Øget skattebetaling selskaber og finansiel sektor 87.995.208 Statsfinansiel effekt af TVS omlægning pr. år 6.656.349 - heraf hensat til inflationsreg. AM-omlægning (1.5% p.a.) -3.525.000 - heraf hensat til cyklisk udligning transaktionsafgifter (3%) -1.000.000 - hensat til dækning af øgede momsudgifter i offentlig sektor -481.000 Netto effekt statsfinanser (løbende priser) 1.650.349 Tilladt vækst i offentlige forbrugsudgifter 0,32%
  6. 6. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 6 Personlige indkomstskatter: Statslige- og kommunale indkomstskatter afskaffes ved en gradvis sænkning over en 10 årig periode. Provenue: Bortfaldet udløser et tab af skatteprovenue på ca. 360 mia. kr. i 2014-priser. Ejendomsværdiskat: Som noget centralt røres der ikke ved muligheden for husholdningernes adgang til skattefri opsparing i egen bolig. Samtidig fjernes lejeværdi af egen bolig som beskatningsform, da den baserer sig på et subjektivt skøn over ejendomsværdier, som dermed ikke opfylder kravet til et fair og gennemsigtigt skattesystem. Ved at fjerne lejeværdi af egen bolig mistes 13,4 mia. kr. om året, som dermed er en skattelettelse for boligejerne. Der indføres i stedet en boligskat for enhver der har en bolig her i landet uanset art og ejerform. Ved en beskatning på 70 kr. pr.m2 pr. år, vil små lejeboliger få en ny omkostning på 150-300 kr. pr. måned, mens ejerne af parcel- og stuehuse m.v. vil få en omkostning på op til 1.400 kr. om måneden. Provenuet ved at indføre boligskatten er 19,6 mia. kr. om året, og er udtryk for at boligejerne igennem denne afgift betaler det samme som før (under lejeværdi begrebet), men at altså også lejere i etageejendomme m.v. omfattes af beskatningen. Beskatningen er fair og gennemsigtig, og opkræves på månedsbasis. Provenue: Ved indførslen af boligskat og efter fjernelse af ejendomsværdiskat vil nettoprovenuet være positivt med 6,5 mia. kr. Selskabsskatter: Selskabsskatten reduceres til 0% i overgangsperioden på 10 år, med undtagelse af pengeinstitutter, forsikring, boligudlejningsvirksomhed og selskaber beskæftiget med udlejning af erhvervsejendomme, der alle fortsat er belagt med selskabsskat efter deklarationsprincippet. Den generelle pensionsafkastbeskatning (PAL-Skat) udstrækkes til at dække andet passivt kapitalafkast hos såvel husholdninger som ikke erhvervsmæssige finansielle nettoindtægter i forretningslivet generelt (Byerhverv excl. bank, forsikring m.v.). PAL-skatten bliver i modsætning til pensionskapitalerne (som det kendes i dag) realisationsbaseret, således at likviditetsvirkningen af skatten følger realisationen af den konstaterede værdi af disse formueaktiver. Pensionskasser beskattes uanset om realisation har fundet sted. Provenue: Bortfald af selskabsskat reducerer skatteprovenuet med 39,8 mia. kr. i 2014-priser. PAL-skat behandles i særskilt afsnit nedenfor. PAL skat. Den eksisterende pensionsafkast beskatning hæves fra 15,3% til 23%. Dette øger skatteprovenuet fra PAL- skat betalt af husholdninger og pensionskasser, forsikring m.v. med 27,4 mia. kr. i 2014-priser. PAL skatten udvides samtidig til at dække ethvert finansielt afkast (renter, dividender, kursgevinster) uanset ejerform (husholdning eller erhverv) og uanset besiddelsestid m.v. Pengeinstitutter, forsikring, boligudlejening og udlejning af erhvervsejendom friholdes da de fortsat er underlagt deklarationsbeskatning. Dette sker ud fra et ønske om at opretholde en personbeskatning der er deklarationsbaseret på passiv kapitalindkomst, der ikke har direkte tilknytning til erhvervsmæssig aktivitet.
  7. 7. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 7 Kurstab og negativt afkast kan modregnes. Som noget afgørende vil renter på lån optaget med sikkerhed i fast ejendom, der ikke er af erhvervs- eller investeringsmæssig karakter, ikke kunne modregnes i PAL skatten. Dette hænger sammen med, at man efter omlægningen opretholder husstandenes mulighed for skattefri realisationsgevinster af fast ejendom (til egen benyttelse). Provenue: I 2013-priser udgjorde familierne (og par) formueindkomst (renter- og aktieindkomst) ca. 33,3 mia. kr., mens enliges tilsvarende indkomst udgjorde 12,1 mia. kr. PAL beskatning af de private husstande forudses dermed at bidrage med 10,4 mia. kr. baseret på realisationsprincippet (og altså identisk med den nuværende beskatning af positiv kapitalindkomst). PAL beskatning indføres ikke i forhold til beskatning af den primære produktionssektor. I forhold til byerhverv i øvrigt er den finansielle sektor udeladt (banker, forsikring, ejendomme), da de stadig er underlagt deklarationsbeskatning og særskilt lovgivning i øvrigt. Det er et ønske med PAL-skat på byerhverv i øvrigt, at sikre beskatning af passiv kapitalindkomst i lighed med pensionsordninger og som hos de private husstande. Der kan således ikke genereres skattefrit kapitalafkast ved passiv investering i regi af selskabskonstruktioner. Provenue: I 2012-priser var nettofinansindtægter for byerhverv omfattet af den udvidede PAL-skat på 23,7 mia. kr., hvorfor skatte provenuet kan anslås til 5,4 mia. kr. AM-Bidrag: AM-Bidrag flyttes i et ‘big-bang’ fra arbejdstager til arbejdsgiver. Arbejdsgiver overtager dermed indbetalingsansvaret, og betaler fremadrettet AM-Bidrag med 8% af de indkomstposter som ligger til grund for beregningen (A-indkomst, honorarer, fri-ydelser m.v.). Samtidig sænkes lønmodtagernes indkomstgrundlag tilsvarende i ‘big bang’, således at omlægningen er udgift neutral for arbejdsgiver. Over de efterfølgende 10 år øges AM-Bidraget fra arbejdsgiveren med 1,5% af løngrundlaget om året således at bidraget bliver forøget til 23% i løbende priser. I overgangsfasen på 10 år fratrækkes samtidig 1,5% fra den i øvrigt aftalte bruttoløn overfor arbejdstagerne (i løbende priser). Omlægningen er udgift neutral for arbejdsgiveren. For stat- og kommuner medfører det - alt andet lige - at skatteindkomster fra dette område fastfryses i 2014-priser. Dette medfører at 234 mia. kr. af skattegrundlaget (fuldt indfaset) lægger et pres på det offentliges budget. Dette kompenseres ved at skatteomlægningen overfinansieres fra start for til dels at absorbere denne uhensigtsmæssighed, dels at absorbere evt. cykliske udsving i den transaktions- og værdibaserede beskatningsmodel. Uhensigtsmæssigheden opstår ved det forhold, at det er lagt til grund for skatteomlægningen at den ikke i sig selv nødvendiggør trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Omlægningen vil være konkurrenceevne forbedrende idet de disponible indkomster til husholdningerne stiger gradvist over indfasningsperioden, hvilket er et resultat af den generelt ændrede byrdefordeling af skattebelastningen imellem arbejdsindkomster og formue- og erhvervsindkomst. Samlet medfører denne omlægning at den samlede personbeskatning af lønindkomst ender med at blive 23% der dog indbetales som et arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverne, og ikke som en skat der deklareres og betales af arbejdstagerne.
  8. 8. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 8 Provenue: Statens indtægter fra 8% AM-Bidrag udgjorde i 2014-priser 82.753 mia. kr. Omlægningen vil skaffe et skatteprovenue på yderligere ca. 153 mia. kr. i 2014-priser. Omsætningsafgift: For byerhverv (hvilket ikke omfatter den primære produktionssektor, bank, forsikring, ejendomsselskaber m.v.) indføres gradvist en ny omsætningsafgift (OMS) på 1,8 % over en 10-årig periode, og altså med 0,18% i forøgelse pr. kalenderår. Afgiften pålægges udelukkende indenlandsk salg men ikke udenlands salg (eksportsalg). Afgiften pålægges udelukkende momspligtige aktiviteter. Det samlede salg (2014) var 3.730 mia. kr., hvoraf 2.399 mia. kr. var indenlandsk salg. Omsætningsafgiften giver et provenue (2014-priser) på ca. 43 mia. kr., hvilket svarer til den selskabsskat som afvikles (når der ses bort fra skat på kulbrintevirksomhed). Omlægningen er samlet udgift neutral, men landets eksportvirksomheder får en samlet konkurrenceevneforbedring igennem bortfald af selskabskatten, men uden samtidig tilsvar af omsætningsafgift. Skatteomlægningen medfører dermed at eksporterhverv i Danmark er skattefri af deres virksomhed. Den implicitte beskatning øges derfor i nogen grad for byerhverv med indenlandsk salg, men igen vil inddragelsen af indenlandsk salg til beskatning, der tidligere har fundet sted i selskaber der ikke har betalt selskabskat - eller kun har betalt begrænset selskabsskat, - reelt medføre at også den implicitte beskatning af indenlandsk salg falder for de virksomheder der tidligere har betalt selskabsskat. Samlet forudses skatteomlægningen fra deklarationsbeskatning til TVS-beskatning at medføre at udenlandske virksomheders salg i Danmark, samt salg fra ikke skattebetalende danske datterselskaber i Danmark, bliver finansieringskilden til et bortfald af skat på aktiviteter i vor eksportsektor samt en nedsættelse af den implicitte skattebelastning (omsætningsafgiften) for anden indenlandsk virksomhed. Denne afgiftklasse indeholder - i forbindelse med den samlede omlægning - den største risiko for at omkostningen overflyttes til de endelige forbrugere gennem prisforhøjelser. Da sektorer som privatforbrug, energi og kommunikation udgør en ikke uvæsentlig del af beskatningsgrundlaget, og da alle disse sektorer er konkurrenceudsatte, er det forventningen at en sådan overflytning ikke kan opretholdes. For den erhvervsmæssige omsætning anses problemet for mindre problematisk i forhold til det generelle sigte med omlægningen, men også her er alle priser konkurrenceudsatte, og det forventes derfor at erhvervslivet vil anskue denne afgift som en hensigtsmæssig afløser for selskabsskatten og de hermed forbundne omkostninger til rådgivning, dokumentation og sagsførelse af forskellig art. Opkrævning beregnes samtidig med indberetning af momstilsvar. Provenue: 43 mia. 2014-priser. Moms: Moms øges til 30%, men som differentieret moms hvor forskellige satser anvendes på forskellige typer af forbrug. Herunder lavere satser på fødevarer. Provenue:. Forøgelsen til 30% moms giver et nettoprovenue på 37 mia. kr. Afgifter på specielle varer: De sædvanlige afgiftområder på vin, spiritus, tobak, sukker samt registreringsafgift på motorkøretøjer berøres ikke af omlægningen, idet det antages at der i dag beskattes optimalt i disse produktsegmenter.
  9. 9. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 9 Alle afgifter på energiforbrug - som er udtryk for bl.a. erhvervslivets miljøbelastning generelt - forøges, herunder også afgiften på benzin (for alle bilister). Især de generelle øgede energiafgifter bæres af erhvervsliv og husstande med stort energiforbrug. Dette beskatningsområde er et eksempel på at TVS-modellen i højere grad rammer værdier end indkomster. Provenue: 40 mia. kr. Skatter på formue, ejendom og anden besiddelse (motorkøretøjer): Det bliver dyrere at køre i bil. Husholdninger og produktion vil få en fordobling af vægtafgiften, idet der i omlægningen ses bort fra indførelse af ‘road-pricing’ der er en uheldig beskatning på den del af befolkningen der ikke bor i de store byer samt begrænser mobiliteten i arbejde og fritid. Grundskylden fordobles hvilket også gælder dækningsafgifter på grunde, ejendomme og forretningsejendomme. Det lægges dermed et større skattetryk på ejerskab af fast ejendom. I relation til husholdningerne modsvares det af den skattefri gevinstrealisation, mens det for forretningslivet er motiveret ud fra et overordnet ønske om at beskatte adgang til samfundets kollektive ressourcer (infrastruktur, sikkerhed m.v.) Tinglysningsafgiften fordobles, ud fra et ønske om at give samfundet en finansiering fra den omlægning der løbende finder sted i ejerskabet af fast ejendom, og som for den altovervejende dels vedkommende repræsenterer betydelige gevinster. Disse beskattes fremadrettet stadig overfor selskaber med boligudlejning og erhvervsejendom som formål, samt i den finansielle sektor. Den øgede tingslysningafgift er udtryk for et ønske om at sikre samfundet en beskeden andel af de skattefri gevinster der i øvrigt muliggøres på dette område. Omlægningen har med disse afgifttiltag på kendte kontaktpunkter i økonomien forsøgt at undgå en kompliceret gevinstbeskatning med særafgifter for såvel husholdninger- som erhvervslivets handel med fast ejendom. Provenue: Afgiftomlægninger på formueaktiver og transaktionsbeskatning (tinglysningsafgift) bidrager med 43 mia. kr.
  10. 10. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 10 Nedenstående tabel oplister omlægningens konsekvenser på EKSISTERENDE skatte- og afgiftklasser: Tabel 2: Transaktions- og Værdibeskatning (TVS-model) Eksisterende skatte- og afgifttyper Skatter og Afgifter (efter type og tid) 2014-priser (mio kr) Deklarations (mio kr) Provenue (Mio kr) Beskatning TVS- beskatning Tab/Gevinst Eksisterende afgifter Indkomstskatter 634.937.466 heraf: Personlig indkomstskat 528.580.480 heraf: -360.269.000 Statslig indkomstskat 145.905.000 0 -145.905.000 Kommunal indkomstskat 214.364.000 0 -214.364.000 Afgift af Kapitalpensionsordninger 71.086.118 71.086.118 0 Arbejdsmarkedsbidrag 82.573.563 82.573.563 0 Ejendomsværdiskat 13.390.000 0 -13.390.000 Øvrige 1.261.799 1.261.799 0 Total 528.580.480 528.580.480 Selskabsskat m.v. 51.892.000 heraf: Selskabsskat 43.300.000 3.500.000 -39.800.000 Fondsskat 2.000.000 0 -2.000.000 Selskabsskat af kulbrintevirksomhed 6.592.000 6.592.000 0 Total 51.892.000 51.892.000 Pensionsafkastskat (PAL-Skat) 54.464.986 heraf: Betalt af husholdninger 3.000.000 4.509.804 1.509.804 Betalt af forsikringsselskaber m.v. 51.464.986 77.365.665 25.900.679 Total 54.464.986 54.464.986 Total 634.937.466 Provenue tab/gevinst : -748.317.517 Obligatoriske bidrag til Sociale ordninger 1.450.695 1.450.695 0 Sociale Bidrag fra Arbejdsgivere 736.661 736.661 0 Andre Arbejdsmarkedsbidrag 6.108.571 6.108.571 0
  11. 11. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 11 heraf: 6.108.571 AER (private arbejdsgivere) 3.793.026 AER (offentlige arbejdsgivere) 1.870.851 Øvrige 444.694 Total 6.108.571 6.108.571 Skat af formue, ejendom, besiddelse etc. 46.687.969 heraf: Afgift af arv og gave 3.848.352 3.848.352 3.848.352 0 Afgift af motorkøretøjer 11.270.252 heraf: Vægtafgift husholdningerne 7.808.139 15.616.278 7.808.139 Vægtafgift produktionen 2.847.077 5.694.154 2.847.077 Øvrige 615.036 Total 11.270.252 11.270.252 Ejendomsskatter 27.155.909 heraf: Kommunal grundskyld 23.670.991 47.341.982 23.670.991 Kommunal dækningsafgift grundværdi 358.896 717.792 358.896 Kommunal dækningsafgift ejendomme 593.764 1.187.528 593.764 Kommunal dækningsafgift forretningsejendomme 2.532.258 5.064.516 2.532.258 Total 27.155.909 27.155.909 Medielicens 4.380.000 4.380.000 0 Andre afgifter 33.456 33.456 0 Total 46.687.969 Afgifter af varer og tjenester 284.656.679 Generelle omsætningsafgifter 192.467.504 heraf: MOMS (54% privatforbrug) 185.612.058 222.734.470 37.122.412 Lønsumsafgift 6.855.446 6.855.446 Told og Importafgifter 3.000.500 3.000.500 0 Afgifter af specielle varer 79.438.365 heraf: Afgift af benzin (heraf 90% privatforbrug) 7.314.733 14.629.466 7.314.733 Registreringsafgift motorkøretøjer 15.974.334 15.974.334 0 Afgifter cigarer og røgtobak 7.099.220 7.099.220 0
  12. 12. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 12 Chokolade og Sukker 2.009.400 2.009.400 0 Afgift vin 1.688.564 1.688.564 0 Afgift spiritus 1.155.420 1.155.420 0 Afgift electricitet (heraf 63 % privatforbrug) 11.230.366 22.460.732 11.230.366 Afgift visse olieprodukter (heraf 35% privatforbrug) 9.541.393 19.082.786 9.541.393 Afgift af sten- og brunkul 2.801.915 5.603.830 2.801.915 Afgift af CO2 3.562.025 7.124.050 3.562.025 Afgift af ledningsført vand 1.602.823 3.205.646 1.602.823 Afgift af Naturgas 4.090.318 8.180.636 4.090.318 Afgift af kvælstofoxider 742.961 742.961 0 PSO-afgift 6.945.000 6.945.000 0 Øvrige afgifter 3.679.893 3.679.893 0 Total 79.438.365 79.438.236 Afgifter af specielle transaktioner 5.252.826 heraf: Tinglysningsafgifter (Privat ejendomsmarked 38%) 5.227.756 10.455.512 5.227.756 Øvrige 25.070 25.070 0 Total 5.252.826 Afgifter af specielle tjenester 2.923.448 2.923.448 0 Indtægter fra spillemonopoler 1.400.000 1.400.000 0 Diverse afgifter 174.036 174.036 0 Total 284.656.679 Andre Produktionsskatter 686.815 686.815 0 975.264.856 706.906.169 -268.358.687 Det i tabellen konstaterede tab på skatteomlægningen finansieres ved de i Tabel 1 oplistede tiltag: Omsætningsafgift, øget AM-bidrag, finansielle transaktionsafgifter og generelle afgift og momsforhøjelser.
  13. 13. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 13 Afgift på finansielle transaktioner: Lån i fast ejendom Låntagning af enhver art i realkreditsystemet er udtryk for finansiering af formueaktiver der på et senere tidspunkt kan afhændes skattefrit af husholdningerne, eller som kan gældsomlægges, og dermed giver adgang til en skattefri forbrugsmulighed hos boligejerne. Skatteomlægningen ønsker ikke at ændre på denne situation. Realkreditbelåning af erhvervsmæssig anvendelse af fast ejendom, er udtryk for finansiering af en ressourceadgang til flere af samfundets kollektive ydelser (retssikkerhed, domstole, pantesikring m.v.). Der indføres derfor en generel afgift på udstedelse af realkreditlån uanset om oprindelsen er fra realkreditinstitutter (RO) eller som SDRO eller SDO m.v. Afgiften opkræves direkte hos realkreditinstitutter og andre låneudbydere, og fastlægges til et statsbidragssats på 1/4% af lånets markedsværdi (ikke nominal værdi) om året. Beløbet opkræves som et tillæg til de eksisterende bidragssatser. Der er i Danmark (2014M12) udestående for 3.224 mia. kr. obligationer af denne type, og statsafgiften vil give et provenue på 8 mia. kr. om året. Statsbidrags satsen indføres også med fuld effekt på markedsværdien af medlemmernes formue indestående i investeringsforeninger. Beskatningen indføres på dette niveau for at ramme alle ejere af disse formueaktier og ikke kun pensionskapitalerne (via PAL-beskatningen). Pr. 2014M12 var formuen i disse foreninger på 1.917 mia. kr., og der vil være et årligt provenue på ca. 5 mia. kr. fra denne beskatning. Værdipapirtransaktioner Der indføres en generel finansiel transaktionsafgift på handel med værdipapirer der er noteret i VP (aktier, obligationer, investeringscertifikater, unoterede aktier etc.). Satsen fastlægges til 1 25/00 (1,25 promille af transaktionsværdien der pålægges både køber og sælger). Der omsættes skønsmæssigt for 10.000 mia. kr. i stats- og realkreditobligationer om året samt for ca. 1.200 mia. kr. aktier om året via Nasdaq. Dertil skal tillægges derivat omsætning på danske finansielle instrumenter samt unoteret transaktioner via VP. Provenuet anslås til ikke under 30 mia. kr. om året. Transaktionsafgiften er udtryk for et ønske om at formindske volatilitet i finansmarkedet, samt sikre at finansmarkederne bidrager til dækning af den systemiske risiko der lejlighedsvis tilføres samfundsøkonomien. Der indføres ikke finansielle transaktionafgifter på værdipapirer der ikke er registreret i VP, og der indføres ikke transaktionsafgifter på valutahandel m.v. I fald der opstår et provenue tab ved alene at indføre en finansiel transaktionsskat som forudset, kan den udstrækkes til andre værdiklasser samt forskellige former for arbitrage der udøves af selskaber med registrering i Danmark (som direkte- eller indirekte beneficienter). København d. 6. April 2015 Klaus Riskær Pedersen
  14. 14. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 14 Tabel 3: Familiernes indkomster før og efter skatteomlægning 2013-priser (overslag) Før Før Efter Efter (kr. pr. par/enlig pr.år) Par Enlige Par Enlige Indkomst før skatter 702.451 273.709 585.423 232.653 heraf: Løn 488.957 140.774 376.497 108.396 Virksomhedsoverskud 37.073 8.083 32.439 7.073 AMB pligtige honorarer 1.363 490 1.363 490 Offentlige overførsler 104.951 92.432 104.951 92.432 Øvrige overførsler (SU m.v.) 18.560 18.428 18.560 18.428 Offentlige pensioner 61.510 56.266 61.510 56.266 Private pensioner 41.466 20.826 38.273 19.222 Tjenestemandspension 13.054 7.433 13.054 7.433 ATP-pension 5.604 2.602 5.172 2.402 Arbejdsmarkeds- og Privatpensioner 22.808 10.791 21.052 9.960 Formueindkomst 25.046 8.117 19.285 6.250 Anden personlig indkomst (skattepligtig) 3.594 2.988 2.767 2.301 Lejeværdi af egen bolig 61.959 16.980 0 0 Boligskat (NY) 7.770 7.770 Renteudgifter 37.126 10.358 40.839 11.394 Indkomstskat 187.709 68.663 0 0 AMB 41.227 11.652 0 0 Effektiv skatte % 32,59% 29,34% 16,66% 15,00% Underholdsbidrag 960 1.053 960 1.053 Disponibel indkomst 670.063 384.886 820.479 427.130
  15. 15. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 15 Noter til tabel 3: Bruttoløn er reduceret med det forøgede AM-bidrag som reduceres i nominelle lønninger. Der vægtes med den forholdvis effektive skatteprocent som gældende før omlægning for at indarbejde de demografiske forskelle imellem skatteyderne i standard sammenligningen. Alle kapitalmarkedspensioner er belastet med den forhøjede PAL-skat. Boligejeres renteomkostninger er forhøjet med 10% i forbindelse med indarbejdelse af 1/4% afgift på realkreditlån efter omlægningen. Lejeværdi af egen bolig er i Danmarks Statistik behandlet som en indtægt (skattepligtig), men er her trukket fra. Den er fiktiv efter overgang til TVS-beskatning. Den disponible indkomst efter TVS-beskatning belastes delvist med øget moms på privatforbrug, øgede vægtafgifter og øgede afgifter på benzin.
  16. 16. Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS) Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 16 Kilde til data og tabeller i oplægget: Bank of International Settlement (BIS) European Central Bank Danmarks Nationalbank Danmarks Statistik OMX-NASDAQ Realkreditrådet SKAT Skatteministeriet Senest tilgængelige tal er anvendt og angivet med årstals priser.

×