Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

11. tema

2,009 views

Published on

oa

Published in: Education
  • Be the first to comment

11. tema

  1. 1. 11. Tema
  2. 2. Incitament og ledelse • Hvis vi vil lede aktører i organisationer, dvs. påvirke hvordan de handler, må vi analysere, hvorfor de handler, som de gør. • => Vi vil genstandsgøre, hvad deres incitament til handling er. • Medarbejderes handlinger hænger sammen med deres tanker, og den mening de skaber (Murphy 2014). • => Vi vil gøre den måde de skaber mening på til genstand for analyse.
  3. 3. Dagens bud på hvad medarbejderenes incitament til at arbejde afhænger af • Frandsen et al: Om medarbejderen kan identificere sig med organisationen. • Murphy: Om medarbejderne kan skabe mening med forholdene i organisationen.
  4. 4. Exit, Voice, and Loyalty Hirschman (1970)
  5. 5. Hvad gør aktører i organisationer, hvis de er utilfredse? • Exit • Voice • Loyalty Hirschman (1970)
  6. 6. Hirschman har fokus på afvejning mellem de tre muligheder • Exit – når kunder reagerer på dårlige/dyre produkter ved at forlade dem og købe andre, er det overordnet godt for markedet og for den langsigtede udvikling af produktet. • Voice – hvis medarbejdere protesterer mod dårlige aspekter af deres organisation, er det godt for organisationens udvikling ind til det punkt, hvor de underminerer ledelsens mulighed for at gøre noget ved det – eller underminerer loyalty. • Loyalty – forhindrer at organisationen falder fra hinanden pga. exit. Hvis to organisationer ligner hinanden meget, så bliver loyalty afgørende.
  7. 7. Identifikation Frandsen et al (2012)
  8. 8. Eksempel på en analyse af identifikation • I bogen gennemgås en analyse af en medarbejders identifikation med en virksomhed. • Definition: ”Social identification is the perception of belongingness to a group and a sense of oneness with the group” (Frandsen et al. 2012, s. 129). • ”(…) klar sammenhæng mellem identifikation, loyalitet og fastholdelse af medarbejdere (…)” (Frandsen et al. 2012, s. 129) • Man kunne også studere f.eks. forandringer i forbindelse med fusioner.
  9. 9. 4 typer relationer mellem aktørers individuelle og organisatoriske identitet 1. Identifikation 2. Disidentifikation 3. Skitzoidentifikation 4. Neutral identifikation (Humphreys & Brown, 2002 ref. i Frandsen et al, 2012)
  10. 10. Sensemaking Murphy (2014)
  11. 11. Sensemaking-teori • Udviklet af Karl Weick • Amerikansk organisationspsykolog • Skriver fra 1969 til nu Murphy (2014)
  12. 12. Sensemaking-teori • Teori om meningsskabelse • Meget anvendt – I kommer til at støde på den igen og igen i kvalitative fag
  13. 13. Sensemaking-teori tilbyder en særlig måde at genstandsgøre meningsskabelse • Genstandsgør ikke mening, men processen meningsskabelse => Genstandsgør mening som noget, der flytter sig over tid og kontekst. • Er særligt opmærksom på 7 aspekter af meningsskabelsesprocessen.
  14. 14. Definition af sensemaking ”Betragtet som en væsentlig organiseringsproces, udfoldes sensemaking i en sekvens, hvori folk som er optaget af identitet i en social kontekst af andre aktører er opmærksomme på igangværende omstændigheder, hvorfra de udvinder tegn og skaber plausibel mening retrospekt, imens de enakter mere eller mindre orden ind i disse igangværende omstændigheder” (Weick, Sutcliffe og Obstfeld 2005, s. 409). Citeret i Murphy (2015) s. 5
  15. 15. De 7 karakteristika ved sensemaking 1) Enaktment/iscenesættelse Når vi skaber mening og handler i overensstemmelse med den, så med-skaber vi vores kontekst. Vi bidrager til at iscenesætte det som vi tror på, som en del af vores virkelighed. 2) Identitet Når vi skaber mening, skaber vi også altid mening om os selv – om vores identitet. 3) Fokuseret af og på udvundne tegn Sensemaking er drevet af de tegn/cues vi får øje på. Noget ser vi, andet ser vi ikke. 4) Social Vi skaber mening sammen med andre – hvad enten vi er sammen med dem eller blot forestiller os deres reaktioner. 5) Bagudrettet Sensemaking er ofte bagudrettet – mod det som allerede er sket. Vi har tendens til at handle først og skabe mening om det bagefter. 6) Igangværende Vi skaber og genskaber løbende mening. Sensemaking er en proces (Weick 1995). 7) Plausibel mening Sensemaking har tendens til at stoppe, når vi har skabt plausibel snarere end præcis mening.
  16. 16. Motivation og sensemaking • I sensemakingteori antages det, at jo mere mening handlinger giver for aktørerne, jo mere sandsynligt er det, at de vil opretholde dem. • Dvs. i jo højere grad medarbejdere kan skabe mening med deres arbejde, jo større er deres incitament til/motivation for at udføre det.
  17. 17. Eksempel på enaktment  Artikel Invitation På vej til møde Møde Efter mødet
  18. 18. Sensemaking: Er knyttet til enaktment • ”(…) at handle som om noget er sandt – og derved gøre det sandt i sin konsekvens” (Thomas & Thomas 1928). • Vi enakter at noget er sandt. • Selvopfyldende profetier. Handling Mening
  19. 19. Sensemaking: Er knyttet til identitetsskabelse • ”Når vi skaber mening om noget, så skaber vi også mening om os selv i forhold til det” (Murphy 2015, s. 7). • Identitet <-> kontekst/situation – F.eks. Forsker >< Lærer Identitet Omgivelser/situation
  20. 20. Sensemaking: Er fokuseret af og på udvundne tegn • Vi skaber kun mening ud fra det vi får øje på. • ”Det vi får øje på” = ”udvundne tegn”, det er dem, vi skaber mening om.
  21. 21. Sensemaking Er fokuseret af og på udvundne tegn • Vi står i en uendelig strøm af virkelighed. • Når vi forsøger at skabe mening med den, så tager vi afsæt i enkelte ting, som vi tager som tegn på, hvad der foregår. Tegn på, hvad der foregår Overordnet billede af, hvad der foregår
  22. 22. M.C. Eschers ”Drawing Hands” (1948) Udvundne tegn Tegn på, hvad der foregår Overordnet billede af, hvad der foregår Det vi får øje på, er ofte det, som vi forventer at få øje på.
  23. 23. Sensemaking: Er social • Social = i forhold til andre. – I modsætning til isoleret; alene. • ”Sensemaking er aldrig isoleret, fordi hvad en person gør indeni afhænger af andre. Selv monologer og envejskommunikation antager et publikum. Og monologen forandres, når publikum forandres” (Weick 1995, s. 40, citeret i Murphy 2014, s. 11).
  24. 24. Sensemaking: Er bagudrettet • En væsentlig del af vores meningsskabelse om vores handlinger foregår efter vi har handlet, snarere end før. • ”Hvordan kan jeg vide, hvad jeg tænker, før jeg ser, hvad jeg siger?” (Weick 1995, s. 61).
  25. 25. Traditionelt blik på mening og handling • Strategi: Vi skaber mening først – træffer en beslutning – og handler derefter ud fra det. Mening Handling
  26. 26. Bagudrettet sensemaking • Vi handler ofte først og skaber mening bagefter. Mening Handling Handling og mening er gensidigt konstituerende.
  27. 27. Sensemaking: Er igangværende • Sensemaking er en proces, snarere end et produkt. • Afbrydelser i flow provokerer sensemaking. • Når I interviewer folk, skaber I ofte en afbrydelse i flow, og de begynder at skabe mening.
  28. 28. Sensemaking falder i intensitet • Plausibel >< præcis mening • Når der er skabt tilstrækkelig klar mening til at kunne handle videre, falder intensiteten i sensemaking.
  29. 29. Metode og sensemaking • Genstandsgørelse af organisationen: – Lyt efter, hvordan aktørerne selv afgrænser organisationen – der kan være mange sameksisterende afgrænsninger. Og det kan have betydning for den mening, de skaber. • Datagenereringsteknikker: – Kvalitative interviews – Observationer – Skriftlige kilder
  30. 30. Organisering i sensemakingteori “(...) there are ways to talk about organizations that allow for sensemaking to be a central activity in the construction of both the organization and the environments it confronts” (Weick 1995, s. 69).

×