DetNytter

nR. 1 april 2016
læs også: Følg livet i et af Mellemfolkeligt Samvirkes frivilligcentre i Jordan
Læs, hvordan syriske flygtninge bliver rustet til at deltage i udviklingsarbejdet
DET NYTTER!
Mød 17-årige Hanin Freha,
der finder styrken til at
være eneforsørger gennem
arbejdet som frivillig i
Mellemfolkeligt Samvirkes
center i Baalbek i Libanon
Livet er
skrøbeligt,
men drømmene
er intakte

det nytter det nytter2 3
Udgivet af: Mellemfolkeligt Samvirke | Ansvarshavende redaktør: Vibeke Vinther | Redaktion: Mikkel Gottlieb og Christian Axholm | Skribenter: Mikkel Gottlieb og Christian Axholm |
Fotograf: Jacob Dall | Design: Finderup Grafisk Design |
Adresse: Fælledvej 12 • 2200 København N. | +45 77 31 00 00 | Mail: ms@ms.dk |
Tryk: Avis-Tryk A/S | Oplag: 15.000 |
TAK, fordi du tager dig tid til at læse konstruktive
historier fra vores arbejde i Mellemøsten. Vi hører hver evige
eneste dag beretninger om krig, flugt og terror, der rammer
civile – særligt i Mellemøsten – ubønhørligt hårdt. Det er en
barsk del af virkeligheden. Heldigvis er der også en anden
historie, som vi bliver ved med at fortælle.
Det er historien om alle de unge, vi er i stand til at
støtte takket være bidrag fra engagerede mennesker som
dig. Det er unge, der hver dag kæmper for at gøre livet
bare en anelse nemmere for andre mennesker på flugt.
Unge, der laver sikre legeområder for børn, demokrati
træning med andre unge og undervisning i kvinders
rettigheder. De unge er en del af Mellemøstens tusindvis
af frivillige, der knokler for – på trods af krig, vold og terror
– at være noget for andre. Og de bliver ved med at tale om
rettigheder. Alle menneskers rettigheder.
JEG HÅBER, du vil blive inspireret til at blive en del af
Mellemfolkeligt Samvirke og på den måde bakke op om
unges kamp for lighed og rettigheder – i Mellemøsten og i
resten af verden.
tak Vi har brug for dig i dag. Når du kommer ind i
Mellemfolkeligt Samvirke, bliver du en del af en global
bevægelse, der insisterer på en verden med en mere lige
fordeling af magt og ressourcer, og hvor alle børn og voksne
har adgang til skole og sundhed. En sådan verden er i
høj grad mulig, men det sker ikke af sig selv. Vi når den
kun, når mennesker står sammen på tværs af lande og
kontinenter og kæmper imod uretfærdighederne. Lokalt,
nationalt og globalt.
Mellemfolkeligt Samvirke er en del af en
sammenslutning af organisationer, der sammen støtter
unge i 50 af verdens lande i at organisere sig, uddanne
andre og kreativt aktivere for forandringer. Vi har brug for
de unges stemmer, mod og engagement.
Og vi har brug for dig og din aktive stemme i
Mellemfolkeligt Samvirke.
TAK, fordi du vælger at støtte os i dag.
59.645
syriske flygtninge har modtaget tøj,
tæpper, små varmeapparater og
finansiel støtte.
2.357
voksne og 1.213 børn har modtaget
psykosocial støtte og undervisning i
mentalt helbred.
2.083
kvinder har deltaget i aktiviteter,
der sigter mod at give kvinderne
værktøjer til at håndtere problemer
som vold og diskrimination.
1.807
mennesker er blevet undervist
i fortalervirksomhed for deres
menneskerettigheder, sociale
behov og sikkerhed mod alvorlige
overgreb, såsom vold, tvungne
ægteskaber og børnearbejde.
724
syriske flygtninge – primært
kvinder – har deltaget i vores
erhvervsuddannelse og har
modtaget midler til at starte egen
virksomhed.
110
børn har fået støtte til at starte
i skole og får stabil lektiehjælp.
213 forældre og skolelærere har
modtaget kapacitetstræning
til undervisning af de
krigstraumatiserede børn.
7
nye lokal- og frivilligcentre danner
rammerne for Mellemfolkeligt
Samvirkes arbejde med kvinder,
unge og børn, der lever eller er
flygtet fra konflikt- og krigsområder.
165
mindre frivilligcentre er blevet
etableret for at varetage træningen
af nye flygtninge.
5.561
unge syrere har fået undervisning i
demokrati og menneskerettigheder.
De har fået viden om, hvordan de
via kampagner og aktiviteter kan
lægge pres på myndigheder og
politikere, så de tager de unge
alvorligt og sikrer, at de får en
fremtid med ret til uddannelse og
arbejde. Hver når i gennemsnit ud
til 75 andre unge, og dermed når
resultaterne af undervisningen ud
til godt 412.500 syriske flygtninge.
Siden februar
2013 har
Mellemfolkeligt
Samvirkes
regionale kontor i
Jordan ydet humanitær
bistand til de syriske
flygtninge og bistået
værtssamfundene med
at håndtere krisen. Vi har
arbejdet i flygtningelejrene
Zaatari, Zarqa og Mafraq
i Jordan samt Baalbek og
Joub Jannine i Libanon.
Indtil videre har godt
90.000 flygtninge været
i direkte berøring med
indsatser. Her er nogle af
resultaterne.
Vi står ansigt til ansigt med den mest akutte konflikt-
skabte humanitære krise i nyere tid. Som grafikken viser,
har det skabt et enormt pres på nabolandene
– økonomisk, socialt og politisk. Med en
langsigtet plan for udviklingsarbejdet
redder vi menneskeliv sideløbende med,
at vi modarbejder den eskalerende destabilisering
i de i forvejen skrøbelige nabostater.
Vibeke Vinther
Nationalchef i MS
Sådan hjælper VI i nærområderne
2.715.789
Tyrkiet
1.055.984
Libanon
119.301
Egypten
245.909
Irak
638.633
Jordan
7.600.000
(internt fordrevne)
Syrien
Danmark, hjælp flere flygtninge – skriv under: www.ms.dk/hjaelp-flygtninge
Kilde: UNHCR
Kilde: UNHCR, marts 2016

4.000
udsatte kvinder og unge syrere
skal beskyttes mod fattigdom og
overgreb på deres rettigheder,
deres leveforhold skal forbedres,
de skal have mulighederne for
at organisere sig med deres
medflygtninge og uddanne sig til
at blive økonomisk uafhængige.
6
nye frivilligcentre skal bygges
for at skabe trygge rammer for
uddannelse, oplæring, lektiehjælp,
samtalegrupper og samvær med
ligesindede.
700
frivillige skal uddannes til bl.a.
at undervise, arrangere aktiviteter
og organisere netværksgrupper.
800
familier skal have basale
fornødenheder såsom mad, tøj,
tag over hovedet mv.
160
unge mennesker skal have
oplæring i og støtte til at starte
sociale initiativer og organisere
aktiviteter i lokalsamfundet.
20
kvindegrupper etableres i fire
udvalgte områder med særligt
fokus på at beskytte voldsramte
kvinder og støtte dem i at være
de bedst mulige forældre for
deres børn.
100
unge syrere – især kvinder – skal
lede arbejdet med at identificere
konkrete udfordringer og skabe
udviklingsinitiativer, der kan
forbedre forholdene i deres
lokalsamfund.
400
børn skal have adgang til stabil
lektiehjælp.
Tallene stammer fra Community based social protection for Syrian refugees in Jordan and Lebanon
Her ser du
eksempler på
nogle af vores
målsætninger for
arbejdet i Zarqa og Mafraq
i Jordan samt Baalbek og
Joub Jannine i Libanon i
perioden 2016-2017. Det er
de mål, som din støtte er
altafgørende for at nå. Følg
med på ms.dk, facebook
og i vores nyhedsbreve for
at se, hvordan du er med til
at ændre livet for de syriske
flygtninge i nærområderne.
Selv i situationer,
hvor der er brug
for akut at oprette
flygtningelejre,
levere mad mv., er det vigtigt
ikke at klientgøre mennesker.
Ikke at fratage dem den sidste
værdighed. Hvis indsatsen
skal være bæredygtig, så vi
samtidigt minimerer fremtidige
flygtningekriser, skal vi også
sigte imod at tilbyde de
kriseramte mennesker, med
et særligt fokus på kvinder
og unge, redskaberne til at
tage del i genopbygningen af
deres egen og samfundenes
kapacitet og dermed aktivt
skabe deres egen fremtid.
Som en del af Det Arabiske
Initiativ under Danida er
En katastrofe rummer
også muligheder
Håndteringen af flygtningesituationen skal være strategisk og langsigtet, så nødhjælp bliver det
naturlige afsæt til langsigtet udvikling. Det er udgangspunktet for Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde
for verdens fattigste og mest udsatte – og dermed også i arbejdet for de syriske flygtninge.
Mellemfolkeligt Samvirke med
til at formulere og eksekvere de
udviklingsplaner, der bl.a. skal
være med til at dæmme op for
de øgede spændinger i Syriens
nabolande. Heriblandt Jordan
og Libanon. Som værtslande
for godt to millioner syriske
flygtninge er bl.a. infrastruktur,
levestandard og jobmarked
under et enormt pres. Og alt
tyder desværre på, at presset
fortsat vil vokse.
Derfor vil vi fortsætte med
at støtte de syriske flygtninge
med kompetenceopbyggende
indsatser, samtidig med at vi
hjælper værtslandene med
at håndtere denne kolossale
udfordring. De skal mærke, at
flygtningene kan være med til
at udvikle deres samfund.
Godt 80 procent af de syriske
flygtninge i Jordan og Libanon
er kvinder og børn, som ikke
har forudsætningerne for at
klare sig selv.
For de yngste af flygtninge-
børnene er der ikke noget
vigtigere end, at de får den
nødvendige hjælp til at
bearbejde deres frygtelige
oplevelser samt et frirum til at
være børn igen. For de mange
kvinder, der har mistet deres
mænd i krigen, betyder det, at
de skal rustes til at beskytte
dem selv, varetage deres nye
rolle som eneforsørgere, så
færre børn er tvunget til at
droppe ud af skolen for at
arbejde. Samtidig er en hel
generation af ambitiøse unge
syrere i fare for at blive tabt på
gulvet. Det kan få katastrofale
følger for både deres og
Syriens fremtid. Indtil de får
muligheden for at føre deres
eget samfund videre, skal de
kunne leve et værdigt liv. De
skal have muligheden for at
uddanne sig. Det er blot nogle
af vores fokusområder.
Kriser kan være med til at
gøre mennesker og samfund
stærkere, hvis vi håndterer dem
rigtigt. Gør vi det, bliver der ikke
bare tale om nødhjælp, men om
udvikling.
Og alt tyder
desværre på,
at presset
fortsat vil
vokse.
Fortsat fokus på det enkelte
menneskes muligheder

Nawal Shuhud, 32 år
Kommer fra landsbyen Mhin uden for Homs
i Syrien. Bor i Baalbek i Libanon.
Nawal forsørger sin familie ved at arbejde for
forskellige ngo’er. I frivilligcenteret i Baalbek samler
hun energien til at blive ved. “Her føler jeg kærlighed
og tryghed. Alle her har samme status. Vi bliver ikke
behandlet anderledes af hverken de ansatte eller de
libanesiske frivillige i centeret.”
Mahmoud Dalati, 21 år
Kommer fra Zabadani, tæt på Damaskus i Syrien.
Bor i Baalbek i Libanon.
Bor alene i Baalbek. Han flygtede, fordi den syriske
regering krævede, at han trak i uniform. Hans far
er død, hans bror er i Tyskland, og hans mor og to
søstre er taget tilbage til Syrien. “Når jeg kommer i
centeret, er det som at have en familie igen. Jeg har
savnet den følelse.”
Razan Hasham, 18 år
Kommer fra en forstad til Damaskus i Syrien.
Razans storebror havde egentlig forbudt hende at
forlade lejligheden, fordi syrere er udsatte – især
unge syriske kvinder. Til sidst fik hun dog overbevist
sin bror om, at frivilligcenteret var et trygt sted at
opholde sig. “Det er anderledes her. Her er alle lige,
der er ingen diskrimination.”
Amira Hasan, 31 år
Kommer fra en forstad til Damaskus i Syrien.
Amira har i to tilfælde oplevet, at libanesiske mænd
har forsøgt at bortføre og voldtage hende. I dag
holder hun workshops og møder med syriske kvinder
og børn om, hvordan de skal passe på sig selv.
Blandt andet på frivilligcenteret i Baalbek.

Ziad Sharaanek, 28 år
Libaneser bosat i Joub Jannine i Libanon.
Ziad Sharaanek var fra starten opsat på at lære de
syriske flygtninge bedre at kende. Han er uddannet
grafisk designer, men nu drømmer han om at kunne
leve af at hjælpe andre. “På centeret arbejder vi med
sårbare mennesker, og det giver mening for mig.
Socialt arbejde er en vigtig prioritet for mig.”
Zeinab Mohammad, 39 år
Kommer fra Aleppo i Syrien.
Bor i Joub Jannine i Libanon
“Vi lærer nye ting, vi deler vores færdigheder,
vi arbejder sammen med libanesere. Jeg lærer
hele tiden nye ting og giver ting til andre.” Zeinab
Mohammad underviser andre kvinder på centeret i
at strikke. Hun har selv deltaget i livelihood-træning,
hvilket betyder, at hun nu laver suppe og sælger den.
Når håbet giver dig
vingerPå trods af de kaotiske omgivelser og
den konstante uvished om, hvad fremtiden
bringer, er der alligevel syriske flygtninge,
der har overskuddet til at hjælpe andre.
Det gør de bl.a. som frivillige i de centre,
som Mellemfolkeligt Samvirke driver i
Jordan og Libanon.
En af de frivilliges
styrker er, at
de fuldt ud
kan relatere til
deres syriske medborgeres
følelser af afmagt, frygt og
desperation. Derfor kan de,
bedre end nogen andre, forme
deres viden, kompetencer
og omsorg til bæredygtige
byggesten, så selv det mindste
håb om en bedre fremtid får
lov at vokse sig større hos
deres medflygtninge og blive
til konkrete handlingsplaner.
På trods af forhistorier, der
rummer frygtelige minder, er
de frivillige i stand til at fylde
frivilligcentrene med liv og
skabe en oase, der indbyder
andre til at se fremad og
opsøge muligheder. Vores
arbejde består bl.a. i at forene
deres menneskelige kvaliteter
med relevante uddannelser
samt oplæring i, hvordan deres
kapacitet når ud til flest muligt.
Frivilligcentrene i Jordan og
Libanon danner rammerne
for leg, sport, lektiehjælp,
uddannelse, brobygning til de
omkringliggende lokalsamfund,
samtalegrupper, etablering af
mindre virksomheder, oplæring
i rettigheder og meget andet.
Fælles for aktiviteterne er,
at de styrker det enkelte
menneske til at håndtere
situationen, samtidig med at
det ruster dem til i højere grad
at forme deres egen fremtid.
Gennem leg og sport får
de syriske flygtningebørn et
lille lyspunkt i hverdagen og et
vigtigt alternativ til den barske
virkelighed. I samtalegrupperne
får bl.a. forældre muligheden
for at dele deres erfaringer,
bearbejde deres traumer og
dermed bedre muligheder for
at skabe den bedst mulige
opvækst for deres børn. Der
er frivillige, som deler ud af
deres kompetencer gennem
undervisning, så deres
medflygtninge bliver bedre
rustet til at finde jobs og gøre
en forskel for lokalsamfundet.
De frivillige syriske flygtninges
indsats kan ikke blot mærkes
nu, men også i fremtiden,
når de sammen med deres
medflygtninge forhåbentlig får
muligheden for at vende hjem
og deltage i genopbygningen af
det krigshærgede Syrien.
På DE næste sider kan du
møde nogle af de frivillige og
se, hvad deres arbejde betyder
for dem.

Hanin Freha sidder
på gulvet med
benene over kors.
Værelset er yderst
sparsomt indrettet: et lille
spejl på væggen, fem tynde
madrasser langs væggene, en
nøgen sparepære i loftet. På
gulvet ligger slidte og beskidte
persiske tæpper.
Vi er i Baalbek i Libanon,
omkring 15 kilometer fra den
syriske grænse. Hanin Freha
er 17 år og flygtede fra krigen i
Syrien for tre år siden med sin
mor, sin bror og sin søster. Nu
bor de, ligesom tusindvis af
andre syrere, i den mellemstore
libanesiske by.
Hanin hviler hagen i hænderne.
Hanin sammen med sin 13-årige søster i lejligheden i Baalbek.
Hanin har taget ansvaret som eneforsøger på sig med oprejst pande.
Jeg vil
bare være
en pige
17-årige Hanin Freha
mistede sin far under
flugten ud af Syrien.
Nu er hun familiens
eneforsørger og må
gøre sig hård for at klare
tilværelsen på bunden
af det libanesiske
samfund. Men som
frivillig i centeret i
Baalbek har hun fundet
et frirum, hvor hun
kan give slip på det
tunge ansvar og lade
teenagegrinet fylde
kroppen.
Hun skifter mellem forlegne grin
og alvorstunge miner. Alvoren
fylder mest. Det er Hanin, der
forsørger familien nu. Moren er
syg, fortæller hun. Hun vil ikke
komme nærmere ind på, hvad
hun fejler. Søsteren er 13 år,
broren er 14 år, og faren er død.
Det var under flugten fra
bomber og snigskytter i Syrien,
at faren forsvandt. Pludselig
var han væk. Familien brugte
en måned på at lede efter ham
i den by, de var nået til. Men
til sidst måtte de rejse videre.
Først sidste år fik familien
klarhed over farens skæbne.
Hanin Freha husker dagen
ret tydeligt. Søndag den 10.
maj 2015. Det var Mors Dag.
Rundt omkring i bybilledet hang
plakater med teksten: “Gør din
mor glad”.
Den dag så de et billede af
farens lig i fjernsynet. Man
kunne ringe til et nummer,
hvis man mente at kende en
af de døde, der blev vist på
skærmen. Moren ringede og fik
bekræftet mandens dødsfald.
Han var blevet taget til fange
af den syriske regering, som
havde stemplet ham som
terrorist, vist nok fordi han
nægtede at afgive noget af
den gas, han levede af at
distribuere.
Oplysningen gjorde ikke
specielt ondt på Hanin Freha.
Forholdet til faren havde aldrig
været hjerteligt, og han havde
været fængslet i store dele af
hendes barndom.
Men i det øjeblik stod det
klart, at det var hende, der var
ansvarlig for at skaffe penge til
familien. Det kunne ikke være
anderledes. Det ansvar er hårdt
at løfte.
“Det kan være svært at
finde arbejde som en syrisk
flygtningepige. Ofte behandler
de mig dårligt, giver mig ikke
mine penge. Mange har også
indtryk af, at syriske piger er
billige. At man kan betale dem
lidt penge for at være sammen
med dem,” fortæller Hanin
Freha.
Især det sidste er et stort
problem, medgiver hun.
Hun har allerede en stribe
arbejdsgivere bag sig. Og
endnu flere ubehagelige
oplevelser med libanesiske
mænd, der øjner muligheden
for sex med en ung syrisk pige,
der har meget ringe muligheder
for at sige fra.
Hanin Freha vil ikke gå i detaljer
omkring den seksuelle chikane,
hun oplever. Hun nikker mod
sin 13-årige søster, der går
rundt i lejligheden med ører på
stilke. Men historierne fra de
unge syriske kvinder i Baalbek
er mange. Om bortførelser, om
mænd, der tilbyder middag
for sex eller kræver sex for at
udbetale løn.
I dag arbejder hun i en
kageforretning. Det giver
hende omkring 200 dollar om
måneden, præcis nok til at
betale for lejligheden. Og så
får de lidt penge fra UNHCR,
som giver mulighed for at købe
nogle billige madvarer, som
bliver tilberedt i det lille køkken,
der ikke er meget større end et
kosteskab.
Men situationen er skrøbelig.
Familien har ingen muligheder
for at rejse væk fra Baalbek,
fordi de libanesiske
myndigheder har strammet
grebet om de mange syriske
flygtninge i landet. Nu koster
det 200 dollar om året at få
fornyet sin opholdstilladelse.
Og så skal man have en
libanesisk person – en sponsor
– til at garantere for sig.
De krav er næsten umulige
at opfylde for rigtig mange
syriske flygtninge, der kun
akkurat kan få tilværelsen til
at hænge sammen. Derfor er
Hanin Freha og hendes familie
fanget i Baalbek. De opholder
sig illegalt i landet, og hvis de
begiver sig mod andre byer,
bliver de fanget i de mange
checkpoints, der er spredt ud
over det libanesiske vejnet. De
er nødt til at få livet til at hænge
sammen, hvor de er.
Den tilværelse ligger langt
væk fra de drømme, Hanin
Freha havde, da hun boede i en
forstad til Syriens hovedstad,
Damaskus. Da hun stadig
gik i skole og drømte om at
synge, studere performing arts
eller blive ingeniør. Alligevel
er der lyspunkter i hendes
flygtningeliv. De fleste af dem
hænger sammen med det
frivilligcenter, som ligger et par
kilometer fra lejligheden.
Hun arbejder som frivillig på
centeret de fleste formiddage,
inden hun skal på arbejde. Her
er hun, sammen med andre
syrere og enkelte libanesere
og palæstinensere, med til at
lave aktiviteter, der giver lidt
adspredelse og indhold for de
mange flygtninge i området.
“Jeg føler mig som en lille pige,
når jeg er på centeret,” siger
hun med et forlegent grin.
Så falder ansigtet tilbage i
alvorlige folder.
“Den følelse kan jeg ikke have,
når jeg er uden for centeret,
for der er jeg ansvarlig for min
familie. Men når jeg kommer
her, er der mennesker, der er
ældre end mig, som tager sig
af mig, og jeg kan være den lille
pige, jeg har lyst til at være.”
Og Hanin Freha ligner
unægtelig en lille pige, når
hun bevæger sig rundt blandt
de øvrige frivillige i centeret.
Der bliver uddelt spontane
kram i alle retninger og grinet
hjerteligt.
De formiddage er med til at
holde håbet oppe, selvom
fremtiden ser usikker ud.
“Jeg prøver ikke at lade
situationen ødelægge mine
drømme. Jeg vil se hele verden
i grøn, som er farven for fred og
natur. Jeg vil være operasanger.
Og jeg vil lave børneteater, ikke
sådan som man gør det i dag,
men på en måde, der viser
barndommen rigtigt. Jeg vil
sætte et aftryk i verden, så den
er anderledes, når jeg dør, end
da jeg blev født,” siger hun.
Man kunne
ringe til et
nummer,
hvis man
mente at
kende en af
de døde, der
blev vist på
skærmen.
“Jeg føler
mig som en
lille pige,
når jeg er på
centeret,”
siger hun med
et forlegent
grin. Så falder
ansigtet tilbage
i alvorlige
folder.

Krigen i Syrien raser på femte år. Behovet for fred er
enormt. Syriske aktivister fra Trampoline House sender
sammen med aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirke en
solidarisk hilsen til de millioner, der i dag lever på flugt.
I Syrien. I Mellemøsten. I Europa og Danmark.
Foto: Morten Chr. J. Olsen for MS
Peace for Syria

Målet for de
frivillige i
centeret er
at skabe en
positiv for-
skel i lokal-
samfundet,
ikke mindst
for de
tusindvis af
flygtninge,
der kæmper
sig igennem
en tilværelse
i bunden
af det
libanesiske
samfunds-
hierarki.
Luften er fuld af
kindkys, kram
og grin i den
lille gård foran
frivilligcenteret i den
libanesiske by Baalbek. En
gruppe unge kvinder er lige
ankommet, den ene skubbende
på en klapvogn og med sin mor
ved sin side. To unge mænd
sidder på en bænk med armene
om hinandens skuldre.
Det er mandag formiddag, og
de unge frivillige skal planlægge
ugens og månedens aktiviteter.
De fleste er syriske flygtninge,
men der er også libanesere og
palæstinensere iblandt.
Efter lidt tid tager de frivillige
plads i et højloftet lokale. En lille
baby sidder med i rundkredsen
og modtager smil fra kvinderne
omkring sig. Lokalet er fyldt
med små vidnesbyrd om den
kreative ånd, der hersker i det
lille center. Der er lamper lavet
af plasticskeer og papkrus,
og gamle bildæk med puder,
der er betrukket med stof fra
lærredssække.
Hassan Tabikh, som er daglig
leder af centeret, står ved et
flipchart i den ene ende af
lokalet og styrer samtalen.
Målet for de frivillige i centeret
er at skabe en positiv forskel
i lokalsamfundet, ikke mindst
Her bliver den
hårde virkelighed
sat på pause
Tilværelsen er hård, og fremtiden uvis for syriske flygtninge i Libanon.
På centrene i byerne Baalbek og Joub Jannine finder frivillige syrere
et trygt helle og et frugtbart fællesskab i arbejdet for at forbedre
forholdene for andre syriske flygtninge.
for de tusindvis af flygtninge,
der kæmper sig igennem en
tilværelse i bunden af det
libanesiske samfundshierarki.
De unge syrere kan alle fortælle
historier om, hvordan de
bliver snydt af arbejdsgivere
og udlejere eller seksuelt
chikaneret. De har meget ringe
muligheder for at sige fra. Og
de har ingen andre muligheder
end at blive i byen. Hvis man
skal bevæge sig rundt i landet,
skal man nemlig have en
opdateret opholdstilladelse –
og det kræver 200 dollar og en
garanti fra en libaneser.
Møderne i centeret bliver til
teater for børn, poesiaftener,
undervisning i førstehjælp og
rigtig meget andet.
Efter noget tid deler gruppen
af frivillige sig ind i tre grupper.
Der bliver brainstormet med
afsæt i månedens tema: kvinder
og børn. Og idéer bliver fældet
ned med kunstfærdig arabisk
skrift. En fodboldturnering for
kvinder på byens stadion er
under opsejling. En gruppe
vil gå på gaden og snakke
kønsroller med helt almindelige
mennesker.
Bagefter er der fælles rengøring
både ude og inde. Luften er
varm og fuld af energi.
I frivilligcentrenes trygge rammer omgås
syrere, libanesere og palæstinensere i
alle aldre hinanden. Selvom undervis-
ningen fylder meget, er der selvfølgelig
altid plads til at være der for de mindste.
Hassan Tabikh er leder i frivilligcenteret i Baalbek, og tager selv aktivt del i den daglige undervisning.

Jeg forlod mit
barndomshjem i
Homs, nogle år
før krigen brød
ud, og flyttede til Damaskus
for at følge min drøm om at
blive journalist. Livet var godt.
Jeg arbejdede freelance for
forskellige aviser og tjente
penge nok. Mange syntes, det
var usædvanligt for en ung
kvinde at bo alene i Syrien, men
mine forældre bakkede mig op
og støttede mig i at få gang i
en god karriere med et arbejde,
jeg elskede.
Så, i juni 2012, ændrede
tingene sig. I starten var det
ikke-voldelige protester, men
tingene udviklede sig hurtigt.
Homs kom under belejring, og
min mor og far var spærret inde
i familiens hus uden mulighed
for at flygte væk. Almindelige
mennesker blev nådesløst
dræbt, og det var farligt for
enhver bare at gå ud ad
hoveddøren.
Jeg kan huske, jeg ringede
til mine forældre så tit, jeg
kunne. Heldigvis overlevede
de massakren, og efter nogle
dage fik de to timer til at pakke
alle deres ejendele og forlade
byen. Jeg måtte bønfalde min
mor om at huske at tage pas
og alle officielle dokumenter
Mine
forældre
fortalte mig,
hvad der var
sket med
vores hus i
mellemtiden.
En bombe-
sprængning
havde revet
taget af
huset. Og
der var
skudhuller
igennem
væggene
ind i dag-
ligstuen, hvor
alle familie-
portrætterne
hænger.
Det sidste,
han skrev
til mig, var
“Pas godt
på dig selv.”
Jeg er en af
de heldige få
Milla Edmouni rejste fra Syrien for tre år siden og efterlod sine forældre, sine søskende
og sine venner. Nu arbejder hun som informationsmedarbejder for ActionAid i Jordan og
hjælper andre syrere med at klare livet som flygtning.
med sig, for hun var overbevist
om, at urolighederne ville være
ovre efter få dage, og at de
ville vende tilbage igen. Men
der kom til at gå tre år, før
mine forældre kunne vende
tilbage til vores families hus
igen. De flyttede til Tartous –
som på det tidspunkt var en
relativt sikker del af Syrien.
Men urolighederne fortsatte i
Homs, og der var kun nogle få
dage i 2015, hvor de kunne tage
tilbage i få timer for at hente
nogle få personlige ting i huset.
Mine forældre fortalte mig,
hvad der var sket med
vores hus i mellemtiden. En
bombesprængning havde
revet taget af huset. Og der var
skudhuller igennem væggene
ind i dagligstuen, hvor alle
familieportrætterne hænger.
Kort efter at mine forældre
forlod Homs, gik det op for
mig, at det heller ikke længere
var sikkert for mig at blive i
Damaskus. Jeg pakkede mine
ejendele og flyttede til Amman
i Jordan, hvor jeg var heldig at
møde min nuværende mand og
få arbejdstilladelse.
Men mange andre syrere kom
for sent ud af Syrien. Som
min ven Mohammad fra Deir
Alzoul. Jeg mødte ham på en
konference for unge ledere. Han
drømte om en bedre fremtid
og håbede at gøre Syrien mere
demokratisk. Mohammad blev
skudt i sin hjemby for øjnene
af sin familie. Jeg kan huske, vi
skrev sammen på Facebook,
dagen før han døde.
Det sidste, han skrev til mig, var
“Pas godt på dig selv.”
Det er umuligt for mig at
beskrive, hvordan det føles
at efterlade sin familie og
sine venner. Hver eneste dag
gennemsøger jeg internettet for
at finde ud af, hvor det seneste
bombeangreb har været, og
håber bare på, at dem, jeg
kender, stadig er i live. Mange,
inklusive mine forældre, har
simpelthen ikke penge til at slå
sig ned et nyt sted og starte et
helt nyt liv op.
Millas forhenværende hjem i Homs
i Syrien. Billedet har Milla selv
taget, inden hun flygtede.
Jeg finder trøst i det arbejde,
jeg laver nu med ActionAid i
Jordan, hvor jeg hjælper andre
syrere.
ActionAid har hjulpet mange
syriske flygtninge med
varmeapparater, tæpper og tøj
og med psykosocial støtte, som
mange virkelig har brug for.
Lige nu er vi i gang med at åbne
flere frivilligcentre i både Jordan
og Libanon, som skal drives
af de lokale og af flygtninge i
samarbejde.
Jeg opfatter mig selv
som en af de heldige få. De
fleste syrere, som lever i
nabolandene, kan ikke opnå
arbejdstilladelse og løber
hurtigt tør for den opsparing,
de har haft med sig fra Syrien.
De har intet andet valg end
at tage en af de såkaldte
“dødsbåde” til Europa, hvor de
i det mindste har en eller anden
chance for at få et arbejde og
tage sig af familien.
Jeg har set mange af mine
venner tage rejsen i håb om
et bedre liv. De ønskede
ikke at forlade Syrien, og de
ønskede helt sikkert ikke at
lægge deres liv i hænderne på
menneskesmuglere, men for
mange er det den sidste og
eneste mulighed, de har.

frivilligcentre fyldes dagligt
med smil, liv og nærvær,
og for en stund får den
kaotiske situation lov at
træde i baggrunden.
Her er plads
til alle

Livet er smertefuldt
for de børn og
unge, som er
flygtet fra den
syriske borgerkrig. I byen
Zarqa i Jordan, hvor mange
af flygtningene lever nu, har
mange af dem symptomer
på posttraumatisk stress.
Børnene kan ikke sove, de har
voldsomme anfald af raseri
og gråd og tisser i sengen.
Samtidig går næsten hvert
tredje barn i skolealderen ikke
i skole, blandt andet fordi
det jordanske system ikke
kan følge med den enorme
flygtningestrøm. Børnene
og de unge mangler et fast
og trygt holdepunkt i en
kaotisk og rodløs hverdag.
Og forældrene, der i mange
tilfælde selv er traumatiserede,
har ikke længere kræfterne eller
værktøjerne til at opfylde deres
børns mest basale behov. Hvis
vi ikke fortsætter indsatsen for
disse børn, vil konsekvenserne
på langt sigt række langt ud
over det enkelte barns velvære.
En halv million kroner
fra Erik Thunes Legat har sat
deres tydelige aftryk gennem
positive tiltag for syriske
børn og unge. Unge frivillige
blandt de syriske flygtninge er
blevet uddannet til at skabe
aktiviteter – såsom sport,
dukketeater, kunst og musik
– for deres medflygtninge.
Både forældre og lærere fra
fire omkringliggende skoler
150børn har indtil videre deltaget i syv kurser om børns
rettigheder og lært, hvordan de bruger dem til at beskytte
både sig selv og andre. Flere af børnene har allerede vist,
at de er i stand til at identificere, når de eller deres venner
oplever brud på deres rettigheder.
183syriske og jordanske børn har deltaget i
psykosociale aktiviteter, hvor de, i rolige og trygge rammer,
har fået mulighed for at udtrykke deres følelser. Efterfølgende
har langt størstedelen af børnene vist tydelige fremskridt i
måden, de udtrykker deres behov.
200 lærere og forældre har fået undervisning i,
hvordan de bedst muligt imødekommer og håndterer
børnenes behov. Deltagerne har selv taget initiativet til
at oprette grupper, hvor de deler erfaringer og finder
løsninger på fælles problemer.
60unge syrere og jordanere arbejder frivilligt med at give
de mange børn et frirum, hvor de for en stund kan glemme
krigens rædsler og mærke barndommen igen. Næsten 600
børn har allerede haft glæde af at deltage i sport, leg, teater,
spil og meget mere.
Unge syrere giver
flygtningebørn
Mellemfolkeligt Samvirke har været med til at gennemføre uddannelser for unge syriske frivillige, der nu gør en
dedikeret indsats for at hjælpe andre flygtninge. En halv million kroner fra Erik Thunes Legat er blevet investeret i
at sikre flygtede syriske børn og unge et bedre liv, hvor der er plads til den barndom, de er blevet frarøvet. barndommen
tilbage
er blevet undervist i, hvordan
de bedst muligt håndterer
børnenes behov. Formålet er at
skabe et kreativt frirum og en
platform for samvær og dialog,
hvor børnene og de unge
kan udtrykke de voldsomme
oplevelser, følelser, tanker og
afsavn, der ofte opstår, når
man som flygtning ikke længere
selv er herre over sit eget liv.
Og resultaterne er allerede
tydelige – ikke bare blandt
de direkte involverede, men
også hos deres venner, familie,
klassekammerater og lærere.
Erik Thunes Legat har
haft et ønske om at hjælpe
de nødstedte syriske børn
og unge, der som flygtninge
befinder sig i Jordan under
dårlige forhold. “Det er
afgørende for legatet at
støtte en helt konkret indsats,
og derfor har legatet valgt
projekt i det særligt belastede
Zarqa-område, fordi det er
et veludformet og løfterigt
projekt, og fordi legatet har tillid
til MS’ professionalisme som
projektansvarlig i en vanskelig
sammenhæng,” siger Christian
Thunes, bestyrelsesformand i
legatet.
Følelsen af at måtte gøre noget
er de unge syriske frivilliges
drivkraft – for mange er det
blevet en dedikation. Men
det er en svær opgave for
de frivillige at have med de
traumatiserede børn og unge at
gøre, og deres erfaringer med
at planlægge og gennemføre
aktiviteter er begrænsede.
Støtten fra Erik Thunes Legat
har været med til at give
dem en uddannelse, hvor
de har opnået psykosociale
kompetencer og er blevet
klædt på til de udfordringer, de
løbende vil møde. Og projektet
viser allerede tydelige tegn på
bæredygtighed. Deltagerne
har selv taget initiativer til
månedlige møder blandt
forældre og lærere, flere af
forældrene mødes jævnligt
og udveksler erfaringer, og de
unge frivillige fortsætter med at
gøre deres til, at børnene får lov
at være børn og opleve følelsen
af velvære trods de kaotiske
omgivelser.
Ud over de
børn, unge
og voksne,
der har været
direkte
involveret i
projektet,
har mere
end 4.000
elever på de
involverede
skoler samt
børnenes
familier og
venner haft
glæde af
aktiviteterne
og det øgede
fokus på
børns
rettigheder.

Mellemfolkeligt Samvirke
Støt vores arbejde
for verdens fattigste
www.ms.dk/nytter
Følg
– og se flere resultater
Mellemfolkeligt Samvirkewww.ms.dk
MellemfolkeligtSamvirke@ActionAidDK

DetNytter

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to DetNytter

Similar to DetNytter (6)

DetNytter