Kirstenaa

606 views

Published on

Realkompetence

Published in: Education, Technology, Business
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
606
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
11
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide
  • Yi - 詒 Kompetence - etymologisk - begrebsflyder - pralahad core competence hamel Portfolio det særlige
  • Kirstenaa

    1. 1. Realkompetence
    2. 2. Dette Oplæg: <ul><li>Nogle modeller </li></ul><ul><li>Noget tekst </li></ul><ul><li>Et håbløst lagkagediagram </li></ul><ul><li>Nogle iagttagelser </li></ul><ul><li>Et billede </li></ul><ul><li>Rulletekster </li></ul>
    3. 3. Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” - inklusion vha. eksklusion
    4. 4. Udvikling Gøre og så lære Gøre Gøre og lære og udvikle Vidensvolume Tid Nu-fremtiden Høj Lav Tidligere Gøre Lære og så gøre
    5. 5. Vidensformer <ul><li>Videnskabelig - Sand - Tager den tid, det tager </li></ul><ul><li>Skoleviden - Formiddelbar - Skal tage den tid, der er! </li></ul><ul><li>Praksisviden - Anvendelsesbar - Godt nok!-”NU!” </li></ul>
    6. 6. Traditionel opfattelse af videnskredsløbet
    7. 7. Viden i relationer <ul><li>Viden udvikles i mange forskellige sammenhænge og må ses som dynamisk, relationel og baseret på interaktion mellem aktører, der både kan være mennesker og teknologier. </li></ul>
    8. 8. Forskellige former for viden
    9. 9. Emergerende viden <ul><li>Samspillet mellem forskelligheder </li></ul><ul><li>Artikulering af forskelligheder </li></ul>
    10. 10. Fokus på tre videns- og læringsformer <ul><li>Fase fra 1960’erne og frem: fokus på eksplicit viden – kvalifikationer </li></ul><ul><li>Fase fra 1980’erne og frem: fokus på processuel eller tavs viden – kompetencer (Uddannelsesredegørelse 1998) </li></ul><ul><li>Fase fra 2000 og frem: fokus på emergerende viden – innovation (Uddannelsesredegørelse 2002)- fokus på performance </li></ul>
    11. 11. 3. fase fra 2000 og frem <ul><ul><li>fokus på emergerende viden og jeg- eller grænseoverskridende læring, og derfor interesse for: </li></ul></ul><ul><ul><ul><li>samarbejde på tværs af sektorer, flerfagligt og tværinstitutionelt samarbejde </li></ul></ul></ul><ul><ul><ul><li>innovation </li></ul></ul></ul><ul><ul><ul><li>samspillet mellem eksplicit og processuel eller tavs viden, f.eks. udvikling, dokumentation og anerkendelse af RK. </li></ul></ul></ul>
    12. 12. Kompetence (+ real)
    13. 13. Realkompetence <ul><li>Realkompetence omfatter således en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. – så kort og godt og præcist kan det siges, hvis vi spørger undervisningsministeriet. </li></ul>
    14. 14. Hvordan skal det forstås? <ul><li>Et andet HR(D) projekt? </li></ul><ul><li>Noget etymologisk sludder? </li></ul><ul><li>Et nødvendigt projekt, hvis vi skal tænke livslang læring som livsvid læring? </li></ul><ul><li>En voldsom udfordring for formel uddannelse </li></ul><ul><li>En voldsom udfordring for ikke formel uddannelse </li></ul>
    15. 15. Arenaer <ul><li>Kodificering, beskrivelsen og validering af kompetencer foregår almindeligvis i de formelle uddannelser, hvor der findes systemer og processer for denne transformation fra læring til formelle kompetencer. De relevante dele af den læring, der foregår i uddannelserne dokumenteres således som formelle kompetencer. Det sker konkret ved hjælp af karakterer, uddannelsesbeviser etc.. Gennem denne tilskrivning kan kompetencerne indgå i et udvekslingssystemet mellem forskellige dele af uddannelsessystemet og i forhold til andre systemer. </li></ul>
    16. 16. Med flere <ul><li>Ikke formel læring , der foregår uden for de formelle uddannelsessystemer og normalt ikke fører til egentlige uddannelsesbeviser. Den foregår i et system, hvor formålet er at lære, men ikke med henblik på opnå offentligt anerkendte formelle kompetencer. </li></ul><ul><li>Uformel læring er en del af hverdagslivet. I modsætning til formel og ikke-formel læring sker uformel læring ikke i sammenhæng med aktiviteter, der er planlagt med henblik på læring. </li></ul>
    17. 17. Arenaer for for læring - og validering
    18. 18. Tja?
    19. 19. ” We know more than we can tell”( Michael Polanyi ) <ul><li>” Hvordan viden foregår” (LQ ) </li></ul>
    20. 20. Uddannelsessystemet <ul><li>Uddannelsessystemet kan betragtes som et s ær l igt system; en uddifferentieret størrelse som varetager og forholder sig til nogle s ær l ige opgaver. For det første er det her, der skal l ær e s og for det andet har systemet den særlige opgave at foretage det, som Luhmann kalder karriereselektion. </li></ul><ul><ul><li>Luhmann, N.: Samfundets uddannelsessystem, </li></ul></ul>
    21. 21. Iagttagelse I <ul><li>Skolen er yderst kompetent til at finde det der mangler – det er selve skolens rationalitet, at den skal iagttage deltageren som en elev, en der skal elevere, det vil sige hæv e s. Denne deficitlogik bestemmer skolens optik. Deficit kan identificeres, didaktiseres og dermed h ån d teres indenfor skolens rationalitet. Det betyder s ål e des også, at ”denne o p fyldning” kan m ål e s med netop uddannelsessystemets optik. </li></ul>
    22. 22. Iagttagelse II <ul><li>At arbejdet med realkompetence er en udfordring if. til en række ikke alene vante men også systemkonstituerende logikker. Og videre, at disse logikker også fremtr æd e r som forestillinger hos b åd e systemets akt ører og hos de individer, som søger realkompetence godskrivning. </li></ul>
    23. 23. Iagttagelse III <ul><li>At dannelsesuddannelser har s ær l igt vanskeligt med at arbejde med realkompetence, fordi den samlede uddannelse her netop ses som garanten for en s ærlig dannelse til fx en professions faglighed. </li></ul>
    24. 24. Iagttagelse IV <ul><li>at realkompetence også er en udfordring i forhold til den økonomiske logik i uddannelserne og samtidig også stiller krav om mere fleksible tilrette læg g elsesformer. </li></ul>
    25. 26. Iagttagelse V <ul><li>Realkompetence er en anledning til at sæt t e forholdet mellem kompetence og l ær i ng til mere end debat. Det giver mulighed for at iagttage deltagerne med en ny logik, hvor erfaringer ses som b åd e v ær d og v ær d isatte ressourcer. </li></ul>
    26. 27. - Og <ul><li>Den moderne skole skal netop være l ær i ngsrum for at v ær e anderledes i mods æt n ing til den traditionelle uddannelse, hvor m ål e t var at gøre ens. Det moderne samfund har i dag i endnu højere grad end tidligere behov for et s ær l igt sofistikeret system, hvis rationalitet er læring . Men et s åd a nt system skal netop både kunne identificere l ær i ng i skolen og i andre sammenh æn g e. </li></ul>
    27. 28. - Og <ul><li>Det l æringsmæssige monopol er der ikke l æn g ere, men det er behovet for at kunne arbejde dynamisk med voksnes l ær e processer i sp æn d et og spillet mellem formel og uformel l ær i ng i allerh øjeste grad. Og ikke mindst at underst øtte og stilladsere voksnes l ær e processer. . </li></ul>
    28. 29. - Så <ul><li>Det b ør stå højest den didaktiske og organisatoriske dagsorden i alle uddannelsesinstitutioner, som besk æf t iger sig med voksne. Realkompetence er ikke bare en god id é , men også en relevant anledning til at tage hul på denne dagsorden ellers er der andre, der gør det! </li></ul>
    29. 30. <ul><li>Skolen - og den voksne </li></ul>
    30. 31. <ul><li>Jeg - mig (selvrefleksion) </li></ul><ul><li>Mig - dig (reifikation) </li></ul><ul><li>Jer - mig (almengørelse) </li></ul>
    31. 32. Skolens opgave <ul><li>Artikulering </li></ul><ul><li>Faglighed </li></ul><ul><li>Øvelse gør mester </li></ul><ul><li>Refleksionsfrie zoner </li></ul><ul><li>At være fremmed - distinktioner </li></ul>
    32. 33. Skolen er en skole er en skole – <ul><li>distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge </li></ul><ul><li>Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse” </li></ul><ul><li>Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse? </li></ul><ul><li>Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion. </li></ul>
    33. 34. Forskellige læringskontekster <ul><li>Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier </li></ul>
    34. 35. Kompetencens karakter <ul><li>Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra individ, situation og kontekst </li></ul><ul><li>Det er heller ikke sådan, at det vil være en ren subjektiv iagttagelse - men mere sådan at erkendelsesarbejdet medfører en forstyrrelse af det iagttagede </li></ul><ul><li>Vi kan ikke finde ud af, hvad kompetence er - opgaven er snarere at udsige noget om, hvad vi kan sige om kompetence </li></ul><ul><li>Komplementaritetens kludetæppe mere end den ”virkelige” virkelighed </li></ul><ul><li>Kompetencevurdering er en læreproces </li></ul>
    35. 36. En revideret model – kompetence en multiplikativ relation…
    36. 37. Emplotment <ul><li>Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og betingelser. </li></ul><ul><li>Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse </li></ul><ul><li>En forståelse hvor vi ogs å skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber orden gennem handling og refleksion snarere end, at der ligger en ”skjult/tacit” kompetence eller viden, som vi kan skrælle os ind til </li></ul>
    37. 38. Faser
    38. 39. Kilder: <ul><li>Cole, M. (1996) Cultural Psychology: A Once and Future Discipline </li></ul><ul><li>Dourish, P.(2001). Where the Action is. </li></ul><ul><li>Luhmann, N. (2000). Sociale systemer. Grundrids til en almen teori. </li></ul><ul><li>Polanyi,M.(1958) &quot;Personal Knowledge&quot;, Routledge </li></ul><ul><li>Qvortrup, L.(2004)Det vidende samfund </li></ul><ul><li>Ricoeur, P. (1984-88) Time and Narrative </li></ul><ul><li>Ryle, Gilbert (1949). The Concept of Mind </li></ul><ul><li>Wenger, E.(1998). Communities of Practice: Learning, Meaning, and Identity </li></ul><ul><li>http://www2. parc . com/ops/members/brown/storytelling/JSB15-practice-rails-for-k .html </li></ul><ul><li>www.knowledgelab.sdu.dk </li></ul><ul><li>www.kompetencer.dk </li></ul><ul><li>http://vidensemergens.blogspot.com/ </li></ul>
    39. 40. Realkompetence <ul><li>Undervisningsministeriets e-portfolio til dokumentation af realkompetencer </li></ul><ul><li>http://www. minkompetencemappe . dk/ </li></ul><ul><li>Undervisningsministeriets værktøj til dokumentation af generiske kompetencer udviklet indenfor den 3. Sektor: </li></ul><ul><li>http://www.realkompetence-forening.dk/, http://www.realkompetence-frivillig. dk/ og http://www. realkompetence-folkeoplysning . dk/ </li></ul><ul><li>Undervisningsministeriets håndbog: ” Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse - en håndbog” (2008) http://pub. uvm .dk/2008/rkvivoksen/index.html </li></ul>

    ×