Successfully reported this slideshow.

eDidaktik: Digital dannelse

7,246 views

Published on

Hvorfor bør man arbejde med digital dannelse? Hvad dækker begrebet over, og hvordan kan man understøtte den digitale dannelse i skolen?

Published in: Education
  • Be the first to comment

eDidaktik: Digital dannelse

  1. 1. Digital dannelse Niels Jakob Pasgaard eDidaktik.dk - Literacy eller Bildung?
  2. 2. Program Hvorfor digital dannelse? Hvad er digital dannelse? Hvordan arbejde med digital dannelse?
  3. 3. Hvorfor digital dannelse?
  4. 4. Er der behov for fokus på digital dannelse? • Snak med sidemanden (gerne en I ikke kender) i 5 minutter • Hvilke begrundelser kan I finde for og imod, at I som lærere bør have fokus på den digitale dannelse? – Hvad er jeres erfaringer med børn og det digitale? – Hvilke udfordringer står I overfor i hverdagen? Giv eksempler – Hvilke krav stilles fra samfundet? • Skriv jeres begrundelse ind på TodaysMeet.com/digitaldannelse
  5. 5. Internettet ændrer os! • Nicholas Carr: Google gør os dummere: “Once I was a scuba diver in the sea of words. Now I zip along the surface like a guy on a Jet Ski.” • Vi bliver, pga. internettet, ude af stand til at fordybe os
  6. 6. Deep reading og Deep Thinking Vertikal læsning: Bruges på lineære tekster, fx en bog eller en artikel (henvisninger i fodnoter) Horisontal læsning: Bruges på hypertekster, fx en internetartikel (henvisninger i links i artiklen) Vores måde at læse på influerer på vores måde at tænke på!
  7. 7. Hypertekst
  8. 8. Mulighed for fordybelse
  9. 9. Virkeligheden
  10. 10. Snart virkelighed
  11. 11. Hvad læser vi? Internettets forretningsmodel: Antallet af klik er bestemmende for indtjeningen Vi manipuleres til at klikke os ‘videre’ – jo flere sider vi lander på, des flere reklamer ser vi – og des flere penge kan der tjenes! KAN vi være kritiske?
  12. 12. Googles Gyldne Trekant
  13. 13. Diskussionsspørgsmål • Hvordan oplever I internettet som en del af jeres arbejde – som en ressource til information og kommunikation, eller som noget der forstyrrer jeres fordybelse? • Hvordan administrerer I jeres egen brug af nettet? Giv eksempler • Oplever I, at det er let at være kritisk i forhold til den information man finder på nettet?
  14. 14. Internettet gør elever dummere! Halvdelen af et hold studerende blev udstyret med computere med internetadgang i en lektion, mens den anden halvdel ikke fik stillet computere til rådighed. Den halvdel som ikke anvendte internettet, havde efterfølgende lettere ved at huske, hvad underviseren havde fortalt i lektionen. - Nicholas Carr: http://online.wsj.com/news/articles/SB10001424052748 704025304575284981644790098
  15. 15. Eller gør det? • Måske der er noget galt med undervisningen, hvis computere kan forstyrre den? • Måske den skal struktureres radikalt anderledes, så eleverne bliver aktive, og målet ikke primært er at de hører efter hvad læreren siger?
  16. 16. Et nyt verdenskort
  17. 17. Connectivism • Connectivism som ny læringsteori • Vi lærer og skaber viden gennem vores netværk • Connectivism bygger videre på den socialkonstruktivistiske læringsteori, men snakker ikke om praksisfællesskaber, men i stedet om netværk • Wikipedia er et eksempel på viden skabt gennem netværk: – 30 millioner artikler på 287 sprog – Større troværdighed end Encyclopedia Britannica
  18. 18. En filosofi for ‘connectivism’ ”Det bør påpeges, at ud fra selve begrebet om den eneste sandhed kan man ingenlunde udlede nødvendigheden af én eneste bevidsthed. Man kan lige så vel antage og tænke sig, at en eneste sandhed kræver en mangfoldighed af bevidstheder, at den principielt ikke kan rummes inden for rammen af en eneste bevidsthed, at den så at sige i sit væsen er af en hændelses-karakter og fødes i et skæringspunkt mellem forskellige bevidstheder.” M.M. Bakhtin, 1929(!)
  19. 19. Diskussionsspørgsmål • Hvad tænker I om ‘connectivism’ som læringsteori – lærer man som individ, eller som del af et netværk? ”Hvor ligger viden?” Hvad er jeres erfaring/overbevisning? • Hvilke problemer tænker I at connectivism som læringsteori kan føre til, hvis den gøres til grundlaget for undervisningen i folkeskolen?
  20. 20. Hvad er digital dannelse?
  21. 21. Faghæfte 48 • ”Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer. […]Den enkelte får behov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet. At gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle it- omverden.”
  22. 22. Digital dannelse for gymnasieskolen • ”Digital dannelse knytter i høj grad an til det almene dannelsesgreb på den ene side, og en lang række kompetencebegreber på den anden, f.eks. media literacy, computer literacy, digital literacy og informationskompetence.”
  23. 23. Digital literacy • Literacy kan betegnes som vores ressourcer og færdigheder i at afkode, forstå og anvende tegn • Digital literacy: Færdigheder i forhold til at afkode, forstå og anvende digitale tegn • Literacy-begrebet hænger sammen med kompetence-tilgangen til læring (viden + færdigheder = kompetence)
  24. 24. Digital Dannelse • Dannelse (Bildung): At danne sig selv i en andens billede • Digital dannelse: At danne sig selv i en andens digitale billede • Knytter sig til kontinental didaktisk tradition – og til en dannelsesorienteret læringsforståelse (Uddannelse = kundskaber + færdigheder + dannelse)
  25. 25. Digitale billeder
  26. 26. Generation mig, mig, mig? • 38 % læser opdateringer mere end 5 gange om dagen (34 % 2-5 gange om dagen) • 18 % kommenterer og liker mere end 5 gange om dagen (34 % 2-5 gange om dagen) • 7 % skriver opdateringer mere end 5 gange om dagen (9 % 2-5 gange om dagen) Kilde: Teenagere - deres private og offentlige liv på sociale medier, Institut for menneskerettigheder, februar 2013 (tallene er for de 12-18-årige)
  27. 27. Digital dannelse til hvad? • De sociale mediers glansbilleder – er det dem, man skal danne sig i forhold til? Hvordan lærer man børn og unge at forholde sig til dem? • Dannes man som et helt menneske, når man kun bringer en del af sig selv i spil på de sociale medier? • Møder man tilstrækkeligt mange forskellige ‘andre’ på de sociale medier?
  28. 28. The Filter Bubble http://www.ted.com/talks/view/lang/da//id/1091 Hvilke digitale andre ser vi?
  29. 29. Hvordan arbejde med digital dannelse?
  30. 30. Computere forstyrrer undervisningen! • Konklusion i rapport fra Center for Ungdomsforskning, 2010 • "Lærerne skal være mere offensive og i højere grad tage styringen. De skal være helt klare omkring, hvornår computerne må være fremme, og hvornår de skal være slukkede; hvad de skal bruges til, og hvad de ikke skal bruges til. – Arnt Louw Vestergaard, Center for ungdomsforskning
  31. 31. Et andet perspektiv • “The only thing that interferes with my learning is my education.” – Albert Einstein • Hvad er det for en undervisning vi vil praktisere – og hvad er det for en undervisning vi kan praktisere? • Skal vi ramme elevernes læring, fx med computerspil – eller skubbe til den, og præsentere dem for alternativer?
  32. 32. Digitale indfødte? • Børn og unge føler sig ‘hjemme’ på nettet • De kender flere muligheder end os • De er altid online • De skelner ikke skarpt mellem det virtuelle og Real Life - kan vi som digitale immigranter overhovedet lære dem noget?
  33. 33. Diskussionsspørgsmål • Hvad er de vigtigste kundskaber og færdigheder man kan give eleverne for at understøtte deres digitale dannelse? • Skriv jeres bud ind, ét ad gangen, på m.socrative.com (room number NJPA)
  34. 34. Hvad har de unge brug for? • Digitale kundskaber: At vide hvad det digitale er og kan – og ikke kan • Digitale færdigheder: At kunne anvende det digitale • Digital dannelse: At kunne anvende det digitale hensigtsmæssigt som en del af egen dannelsesproces
  35. 35. Fx Kritisk sans? • 38 % af de 12-18 årige har skrevet noget på sociale medier, som de har fortrudt – Institut for menneskerettigheder, 2013 • Hvor mange har skrevet noget, som de burde have fortrudt?
  36. 36. Opdragelse og dannelse ”Mennesket er den eneste skabning, der behøver opdragelse… - ...Følgelig er mennesket først spædbarn, siden elev og lærling.” ”Derfor er opdragelsen det største problem og også det vanskeligste, et menneske kan blive stillet overfor. Thi indsigten afhænger af opdragelsen, og opdragelsen afhænger af indsigten.” - I. Kant, 1784
  37. 37. Forældrenes ansvar?
  38. 38. Hvordan løftes opgaven? • Viden om det digitale – Hvad kan det? – Hvad kan det ikke? • Brug af det digitale – Hvordan bruges det? • Refleksion over brugen af det digitale – Hvornår og hvordan giver det mening – og hvornår skal det vælges fra?
  39. 39. It ind i undervisningen! • Jo mere it, des mere digital dannelse • Er det sådan det er?
  40. 40. Hvorfor skal it ind i undervisningen? • It giver bedre læring • It motiverer eleverne • It understøtter differentiering • It sparer ressourcer • Udbredte postulater
  41. 41. Bedre postulater • It kan give bedre læring • It kan motivere eleverne • It kan understøtte differentiering • It kan spare ressourcer !
  42. 42. Undgå postulater – stil spørgsmål! • Hvad er ‘bedre læring’? • Hvad motiverer eleverne? • Hvad kan der differentieres på? • Hvad bruger vi ressourcer på? – Og hvordan kan it bidrage? ?
  43. 43. Hvad og hvordan – men også hvorfor? • Hvorfor overhovedet anvende it i undervisningen? – For læringens skyld? – For effektiviseringens skyld? – For motivationens skyld? – For dannelsens skyld? ?
  44. 44. Hvordan anvende it? • Som formidlingsværktøj (underviseren) • Som arbejdsredskab (eleven) • Som samarbejdsredskab (elever og underviser)
  45. 45. Monologisk undervisning • Underviseren er ekspert • Udvælger indhold • Instruerer de studerende • Eleven er modtager • Indholdet skal formidles • Præsentationsværktøjer • Video • Podcast • Artikelsamlinger • Testværktøjer
  46. 46. Dialogisk undervisning • Underviseren er rammesætter • Udvælger overordnet indhold og problemstillinger • Vejleder de studerende • Eleverne bearbejder • Udvælger relevant indhold • Spørger underviser eller andre om vejledning • Indholdet skal bearbejdes • Mindmaps • Skrive/noteværktøjer • Dataindsamling • Online fora
  47. 47. Polyfon undervisning • Underviseren er medskaber • Bearbejder indhold • Skaber fælles viden • Eleverne er medskabere • Bearbejder indhold • Skaber fælles viden • Indholdet bearbejdes og skabes • Samarbejdsværktøjer • Sociale medier og web 2.0
  48. 48. Diskussionsspørgsmål • Kan I genkende de tre undervisningsformer? Hvilken fylder mest i jeres praksis? Hvorfor? • Hvilken undervisningsform fylder mest når I anvender it i undervisningen? Hvorfor? • Hvilken undervisningsform tænker I bør fylde mest?
  49. 49. Tak for i dag! www.eDidaktik.dk Niels Jakob Pasgaard

×