Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Forholdet mellem filosofi og naturvidenskab

776 views

Published on

Forholdet mellem filosofi og naturvidenskab

  • Login to see the comments

  • Be the first to like this

Forholdet mellem filosofi og naturvidenskab

  1. 1. Forholdet mellem filosofi og naturvidenskab - Cassirer om relativitetsteoriens betydning for Kants erkendelsesteori Claus Festersen Ph.d.-stipendiat, RUC Work in progress
  2. 2. Disposition <ul><li>Om Cassirer </li></ul><ul><li>Kant om anskuelsesformerne tid og rum </li></ul><ul><li>Cassirers problemformulering </li></ul><ul><li>Einstein om tidens relativitet </li></ul><ul><li>Cassirers problemstilling </li></ul><ul><li>Kant om tidens enhed som forstandsregel </li></ul><ul><li>Cassirers svar på problemstilling </li></ul><ul><li>Cassirer om forholdet mellem filosofi og naturvidenskab </li></ul>
  3. 3. Ernst Cassirer <ul><li>* Breslau 28.7. 1874 </li></ul><ul><li>† New York 29.10. 1941 </li></ul><ul><li>Tysk filosof </li></ul><ul><li>Zur Einstein’schen Relativitätstheorie (1921) </li></ul>
  4. 4. Kants grundproblem i Kritik der reinen Vernunft (1781) <ul><li>Hvordan kan begreber og principper, der har deres kilde i den rene fornuft, gælde erfaringen? </li></ul><ul><li>(Hvordan er syntetiske domme a priori mulige?) </li></ul>
  5. 5. <ul><li>Kants kopernikanske vending: </li></ul><ul><li>Det er genstandene, der må rette sig efter vor erkendelse; ikke omvendt. </li></ul><ul><li>... anvendt på den sanselige anskuelse: </li></ul><ul><li>Det ikke er vor anskuelse, der retter sig efter genstandens beskaffenhed, men omvendt genstanden, der retter sig efter vor anskuelsesevnes beskaffenhed. </li></ul><ul><li>=> der gives en ren anskuelse a priori </li></ul>
  6. 6. Kant om rum og tid <ul><li>Sanseligheden </li></ul><ul><li>Menneskets evne til at få forestillinger ved at afficeres af genstande. </li></ul><ul><li>Anskuelserne </li></ul><ul><li>De forestillinger, der på den måde er umiddelbart afhængige af genstandens tilstedeværelse. </li></ul><ul><li>Det sanseligt givne er ordnet i rum og tid </li></ul><ul><li>Det givne i dets sanselighed er ordnet på en bestemt måde, nemlig som samtidigt eller successivt og for den ydre sans vedkommende tillige i indbyrdes rumforhold. </li></ul>
  7. 7. <ul><li>Tidens og rummets enhed: </li></ul><ul><li>Når man taler om flere rum, mener man altid dele af det ene, alt omfattende, uendelige rum, ligesom forskellige tider altid er dele af den uendelige tid. </li></ul><ul><li>En oplagt læsning: </li></ul><ul><li>Tiden og rummet er ikke generaliserede begreber, men på forhånd givne rene anskuelsesformer, hvori det mangfoldige gives. </li></ul><ul><li>Bemærk: Således forstået svarer Kants begreber om tid og rum umiddelbart til Newtons begreber om absolut tid og absolut rum </li></ul>Kant om rum og tid
  8. 8. Cassirer: Zur Einstein’schen Relativitätstheorie <ul><li>Problemet for Newtons begreber om absolut tid og rum i lyset af relativitetsteorien: </li></ul><ul><li>1. Geometriens faktum har mistet sin entydige bestemmelse (AR) </li></ul><ul><ul><li>Ikke-euklidisk geometri finder anvendelse i fysikken </li></ul></ul><ul><li>2. Tid er ikke absolut, men relativ til et inertialsystem (SR & AR) </li></ul>
  9. 9. Cassirer: Zur Einstein’schen Relativitätstheorie <ul><li>Problemformulering: </li></ul><ul><li>“ Erwiese es sich, daß die neueren physikalischen Anschauungen über Raum und Zeit schließlich ebensoweit über Kant, wie über Newton hinausführten: dann wäre der Zeitpunkt gekommen, an dem wir [...] über Kant fortzuschreiten hätten”(ZER, s. 8) </li></ul>
  10. 10. Den specielle relativitetsteori (1905) <ul><li>Einsteins antagelser: </li></ul><ul><li>Alle inertialsystemer er ligeværdige for udførelsen af alle fysiske eksperimenter </li></ul><ul><li>I det tomme rum udbreder lysets hastighed sig retlinet med hastigheden c i enhver retning og i ethvert inertialsystem </li></ul>
  11. 11. Samtidighed og rækkefølge af begivenheder
  12. 12. Lorentz-transformationen
  13. 13. Cassirer: Zur Einstein’schen Relativitätstheorie => Problemstilling: “ Ist nicht die Aufhebung der von Kant geforderten Einheit des Raumes und der Zeit das wesentliche Ergebnis dieser Theorie?” (ZER, s. 73) “Wenn alle Zeitmessungen von dem Bewegungszustand des Systems, von welchem aus sie unternommen wird, abhängig ist: dann scheint es nur noch unendlich viele und unendlich-verschiedenartige “Ortszeiten” zu geben, die aber niemals zur Einheit “der” Zeit zusammengehen.” (ZER, s. 73)
  14. 14. Kant om tidens enhed som forstandsregel “ Diese Einheit der Zeitbestimmung ist durch und durch dynamisch, d.i. die Zeit wird nicht als dasjenige angesehen, worin die Erfahrung unmittelbar jedem Dasein seine Stelle bestimmte, welches unmöglich ist, weil die absolute Zeit kein Gegenstand der Wahrnehmung ist, womit Erscheinungen können zusammengehalten werden, sondern die Regel des Verstandes, durch welche allein das Dasein der Erscheinungen synthetische Einheit nach Zeitver-hältnissen bekommen kann, bestimmt jeder derselben ihre Stelle in der Zeit”(KrV, s. 245).
  15. 15. <ul><li>Tiden er ligesom rummet et skema, under hvilket vil skal indordne begivenhederne, således at de i modsætning til subjektive iagttagelser får objektiv gyldighed </li></ul><ul><li>Denne indordning kan kun ske på grundlag af kendskab til naturlovene </li></ul><ul><li>Eksempelvis kan tid og sted af observerede ændringer ved et himmellegeme kun bestemmes på grundlag af optikkens love (solplet) </li></ul>Kant om tidens enhed som forstandsregel
  16. 16. Cassirer: Zur Einstein’schen Relativitätstheorie <ul><li>Cassirers svar på problemstilling: D ie “dynamische Einheit der Zeitbestimmungen” bleibt als Forderung erhalten </li></ul><ul><li>At to forskelligt bevægede observatører, der hver især opfatter sig selv som værende i hvile, foretager denne indordning på forskellig vis på baggrund af de samme naturlove er ikke problematisk for ideen om tidens enhed </li></ul><ul><li>Indordningerne har stadig objektiv gyldighed, fordi man via lorentz-transformationen entydigt kan bestemme ind-ordningerne for en hvilken som helst anden observatør </li></ul>
  17. 17. <ul><li>Filosofien må tage fysikkens udvikling til efterretning </li></ul><ul><li>I forhold til Kant betyder det, at Newtons “ dynamiske principper” ikke længere kan anses for at være nødvendige </li></ul><ul><li>Det betyder dog ikke, at fysikken har patent på virkelighedsforståelsen. Tværtimod er der andre måder at anskue / gå til verden på. Der er mao. forskellige symbolske former (biologien, historien, kunsten, etikken) </li></ul><ul><li>Filosofiens opgave er at skabe overblik over og sam-menhæng mellem disse forskellige virkelighedstilgange! </li></ul>Cassirer: Forholdet mellem filosofi og naturvidenskab

×