Webhistorie Og Webanalyse 1 Pbl

1,121 views

Published on

Niels Brügger: "Webhistorie og webanalyse — med dr.dks historie 1996-2006 som eksempel", del 1, Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, Onsdagsforelæsning, 24. februar 2010, 14.15-16.00

Published in: Education, Travel
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,121
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
8
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Webhistorie Og Webanalyse 1 Pbl

  1. 1. Webhistorie og webanalyse — med dr.dks historie 1996-2006 som eksempel
  2. 2. Kort om mig
  3. 3. Archiving Websites: General Considerations and Strategies , the Centre for Internet Research, Aarhus, 2005 Web History (ed.), Peter Lang, New York, in press, udkommer februar 2010 — samt diverse artikler og papers Kort om mig
  4. 4. Før pause 1. Webhistorie — introduktion til et nyt forskningsfelt 2. dr.dks historie 1996-2006 — kort om projektet 3. Webhistorie — et analytisk grid 4. dr.dks historie 1996-2006 5. Webhistoriske hjælpemidler Efter pause dr.dks delnetsteder — forslag til en typologi Tendenser i dr.dks historie 1994-2006 Skitse til brugerinvolveringens historie Dagens program
  5. 5. Web har bredt sig eksplosivt Web er blevet internettets gravitationspunkt Web har allerede nu en lang historie Webhistorie nødvendig for at forstå samtidens og fremtidens web "Introduction", Web History , Peter Lang 2010 1. Webhistorie — introduktion til et nyt forskningsfelt
  6. 6. Hvordan forstå Web? Hvordan forstå Historie? 1. Webhistorie — introduktion til et nyt forskningsfelt
  7. 7. Web? The web is simply understood as a sub-domain of the internet — the variety of internet activities based on the use of the http protocol, the html mark-up language, and the URL resource locator (and their historical transformations) as well as the various internet phenomena which can be 'nested' in the web (for instance, other protocols and languages, specific applications and plug-ins, and the like). 1. Webhistorie — introduktion til et nyt forskningsfelt
  8. 8. <ul><li>Web strata: </li></ul><ul><li>webelement </li></ul><ul><li>webside </li></ul><ul><li>website </li></ul><ul><li>websfære </li></ul><ul><li>web </li></ul>Webelement 1. Webhistorie — introduktion til et nyt forskningsfelt
  9. 9. 1. Webhistorie — introduktion til et nyt forskningsfelt Webside
  10. 10. 1. Webhistorie — introduktion til et nyt forskningsfelt Website Website Web page Web element
  11. 11. Website Web page Web element Web sphere 1. Webhistorie — introduktion til et nyt forskningsfelt Websfære
  12. 12. The web 1. Webhistorie — introduktion til et nyt forskningsfelt Web
  13. 13. The web Website Web page Web element Web sphere 1. Webhistorie — introduktion til et nyt forskningsfelt
  14. 14. 1. Webhistorie — introduktion til et nyt forskningsfelt Historie?
  15. 15. The past refers to the traces which human as well as non-human activities and events have left behind; History , on the other hand, is the scholarly reconstruction of these activities and events on the basis of a careful and critical evaluation of the available traces. The past is just there, and to us — in the present — it often appears as nothing but a meaningless, accidental, and confused mass of traces which the historian must piece together in a coherent narrative about the past. 1. Webhistorie — introduktion til et nyt forskningsfelt Historie — fortid og historie
  16. 16. First , the story can set out to tell us what happened, what existed, what changed, and when . Second , the historian can set out to tell a story about why things happened, existed, or changed — and who/what made this happen. Third , and finally, the historian can use his history to relate the past to the present and the future, answering questions such as, “What can we use historical study for today?” And, “To what extent can we use history to understand the present and anticipate the future?” 1. Webhistorie — introduktion til et nyt forskningsfelt Historie — historiografiens spørgsmål
  17. 17. &quot; Website History: An Analytical Grid &quot;, Web History , Peter Lang 2010 Tidligere udgave: &quot;Website History: An Analytical Grid&quot;. Center for Internetforskning, Aarhus Universitet, konference med titlen 'Web_site Histories — Theories, Methods, Analysis'. År hus: 39 sider, 2008 Generel medieteoretisk tilgang: &quot;Theoretical Reflections on Media and Media History&quot;. In: Media History. Theories, Methods, Analysis. Br ügg er, N.; Kolstrup, S. (red.). Aarhus Universitetsforlag, År hus: 33-66, 2002 2. dr.dks historie 1996-2006 — om projektet
  18. 18. Overordnet mål at udarbejde en historisk afhandling, der beskriver og analyserer dr.dk's udvikling fra 1996 til 2006 — en 'gammeldags' doktordisputats <ul><li>startet juli 2007. </li></ul><ul><li>støttes af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation 2007-10 </li></ul><ul><li>opbygningen af projektets netsted mm. støttes af forskningsfokusområdet Videnssamfundet, Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet </li></ul>2. dr.dks historie 1996-2006 — om projektet
  19. 19. Hvilke drivkræfter ligger bag skabelsen og udviklingen af netstedet dr.dk fra 1996 til 2006, og hvilke konsekvenser får det for netstedet? Hvilke teoretiske og metodiske nyudviklinger er påkrævet for at kunne analysere dr.dk? 2. dr.dks historie 1996-2006 — om projektet Status: 1) indsamling af kilder (adgangsproblemer, tidskrævende) 2) teoretisk/metodiske diskussioner (papers og artikler) 3) bladren i kilder fra den første periode, 1994-1996 (artikel) 4) igang med gennemlæsning af samtlige de kilder, jeg har fået fremskaffet
  20. 20. 1) At formulere et overordnet teoretisk rammeværk til at skrive websitehistorie. 2) At teste dets mulige analytiske produktivitet i en lille analyse af dr.dks forhistorie marts-december 1994 — dvs. rundt regnet to år før dr.dk åbner (5. januar 1996). 3. Webhistorie — et analytisk grid
  21. 21. 3. Webhistorie — et analytisk grid Sender Medium Text Receiver Context, macro Context, micro
  22. 22. De medievidenskabelige genstande artikulerer sig i de tilgængelige kilder som en række elementer , hvorimellem der kan gøre sig forskellige relationer gældende, og helheden af elementer og relationer udgør en strategisk situation på et givet tidspunkt. 3. Webhistorie — et analytisk grid Sender Medium Text Receiver Context, macro Context, micro
  23. 23. The configuration of elements, actors and driving forces as well as their relations constitute and are constituted by a network which can be considered a strategic situation. And the aim of the website analysis is to map and explain this strategic situation to determine the forces that drive the creation and development of the website in question. 3. Webhistorie — et analytisk grid Sender Medium Text Receiver Context, macro Context, micro Sender Medium Text Receiver Context, macro Context, micro
  24. 24. 4. dr.dks historie 1996-2006 Et analyseeksempel: dr.dks forhistorie marts-december 1994
  25. 25. 4. dr.dks historie 1996-2006 Pressemeddelelse, udsendt dec. 1995 DRs bestyrelsesformand Finn Aaberg åbner DR Online 5. januar 1996 ved et arrangement i TV-byen. Den oprindelige billedtekst lyder: &quot;Efter at have forbundet DR og Internettet surfede bestyrelsesformand Finn Aaberg rundt på DR Online og fandt bl.a. bestyrelsens egen side&quot; DRåben , 12. januar 1996, p. 7
  26. 26. DR Online, 10. januar 1996 (The Internet archive, arkiveret 9. feb. 1997) DR Online, november 1995 (fotokopi) Hvad var gået forud? Vi skal næsten to år tilbage 4. dr.dks historie 1996-2006
  27. 27. De første impulser — uden for DR Radioprogrammerne skal downloades. Et radioprogram på en halv times tid fylder 15MB, dvs. omkring 10 almindelige disketter!, samt vil tage meget, meget lang tid over et modem; det er stadig billigere på dette tidspunkt at sende radioprogrammerne som casettebånd med posten. &quot;Selvom en dansk 'cyberstation'skulle dukke op, skal man altså næppe regne med at kunne sætte sig ved sin computer derhjemme, drikke en kop te og tænde for den interaktive 'on line' 'cyber'-radio. Foreløbig.&quot; Artikel i Emil : ”Internet radio”, april 1994, Kenneth Hansen, stud.mag. i dansk og informatik, KU De første impulser kommer ikke (alene ) fra DR selv. De kommer fra personer dels uden for DR, dels på kanten af og i DR. 4. dr.dks historie 1996-2006
  28. 28. Preambel på første side: &quot;I forlængelse af udviklingen indenfor computermedieret kommunikation kan DR mere aktivt tage del i struktureringen af fremtidens computermedierede offentlighed. I denne projektbeskrivelse skitseres en række forslag til mulige initiativer.&quot;, 1 4. dr.dks historie 1996-2006
  29. 29. De første impulser — på kanten af og i DR Det starter med et emailbehov, i personkredsen omkring Harddisken. Casper Maarbjerg har åbenbart domænenavnet dr.dk samt en emailadresse herpå. Han skriver i email til DKUUG (Danish Unix User Group) med forespørgsel om priser mm. for oprettelse af webserver: &quot;Der er nu efterhånden ved at være nogle stykker her som ved hvad email er, og efter at radioprogrammet 'Harddisken' (P1 søndag 16-18) har haft en alias hos mig siden marts, pegende på en privat postboks hos Uni-C, har de konstateret at de får meget mere email end snailmail :-) De er nu ved at være modne til at etablere en www-server og prøver i øjeblikket at rejse nogle midler til dette.&quot;. Harddisken har altså siden marts 1994 haft en emailadresse. 4. dr.dks historie 1996-2006
  30. 30. Harddisken rykker... Emailbehovet gøres der en del ud af, der står bl.a.: &quot;Harddisken har siden starten haft et ugentligt indslag med overskriften 'Nyt fra nettet', hvor vi omtaler stort og småt hentet fra de globale computernet. Researchen har fungeret sådan, at en freelance-medarbejder, Peter Hesseldahl, har benyttet sin private internet adgang til at koble sig på nettet. Via den samme private internet opkobling har vi desuden haft en elektronisk postadresse, som vi har opfordret lytterne til at skrive til os på. Der kommer i øjeblikket 3-5 breve om ugen elektronisk, hvilket overstiger antallet af almindelige breve til os. Oprettelsen af vores elektroniske postadresse er sket ad kringlede veje. En tekniker i TV-byen, Casper Maarbjerg, har oprettet en primitiv server på eget initiativ. Serveren hedder 'dr.dk'. Casper Maarbjerg henvendte sig til Harddisken, da han havde fået en række elektroniske breve stilet til Harddisken, idet lytterne havde antaget, at vi havde en e-post adresse. Vi fik en aftale med Maarbjerg om at oprette en officiel adresse på hans server, men da Harddiskredaktionen ikke selv havde internet adgang, blev posten automatisk videresendt til Peter Hesseldahls e-post adresse&quot;, 1-2. Ny teknik er et hovedemne for Harddisken, hvorfor de har brug for at have adgang til det, de taler om og kunne afprøve det. 4. dr.dks historie 1996-2006
  31. 31. Nogle måneder senere, et andet sted i huset... — en noget anden historie... Der refereres indledningsvis til direktionens oplæg til DR 1995-2005, og de punkter der ifølge dette skal arbejdes med. I forlængelse heraf hævdes det, at &quot;et af midlerne til efterlevelse af disse punkter er at give DR TV's medarbejdere bedre muligheder for en hurtig og dækkende research og dermed for forøgelse af udsendelsernes kvantitet og kvalitet. Anvendelse af computernetværk på en økonomisk forsvarlig måde vil være et udslagsgivende supplement til de traditionelle informationskilder som aviser, tidsskrifter og personkontakt. Formålet med projekt INTERNET er at igangsætte og understøtte brug af computernetværk i DR TV.&quot;, 1 Der refereres i indledningen til, at TV-U har taget initiativ til en koordineret indsats omkring DRs brug af internet som elektronisk informationskilde. Opgaven hævdes at være initieret af bl.a. TV-AS. Den er siden blevet til et fællesinitiativ for TV-U, TV-IT og TV-ARC. Dette nævnes at være blevet nævnt på TV-ledelsens møde d. 6. sept. 4. dr.dks historie 1996-2006
  32. 32. Harddisken igen... Første DR-dokument, hvor www diskuteres indgående. &quot;En overbygning på internet er World-Wide-Web (WWW) , et netværk, hvor man kan overføre billeder og lyd fra hele verden. Flere store udenlandske medier befinder sig på WWW, blandt andet The Economist, The Times og MTV”. &quot;De har hver deres HOMEPAGE , en slags opslagsværk i deres medie, hvor kunderne kan bladre i artikler, se billeder, diskutere verdensproblemer og komme med forslag til indhold og form. For at kunne kommunikere med og se på disse HOMEPAGES kræver det at man er i besiddelse af en computer, et modem og en Internetforbindelse af høj kvalitet.” &quot;En anden måde at lave computerkommunikation på, er ved at oprette et såkaldt BBS, Bulletin Board System, en elektronisk opslagstavle, der kan kaldes op via modem og som IKKE kræver Internet-forbindelse&quot; &quot;Når DR i løbet af 95 får oprettet en World Wide Web server på Internet, vil der således være mulighed for at give lyttere og seere med MODEMS og INTERNET-adgang ekstra service i forhold til hvad de får i dag. Dialog og kommunikation mellem lytter/seer og DR vil også kunne blive mærkbart bedre.&quot; 4. dr.dks historie 1996-2006
  33. 33. Sammenfattende, perioden marts-november 1994 <ul><li>Der er to primære drivkræfter på banen: </li></ul><ul><li>Harddisken </li></ul><ul><li>Projekt Internet (TV-U, TV-IT, TV-ARC) </li></ul>De er begge to drivkræfter, men har hver især meget forskelligt ’drive’ Harddisken har et behov , der skal opfyldes , mens DR-TV-folkene overtager en række visioner, der skal udfyldes . Radio/R-ARC er funderet i praktiske erfaringer med de mange nye ting, og har masser af konkrete bud på indhold/navigation. (senere ’eksterne del’) TV/TV-ARC er research- og visionsfunderet. (senere ’interne del’) 4. dr.dks historie 1996-2006
  34. 34. Projekt Internet Harddisken TV tekniker Medilovgivning (public service) Rivaliserende broadcaster (TV2) Kenneth Hansen Strategipapiret DR 1995-2005 TV ledelse TV-U, TV-IT, TV-ARC Mediatorprojektet Radio ledelse Lyttere WWW BBS Internet start-up firma
  35. 35. Hvad der herefter skete frem til 5. januar 1996 <ul><li>internetprojektet institutionaliseres som et udviklingsprojekt </li></ul><ul><li>Christian Schade ansættes som projektleder og turnerer rundt i DR med 'internettet' (1995) </li></ul><ul><li>der nedsættes en styregruppe </li></ul><ul><li>TV tager mere og mere over (Christian Schade tilknyttes TV) </li></ul>4. dr.dks historie 1996-2006
  36. 36. 4. dr.dks historie 1996-2006 ... og i samme periode breder kendskabet til internettet sig... ... og adresseringsstandarden er X.400. Tele Danmarks e-post hotline: X.400: O=tele-danmark/S=adresse-oplysning/A=dk400/C=dk Tele Danmark udgiver i 1995 Telepakken... ... og emailadresser kommer i 'telefonbøger' (Tele Danmark, maj 1995)...
  37. 37. 4. dr.dks historie 1996-2006 ... og internettet er også emnet i flere og flere radioprogrammer, og også tv begynder at interessere sig for det. Første gang internettet er emne for en tv-udsendelse er ungdomsmagasinet Transit (oktober 1995), og to måneder senere er internettet emne i prime time: TV-Avisen på DR1, søndag d. 11. december 1995. Men internettet er stadig meget mærkeligt — og kompliceret... Transit, DR1, 5. oktober 1995, 22.05-22.35
  38. 38. Tid og penge... Hvilken ugedag var 5. januar 1996? Bauers kalender: http://www.morchslaegt.dk/bauers/bauer.htm Hvor meget var 2.000 kr. i 1995? Danmarks Statistiks prisberegner http://www.dst.dk/Statistik/nogletal/seneste/Indkomst/Priser/Prisberegner.aspx 5. Webhistoriske hjælpemidler drdk.dk... Tidslinjer Registrant Wiki
  39. 39. Spørgsmål? Kommentarer? Pause?

×