Introduktion til standardisering

2,755 views

Published on

Bliver du forvirret af de mange forkortelser i standardiseringsverdenen? Har du svært ved at holde styr på de mange internationale regler? Vil du gerne vide, hvad der egentlig forventes af dig som medlem af et dansk standardiseringsudvalg eller en international arbejdsgruppe? Eller vil du blot vide lidt mere om de regelsæt, begreber, procedurer og principper, som benyttes i standardiseringen?

Denne publikation giver dig en grundig introduktion, men skal dog ikke betragtes som et komplet regelsæt.

Published in: Education
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
2,755
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
976
Actions
Shares
0
Downloads
39
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Introduktion til standardisering

  1. 1. Introduktiontil standardisering 1
  2. 2. EN 14434 taVlE iSo 9001 kVa EN 1729 SkolEmøBEl EN 60204 maSkiNSikkErhED EN 12444 port Udgivet af Dansk Standard DS 364 pallE Kollegievej 6 EN 13117 traNSp DK-2920 Charlottenlund iSo 22000 FøDEVarE EN 13084 SkorStEN Tlf.: +45 3996 6101 www.ds.dk DS - hæfte 17:2012 Projektnummer: M264779 ISBN: 978-87-7310-750-8 Layout og print: Dansk Standard iSo 6498 FoDEr 4. udgave, 1. oplag DS 1094 tErmoruDEEN 1860 grill DS 10001 SuNDhED E EN 1176 lEgEplaDSrEDSkaB iSo 23275 FEDtStoF1078 CykElhjElm
  3. 3. Introduktion til standardiseringMed denne introduktion til standardisering telser bagerst i introduktionen. Hvis andetbliver du klædt på til at begå dig i det, der ikke fremgår, gælder de samme regler fornok vil være en ny verden for dig. Formålet henholdsvis CEN/CENELEC og ISO/IEC.med introduktionen er at give dig overblikover de generelle regler og en oversigt over Hvis du har yderligere spørgsmål, er duforkortelser, procedurer og principper. Du velkommen til at henvende dig til den ud-får også svar på, hvordan det europæiske valgsansvarlige i Dansk Standard. Du kanog internationale standardiseringsarbejde se, hvem det er, på www.ds.dk under detforegår. Det er en fordel, hvis du som ud- specifikke udvalg.valgsmedlem har brug for at vide, hvordandu får mest ud af din udvalgsdeltagelse. God læselyst!Du får en forklaring på forkortelserne,første gang de nævnes. Desuden finder du Dansk Standarden oversigt med nyttige termer og forkor- Maj 2012 3
  4. 4. Den formelle definition på enstandard lyder:»Dokument til fælles og gen-tagen anvendelse, der angiverregler, vejledning eller karak-teristiske træk ved aktivitetereller ved resultaterne af disse.Dokumentet er fastlagt vedkonsensus og vedtaget af etanerkendt organ. Hensigtener at opnå optimal orden i engiven sammenhæng.«4
  5. 5. Indhold1.0 Standarder sætter ting i system................................................................................... 71.1 Standarders funktion..................................................................................................... 71.2 Standarders indhold.......................................................................................................... 81.3 Alle har gavn af standarder........................................................................................... 92.0 Dansk Standard – indgangen til dansk, nordisk, europæisk og international standardisering ....................................................................................... 102.1 europæiske og internationale standardiseringsorganisationer.......................... 11 De2.2 Sådan samarbejder de europæiske og internationale organisationer..................... 123.0 Deltagelse i national, europæisk eller international standardisering ...................... 133.1 Et dansk udvalg oprettes............................................................................................... 133.2 Underudvalg og arbejdsgrupper oprettes................................................................... 143.3 Standardiseringsudvalget og dets arbejde................................................................. 143.4 Udbytte ved at deltage i standardiseringsarbejdet.................................................... 153.5 Forskellige muligheder for deltagelse i standardiseringsarbejdet........................... 153.6 Ophavsret........................................................................................................................ 153.7 Sådan foregår udvalgsarbejdet.................................................................................... 163.8 S-udvalgs-formandens opgaver................................................................................... 163.9 Uddannelse af udvalgsmedlemmer............................................................................. 173.10 Offentliggørelse af forslag til høring............................................................................ 173.11 Notifikation...................................................................................................................... 173.12 Godkendelse................................................................................................................... 173.13 Fremstilling og publicering........................................................................................... 173.14 Dansk repræsentation ved internationale møder....................................................... 184.0 Sådan foregår den europæiske standardisering ...................................................... 194.1 europæiske standarders relation til direktiver...................................................... 19 De4.2 Væsentlige begreber inden for europæisk standardisering....................................... 194.3 Sådan laves en europæisk standard i CEN/CENELEC................................................ 224.4 Dokumenttyper.............................................................................................................. 244.5 Den nye metode (New Approach)................................................................................ 254.6 Myndighedernes brug af lovbegrundede afvigelser og sikkerhedsklausul............. 264.7 Sådan udarbejdes en europæisk standard.................................................................. 27 5
  6. 6. 5.0 Sådan foregår den internationale standardisering..................................................... 285.1 Væsentlige begreber inden for international standardisering.................................. 285.2 Samarbejde mellem ISO og IEC................................................................................... 305.3 Sådan laves en international standard i ISO og IEC................................................... 315.4 Dokumenttyper.............................................................................................................. 346.0 Samarbejdet mellem europæisk og international standardisering.......................... 366.1 WTO................................................................................................................................. 366.2 Wien-aftalen og Dresden-aftalen................................................................................. 366.3 ISO-standarder som CEN-standarder.......................................................................... 376.4 CEN-standarder som ISO-standarder.......................................................................... 376.5 Parallelgodkendelse af standarder i ISO og CEN........................................................ 376.6 Parallelafstemning i IEC og CENELEC.......................................................................... 387.0 Bilag................................................................................................................................. 39 Bilag 1: Vægtede stemmer i CEN/CENELEC ............................................................... 39 Bilag 2: Ordliste ............................................................................................................. 406
  7. 7. 1.0 Standarder sætter ting i systemEthvert samfund har altid udviklet fælles Standarder er frivillige aftaler, som har tiloverenskomster om eksempelvis møntsy- formål at effektivisere og fremme sam-stemer, mål og størrelser. Opskriften på handel. Dette er vigtigt for at sikre et stortfarven rød er gået i arv fra de store mestre udbud af varer og serviceydelser af højtil deres lærlinge. Og nodesystemet har kvalitet, fremstillet på bæredygtig vis.sikret musikkens overlevelse. Ligesom vi Standarder fungerer derfor som løftestangalle ved, at vi skal standse, når den røde for erhvervslivets internationaliseringsbe-mand lyser i et trafiksignal. Her er tale om stræbelser og er et afgørende element forat overlevere viden på en sådan måde, at erhvervslivets omstilling til vilkårene i denvi kan forstå hinanden og ikke mindst lære globale økonomi.af hinanden. Globaliseringen og EU’s indre markedFordi vi er så vant til, at ting passer sam- betyder, at det i dag mest er europæiskemen, kan vi slet ikke forestille os et sam- og internationale standarder, der skaber defund, hvor man ikke kan regne med, at rammer, danske virksomheder skal fungereprodukter og processer fungerer og spiller under. Derfor arbejder Dansk Standardsammen. Standarder har spillet og spiller for at sikre så stor dansk indflydelse somstadig en helt central, men ofte ubemærket muligt for at fremme den danske konkur-rolle i denne sammenhæng. renceevne og en bæredygtig ressourcean- vendelse.Det er nemlig standarder, der får sat tingi system. Uden standarder ville der sand-synligvis findes mange forskellige måder at 1.1 Standarders funktionskifte en elektrisk pære. Pærers gevind erstandardiserede, og det gør det nemt både Hverken alfabetet eller noderne er officielleat producere og købe pærer, der passer i standarder. De er normer opstået af siglampen vel at mærke. Ligesom det er nemt selv over tid, fordi vi mennesker har fundetat åbne en ølflaske, fordi alle øl- og soda- det hensigtsmæssigt, at vi gør visse tingvandsflasker har samme diameter i åb- på samme måde.ningen og derfor samme størrelse kapsel.Dette er fastsat i standarden DS 53 fra 1967 En officiel standard gør det samme – fårog betyder, at vi kun behøver at købe én ting til at passe sammen – gennem en be-oplukker. Et nyere eksempel på denne type vidst og målrettet proces. En standard erstandardisering er den fælles standard for et kompromis. Noget, man gennem dialogmobilopladere EN 62684, som blev ved- bliver enig om af praktiske hensyn. Det,taget i år 2010. Den forventes at medføre, man bliver enig om, nedfældes i et doku-at vi alle har mulighed for at bruge den ment, som så kaldes en standard.samme oplader og ikke behøver at smideden gamle væk, når vi køber ny mobiltele- Standarder kan være med til at lette denfon, hvilket både vil gavne miljøet og den internationale handel ved at nedbrydeenkelte forbruger. tekniske handelsbarrierer. De begyndte 7
  8. 8. at spille en særlig vigtig rolle i Europa, da Det er som udgangspunkt frivilligt atman i 1985 i det daværende EF (EU) vedtog benytte en standard. Der er dog enkelteden nye metode til udarbejdelse af direkti- undtagelser, hvor man skal efterleve enver i Europa. Den nye metode blev vedta- standard. Det er tilfældet:get med baggrund i det indre marked, hvis ++ år en virksomhed reklamerer med, at nmål er at skabe fri bevægelighed for varer et produkt eller en ydelse lever op tilog tjenesteydelser i Europa. Med indførel- kravene i en given standardsen af den nye metode blev det besluttet, at ++ år det står angivet i en kontrakt eller i nkun de overordnede og væsentlige krav stil- en mærkningsordning, at et produkt el-les i direktiverne. Så hvor direktiverne be- ler en ydelse skal leve op til en eller flereskriver de overordnede og væsentlige krav, standarderindeholder standarderne de mere specifikke ++ år lovgivning påbyder, at bestemte nkrav. Det betyder, at når man overholder standarder skal følges.standardernes krav, så gives der formod-ning om, at man også overholder kravenei direktiverne. Europæiske standarder, der 1.2 Standarders indholdpå denne måde er knyttet til direktiver efterden nye metodes principper, kaldes harmo- En typisk standard indledes med:niserede standarder (listen over disse kanfindes på EU-Kommissionens hjemmeside). ++ et forord og en introduktionDet er i princippet frivilligt, om man vil an- ++ n beskrivelse af, hvad standarden evende de harmoniserede standarder, men handler omdet er den letteste måde at demonstrere ++ n afgrænsning af standardens anven- eoverensstemmelse med direktivernes delseoverordnede og væsentlige krav. Det er dog ++ eferencer til andre standarder, som robligatorisk at anvende de harmoniserede behøves for at anvende standardenstandarder, når det drejer sig om CE-mærk- ++ efinitioner af grundlæggende termer dning af byggevarer. ++ n redegørelse for symboler og forkor- e telser.En standard kan bl.a. beskrive fremgangs-måder, prøvningsmetoder, angive specifi- Standardens centrale del rummer et ellerkationer eller fastlægge fagudtryk. flere af nedenstående punkter: ++ rav til et produkt, et system eller en kEn standard kan eksempelvis stille krav til: metode samt evt. krav til mærkning og++ onstruktion, fx papirformater, gevind, k brugsvejledninger dataformater ++ vt. krav til andet end selve produktet, e++ ystemer, fx kvalitetsledelse, risikoana- s fx til dets emballage lyse, miljøledelse ++ røvningsmetoder, der skal bruges til at p++ deevne, fx styrke og holdbarhed, sik- y vise, at kravene er overholdt kerhed, ergonomi, støj, stråling. ++ vt. såkaldte annekser, som kan uddybe e standardens krav og prøvningsmetoder eller indeholde vejledning og information.Standarder kan også:++ astlægge symboler, fx et piktogram, der f Standarder kan indeholde krav, vejledning viser, at rygning er forbudt eller en kombination. Betegnelsen stan-++ eskrive terminologien på et fagområde, b dard dækker over, at publikationen har fx den korrekte definition på plastsække gennemløbet standardiseringsprocessen,++ nvise metoder, fx til kemiske analyser a herunder at indholdet har været offentlig- eller prøvning. gjort til kritik.8
  9. 9. 1.3 Alle har gavn af standarder krav til kvalitet og service ved tatovering er i dag områder for standardisering.Tænk bare på, hvor ofte vi gør ting, sombare virker. Vi sætter uden problemer bat- Den formelle definition på en standardterier i vores fjernbetjening, selvom bat- lyder:terierne er danske, og fjernbetjeningen erjapansk. Og hvis vi bygger et hus, passer ”Dokument til fælles og gentagen anven-dørene til dørkarmene, og vinduesglassene delse, der angiver regler, vejledning elleri vinduesrammerne. Det er praktisk. På karakteristiske træk ved aktiviteter ellersamme måde gør standarder det lettere at ved resultaterne af disse. Dokumentet erudvikle og producere produkter for er- fastlagt ved konsensus og vedtaget af ethvervslivet. Standarderne anviser en måde anerkendt organ. Hensigten er at opnå op-at gøre tingene på, som gør, at produkterne timal orden i en given sammenhæng.”nemmere kan afsættes. Endvidere gørstandarder det nemmere at samarbejdemed andre virksomheder og leverandører,fordi man ved, hvad man har at forholde sigtil. Standarder mindsker også omkostnin-gerne til forskellige former for prøvningerog godkendelser. Når et produkt lever op tilen europæisk standard, må det som hoved-regel frit eksporteres til de andre EU-lande,uden at de må stille yderligere krav til pro-duktet. Derved undgår man tekniske han-delshindringer. Standarder er derfor med tilat gøre samhandel mindre bureaukratisk.Forbrugerne har også stor gavn af standar-der. Standarder betyder mere sikre og vel-fungerende produkter, fx legetøj, der ikkeer farligt for børn, og kontorstole, der kanindstilles ergonomisk korrekt. Forbrugernefår også flere produkter at vælge mellem,fordi virksomhederne får lettere adgang tilmarkedet. De lavere fremstillingsomkost-ninger og den øgede konkurrence på tværsaf landegrænser kan tilmed bevirke, atprodukterne bliver billigere.Det er svært at forestille sig et modernesamfund uden standarder. Det er ikke kuntekniske anliggender, der er genstand forstandardisering. Temaer som sundhed,sikkerhed, miljø, arbejdsmiljø, etik, bære-dygtighed, samfundsmæssigt ansvar (SR)og tilgængelighed er eksempler på emner,som oftere og oftere indgår, når nye stan-darder udvikles, og gamle revideres. Ogsåemner som IT-clouding, Green IT, forsy-ningssikkerhed, outsourcing, ernæring og 9
  10. 10. 2.0 Dansk Standard – indgangen til dansk, nordisk, europæisk og international standardiseringArbejdet med at udarbejde en standard Den europæiske og internationale standar-foregår i regi af standardiseringsorgani- disering foregår i standardiseringskomi-sationerne i de enkelte lande. I Danmark téer (Technical Committees, TC, og Projecter det Dansk Standard, der er den of- Committees, PC) og tilhørende underko-ficielle standardiseringsorganisation, mitéer (Subcommittees, SC) og arbejds-som gennemfører og formidler arbejdet grupper (Working Groups, WG). Medlems-med standardisering i overensstemmelse landene deltager, hvis de har interesse imed samfundets behov. Derfor er Dansk et givet emne. Hvis Danmark vælger atStandard også det danske medlem af de deltage, opretter Dansk Standard et stan-europæiske og internationale standardise- dardiseringsudvalg, som arbejder paralleltringsorganisationer såsom ISO, IEC, CEN, med det europæiske og/eller internationaleCENELEC, ETSI, ISO/IEC JTC1, UN/CEFACT arbejde.og INSTA (se 2.1). Hvis man som virksomhed, interesseor-Det er Dansk Standards mission at levere ganisation, myndighed, forsknings- ogstandarder, miljømærker og konsulent- uddannelsesinstitution eller anden part øn-ydelser, der styrker dansk erhvervslivs sker at deltage i standardiseringsarbejdetkonkurrenceevne og gavner det danske på et givet område, skal man være medlemsamfund. Standarder er en væsentlig af det relevante danske standardiserings-forudsætning for samhandel over lande- udvalg (S-udvalg). Med dette udvalg somgrænserne og virksomhedernes globa- udgangspunkt kan man så deltage i møderlisering. I den nationale strategi for den i de europæiske og internationale stan-danske standardiseringsindsats har rege- dardiseringsorganisationer, som Danskringen opstillet målsætninger for stan- Standard er medlem af.darders bidrag til øget konkurrenceevne,udvikling af vidensamfundet gennemspredning af ny teknologi samt hurtig ogeffektiv innovation. Standardiseringenskal bidrage til at skabe velfungerendemarkeder for den internationale handel ogsikre, at danske interesser bliver varetagetbedst muligt.Standardiseringen foregår på fire ni-veauer: dansk, nordisk, europæisk oginternationalt. Det europæiske og det Se også filmeninternationale arbejde er dominerende. ”Sådan bliver en standard til  ”Det nordiske samarbejde er efterhånden på www.youtube.com/gledet i baggrunden, i takt med at det danskstandardeuropæiske og internationale arbejde harudviklet sig.10
  11. 11. 2.1 europæiske og De blev grundlagt i 1865 og har 193 medlems- internationale standardise- lande og mere end 700 sektorrepræsentan- ringsorganisationer ter (DS er ikke medlem).ISO(International Organization for Standardi- CENzation) (Comité Européen de Normalisation)ISO er den internationale standardiserings- CEN er den europæiske standardiserings-organisation. ISO blev grundlagt i 1947 og organisation. CEN blev grundlagt i 1961.omfatter nationale standardiseringsorga- Medlemmerne af CEN er de nationalenisationer fra flere end 150 lande. Organi- standardiseringsorganisationer. Al euro-sationen varetager alle standardiserings- pæisk standardisering med undtagelse afområder bortset fra telekommunikation og det elektrotekniske fagområde og telekom-elektroteknik, som varetages af ITU og IEC. munikation hører under CEN. Se yderligereSe yderligere information på: www.iso.org. information på: www.cen.eu.IEC CENELEC(International Electrotechnical Commission) (Comité Européen de Normalisation Elec- trotechnique)IEC er den internationale elektrotekniskestandardiseringsorganisation. IEC blev CENELEC er den europæiske elektrotekni-grundlagt i 1906. Omkring 80 lande delta- ske standardiseringsorganisation.ger i organisationens arbejde, der vareta- CENELEC blev grundlagt i 1973. Medlem-ger den elektrotekniske standardisering på merne af CENELEC er de nationale standar-internationalt niveau. Se yderligere infor- diseringsorganisationer. CENELEC tager sigmation på: www.iec.ch. af den europæiske standardisering inden for det elektrotekniske fagområde. Se yder- ligere information på: www.cenelec.eu.ISO/IEC JTC 1(Joint Technical Committee 1 on InformationTechnology) ETSI (European Telecommunications StandardsISO/IEC JTC 1 blev etableret i 1987 ved en Institute)organisatorisk sammensmeltning af ISO’stekniske komité for informationssystemer ETSI blev skabt af CEPT (European Con-og IEC-komitéer, der arbejdede med stan- ference of Postal and Telecommunicatondardisering af kommunikationsteknologier Administrations) i 1988 på baggrund af etog basal computerteknologi. ISO/IEC JTC 1 oplæg fra EU-Kommissionen, som anbefa-varetager i dag hele området for informati- lede etableringen af en organisation medonsteknologi. ansvar for fastlæggelse af telekommuni- kationsstandarder for hele Europa. I dag varetager ETSI det europæiske arbejdeITU med standardisering af informations- og(International Telecommunications Union) kommunikationsteknologier.ITU er den internationale standardiserings-organisation for telekommunikation. ITU 11
  12. 12. Dansk Standard er medlem af ETSI, mens Via samarbejde og udveksling af resultaterDigitaliseringsstyrelsen varetager rollen og erfaringer kan dobbeltarbejde reduce-som delegationsleder (Head of Delegation) res, og dette vil bidrage til en bedre udnyt-i de øverste ETSI-organer. Se yderligere telse af standardiseringsorganisationernesinformation på: www.etsi.org. ressourcer. INSTA kan udgive særlige INSTA-standar- UN/CEFACT der. Udarbejdelsen følger ISO-reglerne.(United Nations Centre for Trade Facilita-tion and Electronic Business) 2.2 Sådan samarbejder deHandelsfremmende foranstaltninger europæiske og internationale(Trade Facilitation) og elektronisk forret- organisationerningskommunikation (Electronic Business)er afgørende faktorer for udviklingen af CEN og CENELEC er hinandens vigtigsteverdenshandelen. For at opnå en forbedret samarbejdspartnere. De har etableret etverdensomspændende koordinering af formelt samarbejde, således at de to or-disse områder har United Nations Eco- ganisationers arbejdsfelter er afgrænsedenomic Commission for Europe (UN/ECE), i forhold til hinanden. Desuden medførerder fungerer som fokuspunkt inden for FN samarbejdet, at CEN og CENELEC stort set(UN) vedrørende disse sager, oprettet UN/ anvender de samme procedurer i henholdCEFACT. UN/CEFACT skal efter mandat til de fælles regler.fra UN/ECE udvikle og påtage sig arbejds-programmer inden for Trade Facilitation CEN og CENELEC samarbejder ikke medog eBusiness i overensstemmelse med ETSI i samme omfang som med hinanden.aktuelle og fremtidige krav som påbudt i Der findes dog en aftale om arbejdsdelingden uddelegerede opgave. mellem ETSI og CEN/CENELEC. Spillereglerne for samarbejdet mellemINSTA CEN og ISO er fastlagt i Wien-aftalen. Den(Den internordiske standardisering) tilsvarende aftale mellem CENELEC og IEC kaldes Dresden-aftalen. Begge aftaler er beskrevet i dette hæfte under punkt 6.2.I 1975 blev der indgået en formel samar-bejdsaftale om det nordiske standardise- CEN, CENELEC og ETSI koordinerer aktivi-ringssamarbejde (INSTA) mellem Dan- teterne inden for Information and Commu-mark, Finland, Island, Norge og Sverige. nication Technology (ICT) i ICT StandardsFormålene med samarbejdsaftalen er, at Board (ICTSB) med deltagelse af en rækkesamarbejdspartnerne skal: andre interessenter. European Free Trade++ rbejde for, at standarderne i de nor- a Association’s (EFTA) sekretariat og EU- diske lande i størst muligt omfang er Kommissionen deltager som observatører. identiske++ ilstræbe en koordineret nordisk hold- t ning i ISO, IEC, CEN og CENELEC++ ilstræbe en koordineret indsats over t for de nordiske myndigheder og andre eksterne organisationer++ ptimere videndeling gennem systema- o tisk information.12
  13. 13. 3.0 Deltagelse i national, europæisk eller international standardiseringUdviklingen af en standard begynder kun, Alle standarder granskes med fastlagtehvis der er behov eller interesse for det. mellemrum og revideres, hvis der er behovDerfor er det ofte kommende brugere af en for det. Standarder, der ikke længere erstandard, fx virksomheder, organisationer relevante, ophæves.eller enkeltpersoner, der tager initiativ.Men det kan også være regeringen ellermyndighederne. Eller et af EU’s general- 3.1 Et dansk udvalg oprettesdirektorater (EU-Kommissionen) i forbin-delse med det indre marked. Hvis der er dansk interesse for et nyt initia- tiv, nedsættes et nyt standardiseringsud-Hvis der er behov og dansk interesse for valg – i daglig tale kaldet et S-udvalg – hvisen ny standard, undersøger Dansk Stan- der ikke allerede findes et S-udvalg, hvordard mulighederne for at nedsætte et opgaven kan placeres.standardiseringsudvalg, hvis et sådant ikkeallerede findes. Udvalgets medlemmer vil Det er vigtigt, at hvert enkelt udvalg erofte komme fra: bredt sammensat. Især fordi standarder++ erhvervslivet får stadig større betydning – ikke kun for++ interesseorganisationer erhvervslivet – men også for myndigheder++ forsknings- og uddannelsesinstitutioner og samfundets borgere. Derfor opfordrer++ myndigheder. Dansk Standard danske virksomheder, myndigheder, forsknings- og undervis-Udvalgets opgave vil typisk være at afklare ningsinstitutioner samt interesseorganisa-den danske holdning til europæiske eller tioner, som har interesse inden for et givetinternationale arbejdsdokumenter og for- område, til at deltage i standardiseringsar-slag til standarder. bejdet for netop det område, som udvalget dækker.Udvalget kan dog også have til opgave atudvikle nationale standarder, som naturlig- Standardiseringen i Dansk Standard finan-vis kun vil gælde i Danmark. sieres af de interesserede parter i arbejdet – herunder også myndigheder, brancher,Når et forslag til en standard er færdigt, fagforeninger etc. Myndighederne finan-sendes det til offentlig høring, og udvalget sierer ofte via større samarbejdskontrak-tager stilling til eventuelle kommentarer ter. Eksempelvis har Dansk Standard enfra danske interessenter og fastlægger den særbevilling på finansloven, som hvert årdanske holdning til forslaget. Høringsfor- udmøntes i en resultatkontrakt med Er-slag for områder, hvor der eksisterer et hvervs- og Vækstministeriet om gennem-dansk standardiseringsudvalg, kan findes førelse og finansiering af forskellige typerpå høringsportalen på ds.dk/forslag. Når standardiseringsaktiviteter og -projekterstandarden er godkendt, kan den købes på på prioriterede områder. Hertil kommer,www.webshop.ds.dk. at en række andre ministerier og styrel- 13
  14. 14. ser indgår særskilte aftaler med Dansk refererer til hovedudvalget, som også ud-Standard. Midlerne fra resultatkontrakten peger formanden for underudvalg. Et un-anvendes til udvikling af nye aktiviteter og derudvalg arbejder generelt efter sammeprodukter til gavn for det danske erhvervs- retningslinjer som et hovedudvalg.liv og samfund. Både hovedudvalg og underudvalg kanDriften af S-udvalget finansieres af med- oprette arbejdsgrupper til at løse konkretelemmerne, som betaler for deres delta- opgaver.gelse. Herudover dækker deltagerne egnetimeomkostninger og udgifter til rejser. Et Arbejdsgrupper nedlægges normalt, nårS-udvalgs aktivitetsniveau fastsættes dels den stillede opgave er løst, hvorfor de somi henhold til det europæiske/internationale regel har en mindre permanent karakteraktivitetsniveau på området og dels ud fra end hovedudvalg og underudvalg.det serviceniveau, S-udvalget i fællesskabbliver enig om. Serviceniveauerne er ind-delt i: 3.3 Standardiseringsudvalget og++ udvalg med højt aktivitetsniveau dets arbejde++ udvalg med almindeligt aktivitetsniveau++ miniudvalg I dag baseres størstedelen af Dansk Stan-++ forum/erfanetværk dards arbejde på den europæiske og inter-++ dokumentabonnement nationale standardisering. Initiativet til nye++ u dvalgstilkøb af viden og/eller indfly- standardiseringsopgaver udgår derfor især delse. fra interessegrupper uden for Danmark. Derfor bruger de fleste af S-udvalgene ho-(Se endvidere brochuren Udvalgsydelser vedparten af deres tid på forslag til euro-fra Dansk Standard). pæiske og internationale standarder.Når S-udvalget er nedsat, og finansierin- National standardisering forekommer doggen sikret, opfordrer Dansk Standard et også. Det vil sige arbejde, der kun har rela-af udvalgets medlemmer til at påtage sig tion til danske forhold, og som finder stedformandskabet for udvalget. med henblik på at udarbejde en standard udelukkende til brug i Danmark.Ethvert S-udvalg har sit eget arbejdsom-råde (kommissorium). Arbejdsområdet Arbejdet med en ny national standard sæt-revideres løbende, i takt med at der sker tes kun i gang, hvis der er et S-udvalg, somændringer i det internationale eller euro- ønsker at finansiere og påtage sig arbejdet,pæiske arbejde, som udvalget refererer til, eller hvis der er mulighed for at nedsætteeller hvis de danske interesser på området et nyt udvalg. Desuden må der ikke væreændres. Beskrivelse af udvalgets arbejds- tilsvarende arbejde i gang på europæiskområde kan findes på www.ds.dk/udvalg. plan. I så fald træder de såkaldte standstill- regler i kraft, hvilket betyder, at intet natio- nalt arbejde må udgives som standard, når3.2 Underudvalg og et tilsvarende europæisk arbejde er i gang. arbejdsgrupper oprettes Det nationale arbejde kan danne grundlagS-udvalget kan oprette underudvalg til for forslag om europæisk eller internatio-at varetage specifikke opgaver inden for nalt standardiseringsarbejde.udvalgets arbejdsområde. Underudvalg14
  15. 15. 3.4 Udbytte ved at deltage Se også filmen i standardiseringsarbejdet ”Hvorfor være med i et udvalg hos Dansk Standard?”Deltagelse i et S-udvalg giver mulighed for på www.youtube.com/at opbygge et nationalt og internationalt danskstandardfagligt netværk. Desuden giver medlem-skabet adgang til den nyeste viden på detpågældende fagområde.Derfor er deltagelse i standardisering i 3.5 Forskellige muligheder forhøj grad også et strategisk instrument deltagelse i standardiserings-for virksomheder, der ønsker at bevare arbejdetmuligheden for at afsætte deres produk-ter europæisk og internationalt. Derfor Det er muligt at holde sig ajour med ellerkan de afsatte ressourcer til deltagelse i få indflydelse på den europæiske og/el-standardiseringsarbejde også betragtes på ler internationale standardisering på flerelige fod med marketing- og udviklingsom- måder:kostninger. En virksomhed, som deltageri europæisk eller international standardi- Deltagelse i et dansk S-udvalg gør detsering, kan være på forkant med de kom- muligt at få indflydelse på standardernemende krav, flere år før de træder i kraft, via input til de medlemmer i udvalget, derog samtidig være med til at få indflydelse deltager aktivt i den europæiske og/ellerpå disse krav. internationale standardisering. Desuden er der mulighed for at kommentere forslag tilMange udvalgsmedlemmer betragter det standarder, inden de kommer i offentlig hø-som en form for efteruddannelse at del- ring. Det sker ved at deltage i udvalgsmø-tage i arbejdet. De opnår kendskab til sid- der, hvor arbejdsdokumenterne diskuteres.ste nyt på området samt mulighed for atfå både netværk og sparring om væsent- At deltage aktivt i det europæiske ellerlige problemstillinger med kompetente internationale arbejde maksimerer mulig-fagpersoner, som normalt ikke træffes heden for at få indflydelse på den færdigeunder tilsvarende uformelle former. Det standards tekst. Det sker i samarbejde medsamme gør sig gældende ved deltagelse det relevante danske S-udvalg. Aktiv delta-i det internationale arbejde, hvor der kan gelse i det europæiske eller internationaleetableres kontakt med både konkurrenter arbejde medfører ofte en del rejseaktivitet.og mulige kunder i en atmosfære, som Hvis der ikke findes et S-udvalg på detofte er mere afslappet og uformel end pågældende område, kan man købe et do-under mere konkurrenceprægede betin- kumentabonnement. Det giver adgang tilgelser. alle de arbejdsdokumenter, der leder frem til den færdige standard.For virksomheden er det positivt, at enmedarbejder får kendskab til sidste nytpå et område, ligesom der skabes eks- 3.6 Ophavsretterne kontakter nationalt og/eller inter-nationalt. Virksomheden får samtidig Standarder er omfattet af ophavsretsloven.markedsført sig over for relevante kredse Det betyder, at andre ikke kan råde over el-og kan arbejde mod nogle løsninger, der ler fremstille eksemplarer af standarder oger favorable for både virksomheden og arbejdsdokumenter uden Dansk Standardssamfundet. godkendelse. Det gælder også for virksom- 15
  16. 16. heder, organisationer eller personer, der Alle kommentarer til forslag til europæiskeer medlemmer af et eller flere standardi- eller internationale standarder fremsendesseringsudvalg. Udvalgsmedlemmer kan til Dansk Standard på engelsk i en dertilhø-således ikke kvit og frit benytte arbejdsdo- rende skabelon. Der kan i særlige tilfældekumenterne eller den færdige standard, fx indgås individuelle aftaler om andre pro-ved at kopiere og uddele den til andre. cedurer for kommentering. Som minimum skal alle faglige termer være på engelsk.Efter gældende dansk ret tilhører ophavs-retten normalt den, der frembringer stan- Et udvalgsmedlem, der ikke har muligheddarden, eller den, der har fået overdraget for at deltage i et møde, kan sende enophavsretten. Men når standarder udarbej- stedfortræder. Dette bør altid meddeles tildes på nationalt, europæisk eller interna- den ansvarlige person fra Dansk Standardtionalt niveau, forbeholder den relevante forud for mødet. Stedfortrædere nævnes istandardiseringsorganisation sig imidlertid mødereferatet, men de er ikke registreretsamtlige rettigheder, herunder ophavsret- som udvalgsmedlemmer i Dansk Stan-ten, til den videre anvendelse af arbejds- dards medlemsliste. Stedfortrædere skaldokumenter eller standarder. Det betyder være fuldt orienterede om mødets emneri praksis, at de udvalgsmedlemmer, der og have modtaget alle relevante dokumen-deltager i at skrive standarderne, fraskriver ter fra det medlem, de erstatter.sig ophavsrettighederne, der tilfalder denationale standardiseringsorganisationer, S-udvalgets praktiske arbejde afhænger af,som fx Dansk Standard. om udvalget deltager i europæisk og/eller international standardisering, eller om derHvis man ønsker at gengive fra danske er tale om et rent nationalt arbejde. Hvisstandarder i bøger, publikationer, brochu- et europæisk eller internationalt arbejderemateriale eller indgå aftaler om elektro- følges, afhænger det danske udvalgsnisk gengivelse på virksomhedens intra- arbejdsgang i høj grad af det europæiskenet, skal man rette henvendelse til Dansk eller internationale udvalgs arbejde.Standard. Der kan i et S-udvalg forekomme stærke interessemodsætninger, men både på nati-3.7 Sådan foregår onalt og europæisk/internationalt plan skal udvalgsarbejdet man søge at nå til enighed (konsensus). Dette er også en af grundene til, at det kanDansk Standard indkalder til møder i ud- tage tid at udarbejde en standard.valg og underudvalg. Beslutninger taget påmøderne bør være baseret på den størst I det danske udvalg diskuteres og afklaresmulige enighed blandt deltagerne, så den danske holdning til den kommendeafstemninger undgås. Mindretalsudtalelser standard, og der angives en fælles hold-kan forlanges anført i referatet fra mødet. I ning, der udgør grundlaget for afgivelse aftilfælde af fundamental og uløselig uenig- Dansk Standards stemme.hed i udvalget forelægges sagen for DanskStandard til endelig afgørelse. 3.8 S-udvalgs-formandensDer udarbejdes referat af møderne. Refera- opgavertet udsendes som hovedregel til udvalgetsenest 14 dage efter mødet. Udvalgsdel- Udvalgsformanden udpeges af Dansktagerne opfordres til at kommentere alle Standard. Formandskabet tages op tilrelevante dokumenter. revision af Dansk Standard minimum hvert16
  17. 17. tredje år. Formandens rolle er – i samar- tionalt arbejde, udarbejdes et endeligt for-bejde med den DS-ansvarlige: slag. Hvis der er tale om et europæisk eller++ t lede og styre diskussioner med det a internationalt forslag, udarbejder udvalget formål at nå til en beslutning, der er ret- danske kommentarer til den pågældende tidig og afvejet i forhold til de forskellige europæiske/internationale komité, og det udvalgsmedlemmers synspunkter er så denne komités ansvar at udarbejde++ t foretage upartiske beslutninger (idet a en endelig standard på baggrund af de nogle udvalgsbeslutninger bl.a. har øko- indkomne kommentarer. nomiske og juridiske konsekvenser)++ at fastholde fremdriften i arbejdet I de tilfælde, hvor et europæisk forslag of-++ t sikre, at relevante emner behandles a fentliggøres, og der ikke eksisterer et DS- i udvalget, herunder relevante lovgiv- udvalg på området, kan man ikke forvente, ningsmæssige aspekter samt udvalgets at eventuelle danske kommentarer vil blive svar på forespørgsler inden for udval- behandlet nationalt. gets ansvarsområde++ nderstøtte og rådgive Dansk Standard i u formidling af arbejdet. 3.11 Notifikation Når der påbegyndes rent nationalt ar-3.9 Uddannelse af bejde, skal de øvrige medlemmer af CEN/ udvalgsmedlemmer CENELEC notificeres om dette. Denne notifikation skal ske hurtigst muligt, ogDS-universitetet tilbyder en række gratis inden forslaget sendes til offentlig høring.kurser, der giver udvalgsmedlemmerne I CENELEC anvendes den såkaldte Vila-og andre interesserede indsigt i standar- moura-procedure, som sikrer, at de andrediseringsprocedurerne. Information om medlemslande får mulighed for at deltagekurserne kan findes på Dansk Standards i arbejdet. Dette arbejde kan eventuelthjemmeside, www.ds.dk/kurser. Dansk munde ud i en europæisk standard.Standard anbefaler, at alle nye medlemmermelder sig til de relevante kurser. Pladser- Dansk Standard er ikke forpligtet til at noti-ne fordeles efter først til mølle-princippet. ficere ISO og IEC om nyt nationalt arbejde.3.10 Offentliggørelse af forslag 3.12 Godkendelse til høring Når et endeligt forslag til en standard fore-Alle europæiske standarder (også rent ligger, indstilles disse som udgangspunktdanske standarder), der godkendes som til godkendelse hos Dansk Standard. Alledanske standarder, skal først have været færdige europæiske standarder skal imple-udsendt til offentlig høring, hvor enhver menteres som dansk standard.kan kommentere forslaget. Forslag tilstandarder kan købes hos Dansk Standard.Et udvalg af disse forslag findes også frit 3.13 Fremstilling og publiceringtilgængeligt på høringsportalen (forslags-kommentering.ds.dk) via Dansk Standards Når forslaget er godkendt, publiceres det.hjemmeside, www.ds.dk. Alle færdige standarder omtales i publika- tionen DS-listestof og i Dansk StandardsS-udvalget behandler de indkomne danske webshop: webshop.ds.dk.kommentarer. Hvis der er tale om et na- 17
  18. 18. 3.14 Dansk repræsentation ved Principper internationale møder Følgende principper gælder på alle interna- tionale og europæiske møder.Det standardiseringstekniske arbejdeudføres i tekniske komitéer eller projektko- TC’er og SC’er:mitéer (Technical Committee, TC/Project ++ Delegerede skal til enhver tid repræsen- Committees, PC) og tilhørende underko- tere det danske synspunkt, som det ermitéer (Subcommittee, SC) samt arbejds- formuleret af S-udvalget, og ikke deresgrupper (Working Group, WG), og i IEC eget eller deres organisations syns-også i projektgrupper (project team, PT) og punkt. De skal følge det mandat, som ermaintenance teams (MT). givet af S-udvalget. ++ Lederen af delegationen er hovedtals- PC’er arbejder som udgangspunkt efter manden for det danske S-udvalg. Andresamme regler som TC’er, og derfor vil TC medlemmer af delegationen udtaler sigi det følgende blive anvendt for både TC derfor efter aftale med lederen.og PC. WG’er:En national delegation til møder i TC’er el- ++ eltagerne er udpeget af deres nationa- Dler SC’er har en leder (head of delegation), le standardiseringsorganisation. Del-som er delegationens hovedtalsmand ved tageren har indsigt og egen interesse imødet. Normalt vil en delegation mak- området, og som hovedregel forventes,simalt bestå af tre delegerede fra hvert at deltageren repræsenterer S-udvalgetmedlemsland. og dets holdninger på området.Hvis der er formodning om, at forhandlin-gerne vil have lovgivningsmæssig betyd- Dansk holdning på møderning, bør en repræsentant fra den rele- Resultatet af standardiseringen i en inter-vante myndighed, som er medlem af det national eller europæisk TC kan påvirkedanske S-udvalg, være med i delegationen. Danmark i mange år. Derfor bør Dansk Standards delegation have en klar idé omPå WG-møder er det deltagerens individu- den generelle danske holdning ud over detelle ekspertise, der er nødvendig. Alligevel mandat fra S-udvalget, som delegationenforventer Dansk Standard, at den danske har fået til punkterne på dagsordenen for etdeltager følger det danske S-udvalgs møde. De delegerede bør følge dette man-holdninger. For at sikre en fælles holdning dat og tilsidesætte egne synspunkter for atdrøftes emnerne på Dansk Standards fremføre den aftalte danske holdning.S-udvalgsmøder inden det internationaleeller europæiske møde. Til tider kan en anden delegation bringe en ny problematik eller løsning ind i diskussi-Deltagere i komitéer og arbejdsgrupper onen. Det kan betyde, at de delegerede måindvilliger automatisk i, at de overfører op- konferere med hinanden for at fastlæggehavsretten til deres bidrag til standarden den danske holdning. Delegationen kan itil den pågældende standardiseringsorga- sådanne tilfælde bede om en kortvarig ud-nisation. Denne aftale er formaliseret af sættelse af mødet og evt. søge yderligereCEN/CENELEC. De delegerede accepterer førstehåndsoplysninger eller råd fra Danskformelt at overdrage ophavsretten til deres Standard. Alternativt kan de anmode om,bidrag, når de ved møderne skriver sig på at beslutningen først træffes efter mødet –deltagerlisten. evt. gennem en skriftlig proces.18
  19. 19. 4.0 Sådan foregår den europæiske standardiseringRegelsættet for den europæiske standardi- Standarderne er således med til at sikre, atsering er baseret på CEN/CENELEC Internal produkterne lever op til kravene i direkti-Regulations, der indeholder regler for den verne. Normalt kan producenterne eller im-tekniske standardisering samt for udarbej- portørerne også opfylde de overordnededelse og opstilling af europæiske standar- og væsentlige krav i direktiverne på andreder. For yderligere information, se måder end dem, standarderne angiver.www.cen.eu/boss. Men hvis standarderne ikke anvendes, skal producenten eller importøren i stedet selv dokumentere, at produktet opfylder4.1 europæiske standarders De direktivkravene. Når kravene i direktiverne relation til direktiver er opfyldt, kan produkterne CE-mærkes.Europæiske standarder spiller en stor Det er dog ikke alle standarder, der errolle for det indre marked og varernes omfattet af et direktiv eller udarbejdes påfrie bevægelighed. Princippet er, at EU’s mandat fra EU-Kommissionen (de harmo-Ministerråd vedtager direktiver efter den niserede standarder). De harmoniseredenye metode, som bestemte produkter skal standarder udgør ca. 25 % af det samledeefterleve for at kunne blive markedsført og antal europæiske standarder. De resteren-solgt i EU. Det betyder, at produkter pro- de standarder er standarder, der er initieretduceret i de forskellige lande skal leve op af andre aktører på markedet.til samme krav. Det er med til at gøre detlettere at afsætte produkterne uden for deenkelte landes hjemmemarkeder. 4.2 Væsentlige begreber inden for europæisk standardiseringDirektiverne stiller oftest kun overordnedekrav til produkterne, fx om sikkerhed og Den europæiske standardisering har en tætsundhed, og indeholder eksempelvis ingen tilknytning til den EU-retlige regulering,detaljerede specifikationer. Langt de fleste som omfatter etableringen af det indreaf de overordnede og væsentlige krav i marked med fri bevægelighed for varer,direktiverne udmøntes i de specifikationer, personer, tjenesteydelser og kapital samtsom findes i standarderne. Disse specifika- afskaffelse af tekniske handelshindringer.tioner i standarderne udarbejdes i standar-diseringsorganisationerne CEN, CENELEC Terminologien i standardiseringsverdenenog ETSI på mandat fra EU-Kommissionen. kan være ganske indforstået, og derfor ind-Arbejdet med de harmoniserede standar- leder vi dette afsnit med en introduktionder kan også ske i regi af ISO og IEC på til de mest centrale begreber. Begrebernevegne af CEN og CENELEC gennem hen- relaterer sig først og fremmest til CEN ogholdsvis Wien-aftalen og Dresden-aftalen CENELEC, idet ETSI på flere områder har(se punkt 6.2. i dette hæfte). organiseret sig anderledes. Hvis du ønsker 19
  20. 20. information omkring ETSl’s arbejdsmeto- En nyoprettet TC beslutter på sit førsteder og organisering, er du velkommen til at møde indholdet af kommissorium (m.a.o.kontakte Dansk Standard. arbejdsområde) og arbejdsprogram, der derefter skal godkendes hos BT i form af en Business Plan (BP) i CEN eller et workStandstill programme i CENELEC. Kommissoriet skalStandstill er en forpligtelse, som stammer klart afgrænses i forhold til alle tilstødendefra informationsdirektivet, og som med- TC’er, og i arbejdsprogrammet skal eksiste-lemmerne af CEN/CENELEC har accepteret rende internationalt arbejde i IEC eller ISOi standardiseringen. Standstill indebærer, på området tages i betragtning.at der hverken under udarbejdelsen af eneuropæisk standard (EN) eller efter densgodkendelse må foretages handlinger, der Business Plankan skade den tilsigtede harmonisering. I Arbejdsgrundlaget for en TC i CEN er ensærdeleshed må der ikke udgives nye eller Business Plan (BP). En BP angiver de hand-reviderede nationale standarder, der er i linger, der er nødvendige for at planlæggemodstrid med en eksisterende europæisk udarbejdelsen af TC’ens standarder. Denstandard eller forslag hertil. Der kan dog i indeholder:særlige tilfælde søges om dispensation fra ++ TC’ens kommissoriumstandstill. ++ beskrivelse af markedet og behovet for TC’ens standarder ++ politiske, økonomiske, sociale, tekniske Mandat og lovgivningsmæssige forholdEt mandat er en kontrakt mellem EU-Kom- ++ TC’ens målsætningmissionen og henholdsvis CEN, CENELEC ++ TC’ens arbejdsprogrameller ETSI om at udarbejde en eller flere ++ liste over allerede udgivne standarder.europæiske standarder eller andre publika-tioner. Som oftest kan dette mandat være Arbejdsgrundlaget for en TC i CENELECstillet til organisationerne i fællesskab, og er TC’ens kommissorium, arbejdspro-de enes om, hvem der tager opgaven. grammet og listen over allerede udgivne standarder.Teknisk komité (TC)CEN eller CENELEC opretter en teknisk Formandkomité (TC) på baggrund af en høring i En TC-formand (chairman) udnævnes formedlemslandene. Forslaget sendes til de en periode på 3-6 år. Det er formandensnationale standardiseringsorganisationer, pligt at udvise objektiv adfærd, dvs. ikke atder videresender forslaget til de produ- gøre sig til talsmand for nationale syns-center, myndigheder, organisationer og punkter. Formanden har ikke stemmeret.andre, som kan have interesse i de emner, Møderne skal ledes effektivt, bl.a. medsom TC’en beskæftiger sig med. På bag- henblik på at overholde tidsfrister, og dergrund af tilbagemeldingerne indstiller de skal så vidt muligt opnås enighed (kon-nationale standardiseringsorganisationer sensus) ved beslutninger. Formanden skaltil CEN eller CENELEC, hvorvidt TC’en bør desuden i samarbejde med TC’ens sekre-oprettes. tariat sikre, at alle væsentlige beslutninger taget på mødet formuleres klart i skriftligeDen tekniske bestyrelse (BT) i CEN eller resolutioner, som skal godkendes af alleCENELEC tager på baggrund af de indkom- tilstedeværende inden mødets slutning.ne svar fra medlemslandene den endeligebeslutning om oprettelse af TC’en.20
  21. 21. Medlemmer man direkte med de øvrige medlem-For medlemmer af TC’en gælder: mer af WG’en. Tidligere var det muligt at++ er deltager normalt højst tre delege- D danne underkomitéer (SC’er), men den rede fra hvert medlemsland nuværende politik er at operere med højst++ eltagerne skal repræsentere de natio- D tre beslutningsniveauer: BT, TC, WG. De nale synspunkter nuværende SC’er nedlægges dog først,++ et bør så vidt muligt være de samme D når det sidste arbejdsemne er nået til den deltagere, som deltager ved alle møder- endelige afstemning (formal vote), eller ne, for at sikre kontinuitet i arbejdet når Business Plan skal revideres.++ lle tidsfrister bør overholdes (kommen- A tering af dokumenter mv.). Meget af arbejdet foregår i WG’erne. Disse grupper har en begrænset størrelse, erSom medlem af den danske delegation nedsat for at løse en bestemt opgave ogdeltager man altså med nationalt mandat, består af individuelt udpegede eksperterder afspejler den afvejede danske hold- indmeldt via de nationale standardise-ning. Deltagelse i TC-møder kræver tilmel- ringsorganisationer. Det er ikke meningen,ding gennem Dansk Standard. at eksperterne skal fungere som nationale repræsentanter, men det er af afgørende betydning, at de er i tæt kontakt med detSekretariat nationale udvalg og kender den danskeSekretariatet er ansvarlig for, at reglerne i holdning. Såfremt emnet har stor politiskCEN/CENELEC Internal Regulations over- bevågenhed, bør der tages ekstra hensynholdes. Herudover omfatter forpligtelserne til dette (så standarden ikke kommer ibl.a.: modstrid med gældende lovgivning).++ t udforme forslag til standarder a (prEN’er), udsende dem til medlem- merne og behandle de indkomne kom- CENELEC/TC’er mentarer Her gør særlige forhold sig gældende. De++ t forberede møder, fx udsende dagsor- a tekniske komitéer har karakter af stående den og dokumenter udvalg med hver deres emneområde. Her-++ at udarbejde resolutioner på møderne under opererer de forskellige undergrup-++ at skrive mødereferater per som henholdsvis SC’er eller WG’er.++ t udvise upartisk adfærd og ikke frem- a Nye TC’er oprettes hovedsageligt på bag- føre eller fremme nationale synspunkter grund af aktivitet i IEC eller i relation til et++ t udarbejde en Business Plan for TC’en a nyt mandat fra EU-Kommissionen. i samarbejde med formanden. Hvis et nyt projekt ikke kan indpasses i den eksisterende struktur, oprettes der Task For-Working Group (WG) ces eller Working Groups under CENELEC’sEn TC kan etablere arbejdsgrupper tekniske bestyrelse (CENELEC/BT). Disse(WG’er), som varetager forskellige aspek- benævnes BTTF eller BTWG, og da derester af TC’ens arbejdsområde. En WG emneområde i sagens natur er ret begræn-etableres med henblik på at varetage en set, har disse udvalg en begrænset levetid.specifik afgrænset opgave, som dog kanbestå af flere arbejdsemner. Gruppen børnormalt opløses, når opgaven er fuldført. CEN/CENELEC Management Centre (CCMC)Dansk deltagelse i WG-arbejdet kræver CEN/CENELEC Management Centreudpegning og indmeldelse via Dansk (CCMC) er sekretariat for medlemsorga-Standard, men herefter korresponderer nisationerne CEN og CENELEC. De finan- 21
  22. 22. sieres af medlemsbidrag fra medlemslan- der oprettes et formelt samarbejde med dedene. Ved udarbejdelse af mandaterede relevante TC’er.standarder kan EU-Kommissionen ogEFTA-sekretariatet i visse tilfælde støtte Når det nye arbejdsemne er registreret, skalarbejdet gennem tilskud. standarden færdiggøres inden for tre år. Arbejdsgrupper har ofte ansvaret for flereETSI arbejdsemner og opdeler derfor arbejdetETSl’s arbejdsform er på nogle områder mellem eksperter og/eller danner mindresammenlignelig med CEN/CENELEC’s, idet emnegrupper, som arbejder med de speci-de øverste organer er sammensat af na- fikke emner.tionale delegationer. Det tekniske arbejdeer derimod bemandet med deltagere, derrepræsenterer deres respektive firmaer Secretariat Enquiry (CENELEC)eller organisationer. I CENELEC opereres med en procedure kaldet Secretariat Enquiry. Denne anven-En ETSI/TC er således mere at betragte des bl.a. vedrørende godkendelse af etsom en støttefunktion til det arbejde, der nyt arbejdsemne, men bliver i høj gradforegår i ETSl’s egne projekter og i part- også anvendt i andre sammenhænge, somnerskabsprojekterne. kræver en hurtigere procedure for udarbej- delse af standarder.ETSl’s drift finansieres for en stor dels ved-kommende af bidrag direkte fra medlem- Sekretariatet for en TC kan udsende enmerne. Bidragets størrelse er afhængigt sådan enquiry, når der er stærk formod-af den omsætning, firmaet eller organisa- ning om, at et arbejdsdokument har entionen har inden for telekommunikations- kvalitet, som svarer til en færdig standard.sektoren, samt af hvilken medlemskategori Hvis dette er tilfældet, bliver dokumentetman tilhører. derefter sendt til Unique Acceptance Pro- cedure (UAP), dvs. femmåneders afstem-Regelsættet for ETSI er fastlagt i ETSI ningsperiode. Fordelen ved denne procesDirectives, der på tilsvarende vis opstiller er, at en standard er klar til udgivelse langtreglerne for standardiseringen specifikt hurtigere, oftest i løbet af 1 1/2 - 2 år, endopdelt i ETSI-projekter, tekniske komitéer ved den normale procedure.og ETSI-partnerskabsprojekter. Første arbejdsdokument4.3 Sådan laves en europæisk Når WG’en mener at have et standardfor- standard i CEN/CENELEC slag færdigt, sendes det videre til TC’en som et første arbejdsdokument. TC’en skalNyt arbejdsemne (WI = Work Item) derpå tage stilling til dokumentets videreEt nyt arbejdsemne kan foreslås af TC’en behandling. Dokumentets videre liv afgø-selv, en enkelt medlemsorganisation eller res enten på et TC-møde eller ved skriftligen organisation, som samarbejder med afstemning i de nationale standardise-den aktuelle TC. Godkender TC’en ar- ringsorganisationer.bejdsemnet, skal det undersøges og sikres,at et tilsvarende arbejde ikke allerede erigangsat i CEN, CENELEC, IEC eller ISO. Ar-bejdsemnet må heller ikke overlappe medaktiviteterne i andre TC’er. I givet fald skal22
  23. 23. Høring (Enquiry) Endelig afstemning (Formal Vote)Dokumentet udsendes som prEN (forslag Hvis resultatet af høringsfasen er positivt,til europæisk standard) til høring blandt og hvis behandlingen af de indkomne kom-CEN’s og/eller CENELEC’s medlemmer. mentarer ikke væsentligt ændrer prEN’en, opdateres den endelige version på de treDe nationale standardiseringsorganisatio- officielle sprog og udsendes til endeligner i CEN/CENELEC-landene har ansvaret afstemning. Ved denne afstemning er detfor at offentliggøre standardforslaget. ikke muligt at fremføre nye tekniske kom-I Danmark offentliggøres alle prEN’er i mentarer. Der kan kun stemmes ’ja’, ’nej’publikationen DS-listestof og på Dansk eller ’undlader at stemme’ (= abstain).Standards høringsportal (forslagskom-mentering.ds.dk) via www.ds.dk. Forslaget bliver godkendt ved formal vote, hvis mindst 71 % af de afgivne, vægtedeHøringsperioden for en prEN er fem må- stemmer er positive. Dansk Standard harneder (der arbejdes dog på at nedsætte 7 ud af i alt 401 stemmer (se bilag 1). Hvishøringsperioden til tre måneder). I denne resultatet af afstemningen er negativt, gårperiode har CEN/CENELEC-medlemslande dokumentet tilbage til den ansvarlige TC,mulighed for at kommentere prEN’en. der tager stilling til det videre forløb. Hvis resultatet er positivt, vil CCMC udsendeI Dansk Standard varetager de respektive den endelige version, som efter maksimaltS-udvalg den danske kommentarbehand- seks måneder skal udgives som nationalling. Udvalget gennemgår de kommenta- standard i alle medlemslande, herunderrer, der er indkommet i forbindelse med som Dansk Standard (DS/EN).den offentlige høring, og formulerer deofficielle danske kommentarer. Udvalget Det er muligt at kombinere høring ogbeslutter herefter, om man fra dansk side endelig afstemning i en UAP (Uniquekan tilslutte sig, at forslaget kan danne Acceptance Procedure) med en tre- ellergrundlag for det endelige dokument. femmåneders afstemningsperiode. Denne procedure medfører en hurtigere udgivelseMedlemslandene kan i visse tilfælde forlan- af den færdige standard og benyttes bl.a.,ge tilføjelser i en europæisk standard, fordi hvis man på forhånd har forventning om,nationale lovkrav har forrang – en såkaldt A- at der vil være stor enighed om standar-afvigelse (denne forklares nedenfor under dens indhold.punkt 4.6). Når der er tale om mandaterede stan-Afstemningen kan foretages parallelt med darder, offentliggør EU-Kommissionenhenholdsvis ISO eller IEC efter Wien- eller referencen i EU-Tidende (også kaldet OJECDresden-aftalen. – Official Journal of the European Com- mission), efter standarden er udgivet i alleTC’en sender de indkomne kommentarer medlemslande, hvilket er en del af harmo-videre til den WG, som har udarbejdet niseringsprocessen.forslaget. Denne udarbejder inden for firemåneder et revideret forslag, hvor der ertaget højde for indkomne kommentarer. Publicering (Publication Stage) Det er CCMC’s ansvar at udgive den euro-Hvis resultatet af høringen er negativt, pæiske standard på engelsk, fransk ogeller hvis de indkomne kommentarer tysk. Den færdige standard sendes til devæsentligt ændrer dokumentets tekniske nationale medlemsorganisationer, der na-indhold, går den reviderede prEN til for- tionalt skal offentliggøre, at den endeligenyet høring (Second Enquiry). standard foreligger, og implementere den 23
  24. 24. som national standard. Samtidig er det (eller BT) løbende tager dens eksistensbe-medlemslandenes pligt at tilbagetrække rettigelse op til revision.nationale standarder, som er i konflikt medden nye standard. CEN/CENELEC Workshop Agreement (CWA)Granskning (Review) CWA’er er konsensusbaserede specifika-Alle europæiske standarder skal gennem- tioner, der er resultater af arbejdet på engås mindst hvert femte år af den ansvar- CEN- eller CENELEC-workshop. Dokumen-lige TC (eller af BT, hvis der ikke findes en tet indeholder typisk tekniske specifikatio-TC på området). Det afgøres ved en af- ner, som fastlægges af deltagerne. CWA’erstemning, hvorvidt standarden skal videre- er ikke formelle standarder, men rentføres uændret, revideres eller tilbagetræk- informative dokumenter, der især benytteskes. For standarder, der er udarbejdet af på områder, hvor der er et akut behov forIEC eller ISO og implementeret via Wien- retningslinjer. På et senere tidspunkt kaneller Dresden-aftalen, gælder reglerne for de dog gennemgå en formel standardise-granskning i disse organisationer. ringsproces. Efter tre år skal det besluttes, om CWA’en4.4 Dokumenttyper skal fornys og eksistere i yderligere tre år, om den skal revideres og udgives somUd over de egentlige europæiske standar- anden dokumenttype, eller om den skalder (EN) findes der følgende dokument- tilbagetrækkes.typer: En CEN/CENELEC Workshop AgreementTechnical Specification (TS) må ikke omhandle sikkerhedsaspekterEn TS er et normativt dokument, som uden forudgående aftale med BT.godkendes af medlemmerne af en TC vedvægtet afstemning. En TS må ikke være imodstrid med en EN (europæisk standard), Guidemen modstridende TS’er kan derimod godt En guide er et informativt dokument, somvære gældende samtidigt. Efter tre år skal godkendes af BT eller bestyrelsen (CA)TS’en tages op til revision og kan så god- gennem afstemning ved simpelt flertal.kendes for endnu en treårsperiode. En TS En guide giver oplysninger om standar-kan benyttes som en foreIøbig standard, diseringsprincipper og politikker samtfx inden for områder, hvor der er hastig vejledning til standardskrivere. En guideudvikling, eller hvor der ikke kan opnås har ubegrænset levetid, men bør jævnligtenighed om en egentlig standard. tages op til revision.Technical Report (TR)En TR er et informativt dokument, som Harmoniseringsdokument (HD)BT, en TC eller en BTTF kan godkende ved CENELEC opererer yderligere med HD’er.simpelt flertal. En TR giver tekniske oplys- Et HD er et normativt dokument og ud-ninger og kan fx indeholde data fra under- arbejdes efter de samme regler, som ersøgelser blandt medlemslandene, data fra gældende for en europæisk standard. Til-arbejde i andre organisationer eller data stedeværelse af et HD skal som minimumom ”state of the art” i relation til nationale implementeres ved annoncering nationalt,standarder. En TR har ubegrænset levetid, og alle nationale standarder, som er i kon-men det anbefales, at den ansvarlige TC flikt hermed, skal tilbagetrækkes. Af pro-24
  25. 25. ceduremæssige hensyn implementerer og CEN, CENELEC og ETSI – efter mandat fraudgiver de fleste medlemslande et HD på EU og EFTA – standarder, der knytter sigsamme måde som en europæisk standard. til EU-direktiver efter den nye metode – de såkaldte harmoniserede standarder.Harmoniseret standard (visse EN’er) Princippet for den nye metode er, at direk-En harmoniseret standard må ikke forveks- tivet alene specificerer de overordnedeles med et harmoniseringsdokument (HD). og væsentlige krav – herunder miljø- ogEn harmoniseret standard er udarbejdet sikkerhedskrav – til produktkategorier sommed henblik på at understøtte et harmo- fx byggevarer og medicinsk udstyr. Hvisniseret område i EU’s lovgivning og er of- disse krav overholdes, skal produkternefentliggjort i EU-Tidende med henvisning kunne markedsføres frit i alle EU- og EFTA-til denne lovgivning (det indre markeds lande. De mere specifikke tekniske kravdirektiver). samt nødvendige prøvningsmetoder findes i de standarder, som CEN, CENELEC eller ETSI får mandat til at udarbejde enten hver4.5 Den nye metode for sig eller i fællesskab. (New Approach) Standarderne notificeres i EU-Tidende somCEN, CENELEC og ETSI har indgået ram- harmoniserede standarder. Det betyder,meaftaler med EU-Kommissionen og at EU-Kommissionen har anerkendt, atEFTA-sekretariatet om at udarbejde euro- produkter, der opfylder standardernespæiske standarder samt om at løse særlige krav, formodes at overholde direktivernesopgaver. På udvalgte områder udarbejder overordnede og væsentlige krav. Vil du vide mere om CEN’s eller CENELEC’s regelsæt, kan du kontakte Dansk Standard eller selv søge oplysninger på CEN’s hjemmeside: www.cen.eu eller i CEN Business Operations Support System (BOSS) på www.cen.eu/boss. Oplysninger om CENELEC findes på siden www.cenelec.eu. Vil du vide mere om ETSl’s regelslæt, kan du også henvende dig til Dansk Standard eller selv søge oplysninger på ETSl’s hjemmeside www.etsi.org. 25
  26. 26. Det er fortsat frivilligt for industrien at lande, der samtidig har pligt til at annullerebenytte standarderne. Men hvis en virk- alle modstridende nationale standarder.somhed producerer efter de standarder,der knytter sig til direktivet, anses deoverordnede og væsentlige krav som 4.6 Myndighedernes brug afudgangspunkt for at være opfyldt. Der kan lovbegrundede afvigelser ogdog være overordnede og væsentlige krav sikkerhedsklausuli direktiverne, som ikke er berørt i standar-derne. Myndighederne deltager som udgangs- punkt på lige fod med andre parter iProducenter, der ikke anvender standar- standardiseringen på nationalt, europæiskderne, skal gennem mere omfattende og internationalt plan. På trods af dette hargodkendelsesprocedurer for at godtgøre, myndighederne en særlig opgave i stan-at de overordnede og væsentlige krav dardiseringsarbejdet i kraft af deres rolleoverholdes. som myndighed, idet de overvåger, om der i udarbejdelsen bliver skabt konflikterSpecielt for produkter, der er omfattet af med national lovgivning. I forbindelse medbyggevaredirektivet, gælder, at de kun europæisk, mandateret standardisering –må markedsføres, hvis de er CE-mærkede der knytter sig til direktiver, som er udar-i henhold til kravene i de harmoniserede bejdet efter den nye metode – overvågerstandarder. For disse byggevarer er det myndigheden desuden, om indholdet isåledes obligatorisk at overholde standar- standarderne er i overensstemmelse meddernes krav. kravene i de respektive direktiver.Europæiske og internationale standarder For at kunne udrede forhold vedrørendefår herudover stadig større betydning, mandaterede standarder, der ikke stemmerogså selv om de ikke er anerkendt som overens med lovgivningen, er der etableretharmoniserede standarder for et direktiv to typer procedurer: 1) en formel indsi-efter den nye metode, idet: gelse imod en harmoniseret standard og 2)++ kke alle standarder med relevans for i anvendelse af sikkerhedsklausulen. direktiver efter den nye metode gøres til harmoniserede standarder – sådanne Myndigheden kan nedlægge formel indsi- standarder er ligeledes betydningsfulde gelse imod en harmoniseret standard, når (fx prøvningsstandarder) den finder, at standarden ikke stemmer++ irektiver efter den gamle metode kan d overens med det pågældende direktivs referere til standarder krav. Hvis myndigheden kan påvise, at++ irektivet om offentlige indkøb foreskri- d standarden ikke er fyldestgørende, vil EU- ver brugen af europæiske standarder i Kommissionen derfor undlade at offent- indkøbsspecifikationer liggøre referencen til den harmoniserede++ irektiverne for produktansvar og for d standard i EU-Tidende eller trække denne generel produktsikkerhed henviser til reference tilbage, hvis den allerede er of- brugen af standarder. fentliggjort. Standarden vil herefter blive sat til revision for at forbedre standarden.I henhold til CEN/CENELEC’s regler skal Dermed bortfalder standardens overens-alle medlemmerne implementere de euro- stemmelse med direktivets overordnedepæiske standarder og trække alle modstri- og væsentlige sikkerhedskrav, indtil stan-dende nationale standarder tilbage. Dette darden er fyldestgørende.gælder også for de EFTA-lande, der harstemt positivt for standarden. Standar- Myndigheders brug af sikkerhedsklausulenderne implementeres i alle EU- og EFTA- kan skyldes, at myndigheden kan konsta-26
  27. 27. tere, at et produkt har manglende over- I forbindelse med europæiske standar-ensstemmelse med direktivets krav, og at diseringsaktiviteter, hvor myndighedendette enten skyldes en fejl i den anvendte kan påvise, at der er konflikt med nationalharmoniserede standard eller en fejlagtig lovgivning, kan myndigheden begære enanvendelse af standarden. Hvis det skyl- national afvigelse fra specifikke afsnit/des en fejl i den anvendte harmoniserede krav i standarden (en såkaldt A-afvigelse/Astandard, træder proceduren for formel deviation). En sådan A-afvigelse vil fremgåindsigelse i kraft. af teksten i den udgivne standard.4.7 Sådan udarbejdes en europæisk standard  Forslag til nyt arbejdsemne (WI) godkendes af TC’en Den ansvarlige WG udarbejder udkast til standarden,  som sendes til TC’en TC’en godkender udkastet og sender det godkendte  forslag til CEN/CENELEC Management Centre (CCMC) Forslaget udsendes til høring i medlemslandene som  en prEN (enquiry) Femmåneders afstemning, hvor medlemslandene  Forkastes  kommenterer og stemmer på forslaget Den ansvarlige WG tager stilling til det videre forløb  Vedtages Den ansvarlige WG tager stilling til indkomne  kommentarer og udfærdiger ny version af prEN’en, der går videre til endelig afstemning (formal vote) Tomåneders afstemning, hvor medlemslandene  Forkastes  stemmer på forslaget. Det er ikke muligt at fremsætte Den ansvarlige WG tager nye tekniske kommentarer stilling til det videre forløb  Vedtages EN’en er færdig og udgives som en dansk standard  (DS/EN) inden for en periode på seks måneder Granskning efter højst fem år  27
  28. 28. 5.0 Sådan foregår den internationale standardiseringRegelsættet for den internationale standar- møderne i den tekniske komité. Ikke destodisering er baseret på ISO/IEC Directives, mindre har alle nationale standardise-der indeholder regler for den tekniske ringsorganisationer ret til at stemme på destandardisering samt for opsætning og endelige forslag til standarder.udarbejdelse af internationale standarder.For yderligere information, se www.iso.orgeller www.iec.ch. Finansiering ISO’s og IEC’s arbejde finansieres gennem medlemsbidrag og salg af standarder.5.1 Væsentlige begreber Hvert år fastsættes det beløb, som med- inden for international lemslandene skal bidrage med, afhængigt standardisering af det enkelte lands størrelse og økonomi- ske forhold. Beløbet er desuden afhængigtMange centrale begreber er fælles i ISO/ af landets medlemskabstype, idet der i ISOIEC og CEN/CENELEC, men der er også er mulighed for at være member (aktivtbegreber, som alene anvendes i ISO/IEC medlem), correspondent member (obser-eller CEN/CENELEC. verende status, modtager alle ønskede do-l det følgende forklares en række såvel fæl- kumenter) eller subscriber member (doku-les som specifikke internationale begreber, mentmodtager). I IEC er der mulighed forsom anvendes i ISO og IEC. at være full member (aktivt medlem) eller associate member (begrænset deltagelse). Danmark er aktivt medlem af såvel ISOMedlemskabstyper som IEC gennem Dansk Standard.Alle medlemmer af ISO eller IEC har rettil at blive medlemmer af enhver tekniskkomité, projektkomité eller underkomité Councilunder ISO eller IEC. Der er to medlem- Bestyrelserne i ISO og IEC udgøres af hen-skabstyper for tekniske komitéer: holdsvis Council og Council Board. Visse opgaver, herunder ledelsen af det tekniske arbejde, er delegeret til Technical Manage-P-medlem (participating member) ment Board (TMB) i ISO og Standardiza-Som P-medlem er man forpligtet til at del- tion Management Board (SMB) i IEC, fx:tage aktivt i arbejdet samt til at stemme, ++ Oprettelse og nedlæggelse af tekniske når et forslag sendes til afstemning. komitéer (i ISO). ++ Godkendelse af TC’ernes formænd. ++ Allokering af sekretariater.O-medlem (observing member) ++ Godkendelse af titler, kommissorier og Et O-medlem fungerer som en observa- arbejdsprogrammer for TC’er.tør, der modtager komitédokumenter, kan ++ Godkendelse af Strategic Business Plans. fremsætte bemærkninger og deltage i ++ Ratificering af SC’er.møder, men ikke har nogen stemmeret ved28
  29. 29. ++ oordinering af det tekniske arbejde. Til K Afstemning dette formål kan TMB/SMB nedsætte En vigtig forskel på CEN/CENELEC og ISO/ Technical Advisory Groups (TAG’er), IEC er godkendelsesreglerne for forslag Strategic Advisory Groups (SAG’er) og til standarder. I ISO og IEC har alle med- Ad Hoc Groups (AHG’er). lemmer – uanset landets størrelse – én++ ikring af, at det tekniske arbejde skrider S stemme. I CEN og CENELEC stemmes der planmæssigt frem – og handling, hvis derimod ved vægtede afstemninger. Des- dette ikke er tilfældet. uden er medlemslandene ikke forpligtede til at implementere ISO/IEC-standarderDesuden virker TMB/SMB som rådgiver som nationale standarder.for henholdsvis ISO Council og IEC CouncilBoard ved den overordnede organiseringaf det tekniske arbejde samt ved opret- Formandtelse eller nedlæggelse af TC’er. I IEC er det TC’ens formand (chairman) indstilles afSMB, som har denne rettighed. det ansvarlige sekretariat og godkendes af TMB/SMB for en periode af maksimalt seks år. Ved gennominering skal TC’en høres.Teknisk komité (TC) Tilsvarende indstilles SC’ens formand afEn TC etableres på grundlag af en beslut- SC’ens sekretariat og godkendes af TC’en.ning taget i TMB/SMB. En TC kan efter be- Formand og sekretariat behøver ikke værehov etablere SC’er, der dog skal ratificeres fra det samme land. En formands opgaveraf TMB/SMB. Der kan ligeledes nedsæt- er bl.a.:tes WG’er enten direkte under TC’en eller ++ at udvise upartisk adfærd, dvs. ikke under SC’erne. fremføre eller fremme egne eller natio- nale synspunkterEn af forudsætningerne for etableringen ++ t lede møderne effektivt med henblik aaf en TC eller SC er, at mindst fem med- på at opnå fremdrift i arbejdetlemslande har tilkendegivet, at de ønsker ++ t sikre, at alle synspunkter bliver hørt, aat deltage aktivt i TC’en eller SC’en, samt samt at alle har forstået det fremførteat et medlemsland har tilkendegivet, at ++ t sikre, at alle beslutninger taget på adet vil påtage sig sekretariatsfunktionen. møder formuleres klart i skriftlige reso-Der kan dispenseres fra reglen om 5 aktive lutioner, som skal godkendes af alle til-deltagere. stedeværende inden mødets afslutning ++ t udarbejde en Strategic Business Plan a for TC’en.Projektkomité (PC)ISO TMB har den særlige beføjelse atkunne oprette en projektkomité (PC) på Sekretariatområder, der ikke i forvejen er dækket af Sekretariatet for en TC eller SC varetageseksisterende tekniske komitéer (TC’er), og af en medlemsorganisation. Sekretaria-hvis det skønnes, at der kun skal udarbej- tet er ansvarlig for, at reglerne i ISO/IECdes et begrænset antal standarder. Directives overholdes. Herudover omfatter forpligtelserne bl.a.:En PC kan på trods af sit begrænsede ++ t redigere Committee Drafts (CD’er), aomfang udvikle sig til at blive en TC med udsende dem til medlemmerne og sikreet væsentligt større arbejdsprogram. Som behandling af de indkomne kommentarernævnt tidligere arbejder PC’er stort set ++ t forberede møder, fx udsende dagsor- aefter samme regelsæt som TC’er. den og dokumenter 29
  30. 30. ++ at udarbejde resolutioner Project Team (PT)++ at skrive mødereferater I IEC har man derudover mulighed for at++ t redigere forslag til internationale a oprette Project Teams (PT), som etableres, standarder (DIS eller CDV) og sende allerede når arbejdsemnet er ved at være dem til centralsekretariatet/central office godkendt. Alle P-medlemmer, som stem-++ t udvise upartisk adfærd og ikke frem- a mer for det nye arbejdsemne, skal udpege føre eller fremme nationale synspunkter deltagere til det Project Team, der er til-++ t udarbejde en Strategic Business Plan a knyttet netop dette ene arbejdsemne. Når for TC’en i samarbejde med formanden. standarden (eller anden publikationstype) er færdiggjort, ophæves Project Team.Working Group (WG)En TC eller SC kan etablere arbejdsgrupper Ad Hoc Group(WG’er), som varetager forskellige em- Ad Hoc Groups kan etableres til at løse spe-ner under arbejdsområdet. En WG ledes cifikke, kortvarige opgaver. De nedlægges,af en arbejdsgruppeformand (convenor) når de har løst de pågældende opgaver.udpeget af TC’en/SC’en. Formanden rap-porterer løbende til TC’en/SC’en om detigangværende arbejde. Der kan udpeges Advisory Group”project leaders” for de enkelte projekter, Advisory Groups kan nedsættes til at as-som er tildelt arbejdsgruppen. sistere formand og sekretariat med koordi- nation, planlægning og styring af arbejdet.Dansk deltagelse i WG-arbejde kræver ud-pegning via Dansk Standard, men herefterdeltager man direkte i WG’en som indivi- Task Groups og andre former for grupperduel ekspert. I praksis opretter mange TC’er/SC’er forskellige former for Ad Hoc Groups medFormuleringen af standarder foregår pri- andre betegnelser. Sådanne grupper er dermært i WG’erne. Disse har en begrænset ikke formelt redegjort for i ISO/IEC direc-størrelse, er nedsat for at løse en bestemt tives.opgave og består af individuelt udpegedeeksperter indmeldt via de nationale stan-dardiseringsorganisationer. Det er ikke me- 5.2 Samarbejde mellem ISOningen, at eksperterne skal fungere som og IECnationale repræsentanter, men det er afafgørende betydning, at de er i tæt kontakt ISO og IEC er meget tætte samarbejds-med det nationale udvalg og kender den partnere. Der er imellem organisationernenationale holdning. etableret et formelt samarbejde, således at arbejdsfelterne er afgrænsede i forhold tilNår WG’en har afsluttet sit arbejde, bør hinanden. De to organisationer arbejder iden nedlægges. henhold til stort set de samme procedurer. IEC tager sig af den internationale stan-Joint Working Group (JWG) dardisering vedrørende elektrotekniskeNår der er nedsat en arbejdsgruppe af to emner, alt andet hører under ISO. For atTC’er/SC’er, kaldes arbejdsgruppen en undgå overlap i det tekniske arbejde har”joint working group” med betegnelsen ISO og IEC etableret en Joint TechnicalJWG. Advisory Board (JTAB), som tager sig af30
  31. 31. sager (fx om planlægning, procedurer og JTC 1 er underopdelt i en række SC’er, dertekniske spørgsmål), som ikke allerede er hver varetager deres eget it-emneområdedækket af de eksisterende regler. I forbin- (fx sikkerhed, databaser, sprog, tegnsæt,delse med det tekniske arbejde findes ad- e-læring, systemudvikling og automatiskskillige liaisoner mellem ISO- og IEC-TC’er. datafangst).Det informationsteknologiske områdevaretages af Joint Technical Committee 1 5.3 Sådan laves en international(ISO/IEC JTC 1 Information Technology), standard i ISO og IECder er en fælleskomité mellem ISO ogIEC. Komitéen har sine egne supplerende En international standard er resultatet afretningslinjer til ISO/IEC’s direktiver for en aftale mellem ISO’s eller IEC’s med-arbejdets udførelse. lemmer. Den kan enten bruges direkte,Proceduren for udarbejdelse af en international standard kan inddeles ifølgende seks stadier: Stadie Forkortet Dokumentnavn dokumentnavn Preliminary Work Item  Preliminary stage PWI (frivilligt stadie, men anbefales)  Proposal stage NP/NWIP New Work Item Proposal WD Working Draft  Preparatory stage DC Document for comments (kun IEC)  Committee stage CD Committee Draft DIS (i ISO) Draft International Standard  Enquiry stage CDV (i IEC) Committee Draft for Voting  Approval stage FDIS Final Draft International Standard Publication stage IS International Standard 31

×