Kort for hovedet - Kort fortalt - Artikel

2,048 views

Published on

Kortdage 2008 - tekstudgaven

Published in: Technology
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
2,048
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
11
Actions
Shares
0
Downloads
10
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Kort for hovedet - Kort fortalt - Artikel

  1. 1. Kort for hovedet – kort fortalt Kortdage 2008 Version 1.0.0, 14-05-2009 Forfatter Sik Cambon Jensen Modtagere Dato 14-05-2009 Version 1.0
  2. 2. Kortdage 2008 Abstract Hjemmesiden kommer til kort – Internettet bliver GIS’et til. ’The information highway’ var i begyndelsen uden geografi, og som sådan virtuel i sin grundform. Med få klik kunne man klikke sig fra hjemmeside til hjemmeside uagtet den geografi ske stedfæstelse, som ikke blev tillagt den store betydning dengang, man gjorde nærmest en dyd af ikke, at forholde sig til tid og sted. Dette har ændret sig. Google og Microsoft har set nytten af at genfinde geografi en (og GIS’en) i informa- tionerne, både som en selekteringsparameter og som et underbyggende supplement til deres søgeresulta- ter. Det geospatiale web er et produkt af web 2.0 bølgen, som er skyllet ind over web’en de seneste år, og ligesom resten af web 2.0 gør den brug af asynkron kommunikation, tovejs kommunikation, mash ups samt socialisering og fælles deling af globale koblinger imellem individer. Fra at GIS herhjemme var en lokal ting, er den nu blevet global – det er ikke nødvendigvis længere de ’lo- kale’ leverandører af data, som stiller dagsordenen for hvor, hvornår og hvordan data leveres og vises og i hvilke sammenhænge. Det er heller ikke længere de ’lokale’ GIS leverandører, som sætter standarden for hvad og hvordan varen leveres – den almindelige borgers forventninger til GIS på nettet har taget et kvan- tespring, som de færreste herhjemme honorerer … endnu. Det, at web 2.0 har infiltreret alle afkroge af web’en, og så at sige taget samtlige kommunale og offentlige GIS hjemmesider med bukserne nede, betyder ikke, at man som kunde og leverandør af GIS skal løbe skrigende bort, man skal tage udfordringen op, og se hvorledes man nu med web 2.0 metoder kan komme hurtigere videre. Dette kræver selvfølgelig et paradigmeskifte mange steder, lige fra skiftende holdninger til brugen og distributionen af (GIS)data, til troen på at interaktion kan være en service som er tovejs. Fremtidens GIS løsning skal ikke indeholde alt, men delene skal kunne indgå i alt. GIS leverandøren le- verer varen, andre forarbejder og præsenterer den. Er web 2.0 en oversolgt fisk eller noget som rent faktisk kan konkretiseres og bruges i praksis? Dette ind- læg vil præsentere og diskutere dette og sikkert meget mere. Sik Cambon Jensen Cand. Scient – Matematik og Datalogi fra Syddansk Universitet i Odense Nuværende job: GIS udvikler/analytiker ved KMD Tidligere jobs: artogis a/s Geodata Danmark GIS Danmark Seneste projekter: DKjord, NyBBR, KMDGIS Tidligere projekter: Grundkort Fyn, Digital Kommune plan, WebGIS GIS blog: http://gisdk.blogspot.com Jeg har arbejdet med GIS i de sidste 11 år og har været involveret i alt lige fra EU støttede Esprit projekter til digitale kommuneplaner. Undervejs har WebGIS eller GIS på nettet altid fyldt meget – fordi det er visu- elt og fordi det berører rigtig mange. Kommunikation og interaktion spiller i denne sammenhæng en stor rolle, hvilket jeg forsøger at inddrage i mit professionelle virke. Privat kan jeg heller ikke holde mig fra GIS’en og vedligeholder dagligt min egen lille blog om emnet til egen og andres glæde. 25-10-2008 Side 1/30
  3. 3. Kortdage 2008 1 Disclaimer Jeg har i de sidste 3 år arbejdet med GIS for KMD. Primært har opgaven bestået af at få GIS ind i KMDs fagsystemer startende med KMD Structura Miljø. Opgaven har bestået af at få designet og opbygget et produktionsmiljø bestående af GIS data og software til at drive flowet. Dertil har jeg mestendels arbejdet på designet og udviklingen af WebGIS delen, som skulle være den brede indgang til systemet. GIS i KMD er derfor en støttefunktion til nye samt eksisterende KMD produkter, som med fordel kan ud- bygges med GIS. Derfor er KMD heller ikke en dessideret GIS virksomhed med kompetencer indenfor GIS strategier og styring som mange kunder af GIS typisk efterspørger. KMD vil gerne samle data og lave cen- tral styring. Det har GIS rigtig meget brug for, men det er markedet endnu ikke modent til. Derfor vil man se KMD lunte stille og roligt af sted på GIS fronten, og ikke som sådan lave de store land- vindinger her og nu. Det skal dog ikke forhindre medarbejdere, som mig selv, i at tænke tankerne som skal / vil bane vejen for fremtidens (brug af) GIS. KMD har mange strategier for markedet, men de har slet ikke eller meget lidt fo- kus på GIS – det betyder at ideer og tanker som jeg her lægger for dagen ikke pt. er del af KMDs officielle GIS strategi og formentlig heller aldrig bliver det. Tankerne er der dog, og det vil kun glæde mig, hvis der er nogen ude i markedet, som vil gribe tankerne og putte realiteter bag. 25-10-2008 Side 2/30
  4. 4. Kortdage 2008 2 Semantisk geotagging Lad mig lægge ud med en lille simpel demo, og her vise hvad man med yderst få midler kan opnå, og lur mig, om ikke virkningen vil være ganske overraskende. Alle web sider indeholder tekst af den ene eller anden art. Fjerner man alt fyldet i form af bindeord og til- lægsord vil en god del af det resterende indeholde ord med geografisk reference. Tag denne tekst f.eks: Dette kunne være en kort biografi for undertegnede og som sådan fin nok, men uden den store oplevelses- værdi ;-) Prøv så at tilføje lidt Web 2.0 magi i form af lidt JavaScript – tilføjer jeg følgende linjer kode i min hjemmeside: Så sker der ting og sager: Bemærk at alle geografiske stednavne har fået tilføjet en globus Klikker jeg på en af disser globusser popper der et kort op, som viser hvor i verden det geografiske sted er placeret: Kortet er interaktivt og jeg kan bevæge mig rundt i det. Hvad var det der skete? 25-10-2008 Side 3/30
  5. 5. Kortdage 2008 Ved at tilføje den viste linje JavaScript bad jeg faktisk siden om at hente en masse andet JavaScript som igen indeholdt en masse funktioner til at 1. suge indeholdet af siden ud og 2. sende dette indhold til en geo-server på nettet og 3. spotte alle kendte geografiske navne og 4. endelig erstattes den hentede tekst med en ny tekst med glober og popup kort Denne funktionalitet er udviklet af www.mapmypage og er meget generel i sin form og kan bruges af alle. Man skal dog være opmærksom på at en del ord udover at have en semantisk betydning, også kan for- veksles med navne på steder i udlandet. Tag f.eks. Lille som også er en (stor) by i Frankrig. 25-10-2008 Side 4/30
  6. 6. Kortdage 2008 Hvis man tænkte modellen lidt mere målrettet og knapt så ambitiøst. Hvad nu hvis man brugte samme teknik, men holdt sig til emner så lokalplansnavne/numre eller adresser/matrikler på grunde til salg? Så kunne man skrive disse på en given side og samtidigt have kort som viste stederne. 25-10-2008 Side 5/30
  7. 7. Kortdage 2008 3 WebGIS 1.0 Kikker vi på de WebGIS løsninger som findes i dag er de påfaldende ens bygget op. Tre elementer er altid til stede: 1. Grundkort – enten kundens egne grundkort (tekniske kort) eller købte grundkort (ortofotokort, WMS tjenester, m.fl.) 2. Temalag – kundens egne data (lokalplaner, skoledistrikter, busruter mm.) 3. Funktioner – afhængig af temalagenes beskaffenhed findes det en række værktøjer, som enten sø- ger i eksisterende data (adressesøgninger), danner nye midlertidige data (bufferanalyser) eller in- tegrerer data med eksterne data og systemer. Listen af funktioner ender ikke her, men vil ikke bli- ve uddybet yderligere her. Alle kommuner har en eller form for WebGIS med mere eller mindre indhold fra de nævnte 3 kategorier. Udtænkt af GIS folk til ’GIS’ folk og med desktop klienten pendanten som forbillede, er det man ser i Web- GIS løsningerne, fagløsninger. 25-10-2008 Side 6/30
  8. 8. Kortdage 2008 Det som man har glemt, er fokus på målgruppen – i hvert fald hvis det var hr og fru Danmark, som var tiltænkt at have gavn af WebGIS. Som et internt sagsbehandler værktøj eller til en professionel samarbejdspartner så går det lige, men heller ikke her, har man formået at holde fokus. Alt er høvlet ned i den samme kasse med det resultat, at end ikke den pro- fessionelle sagsbehandler har kunnet hitte hoved og hale i foretagendet. Skal man komme på bølgelængde med den almindelige bruger (borger) bør fokus ændres radikalt - horisontalt. Borgere har ofte kun brug for én ting ad gangen og forvirres kun af udsig- ten til en schweizerkniv. En side med et kort som viser lokalplaner, er alt rigeligt. En side med skoledistrikter – fint og gerne sammen med de sider som rent faktisk omhandler skoledistrikter. Dette er iøvrigt en anden gængs fejl ved de kompakte løsninger – de træder meget let uden for kontekst og brugeren mister helheden. 25-10-2008 Side 7/30
  9. 9. Kortdage 2008 4 WebGIS 2.0 Tilføjer man en 3. dimmension til ovennævnte, og garnerer med nutiden web gastronomiske bindemiddel, opstår nye og anderledes løsninger med borger-potentiale. Hvis førnævnte siloer kunne addresseres eksternt fra, og ensartet standardiseret funktionalitet kunne sam- le målrettede emner/funktioner, kunne man forestille sig at WebGIS blokke, kunne mashes og indkapsles i nutidige platforme. Hvis grunde til salg som tema, kunne rykkes ud af alle eksisterende WebGIS løsninger og samles i en na- tional grunde til salg applikation, havde borgerne et fælles sted at søge (og finde) denne information. Nu er det man skal passe på og ikke falde i WebGIS 1.0 tankeverdenen … Det er Ikke en ny portalløsning, der er på tegnebrædtet her, men løse koblinger som almindelige brugere vha. Web 2.0 værktøjer kan samle, som legoklodser ligesom den enkelte ønsker. Portaler er for betonkommunismer – frie løst koblede WOA komponenter, visuelt indpakket i individuelt tilpassede look and feel overflader, er for alle andre. 25-10-2008 Side 8/30
  10. 10. Kortdage 2008 5 Grupperinger Når vi i dag kikker på spillerne på GIS markedet kan vi med fordel inddele dem i følgende grupperinger: 1. Udbydere: Dem som ejer GIS data og som sælger ud af den. De har dataen som de har forar- bejdet og ensrettet. Produkterne sælges typisk som baggrundskort i form af luftfotos eller vejkort med byer og vejnavne. 2. Fortolkere: Gruppen her består af organisationer som har brug for at bearbejde egne data men i en sammenhæng med data fra udbyderne. De kan også bearbejde / fortolke eksisterende data og frembringe ny (ofte midlertidig) data. 3. Formidlere: Formidler og skabeR interfacet til den funktionalitet, som fortolkerne levererer. For- midlere søger for at omsætte rå facts til brugbar information som … 4. Brugere: kan have glæde af. Brugere er her alt fra den professionelle aftager af GIS til den almin- delige parcelhus borger, som søger svar på konkrete (personlige) spørgsmål. Disse grupperinger som ses til højre på figuren ovenfor er de logiske grov-grupperinger, man kan finde i GIS markedet i dag. Sammenligner man dem med traditionel gammeldags softwareudvikling, ser man sto- re ligheder med multi tier modellen med … 1. Date: i en database 2. Forretningslogik: som sørger for at overholde et sæt af regler, som måtte gælde for data 25-10-2008 Side 9/30
  11. 11. Kortdage 2008 3. Præsentation: som er det definerede (desktop) user interface 4. Klienter: som anvender den definerede struktur. Disse to meget ens inddelinger af data og funktionalitet repræsenterer hhv. en stærk og en løst koblet ar- kitektur. I web sammenhænge og med web 2.0 briller, kan man sige at nutidens web klienter er WOA hvor fortidens serverarkitekturer var SOA. Begge dele vil kunne sam-eksisterer, men WOA er mange gange mere effektiv og betydelig mere bruger minded. Udvikler-grundlaget er også langt større, idet man som menigmand kan påbegynde udvikling baseret på WOA ,hvorimod SOA kræver adgang til lukkede systemer, som man ofte skal være autoriseret til at bruge. 25-10-2008 Side 10/30
  12. 12. Kortdage 2008 6 Mashups Hvis de mennesker, som skal bruge applikationerne, udviklede disse selv, ville man se et hav af nye måder at gøre ting på – både simple og overraskende, men oftest nyskabende i et hidtil uset omfang. Slip talen- terne løs, og man har fredagsunderholdning til de næste mange fredage. Når noget så højteknologisk som GIS bliver lavteknologisk tilgængeligt, vil man se kraftige skridt fremad som ikke vil kunne matches af nogen software virksomhed, om de så havde 1000 udviklere fuld tid i 100 år. Den synergi som opstår, når individer udvikler i et fysisk enrum, men med adgang til tusinder af andres lignende arbejder og erfaringer, så sker der magi. Det visuelle Internet opstod på rekordtid på denne måde. Værktøjerne var der (og de var lette at bruge) og publikummmet var der i overflod. Dette tænder et menneskelig ur-instinkt, som befaler, at man skaber noget for fællesskabet og der igennem opnår hæder og ære fra omgivelserne (potentielt set hele verden). Det er noget som intet menneske kan stå for. Med Web 2.0 er mashup tanken dukket op. Kerneprodukterne leveres stadig af professionelle, men inter- face og funktionel og struktuel sammenblanding på kryds og tværs af platforme, sprog og ideologier er nu massernes muligheder. Kombinationsmulighederne med de tilgængelige data og tilgængelige funktionalitet parret med antallet af potentielle udviklere er astronomisk og på ingen måder negligerbart. Brugerne selv har adgang til data, kan selv fortolke den og præsentationen klares med venstre hånd i lom- men. 25-10-2008 Side 11/30
  13. 13. Kortdage 2008 7 Grunde til salg – et eksempel. Alle kommuner har fra tid til anden en eller flere grunde til salg. Dette oplyser de på deres hjemmeside så interesserede købere, kan se hvor de er, og hvad de koster. Ved salg af grundene skal de naturligvis fjer- nes igen, så ingen kommer til at gå forgæves så at sige. Grundene eller matriklerne administreres oftest i et flow, hvor der undervejs anvendes kort af denne ene eller anden slags. Kortene kan enten være statiske billeder, eller indgå som et tema i en kortkikkerapplika- tion. Som nævnt er denne data levende – grunde sælges og nye sættes til salg. Det betyder at data skal ændres og kort skal vedligeholdes. Et tungt arbejde … Men behøver det være sådan? Nej det kan og bør gøres meget mere simpelt. Midt i Web 2.0 bølgen finder man firmaet Google, som om nogen har været med til at præge den udvik- ling, som nettet har taget de seneste 10 år. Uerfaren i GIS lancerede de globale kortværker, som bogsta- veligt ændrede vores verden og den måde, som vi ser på den. Pludselig havde alle adgang til kort af god kvalitet, og de var lette at bruge. Google Maps / Earth ændrede verden fra den ene dag til den anden. Sammen med Google kort dukkede der også et nyt GIS data format op, KML. Udviklet af firmaet Keyhole, købt af Google og nu standardiseret under OGC. Pludselig stod man med et fælles GIS format, som mat- chede webben, og som derfor meget hurtigt blev spredt ud i alle afkroge med den konsekvens, at alle de etablerede GIS software huse nu kan både læse og skrive KML. Hvad alverdens GIS folk har forsøgt at løse igennem mange mange år, blev med et trylleslag elimineret til trivialiteter på linje med HTML og XML. Når nu alle på webben taler KML, når det drejer sig om GIS data må det være indelysende, at data man ønsker at vise der, også er skrevet i KML. Grunde til salg data er ikke et tungt databærende GIS tema, og er derfor selvskreven til en tur i vridemaskinen. Så man tager først fat i et KML konverteringsprogram. Som jeg nævnte før har mange af de eksisterende GIS software pakker indbygget muligheden for eksport af data i KML (eller KMZ som er den zip komprime- rede udgave). Grunde til salg dataen eksporteres (eller konverteres vha. programmer til formålet). Når man så har fået en KML fil ud af det skal den i sving. Man kan enten reklamere for den på kommunens hjemmeside, der hvor man normalt viser sine grunde til salg. Husk at man kan optimere sin url reference til KML filen ved at tilføje specielle <geo> tags, som anvendes af søgemaskiner til bedre at kategorisere data. Man kan og aktivt tilmelde data til f.eks Google, så man sikrer at data vil blive fundet, når og hvis folk skulle søge efter grunde til salg. Dette forarbejde betyder, at den måde data findes på webben nu også gælder for grunde til salg dataen. Hvad er så det næste? For det første vil man kunne finde den rå KML fil, og med en gang copy / paste af url’en vil KML kunne vises af en stribe af kortvisningsprogrammer. Et naturligt sted at starte vil naturligvis være Google Maps: Når man så klikker på ’Søg i Google Maps’, vil man kunne se KML filen i den anden ende men nu tegnet ovenpå Googles kort: 25-10-2008 Side 12/30
  14. 14. Kortdage 2008 Zoomer man ind, vil man kunne se de grunde som pt. er sat til salg af Tønder Kommune: Når man eksporterer data til KML kan man specificere hvorledes kartografien skal være og hvilke attribut data som skal tages med. Sidstnævnte er vigtig når man klikke på objekter i kortet: 25-10-2008 Side 13/30
  15. 15. Kortdage 2008 Attributdata vises i Googles velkendte popup taleboble, som kan indeholde alt hvad der kan specificeres i HTML – dvs. links, billeder, videoklip mm. Så der skal ikke megen kreativ nerve til at se, at dette her kan komme til at rykke noget mere end de gængse visnin- ger af grunde til salg på nettet. Det bedste af det hele er at det kan 100 % automatiseres. Når data er opdateret, kan man definere en proces som eksporterer / konvereterer data og publisherer på webben – fuldstændig ligesom når man publicerer al anden informa- tion på nettet. Tidligere nævnte jeg at borgerløsninger lå i det vandrette plan, dvs. borgere ønsker tværgående funktionalitet. Grunde til salg er et godt eksempel, på at man som borger sjældent kun leder efter grunde i én kommune men typisk i flere. Hvis hver kommune KMLificerede deres data og gjorde dem tilgængelige, ville det ikke være svært for en fiks web 2.0 mashup ekspert at samle disse i en fælles levende applika- tion. Grunde til salg er en ting turistinformation er en anden. Samme fremgangsmåde: For brugere af f.eks. Google maps kan man gemme KML url’erne i en personlig liste: Mine kort. Så har man først fundet noget spændende data, så kan man let finde tilbage til den igen senere. 25-10-2008 Side 14/30
  16. 16. Kortdage 2008 8 Mashups igen Har man først sluppet data løs, så må man regne med at den bliver brugt. Her er det vigtigt at man ikke straks tænker misbrugt i stedet for brugt – lade os i stedet sige at data bliver anvendt. Figuren ovenfor illustrerer hvorledes kommunen distribuerer og vedligeholder udvalgte temaer som KML, hvorefter brugere tager fat i data og kikker på den vha. Google map. Google map er et af de fremmeste eksempler på et mashup – faktisk er det født med den tanke at kortde- len, skal kunne tapes sammen med stort set alt muligt andet. En tilpasset kortkomponent med indbygget kendskab til ovennævnte data (Grunde til salg), kunne med fordel blandes med andre tilgængelige data. Data fra flere lag kunne efterfølgende sendes til synergibehandling hos en helt tredje mashup tilgængelig service. Teknologier og produkter som REST, JSON, Dojo, Mapstraction, OpenLayers, m. fl. har åbnet op for at det ikke længere er serveren, som er centrum for forretningslogikken, nu er det klienten som bestemmer fra hvilke hylder varene skal tages og hvordan. Grundlaget for at dette lader sig gøre, er blandt andet, det faktum, at det nu er muligt at kalde og kommunikerer med Web services direkte fra browserklienten. SOA som man kender fra server to server og server to desktop er nu også blevet server to browser. Som tidligere nævnt har dette åbnet op for en pandoras æske af nye muligheder og menneskelige ressour- cer. Sidstnævnte er ikke at kimse af, specielt fordi vi her opererer med et ekstremt exhibitionistisk medie, som ikke kræver en personlig tilstedeværelse. Se hvad jeg kan synes at være mottoet, uden at man derfor kommer spor tættere på personen bag. Big Brother med deltagere, som rent faktisk kan og vil noget. Gar- nér det med sociale netværk, så er lavinen ikke til at stoppe igen. Så moralen er atter den, at man skal slippe GIS’en løs, og glemme alt om at GIS kun er for fagfolk. Om end ikke andet, så lad os kalde det for kort – det er jo alligevel det, som det er, når det kommer til stykket. 25-10-2008 Side 15/30
  17. 17. Kortdage 2008 9 Verden er i 3D Google Earth, Microsoft virtual Earth og ESRI ArcExplorer har opdaget det som mange synes at have glemt: jorden er rund. Ikke nok med det – den fysiske verden består af mere end to dimensioner. Visning af kort på nettet har med diverse plugins taget springet og kommet et skridt nærmere den virkeli- ge verden. Indhold kan gøre meget, men præsentation er nøgleordet, og ikke uden grund har kloder og visning i 3D gjort verden til et sjovere og mere spændende sted at leve (set med web brillerne på). Før- nævnte data spises uden videre af ovennævnte produkter når blot ingrediensen er KML. 25-10-2008 Side 16/30
  18. 18. Kortdage 2008 Man kan vel som en tommelfingerregel sige at værdien af et kort er lig med højden gange bredden – gan- ger man så den 3 dimension på øges værdien derfor mange gange. Så når data tænkes og fremstilles, bør man nok i højere grad en tidligere tænke i 3D. Tematisering af data gør sig også godt i flere dimensioner. En farveskala er en ting, men hvis man kan sætte en højde på ser man endnu tydligere hvad tematiseringen prøver at illustrere. 25-10-2008 Side 17/30
  19. 19. Kortdage 2008 10RSS Nu har vi snakket meget om at få data ud og arbejde. Dette sker ved at man pusher data derud hvor folk søger og dermed finder informationen, men hvad så? Levende data skal følges op på, og hvorledes gør man det? Følges op betyder her at man følger med i de ændringer, som sker med data og den information som den rummer. Almindelige web sider har løst dette ved at anvende RSS feeds – det er en metode til at interessered kan abonnere på ændringer, således at man bliver orienteret så snart der sker forandringer. På samme måde kan man feed burne sine KML data på nettet. KML er alimindelig tekst og kan dermed læses som en hvil- ken som helst anden web side. Ved at definere en RRS feed på denne, vil en monitoreringsmekanisme kunne udløse alarmer når der sker ændringer. Der findes forskellige slag readers af disse feeds, som interfacemæssigt meget ligner et postprogram så- som Outlook. Man tilmelder readeren til en masse feeds, som efterfølgende holder styr på hvornår der dukke nye feed ændringer op, samt styrer hvilke ændringer man har læst. Endelig kan man søge på feeds og finde indlæg om f.eks. Grunde til salg. Disse mekanismer anvendes allerede i dag af en lang række kommuner i større eller mindre grad, men det er langt fra alle kommuner, som er med og det er langt fra særlig brugbar information der udsendes ad disse kanaler. 25-10-2008 Side 18/30
  20. 20. Kortdage 2008 11GeoRSS Nogen siger at 80% af al information har en geografisk reference – og atter andre siger at de resterende 20% blot er information, man glemte da man redegjorde for de første 80%. Dette faktum betyder at alle de informationer man kan fange i sin RRS reader har en eller flere logisk geografiske referencer. Desværre er det noget, som benyttes alt alt for lidt. Forestil jer hvis al information i Google var geo tagget? En søgning ville komme til at se noget anderledes ud, specielt hvis man tog med i betragtning hvorfra søgningen geografisk stammede. Google og FireFox er begyndt at understøtte location awareness i deres browsere – dvs. browseren kan udfra forskellige WIFI hotspots og andre jordbaserede mobil antenner positionere browseren i tid og rum. Din placering og informationernes placering tilsammen, vil kunne give en masse real time oplevelser, som igen vil kunne grobund for endnu mere kollektiv interak- tion – det brændstof som nettet er drevet af. Tiilbage til informationernes geo-egenskaber. Hvis man ikke semantisk kan eller vil positionere en informa- tionskilde så kan man som forfatter af informationen selv påføre den – enten automatisk eller manuelt. Mange nye digitalkameraer har indbygget gps, som gør det muligt at gemme positionen sammen med pixel dataen. Dette sker i xcif headeren til billedfilen. Uploader man sine billeder til f.eks. flickr vil man kunne se disse billeder positioneret på et kort. 25-10-2008 Side 19/30
  21. 21. Kortdage 2008 Kan informationen ikke geo tagges automatisk kan set også ske manuelt. Alimindelige web sider kan tilfø- jes et <georss> tag – som vist ovenfor. GeoRSS er en naturlig udvidelse af alimindelig RSS. Feeds baseret på GeoRSS har den fordel, at man kan placere informationen på et kort. Hvis førnævnte kommuner anvendte RSS med fornuft og samtidig tilføjede GeoRSS tags ville man kunne få nogle meget brugbare kort ud af det. Specielt det at den dynamiske egenskab ved feeds nu også blev afspejlet på et kort ville gøre oplevelse total. Hvis man nu kunne parre Google Reader og Google Map (det kan man helt sikkert hvis man havde tid til at mashe det sammen), ville man kunne få readerens gode egenskaber, når det drejer sig om at holde øje og holde styr på informationerne via feeds, samtidig med at man fik Google Map til at vise placeringerne på kortet. Hvis man indstillede denne bastard hybrid (MashUp ;-) til altid at starte ved ens egen bopæl, kunne man hele tiden følge med i hvilke nye informationer ens kommune ville byde en. Udover kommuneinfo ville lokale nyheder, venners blog indlæg, vejrudsigten og meget mere helt automatisk blive en del af en per- sonlig defineret geografisk sorteret informationsstrøm. Lad mig lige for en god orden skyld nævne at Google Map understøtter links til GeoRSS feeds. Når man tænker på hvor simpelt det egentlig er, at implementere burde det meget snart være en del af de danske kortprodukter på nettet. KMS, KRAK, Blom m.fl. hvad venter I på? 25-10-2008 Side 20/30
  22. 22. Kortdage 2008 12MashUp editors Er man kode nørd med forkærlighed for net og web, så er der hundredvis af MashUp API’er derude som gi- ver adgang til en gudsvelsignelse af data og funktioner. Skulle det halte lidt med nørderiet, eller er man bare godt gammeldags doven, så vil en MashUp editor lige være sagen. Yahoo Pipes, Google MasUp Editor og Microsoft Popfly er bare nogle stykker på hylden, som man kan fyre op under. I det følgende vil jeg vise hvorledes Microsoft Popfly ser ud og fungerer. Allerførst er Popfly UI’en baseret på Microsoft SilverLight, så det kræver lige at men henter denne plugin inden man er kørende. Når det så er på plads præsenteres man for såkaldte Blocks, som er logiske indpak- ninger af JavaScript biblioteker, som igen udgør selve de Mash-mulige API’er til herlighederne. Block’ene er visuelt i editoren vist som firkantede 3D kasser, som man kan forbinde vha pile. Det er her at det bliver smart – hver block kan have noget input og noget output. Parrer man disse med kompatible funktions da- tatyper så spiller klaveret. Når man har sammensat 2 eller flere blocks kan man se resultatet, debugge, editere og/eller gemme resul- tatet. 25-10-2008 Side 21/30
  23. 23. Kortdage 2008 Når en MashUp er gemt åbner der sig nye muligheder. Mesterværket kan deles med omverdenen og det bedste sted til dette er et af de verdensomspændende sociale netværk: Anvend MashUp’en på din egen profil og lad vennerne se dine evner der, eller publicer den så andre kan tilføje den til deres profil. Det som pt. mangler når vi taler Popfly er noget mere GIS funktionalitet. Kortet er der i form af Microsoft VirtualEarth, men muligeheden for tilføjelse af egen data er pt. mangelfuld. GeoRSS links kan smides på, men det er også nogenlunde det. Så er det heldigt at de omtale Blocks, er nogen som man som udvikler kan skrue sammen. Så, GIS Blocks burde være et nyt udviklingsområde for de GIS leverandørerne. Når nu kunderne selv Masher deres løsning med de rette Blocks, så må det være tiden at leverandørerne skruer gissen på. I det hele taget må GIS leverandører se en del af forretningen forsvinde ud til MashUp eksperterne. Man behøver som nævnt i starten af dette notat ikke sidde på hele GIS funktionaliteten længere for at få lov til at lave GIS løsninger. Dette faktum betyder at ’almindelige’ web udviklingsfirmaer nu kan rende GIS leve- randørerne i bedene på GIS præsentationssiden. Det betyder også at man derfor må kikke indad og finde GIS spidskompetancerne frem, og lave produkter som er MashUp enablede. Sådanne produkter vil helt sik- kert blive efterspurgt i nærmeste fremtid. 25-10-2008 Side 22/30
  24. 24. Kortdage 2008 13Sociale netværk I gamle dage var sociale netværk de fysiske rammer hvori mennesker mødtes og interagerede med fami- lie, venner og bekendte. De fysiske rammer er med nutiden sociale netværk gået hen og blevet meget vir- tuelle i deres form, men kernen er den samme. Fællesskab og tryghed med sjov og leg og forundring. Mennesket er blevet knuder i et grafisk netværk, som forbindes vha. vennelister og fælles grupper og events. Forbindelserne styrkes med et hav af informationer som (u)frivilligt føres rundt i netværket, som strøm i en el-ledning. Applikationer, som nævnt i forrige afsnit, øger yderligere encitementet til at behøve at kommunikere. 25-10-2008 Side 23/30
  25. 25. Kortdage 2008 Mange organisationer har indset nødvendigheden/fordelen ved at blive en del af disse enorme netværk. Når alle andre er der, må man også selv være der (Se bare statsministeren). Vil en organisation (eller en kommune) ud til folket (den del som er socialt netværksramt), må det selv deltage på samme præmisser som alle andre. Der er endnu ikke mange kommuner på f.eks. Facebook, men det er kun et spørgsmål om tid inden flere vil melde sig ind i klubben. I et tidligere afsnit redegjorde jeg for vigtigheden af at eksponere og slippe sine data fri. Et socialt netværk vil være et perfekt sted at gøre dette. Lad os tag den igen … Kommunen slipper data løs på nettet i form af KML. Dataen vises vha. diverse web baserede kortapplika- tioner. Vha. en mashup editor indpakkes denne funktionalitet i en Block f.eks., som så igen publiceres på kommuenens sociale profil på f.eks Facebook. Endelig publiceres der også via gadgets til steder som iGoogle, til mobil telefoner, til widgets på folks desktops og så videre og så videre. 25-10-2008 Side 24/30
  26. 26. Kortdage 2008 14Konservatisme Hvorfor er det ovennævnte ikke allerede sket? Svaret er konservatisme når det kommer til GIS data og GIS funktionalitet. Ovenfor er vist et typisk kommunalt organisationsdiagram. Den røde firkant indrammer de afdelinger, som traditionelt tager sig af kommunens GIS: Teknik og Miljø. Disse afdelinger servicerer en række af kommu- nens andre afdelinger med GIS, som igen skal leverer varen til Borgerservice. Alt sammen godt hvis ikke det var fordi GIS’en langt fra gives løs til andre end førstnævnte afdelinger. Dette skaber flaskehalse, som sammen med en fejlopfattelse af at alle GIS problemer kan/skal løses ens, giver folkene i de andre afde- linger hovedbrud. Blandt et hav af data og funktioner skal sagsbehandlere i de forskellige afdelinger forsø- ge, at sagsbehandle med en schweitzer-kniv, selvom det ønskede bare var en neglefil. Meget meget værre bliver det når data og funktionalitet udstilles til borgeren. Fokus er for længst gået fløjten, eller rettere man tager de interne uhensigtsmæssigheder med ud til folket. De web baserede desk- top kloner ryger ud til hr og fru Danmark med det resultat, at man hurtigere end man kan sige GIS for- lader kortsiden for at se på Google Map. Hamrende ærgeligt, men de daglige realiteter. Lad os rekapitulere: Som en anden prinsesse finder man GIS’en lukket inde bag høje mure, som den tapre ridder har svært ved at forcere. Skulle det lykkedes venter der en række udfordringer, hvori den største består i at finde GIS’en indenfor murene, og når den så endelig bliver lokaliseret har man fortryllet den så end ikke det mest avanderede multiværktøj kan komme til kort. 25-10-2008 Side 25/30
  27. 27. Kortdage 2008 25-10-2008 Side 26/30
  28. 28. Kortdage 2008 15Konklusion Nettet blev i begyndelsen opfattet af mange som én kanal ad hvilket information kunne spredes. Mail og Web blev dog hurtigt skilt ad og blev korrekt set som to forskellige informtionskanaler med hver deres set af regler og præmisser. Chat blev den naturlige forlængelse af mail og pendanten til mobilens SMS. Men med web 2.0 er der dukket mange nye kanaler op, som man først lige skal vænne sig til og bruge. Under en fælles hat kalder vi dem for sociale net, men vi vil i de kommende år, se flere forskellige ’kanaler’ krystalisere sig og kategoriseres for sig. Nøgleordet i hele denne proces er, at hvis man som kommune, vil kunne nå ud til borgerne, så skal mestre mere end blot en kommunal hjemmeside. For at dette skal kunne lade sig gøre skal indholdet tilpasses så dette kan ske. Hvis GIS (eller kort) er en del af indholdet, skal det også kunne passes ned i disse kanaler. Kan den ikke det kommer den ikke langt omkring. Fremtiden peger i retning af det mobile net – man vil kunne nå nettet overalt og med ’ubegrænset’ hastighed – det betyder at GIS (og kort) skal tilpases dette medie. Til forskel fra gammeldags stationære computere er mobilen let og kommer med overalt – det betyder at indholdet skal kunne tilpasse sig lige så meget efter hvor man end efter hvad man er. Dvs. applikationer til mobilen vil få brug for rigtig meget GIS fuktionaltet (se bare GPS) som skal defineres og laves nu. Skal man vurdere og kommentere en lokalplan i høring vil man i fremtiden forvente at se planen og dens konsekvenser der hvor planen ligger fysisk. GIS og mobilt net med kort og bevægelsesinteraktion vil blive de præmisser GIS leverandører skal kunne please kunderne med … 25-10-2008 Side 27/30
  29. 29. Kortdage 2008 Kikker vi på i dag er vi kun i denne verdens vorden – vi skal lige fordøje hvad der er sket på det seneste og lære at mestre det. Web 2.0 er en udfordring, men samtidig også værktøjet til det man har drømt om at kunne i mange år. 25-10-2008 Side 28/30

×