2.semesterprojekt: Ulighed

5,590 views

Published on

Published in: Education
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
5,590
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
12
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

2.semesterprojekt: Ulighed

  1. 1. Roskilde Universitetscenter SamBas 2. Semester – Hus K 1.1 Ulighed / InequalityOm fordele og ulemper ved hhv. øget eller reduceret socioøkonomisk lighed Maj 2012 Gruppe 19: Andreas Peter Larsen Dennis Sylvester Pedersen Iben Andersen Revsbech Jakob Herskind Martin Lauritsen Vejleder: Jan Kirstein Side 1 af 80
  2. 2. 1.0 AbstractThe following report deals with inequality in society and social relations. The pro-ject examines how economic theory, sociological functionalist theory and sociolog-ical conflict theory describes and analyses whether inequality is required for ahealthy society and economy, or is merely restrictive and harmful to these.The project concludes that an unequal relation between the prestige related to dif-ferent careers does exist. The same conclusion goes for the study on whether theDanish educational system reproduces inequality in student performance.In the matter on how well different, more equal and unequal, countries perform insurveys on social dysfunctions and competitiveness, we conclude that more equalsocieties have less prevalence of such social dysfunctions. This project can alsoconclude that a country’s economic competitiveness can be positively influencedby both a high degree of equality or inequality in a society. Side 2 af 80
  3. 3. 2.0 ResumeFølgende projektrapport er først og fremmest en teoretisk diskussion af hvordan manskal forstå og forholde sig til spørgsmålet: bør der herske stor eller lille lighed mellemet samfunds sociale grupper/klasser. Projektrapporten søger at præsentere forskelli-ge syn og meninger om lighed, på baggrund af både sociologisk og økonomisk teori.Det diskuteres i projektrapporten, om ligheden er til gavn eller ulempe for samfundet,på baggrund af diverse statistikker hentet fra bl.a. Richard Wilkinson og Kate Pick-ett’s bog: ”Lighed” (2011), World Economic Forum: The competitiveness report (fra2007-2008), OECD, og Ugebrevet A4. Disse statistikker og tal viser hvordan konkretesamfund klarer sig, afbildet som indekser der fx angiver: antal personer i fængsel,konkurrenceevne, BNP pr. indbygger eller social mobilitet og uddannelse.3.0 Indholdsfortegnelse1.0 Abstract ....................................................................................................................... 22.0 Resume ........................................................................................................................ 33.0 Indholdsfortegnelse .................................................................................................... 34.0 Problemfelt.................................................................................................................. 65.0 Afgrænsning ................................................................................................................ 86.0 Problemformulering .................................................................................................... 97.0 Arbejdsspørgsmål ...................................................................................................... 108.0 Teori og metode ........................................................................................................ 10 8.1 overordnet metode ............................................................................................... 10 8.2 Felt ......................................................................................................................... 11 8.2.1 Definition af et samfund. ............................................................................... 12 8.3 Fremgangsmåde .................................................................................................... 12 8.4 Egen vurdering af projektets validitet................................................................... 13 8.5 Sociologiens teoretiske ulighedsforståelser ......................................................... 13 8.5.1 Funktionalistisk sociologisk teori ................................................................... 14 8.5.2 Konfliktteoretisk sociologi .............................................................................. 15 8.5.3 Bourdieu: ”konstruktivistisk strukturalistisk” sociologisk teori ..................... 17 8.5.4 Bourdieus begreber ....................................................................................... 18 8.6 Metoder og forståelser for samfundsmæssige socialgruppeinddelinger ............. 20 Side 3 af 80
  4. 4. 8.6.1 Svalastoga: 9 trinsinddelingen ....................................................................... 20 8.6.2 Bourdieu: Ingen objektiv inddeling ............ Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 8.7 Empirien bag de samfundsmæssige socialgruppeinddelinger ............................. 21 8.8 Metode og empiri for Wilkinson og Pickett .......................................................... 22 8.8.1 Metoden ......................................................................................................... 23 8.8.2 Empirien ......................................................................................................... 24 8.9 Den økonomiske teori, empiri og metode ............................................................ 25 8.9.1 Økonomisk empiris teoretiske grundlag ........................................................ 25 8.9.2 Økonomisk empiris metodiske grundlag ....................................................... 26 8.9.3 Vurdering af den økonomiske empiris validitet ............................................. 26 8.9.4 Egen metode og fremgangsteknik i den økonomiske analyse. ..................... 269.0 Analyse ...................................................................................................................... 27 9.1 Hvordan anses forskellige erhvervsmæssige positioner i samfundet, i forhold til Svalastoga & Wolfs prestigebaserede 9-trinsskala, og sker der en erhvervsmarginalisering? ........................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 9.1.1 Stabilitet i det øverste og nederste lag .......................................................... 28 9.1.2 En ny middelklasse ......................................................................................... 29 9.1.4 Differentiering i den lavere middelklasse – Håndværks og omsorgsfag ....... 30 9.1.5 Et endnu nyere perspektiv ............................................................................. 30 9.2 Eksisterer der en uddannelsesmæssig ulighed og hvilke konsekvenser medfører det? ............................................................................................................................. 32 9.2.1 Hersker der ulighed mellem uddannelserne ................................................. 33 9.2.2 Uligheder i optag, færdiggørelse, karakterer mv. .......................................... 33 9.2.3 Hersker der ulighed på uddannelserne mellem individerne ......................... 34 9.2.4 Uddannelsernes sorteringsmekanismer som overklassens reproduktion .... 35 9.2.5 Delkonklusion ................................................................................................. 37 9.3 Sammenhængen mellem ulighed og sociale dysfunktioner - Wilkinson og Pickett: Lighed .......................................................................................................................... 38 9.3.1 20 % rigeste og 20 % fattigste ........................................................................ 38 9.3.2 Hvorfor er mere ulige samfund dårligere stillet? .......................................... 40 9.3.3 Tilliden er vigtigst ........................................................................................... 42 9.3.4 Den retfærdige ulighed .................................................................................. 43 9.3.5 Delkonklusion ................................................................................................. 44 9.4 Konkurrenceevne og vækst i modsætning til økonomisk lighed .......................... 45 9.5 Konkurrenceevnemæssige fordele ved lighed/høj omfordeling .......................... 47 Side 4 af 80
  5. 5. 9.5.1 Tillid og samarbejde ....................................................................................... 47 9.5.2 Uddannelse og innovation ............................................................................. 49 9.5.3 Lov og orden................................................................................................... 49 9.5.4 Lige velfærds indflydelse på arbejdsmarkedet .............................................. 50 9.5.5 Omfordelingens indflydelse på risikoviljen .................................................... 51 9.5.6 Konkurrenceevnes uafhængighed af ulighed ................................................ 51 9.5.7 Delkonklusion ................................................................................................. 5210.0 Diskussion................................................................................................................ 53 10.1 Funktionalistisk hierarki eller konfliktfyldt samfund? ........................................ 53 10.2 Indeterministisk sammenhæng mellem ulighed og social dysfunktion ............. 58 10.2.1 Stokastisk forhold mellem ulighed og social dysfunktion ............................ 60 10.2.2 Kausalitet eller dialektik mellem faktorerne................................................ 61 10.2.3 Delkonklusion på kausalitetsdiskussion ....................................................... 62 10.3 Diskussion af forholdet mellem konkurrenceevne og ulighed. .......................... 62 10.3.1 Delkonklusion på konkurrenceevnen .......................................................... 6611.0 Konklusion ............................................................................................................... 6612.0 Perspektivering ....................................................................................................... 6813.0 Litteraturliste .......................................................................................................... 7014.0 Appendiks ................................................................................................................ 73 14.1 Appendiks A ........................................................................................................ 73 14.2 Appendiks B......................................................................................................... 7415.0 Bilag ......................................................................................................................... 77 Side 5 af 80
  6. 6. 4.0 Problemfelt“Uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet. Vi skal ikkebruge kræfterne på at bekæmpe rigdom og på at udjævne forskellen mellem de rige-ste og de fattigste. Lad de rige blive rigere. Jeg ser ikke ulighed som noget problem isig selv”, således citeres daværende socialminister fra Venstre, Eva Kjer Hansen, ien artikel bragt i Jyllands-Posten tilbage fra 2005 (Ritzaus Bureau 20.09.2005).Den kontroversielle udtalelse skabte debat, idet udtalelsen lagde op til en diskussi-on af hvordan det danske samfund skal bygges op og fungere. Ifølge OECD’s opgø-relse over sine medlemslandes grad af lighed, var Danmark i 2000 det mest ligeland målt på GINI-koefficienten (Ågerup 2007:121). Det kan derfor undre nogen,hvorfor selveste socialministeren pludselig kaldte til opgør med lighedsidealet.Eva Kjer Hansens holdning afspejler imidlertid, inden for økonomisk teori, denklassicistiske opfattelse af, at samfundsøkonomien fungerer godt når der eksiste-rer ulighed. Ifølge økonomen Adam Smith kan samfundet producere mest, når derindføres en klar arbejdsdeling og specialisering, der gør at alle udnytter deres fuldekapacitet (Jespersen 2009:206). I denne forbindelse vil uligheden blandt borgernefungere som et slags incitament til produktionsforøgelse pga. specialiseringsgevin-ster (ibid.). Endvidere understøttes dette synspunkt af bl.a. direktøren for CEPOS,Martin Ågerup, der i tråd med Eva Kjer Hansen kalder til opgør med den presse-rende lighed, der svækker arbejdsmoralen – både i samfundets sociale top og bund(Ågerup 2007).Denne ide om en naturlig arbejdsdeling findes også inden for andre teoriretningerog – traditioner. Funktionalisme er den sociologiske retning, der i høj grad delermenneskesyn med bl.a. Adam Smith. Funktionalister mener, at samfundet er etafgrænset fællesskab hvor borgerne bidrager på forskellig vis, hvilket skaber etstabilt og harmonisk samfund (Ejrnæs et al 2002:41). Gadefejeren og direktørenhar forskellige arbejdsopgaver, kompetencer og funktioner. Disse arbejdsopgaverbelønnes efter deres funktionelle betydning i samfundet, hvilket samtidig retfær-diggør, at nogen tjener mere end andre, hvis deres talent er mere efterspurgt. Ni- Side 6 af 80
  7. 7. veaudeling og hierarki er naturligt og får samfundet til at fungere og hænge sam-men og virker konfliktdæmpende (Gursky 1994:41).Så hvad er problemet?I 2009 udgav de to engelske forskere Richard Wilkinson og Kate Pickett bogen”The spirit Level” (på dansk: Lighed, 2011) med undertitlen ”Hvorfor alle klarer sigbedre i mere lige samfund”. Wilkinson og Pickett hævder i bogen, via adskilligeuafhængige undersøgelser og statistikker, at samfund med mindre økonomiskulighed blandt borgerne klarer sig bedre på en række parametre, fx sundhed, soci-al stress, teenage graviditeter, kriminalitet mv. (Wilkinson et al 2011). Bogen stil-ler indirekte spørgsmålstegn ved, om fordelingen af økonomisk vækst bør tilfaldede rige, idet bogens empiriske grundlag tilsyneladende påviser, at et ulige samfundmed stor afstand mellem de indkomstmæssigt rigeste 20 % og de fattigste 20 %har en masse sociale dysfunktioner til følge (ibid.).Som modpol til funktionalisme og klassisk økonomisk teori om ulighed som væ-rende naturligt og gavnligt, findes den sociologiske teoriretning: konfliktteori. KarlMarx er i denne forbindelse en af de ”klassiske” konfliktteoretikere, idet Marx me-ner, at kapitalismen udnytter og fastholder arbejdere i et uretfærdigt udbyttelses-forhold. Dem der ejer produktionsmidlerne, overfor dem der arbejder i produkti-onsmidlet (fabrikken) har modsatrettede interesser, der er basen for en grundlæg-gende samfundskonflikt (Ransome 2010:74).Ud over Marx og den ældre konfliktteori findes nyere forskning, der peger på, atdet der skaber ulighed i samfundet er usynlige sociologiske samfundsstrukturer.Dette har en af samfundsvidenskabens store analytikere, Pierre Bourdieu, under-søgt og skrevet om i flere værker. Mennesker fastholdes, ifølge Bourdieu, i et soci-alt net af kapitaler. Disse kapitaler omfatter mere end blot økonomisk kapital, idetBourdieu bl.a. fremhæver den symbolske kapital, der tilsyneladende fastholderindivider i en form for socialklassedeling – der dog ikke er funktionalistisk. Bety-der disse usynlige strukturer noget for samfundet generelt, forstået på denne må-de: hæmmer samfundets strukturer individerne fra at udnytte deres fulde potenti-ale.? Side 7 af 80
  8. 8. Og hvordan forholder det sig egentlig med den danske økonomi? Er samfundetvirkelig tynget af al denne lighedsretorik og -ideologi? Inden for det makroøkono-miske felt findes der en række teorier, der kan bruges til at måle hvor stærk etlands økonomi er. I denne forbindelse kan man fx fremhæve konkurrenceevnen, derer et godt eksempel på et økonomisk begreb, der er et udtryk for en bred vifte afforskellige variable. Konkurrenceevnen påvirkes af flere faktorer, herunder bl.a. etlands skattetryk, afgifter, grad af korruption i landet, risiko for konflikter (fx bor-gerkrig), samarbejdsklima på arbejdspladsen, eller mere abstrakte ting som fx til-lid (Porter et al 2007). Kan de lige samfund i denne forbindelse klare sig og scoretilfredsstillende på indekset over landes konkurrenceevner? Eller er indkomst-mæssig ulighed nødvendig for et sundt økonomisk kredsløb?5.0 AfgrænsningEftersom ulighed er et globalt fænomen og indeholder mange facetter, holder vivores projekt overvejende på makroplan og ser ikke på global ulighed mellem fat-tige og rige lande, men holder analysen inden for et snævert afgrænset felt af ilan-de og i særdeleshed, Danmark. Det betyder også at vi afgrænser os fra fx mikroso-ciologisk teori, så som symbolsk interaktionisme, men udelukkende holder fokuspå samfundsniveau. Inden for det økonomiske felt betyder det endvidere at vi fra-vælger mikroøkonomisk teori, da vi i højere grad vil undersøge de makroøkonomi-ske tendenser, jf. Konkurrenceevne og til dels økonomisk omfordeling.Da man kan anskue og definere ulighed på mange måder, afgrænser vi os til kun atfokusere på social og økonomisk ulighed. Det betyder, at vi ikke vil beskæftige osmed bl.a. racemæssig og kønslig ulighed, selvom disse faktorer muligvis kunnetænkes at påvirke henholdsvis de sociale forhold i Danmark og andre lande. Detteændrer dog ikke på, at projektet stadigvæk vil undersøge de generelle samfunds-mæssige fordele/ulemper ved social og økonomisk lighed.Da begrebet social arv oprindeligt blev brugt som modbegreb til den biologiske arver vi bevidste om, at man også kunne undersøge de biologiske faktorer, så som ge-netik m.m., der kunne tænkes at påvirke bl.a. den sociale mobilitet. Diskussionen Side 8 af 80
  9. 9. om arv vs. miljø vil dog ikke indgå som en del af projektet, idet vores ressourcer pådet biologiske område er stærkt begrænsede. I øvrigt skriver vi udelukkende ud fraet samfundsvidenskabeligt perspektiv og teorifelt.En af de teoretikere der findes inden for den konfliktteoretiske tradition er neo-marxisten Erik Olin Wright, som udvider Marx’ økonomiske udbytning med en or-ganisatorisk og bureaukratisk udbytning. Vi har dog, desværre, valgt at fravælgedenne teori grundet pladsmangel.Analysen og diskussion vil hovedsagelig have en makroøkonomisk/sociologiskvinkel. Dermed udelades kombinationsfaget Plan, Rum og Ressourcer også, idet visom tidligere nævnt ikke vil undersøge de globale ulighedsforhold eller miljømæs-sige problemstillinger der måtte være, men i stedet kun undersøger ulighed ud fraet økonomisk/sociologisk perspektiv.Det havde været gavnligt at have foretaget en klar begrebsafklaring af vores for-ståelse af velfærdsmodeller, omfordelingsmekanismer og forskellige socialpoliti-ker. Når vi afgrænser os fra dette, er det dels grundet dets politologiske karakterog pladsmangel i rapporten.I vores beskæftigelse med økonomisk konkurrenceevne, ønsker vi endvidere ikkeat udøve et omfattende fokus på valutakursudvikling, selvom vi er bevidste omdettes indflydelse, og at det kan betragtes som en fejlkilde at de sammenlignedelande ikke fører den samme valuta-politik.6.0 ProblemformuleringHvilke centrale sociale og økonomiske samfundsmæssige fordele og ulemper fore-findes ved øget eller reduceret social og økonomisk lighed operationaliseret medudgangspunkt i erhvervsmarginalisering, uddannelsesulighed i Danmark og enkomparativ analyse af relativt mere lige og ulige nationer. Side 9 af 80
  10. 10. 7.0 Arbejdsspørgsmål 1) Hvordan forstår henholdsvis funktionalister og konfliktteoretikere begre- bet, betydningen og eksistensen af ulighed? 2) Hvordan anses forskellige erhvervsmæssige positioner i samfundet, sker der en erhvervsmæssig marginalisering og hvilke konsekvenser kan det ha- ve? 3) Eksisterer der strukturelt funderede uligheder i og omkring uddannelserne, bl.a. i forhold til Bourdieus teori om uddannelsessystemets selektive karak- ter? 4) Kan ulighed i et samfund have centrale sociale konsekvenser i form af dys- funktioner eller manglende trivsel, er det såfremt tilfældet? 5) Har samfundsmæssig socioøkonomisk ulighed centrale konsekvenser for en nations økonomi, vækst og konkurrenceevnen og i så fald hvilke?8.0 Teori og metodeDa emnet ’lighed’ er et enormt kontroversielt, universelt og værdipræget felt, erundersøgelserne, analyserne, diskussionerne og teorierne om lighed også enorme ideres omfang. Dette indebærer, at den empiri som i forvejen er tilgængelig forgruppen, er langt bredere i analysefelt og område og langt mere omfattende hvadangår dataindsamlinger, end hvad gruppen er i stand til selv at frembringe. Derforindsamler vi ikke vores egen empiri, men bygger udelukkende projektet på allere-de eksisterende kvantitative data, såsom spørgeskemaundersøgelser, statistik ogeksperimenter. Gruppens indsamling og benyttelse af empiri er for overskuelighe-dens skyld opdelt efter fagene.8.1 Overordnet metodeAf problemformuleringen: ” Hvilke centrale sociale og økonomiske samfundsmæssi-ge fordele og ulemper forefindes ved øget eller reduceret social og økonomisk lighedoperationaliseret med udgangspunkt i erhvervsmarginalisering, uddannelsesulighedi Danmark og en komparativ analyse af relativt mere lige og ulige nationer?”, frem-går det at projektet bygger på en hypotetisk-deduktiv metode, da det forudsættes, Side 10 af 80
  11. 11. at der findes en sammenhæng mellem hhv. sociale og økonomiske samfundsmæs-sige fordele og ulemper - og social og økonomisk ulighed. Heri findes ligeså projek-tets ”problem”; at undersøge, den på forhånd antaget sammenhængshypotese ogafdække dennes karakter. Altså, om der er tale om en kausal relation mellem oven-stående, eller hvorvidt forholdet er deterministisk eller stokastisk. Projektet erdermed undersøgende ud fra et hypotetisk-deduktivt perspektiv, og bevæger sigvidenskabsteoretisk diskursivt indenfor kritisk realisme. Ved valget af kritisk rea-lisme, forudsætter vi at der findes en objektiv sandhed, men at den kun kan beskri-ves subjektivt og vi kan derfor aldrig være sikre på at perceptionen er korrekt. Så-dan kommer mange konklusioner også kun til at være af karakteren ”sandsynlige”.Projektet har dog også sine induktive præg, da der eksempelvis i analysen af kon-kurrenceevne og lighed ikke på forhånd er særlige generaliseringer der skal be-kræftes eller ej. Vi påviser her sammenhænge mellem grader af ulighed og konkur-renceevne og teoretiserer og generalisere derpå. Alligevel har vi på forhånd anta-get, at der er en sammenhæng mellem grader af ulighed og konkurrenceevne, hvil-ket giver projektet en abduktiv karakter. Dog vil vi hævde at projektet overordnetmå betegnes som hypotetisk-deduktivt.8.2 FeltProjektet bevæger sig, som det fremgår af problemformuleringen, indenfor detsociologiske og økonomiske felt. Nærmere bestemt makro-sociologien og makro-økonomien, da projektet tilsigter at undersøge strukturelle tendenser i forskelligesamfund og anskue problematikken fra et strukturelt samfundsniveau, hvilket lig-ger i overensstemmelse med kritisk realisme. Dog ønsker vi at inddrage empiri derhar karakter af det massepsykologiske felt, som kommer til udtryk i inddragelsenaf psykosocialt stress. Der indgår også få enkeltelementer af politologi i projektet,dog kun som et redskab til anskueliggørelse og virkeliggørelse af socioøkonomiskligheds teoretiske fordele og ulemper, ved en funktionalistisk kontra konfliktteore-tisk diskussion. Projektet kommer endvidere i overfladisk berøring med omforde-lingsmekanismer og socialpolitik, hvis opbygning eller administrative karakter kanbetragtes som politologiske. Dog vil disse modeller kun blive brugt som rammer,hvori det økonomiske og sociologiske aspekt findes. Side 11 af 80
  12. 12. Vi ved der er ambivalenser i projektet, hvor der både indgår mikro- og makro pla-ner, hvilket vi selvfølgeligt finder kritisabelt, men dog nødvendigt for at opnå enbred forståelse. Dette finder vi yderligere nyttigt da vi metodologisk hverken villægge os fast på den holistiske- eller individualistiske opfattelse, men vil hævde atder findes et dialektisk forhold mellem aktør og struktur, hvilket stemmer overensmed den kritiske realisme.8.2.1 Definition af et samfund.Ordet samfund er gennem tidens løb anvendt løst og fast, inden for samfundsvi-denskaben. Derfor er det nødvendigt for os, at definerer hvad et samfund er. Tildette vil vi anvende Kaare Svalastoga og Preben Wolfs definition af et samfund, dadet er vores overbevisning at denne definering er ”mindst ringe”. De mener, at hviset samfund skal kunne fungere, er det nødt til at kunne reproducere sig selv. Dvs. atder skal være mænd og kvinder som er i en forplantningsdygtig alder. Desuden mådet kunne producere nok med vare og tjenesteydelser for, at samfundets medlem-mer kan få dækket dets livsfornødenheder. Ifølge Svalastoga & Wolf er et samfundknyttet til geografisk område dvs. at det bliver knyttet op på nationalstaten(Svalastoga 1962:11). De påpeger at et samfund skal virke i et miljøs fysiske ogsociale omgivelser, og at der skal være overensstemmelse mellem samfundetsmedlemmer. Hvis ikke dette opfyldes, vil det gå til grunde. Dertil skal der være enfunktionel arbejdsdeling for at få dækket alle positionerne i samfundet (Ibid.).Hvordan denne funktionelle arbejdsdeling virker, kommer vi tilbage til i teoriaf-snittet.8.3 FremgangsmådeVi har ikke overordnet benyttet os af noget på forhånd afprøvet metodeskema,men har arbejdet efter egen intersubjektivitet. Projektet er overordnet en slags”cost/benifit-analyse”, hvor vi systematisk har søgt at belyse fordele og ulemperved øget kontra reduceret ulighed gennem udvalgte punkter i de to dimensioner.Hermed er den komparative analysemetode central for projektet da der sammen-lignes data fra forskellige lande, der skal klarlægge disse landes grad af lighed. Og- Side 12 af 80
  13. 13. så andre undersøgelser fra forskellige perioder vil blive sammenlignet, for at af-dække den socioøkonomiske uligheds betydning.8.4 Egen vurdering af projektets validitetVi er i projektgruppen overvejende af den personlige opfattelse, at høj ulighed ibred forstand er skadeligt for et samfund samt for individet, og mener at socialfunktionalitet er vigtigere end økonomisk, da vi mener at økonomien er til formennesket og mennesket ikke er til for økonomien. Dermed er vi på forhånd merepositivt indstillet i forhold til den konfliktteoretiske tradition, selvom vi efterstræ-ber objektivitet. På den anden side kan man hævde at vi i rapporten er præget afden funktionalistiske tradition da vi fokuserer på socioøkonomiske uligheder oghierarki når uligheden operationaliseres.Vi har naturligvis udvalgt empiri, teori og metode subjektivt og selektivt, men vilalligevel hævde, at vi gennem opgaven lader modstridende argumenter komme tilorde, og forsøger hermed at opnå en ligevægt mellem projektets generelle konklu-sioner og relevante modargumenter. Yderligere forholder vi os kritisk til visse deleaf empirien løbende og i diskussionen. Kildekritisk bevidsthed har været anledningtil refleksion i gruppen, da vi netop bevæger os i et felt hvor deskriptivt materialeofte har normative undersøgelsesmotiver. Eksempelvis er både CEPOS og Arbej-derbevægelsens Erhvervsråd, samt A4 deskriptive i deres undersøgelser, men ogsånormative og tendentiøse.Accepteres præmissen for den selektive og subjektivt udvalgte empiri, teori og me-tode er projektrapporten valid.8.5 Sociologiens teoretiske ulighedsforståelserBegrundelsen for valget af funktionalisme og konfliktteori som vores anvendtesociologiske teorier, er, at de er grundlæggende uenige om at ulighed er et centraltproblem. Denne uenighed vil give anledning til en teoretisk debat omkring voresproblemstilling. Vi vil nu mere indgående beskrive disse to teoretiske udgangs-punkter og søge svar på hvordan et (u)lighedsbegreb skal forstås og behandles. Side 13 af 80
  14. 14. 8.5.1 Funktionalistisk sociologisk teoriEn af sociologiens hovedretninger er funktionalismen. Som det ligger i ordet funk-tionalisme er man optaget af, at noget fungerer, dvs. at det virker i overensstem-melse med sit formål. Funktionalisme er præget af en nytte- og formålsorienterettænkning. Funktionalistisk analyse har til formål at undersøge delelementets funk-tion i forhold til helheden (Mortensen 2011:51). Inden for funktionalismen opfat-tes sociale problemer som tegn på dysfunktioner eller desorganisation dvs. en til-stand der truer systemets overlevelse eller ligevægtstilstand (Ejrnæs et al.2002:20).Funktionalistisk sociologi udsprang af 1700-tallets industrialisering (Andersen2011:15). Industrialiseringen gjorde, at der kom en større specialisering og ar-bejdsdeling i samfundets struktur. Den økonomiske vækst i samme periode gjordeat synet på denne arbejdsdeling blev mere positivt, da man kunne se at dette gavøkonomisk fremgang.En grundantagelse indenfor funktionalismen er, at det er en funktionel nødvendig-hed, at der eksister samfundsmæssig ulighed, idet det er en konsekvens af, at debedst egnede sidder på de vigtigste poster (Ejrnæs et al. 2002:61). De amerikanskesociologer, Kingsley Davis & Wilbert E. Moore, er et eksempel på funktionalisterder har denne grundholdning. Ifølge Davis & Moore må ethvert samfund, uansetom det er simpelt eller komplekst, acceptere at der er forskel på samfundets funk-tioner, både i forhold til prestige og anseelse. Dette medfører naturligt en vis gradaf institutionaliseret ulighed (Grusky 1994:40). Uligheden opstår som følge af at tofaktorer: den første er, at det ikke er alle funktioner i samfundet har samme betyd-ning. Hvis en position er nem at udfylde behøves den ikke at belønnes særlig højt,og omvendt, hvis stillingen derimod er svær at besidde, er en høj belønning nød-vendig for at sikre at den bliver udfyldt.Den anden faktor er knapheden af personale og særlige talenter. Noget arbejds-kraft og disses talenter er simpelthen mere efterspurgt end andres er, og desudenkan oplæringen i nogle talenter have større omkostninger forbundet med sig. Der-for skal samfundet sørge for at dem med de bedste og mest sjælene talenter beløn- Side 14 af 80
  15. 15. nes, i form af en høj grad af prestige, løn og fritid -eller omvendt. Idet Davis ogMoore mener, at samfundet skal prioritere dem med de bedste talenter, får dissepersoner de bedste stillinger. Hermed bliver økonomiske belønninger ulige fordelt,hvilket er samfundets værktøj til at kontrollere adgangen til de funktionelt vigtig-ste stillinger og de dermed forbundene pligter (ibid.). Dermed bliver forskellen ifunktionel vigtighed begrundet med knaphed af talenter og personale, hvilket erdét der ifølge Davis & Moore skaber ulighed.Det videnskabsteoretiske udgangspunkt for funktionalismen er i høj grad inspire-ret af naturvidenskaben, idet der overføres flere af de lovmæssigheder, der findes inaturens verden, på den sociale verden (Andersen 2011:20). Funktionalister an-skuer ofte samfundet igennem analogislutninger fra naturen – fx ligesom hjertetsfunktion er at pumpe blodet rundt i kroppen, hvilket opretholder livet. På sammemåde er det ifølge funktionalistisk tradition familiens rolle at socialisere børn så-ledes at familien opretholdes (Guneriussen 2007:79). Ideen om at man kan overfø-re lovmæssigheder fra dyresociologiske eller biologiske organismer til samfundet,spiller ind i forhold til funktionalisternes syn på ulighed.I funktionalismens tanker overføres rationaler fra biologi og dyresociologi til sam-fundet, idet Svalastoga & Wolf konkluderer at social ulighed er den pris man måbetale for social effektivitet. Dog mener Svalastoga & Wolf, at det er endnu merecentralt at en vis grad af ulighed virker konfliktreducerende, når solidariteten i engruppe ikke er så stor, som den kunne være. På baggrund af det undrer Svalastoga& Wolf sig over, hvordan der i store samfund og grupper kan findes ret ekstremegrader af social ulighed i en atmosfære af relativ social harmoni. Hertil antager de,at dette skyldes den enorme forskel på hvor meget gruppens medlemmer har medhinanden at gøre (Svalastoga et al. 1961:21).8.5.2 Konfliktteoretisk sociologiFunktionalisterne ser, som nævnt i forrige afsnit, uligheden som gavnligt i forholdtil at sikre, at de mest egnede og talentfulde individer besætter de vigtigste poster isamfundet, via høje belønninger (Jacobsen et al 2008:174). Konfliktteoretikernevægter en relativering af funktionalismens forståelse af en funktions funktionelle Side 15 af 80
  16. 16. betydning. Eksempelvis er det af stor funktionel betydning for en storbys socialesystem, at nogen påtager sig renovationsopgaven (Jacobsen et. Al. 2008; 174).Hvor funktionalisterne ser ulighed som garant for funktionalitet, stabilitet og or-den, ser konfliktteoretikerne ulighed som et udtryk for ubalance, disharmoni ogsom base for konflikt. Grundlæggende fordrer uligheden en konfliktbaseret forde-ling og kontrol over nogle nøgleressourcer. Udelukkelse fra disse ressourcer med-fører marginalisering i forhold til alle andre goder i et samfund (Jacobsen et. Al.2008; 173).Ifølge Karl Marx og Friedrich Engels er samfundet klassemæssigt opdelt mellemdem der ejer produktionsmidlerne og dem der ikke gør - samt evnen til at rekvire-re og kontrollere andres arbejdskraft. På baggrund af disse to kriterier opstår derto klasser: kapitalisterne og proletariatet, der gør at samfundet kan anskues kon-fliktorienteret. Arbejderne der ikke ejer produktionsmidlerne er tvunget til at sæl-ge deres arbejdskraft til kapitalisten og arbejde i produktionsmidlerne. På eksem-pelvis ”fabrikken” genererer arbejdskraften da en værdi, der er højere end arbej-derens modydelse i lønudbetaling, også når udgifter til råvarer og reinvesteringertil vedligeholdelse eller udvidelse er trukket fra. Herved får arbejderen ikke del imerværdien eller den profit produktionen genererer, men i stedet tilfalder mer-værdien, dem der har ejerskab over produktionsmidlerne (Ransome 2010: 84).Der findes hermed en objektiv interessemodsætning mellem arbejdsgiver og ar-bejdstager, når det kommer til fordelingen af det overskud produktionen forud-sætter. Arbejdstager har en interesse i at overtage kontrollen over produktions-midlerne, som en fælles klasseinteresse, imens den privilegerede kapitalist ellerborgerskabet har en klasseinteresse i at bibeholde deres privilegier (Ransome2010: 84).Ifølge Marx og Engels kan al menneskets historie og udvikling beskrives som ”thehistory of all hitherto exististing society is the history of class struggles” (Ransome2010:40). Man kan ud fra citatet udlede, at Marx mener at normaltilstanden i sam-fundet er præget af klassekamp og konflikt, og ikke som funktionalisterne, ordenpga. homeostasen. Om end der i marxistisk konfliktteoretisk tankegang er en ide Side 16 af 80
  17. 17. om, at der altid har været en kamp imellem dem der ejer og de ejendomsløse, erden dog særligt tilspidset i det moderne samfund, der er præget af kapitalisme. Herbliver uligheden i økonomisk velstand imellem borgerskabet og proletariatet såstor, at det bliver til en kløft, der ikke er til at bygge bro over. (Ransome 2010: 84).8.5.3 Bourdieu: ”konstruktivistisk strukturalistisk” sociologisk teoriFor overskuelighedens skyld må det nævnes, at Bourdieu i denne projektrapporthverken bruges som værende enten konfliktteoretisk eller funktionalistisk, idethan selv prøver at løsrive sig fra dette udgangspunkt og kalder sig selv ”konstruk-tiv strukturalist”. Dog mener nogen at det ikke lykkedes for ham, og at han derveder delt mellem et strukturalistisk og et aktørmæssigt fundament (Järvinen2007:363).Som en tilbygning eller udvidelse af Marx’ mere klassedelte end niveauinddeltesamfundsteori, og funktionalisternes strukturforståelser og dennes hierarkisknødvendige syn på samfundsinddelingen(ibid.), har gruppen valgt at se på PierreBourdieus forståelser og definitioner. Det er for gruppen interessant at benytteBourdieu, da Bourdieus begreber og teorier både har delelementer fra den kon-fliktteoretiske side af sociologien og den funktionalistiske. Bourdieu er yderligereinteressant for projektets udredning af en ulighedsdefinition og dertilhørende må-leinstrumenter, fordi hans observationer, målinger og analyser ikke beror på enbe- eller afkræftelse af én social teori eller hypotese. I stedet udspringer af et be-grebsapparat eller -net, som han tester i sine enorme empiriske undersøgelser(Järvinen 2007:345).På den måde får Bourdieu udviklet en forståelse for samfundets sociale processorog relationer, hvori han mener uligheden mellem menneskerne opstår, og som eren sammenkobling af kultur, samfund, individ og ressourcer. Interaktioner og in-og ekskluderinger i socialgrupper er et samlet udtryk for dominans, skabt af sub-jekternes strukturelle positioner (social kapital), penge (økonomisk kapital), viden(kulturel kapital), erfaringer og dispositioner (habitus), samt vigtigst, de symbol-ske værdier der udsendes herved (symbolsk kapital). Side 17 af 80
  18. 18. Bourdieus undersøgelser peger altså i høj grad på, at det ikke kun, som Marx anta-ger, er økonomisk, materiel kapital eller ejerskabsforhold, der opretholder de do-minerende klassers/gruppers eksistenser. Tværtimod er det i højere grad alt hvadder omfatter anerkendelse, genkendelse eller præstige, der giver symbolsk og so-cial status. Bourdieus begrebsapparat er beskrevet i det følgende:8.5.4 Bourdieus begreberAd 1) Kapitalbegreberne: Økonomisk-, Kulturel- og social kapital og ”rum” af socialepositionerBourdieu anskuer individerne som værende selvhandlende, men stadig inkorpore-ret i positioner i sociale samfundsstrukturerer. Disse ”rum af sociale positioner” erifølge Bourdieu udgjort af en sammenfattet opdeling af de kapitalmængder indivi-derne besidder, henholdsvis opdelt i økonomisk og kulturel kapital. Dermed opstårder så at sige ”rum” af sociale positioner, hvori subjekterne placeres efter lighederog forskelle dem imellem. (Järvinen 2007:35)Den økonomiske kapital beror, som i Marx’ teori, på en ulige fordeling eller om-fordeling af formue og materielle fornødenheder. Ovenpå pålægger dette Bourdieuden kulturelle kapital, der udspringer af forskellen på de faktorer der er udgjort afintellektuelle færdigheder, erhvervet på forskellig vis (eks. opdragelse, dannelse oguddannelse). Samlet set udgør de altså et givent socialt positioneringsmønster.(Järvinen 2007:352).Med denne sociale placering tilegner individerne sig yderligere en række ressour-cemæssige fordelagtigheder (eller mangel på samme), der er funderet forskelligt,eller ulige, alt efter positioner, ex arv, magt og netværksforbindelser. Dette beteg-ner Bourdieu som den sociale kapital, hvilket medfører, at man kan være mere el-ler fordelagtigt socialt placeret end andre. Overordnet set danner disse tre forholdaltså tilsammen det Bourdieu kalder den symbolske kapital.Ad 2) Symbolske kapital: Den distinktion der skaber den sociale differentieringDen symbolske værdi skal forstås som det vi signalerer eller udstråler, i og med atman har et over- eller underskud af en eller flere af de tre ovennævnte forhold. Da Side 18 af 80
  19. 19. man som individ, ifølge Bourdieu, finder sammen med ligesindede, betyder det, aten gruppe har mere magt eller dominans over en anden, hvis gruppemedlemmernehar mere kapital end andre. Fællesskabet af ensartede kapitalformer danner iBourdieus terminologi netværk eller konfigurationer. (Järvinen 2007:359). Herplacerer Bourdieu sig på feltet mellem et fuldkomment aktørsynspunkt eller struk-tursynspunkt, idet at han udelukkende anser disse strukturelle symbolværdier forværende bestående af individernes accept (Järvinen 2007:347).Det er dermed sagt, at kun hvis de grupperende individer i enighed tillægger engiven handling anseelse eller symbolsk værdi, at denne handling opnår symbolskværdi eller status. Der er altså tale om et udtryk for smag eller stil, som anses somhenholdsvis gode eller dårlige. (Kaspersen 2011:72) Dermed får teorien et megetsubjektivistisk synspunkt, i og med at god og dårlig smag differentierer melleminteressegrupperne. Bourdieu ser i denne forbindelse, at de strukturelle begræns-ninger for individets udstrækning nedbrydes (Ibid.), da der naturligt ikke er be-grænsninger for tanker, normer eller smag. Samtid med finder han, at der, trodsdet at individet er ubegrænset, opretholdes en samfundsstruktur, da agenter ikkeefterstræber det, som ikke efterstræber dem. Der er altså balance i forholdet mel-lem hvilke muligheder agenterne har til rådighed eller disposition, og de mål der afagenten betragtes som efterstræbelsesværdige, ønskværdige og realistiske (Järvi-nen 2007:353).Ad 3) Reproduktion gennem uddannelsessystemet og symbolsk voldBourdieu ser uddannelserne som værende udstyret som en samfundsmæssig sor-teringsfunktion. Med sorteringsfunktion mener Bourdieu at uddannelserne over-fører kulturel kapital til studerende, men kun dem der er retmæssige modtagereheraf. Dermed opretholdes den sociale ulighed gennem generationerne (Järvinen2007:355). Altså fastholder skoleinstitutionerne forskellen mellem samfundsklas-serne, gennem fx sprogbrug mv., således at de studerende hhv. integreres ellerekskluderes såfremt de har enten meget eller lidt kulturel kapital med i bagagenfra hjemmets opdragelse. Side 19 af 80
  20. 20. Bourdieu peger ikke på at opretholdelsen af de dominerende klassers magt skyldesøkonomiske incitamenter eller ekskluderinger. Bourdieus undersøgelser påviserderimod, i forlængelse af teorien om at ensartet habitus mødes, at de studerendesresultater snarer er et udtryk for overensstemmelse af habitus mellem lærerne ogde studerende (Järvinen 2007:356). Denne eksisterer, kun i kraft af en gensidigaccept, både fra såvel læreren (der meget muligt har nok kulturel kapital til atkunne forvente en bedre social kapital og samlet social position) og for de stude-rende der må bukke under for uddannelsessystemets sorteringsmekanisme. Det ervia denne accept, at man ”usynliggør” disse mekanismer så de består (ibid.:357).Det er uddannelsessystemets skjulte sorteringsmekanismer Bourdieu betegnersom den symbolske vold, der reelt fungerer som en slags symbolsk magt de domi-nerende samfundsgrupper bruger til at opretholde orden i det sociale hierarki.(Ibid.)8.6 Metoder og forståelser for samfundsmæssige socialgruppeindde-lingerI dette afsnit vil vi kortlægge de metoder, hvormed man kan operationalisere be-grebet ulighed og deraf danne konkrete opmålinger eller samfundsinddelinger,samt anspore hvilke forhold der er afgørende for, hvor i den sociale rangordenman placeres.8.6.1 Svalastoga: 9 trinsinddelingenFølgende afsnit behandler Kaare Svalastoga og Preben Wolfs inddeling af er-hvervsprestige i Danmark fra 1950’erne. Deres inddeling er interessant for grup-pens analyser og udregninger, blandt andet fordi den er forholdsvis gammel ogderfor er brugt og behandlet meget gennem tiden. Svalastoga og Wolf udarbejdedeen hierarkisk og social inddeling (kaldet stratifikation) af den danske befolkning,der var baseret på en rangorden og intervaldeling af forskellige erhvervsstillinger.Her skal man huske på, at Svalastoga var funktionalist og derfor er inddelingenbaseret på en funktionalistisk tankegang.9-trinsskalen er beskrevet i Appendiks A. Side 20 af 80
  21. 21. Med udgangspunkt i Bourdieus kapitalbegreber, udarbejdede Erik Jørgen Hansen i1968 -1992 en undersøgelse af en generations livsforløb, med det formål at ind-kredse den basale årsag til uddannelsesmæssig ulighed (Hansen 2011.103). Detder gør denne opdeling interessant for gruppen er, at den præsenterer, som nogetnyt, en ny kategori: ”professionsklassen”, til den kulturelle, kunstneriske og/elleralternative samfundsgruppe, der besidder meget ”kunstskabskapital” (ibid.).8.7 Empirien bag de samfundsmæssige socialgruppeinddelingerAd 1) Empirien bag Svalastogas teori om ulighed og præstigeSvalastoga og Wolfs mål med undersøgelsen var at få mere pålidelig og gyldigkendskab om social prestige, social klasse og social mobilitet i Danmark (Svalasto-ga et al. 1961:32). Måden dette blev gjort på var at lave en rangorden med fem trinover erhvervsprestige, derefter blev et udvalg af befolkningen (4000 personer), sattil at indplacere 75 udvalgte erhverv på den rangskala fra 1 til 5, som Svalastoga ogWolf havde udarbejdet. Personerne som foretog placeringen blev oplyst om er-hvervs- eller stillingsbetegnelsen, antal underordnede og uddannelse. Her skalman huske på, at en stillingsbetegnelse i grove træk ikke fortæller noget om stillin-gens omfang eller nødvendighed.De udvalgte personer fik udleveret nogle løse kort som skulle sorteres i 5 grupperpå den udarbejdede rangskala, hvor 1 er højeste prestige og 5 er den laveste pre-stige. De 75 erhverv var f.eks. Arbejdsmand, ambassadør, bibliotekar og direktør(Ibid:35-36). På baggrund af svarene opbyggede man en hierarkisk rangorden.Ad 2) Inddeling og størrelsesbestemmelse af lag:Svalastoga og Wolf mente at den klassiske 3-deling af samfundet i overklasse, mid-delklasse og arbejderklasse, var for bred og gav et vagt billede af delingen i sam-fundet. Desuden var de 5 klasser brugt om erhvervsprestigen heller ikke dybdegå-ende nok. Man blev nødt til at lave flere inddelinger, da der naturligt er en forskelpå folk som har en faguddannelse, og på folk som er erhvervsløse, prostituerede,kriminelle, løsgængere m.v. (Svalastoga 1961:59). Side 21 af 80
  22. 22. De kom derfor frem til en inddeling på 9 strata, hvor hver klassedeling har hver 3under inddelinger for at skabe en mere præcis inddeling.Ad 3) Den korrekte placering i skalaen:Der lægges først og fremmest vægt på vedkommendes egne oplysninger om han ergrundejer og i så fald hvor meget. Desuden bliver far, farfar, svigerfar og ægtefælleogså inddraget i bestemmelsen om placering. Faderens erhverv, antal underord-nede og uddannelsesniveau bliver oplyst, hvor de resterende tre kun oplyser dereserhverv. Men det der vægter højest er svarpersonen selv. Placeringen på 9- trinsskalaen afgøres ud fra svarpersonens erhverv, hvorfra der gives point ud fra 5-gruppeskalaen af erhvervsprestige. Man får fra denne skala nogle point som kon-verteres til 9-trinsskalaen.Hvis man skulle komme med noget kritik af undersøgelsen, ville det være, at denikke er så repræsentativ da det kun var en svarprocent på ca. 83-84%. MenSvalastoga og Wolf mener ikke, at den lille procentdel der ikke svarede har nogennævneværdig betydning for undersøgelsen, da det kun var en lille afvigelse af detsamlede resultat (Svalastoga et al. 1961:34). En anden kritik man kunne kommemed er, at Svalastoga og Wolf ikke tager hensyn til, om hvorvidt en stilling er vigtigfor samfundet, om end nødvendigt.8.8 Metode og empiri for Wilkinson og PickettDe engelske forskere Richard Wilkinson og Kate Pickett har ifølge eget udsagn ar-bejdet med ulighedsspørgsmålet i omkring 50 år (hvis man slår begge forskeresforskningsperioder sammen), om end det i starten har været indirekte. Det var ibegyndelsen folkesundhedstilstanden de ville kortlægge, men det bragte dem påsporet af en sammenhæng ingen andre forskere endnu havde undersøgt om eksi-sterede (Wilkinson et al 2011:7). Nemlig sammenhængen mellem indkomstmæssigulighed og et samfunds sociale dysfunktioner.Man kan undre sig over, hvorfor mennesker i de rigeste og mest veludviklede sam-fund i verden, stopper med at blive ældre, på trods af at al forskning viser, at jostørre et lands BNP er, jo bedre levevilkår og jo længere levealder kan borgerne Side 22 af 80
  23. 23. forvente at få. Er denne stagnering af forventet levealder et spørgsmål om ren bio-logi – således at vi bare ikke kan blive ældre? Nej mener Wilkinson og Pickett, deter snarer et spørgsmål om at ressourcerne i de rigeste lande bliver fordelt forkert(Wilkinson et al. 2011). Bogens første figur, figur 1.1 (Wilkinson et al. 2011:21),viser forventet levealder målt på diverse landes BNP (tallene stammer fra FN’s ud-viklingsprogram fra 2006). Figuren viser tydeligt, at det ikke altid er BNP’en derafgør hvor længe folk lever. Costa Rica og Cuba er begge lande med en BNP på un-der 10.000 USD pr indbygger, hvor fx USA, som det rigeste land med en BNP påover 40.000 pr indbygger (med forbehold for ændringer), altså er mere end 4 gan-ge så velhavende som førnævnte Costa Rica og Cuba. Hvad det pudsige imidlertider, er at den forventede levealder for de tre lande nogenlunde er den samme, ca. 77år (Ibid.). Så det må betyde, at der i de rigeste lande er faktorer der gør, at folk ikkebliver ældre, på trods af at befolkningen lever i tilsyneladende overflod af materielvelstand.8.8.1 MetodenWilkinson og Pickett mener, at paradokset med levealderen må skyldes den mådede forskellige samfund er indrettet på. For at undersøge denne hypotese, om atstor grad af indkomstmæssig ulighed medfører social dårligdom, er det mest rele-vant at undersøge dette inden for et snævert felt af lande. Wilkinson og Pickett ud-vælger derfor landende ud fra om de 1) kan klassificeres som værende ilande, og2) der lever minimum 3.000.000 indbyggere i landet (således at man undgår”pseudostater” med skattely mv.). Valget af ilande beror bl.a. på, at det i langt defleste tilfælde er nemmest at finde empiri og data for verdens mest udviklede lande(Wilkinson et al. 2011:323).Undersøgelsen tager udgangspunkt i hvordan de forskellige lande klarer sig på enrække sociale fænomener, der kan beskrive og give et billede af indretningen afdiverse lande/samfund. Disse sociale fænomener er som følger: 1. Graden af tillid 2. Psykiske lidelser (herunder stof- og alkoholmisbrug) 3. Gennemsnitlig levealder og børnedødelighed Side 23 af 80
  24. 24. 4. Fedme 5. Hvordan børn klarer sig i skolen 6. Teenagegraviditet 7. Selvmord 8. Fængselsdomme 9. Social mobilitet8.8.2 EmpirienWilkinson og Pickett bruger som udgangspunkt undersøgelser foretaget af andre,når de sammenligner og analyserer landenes score, angivet på forskellige grafer.De henviser dog også til artikler og forskning foretaget af dem selv, men hovedpar-ten af den anvendte data og forskning stammer andre steder fra. På denne mådeargumenterer Wilkinson og Pickett for, at de ikke kan blive beskyldt for at væreselektive omkring valget af empiri – og dermed virke utroværdige – når de ikkeselv har haft ansvaret for undersøgelserne (Wilkinson et al 2011:299). Således op-træder der undersøgelser og data fra bl.a. FN, OECD, WHO og Verdensbanken, samtstatistikker og tal fra diverse nationale statistikbureauer. Ydermere benytter Wil-kinson og Pickett også mere specifik forskning inden for bl.a. psykologien, psyki-atrien og medicinens verden, i form af forskningsartikler udgivet i fx ”British Medi-cal Journal”, ”Journal of the American Medical Association” eller ”Lancet”, der alleer velansete internationale tidsskrifter. Derudover angiver de to forskere også teo-retikere inden for samfundsvidenskaben i deres kildemateriale, i denne forbindel-se kan fx Pierre Bourdieu og Emile Durkheim nævnes.Det bør dog noteres, at de undersøgelser Wilkinson og Pickett benytter er foreta-get på forskellige tidspunkter. Det kan give et misvisende billede, hvis man sam-menligner to undersøgelser, der er foretaget med måske flere års mellemrum imel-lem sig. Yderligere må man være opmærksom på, at tingene kan se anderledes ud idag, end de gjorde da bogens senest blev redigeret i 2011, jf. BNP kan være vokseteller svundet ind for diverse lande. Men på trods af disse forbehold, mener Wilkin-son og Pickett stadig, at deres konklusioner har en vis gyldighed – fordi dét fæno-men de vil undersøge er tidløs og til dels universalistisk. Side 24 af 80
  25. 25. 8.9 Den økonomiske teori, empiri og metodeDen økonomiske analyse kommer til at omhandle socioøkonomisk uligheds konse-kvens for et lands økonomiske situation. Til operationalisering af et lands økono-miske situation, ønsker vi at benytte begrebet konkurrenceevne, da vi finder dettenyttigt i forhold til det generelle nationalt komparative plan. Netop fordi konkur-renceevne er et så centralt begreb indenfor makroøkonomien, er det også blevetgjort til genstand for grundige teoretiske og empiriske analyser. Dog har disse un-dersøgelser ikke ført til nogen fuldstændig afklaring af, hvilke faktorer der øverstørst indflydelse på erhvervslivets konkurrenceevne (Jespersen 2009:103). Dersynes dog at være enighed om, at de indenlandske omkostningsforhold i bred for-stand spiller en væsentlig rolle for eksporten, og for indenlandske virksomhederskonkurrenceposition på hjemmemarkedet (Jespersen 2009:104).8.9.1 Økonomisk empiris teoretiske grundlagEmpirien vil hovedsagligt blive udledt af ”The Global Competitiveness Report 2007-2008” fra World Economic Forum. Der efter eget udsagn er: ”Committed to im-proveing the state of the world”. Rapporten vægter at konkurrenceevne er et utro-ligt komplekst begreb (Porter et al 2007:3), og derfor bliver vores udlægning afbegrebet også langt fra så fyldestgørende som det kunne have været.Definitionen på konkurrenceevne ifølge ”The Global Competitiveness Report 2007-2008” lyder: ”We define competitivness as the set of institutions, policies, and factorsthat determine the level of productivity of a country.” (Porter et al 2007:3). Teorier-ne om hvad der bestemmer et givent lands konkurrenceevne er mange. AdamSmith argumenterede for at specialisering og arbejdsdeling var det mest centralefor produktiviteten og ”the wealth of nations”, imens neoklassikerne vægtede atinvesteringer i fysisk kapital og infrastruktur var det afgørende (Porter et al2007:3). I deres rapport, såvel som i vores, forsøger vi at inddrage så mange para-metre som muligt, for at opnå en bred helhedsforståelse af det komplekse fæno-men. Side 25 af 80
  26. 26. Selvom fremstillingen og operationaliseringen af begrebet er forbundet med dybkompleksitet, bliver de mange komponenter dog kategoriseret i 12 søjler, deroverfladisk gengives i Appendiks B.De 12 søjlers interne relation må betones som værende i sammenhæng og af-hængige af hinanden. Når de bliver forklaret adskilt, er dette kun af forklarings-mæssige årsager. Den 12. søjle, innovation, er for eksempel dybt afhængig af godeoffentlige institutioner (den første søjle), og kan ikke fungere i lande med dårligehøjere uddannelser og oplæringsmuligheder (den femte søjle) osv. (Porter et al2007:6).8.9.2 Økonomisk empiris metodiske grundlagDe forskellige søjler bliver operationaliseret og kvantificerede bl.a. i form af hårddata. Dette kunne for eksempel være et lands offentlige gæld, knyttet til den 3. Søj-le, makroøkonomisk stabilitet (Porter et al 2007:412) . Mere abstrakte ting, så som”beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder”, bliver også undersøgt gennemspørgeskemaer, hvor respondenterne fra de pågældende lande giver deres landkarakter på en given skala. Respondenterne er typisk individer i ”partnerorganisa-tioner”, såsom økonomiske afdelinger i universiteter, uafhængige forskningsinsti-tutter eller virksomheder (Porter et al 2007:86).8.9.3 Vurdering af den økonomiske empiris validitetVi mener at ”The Global Competitiveness Report 2007-2008” er en valid kilde, daden i sine omfattende undersøgelser tager højde for de fleste kvantificerbare fak-torer og er et videnskabeligt anerkendt værk. Empirien er dog forældet, da det erdata fra 2007 til 2008. Dette mener vi dog ikke er problematisk, da vi har at gøremed en velafgrænset tidsperiode, der naturligvis kan gøres til genstand for analy-se.8.9.4 Egen metode og fremgangsteknik i den økonomiske analyse.I den økonomiske analyse, ønsker vi at benytte os af vores viden om forskellenmellem hvor ulige lande er, operationaliseret og inspireret af Richard Wilkinson og Side 26 af 80
  27. 27. Kate Picketts bog ”Lighed”, ved bl.a. at gøre brug af forskellen mellem de ind-komstmæssigt 20 % rigeste og de 20 % fattigste i et givent land, som måleenhed.Vi benytter derfor ikke i den økonomiske analyse måleenheder som formue, pre-stige eller andre mere abstrakte kapitalformer. Graden af ulighed i landende vil viså sammenholde med indekser og specifikke undersøgelse fra ”The Global Competi-tiveness Report 2007-2008”, for at påvise sammenhænge mellem de to fænomener.9.0 AnalyseFølgende analyse er tredelt, således at der først vil komme en analyse af den uligeerhvervsmæssige præstige i Danmark, ved hjælp af blandt Kaare Svalastoga & Pre-ben Wolfs samfundsinddelinger samt Pierre Bourdieus teorier om uddannelsessy-stemer. Dernæst følger en analyse af Richard Wilkinson og Kate Picketts teorier omulighed som nedbrydende for bl.a. folks sundhed. For at nuancere Wilkinson ogPicketts konklusioner inddrages direktør fra CEPOS, Martin Ågerups, syn på lighedsom ødelæggende for samfundsøkonomien. Slutteligt præsenteres en økonomiskanalyse af den danske konkurrenceevne – sammenholdt med andre relevante lan-de.9.0 Hvordan anses forskellige erhvervsmæssige positioner i sam-fundet, sker der en erhvervsmæssig marginalisering og hvilkekonsekvenser kan det have?Denne analyse beskæftiger sig med graden af prestige man tillægger erhvervsposi-tioner, sammenholdt med Bourdieus begrebsapparat. Det er svært at definere enpersons sociale status, og man har derfor gjort brug af Svalastoga og Wolfs er-hvervsprestigeundersøgelse til at inddele erhvervsstillinger efter en 9-trinsrangordensskala.I Undersøgelsen konkluderer Svalastoga & Wolf, at det er forhold som uddannelse,antal underordnede, stillingsbetegnelse og baggrund, der er med til at udløse, at enerhvervsposition har mere prestige end en anden og dermed afføder individet enbedre social position og status, som også Bourdieus teorier bekræfter. Side 27 af 80
  28. 28. En undersøgelse af den erhvervsmæssige præstige i Danmark, fortaget af ”AnalyseDanmark” for ”Ugebrevet A4” i 2006, viste en tendenssammenhæng mellemSvalastoga & Wolfs opmålinger fra 1950erne. Midlet til denne undersøgelse var2.155 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år, som skulle vurdere prestigefor 99 almindelige stillinger i Danmark. Karakterene gik fra 0 til 10, herefter place-redes erhvervsstillingerne i numerisk rækkefølge (1-99) efter score. Resultatetdokumenterede, hvordan vi danskere rent erhvervsmæssig, ser og anerkenderhinanden anno 2006. (www.ugebrevetA4.dk: januar 2006) Følgende er en analysemellem ”Ugebrevet A4’s” to undersøgelsesresultater og Svalastoga & Wolfs, omhvorfor- og hvordan den erhvervsmæssige præstige, anseelse og status i Danmark,har ændret sig de seneste 50 år.9.1.1 Stabilitet i det øverste og nederste lagDen generelle holdning blandt danskerne, i 1950’erne såvel som i dagens Dan-mark, er at det er de erhverv, der enten kræver højest uddannelse eller ekspertise,der udløser høj løn og giver magt, der er de mest præstigefulde. Pilot, advokat,praktiserende læge, hospitalslæge og forsker i en privat virksomhed udgør ”Analy-se Danmarks” top 5 over Danmarks mest præstigefulde erhverv. I analysen måman holde sig for øje, at kulturelle og teknologiske udviklinger har præget og æn-dret erhvervsprestigen gennem tiden.Selvom det er videnskabeligt tvivlsomt at analysere komparativt på to undersøgel-ser med et halvt århundredes mellemrum, på et felt der konstant er ekstremt på-virket af nye udviklinger, er der stadig tendenser og generelle træk, der er interes-sante at belyse. De to analysers tendenser omkring erhvervsprestigen i den øversteklasse er fx værd at sammenligne, idet tydelige tendenser viser, som skrevet, at dethovedsageligt er uddannelsens kvalitet, image og længde, der er den afgørendefællesnævner for det øverste præstigelag. ”8 ud af de 10 fag, der scorer højere end 7af 10 mulige prestigepoint, har en lang videregående uddannelse.”(www.ugebrevetA4.dk: januar 2006).På samme vis er tendenserne for den laveste klasse ens i de to undersøgelser: PåSvalastoga & Wolfs 9. og sidste stratum finder vi, blandt andet den lavere arbejds- Side 28 af 80
  29. 29. klasse og folk som er langvarige arbejdsløse. Ligeså finder vi i ”Analyse Danmarks”opmåling fra 2006, at kontanthjælps- og dagpengemodtageren har hhv. den lavesteog næstlaveste placering på ranglisten over prestige. Det kan hermed udledes, atdet slet ikke er anerkendt at stå uden for arbejdsmarkedet. Altså er der et uligheds-forhold mellem de som er på arbejdsmarked og de som står udenfor, som margina-liseres.9.1.2 En ny middelklasse”Analyse Danmarks” resultater af prestigeopmålingen på danske erhverv i 2006,viste imidlertid en ny udvikling for en ny middelklasse. Da Svalastoga & Wolf fore-tog deres opmålinger i 1950’erne, var lærerfaget på forskellige stadier i undervis-ningssektoren et yderst prestigefuldt erhverv, der var forbundet med meget kon-trol over arbejdssituationen. De nye undersøgelser fra 2006, anser dog ikke lærer-faget, som værende specielt prestigefuldt. Gymnasielærerene indtager en 33. plads,handelsskolelærer på en 38. plads, mens lærer på de tekniske skoler må nøjes meden 43. plads.Medierne har haft en afgørende betydning for udviklingen af hvilke erhverv, derudløser prestige. Således er det analysens klare tendens at lærernes gode placeringi Svalastoga & Wolfs inddeling, må vie for nye kulturelle faktorer for prestigeud-løsning. I Analysen fra 2006 scorer skuespillere og fodboldspillere 6,5 point, mo-dedesigner 6,2 point og journalister, filmfotografer og forfattere 6,1 point.(www.ugebrevetA4.dk: januar 2006).Analysens resultat viser teknologiens, mediernes og fjernsyntes klare indflydelsepå rangordenen. ”Vi ser et usædvanligt kraftigt aftryk af det mediesamfund, vi leveri”, siger studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange, i A4 artikel, ”den nyerangorden” (www.ugebrevetA4.dk: januar 2006). Erik Jørgen Hansens teori om”kunstskabskapital” kan være en faktor for prestigeforøgelsen for kulturfremstil-lende eller -skabende erhverv. Det kunne tyde på at de erhverv der ikke er ’inte-ressante’ at vise i medierne, bliver glemt og derfor marginaliserede. Således skabermedierne et misbillede af hvad der er egentligt funktionelt for samfundet. Side 29 af 80
  30. 30. 9.1.3 Differentiering i den lavere middelklasse – Håndværks og omsorgsfagHåndværks- og omsorgsfagene udgør samlet set et bredt og generelt fundament,som den nye lidt lavere middelklasse/lidt højere underklasse. Håndværkerfageneder generelt er højere placeret end omsorgsfagene, består af erhverv som snedker,tømmer, elektriker, murer, smed, automekaniker, vvs-montør, stilladsarbejder oggardner, og placerer sig jævnt fra en 40. plads ned til 78. pladsen. Endnu værre serdet ud for omsorgsfagene, der konsekvent scorer mindre prestige end hvad manumiddelbart ville forvente. Således findes bl.a. pædagoger, hjemmehjælpere, pleje-hjemsmedarbejdere mv., der bevæger mellem 65. pladen og 83. plad-sen(www.ugebrevetA4.dk: januar 2006).Arbejdsmarkedsforsker og professor på Roskilde Universitetscenter, Steen Scheu-er, vurderer at offentlige fag inden for omsorg eller undervisning er hårdt ramt ogpåstår at: ”Vi vurderer helt gennemgående folk, der arbejder med børn og gamle,urimeligt lavt.” Da den danske stat er en velfærdsstat, betyder den manglende an-erkendelse af dens medarbejdere ligeså en nedvurdering af nogle af velfærdssta-tens centrale funktioner. Dette skaber i den grad en marginalisering af erhvervene,der kan gøre op med en funktionsanerkendelse. Det kan ifølge Bent Greve, der erprofessor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, have store konsekvenserfor det offentlige velfærdssystem på længere sigt: ”I virkeligheden er det et problem for hele den offentlige sektor, hvis prestigen er lav for de her kerneområder.(..) hvis der er lav prestige her, så kan det være vanskeligt at rekruttere den arbejdskraft, der skal bruges i de kommende år”. (www.ugebrevetA4.dk: januar 2006).Således ses det at den ulige prestige og hermed marginalisering kan have negativekonsekvenser for reproduktionen af samfundets funktionalitet.9.1.4 Et endnu nyere perspektivAnalyseinstituttet ”YouGov” gentog undersøgelsen af den erhvervsmæssige presti-ge i 2012, for ”Ugebrevet A4”. (www.ugebreveta4.dk: 16.01.2012) Igen var meto-den internetbaseret og de 2.015 respondenter blev bedt om at rangordne de sam-me 99 stillinger som tidligere. Resultatet er påfaldende ens, med kun få og ganske Side 30 af 80
  31. 31. ubetydelige ændringer. De veluddannede (piloten, professoren og forskeren, oglægerne) er igen de prestigemæssigt mest anerkendte erhverv, mens håndværks-fagene og omsorgsfagene er markant lavere placeret, og kontanthjælps- og dag-pengemodtagerne må indse at de igen udgør rangordningens bund.Om tendensen vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Statskundskab vedAalborg Universitet professor, Flemming Ibsen: ”Det har traditionelt været lidt fine-re at tage en boglig uddannelse, og det er den samme opfattelse, vi ser afspejlet her.”(www.ugebreveta4.dk: 16.01.2012). Flemming Iben påpeger yderligere, at han serundersøgelsens resultat, som en afspejling af de samfundsstrukturer vi lever i:”Danmark er et uddannelsessamfund, og vi råber på uddannelse. Det er et mantra.”(Ibid.). Med denne udtalelse påpeger Ibsen endnu engang at det er uddannelse,som danskerne vægter mest når de angiver erhvervsprestigen. Det store fokus påuddannelsesorientering bliver tolket og diskuteret ud fra Bourdieus begreber omkulturel- og symbolsk kapital, i diskussionsafsnittet i denne rapport.I begge undersøgelser (2006 og 2012) er der en tydelig tendens til, at det typisk erde unge respondenter, der ikke har meget anerkendelse til overs for de faglige er-hverv. Julie Carton, der er fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, eroverbevist om at det er et udtryk for, at de unge har højere ambitioner om sig selvog deres uddannelse, end en faglig uddannelse og derfor ’pointmæssigt’ tager af-stand derfra. ”For mange er det at være snedker, smed eller elektriker bare ikke etinteressant alternativ. Det skal ses i den samfundsmæssig sammenhæng (..)de ungekan se flere perspektiver i en eller anden form for videregående uddannelse.”(www.ugebreveta4.dk 16.01.2012). Den påstand bekræfter lektor og ph.d. vedInstitut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet, ChristianHelms Jørgensen. ”Undersøgelsen afspejler et almindelig kendt billede: De unge ori-enterer sig i stigende grad mod boglige og akademiske uddannelser” (ibid.)Det tyder kraftigt på at der for det første sker en marginalisering af de faglige er-hverv og for det andet, og langt mere alvorligt, tyder det på at tendensen er rodfa- Side 31 af 80
  32. 32. stet i uddannelserne. Med andre ord peger tendensen på at marginaliseringen fin-der sted allerede i uddannelserne.Formanden for foreningen ”Danske Erhvervsskoler” Lars Kunov, påstår, at denbekymrende udvikling for prestigen i de danske håndværksfag, kan skyldes kon-kurrencen og hierarkiet i det danske uddannelsessystem: ”Jeg synes det er katastrofalt, at vi stadig har et så sejlivet uddannelseshierarki. Det er jo grænsende til et kastesamfund, hvor der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem den status jobbet har og i hvor høj grad man bidrager til samfundet” (www.ugebreveta4.dk 16.01.2012)Lars Kunov påstår at dette er en udvikling, der kan være hæmmende for Danmarkskonkurrenceevne. ”Vi kan ikke leve af viden alene, vi er også nødt til at leve af pro-duktion, der kan omsætte ideer til virkelighed” fastslår han overfor ugebrevet A4.(ibid.)Hvorvidt har det sin rigtighed, at der generelt ses skævt på de forskellige uddan-nelser? Hersker der et ulige forhold mellem såvel de boglige og de faglige uddan-nelser? Disse spørgsmål søger vi at svare på i den kommende analysedel.9.2 Eksisterer der en uddannelsesmæssig ulighed og hvilke konse-kvenser medfører det?I forrige analyse fandt vi frem til, at der på arbejdsmarkedet hersker et uligheds-forhold mellem prestigen og anseelsen af forskellige erhverv. Tendenserne i ogkommentarerne til undersøgelserne, bekræftede at årsagen i høj grad er, at derhersker en uddannelsesmæssig ulighed og marginalisering dem imellem. Det erformålet med denne analyse, at belyse hvordan det skal forstås og om det er kor-rekt.Til spørgsmålet om der eksisterer en uddannelsesmæssig ulighed, og hvilke kon-sekvenser det såfremt medfører, behandler vi betegnelsen uddannelsesmæssigulighed som bestående af to dele: 1) Om der, som påstået i forrige analyse, herskeren ulighed mellem uddannelserne? 2) Om der eksisterer et samfundsstruktureltfunderet ulighedsforhold mellem individer, som implementeres i uddannelserne? Side 32 af 80
  33. 33. 9.2.1 Hersker der ulighed mellem uddannelserneI forrige analyse blev det påstået at det ulige forhold i erhvervsmarginaliseringen,har rødder i uddannelsessektoren. Men har disse påstande og udmeldinger, om etulige forhold mellem akademiske- og faglige uddannelser sig rigtighed? Det skalbemærkes at dette afsnit er viderebehandlingen af konklusioner, elementer og bi-drag fra forrige analyse. Da dette element i analysen mest af alt beror på en be-eller afkræftelse af de konklusioner, som vi fandt frem til i forrige analyse, skal detbemærkes at metoden og fremgangsmåden her er udpræget hypotetisk deduktiv.Yderligere skal det bemærkes at gruppens syn på det danske uddannelsessystemer, at det er ungdomsuddannelserne det er interessante i denne kontekst, da det erder man vælger retning for sin videre uddannelseskarriere. Derfor beror inddra-gelsen af empiri i følgende analyse hovedsageligt på tal fra ungdomsuddannelser-ne.9.2.2 Uligheder i optag, færdiggørelse, karakterer mv.I denne del af analysen søger vi med empiri fra Undervisningsministeriet at kort-lægge de fakta, om og hvorfor der hersker en ulighed mellem de to uddannelses-grupper, de akademiske og de faglige.I den årlige publikation fra Undervisningsministeriet, ”tal der taler 2007”(www.uvm.dk: 2007) offentliggøres en lang række talfakta for de danske uddan-nelsers resultater og bedrifter. Publikationerne giver et overblik over det danskeuddannelsessystems opbygning og udviklingen for de forskellige uddannelsesom-råder. Der præsentereres en række nøgletal, grafer og diagrammer, der beskriverden uddannelsesmæssige udvikling i en årrække, og giver et bud på hvad der kanforventes de kommende efterfølgende år. De talmæssige og statistiske opgørelserstrækker sig over et bredt spektrum af områder, fra optag og frafald, til uddannel-sesudbud, økonomi og efterfølgende beskæftigelse.Indledningsvist kan det ses alene på antallet af diverse uddannelsesinstitutioner, atder eksisterer et ulighedsforhold, idet der er et større udbud af de boglige og aka-demiske uddannelser end de faglige. I undervisningsministeriet opgørelse over Side 33 af 80
  34. 34. uddannelsesinstitutionerne, (Undervisningsministeriet 2007:19), viser tallene fratabelen, at der i 1996 eksisterede 146 gymnasieinstitutioner og 134 erhvervssko-ler. Mens vi kan se at antallet af gymnasieinstitutioner er stabilt frem til 2005 og2006, er tallet for erhvervsskolerne dog mere ustabilt og skræmmende. Sammeopgørelse fra 2009 (tabel 1.2 - Undervisningsministeriet 20010:19) viser at der i2009 kun eksisterer 109 erhvervsskoler, mens der eksisterer 149 gymnasieinstitu-tioner. Fra år 2006 til år 2009 er antallet af erhvervsskoler altså mindsket med 21institutioner, mens der er kommet yderligere én gymnasieinstitution til. (ibid)Kigger vi på det mest interessante perspektiv i den ulighedsmæssige kontekst, re-sultatsiden, viser opgørelserne fra Undervisningsministeriet en ringe udvikling forerhvervsskolerne. Tallene for uddannelsernes fuldførelses og frafald(www.uvm.dk 2010:71), viser at fuldførelsestallene for STX-uddannelsen steg med2449 studerende i perioden 2000 til 2008. For erhvervsskolerne er tallene ander-ledes alvorlige, her er fuldførelsesantallet i samme periode styrtdykket med 9.460elever. (ibid.)Det er således åbenlyst, af forholdene for de to uddannelsestyper er vidt forskelli-ge. Det er tydeligt at udmeldingerne fra forrige analyse om, at de unge ikke er syn-derligt imponeret over de faglige uddannelser, er en tendensen der har medvirkettil at erhvervsskolerne marginaliseres i det store uddannelsesbillede.9.2.3 Hersker der ulighed på uddannelserne mellem individerneDette kapitel af analysen søger at finde svar på, om der mellem subjekterne i ud-dannelsessystemet eksisterer en ulighed, hvad den er forsaget af og hvilke konse-kvenser det medfører. Analysen vil hovedsageligt tage udgangspunkt i PierreBourdieus teorier om at ulighed er et udtryk for et over- eller underskud, på et el-ler flere af de såkaldte kapitaler. Disse overskudsforhold søges belyst i denne del afanalysen, bl.a. med oversigter over lønindkomster, uddannelser og karaktergen-nemsnit fordelt i landet. Analysen tager derfor ligeledes udgangspunkt i Bourdieusteori om et uddannelsessystem med selektionsmekanismer, der fordre at ulighe-den forbeholdes visse grupper og er et konstant tilbagevendende fænomen mellemgenerationer. Side 34 af 80
  35. 35. Bourdieus teorier peger i høj grad på, at det ikke kun er økonomisk kapital, som imarxistisk forstand, eller ejerskabsforhold, der opretholder de dominerende klas-sers/gruppers eksistenser, men i højere grad omfatter alt hvad der er genstand foranerkendelse, genkendelse eller præstige der giver symbolsk og social status. Der-for fungerer Bourdieus teori rigtig godt i sammenspil med den forrige analyse, aferhvervsprestigen i Danmark i 1950’erne og i dag.Undersøgelserne om erhvervsprestige viste nemlig en meget tydelighed sammen-hæng mellem hvor anset et erhverv er og hvilke signalværdier der udsendes ved atbesidde erhvervet. Det ses fx i analysen, at bl.a. modeerhverv og kunstneriske faghar vundet ny anseelse blandt danskerne, en udvikling der kan forklares af Bourdi-eus teori om, at individerne jagter det som udløser anerkendelse eller prestige.Slutteligt skal det nævnes, at undersøgelsens resultater også afspejler, at forskelle-ne i anerkendelsesforholdene ligeledes beror på de øvrige kapitalbegreber. Under-søgelserne afspejler nemlig tendenser til at såvel økonomiske udsigter, samt ud-dannelse er altafgørende faktorer for prestigemængden, altså netop at den sym-bolske kapital er en faktor, der er udløst af hhv. den økonomiske- og den kulturellekapital.Undersøgelsernes resultater påstås som nævnt i delanalysen ovenfor, at være etudtryk for at der eksisterer samme tendens til ulighed i og omkring uddannelser-ne, som individerne bærer med videre ind på arbejdsmarked. Men i hvor høj graddet har sin rigtighed? Eksisterer der, jf. Bourdieus teori om uddannelsernes repro-duktion, former for ulighed i det danske uddannelsessystem og hvilke konsekven-ser fører det med sig?9.2.4 Uddannelsernes sorteringsmekanismer som overklassens reprodukti-onAnalysen tager udgangspunkt i tallene for bopæl og uddannelse, her viser en opgø-relse fra ”UNI-C Statistik og Analyse” fra 2009, at der er betydelige geografiske for-skelle, for erhvervet uddannelsesniveau (www.kl.dk 15.09.2009). Alene på antalletat færdiggjorte ungdomsuddannelse, ses tendensen til en geografisk polariseringtydelig. I Illustrationen i bilagenes figur 1, kan det aflæses at det er det indre Kø- Side 35 af 80
  36. 36. benhavn, det nordsjællandske, samt det vestjyske, der har de klart højeste gen-nemførelsesrater, alle på over 90 %. Helt så mange gennemfører dog ikke en ung-domsuddannelser i alle landsdele. Øsamfund og den københavnske vestegn, har delaveste gennemførelsesrater, hvor op imod 20-25 % ikke gennemfører en uddan-nelse. Det er ifølge Torben Pilegaard Jensen, der er forskningsleder ved AnvendtKommunal Forskning (AKF), en tendens der ”.. har store økonomiske konsekvenserfor lokalsamfundet og svækker dets udviklingsmuligheder” (ibid.) Således udtalerTorben Pilegaard Jensen i en artikel fra KL’s blad momentum. Og fortsætter: ”Cirka40 procent af dem, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 29 år,er på overførselsindkomst. De fungerer som fast fødekæde til den store gruppe afdanskere på 800.000, som er på varige overførselsindkomster. Og det er et problem,der bliver endnu større nu, hvor der er lavkonjunktur og stigende ledighed,«. (Ibid.)Det bekræfter netop Bourdieus teori om en reproducerende funktion i uddannel-sessystemet, der som sagt skaber den varige ulighed. Region Hovedstaden udar-bejdede i 2010 en analyse af de unge i regionens uddannelsesvalg og studieadfærd.I notatet herom ”Uligheder i uddannelsesvalg og studieadfærd i region Hovedsta-den”(Region H 06.04.2010) kortlægges uddannelsesresultaterne fra samtlige ud-dannelsesinstitutionerne i regionen, og vi kan så ledes få klarlagt om de gode ten-denser nord for København, og de ringe tendenser vest for København reproduce-res.I notatets figur 1(Region H 2010:4), ses en graf over karaktergennemsnit fra regio-nens kommuners folkeskoler. Karakterresultaterne i regionen giver det sammebillede, som antaget: I top fem ligger Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Allerødog Furesø med gennemsnit på mellem 7,0 og 8,0(ibid.). Karaktergennemsnittet forde gymnasiale uddannelser viser samme tendens: Allerød, Gentofte og Lyngby-Taarbæk, udgør tre pladser i top fire, med gennemsnit på mellem 7 og 7,5 (RegionH 2009:4). Tendenserne for denne udvikling strækker sig hele vejen igennem Re-gion H’s analyse, der blandt påviser sammenhængen inden for fuldførelsesprocen-terne for ungdomsuddannelserne og erhvervsskoler, igangværende uddannelse,optag på videregående uddannelser og hvor mange af regionens unge der forven-tes at få en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Side 36 af 80
  37. 37. I notatet sammenlignes de gode Nordsjællandske resultater, med de knap så goderesultater fra vestegnen, der sammenholdes med tal for hvordan den voksne be-folkning(40-55 år) er uddannet. Konklusionen ved denne sammenligning er igensamme mønster: I kommunerne nord for København er befolkningen langt bedreuddannet, end gennemsnittet, mens borgerne i den Københavnske vestegn er ud-dannet dårligere end den gennemsnitlige dansker og borger i Region Hovedstaden.(Region H 2009:21)9.2.5 DelkonklusionDet kan således konkluderes, at der må være en form for et geografisk differentie-ret ulighedsforhold. Personer med et overskud af økonomiske, kulturel og/ellersocial kapital, synes at isolere sig på få og mindre geografiske områder.I sammenligningen af unges og voksnes uddannelsesmønstre, peger alt på, at ulig-heden i uddannelser og resultater, erhverv, indkomster, anderkendelse mv. er re-producerende.Vores, såvel som Region H’s undersøgelser konkluderer, at sociale og kulturellefaktorer spiller en afgørende rolle for, om unge får en uddannelse eller ej, hvilketspiller en rolle for de erhvervsmæssige positioner de unge potentielt kan opnå.(ibid.) Analysen konkluderer ganske enkelt at der hersker ”væsentlige sociale, øko-nomiske, kulturelle og geografiske forskelle internt i regionen, og der er et stortspænd mellem dem, der klarer sig godt i uddannelsessystemet, og dem der har sværtved at gennemføre en uddannelse.” (Region H 2009:20)Vi kan i analysen af erhvervsprestige udlede klare tilbøjeligheder til en erhvervs-mæssig marginalisering af især faglige erhvervspositioner og omsorgsfag.Anden del af analysen viste tydelige tegn på at der som påstået sker en marginali-sering af de faglige uddannelser til fordel for de boglige og akademiske. Begge dis-se forhold, samt forholdet om at der i analysen påvises, at der både eksisterer engeografisk differentieret ulighed og at denne reproduceres. Det er således en gen-nemgående tydelig tendens, at der i samfundsstrukturerne er inkorporeret ulighe- Side 37 af 80
  38. 38. der, der konsekvent marginaliserer bestemte geografiske områder og sociale sam-fundsgrupper.Det er dermed tydeligt for gruppen, at sådanne former for differentieringer oguligheder skaber en lange rækker marginaliseringstendenser og diversiteter, bådehvad angår individer, institutioner og sågar visse strukturforhold.9.3 Sammenhængen mellem ulighed og sociale dysfunktioner - Wilkin-son og Pickett: LighedSom nævnt i projektmotivationen, udgav de to engelske forskere Richard Wilkin-son og Kate Pickett i 2009 en meget opsigtsvækkende bog: ”Lighed” – med dertil-hørende opsigtsvækkende konklusioner. Wilkinson og Pickett mener nemlig atkunne se, at der er betydelige sammenhænge mellem graden af lighed bland bor-gerne i et iland og borgernes velfærd i dette land. Sammenhængen mellem ulighedog sociale dysfunktioner i de rigeste lande i verden er ifølge Wilkinson og Pickettså stærk, at den ikke kan afvises som værende tilfældig. Dog må man holde sig forøje, at det ikke betyder at sammenhængen er et udtryk for et kausalt forhold, og atman, ud fra konklusionerne om at ulighed fører til flere sociale dårligdomme, kanudlede hvad der er årsag og hvad der er virkning (Wilkinson et al 2011:207). Mendet afviser stadigvæk ikke konklusionen om, at øget indkomstmæssig lighed blandtborgerne mindsker en række problemer, så længe man altså ser på målinger fra derigeste og mest veludviklede lande i verden.9.3.1 20 % rigeste og 20 % fattigsteDet kan nu være relevant at se nærmere på nogle af de grafer forfatterne præsen-terer, for at få et konkret og reelt billede af hvad lighed faktisk betyder for et sam-fund. Wilkinson og Pickett præsenterer i starten af deres bog de måleenheder oginddelinger de har brugt for at kunne placere landende i forhold til hinanden på enskala af ulighed. Der findes i denne forbindelse flere forskellige måder at opgøreulighed på, men Wilkinson og Pickett har her valgt at gøre brug af forholdet mel-lem de indkomstmæssigt rigeste 20 % og de fattigste 20 % for at klarlægge skellet Side 38 af 80
  39. 39. mellem de to grupper. Det er i øvrigt samme metode som FN bruger i sine opgørel-ser (Wilkinson et al 2001:30-32). Herved fremkommer en figur, figur 2.1, der viserhvor meget rigere de rigeste 20 % er i forhold til de fattigste 20 %.(ibid.) I toppenaf indekset ligger Japan som det absolut mest lige land fulgt af Finland som nr. 2,Norge som nr. 3, Sverige som nr. 4 og Danmark som nr. 5. Omvendt ligger i bundenaf indekset de mere ulige lande, hvor Singapore i denne forbindelse oplever denstørste forskel blandt de rigeste og fattigste borgere i samfundet. Faktisk er de ind-komstmæssigt rigeste 20 % i Singapore næsten 10 gange så rige som de fattigste20 %, sammenlignet med de rigeste 20 % i Japan der ”blot” er lidt under 4 gange sårige som de fattigste 20 %. I bunden af indekset findes foruden Singapore: USA,Portugal, UK og Australien, hvor Australien altså er det mest lige land i forhold tilSingapore. I Australien er de rigeste 20 % omkring 7 gange så rige som de fattigste20 % (ibid.).Denne figur, eller dette indeks, er en hjørnesten i de følgende mange grafer i bogen.Det er ud fra denne inddeling af indkomstulighed, at Wilkinson og Pickett kan pla-cere landende på relevante grafer, således at de fleste grafer har ”indkomstulig-hed” ud ad x-aksen, og fx ”UNICEFs indeks over børns trivsel” op ad y-aksen (Wil-kinson et al 2011:37). Landende placeres sådan som de ’scorer’ i de forskellige re-levante undersøgelser, og i nogle af graferne dannes der helt tydelige lineære ten-denser, som umiddelbart underbygger tesen om, at forholdet mellem indkomst-ulighed og sociale problemer ikke kan afvises. Et godt eksempel er figur 5.1 på side81 hvor indkomstuligheden måles i forhold til ”procentdel [af befolkningen, red.]med psykiske lidelser”. Her falder Italien og til dels også Spanien lidt udenfor, menellers placerer de andre medtagede lande sig næsten snorlige (Wilkinson et al2011:81), hvilket er ret bemærkelsesværdigt. Grafen illustrerer, at jo større ind-komstuligheden i et land er, jo flere mennesker vil i det pågældende land haveproblemer med psykiske lidelser. Undersøgelsen af de psykiske lidelser stammerfra WHO og dennes ”World Mental Health Survey Consortium” fra 1998 (ibid). Mankan selvfølgelig argumentere for, at undersøgelsen ikke har taget højde for kultu-relle forskelle, hvilket kan tænkes at påvirke resultatet, men som Wilkinson og Side 39 af 80
  40. 40. Pickett fremhæver: ”… er det i det mindste de samme spørgsmål, der er blevet brugtoveralt” (ibid.:80).Dog må man også være opmærksom på, at det ikke er alle grafer, som Wilkinson ogPickett præsenterer, der har samme grad af kontinuitet og validitet. Fx kan man påfigur 8.1 på side 120 se en graf over ”Gennemsnitlige læsefærdigheder og matema-tisk kunnen” for de 15-16 årige i forskellige lande (PISA-undersøgelsen, red.). Hermå man bide mærke i, at nogle af de mere ulige lande, som UK og Australien, fak-tisk præsterer bedre end Norge, Sverige og Danmark (Wilkinson et al 2011:120),hvilket i denne forbindelse ikke kan begrunde, at de lige lande skulle kunne klaresig bedre overfor alle sociale dysfunktioner. Forfatterne påpeger dog, at resultatetblandt andet kan skyldes manglende deltagelse fra elever netop fra UK mv., dergjorde at det samlede billede præsenterede sig bedre, simpelthen fordi de svageelever ikke var mødt op (ibid:124). Men der forelægger dog ingen empiri der kanunderstøtte dette, hvorfor man ikke kan regne den manglende deltagelse for væ-rende et validt argument.Bogens hovedkonklusion, om at ulighed er dårligt for velfærden i samfundet, er derimidlertid ikke noget nyt eller banebrydende i. Som forfatterne selv skriver i detindledende kapitel, ”På et intuitivt plan har man altid vidst, at ulighed undergravedesamfundet” (Wilkinson et al 2011:8). Det banebrydende ved Wilkinson og Pickettsundersøgelser og konklusioner er, at de har sammenlignet en masse forskelligelande, for på den måde at skabe et større og direkte målbart billede af, hvad storindkomstmæssig ulighed kan føre til – bygget på eksterne statistikker og tal. Påden måde er det muligt at sammenligne og se de tendenser man måske ikke kunnefå øje på, hvis man kun undersøgte forholdende i ét land alene.9.3.2 Hvorfor er mere ulige samfund dårligere stillet?Men hvilke forhold er det så helt konkret Wilkinson og Pickett har kastet lys over:hvad er årsagen til at de mere ulige samfund tilsyneladende er præget af merekriminalitet, flere tilfælde af psykiske og mentale sygdomme, fedme og teenage-mødre? Ifølge Wilkinson og Pickett skyldes det fx social stress. Når der er stor for-skel på de rigeste og fattigste i samfundet, vil det ikke være usandsynligt at forskel- Side 40 af 80
  41. 41. len gør, at de forskellige grupper/klasser i samfundet hverken har interesse - ellerforståelse for - de andres situation. Det kan forklares med Bourdieus teori, om atindividerne søger mod ligesindede, og deraf dannes sociale grupperinger. Det kan iyderste tilfælde føre til marginalisering og udstødelse af enkelte socialgrupper,som også påpeget i forrige analyse, hvilket sætter denne socialgruppe i en enormstresset og uoverskuelig situation (Wilkinson et al 2011:53).I undersøgelser om hvad der udløser den største mængde af stresshormoner, vis-ser resultaterne at respondenterne bliver mest stresset, hvis de bliver udsat for ensocial evaluering i forhold andre stressfulde opgaver. I de mere ulige samfund vilder være en større gruppering og heraf lavere interaktion derimellem. Sagt på enanden måde stiger den sociale distance, og som konsekvens heraf stiger stigmati-seringen eller netop ”den sociale evaluering”. Således argumenters der for at dervil forekomme et højere ”psykosocialt stressniveau” i mere ulige lande (Wilkinsonet al. 2011: 56-57).Det er disse socialt stressende hverdage, der bl.a. er anledning til en del kriminali-tet, for nu skal der mindre til før man føler sin ære krænket, og derfor må svareigen med fx vold for at indgyde respekt (Wilkinson et al 2011:150). For det er net-op ”æren” (eller ”skam” og ”ydmygelse”), der tillægges allerstørst betydning, nårvoldsmænd skal søge at forklare hvorfor de gjorde som de gjorde. Wilkinson ogPickett bruger psykiater ved Harvard Medical School, James Gilligan, til at under-bygge dette. Gilligan siger at voldshandlinger er ”et forsøg på at afværge eller over-vinde følelsen af skam og ydmygelse” og at han ”endnu ikke har set en alvorlig volds-handling, der ikke er provokeret af oplevelsen af skamfølelse og ydmygelse” (Wilkin-son et al 2011:150-151).Det er på samme måde man kan hævde, at unge piger fra specielt de fattigere deleaf samfundet bliver mødre som teenagere. Det handler, ifølge de undersøgelserWilkinson og Pickitt opridser, om det konstante stadie af social stress folk på sam-fundets bund oplever, der gør at de er mere tilbøjelige til at finde tryghed og sik-kerhed i at stifte familie tidligt (Wilkinson et al 2011:138). I denne forbindelse er Side 41 af 80
  42. 42. det altså et spørgsmål om, at jo færre mennesker der findes allerlængst nede i hie-rarkiet, jo færre tilfælde af fx kriminalitet og teenagemødre vil der naturligt være.Social stress er altså en usynlig faktor, der i større eller mindre grad påvirker alleindividerne i samfundet. Derfor får graden af social stress, og den manglende aner-kendelse imellem de forskellige socialgrupper, også betydning for samfundets ge-nerelle sammenhængskraft.Man kan nu undre sig over, hvorledes øget indkomstmæssig lighed kan gavne helesamfundet, som bogens undertitel antyder (”Lighed: hvorfor alle klarer sig bedre imere lige samfund”), og altså ikke blot de laveste samfundslag. Her forklarer Wil-kinson og Pickett hvordan man, ved at sammenligne England og USA, kan se udvik-lingen af forskellige sygdomshyppigheder ved henholdsvis: lavt uddannelsesni-veau, middel uddannelsesniveau og højt uddannelsesniveau for begge lande. Eng-land er det mest lige samfund af de to, og det er her helt tydeligt at se, at der erprocentmæssigt færre af alle de nævnte sygdomstilfælde hos netop den engelskebefolkning og hos alle socialklasser (Wilkinson et al 2011:194). Som bogen tidlige-re har påpeget, er det folk fra de laveste socialklasser og med dårligst uddannelseder er mest udsatte for at få livsstilsrelaterede sygdomme (ibid.). Dette kommertydeligt til udtryk i søjlediagrammet, der viser at tilfælde af bl.a. sukkersyge, lunge-sygdomme og hjertelidelser falder jo højere et uddannelsesniveau folk har. Det eraltså yderst bemærkelsesværdigt, at hele samfundet ser ud til at klare sig bedrehelbredsmæssigt når ligheden er større. Det bør dog nævnes, at figuren blot frem-stiller forholdende i England og USA, hvilket derfor gør det svært at drage generel-le universelle konklusioner.9.3.3 Tilliden er vigtigstEn anden faktor de to forskere trækker frem og undersøger er graden af tillid i etsamfund. Men hvad betyder det at have tillid, og er tillid ikke blot et underordnetemne i forhold til den generelle sundhedstilstand, kriminalitetsraten og befolknin-gens skolefærdigheder? For at illustrere pointen grafisk, kan man på side 64 se enfigur, der viser hvor stor en procentdel af befolkningen i forskellige lande, der kanerklære sig enige i følgende udsagn ”Man kan stole på andre mennesker” (Wilkin- Side 42 af 80

×