Rapport (2006) af Ragnhildur Gunnarsdóttir - Arktisk Teknologi - DTU BYG - Danmarks Tekniske Universitetet

1. 1. Indledning 1.1. Problemformulering
Alternative løsninger til spildevandsrensning i
Grønland
Kildesorterende toiletsystemer uden vandskyl
Arktisk Teknologi 11422 F06
Afleveret 1. december 2006
Navn: Ragnhildur Gunnarsdóttir (s050516)
Vejleder: Arne Villumsen
Side 1 af 97

2. 1. Indledning 1.1. Problemformulering
Side 2 af 97

3. 1. Indledning 1.1. Problemformulering
Forord
Denne rapport er skrevet på baggrund af feltarbejde i Sisimiut i forbindelse med kurset Arktisk
Teknologi 11422 F06 ved BYG.DTU. Kurset er forløbet over perioden 2. januar til 1. december
2006 og feltarbejde i Sisimiut, Vest Grønland har fundet sted i perioden 31. juli til 21. august
2006.
Kilder i projektet angives på den måde, at forfatterens efternavn skrives først og derefter
udgivelsesår, for eksempel:
[Nielsen, 1998]
I to tilfælde har det ikke været muligt at finde årstal for udgivelse, og her angives kun
forfatterens efternavn, for eksempel:
[Nielsen]
Kilder fra Internettet angives på følgende måde:
[Internet 1, 2, 3...],
hvor numrene henviser til referencelisten, hvor hjemmesidens navn og dato for besøg på
vedkommende side findes.
Billeder taget under feltarbejde i Sisimiut 31. juli-21. august 2006, får kilden [RG, 2006].
I forbindelse med projektet ønskes at takke familien i Sisimiut som har deltaget i forsøget,
Aqqa Peter Lyberth og Clara Olsen samt deres datter, for grundigt udarbejdet logbog over
bruger- og driftserfaringer og ikke mindst for tålmodighed på trods af nogle driftsproblemer de
første måneder af forsøget. Desuden en stor tak til min vejleder, Arne Villumsen, for god og
inspirerende vejledning. Til sidst ønskes at takke de følgende for hjælp:
• Arne Backlund, A & B Backlund ApS
• Hans Henrichsen, Bygge- og Anlægsskolen
• Jørgen Løgstrup, cand.agro. og direktør hos Transform-Danish Rootzone
• Poul Linnert Christiansen
• Klaus Myndal
• Lone Kristensen, Teknisk forvaltning, Sisimiut Kommune
• Malene C. Nielsen, Teknisk forvaltning, Sisimiut Kommune
• Mikkel Goul, leder af Albatros Travels afdeling i Sisimiut
• Polar Entreprise
Side 3 af 97

4. 1. Indledning 1.1. Problemformulering
Resumé
Spildevand i grønlandske byer og bygder ledes urenset til recipienterne hvilket kan udgøre et
miljømæssigt såvel som et sundhedsmæssigt problem for befolkningen. Traditionel
spildevandsrensning kan være en vanskelig sag grundet geologi, klima og bosætningsmønster i
Grønland. Derfor er alternative metoder nødvendige, hvor mere enkle og mindre
omkostningsfulde løsninger benyttes. Til dette formål er der i Sisimiut blevet opført tre
pilotanlæg til spildevandsrensning hvor to af dem bygger på nedsivning og det tredje på
mikrobiologisk rensning. En fjerde mulighed, som i dette projekt ønskes undersøgt, er
kildesorterende toiletsystemer uden vandskyl. Projektets formål er at undersøge muligheden
for brugen af kildesorterende toiletsystemer uden vandskyl i Grønland, samt muligheder for at
behandle restprodukterne, såsom ved kompostering, så der til sidst fås nogle uskadelige
slutprodukter. Da det ikke var muligt at lave analyser på kompostmateriale fra Sisimiut består
projektet dels af et litteraturstudium, hvor forsøg fra Danmark og andre steder indenfor dette
område, og resultater heraf, bliver gennemgået. Desuden gennemgås de bruger- og
driftserfaringer som de første måneder af forsøget i Sisimiut har resulteret i. Til sidst i
rapporten bliver der fremlagt løsningsforslag til både byer, bygder og hytter i Grønland.
Resultater fra tidligere forsøg, udført i Danmark og andre steder, viser blandt andet at
temperaturer i kompostmateriale ofte følger de ydre temperaturer, men at det alligevel er
muligt at opnå en reduktion i både volumen og mikroorganismer, ved kompostering over
længere tid. Det har ligeledes været vist at det er muligt at opnå en forholdsvis god reduktion
af sygdomsfremkaldende mikroorganismer ved kompostering under kolde betingelser, og at
delvis nedfrysning muligvis kan medvirke til reduktion af de mikrobielle indikatorer.
Der har været lavet en undersøgelse i Danmark på urin som havde det til formål, at fastlægge
den mikrobiologiske kvalitet af opsamlet og lagret urin fra separationstoiletter for at kunne
fastlægge en eventuel risici ved at bruge urin som gødning. Ud fra den blev det vurderet at
lagret urin brugt som gødning udgør en yderst ringe risiko for bakterielt betingede mavetarm-
infektioner hos både dyr og mennesker, både når urin håndteres og når afgrøder gødet med
urin spises.
Brugerundersøgelse hos den familie som har deltaget i forsøget i Sisimiut, viser at familiens
oplevelse af det nye toiletsystem, generelt har været positiv selvom der de første måneder af
forsøget har opstået nogle driftsproblemer. Familien er glad for systemet, især da de føler en
stor forbedring fra det tidligere toiletsystem, som var et tørkloset, hvor den tidligere lugtgener
på badeværelset nu er væk og desuden føler at de nu har fået et langt mere hygiejnisk system.
Dog har familien oplevet lugtgener fra kompostbeholderen i haven, især efter at et nyt trug i
kompostbeholderen blev taget i brug. Der arbejdedes på en løsning på dette i slutningen af
november da denne rapport skulle afleveres.
Side 4 af 97

5. 1. Indledning 1.1. Problemformulering
Abstract
Wastewater in Greenlandic towns and villages is not treated before discharged to recipients,
which can cause environmental problems and health problems for the population. Traditional
wastewater treatment can be difficult in Greenland because of the geology, climate and the
settlement pattern. Alternative treatment-methods which are simpler and less expensive are
therefore needed. Therefore, three pilot plants to treat wastewater have been established in
Sisimiut. To of them are based on the principle of infiltration and the third one on
microbiological treatment. Another possibility, which will be examined in this project, is the
usage of separation toilets without water flush. The purpose of the project is to examine the
possibility of using separation toilets without water flush in Greenland, and also to examine the
possibility of treating the waste products by for instance composting, to get some harmless
final products. Since it wasn’t possible to do analysis on the composting material from Sisimiut,
the project consists of a literature study where tests in this field from Denmark and other
places, and their results will be discussed. The usage- and the operational experience from the
first months of the project in Sisimiut, will be discussed. At last some suggestions to solutions
for towns, villages and tourist cabins will be discussed.
Results from tests made in Denmark and other places, show that temperatures in composting
material mostly follow the outside temperature but even so that it is possible to obtain both
volume reduction and reduction in microorganisms, by composting over a long time. It has also
been shown that it is possible to obtain a relatively good reduction in disease-causing
microorganisms by composting in cold environment, and that partial freezing of the compost
material can possibly participate in reducing the microbiological indicators.
An examination on urine has been performed in Denmark. The purpose of the examination was
to decide the microbiological quality of collected and matured urine from separation toilets, to
be able to decide the risk of using urine as a fertilizer. It was evaluated that the usage of
matured urine as a fertilizer, contains little risk of infections caused by gastrointestinal
bacteria, for animals and humans, both when handling the urine and when vegetables fertilized
with urine, are eaten.
The examination of the usage of the test-toilet in Sisimiut has shown, that the family that
participates in the test, is generally happy about the new toilet-system even though there have
been some operational problems the first months of the project. The family is happy about the
system, especially because they think that it is a big improvement from the toilet-system that
they had before, which was a toilet with a plastic bag for the waste. They say that the bad
smell that they had problems with before, is now gone and they feel that they have gotten at
much more hygienic toilet-system.
However, the family has experienced some smell from the composting tank in their garden,
especially after they got a new tray to put into the tank. In the end of November when this
report was to be delivered, a solution to this problem was to be worked on.
Side 5 af 97

6. 1. Indledning 1.1. Problemformulering
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1. INDLEDNING..................................................................................... 9
1.1. PROBLEMFORMULERING 10
KAPITEL 2. SPILDEVANDSRENSNING I GRØNLAND .....................................................11
2.1. SPILDEVANDSSITUATIONEN I SISIMIUT 12
2.2. SPILDEVANDSSITUATIONEN I BYGDERNE 13
2.3. SPILDEVANDSSITUATIONEN I TURISTHYTTER 14
2.4. ALTERNATIVE LØSNINGER TIL SPILDEVANDSRENSNING I GRØNLAND 14
KAPITEL 3. KILDESORTERENDE TOILETSYSTEMER ....................................................17
3.1. HUMANE RESTPRODUKTER SOM RESSOURCE 17
3.2. KILDESORTERENDE TOILETSYSTEMER I HISTORISK PERSPEKTIV 20
3.3. KILDESORTERENDE KOMPOSTTOILETSYSTEMERS FUNKTION 202
KAPITEL 4. KOMPOSTERING ...............................................................................23
4.1. KOMPOSTERINGSPROCESSEN 23
4.2. KOMPOSTERINGENS FASER 25
4.3. FAKTORER SOM HAR INDFLYDELSE PÅ KOMPOSTERING 26
4.4. DEHYDRERING 30
4.5. PATOGENE OG KONTROL OVER DEM I KOMPOST 31
4.5.1. Dødelighed af patogene .................................................................... 33
KAPITEL 5. FORSØGET I SISIMIUT.........................................................................37
5.1. FORSØGETS FORBEREDELSE, FORÅR 2006 37
5.2. FORSØGETS FREMGANGSMÅDE, AUGUST-DECEMBER 2006 38
5.3. FORSØGETS FREMGANGSMÅDE, EFTERÅRET 2006 46
KAPITEL 6. RESULTATER FRA SISIMIUT..................................................................47
6.1. ERFARINGER FRA SISIMIUT 47
6.1.1. Brugererfaringer fra Sisimiut.............................................................. 47
6.1.2. Driftserfaringer fra Sisimiut............................................................... 48
KAPITEL 7. ANDRE FORSØG MED HUMANE RESTPRODUKTER .......................................51
7.1. KOMPOSTERING AF HUMANE RESTPRODUKTER 51
7.1.1. Analyser på næringsstoffer, pH og ledningsevne i Stubbekøbing.................... 53
7.1.2. Temperaturmålinger i Stubbekøbing ..................................................... 53
7.1.3. Mikrobiologiske undersøgelser i Stubbekøbing ......................................... 53
7.1.4. Resultater fra Stubbekøbing............................................................... 54
7.1.5. Måleresultater fra Stubbekøbing sammenlignet med resultater fra andre
kompostmasser......................................................................................... 59
7.2. UNDERSØGELSE PÅ URINKVALITET 61
7.2.1. Resultater fra undersøgelsen på urinkvalitet........................................... 63
7.3. SMITTERISICI VED HÅNDTERING AF HUMANE RESTPRODUKTER 63
7.3.1. Forsøg fra kolde provinser i Kina ......................................................... 64
KAPITEL 8. DISKUSSION ....................................................................................67
8.1. BETYDNINGEN AF ADSKILLELSE AF URIN OG FÆKALIER 67
8.1.1. Opbevaring og mulig benyttelse af urin ................................................. 68
8.1.2. Opbevaring og mulig benyttelse af fækalier............................................ 69
8.2. FORSLAG TIL OPTIMAL DRIFT PÅ KOMPOST I SISIMIUT 69
8.3. FORSLAG TIL ÆNDRINGER OG FORBEDRINGER AF TOILETSYSTEMET 70
8.4. FORVENTEDE RESULTATER I SISIMIUT 71
8.5. FORSLAG TIL ANALYSER I DE ARKTISKE EGNE 72
8.5.1. Analyser på næringsstoffer, pH og ledningsevne....................................... 72
Side 6 af 97

7. 1. Indledning 1.1. Problemformulering
8.5.2. Faktorer som har indflydelse på patogene .............................................. 72
8.5.3. Hæmning af ammoniakdannelse i urinbeholdere ...................................... 73
8.5.4. Temperaturmålinger ........................................................................ 73
8.5.5. Forskellige tilsætningsstoffer ............................................................. 74
8.6. LØSNINGSFORSLAG 74
8.6.1. Løsningsforslag til byer og bygder ........................................................ 74
8.6.2. Løsningsforslag til turisthytter............................................................ 76
8.7. AFSLUTNING 77
KAPITEL 9. REFERENCER...................................................................................79
BILAG A. TILLADELSE TIL OPSTILLING AF FORSØG FRA SISIMIUT KOMMUNE.....................83
BILAG B. LOGBOG FRA SISIMIUT ..........................................................................85
B.1. AUGUST 2006 85
B.2. SEPTEMBER 2006 85
B.3. OKTOBER 87
B.4. NOVEMBER 88
BILAG C. SPØRGESKEMA....................................................................................91
BILAG D. PLANCHE ..........................................................................................95
D.1. DANSK UDGAVE AF PLANCHE 96
D.2. GRØNLANDSK UDGAVE AF PLANCHE 97
Side 7 af 97

8. 1. Indledning 1.1. Problemformulering
Side 8 af 97

9. 1. Indledning 1.1. Problemformulering
Kapitel 1. Indledning
Igennem mange århundreder har humane restprodukter været håndteret uden brug af vand.
Det medførte spredning af patogene, især i byer med høj befolkningstæthed, og
sygdomsudbrud som følge af det var derfor hypggige og ofte med dødsfald til følge. Ved
opfindelse af dampmaskinen blev det muligt at transportere rent vand under tryk til mange
husstande så der kunne installeres toiletter med vandskyl og på den måde at bortskaffe
humane restprodukter gennem vand. Vandforsyning med rent vand medførte også bedre
personlig hygiejne og køkkenhygiejne. Anvendelse af vandskyllende toiletter og rensning af
spildevand har således sørget for en effektiv barriere mellem befolkningen og de potentielt
sygdomsfremkaldende mikroorganismer i humane restprodukter. [Jansen & Boisen, 2000] Det er
imidlertid dyrt at etablere og vedligeholde klaoksystemer og rensningsanlæg som den øgede
spildevandsproduktion har givet behov for. Der er ingen tradition for at rense spildevand inden
udledning til havet eller terræn i Grønland, hvilket med den voksende befolkning kan udgøre et
miljømæssigt og sundhedsmæssigt problem. De geologiske forhold, klimaet og
bosætningsmønstret i Grønland gør det dyrt at opføre rensningsanlæg til spildevand og desuden
ville traditionelle rensningsmetoder, såsom mikrobiologiske, ikke altid kunne fungere i det
ekstreme miljø. Beboere er mange steder få, såsom i de mindre byer og bygder, og det kan
derfor ikke betale sig at opføre et traditionelt rensningsanlæg disse steder.
Derfor er det nødvendigt at tænke i andre baner som er mere enkle og ikke lige så økonomisk
omkostningsfulde. Her kan diverse alternative løsninger til spildevandrensning benyttes. I
Sisimiut er der allerede opstillet tre forskellige pilotanlæg til spildevandsrensning, hvor to af
dem bygger på nedsivning og det tredje på mikrobiologisk rensning. En fjerde mulighed er
kildesorterende toiletsystemer uden vandskyl. Kildesorterende toiletter bygger på det princip,
at lede urin fra fækalier hvorefter hver del for sig bliver behandlet på en relativ simpel måde
ved at kompostere fækalier og lagre urinen, for til sidst at kunne bruge slutprodukterne som
gødning. På den måde bliver de humane restprodukter udnyttet som en ressource i stedet for
at de forurener miljøet og skaber hygiejniske og sundhedsmæssige problemer i samfundet.
I dette projekt undersøges muligheden for brugen af kildesorterende toiletsystemer uden
vandskyl i Grønland, samt muligheder for at behandler restprodukterne, såsom ved
kompostering, hvilket ikke er helt uproblematisk under de arktiske forhold. Det optimale ville
være hvis løsningsforslaget kunne bruges i både byer og bygder i Grønland hvor der er behov for
forbedring af sanitære forhold, samt i fangst- og turisthytter. Det blev valgt at opstille forsøget
i Sisimiut hvor der er nem adgang til entreprenører og håndværkere med mere, hvis der skulle
opstå driftsproblemer undervejs i forsøget. Center for Arktisk Teknologi (ARTEK), Danmarks
Tekniske Universitet (DTU) søgte derfor en familie i Sisimiut til at deltage i forsøget og fandt en
i sommeren 2006. Den familie brugte i forvejen et tørkloset, som benyttes mange steder i
Grønland, og de ville gerne være med til at prøve et nyt toiletsystem og fortælle om deres
erfaringer af det. De fik derfor et kildesorterende toiletsystem uden vandskyl opstillet i deres
hjem i august 2006 og har siden holdt en logbog over drifts- og brugererfaringer, som med
jævne mellemrum er blevet sendt via e-mail til København.
Selvom ventilationen i toiletsystemet kunne forsynes af elinstallationen i familiens hjem i
Sisimiut, var det ARTEKs ønske at tilslutte ventilationen en solcelle. På den måde kunne det
afprøves om solceller er tilstrækkelige under arktiske forhold og om de i givet fald kan bruges
de steder hvor der ikke er tilgang til elektricitet, såsom i fangst- og turisthytter.
Side 9 af 97

10. 1. Indledning 1.1. Problemformulering
1.1. Problemformulering
Problemformuleringen for projektet er:
• Kan de sanitære forhold i byer og bygder samt hytter i Grønland gøres bedre ved brug
af kildesorterende toiletsystemer uden vandskyl?
• Kan de humane restprodukter behandles ved kompostering og lagring under de arktiske
forhold?
Side 10 af 97

11. 2. TSpildevandsrensning i Grønland 1.1. Problemformulering
Kapitel 2. Spildevandsrensning i Grønland
Spildevand indeholder forskellige komponenter og kan deles op i nogle hovedgrupper, såsom
dem som bliver nævnt i Tabel 1. Her nævnes også hvilke organismer og stoffer er af særlig
interesse indenfor hver gruppe og hvilke miljømæssige effekter disse kan have [Henze]:
Tabel 1. Komponenter i spildevand, delt op i hovedgrupper [Henze]
Komponent Af særlig interesse Miljømæssig effekt
Mikroorganismer Sygdomsfremkaldende bakterier,
virus og ormeæg.
Risiko ved badning og spisning af skaldyr.
Biologisk nedbrydeligt
organisk stof
Iltsvind i åer, søer og fjorde.
Øvrige organiske stoffer Detergenter, pesticider,
fedt/oilie, farvestoffer,
opløsningsmidler, fenol, cyanid.
Giftvirkning, æstetiske gener,
bioakkumulering.
Næringssalte Kvælstof, fosfor, ammoniak Eutrofiering, iltsvind, giftvirkning.
Metaller Hg, Pb, Dc, Dr, Du, Ni Giftvirkning, bioakkumulering.
Øvrige uorganiske stoffer Syrer, bl.a. svovlbrinte, baser Ændring af livsbetingelser for flora og
fauna.
Typiske rensningsanlæg kan håndtere både gråt og sort spildevand, og involverer både fysiske
og biologiske processer og ofte bruges kemiske behandlingsmetoder også.
Den øgede spildevandsproduktion i det moderne samfund har givet behov for etablering og
vedligeholdelse af kloaksystemer samt opføring af rensningsanlæg, hvilket er dyrt og i Grønland
er det endnu dyrere på grund af de geologiske forhold, klimaet og bosætningsmønstret. De
geologiske begrænsninger ligger blandt andet i at undergrunden i Grønland består af klippe som
skal sprænges ved anlæggelse hvilket økonomisk er omkostningsfuldt. Det arktiske klima
betyder at bakteriologisk nedbrydning bliver sværere da der ikke regnes med en biologisk
aktivitet ved under +5°C [Holtze & Backlund, 2003]. Byer og bygder i Grønland ligger relativt
spredt og har få indbyggere og derfor kan det mange steder ikke betale sig at oprette et
traditionelt spildevandsanlæg. Desuden er den ekspertise som ofte skal til for at oprette og
vedligeholde et spildevandsanlæg, ikke altid tilgængelig i Grønland og heller ikke de materialer
som er nødvendig til oprettelsen.
Andre faktorer spiller også en rolle, såsom befolkningens indstilling til miljøproblemer. Folk har
mange steder svært ved at forstå betydningen af en god hygiejne og rent miljø. Grundet disse
faktorer ledes alle former for spildevand urenset ud i havet eller på terræn.
I år 2001 var omkring 30% af de grønlandske bosteder ikke tilkoblet et kloaksystem og her
benyttes tørklosetter. Det grå spildevand, dvs. spildevand fra tøjvask, køkken og baderum
[Internet 4], ledes fleste steder direkte fra husstandene til terræn. I byerne er der
vandskyllende toiletter i nogle husstande hvor der i andre er tørklosetter. I bygderne er der
ikke nogen kloakering hvilket medvirker, sammen med ringe vandforsyning, til en stadig dårlig
hygiejnetilstand og øget risiko for smittespredning. [Holten-Møller, 2001]
Side 11 af 97

12. 2. TSpildevandsrensning i Grønland 2.1. Spildevandssituationen i Sisimiut
I det følgende gennemgås kort spildevandssituationen i byer, bygder og turisthytter i Grønland.
Da spildevandssituationen i Grønland er lignende fra by til by, og fra bygd til bygd bliver
Sisimiut her brugt som en repræsentant for byer. Spildevandssituationen i bygderne Ikamiut i
Diskobugten og Illorsuit på øen Ubekendt Ejland bliver herefter diskuteret for at give eksempler
på to bygder hvor det sorte spildevand afskaffes på forskellig vis. Til sidst omhandles kort
toiletforhold i de turisthytter som ligger på vandrestien mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.
2.1. Spildevandssituationen i Sisimiut
I Sisimiut by var der 1982 husstande pr. 1. januar 2005, og 2313 husstande i hele kommunen.
Ud af de 1982 husstande var der ca. 160-170 husstande med en tank til spildevand og ca. 400
med tørklosetter. De resterende husstande havde vandskyllende toiletter og var tilsluttet
kloak. De 160-170 husstande som har en spildevandstank har også vandskyllende toiletter.
[Kristensen 1, 2006]
Mange steder i Grønland ledes gråt spildevand direkte til terræn, også i byerne. Det antal
husstande der leder gråt spildevand til terræn i Sisimiut er ikke helt sikkert, men eftersom dem
der har et tørkloset sjældent anskaffer tank til gråt spildevanddet [Kristensen 1, 2006] må det
kunne anslås at der ihvertfald er 400 husstande som leder gråt spidlevand til terræn. Prisen for
at få en spildevandstank på mindre end 2500 L tømt, er 250 kroner/tømning, og for
spildevandstank på mere end 2500 L er prisen 350 kroner/tømning [Kristensen 1, 2006]. På
grund af disse omkostninger og fordi tankene skal stå varmt og frostrfrit, så er der en del
indbyggere som har en spildevandstank som kun bruger den til det sorte spildevand og leder
det grå til terræn. [Kristensen 1, 2006]
Alle boligblokke og rækkehuse, undtagen rækkehuse på Uigulukutsut, er tilsluttet kloak og her
tilledes både de grå og det sorte spildevand kloakken. Det koster 65.000 at få en husstand
tilsluttet kloaknettet, det er prisen for kun ledningen mellem huset og selve klaoknettet
[Kristensen 1, 2006]. Oven i denne pris kommer derfor omkostninger ved installationer
indendørs. I de ældre huse i Sisimiut er køkken og bad ofte placeret i hver sin ende af huset
hvilket koster ekstra udgifter ved rørinstallationer [Kristensen 1, 2006].
Spildevand i Sisimiut ledes, ligesom andre steder i Grønland, urenset til havet. Det gælder både
spildevand fra kloaknettet samt fra spildevandstanke. Spandene i tørklosetterne skal have
poser i og disse afhentes to gange om ugen af natrenovationsarbejdere. De fleste steder har
natrenovationsarbejderne nøgle og går ind hvor de tager posen, lukker den og sætter en ny en.
Få steder skifter folk selv pose og lægger den fyldt pose på et bestemt sted, for eksempel er
der opsat få kasser til formålet rundt om byen. For nyligt har et forslag været til behandling om
at folk selv skulle skifte pose og lægge den udendørs i dertil beregnet kasse, men dette blev
ikke vedtaget. [Kristensen 1, 2006] Prisen for natrenovationen er 155 kroner/måneden
[Kristensen 1, 2006].
Poserne sprættes op ude ved den såkaldte ”chokoladefabrik”, som er det sted i Sisimiut hvor
spildevand ledes ud i havet. Poserne bliver enten brændt eller smidt i havet, ofte til stor gene
for jollefiskere der har klaget over at deres påhængsmotor bliver ødelagt af poserne [Holten-
Møller, 2001].
Ifølge den nye lokalplan er det blevet besluttet at spildevand skal ledes til kloak ved etablering
af nye huse. Hvis det ikke er muligt skal spildevandet borledes til en tank [Kristensen 1, 2006].
Side 12 af 97

13. 2. TSpildevandsrensning i Grønland 2.2. Spildevandssituationen i bygderne
2.2. Spildevandssituationen i bygderne
I bygderne er der ingen kloakering men udelukkende tørklosetter. I modsætning til for
eksempel Sisimiut, er der ikke nødvendigvis poser i toiletspandene. De tømmes i fleste bygder
direkte ud i havet af beboerne selv eller bliver indsamlet af renovationsarbejdere som samler
spandene på hundeslæder eller en traktoranhænger. Herfra bliver de kørt til en dertil indrettet
renovationsrampe hvorfra spandenes indhold manuelt bliver tømt ud i havet. De steder hvor
der bruges poser til toiletspandene skal renovationsarbejderne først sprætte dem op ude ved
rampen, før de tømmer dem ud i havet. Ligesom i Sisimiut bliver poserne enten brændt eller
smidt i havet. [Holten-Møller, 2001]
Det sker også at indholdet fra toiletspandene bliver tømt uden for husene, hvilket
slædehundene bliver meget glade for, men dette betyder også en stor risiko for
smittespredning. Det har været konstateret af embedslægeinstitutionen at der stadigvæk er
levebetingelser for tuberkulose i Grønland. I 1994 skete der en genopblusning af tuberkulose i
Upernavik Kommune, hvor 62% af beboerne i kommunen bor i bygder med en ringe
hygiejnetilstand [Holten-Møller, 2006]. I byen Kullorsuaq hvor der bor knap 300 mennesker,
blev der konstateret 20 tilfælde af tuberkulose ved en folkeundersøgelse [Holten-Møller, 2006].
I bygden Illorsuit på øen Ubekendt Ejland er der 93 indbyggere [Grønlands Statistik, 2006]. I
denne bygd benyttes tørklosetter, uden poser. På grund af bygdens nordlige beliggenhed er
havnen og bygdens kystlinie dækket til med is 10 måneder om året. Her kan spildevandet
derfor ikke ledes til havet og derfor bliver toiletspandene tømt på et aftalt sted inde i bygden,
en til to gange om ugen. Det er derfor en ret stor mængde sort spildevand som bliver samlet
inde i bygden i vinterperioden, og i tøvejrsperioden i juli-august, løber spildevandet herfra ud i
alle retninger. [Villumsen, 2006]
I bygden Ikamiut i Diskobugten ser situationen lidt anderledes ud. Her bor der 80 mennesker
[Grønlands Statistik, 2006] og desuden er der et servicehus i bygden som også benyttes som en
vuggestue. Alle husstande har tørklosetter med poser, undtagen servicehuset hvor der er to
vandskyllende toiletter. Spildevandet herfra ledes direkte ud til havet. To gange om ugen
bliver toiletposerne hentet af en renovationsarbejder og samlet på bygdens dump, som ligger
ca. 500 m fra bygden. Posernes indhold bliver således ikke tømt ud i havet men for lov til at
ligge i poserne på dumpen. [RG2, 2006] Et billede herfra vises på Figur 1.
Figur 1. Dumpen i bygden Ikamiut i Diskobugten, hvor toiletposerne bliver smidt ud [RG2, 2006].
Side 13 af 97

14. 2. TSpildevandsrensning i Grønland 2.3. Spildevandssituationen i turisthytter
2.3. Spildevandssituationen i turisthytter
I Sisimiut Kommune er der 25 hytter hvor 10 af dem er turisthytter og 15 er fangsthytter
[Kristensen 2, 2006]. De benyttes både om sommeren og vinteren [Goul, 2006]. Et kort over
vandrestien og turisthytterne vises på Figur 2.
Figur 2. Et kort over området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. På kortet vises turisthytterne som
ligger på vandrestien [Internet 1].
Om sommeren vandrer ca. 100-200 turister på stien og om vinteren er det populært blandt
turister at tage på slædeture [Goul, 2006]. Desuden bruges de hele året af fangere. Turisterne
kommer hovedsageligt fra Tyskland men også fra Frankrig og Danmark og Grønlændere bruger
den også til vandring [Goul, 2006].
Turisthytterne er uden nogen form for toilet-her sætter folk sig ude i terrænet, ofte på det
samme sted ved hver hytte og disse steder kan der ses rester af toiletpapir med mere
[Kristensen 3, 2006]. Det kan udgøre et æstetisk problem og det sker at turisterne klager over
toiletmangel i hytterne og skriver da til turistrådet [Goul, 2006]. Affald brændes udenfor
hytterne [Goul, 2006].
Hytterne ligger langs de anbefalede vandreruter hvor de fleste ligger på ruten Sisimiut-
Kangerlussuaq. I nogle af fangsthytterne er der spandetoilet. Der er ingen plan for tømning hos
Sisimiut Kommune og det vides ikke om toiletterne bruges. Fangsthytterne ligger kystnært og
deres placering gør dem let tilgængelige for fiskere og fangere på jagt og fiskeri, men andre
må også gerne bruge dem. [Kristensen 2, 2006] Hytterne er alle sammen åbne og gratis til brug
for alle. De er mange blevet gamle og slidte efterhånden, men der findes dog større hytter på
stien, såsom Kanocentret som er en meget stor hytte med soveplads til 30 personer [Goul,
2006].
2.4. Alternative løsninger til spildevandsrensning i Grønland
De geologiske og klimatiske forhold i Grønland samt bosætningsmønster, gør
spildevandsrensning i landet til en ofte besværlig sag. Da mange grønlandske bosteder er små
med få beboere hvor det ofte er vanskeligt for befolkningen at forstå betydningen med et
renere miljø, er det hensigtsmæssigt at finde nogle simple og ikke for dyre løsninger. Derfor er
løsninger til spildevandsrensning som kan tjene nogle få husstande og hvor beboerne kan
inddrages i pasning af anlæggene, helt oplagt i Grønland.
I Sisimiut er der opstillet tre pilotanlæg som netop har det til fælles at være enkle i opbygning
od drift. To af dem bygger på nedsivning og det tredje på mikrobiologisk rensning. De to anlæg
som bygger på nedsivningsprincippet er et tørveanlæg og et biologisk sandfilter og det tredje
Side 14 af 97

15. 2. TSpildevandsrensning i Grønland 2.4. Alternative løsninger til spildevandsrensning i Grønland
er et såkaldt Kongsted minirensningsanlæg. De tre anlæg starter alle sammen
spildevandsrensningen efter en bundfældningstank, som skal tømmes hvert år for en optimal
funktionalitet. I bundfældningstankene bundfælder de faste stoffer eller flyder i overfladen.
De tre anlæg bliver alle overvåget så rensningseffekten kan observeres og desuden måles
temperaturen flere steder i anlæggene. Dette giver mulighed for at forbedre anlæggene.
Kildesorterende toiletter uden vandskyl er endnu en mulighed til forbedring af
spildevandssituationen i Grønland. Disse toiletsystemer har det til formål at kunne udnytte de
humane restprodukter som en ressource i stedet for at de bliver til en forureningskilde i
miljøet. Dette gøres kort beskrevet ved at adskille urin fra fækalier hvorefter hver del for sig
bliver behandlet på en simpel måde for til sidst at få nogle uskadelige slutprodukter. Det er
relativt nemt for befolkningen selv at drive og passe den type toiletsystemer og løsningen kan
benyttes hvor restprodukter fra enkelte husstande eller hytter behandles. Behandlingen kan
også foregå på restprodukter fra nogle få husstande som sammen driver og passer systemet.
Side 15 af 97

16. 3. Kildesorterende toiletsystemer 2.4. Alternative løsninger til spildevandsrensning i Grønland
Side 16 af 97

17. 3. Kildesorterende toiletsystemer 3.1. Humane restprodukter som ressource
Kapitel 3. Kildesorterende toiletsystemer
Økologisk håndtering af sort spildevand har det til formål at skabe en bæredygtig cyklus, et
lukket system, som vist i Figur 3, hvor humane restprodukter bliver behandlet som en resource
fremfor forurening. De humane restprodukter bliver behandlet på stedet og herefter
viderebehandlet eksternt, hvis det er nødvendigt, indtil de er helt frie for
sygdomsfremkaldende organismer. De næringsstoffer som restprodukterne indeholder kan
gebruges ved at bruge slutproduktet til jordbrug. Således er hovedformålet med økologisk
håndtering af sort spildevand at [SIDA, 1998]:
• forhindre forurening og sygdomme, årsaget af humane restprodukter,
• behandle humane restprodukter som en resource,
• genbruge næringsstoffer som findes i humane restprodukter.
Figur 3. Ved økologisk spildevandshåndtering bliver hygiejniseret sort spildevand leveret til naturen
igen, istedet for at forurene miljøet. På den måde kan det sorte spildevand både forbedre
jordstrukturen og supplere jorden med næringsstoffer [SIDA, 1998].
3.1. Humane restprodukter som ressource
Det er meget forskelligt hvor meget den enkelte person producerer af urin og fækalier, og både
de udsondrede mængder samt indholdsstoffer varierer meget fra person til person, afhængigt
af alder, køn, sundhedstilstand og karakteristik af indtagne fødevarer. Normalt udgør urin og
fækalier kun ca. 1-1,5% af husspildevandet men tilsammen leverer de alligevel 91% af
udledningen af kvælstof (N), 83% af fosfor (P) og 60% af kalium (K), hvor urin alene står for ca.
80% af N, 55% af P og 44% af K i husspildevandet [Holtze & Backlund, 2003]. Denne fordeling
fremgår af Tabel 2 og Figur 4, hvor den procentvise fordeling i fækalier og gråt spildevand
ligeledes er vist.
Tabel 2. Procentvis fordeling af makronæringsstoffer i husspildevand, fordelt på fraktionerne urin,
fækalier og gråt spildevand [Holtze & Backlund, 2003].
Parameter Urin [%] Fækalier [%] Gråt spildevand [%]
Kvælstof (N) 80 11 9
Fosfor (P) 55 28 17
Kalium (K) 44 16 40
Side 17 af 97

18. 3. Kildesorterende toiletsystemer 3.1. Humane restprodukter som ressource
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Kvælstof
(N)
Fosfor
(P)
Kalium
(K)
Procent[%]
Urin
Fækalier
Gråt spildevand
Figur 4. Fordeling af næringsstoffer I spildevandsstrømme [Holtze & Backlund, 2003]
I Tabel 3 angives standardtal for masse, tørstof og indhold af næringsstoffer pr. person og år, i
urin og fækalier. Standardmængderne haves fra [Holtze & Backlund, 2003] men stammer
oprindeligt fra tre forskellige kilder, og mængderne varierer alt efter hvilken kilde de
oprindelig stammer fra. For urin ligger variationen på 365-550 kg pr. person pr. år og for
fækalier er variationen endnu større, 33-109 kg pr. person pr. år [Holtze & Backlund, 2003]. I
Tabel 3 vises kun de data for urin, som haves fra den kilde som ligger i den øvre grænse af
variationen, dvs. 550 kg urin pr. person pr. år. For fækalier vises data fra alle tre kilder som i
tabellen angives under numrene 1-3.
Tabel 3. Standardtal for masse, tørstof og næringsstoffer i urin og fækalier, pr. person pr. år, og i
relation til andre udvalgte parametre [Holtze & Backlund, 2003].
Parameter Enhed Urin pr. år
(1)*
Fækalier pr. år
(1)*
Fækalier pr. år
(2)*
Fækalier pr. år
(3)*
Masse (MS) kg 550 33 75 109,5
Tørstof (TS) kg 21,9 10,8 13 16,4
TS-procent 3,98 32,7 17,3 15
Kvælstof (N) g/år 4015 548 370 730
Kvælstof (N) g/kg MS 7,3 13,7 4,9 6,7
Kvælstof (N) g/kg TS 183,3 41,9 28,5 44,5
Fosfor (P) g/år 365 183 180 219
Fosfor (P) g/kg MS 0,7 5,6 2,4 2
Fosfor (P) g/kg TS 16,7 17 13,8 13,4
Kalium (K) g/år 1100 400 370 219
Kalium (K) g/kg MS 2 12,1 4,9 2
Kalium (K) g/kg TS 50,2 37 28,5 13,4
NPK-forhold 100:9:27 100:33:73 100:49:100 100:33:33
NP-kvote 11 3 2 3
*Kilder (1), (2), (3) haves fra [Holtze & Backlund, 2003] men stammer oprindeligt fra (1)=[Vinnerås,
2001], (2)=[Vrisberg et al, 2001], (3)=[Del Porto, 2000].
Side 18 af 97

19. 3. Kildesorterende toiletsystemer 3.1. Humane restprodukter som ressource
Det ses af Tabel 3 at tilførslen af både masse og indholdsstoffer til et komposttoilet og dermed
udgangsmaterialet bliver meget forskellige, afhængigt af om der kun tilføres fækalier eller
både urin og fækalier. Standardværdierne varierer også meget for fækalier alt efter hvilken
undersøgelse der tages udgangspunkt i, hvilket giver betydelige forskelle i blandt andet
væskeindholdet (TS-procent) og koncentration af kvælstof i fækalierne (g/kg TS), som igen er
af betydning for C/N-forholdet i komposteringsprocessen. [Holtze & Backlund, 2003]
Det ses af Tabel 2, Tabel 3 og Figur 4 at urin indeholder hovedparten af de næringsstoffer som
udskilles, og har derfor potentiale til at blive et gødningsmiddel af høj kvalitet hvis det
opsamles ved hjælpe af kildesorterende toiletter og lagres i tanke. Næringstabet er heller ikke
stort og kan derfor med fordel anvendes til planteproduktion [Holtze & Backlund, 2003]. Hvis
den kildesorterede urin lagres rigtigt, er tab af kvælstofindhold meget begrænset i modsætning
til det forventede næringsstoftab ved medkompostering af urin i en komposteholder [Holtze &
Backlund, 2003].
Ifølge [SIDA, 1998] kan en voksen producere op til 400 L urin hvert år, hvilke indeholder 4 kg N,
0,4 P og 0,9 K [SIDA, 1998]. Disse mængder kan sammenlignes med dem som findes i de
kemiske gødningsmidler som bruges i landbrug; for eksempel var mængden af næringsstoffer i
den årlige urin-produktion i Sverige i 1993, ækvivalent med 15-20% af den mængde
næringsstoffer som blev brugt i form af mineral-gødning [SIDA, 1998]. Interessant nok er
næringsstoffer i human urin på den form som planter kan optage; kvælstof på urea-form
(kemisk formel: (NH2)2CO [Internet 2]), fosfor som superfosfat1
og kalium som en ion. Desuden
er koncentrationer af tungmetaller langt mindre i human urin end i de fleste kemiske
gødningsmidler. [SIDA, 1998]
Når urin skal bruges som gødning er det vigtigt at lagre det på en måde som forhindrer lugt og
kvælstof i at komme ud i atmosfæren. Det meste af kvælstof i urin er på urea-form og et
forsøg i Sverige har vist, at det meste af kvælstoffet hurtigt bliver til ammoniak inde i en
beholder [SIDA, 1998]. Ammoniakudslip kan minimeres ved at lagre urinen i en tæt lukket
beholder med begrænset ventilation. Andre forskere har vist at tilsætning af syre hæmmer
igangsætning af urea-nedbrydning, og her anbefales at tilsætte syren inden nedbrydningen
starter [SIDA, 1998]. En vietnamesisk forsker har endvidere anbefalet tilsætning af super-fosfat
til forhindring af ammoniak-fordampning [SIDA, 1998].
Når urin spredes ud på en åben mark kan det anvendes ufortyndet, mens det skal fortyndes 2-5
gange med vand hvis det bruges som gødning på planter, til at forhindre afbrænding af
planterne [SIDA, 1998]. Hvis der ikke er interesse for at bruge urinen som gødningsmiddel kan
det bortskaffes ved fordampning. [SIDA, 1998]
Side 19 af 97
Humane fækalier består hovedsageligt af ufordøjet organisk materiale, såsom kulstof-fibre.
Ifølge [SIDA, 1998] ligger den totale mængde fækalier fra hver voksen pr. år på 25-50 kg,
hvilket indeholder op til 0,55 kg kvælstof, 0,18 kg fosfor og 0,37 kg kalium. Selvom fækalier
indeholder færre næringsstoffer end urin er de en værdifuld næring for jorden, som også kan
1 Superfosfat er et gødningsmiddel som dannes ved den følgende reaktion [Internet 7]:
Ca3(PO4)2 + 2H2SO4 → Ca(H2PO4)2 + 2CaSO4

20. 3. Kildesorterende toiletsystemer 3.2. Kildesorterende toiletsystemer i historisk perspektiv
ses af Tabel 3. Efter hygiejnisering ved dehydrering eller kompostering, kan det uskadelige
materiale med stor effekt anvendes til at øge næringsstofindhold i jorden og til at forbedre
dårlige jorde, hvor for eksempel indhold af ler eller sand er meget højt. Tilførslen øger også
jordens indhold af kulstofholdigt organisk materiale hvilket øger den vandholdende kapacitet
da organiske materiale har en høj vandholdede kapacitiet. [Holtze & Backlund, 2003] Humus
fra kompostering af fækalier, er også med til at opretholde bestanden af gavnlige organismer
som beskytter planter fra sygdomme [SIDA, 1998].
3.2. Kildesorterende toiletsystemer i historisk perspektiv
Mennesket har langt tilbage i historien vidst at humane fækalier havde et potentiale som
gødningsmateriale men samtidig at det kunne overføre sygdomme [Holtze & Backlund, 2003]. I
Kina og Syrien er kompostering af fækalier og urin kendt for over 1000 år siden [Holtze &
Backlund, 2003] og i Kina har simple separationstoiletter været brugt i århundrede [SIDA,
1998]. Henry Moule introducerede omkring 1860 et jordkloset i England og Rickard Linström,
Clivus Multrum udviklede i 1930´erne et stort kompostkammer med skrånende bund. I
1940´erne blev et to-kammer system præsenteret i Indien, og i 1960´erne fik anvendelse af to-
kammer systemer en stor udbredelse i landområder i Vietnam, og der er i Vietnam og andre
steder i Asien etableret flere tusinde systemer. I Guatemala blev en mere modificeret udgave
af systemet, kaldt LASF (Letrina Abonere Seca Familiar) introduceret, og sider er der etableret
titusinder af systemer i Mexico og i en række lande i Mellemamerika. I Norge og Sverige
startede produktionen af kompostkaruseller med typisk fire kamre i begyndelsen af 1970´erne.
Disse systemer har især fundet udbredelse i Skandinavien, Australien, New Zealand og USA.
[Holtze & Backlund, 2003]
De anvendte toiletstoler er langt fleste uden vandskyld og komposttoiletsystemerne var typisk
kildesamlende indtil begyndelsen af 1990´erne, men herefter har kildesortering af urin og
fækalier blevet mere udbredt. Faktisk var kildesorterende toiletter udbredte i Skandinavien i
1800-tallet men i takt med indførelsen af vandskyllende toiletstole og kloakering blev de
fortrængte. [Holtze & Backlund, 2003]
3.3. Kildesorterende komposttoiletsystemers funktion
Komponenter i komposttoiletter kan være samlet i batch-komposteringssystemer eller
kontinuerlige komposteringssystemer. Batch-systemer består af to eller flere beholdere eller
kamre hvor en beholder eller et kammer fyldes ad gangen ved brug af toilettet. Når beholderen
eller kammeret er blevet fyldt op, komposteres eller efterkomposteres materialet uden
tilførsel af yderligere frisk fækalt materiale. Det karakteriseres således ved at der ikke tages
materiale ud af den beholder eller det kammer, der tilføres frisk materiale. Kompostenheden
kan placeres under et toilet men kan også være beliggende et andet sted hvor materialet
tilføres ved hjælp af vandskyl, vakuum eller lignende. De mest enkelte løsninger er dem hvor
flere affaldsbeholdere fyldes gradvist på skift. Materialet som er samlet over længere tid,
komposteres videre eller påbegyndes komposteret uden tilførsel af yderligere frisk materiale,
og efterkompostering kan foregå i en anden beholder et andet sted. [Holtze & Backlund, 2003].
Ved tilsætning af et stort batch til en kompostbeholder, kan der forventes en fase med høje
temperaturer mens der ved kontinuerlig tilførsel af små mængder kun kan forentes lave
temperaturer og en langsom volumenreduktion samt reduktion af eventeuelle patogene. De
Side 20 af 97

21. 3. Kildesorterende toiletsystemer 3.3. Kildesorterende komposttoiletsystemers funktion
kontinuerlige systemer kan bestå af store étkammer-systemer med en flad eller skrå bund hvor
frisk materiale tilføres kontinuerligt i toppen af kompostbeholderen. Da materialet bevæger sig
ned eller skråt ned over tid sker der en aldersbetinget lagdeling i en vandrende zone. Her
bliver der ideelt set tale om forskellige zoner indeholdende forskellige mikroorganimser og en
lagdeling af materiale, som spænder fra frisk til færdigkomposteret. Mængden af materiale
bestemmes af toiletforbrug samt eventuelt af tilførsel af organiske husholdningsrester og
tilslagsstoffer. Typisk tages en mindre mængde komposteret materiale ud fra bunden, første
gang efter 2-4 år og årligt derefter. [Holtze & Backlund, 2003]
I kildesorterende toiletter havner vådt og tørt hver for sig, hvor urinen løber til en
opsamlingsbeholder for senere at blive anvendt som gødning eller til nedsivning via et
sandfilter eller lignende. Fækalier og papir havner i en beholder inde i toilettet og hurtigt
bliver fækalieoverfladen tør, hvorefter lugten fra det faste affald minimeres også. Det som
giver den dårlige lugt er netop blandingen af urin og fækalier, hvorved der sker en slags gæring
hvor der dannes ammoniak og svovlbrinte [Internet 5]. Kapaciteten af sådanne toiletter er også
stor da urinen, som udgør den største del af volumenet, bliver ledt væk.
I dag anvendes kildesortering i en række lande i dehydreringssystemer, for at undgå lugt- og
flueproblemer samt dræning, og dertil kommer at det forbedrer C/N-forholdet i
kompostmaterialet. Kildesortering gør det desuden muligt at opsamle urin (eller
urin+skyllevand), som indeholder langt hovedparten af de udsondrerede næringsstoffer, og at
holde den relativt fri for patogene. Det høje næringsstofindhold i urinen gør den til en gødning
af høj kvalitet som kan anvendes til ny planteproduktion efter lagring. [Holtze & Backlund,
2003]
Kompostvolumenstørrelsen kan variere fra små beholdere som bruges af enkeltpersoner til
køkkenaffald eller fækalier, til store kompostreaktorsystemer der behandler materiale
indsamlet i byer eller et større opland. Størrelsen af kompostvolumenet har en stor betydning
for temperaturudviklingen. [Holtze & Backlund, 2003]
En af komposttoiletsystemers vigtige opgaver er at indeslutte kompostmaterialet og reducere
antallet af organismer som er potentielt sygdomsfremkaldende og dermed at reducere risikoen
for smitte af mennesker og dyr. Ofte sker denne reduktione over lang tid og uden at der
udvikles høje temperaturer, og ofte foregår det i et fremmed miljø med konkurrence og
antagonisme (Antagonisme: Et fænomen hvor to eller flere ”agents” tilsammen har en
overordnet effekt som er mindre end summen af deres effekter, hver for sig [Internet 3])
[Holtze & Backlund, 2003]. Komposttoiletsystemer skal også minimere direkte menneskelig
berøring med de ubehandlede restprodukter og eksponering for andre organismer, såsom fluer
der kan overføre smitte. Indeslutning af kompostmaterialet skal desuden minimere generende
lugtudvikling og producere et behageligt og rimeltigt tørt slutprodukt der med minimal risiko
kan håndteres. [Holtze & Backlund, 2003] Endvidere foregår der en volumenreduktion i
systemet, ofte på grund af langsomme mikroorganismer, og den samlede volumenreduktion kan
være 70-90% [Holtze & Backlund, 2003].
Komposttoiletsystemer kan være enten aktive eller passive; de aktive kan have en række
elektronisk og mekanisk udstyr og ofte høje temperaturer, hvorimod processerne i de passive
Side 21 af 97

22. 3. Kildesorterende toiletsystemer 3.3. Kildesorterende komposttoiletsystemers funktion
systemer bliver naturlige og ukontrolleret ved en temperatur på ca. 20°C eller mindre [Holtze
& Backlund, 2003]. Temperaturen bestemmes her primært af temperaturen i omgivelserne, og i
dette kolde miljø bliver svampe og actinomyceter de primære omsætningsorganismer, fordi det
er for koldt for de hurtigere agerende mesofile og termofile bakterier. I de passive systemer er
det således ikke teknisk udstyr der kontrollerer processen, men tid, tyngdekraft, selvgenereret
temperatur, adgang til ilt og beholderens udformning [Holtze & Backlund, 2003]. Typisk vil der
være tale om passive systemer som bruges ved en almindelig beboelse, i parker eller på
primitive lejrpladser. [Holtze & Backlund, 2003]
Toiletsystemet som bruges til dette projekt og blev opstillet i Sisimiut i august 2006, er et
batch system; et kildesorterende toiletsystem. Kort fortalt virker toiletsystemet således, at
urin fraledes toilettet via en plastikslange til en beholder hvorimod fækalier og toiletpapir
samles i en spand som står nede i toilettet. Familien har valgt at samle tissepapir i en lukket
beholder som de har stående ved siden af toilettet; på den måde skal fækaliespanden ikke
tømmes lige så ofte. Beholderen til tissepapiret tømmes sammen med dagrenovationen, dvs.
almindeligt husaffald, mens fækalispanden tømmes i en kompostbeholder som står i familiens
have udenfor huset. Billeder af toilettet i Sisimiut og en beskrivelse af toilettets opsætning
samt en nærmere beskrivelse af dets funktion, findes i afsnit 5.2 Forsøgets fremgangsmåde,
august-december 2006.
Side 22 af 97

23. 4. Kompostering 4.1. Komposteringsprocessen
Kapitel 4. Kompostering
De fleste sygdomme som spredes på grund af humane restprodukter, er årsaget af fækalier og
ikke urin, og hvis restprodukterne skal kunne genanvendes er det vigtigt at bruge metoder som
hygiejniserer fækalierne. To metoder har vist sig at være effektive til dette formål;
dehydrering (Engelsk: Dehydration) og kompostering (Engelsk: Decomposition) af fækalier
[SIDA, 1998]. Disse to metoder bliver omhandlet i dette kapitel og desuden omhandles de
faktorer som vides at have indflydelse på kompostering. Til sidst i kapitlet omhandles de
hyppigst forekommende patogene i humane restprodukter, og hvordan disse kan bekæmpes
med de to metoder, kompostering og dehydrering.
4.1. Komposteringsprocessen
Kompost er det slutprodukt som kommer ud af kompostering. Den foretrukne definition af
kompost er den følgende [Stentiford et al]:
”Kompost er det stabiliserede og hygiejniserede produkt som komer ud af kompostering, og er
gavnligt for plantevækst” (Engelsk: Compost is the stabilized and sanitised product of
composting which is beneficial to plant growth).
Kompostering er en biologisk proces til behandling af affald, byggende på aerob mikrobiel
omsætning af organisk materiale (polymere af kulhydrater, proteiner og fedtstof), hvilket
betyder at den foregår ved oxidation med ilt [Christensen, 1998]. I naturen opstår processen af
sig selv ved for eksempel nedbrydning af planterester og dyrerester samt deres restprodukter
[Stentiford et al]. Ved alle komposteringsprocesser kan der opstå nogle anaerobe områder,
hvilket kan give anledning til lugtudvikling, men alt efter udgangsmateriale, fugtindhold, C/N-
forhold med mere, vil der normalt være tale om begrænset lugt. Ideelt set kan lugten være en
behagelig jord- og muldlugt. Kompostmaterialet kan endvidere fungere som et filter samt
kunne absorbere fra andre områder i kompostmaterialet hvis strukturen og sammensætningen
er god. [Backlund 4, 2006]
Ved processen afgives store mængder energi der leder til forhøjede temperaturer i komposten.
Den maksimale temperatur der kan opnås i kompost er 75-80°C [Christensen, 1998]. Højere kan
den ikke blive da få mikrobielle arter kan fungere ved så høje temperaturer. Idet temperaturen
afspejler balancen mellem mængden af varme der dannes ved den biologiske proces og
mængden af varme der afgives til omgivelserne, vil den faktiske temperatur i kompost som
regel være lavere. Varmedannelsen i komposten hænger sammen med det organiske affalds
sammensætning og hvor langt nedbrydningen af det er fremskredet, mens varmeafgivelsen
relateres til reaktorudformningen og de klimatiske forhold. [Christensen, 1998]
Aerob mikrobiel omsætning af organisk stof indebærer at ilt benyttes som elektronacceptor i
oxidationen af det organiske stof. Hovedgrundstofferne i det organiske stof tilstræbes således
omdannet til deres mest oxiderede former som indeholder langt mindre energi end det
organiske affald, og det udnytter mikroorganismerne til vedligeholdelse af deres livsfunktioner
og vækst. Dette betyder også at en del af grundstofferne indbygges i biomassen. Ved den
teoretiske omsætning af simpelt organisk stof dannes kuldioxid, vand, biomasse og energi:
[Christensen, 1998]
Side 23 af 97

24. 4. Kompostering 4.1. Komposteringsprocessen
energi(sulfat)SO(nitrat)NO(vand)OH)(kuldioxidCOOstof)(organiskCHONS -2
4
-
3222 ++++→+
Det organiske materiale kan være meget uensartet og af varierende nedbrydelighed: stivelse,
protein, fedtstof, cellulose, lignin m.m. Det tilstræbes ved komposteringsprocessen primært at
omsætte det lettest omsættelige organiske materiale. Denne nedbrydning vil fortsætte efter
udbringning af komposten på landjord men kun med en hastighed på samme niveau som den
naturlige omsætning i en muldjord. [Christensen, 1998]
For at slutproduktet kan med rigtigt kaldes ”en kompost” skal det organiske materiale være
biologisk stabilt, dvs. det skal være hygiejniseret og det skal være humus-lignende, nedbrudt
til finere partikler og skal have mistet sin oprindelige karakter. Det skal være et stabilt produkt
som kan lagres uden videregående behandling, og skal kunne spredes ud på land uden at skade
de afgrøder som er til stede i forvejen. [Stentiford et al] Hvis komposten ikke er stabil når den
spredes ud, kan fytotoksisitet opstå i jorden indtil komposten stabiliseres [Stentiford et al].
Mange arter af mikroorganismer bidrager til komposteringsprocessen; bakterier, actinomyceter
og svampe. Når temperaturen i komposten er faldet til et niveau som svarer til omgivelserne,
vil også højerestående organismer som orme, insekter og lignende bidrage til komposteringen.
[Christensen, 1998] De mikroorganismer som er involveret i komposteringsprocessen er normalt
til stede i det oprindelige kompostmateriale. Derfor er der kun brug for inokulum/tilsætning af
mikroorganismer hvis der mangler mikroorganismer i materialet. [Stentiford et al]
Bakterier er relativt simple organismer som kan vokse hurtigt ved celledeling. De har derfor
stor betydning i starten af komposteringsprocessen hvor der er meget af det relativt
lettilgængelige materiale til stede. Det har vist sig at bakterier ofte klarer sig bedre end de
andre mikroorganismer ved lave iltkoncentrationer som let kan opstå i materiale med hurtig
omsætning. Baseret på et skøn står bakterier for 80-90% af omsætningen af det organiske stof
[Christensen, 1998]. Dog findes der ikke nogle systematiske undersøgelser af bakterier i
kompost. [Christensen, 1998]
Bakterier inddeles ofte efter deres temperaturoptimum. Både mesofile og termofile bakterier
kan vokse i et bredt temperaturinterval, men har optimum omkring henholdsvis 25-35°C og 55-
60°C [Christensen, 1998]. Når temperaturen stiger over ca. 45°C falder aktiviteten af de
mesofile bakterier stærkt. Da mange af bakterierne er sporedannende kan de overleve i
sporeform under ufordelagtige forhold. [Christensen, 1998]
Actinomyceter er en stor gruppe trådformede organismer som er langsommere-voksende end
de fleste bakterier. Enzymatisk er de bedre udrustet til at omsætte mere komplekst affald og
er væsentlige i omsætning af hemicellulose, collulose og lignin. Ved lave iltkoncentrationer og
meget høje temperaturer (litteraturen er uklar på dette punkt [Christensen, 1998]) trives
Actinomyceter ikke. Nogle gange kan store koncentrationer af actinomyceter ses som blå-grå til
lysegrønne pudderagtige formationer [Christensen, 1998].
Svampe er lidt mere komplekse organismer end actinomyceter og er også følsomme over for
lave iltkoncentrationer og høje temperaturer. Over 60°C er der kun fundet få svampe i
kompost [Christensen, 1998]. Undertiden inddeles de ligesom bakterier, efter deres
temperaturoptimum, dvs. i mesofile og termofile svampe men veldokumenterede
temperaturoptima for svampe i kompost kan ikke gives [Christensen, 1998].
Side 24 af 97

25. 4. Kompostering 4.2. Komposteringens faser
4.2. Komposteringens faser
Ofte indebærer omsætning af det organiske stof i en komposteringsproces, at de mikrobielle
populationer skifter efter et typisk mønster. Dette kaldes mikrobiel succession [Christensen,
1998]. Temperaturen i komposten følger også et mønster, hvilket vises på Figur 5.
Figur 5. Udvikling i temperatur, bakterier, actinomyceter og svampe som funktion af komposteringstiden
for slam og bark [Christensen, 1998].
Komposteringsprocessen kan opdeles i fire faser [Christensen, 1998]:
• Initialfasen eller temperaturstigningsfasen
• Den termofile fase
• Den mesofile fase
• Afkølingsfasen
I den første fase, Initialfasen, sker omsætning af fugtigt organisk materiale indledningsvist
hurtigt under aerobe forhold og især ved bakterielle processer. Her omsættes letomsættelige
komponenter, blandt andet stivelse, proteiner og fedt. Iltforbruget er meget og ilttilgangen
kan ikke helt modsvare det store forbrug. Derfor kan svagt sure forhold forefindes i komposten
som følge af anaerobe lommer i komposten. I løbet af få dage stiger temperaturen til godt
50°C. [Christensen, 1998]
Side 25 af 97

26. 4. Kompostering 4.3. Faktorer som har indflydelse på kompostering
Under den anden fase, den termofile fase, forsvinder de sure forhold hurtigt og pH stiger til
over 7,5 og temperaturen kan nå over 70°C. Her er bakterier, termofile svampe og
actinomyceter aktive, men ved de højeste temperaturer forsvinder actinomyceterne og
svampene. Den mikrobielle aktivitet falder efterhånden som det lettest omsættelige organiske
materiale forsvinder og hemicellulose og lignende svære omsættelige komponenter er til stede.
Dermed begynder temperaturen også at falde. Nogle gange kaldes det delvist omsatte
materiale ”råkompost”.
Under den tredje fase, den mesofile fase, som kan vare i flere uger, omsættes
tungtomsættelige komponenter som cellulose og også delvist lignin, af actinomyceter og
svampe, ved en temperaturer på 35-45°C. Det har været vist at i denne fase er svampene ikke
de samme som dem der oprindeligt er til stede i affaldet, som tyder på at der sker en
rekolonisering af affaldet med svampe ved spredning gennem luften [Christensen, 1998]. Det
svært tilgængelige organiske materiale tillader højere iltkoncentrationer, som er foretrukket af
svampe og actinomyceter, og desuden favoriserer det svært tilgændelige organiske materiele
disse højere organismer på bekostning af bakterier. Nogle svamper kan endvidere udskille
penicillin som virker giftigt på de fleste bakterier. Komposten kaldes her nogle gange
“færdigkompost”.
I slutfasen, afkølingsfasen, falder temperaturen i løbet af få uger ned til omgivelsernes niveau.
pH holder sig omkring eller over 8. Her går omsætningsprocesserne langsomt og mod slutningen
af fasen begynder eventuelt en kolonisering med orme, biller og insekter. Herefter betegnes
komposten nogle gange “moden kompost”. [Christensen, 1998]
4.3. Faktorer som har indflydelse på kompostering
De faktorer som hovedsageligt har indflydelse på komposteringsprocessen er de følgende
[Christensen, 1998]:
• Temperatur
• Fugtighed
• Ilt-tilgængelighed
• C/N-forhold (tilgængelighed af næringsstoffer)
• pH
Temperaturen i selve komposten er afhængig af den mikrobiologiske aktivitet til hver tid.
Overordnet stiger omsætningsraten (målt som hastigheden hvormed ilt forbruges) med stigende
temperatur op til knap 70°C [Christensen, 1998]. Dette vises i Figur 6 hvor iltforbruget pr. time
pr. gram omsætteligt stof (Engelsk: Volatile organic matter) afbildes som funktion af
temperaturen, målt i en række laboratorieforsøg. På figuren vises også en logaritgmisk liniær
relation svarende til en fordobling af den aerobe omsætningsrate for hver 10°C-stigning i
temperatur, hvilket ofte anvendes som en tommelfingerregel [Christensen, 1998]. Det skal dog
nævnes at sammenhængen næppe er lineær; sandsynligvis udviser den en ”skulder” på kurven
hvor den mesofile aktivitet er en del reduceret og den termofile aktivetet stadigvæk ikke er
fuldt udvilket. På figuren er det i temperaturintervallet 40-50°C. [Christensen, 1998]
Ifølge [Holtze & Backlund, 2003] fordobles den mikrobiologiske aktivitet for hver stigning på 8-
10°C i intervallet 10-50°C og under 5°C regnes der ikke med aktivitet.
Side 26 af 97

27. 4. Kompostering 4.3. Faktorer som har indflydelse på kompostering
Figur 6. Sammenhæng mellem kompostens omsætningshastighed (mg O2 pr. time pr. gram glødetab) og
temperaturen [Christensen, 1998].
Det er forskelligt om temperaturen i en kompost kontrolleres eller ej. Lige meget om
temperaturen er kontrolleret eller ej, så er dens udvikling i hovedtræk den samme; voksende
temperatur, stationær temperatur og faldende temperatur. Forskellen i temperturudviklingen i
et kontrolleret system og et ikke kontrolleret system, er mellemfasen; den stationære fase. I
det kontrollerede system opnås en relativt konstant, og generelt lavere, temperatur i en
længere periode for at maksimere nedbrydningen. I det ukontrollerede system er der ikke gjort
noget ud af at maksimere nedbrydningen, og der opnås højere temperaturer [Stendiford et al].
Den høje temperatur begrænser i fleste tilfælde nedbrydningen [Stendiford et al]. Figur 7 viser
temperaturen [°C] i et ukontrolleret system (System 1) og et kontrolleret system (System 2),
afbildet som funktion af tid [dage]. Begrænsningen af nedbrydningen, på grund af den høje
temperatur i system 1, ses tydeligt af figuren. [Stentiford et al]
Figur 7. Typiske temperaturprofiler for to forskellige komposteringssystmer. I system 1 er der ikke noget
temperaturkontrol, mens der i system 2 er temperatur kontrol [Stentiford et al].
Det er vigtigt at drive komposteringsprocessen således, at de høje temperaturer fastholdes så
længe som muligt, både for at sikre at omsætning af affaldet sker hurtigst muligt og til at
opfylde eventuelle krav til hygiejnisering [Christensen, 1998].
Side 27 af 97

28. 4. Kompostering 4.3. Faktorer som har indflydelse på kompostering
Fugtighed er en væsentlig faktor for komposteringen. De fleste mikroorganismer behøver
fugtige omgivelser for at kunne bevæge både gaser og væsker gennem deres celle membran. I
løbet af komposteringen produceres varme og på grund af varmeproduktionen fordamper en
stor del af den væske som findes i komposten. [Stentiford et al] Til at forhindre at
formindskelsen i væskeindhold kommer til at inhibere komposteringsprocessen, har det været
anbefalet at fugtighedsprocenten ikke falder under 35-40% [Stentiford et al] og ideelle forhold
har været opgivet mellem 45-70% [Holtze & Backlund, 2003]. Hvis fugtighedsprocenten i
begyndelsen af komposteringsprocessen ligger på 55-65%, er der stadigvæk vand nok tilbage i
komposten i slutningen af processen, og vand bliver derfor ikke en begrænsende faktor. Hvis
derimod materialet i starten er for fugtigt, kan porerne i materialet blive vandfyldt, hvilket gør
at systemet bliver anaerobt. [Stentiford et al]
Omsætningshastigheden af det organiske stof stiger med et øget vandindhold, forudsat at der
er ilt til stede. Dette illustreres i Figur 8 hvor omsætningshastigheden målt i en række forsøg,
udført med kompostorenede affald ved varierende vandindhold, vises. Omsætningshastigheden
måles som iltforbrug pr. time pr. gram omsætteligt stof (Engelsk: Volatile organic matter)
[Christensen, 1998].
Figur 8. Sammenhængen mellem kompostens omsætningshastigheden (mmol O2 pr. dag pr. gram
tørvægt) og vandindholdet i vægtprocent [Christensen, 1998].
Det skal dog nævnes her, at dehydrering af fækalier, hvor fugtigheden bliver mindre end 25%,
har vist sig at være særdeles effektiv mod pathogener [SIDA, 1998], men det er vigtigt at holde
de to processer adskilte; dehydrering og kompostering. Dehydrering bliver omhandlet nærmere
i afsnit 4.4 Dehydrering.
Ilt er en anden vigtig faktor i komposteringsprocessen, og normalt bliver det tilsat processen i
form af luft. Iltforbruget reflekterer den mikrobiologiske aktivitet, og dette er netop vist i
Figur 9 hvor brug for ilt under komposterinsprocessen er afbildet som funktion af tid [dage].
Figuren viser de følgende 4 zoner [Stentiford et al]:
Side 28 af 97

29. 4. Kompostering 4.3. Faktorer som har indflydelse på kompostering
• Zone 1 (Engelsk: Increase): Iltforbruget stiger i takt med at temperaturen i materialet
stiger og de mikrobiologiske ”samfund” udvikler sig. Denne periode varer oftest i
mindre end 3 dage.
• Zone 2 (Engelsek: Peak): Her opstår det højeste niveau i iltforbruget. Hvis materialet
kan gå i forrådnelse, varer denne periode som regel ikke længere end 5-10 dage.
• Zone 3 (Engelsk: Cooling): De mere let nedbrydelige materialer har nu været brugt og
ved slutningen af denne periode er materialet ved at opnå stabilisering.
• Zone 4 (Engelsk: Maturation): Stabilisering er opnået og modning af materialet starter.
Figur 9. En typisk kurve over mikroorganismernes brug for ilt under kompostering [Stentiford et al].
Forløbet på Figur 9 forudsætter at materialet har en struktur som gør at luft nemt kan strømme
igennem og andre gasarter kan strømme ud af materialet [Stentiford et al].
C/N-forholdet, eller tilgængelighed af næringsstoffer er den sidste faktor som omhandles her.
Under kompostering er det forholdet mellem kulstof og nitrogen som er det vigtigste, dvs. C/N-
forholdet [Stentiford et al]. Det ideelle forhold regnes for at være 30:1, og lignende værdier
angives i de forskellige kilder [Holtze & Backlund, 2003]. For færdige kompostprodukter
opgives et C/N-forhold på 10 [Holtze & Backlund, 2003]. For fækalier og urin er C/N-forholdet
det følgende [Holtze & Backlund, 2003]:
• Fækalier = 7,5
• Urin = 0,8
Af dette ses at C/N-forholdet er derfor langt fra at være ideelt i urin og derfor kan tilførsel af
urin til kompostmateriale have negativ indflydelse, hvis der ikke kompenseres ved tilførsel af
materiale med højt C/N-forhold. [Holtze & Backlund, 2003] I mange tilfælde er det nødvendigt
at blande kulstof- og nitrogenholdige materialer for at opnå det optimale C/N-forhold da der
ellers kan opstå situationer som kan give problemer, såsom når [Stentiford et al]:
• C/N-forholdet er for højt, hvilket betyder mangel på nitrogen, som mikroorganismerne
har behov for, medfører en begrænsning i nedbrydningen.
• C/N-forholdet er for lavt, hvilket betyder at overskudsnitrogen bliver frigivet som
ammoniak. Dette er et tegn på tab i næringsstoffer, og desuden kan ammoniakken
skabe lugt-gener.
Blanding af kulstof- og nitrogenholdige materialer kan også give en bedre struktur til at gøre
gennemstrømning af luft i materialet [Stentiford et al].
Side 29 af 97

30. 4. Kompostering 4.4. Dehydrering
pH i komposten, det vil sige dens surhedsgrad kan påvirke hvilke mikroorganismer trives bedst
hvilket igen kan påvirke omsætningshastigheden. I intervallet pH=6,4-8,3 har det været vist
gennem forsøg (udført ved 54-59°C), at omsætningshastigheden stiger lineært med stigende
pH, og at hastigheden ca. fordobles ved hver pH-enheds stigning [Christensen, 1998]. Dette
illustreres i Figur 10.
Figur 10. Sammenhængen mellem kompostens omsætningshastighed (mmol O2 pr. dag pr. gram glødetab)
og pH [Christensen, 1998].
I en veldrevet kompost vil pH hurtigt stige til over 7, viser erfaringer, og som regel er det ikke
nødvendigt med en tilsætning af kalk til at forøge pH. Figur 11 viser en typisk udvikling i pH
som funktion af komposteringstiden [Christensen, 1998].
Figur 11. Typisk udvikling i pH som funktion af komposteringstiden [Christensen, 1998].
4.4. Dehydrering
Ved dehydrering sænkes fugtigheden af komposteringsmaterialet til mindre end 25% ved
fordampning (og bortledning af urin) og tilføjelse af tørt materiale (aske, savsmuld m.m.)
hvorimod vand eller fugtige planterester ikke skal tilføjes. Ved så lille et fugtindhold er der
hverken lugt eller flueavl og dehydrering er også en effektiv måde at slå patogene ihjel, især
parasitormes æg da de behøver fugtighed til at overleve. [SIDA, 1998]
Side 30 af 97

31. 4. Kompostering 4.5. Patogene og kontrol over dem i kompost
Volumenreduktion ved deyhdrering er lille, ofte på grund af tilsætning af det tørre materiale
og minimal kompostering af organisk materiale, og da nedbrydningen er så lille, vil toiletpapir
ikke opløses, lige meget hvor lang opholdstiden er. Derfor skal toietpapir behandles seperat
eller komposteres. Slutproduktet fra dehydrering er ikke en kompost men ligner mere
jorddækning, rig af næringsstoffer, kulstof og fiberrigt materiale. [SIDA, 1998]
4.5. Patogene og kontrol over dem i kompost
Humane restprodukter indeholder både bakterier, æg og andre levende organismer, hvor nogle
af dem er patogene, hvilket vil sige at de er sygdomsfremkaldende [SIDA, 1998]. Nogle af disse
organismer lever på bekostning af mennesker og de kaldes snyltedyr eller parasitter. De fleste
af dem findes i fækalier, mens urin normalt er sterilt og kun udgør en risiko i specielle
tilfælde2. De væsentligste patogene som findes i urin kan årsage tyfus, paratyfus og bilharzia
(også kaldt sneglefeber), og faktisk er urin den største kilde til spredning af bilharzia [SIDA,
1998]. Fækalier er den største kilde til patogene som årsager tyfus og paratyfus, selvom disse
patogene også findes i urin [SIDA, 1998].
Generelt anses sundhedsricisi i forbindelse med anvendelse af urin ikke at være forbundet med
urinen i sig selv men på grund af forurening af fækalier. Som udgangspunkt er urin steril i
urinblæren hos raske personer og indeholder normalt mindre end 10000 bakterier ved
udsondring [Holtze & Backlund, 2003]. Dalsgaard & Tarnow i Danmark, konkluderer at der er en
ubetydelig smitterisiko af bakterier forbundet med anvendelse af urin efter lagring i fire
måneder [Holtze & Backlund, 2003]. Nærmere undersøgelser er dog påkrævet med hensyn til
protozoer på grund af fund af Cryptosporidium parvum, og en risikoanalyse ved anvendelse af
urin bliver foretaget af Dansk Zoonosecenter [Holtze & Backlund, 2003]. I
Tabel 4 vises indhold af udvalgte indikatorbakterier i fækalier [Holtze & Backlund, 2003].
Tabel 4. Indhold af udvalgte indikatorbakterier i fækalier [Holtze & Backlund, 2003].
Indikatorbakterier Indhold i fækalier [cfu*/g]
Totale koliforme 107
-109
E. coli 107
-109
Enterokokker 105
-107
*cfu=Colony Forming Units
Patogene og parasitter i humane restprodukter kan årsage mange forskellige sygdomme,
deriblandt diarré og fejlernæring/undernæring. Dårlig vækst, jernmangel, mangel på A-vitamin
og andre mikronæringsstoffer, kan også opstå og nogle gange kan effekterne være livsvarige.
Ikke alle patogene og parasitter har dødsfald som følge men vedvarende sygdomme og
fejlnæring/undernæring, årsager svigtende helbred og eventuel død af andre årsager. [SIDA,
1998]
Side 31 af 97
2
De vigtigste patogene (og tilhørende sygdomme) fundet i urin er: Salmonella typhi (tyfus), Salmonella
paratyphi (paratyfus), Schistosoma haematobium (bilharzia, sneglefeber). Salmonella typhi og paratyphi
bliver udskilt med urin og fækalier. De fleste steder i verden er kortvarige fækale smittebærere mere
almindelige end urine smittebærere. S. haematobiums æg udskilles hovedsageligt fra kroppen med urin
men kommer ind i kroppen igennem huden, efter en udviklingsperiode udenfor den. [SIDA, 1998]

32. 4. Kompostering 4.5. Patogene og kontrol over dem i kompost
I ferske fækalier er der fire hovedgrupper af organismer af bekymring for mennesker; bakteria,
viruser, protozoer og parasitorme. Når disse organismer bliver udskilt kan de [SIDA, 1998]:
• være øjeblikkeligt smitsomme,
• have et behov for en vis periode udenfor kroppen til at blive smitsomme,
• have et behov for en mellem-vært (Engelsk: Host) inden de bliver smitsomme.
Bakterier og viruser har det til fælles at blive øjeblikkeligt smitsomme så snart de bliver udskilt
mens protozoer, som hovedsageligt bliver udskilt som cyster, enten kan blive øjeblikkeligt
smitsomme ved udskillelse eller kræve en vis periode udenfor kroppen inden de bliver
smitsomme. Mange af parasitormes æg, som er resistente over for miljøforhold, kræver en vis
tidsperiode uden for kroppen, og nogle parasitter, såsom bilharzia, kræver en mellemvært
inden de bliver smitsomme. [SIDA, 1998]
Hvis humane fækalier, som indeholder patogene, ikke bliver gemt væk eller patogenene slået
ihjel, så kan de forurene miljøet. Hvis humane fækalier kommer ud i miljøet kan de forurene
fingre (hænder og tøj), væsker (drikke- og kogevand, drikkevarer og andet vandmiljø), marke
(grøntsags- og husholdningshaver) og fluer (for eksempel husfluer, husdyr og snegle) [SIDA,
1998]. Figur 12 viser ”F-digarammet” som opsummerer hoved-smitvejene for diarré. [SIDA,
1998]
Figur 12. ”F-diagrammet” og hovedsmitveje for diarré; fækale patogene forurener fingre (”fingers),
fluer (”flies”), marke (”fields”), mad (”food”) og væsker (”fluids”) og bliver til sidst indtaget af
mennesker (”face”) [SIDA, 1998].
Folk kan blive smittet af patogene eller parasitter direkte ved dem i Figur 12 nævnte smitveje,
eller ved indtagelse af smittede fødevarer. Folk som for nyligt er blevet smittet, afsondrer
patogene og parasitter til miljøet og dermed opnås en cyklus, det vil sige en infektion som
leder til fortsat forurening som igen leder til en infektion. [SIDA, 1998]
Spredning af patogene kan reduceres eller stoppes ved brugen af ”spærringer” som hindrer
dem i at blive flyttet fra det ene sted til det andet. En primær spærring forhindrer fæces i at
komme i nærheden af fingre, fluer, væsker, marke og fødevarer, dvs. den forhindrer spredning
af patogenene. Hvis patogenene derimod allerede er kommet i kontakt med fingre, fødevarer
og så videre, må sækundere spærringer tages i brug, såsom håndvask, kogning af fødevarer
med mere. [SIDA, 1998] De primære og sekundære spærringer er illustreret i Figur 13.
Side 32 af 97

33. 4. Kompostering 4.5. Patogene og kontrol over dem i kompost
Figur 13. Spærringer som forhindrer spredning af patogene.
Behandling af sygdomme er også en spærring, men bliver ikke omhandlet nærmere i dette
projekt.
4.5.1. Dødelighed af patogene
Adskillige tusinde og op til millioner af patogene og parasitters æg bliver uskilt med fækalier
men efter udskillelse bliver de efterhånden ude af stand til at årsage sygdomme og til sidst dør
de. Nogle organismer lever dog længere og kan være smittefarlige i længere tid end andre af
samme type. [SIDA, 1998] Salmonella og nogle andre bakterier kan midlertidigt blive flere efter
uskillelse fra mennesker og for de fleste ormers æg gælder det at de bliver ikke flere efter
udskillelse men kan derimod leve længere end andre patogene. [SIDA, 1998]
Den tid det tager organismer at dø kaldes dødelighedsrate (Engelsk: Die-off rate) og den
varierer mellem de forskellige patogene. Forskellige forhold i miljøet vil enten forhøje eller
reducere dødelighedsraten. De vigtigste faktorer i miljøet som har indflydelse på
dødelighedsraten hos patogene, vises i Tabel 5.
Tabel 5. Miljømæssige faktorers effekt på dødelighedsraten hos patogene, og hvordan de acclererer
dødelighedsraten ved enten en forhøjelse (F) eller reduktion (R) af den pågældende faktor [SIDA, 1998].
Dødelighedsrate
Forhøjelse (F)/Reduktion (R)
Temperatur F
Fugtighed R
Næringsstoffer (organisk materiale) R
Mikroorganismer (inklusiv andre patogener) R
Sollys F
pH F
Miljømæssige faktorer
Alle patogene bliver ramt af dem i Tabel 5 nævnte faktorer, men har forskellige
dødelighedsrater under udsættelse af forskellige bortskaffelses- og behandlingsmetoder [SIDA,
1998]. Når faktorerne ændres, naturligt eller manuelt, ændres dødelighedsraten ligeledes.
Temperatur kan her nævnes som et eksempel:
• 99% af fækale coliforme bakterier i jord, dør på omkring 2 uger om sommer og på 3
uger om vinter [SIDA, 1998].
• Næsten alle patogene som udskilles med fækalier, dør øjeblikkeligt når temperaturen
stiger over 60°C [SIDA, 1998].
Side 33 af 97

34. 4. Kompostering 4.5. Patogene og kontrol over dem i kompost
• Ved temperaturer mellem 50-60°C vokser næsten ingen bakterier og de fleste af dem
dør indenfor 30 minutter [SIDA, 1998].
Ved at ændre på flere end én faktor ad gangen, kan dødelighedsraten accelereres endnu mere.
En reduction i fugtigheden og forhøjelse i temperatur kan for eksempel resultere i en højere
dødelighedsrate end hvis der kun skrues på den éne af faktorerne. [SIDA, 1998]
De fleste bakerier, viruser og protozoer dør indenfor nogle måneder eller mindre. Parasitormes
æg kan dog overleve i flere måneder og æg af arten Ascaris kan overleve i flere år. Generelt
formodes at hvis de mest modstandsdygtige patogene bliver slået ihjel effektivt, så vil alle
andre patogene ligeledes dø [SIDA, 1998]. To patogene som opfylder krav om
modstandsdygtighed, det vil sige er både udspredte og modstandsdygtige, er Ascaris
lumbrioides og Cryptosporidium parvum. Begge arter er mere smittefarlige overfor børn end
voksne og leder til fejlnæring og i værste tilfælde død. Kompostering ved høje temperaturer,
har vist sig at være den mest effektive metode til at slå de fleste patogene ihjel [SIDA, 1998]
men det kan være svært at opnå de ønskede temperaturer og i nogle steder af kompost-bunken
opnås måske ikke den nødvendige temperatur, hvilket kan resultere i at nogle patogene
overlever. [SIDA, 1998]
C.parvums parasitæg (oocyst), som protozoen udskiller, har vist sig at være meget
modstandsdygtige og kan endda overleve stressfaktorer i miljøet, såsom frost, høje
temperaturer og vandbehandling med klor og ozone [SIDA, 1998]. Dehydrering, derimod, slår
C.parvum ihjel og forsøg har vist at 97% af parasitæggene dør efter blot to timers dehydrering
ved stuetemperatur og alle sammen efter 4 times dehydrering [SIDA, 1998]. Ascaris æg kan
overleve meget længe men dødeligheden afhænger meget af miljøforholdene, og vil for
eksempel forøges under tørhed og i sollys [SIDA, 1998]. Forsøg har vist at den mest effektive
metode til at slå Ascaris æg ihjel er dehydrering og varme [SIDA, 1998].
En kombination af lav fugtighed og lavt indhold af næringsstoffer sammen med højt pH, har vist
sig at slå patogene hurtigst ihjel, og den mest effektive metode er dehydrering [SIDA, 1998].
Tabel 6 viser overlevelsestider hos patogene ved forskellige bortskaffelses- og
behandlingsmetoder [SIDA, 1998].
Side 34 af 97

35. 4. Kompostering 4.5. Patogene og kontrol over dem i kompost
Tabel 6. Overlevelsestider i dage hos patogene ved forskellige bortskaffelses- og behandlingsmetoder
[SIDA, 1998]
Forhold Bakterier Viruser Protozoer* Parasitæg**
Jord 400 175 10 Mange måneder
Afgrøder 50 60 Ukendt Ukendt
"Night soil"*** (se tabeltekst), fækalier, slam
20-30°C 90 100 30 Mange måneder
Kompostering
anaerob ved omgivende temperatur 60 60 30 Mange måneder
Thermofil kompostering
50-60°C vedligeholdt i flere dage 7 7 7 7
Stabiliserende affalds dam
opholdstid >20 dage 20 20 20 20
*Eksklusiv Cryptosporidium parvum. **Hovedsageligt Ascaria, andre parasitters æg har en tendens til at
dø hurtigere. *** ”Night-soil”: Ferske humane restprodukter som samles (sædvanligt om natten) og
bruges som gødning.
I teorien virker det simpelt at slå patogene ihjel men det kan være svært i praksis. I [SIDA,
1998] bliver følgende anbefalet for at sikre at humane restprodukter bliver behandlet og
genbrugt på en sikker måde [SIDA, 1998]:
• Minimér volumenet af farligt materiale ved at adskille urin og fækalier og ved ikke at
bruge vand til toiletskyl.
• Gem det materiale væk, som indeholder patogene, i en sikker beholder til at forhindre
spredning af materialet, indtil materialet er sikkert til genbrug.
• Minimér volumen og vægt af materiale som indeholder patogene ved at tørre det
og/eller kompostere, til at gøre opbevaring, transport og yderligere behandling,
lettere.
• Hygiejnisér materialet så indhold af patogene kommer ned på et uskadeligt niveau, ved
primær behandling på stedet (for eksempel dehydrering/kompostering) og sekundær
behandling på stedet eller eksternt (videregående dehydrering, kompostering ved høje
temperaturer, ændringer i pH ved tilsætning af kalk), og hvis nødvendingt, en tertiær
behandling (forbrædning).
Side 35 af 97

36. 5. Forsøget i Sisimiut 4.5. Patogene og kontrol over dem i kompost
Side 36 af 97

37. 5. Forsøget i Sisimiut 5.1. Forsøgets forberedelse, forår 2006
Kapitel 5. Forsøget i Sisimiut
I dette kapitel bliver forsøgets fremgangsmåde gennemgået, både forberedelse i København på
forårssemestret 2006 og opstilling af forsøget i Sisimiut i august 2006 samt arbejde på forsøget i
København på efterårssemestret 2006.
5.1. Forsøgets forberedelse, forår 2006
Tidligt på foråret blev det bestemt, at opstille et forsøg omkring brugen af et kildesorterende
toiletsystem under opholdet i Sisimiut. Det blev besluttet at transportere et kildesorterende
toiletsystem til Sisimiut, da disse ikke sælges i Grønland og derfor var det også nødvendigt at
finde en leverandør af den slags toiletter i Danmark.
Ligeledes blev det besluttet at toilettet skulle opsættes i et privat hjem i Sisimiut i stedet for
et mere offentligt sted, såsom en skole, eller i en turisthytte, da det ville være nemmere at
følge fremgangsmåden af forsøget på den måde. Det er også en fordel at der i Sisimiut er en
nemmere adgang til håndværkere, entreprenører og så videre, hvis der skulle opstå problemer
undervejs i forsøgsperioden. Desuden var planen at få taget nogle prøver fra
kompostmaterialet, og her er det ligeledes nemmere at komme til prøvetagningen når toilettet
står i et privat hjem i Sisimiut end hvis det for eksempel stod i en af turisthytterne mellem
Sisimiut og Kangerlussuaq.
Ventilationen i den type toilet som blev valgt, kan bruges de steder hvor der ikke er tilgang til
elektricitet og kun til solceller eller bilbatterier. Ventilationen kan dog også tilsluttes en
transformer. Da projektet gerne skal munde ud i et løsningsforslag for både byer og bygder,
samt turisthytter, blev det besluttet at bruge en solcelle til ventilationen da der ikke er tilgang
til elektricitet de sidstnævnte steder. Solcellen blev ligeledes transporteret til Sisimiut fra
København.
Efter litteraturstudium samt vejledning fra Jørgen Løgstrup, cand.agro. og direktør hos
Transform-Danish Rootzone, blev et prøvetagningsskema lavet. Planen var at få taget prøver to
gange om efteråret 2006 fra kompostbeholderen; i begyndelsen af oktober og i begyndelsen af
november. Natten til 3. oktober 2006 var der stormvejr i Sisimiut, hvor kompostbeholderen i
familiens have væltede (jfr. afsnit 6.1.2 Driftserfaringer fra Sisimiut samt Bilag B Logbog fra
Sisimiut). Bunden på beholderen blev ødelagt og kunne derfor ikke bruges. Familien fik et trug
tilsendt fra Danmark til at sætte ned i beholderen og ligeledes blev det besluttet at beholderen
skulle fæstnes til huset. Dette blev gjort den 14. november (jfr. Afsnit 6.1.2 Driftserfaringer
fra Sisimiut samt Bilag B Logbog fra Sisimiut) men indtil da kunne beholderen ikke bruges og
poser fra toilettets fækalieafdeling blev derfor opbevaret lukkede i kompostbeholderen denne
periode. På det tidspunkt hvor beholderen blev taget i brug igen var det blevet for sent at få
taget prøver på grund af planlagt afleveringstidspunkt af projektet den 1. december. Desuden
skal prøvematerialet som udtages helst være over en måned gammel [Løgstrup, 2006], og der
var kun frisk materiale i beholderen. Derfor blev der ikke lavet nogen analyser på
kompostmaterialet fra beholderen i Sisimiut. Derfor gennemgås andre forsøg omhandlende
humane restprodukter og resultater herfra (jfr. Kapitel 7 Andre forsøg med humane
restprodukter), for at kunne danne sig et indblik i hvilke resultater der kan forventes i det
arktiske miljø.
Side 37 af 97

38. 5. Forsøget i Sisimiut 5.2. Forsøgets fremgangsmåde, august-december 2006
5.2. Forsøgets fremgangsmåde, august-december 2006
Familien som har ønsket at deltage i forsøget, består af en mand og en kvinde samt deres 10
årige datter. Manden og kvinden arbejder begge to ude men pigen kommer hjem fra skole midt
på dagen og har tit en kammerat med. Familien havde i forvejen et tørkloset, som så mange
andre i Sisimiut og var glade for at kunne prøve noget nyt og mere miljøvenligt. Familien bor i
et étplans-hus med egen have. Et billede af huset ses på Figur 14.
Figur 14. Familiens hus i Sisimiut [RG, 2006].
Feltarbejdet i Sisimiut foregik i perioden 31. juli til 21. august 2006 og toiletsystemet blev
installeret 16.-18. august 2006. Toilettet er et kildesorterende toilet af typen Villa 9010, som
er et toilet som ikke stiller nogen krav til rumtemperatur og kan stå i såvel kolde som
opvarmede rum [Internet 5]. Et billede af familiens tidligere tørkloset ses på Figur 15 og det
nye kildesorterende toilet ses på Figur 16 og Figur 17.
Figur 15. Familiens tidligere toiletløsning; et tørkloset [RG, 2006].
Side 38 af 97

39. 5. Forsøget i Sisimiut 5.2. Forsøgets fremgangsmåde, august-december 2006
Figur 16. Familiens nye toiletløsning; et kildesorterende toilet (lukket) [RG, 2006].
Figur17. Familiens nye toiletløsning; et kildesorterende toilet (åbent) [RG, 2006].
Urin fraledes toilettet via en plastikslange til en lukket plastikbeholder op 25 L, som står
udenfor huset, hvorimod fækalier og toiletpapir samles i en spand som står nede i toilettet.
Familien har fået anbefalet at skylle efter urinen med lidt vand, da det hjælper med at holde
urinslangen fri for tilstopninger. De bruger derfor ca. en dl hver gang der urineres (jfr. Bilag C
Spørgeskema). Familien har valgt at samle tissepapir i en sanitetsspand som de har stående ved
siden af toilettet; på den måde skal fækaliespanden ikke tømmes lige så ofte. Sanitetsspanden
tømmes sammen med dagrenovationen to gange om ugen mens fækalispanden tømmes i en
kompostbeholder som står i familiens have udenfor huset. Plastiksækkene kan ikke
komposteres og bliver ikke nedbrudt og smides derfor ud med dagrenovationen.
Fækaliebeholderen tømmes efter behov ud i kompostbeholderen, i familiens tilfælde har det
vist sig at være ca. hver 14. dag (jfr. Bilag B Logbog fra Sisimiut). Fækalibeholderen behøves
ikke at rengøres hver gang den tømmes, men familien rengør toilettet flere gange om ugen (jfr.
Bilag C Spørgeskema). Rengøring af fækaliebeholderen foregår med vand og mild sæbe.
Kompostbeholderen er svenskproduceret af typen BIOKUB, og er lavet af luftfyldte sorte
plastikbjælker. Det kan vælges om der bruges en gitterbund eller et lukket trug som sættes
ned i beholderen. I starten af forsøget blev det valgt at bruge en gitterbund men den blev
senere skiftet ud med et trug (jfr. Afsnit 6.1.2 Driftserfaringer fra Sisimiut). Dens volumen
ligger på 400-425 L og tid for fyldning afhænger af mængder, papir, temperatur,
Side 39 af 97

40. 5. Forsøget i Sisimiut 5.2. Forsøgets fremgangsmåde, august-december 2006
volumenreduktion og meget mere. Derfor kan der ikke siges noget generelt om fyldningstid og
der haves ingen erfaringer fra grønlandske forhold men det bør dog tage minimum et år
[Backlund 2, 2006]. Kompostbeholderen vises på Figur 18 og dens placering i haven vises på
Figur 19.
Figur 18. Kompostbeholderen som er lavet af sorte plastikbjælker [Internet 6].
Figur 19. Kompostbeholderens (markeret med en rød cirkel) placering på husets vestside [RG, 2006].
Med kompostbeholderen følger en luftningsskrue, også lavet af sort plastik, som en gang
imellem bruges til at belufte kompostmaterialet. En skitse af beluftningsskruen vises på Figur
20.
Side 40 af 97
Figur 20. En luftningsskrue som følger med kompostbeholderen. Den bruges til at belufte
kompostmaterialet.
Toilettets fækalieafdeling er dækket af en sigtblænde der går til side ved brug ved hjælp af en
automatisk åbning. Desuden sidder fækaliespanden på en roterende disk, som sørger for at
spanden bliver roteret en smule, hver gang sigtblænden går til side. Figur 21 viser opdeling i
urinskål og fækalieafdeling, dækket af sigtblænden.

41. 5. Forsøget i Sisimiut 5.2. Forsøgets fremgangsmåde, august-december 2006
Figur 21. Opdeling i toilettet i urinskål og fækalieafdeling, dækket af en sigtblænde [RG, 2006].
Figur 22 viser åbent toilet og urinslangen, den roterende disk og ventilatorhus.
Figur 22. Åbent toilet hvor den roterende disk som fækalispanden skal sidde på, kan ses. Urinslangen
ligger i toilettets venstre side og i det øvre højre hjørne af billedet ses ventilatorhuset [RG, 2006].
Forud for udtagning af fækaliespand, sættes et låg på for at forhindre papir etc. i at falde ud.
Der er to metalhåndtag på toilettet som skal slås op ved lukning af toilettet. Dette er en form
for børnesikring. Toilettet i position til udtagning af fækaliespand vises på Figur 23.
Figur 23. Toilettet i position til udtagning af fækaliespand [et billede fra Arne Backlund].
Inde i toilettet sidder en 12 Volt ventilator som ventilerer både selve toilettet og toiletrummet
og er effektiv nok til at ventilere badeværelset efter badning.
Side 41 af 97

42. 5. Forsøget i Sisimiut 5.2. Forsøgets fremgangsmåde, august-december 2006
Familiens tidligere toilet havde et ventilationsrør som gik op igennem taget, og det blev valgt
at benytte det eksisterende rør til det nye toilet. En principskitse over dette vises på Figur 24.
Figur 24. En principskitse som viser hvordan ventilationsrøret fra toilettet, går op igennem taget
[Internet 5].
Ventilatoren kan bruges de steder hvor der ikke er tilgang til elektricitet og kun til solceller
eller bilbatterier. Ventilationen kan dog også tilsluttes en transformer. Da projektet gerne skal
munde ud i et løsningsforslag for både byer og bygder, samt turisthytter, blev det besluttet at
bruge en solcelle til ventilationen da der ikke er tilgang til elektricitet de sidstnævnte steder.
Det syntes derfor at være en god idé at få afprøvet hvordan systemet ville fungere med en
solcelle under arktiske forhold, hvor der er begrænset dagslys i lange perioder om året. Det
blev valgt at etablere solcellen uden hældning. Et billede af den installerede solcelle ses på
Figur 25 og på Figur 26 vises en kontrolboks som styrer opladningen af batteriet og sørger for at
ventilatoren får strøm. På boksens venstre side er et lys som indikerer om solcellen er i gang
med at oplade batteriet, og de to lys i midten af boksen viser om batterierne er opladt eller ej.
Figur 25. Solcellen på husets sydside. Den røde pil viser hvor urindunkene blev placeret, på husets
østside [RG, 2006].
Side 42 af 97

43. 5. Forsøget i Sisimiut 5.2. Forsøgets fremgangsmåde, august-december 2006
Figur 2614. En kontrolboks som styrer opladningen af batteriet og sørger for at ventilatoren får strøm.
Den røde cirkel viser det lys som indikerer om solcellen er i gang med at oplade batteriet, og den blå
cirkel viser de to lys som indikerer om batteriet er opladt eller ej [RG, 2006].
Som beskrevet bliver urinen ført fra toilettet via en plastikslange. Slangen blev ledt igennem et
hul på toilettets bagvæg og her blev den tilsluttet et rør af samme dimension. Der blev lagt et
knæk på røret og det ledt langs væggen, tæt på gulvet, med så stor hældning som muligt for at
sikre et jævnt flow i røret. Det blev ledt til nærmeste ydervæg hvor der blev boret et hul af
samme dimension som røret, og det ledt igennem. På den udvendige side af væggen, på husets
østside, blev røret tilsluttet en plastikslange af samme type som den der blev tilsluttet
toilettet, og den blev ledt ind i en isoleret beholder hvor der blev lavet plads til to 25 liters
urindunke. På den måde kan urinslangen nemt flyttes fra den ene urindunk til den anden. Til
sidst blev de udvendige dele af røret og plastikslangen isoleret. Plastikslangen som leder urinen
fra toilettet, vises på Figur 27.
Figur 27. Plastikslangen som leder urin fra toilettet [RG, 2006].
På Figur 28 vises det sted på toilettets bagvæg hvor urinslangen blev ledt igennem og tilsluttet
røret. Figur 29 viser hvor røret går ud igennem ydervæggen og Figur 30 viser hvor det kommer
ud til den udvendige side af huset, Figur 31 viser beholderen indvendigt hvor de to urindunke
sidder, og på seriens sidste billede, Figur 32, vises beholderen lukket og ligeledes hvordan
urinrøret samt plastikslangen så ud til sidst når de var blevet isoleret.
Side 43 af 97

44. 5. Forsøget i Sisimiut 5.2. Forsøgets fremgangsmåde, august-december 2006
Figur 28. Det sted på toilettets bagvæg hvor urinslangen blev ledt igennem og tilsluttet et rør [RG,
2006].
Figur 29. Det sted hvor urinrøret løber ud igennem ydervæggen [RG, 2006].
Figur 30. Urinrøret hvor det kommer ud på husets østside (jfr. Figur). Her ses også hvordan en
plastikslange blev tilsluttet røret, og hvordan ledes igennem et hul på beholderens side, ned til
urindunkene [RG, 2006].
Side 44 af 97

45. 5. Forsøget i Sisimiut 5.2. Forsøgets fremgangsmåde, august-december 2006
Figur 31. Den isolerede beholder hvor de to 25 liters urindunke sidder [RG, 2006].
Figur 32. Den isolerede urinbeholder, samt urinrør- og plastikslange efter de blev isoleret [RG, 2006].
Familien har fået ekstra tilbehør til toilettet i form af tabletter som lægges ned i urinskålen,
samt absorberende ark til at lægge ned i fækaliespanden. Tabletterne som kaldes ”Frit afløb”
er et biologisk rengøringsmiddel som med enzymer holder urinafløbet frit for aflejringer som
kan stoppe gennemstrømningen. [Internet 5] Arkene kaldes ”Absorb” og har to vigtige
funktioner; dels opsuger den væske som måtte være havnet i beholderen under toiletbrug og
dels optager den fugt og kondens som på grund af temperaturforskelle dag og nat opstår i
fækaliespanden. Dette resulterer i et tørrere, behageligere og mere lugtfrit indhold til tømning
og nedgravning efter kompostering. [Internet 5]
Desuden følger et børnesæde med toilettet hvilket gør det nemmere for små børn at bruge det.
For at ”reklamere” for det nye toilet i Sisimiut, har der været flere tiltag. Blandt andet var der
en journalist fra ugeavisen Sermitsiaq på besøg hos familien den 20. september, hvor avisen
efterfølgende havde et indlæg om toilettet den 25. september (jfr. Bilag B Logbog fra
Sisimiut). Desuden var leverandøren af toilettet, Arne Backlund, med til åbningen af Grønlands
Innovationscenter i Sisimiut den 28. september, hvor han holdt et foredrag om kildesorterende
toiletsystemer og hvor den samme type toilet blev fremvist. I den anledning blev der lavet en
planche om projektet, på dansk og grønlandsk, som blev fremvist til åbningen. Disse kan ses i
Bilag D Planche.
Side 45 af 97

46. 5. Forsøget i Sisimiut 5.3. Forsøgets fremgangsmåde, efteråret 2006
Desuden blev der taget to interviewer under opholdet i Sisimiut i august 2006; det ene med
Lone Kristensen hos Teknisk Forvaltning, Sisimiut Kommune og det andet med Mikkel Goul,
leder af Albatros Travels afdeling i Sisimiut. Lone Kristensen blev interviewet om
spildevandssituationen i Sisimiut generelt samt muligheder omkring brugen af kildesorterende
toiletsystemer i Sisimiut og fremgangsmåden af selve forsøget. Tilladelse til forsøget kan ses i
Bilag A Tilladelse til opstilling af forsøg fra Sisimiut Kommune.
Mikkel Goul blev interviewet om turisme på vandrestien mellem Sisimiut og Kangerlussuaq samt
om toiletforhold i de turisthytter som ligger på vandrestien.
5.3. Forsøgets fremgangsmåde, efteråret 2006
Efter hjemkomst fra Grønland den 21. august blev kontakt med familien holdt via e-mails og
telefonkopkald. Familiens logbog er blevet sendt fire gange i løbet af efteråret via e-mail og
midt i november fik familien sendt et spørgeskema som de efterfølgende svarede på og sendte
tilbage, ligeledes på e-mail. Familiens logbog findes i Bilag B Logbog fra Sisimiut og
spørgeskemaet med deres svar i Bilag C Spørgeskema.
Side 46 af 97

47. 6. Resultater fra Sisimiut 6.1. Erfaringer fra Sisimiut
Kapitel 6. Resultater fra Sisimiut
I dette kapitel bliver resultater fra forsøget i Sisimiut gennemgået, herunder familiens bruger-
og driftserfaringer med både toilettet og solcellen. Familiens mening om systemet er belyst ud
fra deres logbog og et spørgeskema som familien fik tilsendt midt i november 2006. Logbogen
har de holdt i perioden august-november 2006 og her har de har noteret hvordan systemet
fungerer og ligeledes vejrforhold den pågældende dag.
6.1. Erfaringer fra Sisimiut
I dette afsnit bliver der gjort rede for familiens erfaringer, såvel bruger- som driftserfaringer,
med det nye toiletsystem. Familien har holdt en logbog som de løbende har sendt via e-mail,
og desuden fik de tilsendt et spørgeskema midt i november, hvor der blev spurgt til forskellige
faktorer omkring toilettets drift og funktionalitet med mere. Desuden har familien holdt
kontakt med e-mails, især i de tilfælde hvor der har opstået nogle problemer. Familiens
oplevelser bliver i det følgende gennemgået.
6.1.1. Brugererfaringer fra Sisimiut
Generelt har familiens oplevelse af det nye toiletsystem i Sisimiut, været positiv selvom der
undervejs har været nogle driftsproblemer. Familien er glad for systemet, især da de føler en
stor forbedring fra det tidligere toiletsystem, som var et tørkloset, hvor den tidligere lugtgene
på badeværelset nu er væk og da de desuden føler at de nu har fået et langt mere hygiejnisk
system.
Brug af toilettet
Toilettet bliver til hverdag brugt af familien og deres gæster, ca. 10-12 gange om dagen og i
weekenderne ca. 12-15 gange. Familien er hjemme hele året, undtaget én måneds ferie hvert
andet år. Pigen i hjemmet har en skolekammerat med hjem fra skole næsten hver dag
(mandag-fredag) og ca. én gang om ugen får familien to til tre voksne på besøg.
Både familien og deres gæster sidder godt på toilettet og hverken gæster i huset eller børn har
haft svært ved at bruge toilettet men har fået instruktioner af familien om hvordan det skal
bruges. Familien fik et børnesæde med toilettet som de dog ikke har haft brug for indtil nu.
Sortering af urin og fækalier i toilettet
Familien har ikke følt at det har været svært at vænne sig til at skulle bruge et kildesorterende
toilet og det har ikke været mere svært for kvinder end mænd at få systemet til at fungere.
Børn har heller ikke haft svært ved at vænne sig til toilettet, men skal instrueres inden brug.
Tømning af fækaliebeholder og vandforbrug i urinsystemet
Fækaliebeholderen tømmes hver anden uge af familien. I starten var det en lidt ubehagelig
oplevelse men er blevet bedre nu. Familien bruger vand til at skylle efter urinen hver gang de
urinerer, men det er meget lidt hver gang, højst én dl. Der har ikke været problemer med
tilstopninger i urinsystemet. Urinbeholderen skiftes to gange hver uge, og bliver afhentet af
natrenovationen ifølge aftale og tilladelse fra Sisimiut kommune, og tømt på
Chokoladefabrikken. Der har ikke været nogen problemer forbundet med at skifte urindunk.
Tilladelse til forsøget kan ses i Bilag A Tilladelse til opstilling af forsøg fra Sisimiut Kommune.
Side 47 af 97