Journalistik i nye medier masterfag

449 views

Published on

Published in: Education
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Journalistik i nye medier masterfag

  1. 1. AARHUSUNIVERSITET JOURNALISTIK I NYE MEDIER v. Anders Hjortskov Larsen CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  2. 2. AARHUS UNIVERSITETPROGRAM 1.  Vilkår for journalistikken 2.  Journalistik og produsage 3.  Journalistik i sociale medier CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  3. 3. AARHUS UNIVERSITETVILKÅR I NYE MEDIER CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  4. 4. CPH:dox Kronvidner i skattesagen USA er i AARHUS Få råd, ro er blevet forfremmet krig om og retning. UNIVERSITET 200 film og kvinders Ring 70 10 10 31 events på 1 og book en Blå time. krop dage DANMARK Side 6 INTERNATIONALT Side 10 WORLD’S BEST DESIGNED NEWSPAPER ToVILKÅR I NYE MEDIER Vi får flere Interview med Thure Lindhardt »Det provokerede mig at skulle være så blød hele tiden« ligegyldige nyheder› Faldende avisoplag Nyhedsmængden er eksploderet, men journali- sterne graver færre vigtige historier frem. Mediernes› Større informationsmængder økosystem er i krise. medier SANDRA BROVALL OG MIKKEL VUORELA H› Mediehuse istorierne om PET-agenten Mor- ten Storm blev skabt af Jyllands- Posten på basis af over et års ar- bejde. Siden historien kom frem 7. okto- ber, har de øvrige danske medier bragt mere end 1.000 artikler og indslag om sa- gen. Og det er del af en tendens, som teg- ner sig overalt i mediebilledet: Mængden af nyheder eksploderer, men der bliver gravet færre journalistiske sco-› Journalister som op frem. Det er et af de foreløbige resulta- ter fra en undersøgelse af danske medier, som medieprofessor ved CBS Anker Brink Lund udkommer med til marts. »I forhold til 1999 er der færre af de hi- storier, som har, hvad man kan kalde Cav- ling-potentiale, hvor journalister har gra- FILM Forsiden vet noget frem fra grunden og så sætter Thure Lindhardt storroses internationalt for sin første hovedrolle i en amerikansk film, hvor han spiller den homoseksuelle Erik. En mand, som Lindhardt synes er en »vatpik«. dagsorden i hele systemet«, siger Anker Men han er også fascineret af den selvdestruktive historie om Erik, der elsker sin narkomisbrugende mand så meget og så desperat, at han mister sig selv. Foto: Martin Bubandt mediearbejdere Brink Lund. Fra 1999 til 2008 er mængden af nyhe- der mere end fordoblet. Men paradoksalt nok fæstner de sig ikke, forklarer han. Nydanske betjente bliver »Samtidig med at mængden af nyheder eksploderer, falder opmærksomheden hos publikum. Nyhedseksplosionens konsekvens er, at en stor del af befolknin- gen nok følger med i nyhederne, men det› Professionalisering af kaldt »perker« af kolleger lagrer sig ikke. Det er en relevansproble- matik«, siger Anker Brink Lund. En af forklaringerne er, at samme antal journalister nu laver dobbelt så mange historier, hvoraf mange er nye versioner af andre mediers historier. Det giver min- dre tid til at grave egne nyheder frem. Ud af de 75.000 nyheder, professoren under- Politiets daglige jargon om de fleste politibetjente sætter pris på Den bramfri tone, som kan »tangere linger til Rigspolitiets ledelse. For eksem- søgte i 2008, var over tre fjerdedele »gen- det hårde frisprog i korpsets interne jar- chikane i retlig forstand«, bør politiledel- pel bør politiet gøre noget ved de talemå- tagelser, ran og lån«. Af den originale jour- kan virke nedgørende på gon, støder omgangsformen nogle. sen gribe ind over for, siger John Ander- der i den interne jargon, som virker kræn- kommunikationsmedarbejdere nalistik kom 71 procent fra dagbladene. nydanske betjente, siger »Når der i politiet bliver talt med brug sen, professor i sociologi på Roskilde Uni- kende. Politiet bør også gøre undervis- Men netop dagbladenes rolle som vagt- af ’perkerrelaterede’ begreber og også versitet med speciale i beskæftigelsespoli- ning i ligebehandling og chikanebestem- hund og nyhedsskaber er i forvejen un- rapport. Rigspolitiet vil med ordet perkerbetjent, kan betjente tik og ligestilling. melserne til en del af lederuddannelsen. der pres af faldende indtægter. Det kan indføre et etisk kodeks. med minoritetsbaggrund opleve det som »Det er vigtigt at få det her op til overfla- Og politiet skal øge rekrutteringen af mi- blive et demokratisk problem, hvis ingen manglende respekt og anerkendelse fra den, og at politiet som koncern arbejder noritetsbetjente og sikre alle lige behand- har råd til at finde og efterforske historier kollegaerne«, siger specialkonsulent Line bevidst med det. Både på grund af politi- ling ved forfremmelser. som Morten Storm-sagen, siger professor chikane i politiet Vikkelsø, der har gennemført undersø- ets legitimitet som institution, men også Rigspolitiet har et nye etisk kodeks på ved Syddansk Universitet Peter Bro. gelsen for IMR. for ikke at komme til at virke attraktivt trapperne, som medarbejdere fremover »Som tingene udvikler sig i øjeblikket, FRANK HVILSOM Hun påpeger dog, at politiets jargon over for profiler, som kunne være tiltruk- vil få udleveret, og som sandsynligvis og-› Behov for interaktion er vi ved at udfordre en af vores demokra- snarere er udtryk for uopmærksomhed ket af den omgangsform«, siger han. så kommer til at indeholde nogle ret- tiske grundstøtter, hvis vi bare lader tin- end ond vilje. Men resultatet er det sam- Den nye undersøgelse bygger på inter- ningslinjer for god omgangstone. H gene stå til, og medierne ikke selv kan ej perkerbetjent«. me: »Mit indtryk er, at det er et problem. view med 36 betjente gennemført inden Også formanden for Politiforbundet, overvinde den krise, de er blevet bragt i«. Sådan hilses nydanske betjen- Mange bliver faktisk berørt af det, og det for det seneste år. Minoritetsbetjentene Peter Ibsen, tager pænt imod rapporten. I de aktuelle forhandlinger om medie- te ikke kun, når de er på arbejde i er ikke med til at gøre det mere spænden- fortæller, at de i forvejen er pressede, når »Vi kan være hårde ved hinanden, men støtte vil det politiske flertal tage støtte- samfundets mere udsatte områder, men de at være i politiet. Snarere tværtom«. de er på opgave blandt borgere af anden vi skal ikke mobbe hinanden, og hvis nog- kroner fra dagblade og i stedet give dem også blandt etnisk danske kollegaer, når HR-chef i Rigspolitiet Anne Erlandsen etnisk herkomst end dansk, som blandt le af anden etnisk herkomst oplever det til netmedier. de møder ind på politistationen. anerkender rapporten og kalder eksem- andet kalder dem »forrædere«. her som et problem, er det et problem for sandra.brovall@pol.dk Det fremgår af en rapport fra Institut plerne i den for »ikke acceptable«. I 2011 udgjorde betjente med etnisk mi- os alle«, siger han. mikkel.vuorela@pol.dk for Menneskerettigheder, IMR, som i sam- »Vi mener, det giver mening at arbejde noritetsbaggrund 1,4 procent af korpsets frank.hvilsom@pol.dk arbejde med Rigspolitiet har undersøgt, videre med den. Der er behov for, at vi alle i alt 10.700 betjente – mod næsten 10 pro- Plask! Så ruller en nyheds-tsunami hvordan det står til med den etniske lige- tænker over sprogbrugen i det daglige og cent af befolkningen generelt. Læs dagens tema 2. sektion forsiden stilling i politiet. Rapporten viser, at selv sætter nogle grænser«, siger Erlandsen. IMR-rapporten munder ud i syv anbefa- 1. sektion side 4 SPAR I DAG KL. 19.15-22.00 CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 299 KR. 20% VEJRET. Først lidt sol, senere regn. 7-9 grader og frisk til hård vind fra sydøst. Meld dig ind i dag og spar På massevis af mærkevarer, for dig som 299 kr. på startpakken* er ILLUM Key kunde. Se mere på illum.dk 17. NOV. – 22. DEC.
  5. 5. AARHUS UNIVERSITETHVOR SKABES NYHEDERNE? Antal nyheder: 1999 - 32.000 2008 - 75.000 Anker Brink Lund & Jonas Gabrielsen, 2010 CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  6. 6. AARHUS UNIVERSITETHVOR SKABES NYHEDERNE? CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER Anker Brink Lund & Jonas Gabrielsen, 2010
  7. 7. AARHUS UNIVERSITETTVÆRMEDIALITET -Anja Bechmann Petersen – Tværmedialitet som kommunikationsform 2007 CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  8. 8. AARHUS UNIVERSITETKONVERGENS-KRYDSFELTET Superdesk - Österreich CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  9. 9. AARHUS UNIVERSITETNY OFFENTLIGHED? Panoptikon Omnopticon•  Alle overvåger alle (Linaa Jensen)•  Borgerne bliver apatiske (Mckee) CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  10. 10. AARHUS UNIVERSITETNYHEDSKRITERIERTraditionelt: Tilføjelser:› Aktualitet › Eksklusivitet› Væsentlighed › Klik› Identifikation › Delbarhed› Sensation › Breaking News› Konflikt CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  11. 11. AARHUS UNIVERSITETNYE MEDIER – NY JOURNALISTIK? “Netjournalistik bør snarere ses som en tabloidisering, frem for en ny og revolutionerende journalistik i tæt kontakt med læserne som deltagere i den journalistiske proces og medproducenter af den producerede journalistik.” -Jannie Møller Hartley, 2009 CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  12. 12. AARHUS UNIVERSITETIRONISK OG VIRAL JOURNALISTIK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  13. 13. AARHUS UNIVERSITETINTERNETTETS POTENTIALE› Det interaktive potentiale› Arkiv-potentiale› Det multisemiotiske potentiale› Nettets potentialer som medie for både offentlig og privat kommunikation› Nettets potentialer som både et lokalt, regionalt, nationalt og transnationalt medie› Nettets potentialer for differentieret kommunikation -Nils Ole Finnemann, 2005 CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  14. 14. AARHUS UNIVERSITETPOTENTIALERNE I NETJOURNALISTIK› Dokumentation› Tematisering af emneområder› Tværmediel kommunikation› Abonnement på nettet› Læsere, lyttere og seere som medskabere CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  15. 15. AARHUS UNIVERSITETMULTISEMIOTISK POTENTIALE CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  16. 16. AARHUS UNIVERSITETPRODUSAGE› Produkt Artefakt› Brugeren som medskaber› Konstant udvikling af artefakt› Forøgelse af værdienI journalistik:› Interactive Journalism› Participatory Journalism› Citizen Journalism - Paulussen et. Al 2007 CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  17. 17. AARHUS UNIVERSITETPRODUSAGEGatekeeping GatewatchingStatisk, flaskehals Udviklende, dynamisk CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  18. 18. AARHUS UNIVERSITETGATEWATCHING“Gatewatching merely compiles oneor a number of related reports on anewsworthy event, thereby publicizingthe event and the stories which coversit rather than publishing a newsreport.”-Axel Bruns - “The Active Audience: Transforming Journalismfrom Gatekeeping to gatewatching” CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  19. 19. AARHUS UNIVERSITETPRODUSAGE I JOURNALISTIK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  20. 20. AARHUS UNIVERSITETPRODUSAGE? Politiken.dk: Dr.dk: CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  21. 21. AARHUS UNIVERSITETTWITTER SOM NYHEDSKANAL CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  22. 22. AARHUS UNIVERSITET@DRONESTAGRAM CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  23. 23. AARHUS UNIVERSITETSTORIFY CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  24. 24. AARHUS UNIVERSITETMOBILE MEDIER”While citizens can and do make much use ofmobile media for political purposes, theycannot be seen as equivalent to mainstreammedia – the latter still have a greater controlover visability and setting the agenda, giventheir resources and professionalism.” -Siapera 2012 CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  25. 25. AARHUS UNIVERSITETSPØRGSMÅL? CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

×