Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Værdiskabende velfærdsteknologi – til ældre

1,197 views

Published on

Published in: Technology
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Værdiskabende velfærdsteknologi – til ældre

  1. 1. Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ
  2. 2. Aldring … Copyright © 2010 Pearson Education, Inc.
  3. 3. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt ”Det grå guld” eller ældrebyrden Markedspotentiale Kategori? Slide 3 15.12.2013
  4. 4. Står vi her overfor en særlig it-mæssig udfordring? Står vi overfor en særlig udfordring ift brugerne – borgere/personale Hvad taler vi egentlig om?? Velfærdsteknologi Slide 4 15.12.2013
  5. 5. Den dobbelte – eller tredobbelte udfordring Det bedre liv Ressourceoptimering Markedspotentiale Slide 5 15.12.2013
  6. 6. Velfærdsteknologi - hjemmetgroet “Ved velfærdsteknologi forstås teknologiske løsninger, der bidrager til at bevare eller udvikle velfærdsydelser. I det danske velfærdssamfund tilbyder det offentlige en række velfærdsydelser til borgere med særlige behov, fx pleje, omsorg, praktisk hjælp, hjælpemidler, boligindretning, behandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning, specialundervisning, beskyttet beskæftigelse mv. Slide 6 15.12.2013
  7. 7. Definition fortsat Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der indgår som en del af disse ydelser. Velfærdsteknologi er således ikke afgrænset til én bestemt sektor, men rækker ind i alle sektorer herunder sundhedssektoren, socialsektoren, undervisnings- og uddannelsessektoren og arbejdsmarkedssektoren. Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af borgere, der er modtagere eller forbrugere af de særlige velfærdsydelser, og som enten kompenserer for eller støtter en nedsat funktionsevne. Velfærdsteknologi omfatter også teknologiske løsninger, der primært anvendes af og understøtter de medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelserne. Slide 7 15.12.2013
  8. 8. Velfærdsteknologi kan være såvel dedikerede hjælpemidler som forbrugsgoder, boligindretningsløsninger, undervisningsredskaber, arbejdsredskaber mv., og afgrænser sig primært i forhold til disse ved dets dobbelte fokus. Velfærdsteknologiske løsninger har både et individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv.” (Socialstyrelsen, 2013). Slide 8 15.12.2013
  9. 9. Ift UX/Usability • The effectiveness, efficiency and satisfaction with which specified users achieve specified goals in particular environments. • effectiveness: the accuracy and completeness with which specified users can achieve specified goals in particular environments efficiency: the resources expended in relation to the accuracy and completeness of goals achieved satisfaction: the comfort and acceptability of the work system to its users and other people affected by its use Slide 9 15.12.2013
  10. 10. Systemer Eksempel 1 Borger Myndighed Eksempel 2 Redskaber/hjælpemidler Slide 10 15.12.2013
  11. 11. Digitalisering af komplekse offentlige ydelser Fortsat stort potentiale – Særlige karv ift denne målgruppe. Men ofte andre udfordringer end dem man umiddelbart forestiller sig Ændrede arbejdsgange – Forventningsafstemning og kompetenceudvikling. Øget vægt på borgeren som aktiv – fx hverdagsrehabilitering – Hverdagsrehabilitering er defineret som en indsats, der bedrives i borgerens hjem eller nærmiljø med henblik på at borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner. Hverdags rehabili tering har hjemmeplejens personale som «basis», fysio- og ergoterapeuter som «motor» og sygeplejers ker/hjemme plejeledere som samarbejdspartnere Slide 11 15.12.2013
  12. 12. Borgerens selvopfattelse – den ældre borgers?? ”Vores” blik – Deres blik - Et eksempel: Slide 12 15.12.2013
  13. 13. “Træning som medicin” Rehabilitering, “træning som medicin”, forebyggende/vedligeholdende træning spiller en voksende rolle i moderne velfærd, men begrænses på den ene side af de store omkostninger til fagprofessionelle ifm. træningen, Og på den anden side af vanskeligheder ved at gennemføre specialiseret træning i det rette omfang og kvalitet, især når borgerne træner på egen . hånd
  14. 14. ”hjemmearbejde” • Behandlerne forsøger at uddelegere så meget træning som muligt til borgerne som “hjemmearbejde”, men vurderer selv at mindre end 20% af det ordinerede hjemmearbejde gennemføres • Hvorfor, det er der selvfølgelig mage forklaringer på, men..
  15. 15. Fastholdelse • Især fastholdelse i den vedligeholdende træning er vanskelig, nok forhindrer den tilbagefald, men volder borgerne problemer. • Det fører til tilbagefald, genindlæggelser og videre til gen-genoptræning med gentagne udgifter.
  16. 16. For bredspektret? • En afgørende udfordring er her at kunne tilbyde træning og støtte til træning, som tager udgangspunkt i den enkeltes særlige profil. • • Standardiserede tilbud rammer sjældent rigtigt, idet den enkeltes opfattelsen af træning er betinget af en række forskellige forhold:
  17. 17. Forskelligheder • Det kan være opfattelse af egen krop, relation til behandlersystemet, hvorvidt han eller hun er individ eller gruppeorienteret. • Hvis der i tilrettelæggelsen af træningen ikke tages højde for sådanne faktorer vil det netop medføre, at træningen ikke stilladseres på en hensigtsmæssig måde.
  18. 18. Samtale er en god idé, men.. • En afdækning af dette gennem almindelig patient-terapeut samtale vil være tidsmæssigt krævende, og samtidig betinget af, at behandleren har kompetencer i forhold til at forstå patientens særlige profil.
  19. 19. Støtte • En støtte vil her være, at der var adgang til en profil som patienten selv kunne lave fx i forbindelse med ventetiden.
  20. 20. Proces • Indskrivning – udfyldning af profil • Profil genereres til behandler • Profilen består dels af et numerisk diagram – dels af en personprofil • Tilgang fx fra iPad eller PC
  21. 21. Fem Dimensioner Moderne Traditionel Digital Analog Social Individ Performance Relationsorienteret Kroppen som subjekt Kroppen som objekt
  22. 22. Genererer Profiler (Jonas 63) •Den her patient vil med fordel kunne tilbydes en sensorbaseret device, der løbende giver ham eller hende feedback i forhold til træningen
  23. 23. Genererer Profiler (Dorthe 69) •Her er en patient som har behov for hyppig feedback gennem personlige møder med terapeuten – eller i lokal netværksgruppe
  24. 24. Her kombineres • ”Hverdagsteknologi” • Håndterbar praksisændring • Fokus på både performance • Og individualiserede tilbud Slide 24 15.12.2013
  25. 25. 25
  26. 26. Fase 3: Interoperationalitet • Teknisk – for mange lokale/propritære systemer • Data interoperationalitet – udveksling/sikkerhed • Organisatorisk interoperationalitet - governance Slide 26 15.12.2013
  27. 27. Marked • Det offentlige som driver?? • SME-udfordringen!! OPI mv. • Agile globale spillere ( fx TeamOnline A/S) • Fra projekt til driftslogik, rationaliseringsgevinsten ved digitalisering! • Kompetencebehov – Organisatorisk udvikling Slide 27 15.12.2013
  28. 28. Ressourcer/Links Bjorklund, B. (2010). Journey of Adulthood (7th Ed.). Pearson. Blaschke,.B.M., Freddolino,P.P.,Mullen,E.E. (2009). Ageing and Technology: A Review of the Research Literature Br. J. Soc. Work 2009 39: 641-656 Boyd, D., & Bee, H. L., (2012). Lifespan Development. Pearson Heilesen, S. (2013)Om internationale forsknings- og udviklingsprojekter inden for velfærdsteknologi. Roskilde: Roskilde Universitet, 2013. http://rudar.ruc.dk//bitstream/1800/12708/1/VIOL_f1_VFTlitt_int_2.pdf Slide 28 15.12.2013
  29. 29. Med mere: Kontakt:nhhe@ucsj.dk Det nævnte projekt http://ucsj.dk/forskning/projekter/interne-projekter/viol/ Oversigt over velfærdsteknologi http://www.socialstyrelsen.dk/velfaerdsteknologi/mere-viden/publikationerlinks Slide 29 15.12.2013

×