Vand i tal         DANVA benchmarking 2011  - procesbenchmarking og statistik         1
vand i ta l              Procesbenchmarking              giver kunderne overblik              DANVA mener, at vandselskabe...
m                                                                                                                         ...
vand i ta l               Udvikling i vandforbruget,      1997 - 2010               Udvikling i vandforbruget, 1997 - 2010...
5
vand i ta l              6
En gennemsnitlig hustands vandudgift,2001 - 2010 (2010 priser)                      En gennemsnit hustands vandudgift, 200...
vand i ta l                                                                                                    Inger Peder...
Hvor meget betalerdu for vand?DANVA har spurgt en række tilfældige kunderi Danmark om deres indtryk af vandprisen Knud og ...
vand i ta l      Spar vand og spar penge     Beboerne i boligforeningen Skovparken i Kolding har reduceret deres     vandf...
kunne skære ned på forbruget, fortæller Deka Moha-med.Hun forudser, at det bliver en lang proces at vænne sigselv og naboe...
vand i ta l         DANVAs 5 mål for         proaktiv klimatilpasning         •	         •	              CO2 neutral vands...
Grønne ogblå byerNy teknologi, kundeinddragelseog et opgør med vanetænkningskal sikre byerne mod massiveklimaforandringer,...
vand i ta l              Miljøminister Ida Auken:              Grundvandet skal sikres                       Regeringen ha...
Natur- og Landbrugskommissionen skal, som en afsine opgaver, vurdere mulighederne for at stille krav omobligatorisk gennem...
benchmarking drikkevand    Drikkevandsselskaber i    DANVA benchmarking    I 2011 har 57 drikkevandsselskaber gennemført D...
Driftsudgifter, 2006-2010 (2010 priser)                                                                                   ...
benchmarking spildevand    Driftsudgifter, 2006-2010 (2010 priser)                                                        ...
Spildevandselskaber iDANVA benchmarkingI 2011 har 64 spildevandsselskaber gennemført DANVA benchmarking. De servicerertils...
benchmarking       Forbrugerundersøgelse: Drikkevand                                                                      ...
Kundeservice i fokusVandselskaberne har i dag større fokus på kundeservice end nogensinde. I takt med den teknologiskeudvi...
procesbenchmarking drikkevand    Mikrobiologiske prøver i forhold til krav, 2010        Forskel i drikkevandskontrol    10...
faktaDokumenteret DrikkevandsSikkerhed (DDS)DDS er et ledelsesværktøj, som har sit ud-                                    ...
Vand i ta l                   fakta                   Læs mere om DANVAs                   energisparekampagne på         ...
Vandselskaberne skruerned for energiforbrugetProvas fra Haderslev løb med Energi Prisen 2011 for etgennemtænkt og veldokum...
Procesbenchmarking elforbrug    Drikkevandsselskabernes elforbrug, 2010                                           Spildeva...
Elforbruget i udlandet                                                         Elforbrug til produktion og distribution af...
Procesbenchmarking drikkevand    Faktiske driftsomkostninger, 2010                                                Forsynin...
Vand
Vand
Vand
Vand
Vand
Vand
Vand
Vand
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Vand

1,594 views

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,594
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
4
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Vand

  1. 1. Vand i tal DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik 1
  2. 2. vand i ta l Procesbenchmarking giver kunderne overblik DANVA mener, at vandselskabernes vigtigste opgave er Procesbenchmarking er et af de virkemidler, vandsel- at forsyne tilfredse kunder, der oplever, at selskaberne skaber har til at sikre kunderne den mest effektive ser- er synlige og har kendskab til deres forventninger og vice. I Vand i tal 2011 giver vandselskaberne mulighed prioriteringer. Det stiller store krav til selskaberne om for at dele viden og erfaringer. Samtidig lever rapporten åbenhed, kundeindflydelse – og ikke mindst troværdig- op til vandsektorlovens krav om procesbenchmarking, hed. og giver en meget nøjagtigt beskrivelse af de generelle På DANVAs årsmøde i slutningen af maj tog foreningen nøgletal for de overordnede processer i selskaberne. hul på diskussionen om det nye forhold mellem vand- selskaber og kunder. Et forhold som vandselskaberne selv aktivt kan udvikle gennem synlighed, dialog og ved Carl-Emil Larsen at inddrage kunderne i arbejdet med at sikre rent Adm. dir. DANVA grundvand og en proaktiv klimatilpasning. fakta fakta Benchmarking giver bessy.dk – vejen til bedre overblik effektivisering På bessy.dk kan man finde tal- og statistik- Benchmarking er et redskab til at iden- materiale samt andre informationer om tificere og optimere arbejdsprocesser og vandsektoren. metoder ved at lære ud fra ”best practice”. I Portalen er DANVAs web-baserede indrap- alt har 121 drikke- og spildevandsselskaber porterings-, analyse- og afrapporterings- gennemført DANVAs benchmarking 2011 system. med data fra 2010 . De dækker ca. 55 % af Danmarks befolkning mht. rent drikkevand og renser spildevandet fra ca. 67 % af be- folkningen. 2
  3. 3. m arpe io en sk dpr sHvad koster vandet? vanDen gennemsnitlige pris på vand i Danmark er 53,23 kr. pr. m3 og det 1. Hvad koster vandet?gennemsnitlige vandforbrug i husholdningen er 110 liter pr. person pr. døgn Det afhænger af, hvilket vandselskab man er til-Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Dels fordi der er strukturelle for- knyttet. Kontakt dit lokale vandselskab for se dineskelle, og dels fordi prissammensætningen kan variere fra selskab til selskab. Nogle priser.selskaber har valgt at have et fast årligt grundbidrag på vand og spildevand samt enpris pr. forbrugt kubikmeter, mens andre kun afregner efter vandforbruget. 2. Hvad består vandprisen af?Prisen på drikkevand dækker udgifterne til grundvandsbeskyttelse, indvinding og be- Vandprisen består af i alt fem elementer:handling samt distribution af vandet fra vandværkerne til forbrugerne. • Fast bidrag til drikkevandPrisen på spildevand dækker drift og vedligehold, renovering og udbygning af kloak- • Kubikmeterpris på drikkevandker, drift og kontrol af renseanlæg, således at vandet overholder kravene, inden det • Fast bidrag til spildevandudledes til recipienten. • Kubikmeterpris på spildevand • Afgifter og momsGennemsnitlig vandpris baseret på forbrug, 2010, kr./m3 3. Hvorfor varierer prisen på vandet? 59,70 Der er et stort spænd mellem de laveste og højeste udgifter blandt vandselskaberne. 53,23 Generelt udspringer forskellen i de samlede priser på vand af flere forhold. 48,83 Strukturelle forskelle: • Det kan være forholdsvis billigere at forsyne vandforbrugende industri end små kunder, f.eks. sommerhuse. Gns. familie Familie med • Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand Enlig (2,15 person) 3 børn op af jorden nogle steder end andre. (50 m3/år) (86 m3/år) (170 m3/år) • Nogle steder betyder forurening, at der er sket investeringer i nye kildepladser til vandindvin- ding. • Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det ledes ud. • Decentral spildevandsrensning er sædvanligvis dyrere end central spildevandsrensning. • Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdel- se kræver det. • Miljømæssige forhold. Simpelt gennemsnit for 57 drikkevandsselskaber og 65 spildevandsselskaber. Prisen er incl. moms og afgifter. Politisk bestemte forskelle:Den gennemsnitlige vandpris • Der er forskel i investeringspolitikken fra sel-Den gennemsnitlige vandpris for en gennemsnitlig familie på 2,15 person er 53,23 kr. skab til selskab. I øjeblikket investerer mangepr. m3 beregnet som et simpelt gennemsnit baseret på 57 drikkevandsselskaber og 65 selskaber i nye kloaksystemer for at imøde-spildevandsselskabers takster. Udover at prisen varierer fra selskab til selskab kan komme klimaændringer.den oplevede vandpris opfattes forskelligt indenfor samme forsyningsområde afhæn- • En del drikkevandsselskaber investerer meget igigt af, om prisen beregnes for en enlig eller en stor familie, hvis selskabet benytter grundvandsbeskyttelse.sig af faste bidrag. Hvis selskabet kun afregner ud fra forbrug, vil prisen være ens for • Forskel i serviceniveau.de tre eksempler. Opgørelsesmetoden er forskellig fra tidligere år, og prisudviklingen • Forskellige grader af forsyningssikkerhed.kan derfor ikke direkte sammenlignes. 3
  4. 4. vand i ta l Udvikling i vandforbruget, 1997 - 2010 Udvikling i vandforbruget, 1997 - 2010* m³/person/år 90 80 70 60 50 40 30 20 10 36 selskaber (2010) 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 ■ Husholdning ■ Erhverv ■ Institutioner ■ Tab *Tal baseret på 36 vandselskaber Vandforbruget næsten uændret Det samlede vandforbrug i 2010 målt over husholdninger, erhverv, institutioner og tab var sidste år 68,16 m3 pr. person pr. år. Det svarer til en stigning på 0,6 %. Husholdnin- gerne tegner sig for 64,3 % af det samlede solgte vandmængde. En person bruger i gennemsnit 40,09 m3 pr. år i husholdningen svarende til 110 liter pr. dag. I husholdningen har vandforbruget været faldende de seneste 10 år, hvor det er fal- det med 13,8 % siden 2001. Afgifter og moms udgør 30,8 % Ud af den samlede vandpris går 22,4 % til drikkevandsselskabet, 46,8 % til spilde- vandsselskabet, og 30,8 % går til staten i form af afgifter og moms. Den gennemsnitlige vandpris kan opsplit- tes på henholdsvis prisen for oppumpning, behandling og levering af det rene vand, som udgør 21,64 kr. pr. m3. Opsamling af spildevandet i kloak, rensning og udledning udgør 31,59 kr. pr. m3. Priserne er inkl. moms og afgifter. Indtægterne fra vandsalg for drikkevandsselskaberne er fordelt på 27 % fra det faste bidrag og 73 % fra det varia- ble forbrug. For spildevandsselskaberne er fordelingen på 10 % fra det faste bidrag og 90 % fra det variable. 4
  5. 5. 5
  6. 6. vand i ta l 6
  7. 7. En gennemsnitlig hustands vandudgift,2001 - 2010 (2010 priser) En gennemsnit hustands vandudgift, 2001 - 2010 (2010 priser) 5.000 Kr/år 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010* *Ny opgørelsesmetode for vandprisen ■ Vand ■ Spildevand ■ Stat Vandudgiften i husholdningsbudgettet Vandudgiften ligger fortsat i den lavere ende af et husstandsbudget, når der sammen- lignes med den ydelse, der leveres. For under 5.000 kr. om året kan en gennemsnits- familie på 2,15 personer få leveret frisk, rent og kontrolleret drikkevand direkte fra hanen samt komme af med sit spildevand, som efterfølgende renses og udledes for- svarligt til naturen. Det skal bemærkes, at opgørelsesmetoden for den gennemsnitlige vandpris er æn- dret, og at 2010 derfor ikke er direkte sammenlignelig med tidligere år. Faldet fra 2009 til 2010 skyldes hovedsageligt det lavere vandforbrug i husholdningerne. 7
  8. 8. vand i ta l Inger Pedersen, pensionist, Aarhus C Kan du huske, hvor meget du betalte for vand sidste år? - Nej, overhovedet ikke. Jeg bor i lejlig- hed, så jeg tænker ikke over, hvor meget jeg bruger på det. Men hvis det drejer sig om det, jeg drikker, så kan det ikke være særlig meget. Harris Afsar, 35 år (og hans kone Jinan Louise og Allan Rousing, 42 år og 43 år, Joan Johannesen, 23 år, Afsar, 28 år), studerer begge til sygemeldt og salgschef, Vejle lærerstuderende, Amager socialrådgivere, Sydhavnen, København Kan I huske, hvor meget I betalte for vand Kan du huske, hvor meget du betalte for Kan du huske, hvor meget I betalte for vand sidste år? vand sidste år? sidste år? - Ja, vi brugte omkring 130 m3, så jeg vil - Jeg aner overhovedet ikke, hvad jeg be- - Ingen anelse. Det bliver bare trukket skyde på mellem 4.000 og 5.000 kroner. taler. Det sker automatisk over huslejen, automatisk, så jeg har ingen idé om, hvor Vi bor i hus og kigger regningen igen- så jeg tænker slet ikke over det, og så meget vi betaler for det. Man bruger det nem, når vi får den. Der står vores års- kan det jo ikke være for dyrt – ellers ville jo bare, og det er billigere end vandet i forbrug, og så sammenligner vi med, jeg nok lægge mærke til det som stude- butikkerne. Jeg kunne godt finde på at hvor meget vi brugte sidste år. Ellers rende. Jeg kunne måske godt finde på at betale en krone eller to mere for vandet, tænker vi ikke så meget over vores vand- betale mere for vandet, hvis der blev hvis jeg vidste, at pengene gik til bedre forbrug, ud over når vi køber ny opvaske- gjort mere for miljøet. Det er vigtigt for miljø og til at sikre byen mod flere over- maskine eller vaskemaskine. Så vælger mig, at vi har rent drikkevand. Måske vil- svømmelser. vi en, der sparer på vand og energi. Men le jeg også spare mere på vandet, hvis så vasker man bil, og så går det hele fløj- det kostede mere, men jeg ved ikke så ten. Vi kan godt mærke, at vandet er ble- meget om, hvad prisen dækker over. vet dyrere, ligesom energi og andre res- sourcer. Vi har da også overvejet en regntønde i haven, men det er indtil vide- re bare blevet ved tanken. 8
  9. 9. Hvor meget betalerdu for vand?DANVA har spurgt en række tilfældige kunderi Danmark om deres indtryk af vandprisen Knud og Birgit Jensen, 67 år og 68 år, Theis Mangor, 44 år, adm. direktør, Karina Bjergvang, 24 år, Aarhus C Kastrup danskstuderende, Vesterbro, Kan I huske, hvor meget I betalte for vand Kan du huske, hvor meget du betalte for København sidste år? vand sidste år? Kan du huske, hvor meget du betalte for - Nej. Vi er kun to personer i vores hus- - Nej, slet ikke. Vi betaler det som en del vand sidste år? stand, så det kan ikke være det store for- af huslejen, og vi har hverken måler på - Nej, slet ikke. Jeg har ingen idé om, brug. Men vi får nok alligevel en ordent- eller andet, der viser, hvor meget vi bru- hvad vandet koster. Men jeg ville gerne lig regning, fordi vi har haft frostskade i ger eller hvad vi betaler for det. Hvis vi fik betale lidt mere for vandet, hvis det be- vores sommerhus. Det kostede omkring mere miljø for pengene, har jeg ikke no- tød, at der blev gjort mere for at passe på 400 m3. Indtil videre er vi ganske tilfredse get imod at betale mere for vandet. Jeg miljøet og drikkevandet. Det synes jeg er med leveringen, man tager jo bare for synes det er rigtig vigtigt, at støtte miljø- meget vigtigt. Personligt tænker jeg ikke givet, at det kommer ud af hanen. Men tiltag. Det gør vi i forvejen på el-siden, så meget over, hvor meget vand, jeg bru- kvaliteten er ikke den samme, som da vi hvor vi køber strøm fra vindenergi. ger, men jeg tror jeg ikke, at jeg bruger boede i Silkeborg. Derfor har vi sat en mere vand end de fleste, og jeg gør ikke Grander-vandhane på, som ødelægger noget særligt for at spare på vandet. kalken. På den måde undgår vi, at vores vaskemaskine og opvaskemaskine kalker helt til. Det er meget bedre, og man be- høver ikke at skrubbe løs, når man gør rent. Kalken forsvinder bare ved, at man tørrer med en klud. 9
  10. 10. vand i ta l Spar vand og spar penge Beboerne i boligforeningen Skovparken i Kolding har reduceret deres vandforbrug med 38 procent på mindre end et år. 34-årige Deka Mohamed er miljøambassadør og skal hjælpe de andre beboere med at spare på vandet Dryppende vandhaner, lange brusebade og På hjemmebesøg - De får hver en kuffert, som blandt andet in- toiletter, der bare løber og løber. I løbet af 2011 har han afholdt en række infor- deholder en vandmåler, perlatorer, elmåler og Sådan så det gennemsnitlige vandforbrug ud mationsmøder og været på besøg hos de fa- informationsmateriale. De skal så ud og for- hos mange af beboerne i boligforeningen milier, der havde brug for gode råd til at skrue midle de gode vaner. På den måde håber vi på Skovparken i Kolding. ned for vandforbruget. at budskabet kommer ud til alle, siger Niels- Men det er slut nu. - Beboerne har taget rigtig godt imod det. Vi Christian Sørensen. Som led i kommunens helhedsplan for kvar- kan se, at det især er store familier med flere teret, har boligforeningen i løbet af 2011 gjort teenagere, der virkelig bader igennem, der ”Vi gør vores bedste” en stor indsats for at skrue ned for beboernes kan få problemer. Derfor sørger vi også for, at Deka Mohamed, 34 år, kommer oprindeligt fra vandforbrug og gøre kvarteret mere grønt og hele familien er hjemme, når vi kommer på Somalia men har boet i Skovparken siden miljøbevidst. I 2010 gennemgik de i alt 551 lej- besøg, så alle får besked. Det virker bedre, 1998. Hun bor sammen med sine fem børn på ligheder en omfattende køkkenrenovering. end når mor eller far fortæller børnene, at de hhv. 11, 10, 6, 2 år og den yngste på 11 måne- Her fik alle lejemål installeret individuelle skal slukke for bruseren. I forbindelse med de der. Hun er en af de mest engagerede kvinder vandmålere, og det fik for alvor boligselska- individuelle besøg har vi installeret perlatorer, i Skovparken og er i øjeblikket i gang med at bets - og ikke mindst beboernes øjne op for, og viceværterne har haft travlt med at repare- uddanne sig til miljøambassadør. hvor meget vand, de brugte. re og udskifte dryppende vandhaner og toilet- – Jeg meldte mig til projektet, fordi jeg gerne - Tidligere blev vandforbruget gjort op efter ter, der løber. Førhen fik et toilet bare lov til at ville vide noget mere om, hvordan vi sparer på størrelsen på lejlighederne, og mange havde løbe, fordi man alligevel ikke betalte for van- vand og el. Da jeg fik at vide, at vi skulle til at derfor ikke overblik over deres forbrug - ud- det, siger han og fortsætter: betale for vandet, var min første tanke: Hvor over det varme vand. Den individuelle vandaf- skal jeg flytte hen med mine fem børn? Jeg regning kan få store konsekvenser for mange - Alle ved godt, at det er pengepungen, det har ikke råd til at skulle betale en hel masse familier i Skovparken. Selvom vi endnu ikke rammer. Vi har sammenlignet målinger på for vandet. Men så satte jeg mig lidt bedre ind har set de første regninger, viser de foreløbige vandforbruget i 2009 og 2011, boligforeningen i sagerne og fik besøg af Niels Christian, som målinger, at især store familier med et stort har udeladt at sammenligne med forbruget i gav mig en masse gode råd om, hvordan jeg vandforbrug kan få problemer. De risikerer 2010, da forbruget her var meget atypisk på regninger på op mod 15- 20.000 kroner, hvis grund af renoveringer og genhusninger red.), ikke de ændrer deres vaner - her og nu. Det og kan se, at vi allerede nu har en besparelse måtte vi gøre noget ved, fortæller Miljø og på 38 procent af det totale vandforbrug, siden Energivejleder Niels-Christian Sørensen vi begyndte spareprojektet. I første omgang er folk meget opmærksomme på de store reg- ninger, men senere flytter fokus sig fra øko- nomi til også at handle om et bedre miljø. Miljøambassadører fakta Helhedsplanen løber frem til 2013, og for at sikre de gode vaner i fremtiden, har bo- Om Skovparken ligforeningen forsøgt at forankre projektet ved at inddrage beboerne direkte, og her er Bebyggelsen er opført i perioden det især kvarterets kvinder, der spiller en stor 1971 - 1973. Det samlede antal boli- rolle. Syv somaliske kvinder er lige nu ved at ger er på 551 fordelt på 21 3-eta- uddanne sig til miljøambassadører. De gers boligblokke. skal herefter stå for kontakten og råd- givningen af de øvrige beboere. 10
  11. 11. kunne skære ned på forbruget, fortæller Deka Moha-med.Hun forudser, at det bliver en lang proces at vænne sigselv og naboerne til at være mere bevidste om deresforbrug.- Jeg tænker lidt mere over mine vaner nu. Mine børner stadig små, så de bruger ikke så meget vand endnu.Men vi har talt om, at i år skal vi spare, og de store harallerede lært en masse gode ting. Den største udfor-dring er nok, at folk helst vil have gratis vand. Mangehar vaner, der ikke er så lette af ændre. Det kommer tilat tage flere år, før alle forstår. Mange har boet her imange år og har vænnet sig til, at vandet ikke var noget,man skulle tænke på. Men vi gør vores bedste. gode vandspareråd 1. Kontroller dit forbrug mindst 1 gang i måneden. Derfor 2. Sørg for at toilettet er tæt. Et toilet der løber, koster mellem 4.000 kr. og 16.000 kr. om året. 3. Luk for vandet mens du sæber dig ind el- ler vasker hår. 4. Luk for vandet, når du børster tænder. skal vi spare på vandet 5. Brug en balje, når du renser grøntsager I Danmark har vi masser af drikkevand, hvorfor skal vi så spare på det? og vasker op. Selvom vi ikke lider af vandmangel og tørke som andre steder i verden, er vand- 6. Tag korte brusebade (ca. 5 min.) Man ressourcerne i Danmark under et stort direkte pres - især omkring de større bruger ca. 8-12 l vand i minuttet. byer. Mange steder trues grundvandsressourcerne af forurening fra især nitrat, 7. Tjek vandhaner. En vandhane der drypper pesticider og industriel forurening. Hvert år må kildepladser og vandboringer koster nemt 50 l vand i døgnet. lukkes på grund af forurening, og fordi det samtidig er ressourcekrævende at 8. Fyld vaske/opvaskemaskine helt op. indvinde, rense, distribuere drikkevand og senere transportere det til rensean- 9. Monter perlatorer (vandsparere) på alle læg, bør vi spare på vandet. dine vandhaner, og spar typisk 30 – 50 %. Prisen på en perlator (vandsparer) er ca. 30 – 40 kr. og kan købes i de fleste byg- DANVA mener: gemarkeder. Tab, spild og anden utilsigtet anvendelse af vand skal minimeres mest muligt for 10. Opbevar koldt vand i køleskabet, som al- at tilgodese ressourcemæssig bæredygtighed, herunder hensyn til natur og ternativ til dyrt flaskevand. grundvandskvalitet. Kunderne rådgives om ressourcebevidst anvendelse af vand Kilde: AAB - Skovparken under hensyntagen til sundhed og god drikkevandskvalitet. 11
  12. 12. vand i ta l DANVAs 5 mål for proaktiv klimatilpasning • • CO2 neutral vandsektor Håndtering af regnvand uden oversvømmelser fakta • Alle forstår ansvarsfordelingen • Ny betalingslov Læs mere om klimatilpasning: • Alt drikkevand fra grundvand www.klimatilpasning.dk www.vandibyer.dk Læs hele klimavisionen på www.danva.dk www.byerivandbalance.dk 12
  13. 13. Grønne ogblå byerNy teknologi, kundeinddragelseog et opgør med vanetænkningskal sikre byerne mod massiveklimaforandringer, vurdererprofessor i regnvandshåndteringMarina Bergen Jensen fra KU LifeVi har i løbet af sommeren 2011 oplevet store områder, hvor man går ind og øger områdets Derudover er det vigtigt, at vi lærer af hinan-skybrud især i København. Hvorfor kommer generelle afvandingskapacitet, og lave nogle dens gode erfaringer – vi skal ud at se dedet bag på os hver gang? overløbsstrukturer, der bliver indenfor de gode eksempler og skabe klare visioner. ViDet skyldes nok, at der i Danmark ikke er grønne områder og samtidig giver borgerne i skal se det som en mulighed for at gentænketradition for at tænke i en plan B. Men de området større glæde. byen og skabe design, der giver merværdi forvoldsomme vejrfænomener, vi har oplevet alle, så vi kan imødekomme borgernes mangegennem den senere tid, har gjort, at alle nu De umiddelbare krav fra borgerne er større grønne og rekreative behov.taler om en ny opgave. Det, at hændelserne er kloakker. Hvis ikke det er løsningen, hvad skalså voldsomme, er også en ny ting, man skal vi gøre i stedet? Hvem har ansvaret for, at det her bliver ført udsunde sig ovenpå. Det kræver en erkendelse Årsagen til, at mange borgere og politikere i livet – og hvem skal betale – borgerne?af, at der er et andet klima, som vi skal skreg på større kloakker efter skybruddet tror Kommunerne, og herunder vandselskaberne,reagere på. Og det kræver en ny tankegang og jeg var, at det er den løsning, man kender. er klart nøgleaktører. Det er dem, der står formeget store investeringer, hvis vi skal være Men jeg må med det samme sige, at ingen at skabe rammerne om borgernes liv, og un-forberedte. Det er jo ikke bare sandsække og ingeniører vil anbefale, at man kloakerer sig der det hører vand og spildevand.pumper, vi taler om. Det er en stor opgave at ud af det. Et skybrud kan ramme hvor som Staten er også en del af løsningen, men det erløfte, og en kæmpe udfordring for samfundet. helst i byen, og det kan man kan ikke forsikre kommunerne, der har det lokale kendskab og sig imod gennem større og dyre kloaklednin- ansvaret for at integrere de forskellige løsnin-Næsten 5 mia. kr. forsvandt ned i kloakkerne ger. ger, og her er det vigtigt, at flere forskelligeunder sommerens skybrud i København. Har vi afdelinger arbejder sammen i teams, der gårsom samfund virkelig råd til ikke at tage det Det lyder jo rigtig fint med regnvandskanaler på tværs af fagområderne.mere alvorligt? o.lign. i nye bydele, men hvad gør vi i de Det er enorme investeringer, der skal til. Der-Nej, det er klart. Nu er der skabt konsensus gamle? for mener jeg også, at der er et behov for at fåom, at der skal ske noget. Men det er et kom- Det er netop de gamle, der er udfordringen. I kigget nærmere på, hvad takstmidlerne kanpliceret regnestykke, der skal gøres op. For mine øjne er det for slapt, hvis man ikke tæn- bruges til, for i sidste ende er det er os alleder indgår både beskyttelse og mulighed for ker klimatilpasning og håndtering af regnvand sammen, der kommer til at betale.synergi i valget af løsninger. Det helt store ind i nybyggeri fra starten. Hvad angår de ek-spørgsmål er, hvad man skal anbefale i for- sisterende bydele, så har kommunerne tohold til håndtering af klimaforandringer. I mit problemer. Man er nødt til at udvide afvan-hoved former der sig sammenhængende, dingskapaciteten. Et godt skridt er også at fåkontinuerlige forsinkelsessystemer langs pillet så meget regnvand ud af kloakken som Marina Bergen Jensen er undervi-med højderyggene – i modsætning til de tra- muligt, og se på, hvordan man kan få det ser på det tværfaglige kursus "Byensditionelle kloakker, der typisk følger terrænet. transporteret og dirigeret ud til mere robuste Vand", som DANVA og Dansk Byplan-Vi bør i langt højere grad arbejde med land- områder – eksempelvis bruge veje som trans- laboratorium udbyder i august 2012.skabsbaserede afkoblingsløsninger. Skabe portveje. 13
  14. 14. vand i ta l Miljøminister Ida Auken: Grundvandet skal sikres Regeringen har fremført ønske om en højere og Kommunerne får de næste to år mulighed for 1 mere differentieret afgift baseret på de enkelte 3 at søge støtte fra en pulje på 40 millioner kro- midlers miljøeffekter. Kan du fortælle lidt om, ner til deres arbejde med at indføre sprøjte- hvordan I vil skrue en afgift sammen, der afvejer frie zoner rundt omkring drikkevandsboringer. forskellige skader på sundhed og miljø? Altså hvis val- Er det rimeligt, at forbrugerne nu skal betale 100 kr. get står mellem to midler, hvor det ene truer vandløbs- ekstra i beskyttelsespenge for vandet, når vi har et fauna, og det andet går i grundvandet, hvordan vil den princip om, at forureneren betaler? nye afgift tage højde for det dilemma? Svar til spørgsmål 2 og 3: Svar: Som det også fremgår af regeringsgrundlaget, så er det Regeringen arbejder på et udkast til en afgiftsmodel, et højt prioriteret mål at sikre drikkevandet mod forure- hvor afgiften består af en række delelementer, som be- ning. En etablering af større beskyttelseszoner omkring regnes for hvert godkendt pesticid. Blandt andet på vandforsyningernes boring er et vigtigt instrument i den baggrund af data fra den sundhedsmæssige vurdering forbindelse. – det vil sige belastningen af sprøjteførerne og andre, Derfor er der også afsat i alt 40 mio. kr. i både 2012 og der måtte kommer i direkte kontakt med pesticidet. 2013 til etablering af beskyttelsesområder nær borin- Hertil kommer data fra den miljømæssige vurdering af ger (såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, effekter på dyr og planter i naturen samt data fra vurde- BNBO). ringen af pesticidets omsætning og nedsivning i jord. Et pesticid, der udgør en relativ høj belastning for både Der bliver desuden oprettet et rejsehold i Miljøministe- grundvand og vandmiljø, får en højere afgift end et pe- riet, som i 2012 og 2013 skal rådgive de kommuner, der sticid, der kun belaster enten grundvand eller vandmil- ønsker at etablere disse boringsnære beskyttelsesom- jø. råder ud fra de valgte kriterier. Det er vigtigt at understrege, at afgiften ikke ændrer Den øgede beskyttelse af drikkevandet vil få økonomi- ved, om stofferne kan godkendes. Hvis der er en uac- ske konsekvenser for den enkelte vandforbruger. Vi vur- ceptabel risiko for effekter i vandløbet eller hvis en risi- derer, at den gennemsnitlige omkostning pr. vandfor- kovurdering har vist, at stoffet kan nedsive til grundvan- bruger vil være ca. 50 kr. om året ved etablering af det i koncentrationer over grænseværdien, så sprøjtefrie beskyttelseszoner. godkendes det slet ikke. Da du endnu sad i oppositionen, var du med til 2 at fremlægge et beslutningsforslag om obli- gatoriske sprøjtefrie beskyttelseszoner, base- ret på individuelle vurderinger. Vil du stadigvæk indføre obligatoriske boringsnære beskyttelsesområ- der? Hvordan forestiller du dig, at disse zoner skal fi- nansieres, og hvornår vil du tro, I kan være klar med et forslag herom? 14
  15. 15. Natur- og Landbrugskommissionen skal, som en afsine opgaver, vurdere mulighederne for at stille krav omobligatorisk gennemførelse af boringsnære beskyttel-sesområder. Derudover skal Kommissionen også vur-dere i hvilket omfang, der skal ydes kompensation tillodsejerne.Etableringen af boringsnære beskyttelsesområder skalses som en investering i fremtidens drikkevand. Jegforventer, at omkostningerne til beskyttelsesområdernei et omfang, som ikke kan fastsættes præcist på dettetidspunkt, med tiden vil blive opvejet af sparede om-kostninger til for eksempel flytning af forurenede borin-ger. I forbindelse med en generel zonering af vo- 4 res vandindvindingsoplande, har vi med KUPA rapporterne et godt fagligt grundlag for at udpege de mest sårbare områder i vores op-lande. Hvornår vil du som miljøminister bringe arbejdetfra KUPA-udvalgene i spil, så vi kan få indført de nød-vendige restriktioner?Svar:Med de nuværende regler har kommunerne alleredemulighed for at gennemføre restriktioner over for an-vendelse af pesticider og nitrat, hvis man vurderer, at Grundvandsbeskyttelse giver kundernedet er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresser i etområde. Dette kunne for eksempel gælde arealer, hvor rekreative mulighederman ved, der er stor grundvandsdannelse.Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen vurderer i øjeblikket,hvordan resultaterne fra KUPA kan inddrages i den for-bindelse. Der er dog vigtigt at huske, at vi med de bo- VandCenter Syd har etableret tre nye indvindingsboringer i skovrejs-ringsnære beskyttelsesområder får en meget væsentlig ningsområdet Elmelund. Det betyder fremtidssikret drikkevand og sam-beskyttelse af vandforsyningernes nærområde. tidig får kunderne mulighed for at nyde naturen i den nye skov Men det er ikke helt almindelige boringer, der er etableret i Elmelund vest for Odense. De ligger nemlig i et område på 317 hektar landbrugs- jord, som VandCenter Syd har købt sammen med Odense Kommune og staten. Her skal der plantes skov for at beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand til de kommende generationer. Boringerne kommer på sigt til dække op mod 10 % af vandforbruget i Odense Kommune. VandCenter Syd, Odense Kommune og staten plan- lægger i fællesskab at opkøbe 2000 ha landbrugsjord i alt, hvor der skal rejses skov. 15
  16. 16. benchmarking drikkevand Drikkevandsselskaber i DANVA benchmarking I 2011 har 57 drikkevandsselskaber gennemført DANVA benchmarking. De admini- strerer tilsammen 1.966 boringer, 239 vandværker, ca. 26.600 km forsyningsledninger, ca. 675.000 stik, og de indvandt næsten 212 mio. m3 og forsynede godt 3 mio. kunder. Deres samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde godt 1,85 mia. kr. (se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen). Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter En opgørelse for 2010 over 57 drikkevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser en udgift på ca. 5 kr. pr. m3. Det er selskabets faktiske driftsudgifter, som er underlagt Vandsektorlovens krav om effektiviseringer og som anvendes, når selskabernes ef- fektivitet bliver målt op imod hinanden. De faktiske udgifter er ekskl. moms, og afgifter, 1:1 omkostninger, miljø- og servicemål, tilknyttede aktiviteter og afskrivninger. Udviklingen fra 2006-2009 og til 2010 er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetnings og opgørelsesmetoder – se note. Investeringerne stiger En opgørelse over 54 drikkevandsselskabers gennem- førte investeringer i 2010 viser en investering på 3,95 kr. pr. m3. De samme selskaber forventer at øge in- vesteringerne i 2011 med mere end 45 % til 5,74 kr. pr. m3. I 2012 forventes investeringerne fortsat at ligge højere end niveauet for 2010. Udviklingen i investeringer fra 2006-2009 og til 2010-2012 er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetning og opgørelsesmetoder – se note. Fordelingen af udgifterne Drikkevandsselskaberne bruger 44 % af deres fakti- ske driftsudgifter på henholdsvis produktion af rent vand og 43 % til distribution ud til kunderne. De anvender i gennemsnit 13 % af deres driftsudgifter på kundehåndte- ring. Investeringerne er fordelt, så ca. to tredjedele anvendes til at for- ny ledningsnettet og ca. en tredjedel anvendes på boringer og pro- duktionsanlæg. Note: DANVA Benchmarking har for 2010-tallene tilrettet spørgsmålsdefinitionerne, som drikkevandsselskaberne er underlagt i forbindelse med indberetninger til prisloft og resul- tatbenchmarking. Det betyder, at tidligere års økonomiske opgørelser ikke er direkte sam- menlignelige med 2010, og derfor bør udviklingen ikke beskrives i procenter. Historikken er alligevel medtaget for at vise tidligere års udviklingstendenser. 16
  17. 17. Driftsudgifter, 2006-2010 (2010 priser) kr/m3 solgt vand 5,15 5,14 5,08 5,57 5,02 2006 2007 2008 2009 2010 ■  Drift og vedligehold (28 selskaber - Tidligere BM-opgørelsesmetode)  ■  Faktiske driftsudgifter (57 selskaber)Investeringer, 2006 - 2012 (2010 priser) kr/m3 solgt vand 5,74 4,89 2,86 3,24 3,21 4,10 3,95 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 ■  Re- og nyinvesteringer (28 selskaber - Tidligere BM-opgørelsesmetode)  ■  Gennemførte investeringer (54 selskaber - Investeringer og levetidsforlængende investeringer)  ■  Planlagte investeringer (54 selskaber - Investeringer og levetidsforlængende investeringer) Fordeling af driftsudgifter, 2010 Fordeling af investeringer, 2010 Distribution Distribution 43 % 62 % Kundehåndtering Produktion 13 % 44 % Produktion 38 % (57 drikkevandsselskaber) (29 drikkevandsselskaber) 17
  18. 18. benchmarking spildevand Driftsudgifter, 2006-2010 (2010 priser) kr/m3 solgt vand 8,85 9,06 10,19 11,55 8,02 2006 2007 2008 2009 2010 ■  Drift og vedligehold (16-22 selskaber - Tidligere BM-opgørelsesmetode)  ■  Faktiske driftsudgifter (62 selskaber) Investeringer, 2006 - 2012 (2010 priser) kr/m3 solgt vand 17,99 12,39 13,01 14,52 14,53 12,66 14,50 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 ■  Re- og nyinvesteringer (16-22 selskaber - Tidligere BM-opgørelsesmetode)  ■  Gennemførte investeringer (57 selskaber - Investeringer og levetidsforlængende investeringer) ■  Planlagte investeringer (57 selskaber - Investeringer og levetidsforlængende investeringer) Fordeling af driftsudgifter, 2010 Fordeling af investeringer, 2010 Rensning 57 % Transport 87 % Rensning 13 % Transport Kunde- 36 % håndtering 7% (54 - 62 spildevandsselskaber) (33-36 spildevandsselskaber) 18
  19. 19. Spildevandselskaber iDANVA benchmarkingI 2011 har 64 spildevandsselskaber gennemført DANVA benchmarking. De servicerertilsammen 3,7 mio. kunder via 57.782 km kloakledninger, der tilsammen dækker etkloakeret areal på over 168.000 hektar, svarende til 3,8 % af Danmarks areal.Selskaberne driver tilsammen 499 renseanlæg, der renser mere end 581 mio. m3spildevand med en belastning på 5,7 mio. PE.Deres samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde godt 5,46 mia. kr.(se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen).Spildevandsselskabernes faktiske driftsudgifterEn opgørelse for 2010 over 62 spildevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser enudgift på 11,55 kr. pr. m3. Det er selskabets faktiske driftsudgifter, som er underlagtVandsektorlovens krav om effektiviseringer og som anvendes, når selskabernes ef-fektivitet bliver målt op imod hinanden.De faktiske udgifter er ekskl. moms og afgifter, renter, 1:1 omkostninger, miljø- ogservicemål, tilknyttede aktiviteter og afskrivninger. Udviklingen fra 2006-2009 og til2010 er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetnings- og opgørelsesme-toder – se note. Note: DANVA Benchmarking har for 2010-tallene tilrettet spørgsmålsdefi- nitionerne, som vandselskaberne er underlagt i forbindelse med indberet- ninger til prisloft og resultatbenchmarking. Det betyder, at tidligere årsInvesteringerne stiger økonomiske opgørelser ikke er direkte sammenlignelige med 2010 og derfor bør udviklingen ikke beskrives i procenter. Historikken er alligevelEn opgørelse over 57 spildevandsselskabers gennemførte investeringer i 2010 viser medtaget for at vise tidligere års udviklingstendenser.en investering på 12,67 kr. pr. m3. De samme selskaber forventer at øge investerin-gerne i 2011 med mere end 68 %.Udviklingen i investeringer fra 2006-2009 og til 2010-2012 er ikke direkte sammenlig-nelig pga. ændrede indberetnings- og opgørelsesmetoder – se note.Fordelingen af udgifterneSpildevandsselskaberne bruger i gennemsnit 36 % afderes faktiske driftsudgifter på transportnettet og57 % på drift af rensningsanlæg. De anvender igennemsnit 7 % af deres driftsudgifter påkundehåndtering.Investeringerne er omvendt fordelt, da87 % anvendes til forbedringer og udbyg-ninger af transportnettet og13 % investeres på rensean-læggene. 19
  20. 20. benchmarking Forbrugerundersøgelse: Drikkevand Tilfredshedsgrad 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 0 Tilfredshed Tilfredshed Tilfredshed Tilfredshed Forsynings- Samlet vurdering med prisen med problemløsninger med information med kvalitet sikkerhed af vandforsyningen ■ 2004 ■ 2006 ■ 2008 ■ 2010 Forbrugerundersøgelse: Spildevand Tilfredshedsgrad 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 0 Tilfredshed Tilfredshed Tilfredshed Oplevelser af gener Aftage- Samlet vurdering med prisen med problemløsninger med information ifm. kloakforsyningen sikkerhed af kloakforsyningen ■ 2004 ■ 2006 ■ 2008 ■ 2010 Tilfredshed hos kunderne DANVA har i 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt kunderne, og tilfredsheden med både drikkevand- og spildevandsselskaberne er høj. Et eksternt analyseinstitut har telefonisk spurgt i alt 3.000 kunder i 30 drikkevandsselskabers forsyningsområde og 2.400 kunder i 24 spildevands- selskabers forsyningsområde om deres tilfredshed med selskabernes kerneydelser på seks områ- der på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er meget tilfreds. 20
  21. 21. Kundeservice i fokusVandselskaberne har i dag større fokus på kundeservice end nogensinde. I takt med den teknologiskeudvikling, stiller kunderne ligeledes højere krav til hurtig og klar information.Her er vandselskaberne med helt fremme, og arbejder målrettet med at udvikle nye redskaber til at sik-re kunderne den bedste service.Mobiltjenester og app’s til smartphones er også ved at være en del af hverdagen i vandselskaberne,men selskabernes hjemmesider spiller fortsat en stor rolle i kommunikationen med kunderne, hvor deter en vigtig kilde til information, ved driftsafbrydelser og eksempelvis vandforureninger.Hensigten med forbrugerundersøgelsen er at give de enkelte selskaber et fingerpeg om, hvor der kansættes ind med forbedringer over for kunderne. Men også om tilfredsheden ligger på et niveau, så derikke er grund til yderligere indsats. 21
  22. 22. procesbenchmarking drikkevand Mikrobiologiske prøver i forhold til krav, 2010 Forskel i drikkevandskontrol 100 % svarer til, at selskabet udfører de lov- Alle drikkevandsselskaber udfører kontrol med vandet, in- pligtige prøvetagninger, som tilsynsmyndigheden den det leveres til kunderne – kontrollen udføres både på kræver. vandværkerne samt på ledningsnettet. Tre ud af fire drik- 200 % svarer til dobbelt så mange prøver, kevandsselskaber udtager flere vandprøver til kontrol for som loven kræver. Det er op til det enkelte mikrobiologiske forureninger end tilsynsmyndigheden drikkevandsselskab, at fastsætte omfanget af kræver. Flere selskaber udfører mere end 10 gange så prøvetagningen udover de lovpligtige. mange kontrolprøver, end der kræves. Over 94 % af de udtagne mikrobiologiske kontrolprøver overholder alle kvalitetskravene. Hvis blot én analysepara- % meter på en vandprøve overskrider kvalitetskravene, regi- Glostrup 100 streres den som ”overskredet”, men det behøver ikke at betyde, at vandet er sundhedsskadeligt, men normalt blot, Vallensbæk 100 at der er forhold, der skal undersøges nærmere. Helsingør 100 Lolland 100 Assens 100 % Svendborg 100 Kalundborg 150 NFS 100 Esbjerg 152 Langeland 100 Bornholm 156 Sønderborg 100 Thisted 163 Grindsted 100 Ishøj 180 Odder 100 Bogense 200 Skanderborg 100 Varde 200 Horsens 100 Struer 200 Hjørring 100 Birkerød 206 Ballerup 104 Holbæk 216 Vestfors. 104 Rødovre 221 Fr.havn 108 Aalborg 260 Guldborgsund 112 Viborg 272 Rudersdal 120 Grenaa & Anh 286 Fredensborg 120 Herning 328 Ringk.-Skj. 121 Lyngby-Taarb 331 Skive 124 Fr. Sund 337 Halsnæs 127 Vandcenter S 338 Verdo 127 TRE-FOR 410 Fr.Berg 127 Silkeborg 550 Tønder 129 Ringsted 642 Slagelse-kor 136 Provas 814 Arwos 138 Gladsaxe 1020 Brøndby 139 Aarhus 1162 Roskilde 141 KE Vand 1464 Gentofte 1542 22
  23. 23. faktaDokumenteret DrikkevandsSikkerhed (DDS)DDS er et ledelsesværktøj, som har sit ud- Det mener DANVA om DDSspring i fødevareindustrien, hvor det er kendtsom HACCP, Hazard Analysis and Critical Vand er vores vigtigste fødevare, og DANVA mener, at drikkevandsselskaberControl Points. Det har været brugt i flere år bør indføre Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed (DDS) som aktivt ledel-til styring og ledelse af fødevaresikkerhed. I sesværktøj.drikkevandselskaberne er DDS et ledelses- DDS-planer fokuserer på de væsentligste risici indenfor drikkevandsselska-redskab, der analyserer risici og identifice- bernes fire hovedområder:rer kritiske styringspunkter i vandets vej fra - Indvindingkilden via vandværket og ledningsnettet til - Vandbehandlingdet ender hos kunden. Målet er, at sikre godt - Distributiondrikkevand ved bevidst og struktureret ad- - Kundernes installationerfærd og derved mindske risikoen for forure- Hvert led fra kilde til kunde bliver vurderet i forhold til, hvad der kan gå galt,ning af drikkevandet. hvor kritisk det vil være for kunderne, hvis det går galt og hvordan eventu- elle risici kan forebygges. 23
  24. 24. Vand i ta l fakta Læs mere om DANVAs energisparekampagne på www.energibesparelser-vand.dk Energisparekampagnen har sin egen portal på internettet, hvor alle kampagnens ele- menter kan findes. • Værktøjskasse med praktiske tips til el- besparelser på vandets vej fra kilde til kunde og videre fra kunde til udledning. • Anvisninger på, hvordan man som sel- skab kommer i gang. • Case-beskrivelser med selskabernes egne erfaringer med energibesparelser i processerne • Artikler om elbesparelser og kampagne- materiale. 24
  25. 25. Vandselskaberne skruerned for energiforbrugetProvas fra Haderslev løb med Energi Prisen 2011 for etgennemtænkt og veldokumenteret energispareprojektDANVA uddelte 1. november Energi Prisen for tredjegang. Prisen er indstiftet af DANVA som led i energispa-rekampagnen, som skal føre til en reduktion af energi-forbruget i vandsektoren med 25 %.Provas søsatte i 2009 et energioptimeringsprojekt påHaderslev Renseanlæg med det mål at reducere ener-giforbruget med 25 % på 5 år.- Vi ville sænke vores driftsomkostninger, siger ErikJørgensen, der er produktionschef i Provas.- Og da energiforbruget er en væsentlig del af voresdriftsomkostninger, så var det oplagt at tage fat her. Visatte os det ambitiøse mål at sænke energiforbrugetmed 25 %. Tidsmæssigt faldt det sammen med, at DAN-VA også søsatte sin energisparekampagne sammenmed den daværende Elsparefond. Det gav også doku-mentation for, at det er realistisk at finde besparelserne.Vil spare endnu mereStatus for de dokumenterede besparelser er lige nu tog vi processen helt fra bunden. Vi prioriterede en syn-470.000 kWh eller 21 %. Fokus i projektet er ikke, hvilke lig ledelse, vi satte os et ambitiøst mål, og vi involveredeenergibesparelser der er fundet og gennemført, men medarbejderne. Så snart medarbejderne fik mulighedhvordan processen har været med at få forankret ideen for at spille ind, gav det stor commitment, og vi kanhos både ledelse og driftspersonale. konstatere at vores løsninger derfor implementeresErik Jørgensen mener, det er vigtigt, at inddrage hele meget hurtigere, end jeg havde forventet. Samtidig op-organisationen og give en fælles forståelse af opgaven, lever vi, at servicemedarbejderne også passer på resul-så alle senere kan tage deres del i gennemførelsen af taterne, fordi det også er deres løsninger.løsningerne. Derfor er han også glad for, at Energi Pri- Nu vil Provas bruge de positive erfaringer frasen i år anerkender en hel proces til fordel for energispareprocessen til at reducereet enkelt og afgrænset energispareprojekt. driftsomkostninger med 30 %.- Vi indså fra starten af, at vi skulle gri-be det an på en anden måde. I tidli-gere projekter er vi for hurtigt gåeti løsningsmode, men denne gang 25
  26. 26. Procesbenchmarking elforbrug Drikkevandsselskabernes elforbrug, 2010 Spildevandsselskabernes elforbrug, 2010 % egen el-produktion 0 20 40 60 80 100 Hørsholm Glostrup Vallensbæk Brøndby Vallensbæk Ishøj Ballerup Lolland Rødovre Rødovre Lyngby-Taarb Brøndby Gladsaxe Gladsaxe Fr.Berg Lyngby-Taarb Gentofte Fr.Berg KE Afløb Silkeborg Frederiksund KE Vand Rudersdal Ballerup Mølleåværket Vandcenter S Lynetten Aalborg Fr. Sund SC Avedøre Grenaa & Anh Fredensborg Glostrup Helsingør Gentofte Esbjerg Aalborg Herning Grindsted Horsens Verdo Aarhus Vestfors. Vandcenter Syd Ringk.-Skj. Fr.havn Arwos Kalundborg Holbæk Hørsholm Randers Esbjerg Holbæk Bogense Skanderborg Odder Vejle Fredensborg Sønderborg Herning Favrskov Svendborg Varde Guldborgsund Slagelse-kor Ringsted Guldborgsund Birkerød Roskilde Struer Kolding TRE-FOR Syddjurs Viborg Varde Vestforsyning Provas Middelfart NFS Bornholm Rudersdal Ikast-Brande Helsingør Ringkj.-Skj. Thisted Provas Langeland Assens Kalundborg Tønder Slagelse-kor Silkeborg Assens Lolland Tønder Svendborg Jammerbugt Sønderborg Skive Roskilde Ringsted Aarhus Hjørring Bornholm Arwos Skive Rebild Skanderborg Langeland Horsens Nyborg Hjørring Hedensted Viborg Halsnaes Fr.havn Gribvand Halsnæs Thisted Simpelt gns. Vægtet Vægtet gns. Simpelt 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 kWh/m³ solgt vand kWh/m³ solgt vand ■ Rensning (kWh/m³) ■ Transport (kWh/m³) ● Solgt el ift. købt el ■ Produktion ■ Distribution Elforbrug i drikkevandsselskaberne Fortsat stort el-besparelsespotentiale for spildevand Der er stor forskel på el-forbruget for produktion og distribution af 1 Der er fortsat meget stor spredning i spildevandsselskabernes el-for- m3 rent vand ud til kunderne. En del af forskellen kan forklares med brug pr. m3 renset vand. Det kan blandt andet forklares med, at der er særligt energikrævende boringer, topografiske forhold på ledningsnet- forskel i spildevandssammensætningen, som betyder forskelligt el- tet, import af vand eller et meget energikrævende distributionssystem. forbrug til iltningen på rensningsanlægget. Et stort transportnet med De seneste år har der været meget fokus på energibesparelser med behov for pumpning vil være dyrere end et net, hvor spildevandet ho- for eksempel ny pumpeteknologi på udpumpningspumperne og tryk- vedsageligt kan løbe af sig selv. Der er de seneste mange år blevet ar- forøgere samt optimeret pumpestyring af boringer, som bør betyde, at bejdet meget med procesoptimering og især optimering af beluft- energiforbruget vil falde. ningssystemer, som alle bidrager til et mindre el-forbrug. 26
  27. 27. Elforbruget i udlandet Elforbrug til produktion og distribution af drikkevandDe danske drikkevandsselskaber bruger mindre el end kWh/indbygger kWh/m³ produceret vandselskaberne i vores nærmeste nabolande. Både elfor- 0,7 70brug til produktion og til distribution. En af forklaringer- 0,6 60ne på dette er at vi i Danmark anvender grundvand idrikkevandsproduktionen mens man de fleste steder i 0,5 50vores nabolande anvender overfladevand som kræver 0,4 40øget filtrering og rensning. Elforbruget til den efterføl- 0,3 30gende rensning af spildevandet er meget varieret i vo- 0,2 20res nabolande, hvilket hovedsagligt skyldes andre kravtil rensning af spildevandet og anvendelse af andre ren- 0,1 10seprocesser. Tallene er fra 2009 og 2010. 0,0 0 Sverige Norge Danmark Holland EBC Canada ■ kWh/indbygger ■ kWh/m³ produceret vand EBC er en forkortelse for European Benchmar- king Corporation. Det er et benchmarking­ program med deltagelse af hovedsaglig større europæiske vandselskaber. Elforbrug til rensning af spildevandDer er langt til måletVandsektorens samlede el-forbrug pr. m3 solgt vand er kWh/indbygger kWh/PE 200 100fortsat stigende. I 2010 var el-forbruget 1,7 kWh/m3solgt vand. Der er langt ned til målet for DANVA Ener- 160 80gisparekampagne, som ligger på 1,2 kWh/m3 i 2012.Selvom der i selskaberne er meget fokus på energibe- 120 60sparende tiltag, og der gennemføres rigtig mange ener-gibesparende projekter, skyldes den manglende effekt 80 40på det samlede el-forbrug sandsynligvis, at selskaber-ne til stadighed udbygger deres anlæg med nye energi- 40 20forbrugende installationer for at forbedre deres ydelser 0 0overfor kunderne og miljøet. Norge Danmark Sverige EBC ■ kWh/indbygger ■ kWh/PEUdviklingen i det specifikke el-forbrug, kWh/m 3 Energispare­ kampagnens mål 1,20 1,21 1,23 1,28 0,90 0,41 0,42 0,42 0,42 0,31 2007 2008 2009 2010 2011 2012■  Spildevand, totalt elforbrug pr. m3 solgt vand i renseanlæggets opland, og transportsystemets opland (16-17 selskaber)■  Vand, elforbruget pr. m3 solgt vand (33 selskaber)  27
  28. 28. Procesbenchmarking drikkevand Faktiske driftsomkostninger, 2010 Forsyningsnettes fornyelsesgrad, Brudfrekvens, 2010 % importeret vand 2010 (ekslusiv ydre forhold) Gns alder, år 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 0 20 40 60 80 Silkeborg Grindsted Halsnæs Kalundborg Skanderborg Ringsted Grindsted Bornholm Viborg Holbæk Langeland Varde Tønder Roskilde Grindsted Arwos Vestfors. Arwos KE Vand Skive Langeland Hjørring Fredensborg Silkeborg Struer Hørsholm Kalundborg Vestfors. Odder Herning Esbjerg Holbæk Fr.havn Herning Tønder Assens Thisted Skive Halsnæs Provas Horsens Fr.havn Esbjerg TRE-FOR Kalundborg Hjørring Verdo Bogense Lolland Thisted Horsens Ringk.-Skj. Brøndby Glostrup Fredensborg Guldborgsund Guldborgsund Fr. Sund Rødovre Rødovre Assens Ringk.-Skj. Herning Vandcenter S Gladsaxe Ballerup Aalborg Holbæk Thisted NFS Tønder Rudersdal Assens Horsens Struer Vandcenter S Ballerup Slagelse-kor Rudersdal Grenaa & Anh Svendborg Gentofte Aarhus Ringsted Ringsted Verdo Varde Skanderborg Hørsholm Aalborg Varde Vallensbæk Viborg Ballerup Svendborg KE Vand Birkerød Silkeborg Glostrup Sønderborg Esbjerg Aalborg Odder Vandcenter S Bornholm Langeland Ringk.-Skj. TRE-FOR Fr.Berg Helsingør Sønderborg Hørsholm Provas KE Vand Ishøj Sønderborg Helsingør Aarhus Fr. Sund Rudersdal Roskilde TRE-FOR Roskilde Helsingør Aarhus Brøndby Grenaa & Anh Birkerød Gentofte Bornholm Verdo Birkerød Lyngby-Taarb Arwos Fr.havn Lyngby-Taarb Gladsaxe Slagelse-kor Fr.Berg Gladsaxe Provas Gentofte Rødovre Svendborg Brøndby Ishøj Fredensborg Grenaa & Anh Vægtet gns. Vallensbæk Simpelt gns. Simpelt gns. Glostrup 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 0 2 4 6 8 10 Viborg % fornyelse Antal brud pr. 10 km ledning Halsnæs Lolland ■ Årlig fornyelsesgrad (Gns. over 10 år), % ● Ledningsnettes gns. alder, år Fr. Sund Bogense Simpelt gns. Vægtet gns. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 kr./m³ solgt vand ■ Produktion ■ Distribution ■ Kundehåndtering ● Andel importeret vand (%) 28

×