Meddelelser 24 1985

ARBEJDERA
MEDDELELSER0M FORSKNINGI ARBEJDEBBEVÆGELSENSHISTORIEAPIIIL1985
April 1985 -
Udgivet af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, Rejsbygade 1,
1759 København V -
Redaktion: Gerd Callesen, Teglgårdsvej341 st.tv., 3050 Humlebæk, (02) 19
15 94; Niels Ole Højstrup Jensen, Maglehøjen 2, 4320 Lejre (02) 38 12 48; Steen Bille Larsen,
Åbenrå 33 l.th., 1124 København K, (01) 15 04 61 -
Sats: Werks Fotosats ApS -
Tryk: Werks
Offset- ISSN 0107-8461. Articles appearing in this journal are annotated and indexed in HISTO-
RICAL ABSTRACTS
Indholdsfortegnelse
IntroduktiOn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .' . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Artikler
Jens Bjerre Danielsen: Den politiske og faglige organisering
blandt danske og skandinaviske immigranter i USA . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Beretninger
XX. Linzer Konference 1984 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Historiefest '84 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .- . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Afhandlingsfortegnelser . . . . . . . . . . 33
Registranter _
Utrykte protokoller på ABA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .' . . . . . . . . . . . . . . 38
Dokumentation
Tyske emigranters fraktionsarbejde,
ved Steen Bille Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Spørgeskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
Index for nr. I-15 findes 1'nr. 16
Forsiden: Et SPD flyveblad fra et af rigsdagsvalgene 1932.
HISTORIE 24

Introduktion
Jens Bjerre Danielsens artikel går ind i en diskussion, som idet mindste i det
sydlige udland har fået en ikke uvæsentligplads: Arbejderimmigrationen til
USA. Selvfølgelighar også den amerikanske forskning forsøgt at finde årsa-
gerne til socialismens stilling i USA. Det har været et væsentligt punkt i over-
vejelserne om årsagerne til den amerikanske arbejderklasses tilbageståen-
hed, at den har været så uhyre sammensat, og at etniske konflikter og mod-
sætninger har skærpet modsætninger mellem dele af arbejderklassen:
Nordvesteuropæiskefaglærtearbejdere overfor ufaglærte fra Syd- og Østeu-
ropa. Det er ej heller en uvigtig kendsgerning, at nogle arbejdere reemigre-
rede og så formidlede deres amerikanske erfaringer i deres fødeland, i nogle
tilfælde kom de ovenikøbet til at spille en væsentlig rolle, f.eks. i Irland og
Norge. Mens den danske indvandrergruppe var ret lille og åbenbart integre-
redes hurtigt, så udviklede den dog i lighed med andre indvandrergrupper en
selvstændig arbejderkultur, der hos andre grupper ganske vist kunne antage
mere ,udprægedeformer. Det undersøges og analyseres bl.a. af det Labor
Newspaper Preservation Project i Bremen, som Jens B. Danielsen medarbej-
der ved og præsenterer i dette nummer. Det kan være på sin plads her at
nævne at arbejdermigrationen vil«være et af emnerne på Linzer-konferencen
i 1986.
I anledning af 40-årsdagen for sejren over den tyske fascisme vil Dansk
Typograf Forbund udgive en bog om den typografiske modstandskamp
mod fascismen. Torben Bjerg Clausen, som har redigeret bogen, giver i dette
nr. et indblik i dens tilblivelsesproces. De eamoujlerede illegale tryk, som
Torben Bjerg Clausen her især beskæftiger sig med, havde en forhistorie,
som i sig selv viser noget om arbejderklassens intemationalisme.
Vi trykker et abstract af Jens Bjerre Danielsens artikel i dette nummer. Vi
vil også i fremtiden trykke sådanne abstracts (omend de ikke nødvendigvis
behøver at være på engelsk), det skulle hjælpe med til at vores arbejde lidt
lettere kan indgå i den internationale forskning. Ved udarbejdelsen har vi
fulgt de retningslinjer, som Dandok har udsendt i august 1984.
Stof til næste nummer skal være hos redaktionen 1. maj.
ArbejderbevægëlaenëBiblioteken
Arkiv

Jens Bjerre Danielsen
Den politiske og faglige organisering blandt danske
og skandinaviske immigranter i USA fra 1870”eme
til 1920'erne. En oversigt
1. Indledning
Fremstillingen omhandler et overset kapitel af den danske emigrationshisto-
rie, nemlig hvorledes danske immigranter i USA, som regel i samarbejde
med arbejdere fra de øvrige skandinaviske lande, indgik i den amerikanske
socialisme og fagbevægelse før masseimmigrationens ophør omkring 1920.
Beskrivelsen af disse aktiviteter hviler på følgende forudsætninger:
1. at skiftet i emigrationens sociale sammensætning, d.v.s. det stigende an-
tal håndværkersvende, faglærte og ufaglærte arbejdere, medførte tilstedevæ-
relsen af en immigrant/arbejderkultur i de større byer i regioner med en til-
strækkelig stor skandinavisk tilstedeværelse.
2. at omfanget og karakteren af arbejdernes organisering gør det rimeligt
at operere med en (midlertidigt eksisterende) politisk 'modkultur' som en del
af en større arbejderkultur inden for og i modsætning til den bredere etniske
kultur og dennes politiske institutionalisering og organisering.
Beskrivelsen af de socialistiske immigranter kan som isoleret 'casestudy'
belyse f.eks. det komplicerede sammenspil mellem etnisk og klassebevidst-
hed, men kan desuden bidrage til en nuancering af karakteren af det danske
immigrantsamfund i USA i masseimmigrationens epoke.
Den kronologiske afgrænsning er betinget af Socialistpartiets splittelse,
som generelt betød socialismens forsvinden som en faktor i amerikansk poli-
tik, og mere specifikt for socialismen blandt danskere og skandinaver, at
denne ikke blot reduceredes, men også i mindre grad tog sigte på og var inte-
greret i det etniske samfund. Hovedvægten er lagt på den politiske organise-
ring, hvilket er betinget af såvel det tilgængelige materiale som karakteren af
den faglige organisering blandt skandinaviske immigranter, der var af en ret
'diffus' karakter, idet den ikke primært tog form af rene etniske fagforenin-
ger. Endvidere er specielt de danske immigranter fremhævet, blandt andet
med henblik på at belyse forbindelserne til arbejderbevægelsen i moderlan-
det. Kildematerialet er primært aviser, suppleret med arkivmateriale i USA
og Danmark. Meget kildemateriale er formodentlig gået tabt; således er det
ikke til dato lykkedes at lokalisere organisationernes arkiver. For immi-
grantarbejderne som gruppe betragtet gælder det, at den primært er en
'mundtlig* kultur og derfor ganske enkelt ikke har efterladt så meget mate-
3

riale som de religiøse og 'borgerlige' etniske grupper og organisationer. En
systematisk indsamling af breve og lignende materiale kan måske med tiden
rette op herpå. Avismaterialet er det vigtigste materiale til belysning af de
socialistiske aktiviteter blandt immigranterne. Også for arbejderimmigran-
terne som helhed er det bevarede/tilgængelig materiale sparsomt. Det for-'
hold, at forskellen mellem læserne og producenterne af disse aviser bestod i
graden af deres politiske engagement, gør det naturligvis problematisk at
slutte fra avisernes indhold til en større gruppe (læserne, 'arbejderimmigran-
ten', 'arbejderkulturen'). Heroverfor kan det anføres, at producenters og læ-
seres umiddelbare sociale baggrund og erfaringer var meget lig, at aviserne i
høj grad var afhængige af frivillig arbejdskraft og bestod af læserbidrag. Om
ikke andet gør mangelen på kildemateriale dem værdifulde som kilde til leve-
vilkår, holdninger og erfaringsmønstre, der er repræsentative for en større
gruppe end den, der producerede og læste disse aviser.
I den her behandlede periode konstitueredes arbejderklassen som en 'ob-
jektiv' realitet i både USA og Danmark. I det danske samfund ledsagedes
dette af en øget klassebevidsthed for denne gruppes vedkommende, hvilket
fandt sit organisatoriske udtryk ('subjektive' udtryk) i fagbevægelsens og So-
cialdemokratiets vækst, således at arbejderne ved periodens slutning havde
etableret og institutionaliseret sig vis-â-vis arbejdsgivere og inden for det po-
litiske system. Den amerikanske arbejderklasse blev yderst heterogen og op-
delt efter etniske, racemæssige og faglige skel inden for en hurtigt é'kspande-
rende økonomi og ændret samfundsstruktur, hvor socialismen i 1920 havde
udspillet sin rolle som en udfordring til det etablerede politiske system. I
denne proces rummer immigrationens rolle et paradoks: mange immigranter
var aktive i den amerikanske faglige og politiske arbejderbevægelse, men
samtidig kan der næppe være tvivl om, at immigrationens strukturelle effekt
var at splitte den amerikanske arbejderbevægelse, og at den derved havde en
negativ indvirkning på dens faglige og politiske organisering.
De danske og skandinaviske arbejdere i USA var en heterogen størrelse
socialt og ideologisk og under konstant forandring ligesom arbejderklassen i
Danmark og USA. Mange af dem deltog i de almindelige* etniske organisa-
tioner og blev hverken socialister eller læste socialistiske aviser. Det turde
være umiddelbart indlysende, at et mere omfattende studie af denne gruppe,
end der i denne forbindelse lægges op til, må inkludere yderligere materiale.
Dette gælder primært de aviser, der trods en mere udtalt moderat og konser-
vativ holdning senere i deres 'levetid' i en periode nærede en vis sympati for
socialismens og arbejderbevægelsens hovedkrav.
2. Pionergenerationen
To eksilimmigranter, Louis Pio og nordmanden Marcus Thrane, stod bag
det første initiativ til at etablere en klart socialistisk presse, der ikke blot hen-
vendte sig til dansk-norske immigranter, men til immigrant-arbejdere. Mar-
cus Thrane var blevet sendt i eksil allerede i slutningen af 1860'erne som en
direkte udløber af hans lederskab af de første forsøg på at organisere de nor-
4

Ferdinand Hurop. Dansk socialde-
mokrat som emigrerede til USA og
tog del i den tidlige socialistiske be-
vægelse.
ske arbejdere fagligt og politisk. Mødet mellem den danske og norske arbej-
derbevægelses grundlæggere skete på et tidspunkt, hvor den amerikanske ar-
bejderklasse for første gang manifesterede sig på nationalt plan, nemlig med
den Store Jembanestrejke i sommeren 1877. Grundlæggelsen af den første
socialistiske immigrantavis var et led i formuleringen af de politiske og fag-
lige konsekvenser, som erfaringerne fra strejken burde eller kunne have for
såvel den amerikanske arbejderbevægelsesom helhed som for den politiske
og faglige organisering af immigrantarbejdeme.
Uden at fordybe sig i grundene og motiverne bag Pios emigration til USA,
kan det konstateres, at Pio betragtede emigrationen som én løsning på *ar-
bejderproblemet', mere specifikt den arbejsløshed, som satte ind med den
internationale krise fra slutningen af 1870'erne. Samtidig var etableringen
af socialistiske kolonier et forsøg påat omsætte socialistiske ideer til praksis,
til hvilket formål USA med sin 'overflod' at billig jord måtte forekomme at
være det ideelle sted. Det er usikkert, hvorvidt Pio har fået inspiration til
denne idé fra de religiøst prægede kolonier, som dannedes af danske emi-
granter, eller fra den lange amerikanske tradition for utopiske kolonier af
radikalt og socialistisk tilsnit. Pio delte sidstnævntes synspunkt, at landbrug
var et erhverv, som 'enhver' uden synderlig forudgående erfaring kunne
starte på. På samme måde synes han at have forstået ideen om 'free soil' bog-
staveligt og overset, at der krævedes et betragteligt kapitalindskud, før en
farm ville give overskud. Endelig indicerer det faktum, at han slog sig ned i
5

Chicago før kolonieksperimentets endelige kollaps, at han forventede, at an-
dre tog det grove slæb, mens hans egen funktion nærmest kunne karakterise-
res som koordinator og 'åndelig vejleder'
Der var flere gode grunde til, at Pio slog sig ned i Chicago, ud over den
enkle!forklaring, at det for en person med hans baggrund var lettere at skabe
sig et udkomme i en storby med et stort dansk-skandinavisk immigrantsam-
fund. Med tilstedeværelsen af en rimelig stor skandinavisk arbejderklasse må
udsigterne for at drive socialistisk agitation med held have synet ret så lyse.
Hertil kom, at Chicago i netop disse år var blevet et centrum for arbejdernes
politiske og faglige organisering, hvor ikke mindst det store kontingent af
tyske immigranter gjorde sig gældende.
Allerede i årtiet før Pios ankomst var skandinaviske faglærte arbejdere be-
gyndt at organisere sig i lav, som typisk nok forsøgte at varetage deres med-
lemmers interesser ved at regulere adgangen til faget, men også udstrakte
deres aktiviteter til det (ud)dannelsesmæssigeog kulturelle områdez. Ligele-
des var der rene skandinaviske sektioner inden for de større fagforeninger,
samt organisationer, der satte sig for at udøve politisk indflydelse og
'fremme arbejderklassens dannelse', f.eks. Scandinavian Laborers' Educa-
tional Society. Den eneste 'rene' socialistiske organisation på dette tidspunkt
var den Skandinaviske Internationale, som var en aflægger af I. Intematio-
nale og primært bestod af nordmænd omkring Thrane3.Foranlediget af den
Store Jernbanestrejke skrev Pio i efteråret 1877 en pamflet, 'Til de Skandin-
aviske Arbejdere i Amerika', hvori han gjorde sig til talsmand for et brud
med den traditionelle lavslignende organisering af de skandinaviske arbej-
dere4. Da strejkens udfald havde vist, at arbejderne ikke kunne regne med
hjælp fra hverken republikanerne eller demokraterne, måtte der skabes et
egentligt arbejderparti. I kølvandet på I. Internationales opløsning i juli 1876
dannedes Working Men's Party of the United States, som i december 1877
omdøbtes til Socialist Labor Party of America. Det er utvivlsomt dette parti,
Pio refererer til i pamfletten. Partiet støttede ligesom Pio Lassalles syns-
punkt, at arbejderne fortsat ville tabe krigen, selvom de vandt nogle enkelte
slag, medmindre de dannede et uafhængigt parti og derigennem opnåedepo-
litisk magt. Problemet var først og fremmest, at hverken de amerikanske ar-
bejdere eller immigranteme havde opdaget den potentielle magt, deres stem-
meret indeholdt, men samtidig konkluderer Pio ud fra sine iagttagelser af de
amerikanske arbejdere, at et 'rent' socialistisk parti næppe var muligt på
dette tidspunkt:
Ligesaalidt, altsaa, som Socialisteme maatte fordre, at deres mest yderliggaa-
ende og mindst opnaaelige Forlangender skulde finde Plads deri, ligesaalidt
maatte de altfor Forsigtige blandt Arbejderne betinge sig, at der tages paa de
nuværende Magthavere med Fløjelshandsker. (s. 6)
Han indså altså klart nødvendighedenaf et kompromis mellem de klassebe-
vidste, socialistiske immigranter og de amerikanske fagforeninger, der hyl-
dede 'business-unionism' og foretrak at arbejde inden for det etablerede par-
6

tisystem. Samtidig indså han, at immigrantarbejderne nødvendigvismåtte
starte med at danne fagforeninger og klubber efter etniske skel, hvis man
skulle være i stand til at komme ud over de politiske og sociale konsekvenser,
der fulgte af de etniske skel på arbejdsmarkedet. I forlængelse heraf opfor-
dredes de eksisterende arbejderforeninger til at etablere sig som politiske
klubber og tage kontakter til lignende klubber i andre byer med henblik på
'at danne et politisk organiseret Hele, dels for vedkommende By, dels for
hele Landet”. Som talerør og kontaktorgan for denne organisation, som
selvfølgelig skulle knytte sig til Socialist Labor Party, ville der udkomme et
arbejderblad, Den nye Tid6.
I Pios immigrantguide fra 1879, Den lille Amerikaner, annonceres der for
Den nye Tid. Annoncen indeholder en beskrivelse af bladets redaktionelle
politiske linie, som her skal gengives in extenso, idet det endnu ikke er lykke-
des at lokalisere et eneste ”overlevende' eksemplar af Den nye Tid:
Det eneste dansk-norske Arbeiderblad og Organ for de Skandinaviske Sociali-
ster i de Forenede Stater. Dets Øiemed er at varetage og virke for Arbeiderens
Interesser, samt at sprede den socialistiske Lære blandt vore Landsmænd. Det
vil stræbe hen til at samle alle Arbeidende i et Forbund for at opnaa en Sam-
fundsordning, der giver Arbeideren sin Ret. Det modarbeider Korruption,
Raaddenskab, Udsugelse og Kapitalistisk Herredømme. Det kjæmper imod Mo-
nopol og Rovsystem og søger at opnaa Arbeidets Frigjørelse fra Kapitalens Aag.
Det vil indeholde ledende Artikler over sociale, politiske og økonomiske
Spørgsmaal. Det vil meddele Efterretninger om Arbeideren og Arbeiderbevæ-
gelsen i de forskjellige Verdensdele, -
et af alle andre herværende skandinaviske
Blade aldeles ringeagtet og tilsidesat Thema.
Det skrives ikke i et høittravende og opblæst Sprog, men i en Stil, der forstaaes
af Menigmand. :
Det udgives og redigeres af Arbeidere7.
Allerede tidligere, formodentlig i maj 1878, var Pio blevet afskediget som
redaktør, idet de andre medarbejdere anså hans position som redaktør på en
socialistisk avis som uforenelig med hans stilling som journalist ved en dansk
metodistisk-avis, Den Kristelige Talsmand. Ligesom andre redaktører ved
de senere socialistiske immigrantaviser måtte Pio sande, at en sådan stilling
ikke var tilstrækkelig til at skaffe et udkomme. Allerede i 1878 forsøgte han
at starte en anden socialistisk avis, Den nye Verden, men ideen blev formo-
dentlig aldrig omsat i praksis*.De følgende år arbejdede han for forskellige
ikke-socialistiske aviser, der fortrinsvis var af 'liberaP observans og havde en
positiv holdning til visse af arbejderbevægelsenskrav, f .eks. 8 timers arbejds-
dage. De jobs han beklædte henvendte sig fortrinsvis til immigrantsamfun-
det, bl.a. som landagent og oversætter. Da Pio døde i 1894, var han midt i
bestræbelserne på at grundlægge en dansk koloni i Florida, White City, et
projekt, hvori der ikke indgik socialistiske ideer9.
Den nye Tid udkom endnu nogle år efter Pios 'afsked', videreført af
Thrane og efter ham af andre norske redaktører. Det er usikkert, om avisen
under den nye ledelse fortsat var tæt knyttet til Socialist Labor Party”. En
7

samtidig observatør hævdede, at avisen blev mindre socialistisk orienteret
med redaktørskiftet, således at det antiklerikale og ateistiske element blev
opprioriteretl 1. Dette skift skyldtes formodentlig både den norske dominans
blandt de skandinaviske socialister i denne periode og det faktum, at immi-
grantkirken som den mest magtfulde og samlende politiske og kulturelle
magtfaktor i immigrantsamfundet blev defineret som den mest nærliggende
og umiddelbare 'hovedfjende'.
Også i USA blev Pio og Thrane pionerer med henblik på at grundlægge en
socialistisk organisation og presse, som havde til formål at imødegå de reli-
giøse og borgerlige immigrantgruppers organisations- og pressemæssige
monopol. Som det også skete for Pios efterfølgere, blev han skuffet og desil-
lusioneret over såvel immigranternes som de amerikanskearbejderes mang-
lende respons på socialismens ideer. Men på dette tidspunkt var selv den
amerikanske arbejderbevægelseikke så rodfæstet, at den kunne overleve de
økonomiske konjunkturers negative udsving. Som helhed var også gruppen
af immigrantarbejdere for lille og for ustabil socialt og kulturelt til at kunne
give grundlag for institutioner, der kunne overleve en periode med økono-
misk tilbagegang.
3. Immigranteme og socialismen i 1890'erne
Fra midten af 1880°eme til midten af 1890'erne var der nærmest totalt død-
vande med hensyn til socialistiske aktiviteter blandt danske og skandina-
viske immigranter. Men fra 1890'erne var de nødvendige forudsætningertil
stede: l880'ernes store kontingentet af immigranter var blevet rimelig eta-
blerede, således at relativt stabile immigrantsamfund var vokset frem. Den
faglige aktivitet blandt amerikanske arbejdere gav sig udtryk i tilslutningen
til Knights of Labor, der var fortaler for ”én stor fagforening' ('One Big
Union') omfattende alle arbejdere uanset fag, race og køn. Til forskel fra In-
dustrial Workers of the World, der senere bekendte sig til den samme idé ud
fra et socialistisk, eller rettere sagt syndikalistisk, grundlag, definerede
Knights of Labor arbejderklassen som gruppen af 'producenter' i samfun-
det. Med andre ord, dens grundlæggende filosofi var en sekulariseret version
af den protestantiske arbejdsetik, arbejdet som et kald, og ikke overraskende
var det primært faglærte arbejdere, der udgjorde grundstammen i Knights of
Labor. Alene i Minnesota fandtes der tre skandinaviske lokalafdelinger af
Knights of Labor”, hvilket gav sig udtryk i udgivelsen af en ugeavis, Arbei-
dets Ridder, som primært støttedes af og henvendte sig til norske arbejdere.
Bladets politiske holdning kan karakteriseres som hørende hjemme påorga-
nisationens moderate fløj. Det nærede en vis sympati for Henry Georges
ideer og undgik en klar tilknytning til noget politisk parti.
Samtidig med at Knights of Labors nedgang begyndte fra midten af
1880'erne, begyndte de faglærte arbejdere at organisere sig særskilt inden for
American Federation of Labor (AFL), dels for at kunne varetage netop
denne gruppes interesser inden for en, trods momentane recessioner, eks-
pan'derende økonomi, dels af utilfredshed med Knights of Labors manglen-
8

de vilje til at bruge strejkevåbnet i konflikter og til at fungere som politisk
pressionsgruppe. I det følgende må to aspekter ved AF Ls faglige politik hol-
des in mente, ikke mindst for de implikationer, den havde for den socialis-
tiske organisering og agitation blandt skandinaviske immigranter. Til trods
for at der var mange socialistiske arbejdere involveret i AFL og megen ihær-
dig pression fra forskellige socialistiske partier og grupper, lykkedes det al-
drig disse at få AFL til at acceptere en socialistisk platform eller perspektive-
ring af dens faglige aktiviteter. Dette betød, at AFL betragtede en rimelig høj
position inden for det faglige arbejde som uforenelig med en tilsvarende po-
sition inden for den socialistiske bevægelse. En socialistisk arbejder måtte
med andre ord vælge mellem de to former for aktivitet”. Det andet vigtige
aspekt ved AFLs faglige politik var, at den overhovedet ikke var interesseret
i at organisere ufaglærte arbejdere, hvilket vil sige hovedparten af de 'nye'
immigranter fra Syd- og Østeuropa. AFLs rekrutteringsgrundlag var pri-
mært faglærte arbejdere, hvad enten disse var amerikanere eller immigranter
fra Nord- og Vesteuropa. Ikke overraskende var AFL langt mindre ambiva-
lent i dens holdning til begrænsninger af immigrationenxend de socialistiske
partier og en af hovedpressionsgrupperne bag gennemførelsen af Immigra-
tion Quota Act i 1924. Begge disse aspekter var kilder til konflikter mellem
den politiske og faglige adfærd i den amerikanske arbejderbevægelse,hvori-
mod immigrationsproblemet isoleret betragtet fik den største splittelsesef-
fekt inden for de socialistiske organisationer.
3.1. Skandinaviske immigranter i Socialist Labor Party”
De danske og skandinaviske arbejderes politiske organisering før århun-
dredskiftet fandt som nævnt ovenfor sted inden for rammerne af Socialist
Labor Party. Partiet var grundlagt af tyske immigranter og domineret af
disse til op i 1890'erne, hvorefter også socialistiske arbejdere fra Østeuropa
tilsluttede sig partiet. Især jødiske arbejdere i New York prægedepartiet og
de af partiet oprettede og kontrollerede fagforeninger under Socialist Trade
and Labor Alliance, der var dannet som en socialistisk konkurrent til AFLi
1895. Under Daniel De Leons ledelse fra 1890 til hans død i 1914 blev partiet
mere disciplineret og antog en skarpere ideologisk profil, som dikterede
åben kamp mod AFL (for 'dual unionism*) og forkastede samarbejde med
de etablerede partier, dvs. den traditionelle rolle som tredieparti og pres-
sionsgruppe til fordel for et uafhængigt,socialistisk parti. De Leons ideologi,
strategi og ret så diktatoriske lederskab splittede partiet, således at det fra
1897 bestod af to fløje. Dette førte til, at AFL under Samuel Gompers ledelse
i 1900 endelig undsagde SLP og derefter klart fulgte en 'tilpasningsstrategi',
der sigtede på at legitimere den faglige bevægelse og opnå politisk magt in-
den for 'systemets rammer'. Samtidig sluttede størstedelen af partiet sig til
det nydannede Socialist Party, hvorefter SLP blev forvist til den inferiøre
position på den amerikanske venstrefløj, som det har indtaget lige siden”.
SLPS støttepunkter var især på østkysten, hvor De Leons indflydelse
gjorde sig gældende. I Boston og New York dannede skandinaviske arbej-
9

dere klubber i 1890'erne, men i bestræbelsen på at 'amerikanisere' partiet
tillod De Leon ikke dannelsen af separate etniske organisationer, således at
der først efter De Leons død i 1914 oprettedes 'rene' etniske forbund. Dette
forhindrede dog ikke, at de lokale partiafdelinger faktisk primært var rekrut-
teret fra enkelte etniske grupper. I 1895 startede klubberne i Boston og New
York en
svensksproget avis, Skandinaviska Amerikanska Arbetaren (se-
nere: Arbetaren). Ophavsmændene bag den var primært svenskere og dansk-
ere. I begyndelsen var Arbetaren opdelt i en svensk og dansk-norsk sektion
med hver sin redaktion. Dette hverv varetoges af Hugo Ludwig, som havde
været redaktør på Socialdemokraten (København), før han emigrerede i
1885. I mere end én forstand fulgte han i Pios fodspor, idet hans emigration
var en direkte følge af en retssag, der fulgte i kølvandet på nogle kritiske ar-
tikler, han havde skrevet om det danske militær”. I USA engagerede han sig i
de følgende år i faglig og politisk organisering, blandt andet i nært samar-
bejde med en tidligere partifælle, Harald Neble. Som forspil til etableringen
af regulære partiafdelinger organiserede de en arbejdersygekasse og en 'Da-
nish Socialist Club' i 1893. Det blev dog hurtigt klart, at antallet af dansk-
norske arbejdere og deres organisationer i østkystbyerne ikke var tilstrække-
ligt til at oppebære en dansk-norsk socialistisk avis.
Disse betingelser var til gengæld til stede i Midtvesten, i Chicago, som
også lå anderledes centralt med hensyn til disse gruppers fordeling i det ame-
rikanske samfund som helhed. De dansk-norske klubber i Chicago dannede
i juli 1896 et selskab, Arbejderen Publishing Association, med henblik på at
udgive en ugeavis, som både ejedes og kontrolleredes af klubberne”. Alle-
rede i december 1896 foretoges der en reorganisering ud fra både politiske og
økonomiske overvejelser. De økonomiske problemer klaredes foreløbig ved
at udvide adgangen til aktietegning og etablering af støtteforeninger. Det po-
litiske problem' opstod i forbindelse med valget i 1896, hvor medlemmerne af
SLF-klubberne og nogle af aktieejerne blev uenige om avisens linie i præsi-
dentvalget. Det blotte faktum, at spørgsmålet om man skulle støtte demo-
kraterne eller SLP blev rejst i avisen, gav anledning til protester. Løsningen
blev, at selskabet reorganiseredes under navnet Arbejderen Publishing Com-
pany, således at klubberne fremover via en redaktionskomité kunne sikre
sig, at partilinien blev fulgt. Konflikten stak dog ikke dybere, end at en af de
ledende 'afvigere', Chr. Bunck, fortsat var aktieejer i det 'nye' foretagende'g.
Overraskende nok var der ingen angivelse af partitilhørsforhold i avisens
tidlige numre. Der anførtes blot, at Arbejderen udgaves af 'skandinaviske
socialdemokratiske arbejdere' og 'varetog arbejdernes interesser'. Den poli-
tiske og ideologiske tilknytning til de hjemlige socialdemokratiske partier
var ret udtalt, samtidig med en skeptisk holdning over for SLPs forkastelse
af ethvert samarbejde med andre partier og entydigt negative holdning til de
etablerede fagforeninger. Denne ambivalente holdning til De Leons poli-
tiske linie blev
henimod1900 afløst af en mere direkte kritisk holdning. Par-
tiet anerkendte på sin side Arbejderen som det officielle organ for de dansk-
norske medlemmer, men var på 'grund af de store geografiske afstande ikkei
10

stand til at lægge direkte pres på hverken klubberne eller bladet. Den store
spredning blandt aktionærerne gjorde det også umuligt for Chicagoklub-
beme at kontrollere avisens indhold, ligesom dens afhængighed af frivillige
bidrag og arbejdskraft trak i samme retning. Uden at det blev til åben kon-
flikt, bevægede avisen og klubberne sig gradvist bort fra partilinien, især un-
der indflydelse af Eugene Debs' Social Democracy og de hjemlige Socialde-
mokratier. Sidstnævntes indflydelse var især klar i kritikken af De Leons
'dual unionism'-strategi, som blot bidrog til at splitte den fremvoksende ar-
bejderbevægelse i New York og Chicago. For de skandinaviske arbejdere
blev nyhederne om fremskridtene i arbejderbevægelserne derhjemme, som
blev udførligt rapporteret i Arbejderen, direkte beviser på SLPs (d.v.s. De
Leons) politiske fallit. Løsningen måtte i stedet være at overtage den af par-
tiet uafhængige fagforeningsbevægelse 'indefra' ('boring from within'-
strategien) og derefter etablere et fast samarbejde mellem arbejderbevægel-
sens faglige og politiske komponenter.
I denne interne konflikt stod de svenske klubber på Østkysten og Arbeta-
ren på De Leons side”, hvilket til dels skyldtes, at de i højere grad var under-
lagt partiledelsens kontrol. Ikke desto mindre er det påfaldende, at denne
deling fulgte etniske skillelinier, således at det var de dansk-norske klubber
og partimedlemmer, der forlod partiet i 1899/ 1900, mens de svenske klubber
i både Chicago og New York blev i folden. Således begrænsede tilstedeværel-
sen af svenske SLF-klubber i Chicago den succes, som Socialist Party havde
med at rekruttere svenskere i dets første årti. Svenskerne fortsatte med at
dominere de skandinaviske sektioner på Østkysten (New York og Boston),
og i områder med mange svenske industriarbejdere bibeholdt SLP stærke
lokalafdelinger, f .eks. i J amestown, N. Y., Waltham og Worcester, Mass. Ef-
ter 1900 var der kun få danskere og nordmænd i SLP; en dansker, Arnold
Petersen, var partisekretær i næsten to årtier efter De Leons død (1914).
Splittelsen i partiet førte til nedgang i antallet af læsere, og Arbejderen gik
ind i april 1900. De dansk-norske
klubber forlod partiet for senere at slutte
sig til Socialist Party. Dette fulgtes senere på året op af ekskludering fra par-
tiet”, en skæbne, som samtidig overgik de polske og ungarske klubber og
deres aviser. Det skulle vare et årti, før den politiske organisering blandt
dansk-norske arbejdere havde nået et sådant omfang, at et nyt forsøg kunne
gøres på at starte en avis.
3.2 Arbejderen og immigrantsamfundet
Ud fra oplysninger i Arbejderen kan man tilnærmelsesvis konstruere omfan-
get og arten af aktiviteter inden for immigrantsamfundet (der primært søgte
at varetage immigrantens interesser qua arbejder). Som nævnt var klubberne
allerede etableret lokalt, før de opnåede formel status inden for SLP. De
største klubber var i Chicago, Minneapolis, New York og Boston, medens en
række mindre klubber lå i stater med en rimelig tilstedeværelse af danske og
norske arbejderimmigranterz'. På listen over aktieindehavere hører det store
flertal hjemme i den midtvestlige region (Illinois og Minnesota), hvorimod
ll

der er betydelig større spredning i fordelingen af agenter for Arbejderen. An-
tallet af agenter og deres geografiske placering skiftede meget fra år til år, når
man ser bort fra de lokale styrkepunkter på østkysten og i Midtvesten, hvil-
ket igen indicerer, at der var en betydelig mobilitet blandt denne del af den
danske (og norske) immigration, hvilket igen har forhindret dannelsen af
stabile lokalsamfund, som er nødvendige for at opnå kontinuitet i en politisk
organiseringsbestræbelse. Der var altså tale om en politisk organisering med
kræfter inden for lokalsamfundene som den udfarende kraft i modsætning til
en organisering, der var et resultat af en politisk agitation, som kom ude-
eller ovenfra (fra SLP). Karakteristisk nok var de første skridt hen imod en
politisk organisering dannelsen af 'upolitiske' institutioner, så som sygekas-
ser og sangforeninger, som igen blev initiativtagere til dannelsen af politiske
klubber og disses inkorporering i en politisk struktur. Således var den Socia-
listiske Bogklub i Chicago og den Socialistiske Sangforening i Boston blandt
de vigtigste aktieejere i Arbejderen. Disse organisationer, som primært var
etableret med henblik på varetagelsen af immigrantarbejderens interesser
uden for arbejdet og det politiske system for at yde økonomisk sikkerhed,
oplysning og rammer for fritidsaktiviteter, dannede med andre ord infra-
strukturen i den lokale immigrantarbejderkultur og var forudsætningen for
den politiske organisering.
Arbejderens funktion var at sikre kommunikationen mellem de spredte
klubber og de forskellige organisationsniveauer 'indadtil' og mellem disse og
en større læserskare 'udadtil'. Den begrænsede succes i så henseende kan af-
læses af det faktum, at Arbejderen kun udkom i fire år og ikke nåede over et
oplag på 2.800", hvilket var langt mindre end de største dansk-amerikanske
avisers oplag. Således var Den danske Pioneer, der blev udgivet i Omaha,
Nebraska, den største dansk-amerikanske avis også i Chicago. Denne avis
var før århundredskiftet særdeles positiv i sin holdning til den amerikanske
fagbevægelses vigtigste krav (otte timers arbejdsdag, organisationsretten,
etc.). Pioneer'ens redaktør, Sophus Neble, havde via sit giftermål med datte-
ren af *Sorte' Hansen, der havde ledsaget Pio til USA, nære forbindelser til
radikale og arbejdervenlige kredse inden for immigrantsamfundet og den
danske faglige bevægelse. Neble var således hovedkraften bag den store ind-
samling, der fandt sted til fordel for de danske arbejdere under Stor-
lockout'en i 1899. Det lykkedes tilsyneladende aldrig for kredsene bag de
socialistiske klubber og Arbejderen at etablere et så nært samarbejde med
partiet eller fagbevægelsen i Danmark. Arbejderens mest umiddelbare kon-
kurrent om arbejderne som læsere var, foruden Neble, Chr. Bøtker, som i
Chicago udgav en avis med en langt blødere socialistisk linie, Revyen”.
Arbejderen var stort set afhængig af frivillig arbejdskraft. Den faste stab
udgjordes af redaktøren og to typografer. I størstedelen af dens udgivelses-
periode var John Glambeck redaktør. Det er uklart, om redaktørskiftene
også skyldtes politiske uoverensstemmelser, men de havde sikkert en del at
gøre med lønforholdene".
12

SOCIAL- DEMOKRATEN
DANSSH'NORWWIAN WEEKLY
' '
( Sl w
Subscrlphon ( 50: (uyä'll'mmh
Room 7 & 8. 2757 W. North Ave., Cor. California Avenue.
. ,
7
øámw ..... .....
47/9/
/Zæo
°⁄Wø7k
'
.⁄ 52% W
'
/77//Æ/tø/4'VW Wâf
W waf/MM 2á⁄7áu ”ZM/44111” 44⁄4«
Mum
'
»W 'za/.X W
Mm'
Ærø/4475
“mføá mMW-Æafán
/Zâ/øá MMMM ”Møn-:4714
Udsnit af brev fra Ferdinand Hurop ti Stauning om amerikanske socialistiske lederes deltagelse
i fredsarbejdet under 1. verdenskrig
4. Socialist Party og de skandinaviske immigranter25
4.1 Interne konflikter
Socialistpartiet (Socialist Party) var det centrale politiske udtryk for den
amerikanske venstrefløjs politiske organisering de to første årtier af dette år-
hundrede. Det var en broget flok, der stod bag partiets skabelse i 1900: Debs'
American Railway Union og Social Democracy, populister, Kristne Sociali-
ster, tyske socialdemokratiske indvandrere og deres efterkommere, kultur-
radikale i byerne og det amerikanske arbejderaristokrati. Partiet voksede
støt frem til 1914, hvorefter Wilson-liberalismen tog vinden ud af sejlene på
partiet. Dets modstand mod USAs indtræden i 1. Verdenskrig fik medlems-
tallet til at gå op midlertidigt, men bidrog også til at 'delegitimere' partiet.
Resultatet heraf var politisk forfølgelse fra den føderale regerings side, som
sammen med en opblussen af de latente konflikter inden for partiet førte til
den endelige splittelse i 1919.
Kildeme til konflikter var mange: reformpolitik eller revolutionær politik
('immediatists' over for 'impossibilists'), forholdet til AFL og det amerikan-
ske arbejderaristokrati, forholdet til Industrial Workers of the World (syndi-
kalisme og industrifagforeninger), holdningen til den faglige og politiske or-
ganisering af 'marginale' grupper som sorte, immigranter fra Syd- og Østeu-
13

ropa og mine- og farmarbejdere i Vesten, samarbejde med Wilson-progres-
sivismen, holdningen til USAs krigsdeltagelse og endelig holdningen til den
russiske revolution og de politiske og strategiske konsekvenser, der skulle
drages herfra. Venstrefløjen inden for partiet havde ikke megen indflydelse
før 1917, og omend der fra 1914 og fremefter blev tale om en stærkere socia-
listisk profilering i ideologisk henseende, som gav sig udtryk i en internatio-
nalistisk holdning, var det partiets højrefløj og centrum som det amerikan-
ske arbejderaristokratis politiske udtryk, der var dominerende: partiet sat-
sede på deltagelse inden for det politiske systems rammer og gradvise
reformer og afholdt sig fra at angribe AFL, samtidig med at det negligerede
immigranteme, der udgjorde størstedelen af den amerikanske industriarbej-
derklasse.
'
4.2. SP og 'immigrantspørgsmâlet'
Partiet valgte altså ikke at tage en konflikt med Gompers' linie inden for
AFL, selvom talrige valg inden for AFL havde vist, at der var et betydeligt
antal socialister blandt AF Ls medlemmer. Således opnåede Max Hayes som
socialistisk modkandidat til Gompers en trediedel af stemmerne ved AF Ls
kongres i 1912. Fagforeningernes samarbejde med Wilson-administrationen
og arbejdsgiverne efter 1916 havde partiet ikke noget modtræk til. Allerede
omkring 1910 havde partiet valgt den 'parlamentariske vej' på bekostning af
bestræbelserne for at organisere industriarbejderne. Den kraftige uro, der
herskede på det amerikanske arbejdsmarked blandt både amerikanske fag-
lærte og de ufaglærte immigrantarbejdere, blev ikke forsøgt omsat i politisk
handlen. Tværtimod kom partiet med sin 'tien og samtykken' til at stå for en
holdning til immigranter og sorte, der ikke væsentligt adskilte sig fra AFLs.
Ganske vist var der mange tyske, jødiske, irske og skandinaviske immigran-
ter i partiet, men støtten fra de øvrige etniske grupper var i høj grad fra immi-
granter, der allerede havde været involveret i socialistiske aktiviteter hjem-
mefra og gik ind i partiet af egen drift. Det store flertal af immigranterne
søgte man ikke at trække til partiet, der stiltiende gradvist støttede AFLs
ønske om at begrænse immigrationen.
Disse synspunkter måtte nødvendigvis bringe partiet i konflikt med dets
etniske afdelinger. Modsat SLP havde SP fra starten indset nødvendigheden
af at organisere immigrantarbejderne indenfor separate underorganisatio-
ner. I 1912 havde partiet syv etniske forbund (Foreign-Language Federa-
tions). Disse var relativt selvstændige organisationer med mange lokale un-
derafdelinger med tilhørende presse, sygekasser, bogklubber, etc. Kontak-
ten til partiet varetoges af en repræsentant i partiets hovedkvarter. De
udgjorde i 1912 en sjettedel af partiets medlemmer, hvilketi 1919 var blevet
øget til over en trediedel, især på grund af de østeuropæiske afdelingers
vækst. Deres uafhængighed af partiet øgedes ved, at de var økonomisk bedre
kørende end moderpartiet med hensyn til indtægterfra pressen, kontingen-
ter, forlagsvirksomhed, etc. Allerede i 1912 forlod Wobblierne (IWW) og det
store finske forbund partiet, uden at dette truede partiets enhed. Efter 1917
14

blev oppositionen mere eller mindre identisk med de etniske organisationer
og bevægede sig i en klar bolschevistisk retning, især efter den russiske revo-
lution med den russiske afdeling som primus motor. Det er dog forkert at
fokusere udelukkende på revolutionen som den grundlæggende årsag til
splittelsen”.Den udløste blot de latente konflikter over den politiske og fag-
lige strategi, som højre- og centrumfraktionen hidtil havde negligeret eller
besvaret med udelukkelser. Venstrefløjen organiseredes derefter i to kom-
munistiske partier, Communist Party, hvor de østeuropæiske forbund og in-
spirationen fra Rusland var dominerende, og Communist Labor Party, der
var mere 'amerikansk' og præget af IWW. De skandinaviske socialister
havde mest sympati for sidstnævnte. SP kom sig aldrig over den 'hestekur',
som eksklusionen af de etniske forbund lagde op til. De samme konflikter
havde inden 1919 også udspillet sig inden for de skandinaviske og finske af-
delinger (sidstnævnte blev udsat for to eksklusioner, i 1912 og 1919)”.
Det skandinaviske forbund blev dannet af svenske og danske klubber i
Chicago-området og rekrutterede i begyndelsen sine tilhængere især blandt
de håndværkersvende og faglærte arbejdere, der var kommet til USA i 1880-
1890'eme. Mange af dem havde været aktive i den faglige og politiske arbej-
derbevægelse i hjemlandet, hvilket før 1900 både påvirkededem til at gå ind i
SLP og forlade det senere på grund af De Leons politik. For disse socialde-
mokratiske arbejdere var SPs 'bløde' kurs over for fagforeningerne så langt
at foretrække frem for De Leons politik med partikontrollerede fagforenin-
ger, hvis primære effekt havde været at splitte den i forvejen svage bevægelse.
Med deres erfaring hjemmefra må det amerikanske mønster med total ad-
skillelse mellem fagbevægelse og partipolitik have fremkommet kunstigt,
men de håbede, som SP, gradvis at skubbe AFL i den rigtige retning, ikke
mindst ved at SP styrkedes og markerede sig politisk på lokalt og nationalt
plan. Denne opfattelse forekom underbygget af SPs vækst op til 1912 også
blandt'skandinaviske arbejdere, hvor det f.eks. lykkedes SP at få valgt en
dansker, Chr. Madsen, til den lovgivende forsamling i Illinois, og flere skan-
dinaviske socialister indvalgtes i byråd, f.eks. i Rockford, 111. og Racine,
Wise.
Efter 1914 bevægede også den skandinaviske organisation sig mod ven-
strefløjen inden for SP. Dette kan delvis forklares ved, at flere af de nyan-
komne immigranter, der blev aktive i klubberne og pressen, kom til USA
med en erfaring som industriarbejdere og forblev industriarbejdere i USA.
Som nyankomne immigranter og industriarbejdere lagde de også mindre
vægt på vejen til socialismen via deltagelse i det politiske system. Dernæst
havde flere af dem, hvis man kan dømme ud fra deres artikler i pressen, til-
hørt venstrefløjen inden for bevægelsen i Danmark. Følgelig måtte deres
umiddelbare erfaringer i USA føre dem til at sympatisere med SP-
venstrefløjens *politiskestrategi, nemlig at mobilisere immigranteme både
politisk og fagligt. Fagligt var løsningen industrifagforeninger efter IWWS
model, men uden dens afstandtagen fra politisk virksomhed. Der var dog
ikke tale om en hård konfrontation med SPs ledelse indtil kort før det ende-
15

lige brud i 1919, men i perioden indtil da blev venstrefløjens synspunkter sta-
dig mere fremtrædende i indlæggene, og indirekte ytrede denne holdning sig
også ved hyppigere kritik af den socialdemokratiske politik derhjemme.
4.3. Det Skandinaviske Socialistforbund ,
I løbet af det første årti efter århundredskiftet intensiveredes den socialis-
tiske agitation og virksomhed blandt de skandinaviske arbejderimmigran-
ter, således at SP-perioden udgjorde højdepunktet for såvel eksistensen af en
arbejderkultur blandt immigranterne i byerne som for omfanget af en poli-
tisk aktivitet formuleret ud fra denne gruppes interesser som arbejdere, ikke
blot som immigranter. Både Socialist Party og dets skandinaviske afdeling
havde deres hovedkvarter i Chicago, der var den amerikanske radikalismes
centrum op til begyndelsen af 1920*eme. Mange skandinaviske socialister
indgik direkte i SP og læste dens engelsksprogede presse. For disse må sprog-
barrieren ikke have været noget problem, eller de har overvundet den hurtigt
efter ankomsten til USA. Således var skandinaveme (og danskerne) meget
pænt repræsenterede blandt de agitatorer, der gjorde det socialistiske uge-
bland Appeal to Reason til landets største ugeblad omkring 1911".
Forbundets primære funktioner var agitation og socialt samvær, til hvilke
formål der oprettedes forskellige organer og institutioner. Tilsammen ud-
gjorde disse i enkelte større byer, primært i Chicago, en politisk subkultur
inden for det skandinaviske immigrantsamfund og den institutionelle kerne
og det politiske udtryk for den immigrantarbejderkultur, der opstod i de sid-
ste årtier før masseimmigrationens ophør med kvotaloven i 1924. Forbundet
udgjorde med andre ord et 'netværk', inden for hvilket en række aktiviteter
organiseredes ud fra en socialistisk grundholdning, der som udgangspunkt
og mål havde en varetagelse af immigrantens interesser som arbejder vis-å-
vis såvel det amerikanske som det dansk-amerikanske etniske samfund.
Som i l870*erne var det nordmændene, der startede den første socialistiske
klub, Skandinavisk socialistisk Klub for Chicago og Omegn, i september
1904. Initiativtagerne, Adolph Bay, Claus Nicoll og Martin Tranmæl, havde
alle været aktive i arbejderbevægelsen i Norge (Bay og Tranmæl vendte til-
bage til Norge, hvor de kom til at indtage fremtrædende poster inden for fag-
bevægelsen og Arbejderpartiet). Danskerne fulgte efter i 1907 med dannel-
sen af Socialistklubben Karl Marx, som (formodentlig) havde haft en uaf-
hængig status siden splittelsen fra SLP. Foruden disse var det klubberne i
Kenosha, Wisconsin (dansk-norsk), Duluth, Minnesota og Rockford, Illi-
nois (begge svenske), der sammenkaldte til den kongres i Chicago i juli 1910,
hvor det Skandinaviske Socialistiske Forbund (SSF) blev dannet. Først efter
1910 blev de svenske SP-klubber i Chicago dominerende i forhold til de over-
levende SLP-klubber. Således startedes den svenske avis, Svenska Sociali-
sten, i Rockford, men flyttedes til Chicago efter forbundets dannelse.
De fleste og de største af forbundets afdelinger var koncentreret i Midtves-
t'en, i Illinois, Michigan, Wisconsin og Minnesota”. Således var deri 1911
kun én afdeling på Østkysten (Kearney, New Jersey) og på Vestkysten (Ta-
16

coma, Washington). I løbet af det næste årti blev der startet mange afdelin-
ger i disse regioner, men mange af dem fik kun en kort levetid, og det var
primært i disse områder, at frafaldet fandt sted i 1917-18, da partiet på grund
af dets modstand mod USAs indtræden i krigen blev genstand for repression.
Fra ved stiftelsen at omfatte seks afdelinger voksede forbundet gradvist over
de følgende år, således at det i januar 1917 omfattede 69 afdelinger med 2.297
medlemmer. I løbet af 1917 stagnerede antallet af afdelinger, men medlems-
antallet steg fortsat til 3.735, hvilket primært må tilskrives modstanden mod
krigen”.Samme år var der tale om direkte tilbagegang på østkysten og vest-
kysten, især i de mindre byer, hvor socialisterne var mest sårbare over for
patriotiske aktivister. I de større byer må de have følt sig mindre isolerede.
Desuden var Midtvesten generelt mere paciñstisk indstillet end kystregio-
nerne. For 1918 var der som helhed tale om yderligere tilbagegang, hvilket
igen synes at have vendt fra årsskiftet 1918/ 1919, men herefter satte den in-
terne splittelse for alvor ind.
Pressen
Pressen var naturligvis det vigtigste organ for den interne kommunikation
inden for 'netværket' og forbindelsen ridadtil til en større læserskare. For-
bundet forsøgte først at overtage allerede etablerede aviser, men dette lykke-
des kun for Svenska Socialisten, Rockford. Den danske avis, Revyen, i Chi-
cago, der var rimeligt kørende rent økonomisk, forlangte en sum, som man
ikke var i stand til at betale. Som det havde været tilfældet med Arbejderen,
blev redaktøren, Chr. Bøtker, i de kommende år en af de socialistiske avisers
yndlingsskydeskiver. Da der heller ikke kom noget positivt resultat ud af for-
handlingerne med den norske Gå På, besluttede forbundet i oktober 1911 at
starte den dansk-norske Socialdemokraten. Begge aviser startede under me-
get primitive forhold og var totalt afhængige af frivillig arbejdskraft. Social-
demokraten gav faktisk underskud frem til 1917, hvorimod Svenska Sociali-
sten kom økonomisk på fode fra 1914. Fra 1917 blev avisernes problemer af
såvel økonomisk som politisk art. Postvæsenet hævede taksteme kraftigt,
hvilket gik ud over små aviser uden egen distribution og med en geografisk
spredt læserskare. Da USA gik ind i krigen, blev den fremmedsprogede so-
cialistiske presse indbefattet under Espionage and Trade with the Enemy
Act, således at de skulle indlevere oversættelse af alle artikler, der vedrørte
krigen, og hvor det blev overladt til den enkelte lokale, politisk udpegede
'postmaster' som repræsentant for forbundsregeringen at skønne, hvorvidt
en beslaglæggelse skulle finde sted. Både Svenska Socialisten og Socialdemo-
kraten blev beslaglagt flere gange. De forøgede udgifter modsvaredes ikke af
stigende indtægter, samtidig med at dyrtid for arbejderne også kan have på-
virket læsertallet i negativ retning.
Begge aviser var primært afhængige af deres salgsindtægter, idet deres
reklame- og annonceindtægter var ret beskedne. Midlerne til at drive pressen
stammede fra frivillige bidrag, som indgik i en pressefond, fra fester og ud-
flugter arrangeret til fordel for pressen, samt selvfølgelig fra forbundets
17

kasse. Efterhånden som aktiviteterne udvidedes med bogklubber, foredrag,
etc. og ikke mindst med etableringen af eget trykkeri fra 1914, kunne over-
skuddet fra disse tilføres den konstant betrængte pressevirksomhed”.
Hverken Svenska Socialisten .eller Socialdemokraten havde i den vanske-
lige startperiode råd til at lønne redaktører eller bidragydere. Med flytningen
til Chicago blev Svenska Socialisten i stand til at ansætte en redaktør, mens
Socialdemokraten blev drevet af en komité bestående af Claus Nicoll, Otte
Swensen, N. Stenhill og K. Wittrock. Avisen var totalt afhængig af frivillig
arbejdskraft og startede under meget primitive forhold. Allerede efter nogle
måneders forløb var foretagendet dog så etableret, at man kunne ansætte
Frands (Ferdinand) Hurop som redaktør. Hurdp havde en mangeårig kar-
riere bag sig i fagbevægelsen (Smedeforbundet) og Socialdemokratiet, før
han emigrerede i 1893”. Han arbejdede sig nærmest tværs over det ameri-
kanske kontinent for så at slå' sig ned som farmer i Washington. Inden sin
tiltræden som redaktør havde han været en flittig bidragyder til Socialdemo-
kraten og primus motor bag nogle forsøg på at etablere formelle forbindelser
mellem De samvirkende Fagforbund i Danmark og immigrantorganisatio-
nerne (jfr. nedenfor). Hans tiltræden gav avisen et mere professionelt tilsnit
og et kvalitativt løft.
Hurop var redaktør frem til november 1916, afbrudt af et års ophold i
Danmark 1913-14. Han fik en stilling inden for den socialdemokratiske
presse, men han kunne trods sine planer om at forblive i Danmark ikke rigtig
i
affinde sig med de danske forhold og vendte tilbage til redaktørposten i Chi-
cago. I senere breve og avisartikler begrundede Hurop den tiltagende split-
telse med venstrefløjens vækst inden for forbundet, hvilket fik ham til at for-
lade posten for at lede oprettelsen af et landbrugskooperativ i Virginia. Her-
efter blev venstrefløjens synspunkter mere fremtrædende i avisen, men
samtidig blev der en mangel på stabilitet og kontinuitet med hyppige skifti
redaktørposten, primært fordilønnen ganske enkelt ikke var til at leve af
(Hurop havde ved sin fratræden adskillige måneders løn til gode).
Agitation og politik
Forbundets fremmeste opgave var at agitere for socialismen blandt de skan-
dinaviske arbejdere”.Dette fremgår klart af de mere programmatiske ind-
læg i aviserne, årsberetningeme, samt de oversigter over forbundets virke,
der kom i forbindelse med forbundets 10 års jubilæum i 1920. Deltagelse i
valgkampene lokalt og nationalt overlod man stort set til moderpartiet. Ef-
ter Hurops afgang udviklede denne praktiske arbejdsdeling sigtil en strid om
politisk og faglig strategi, hvilket i de følgende år blev afspejlet i en lavere
prioritering af det politiske stof og den mere kritiske holdning til partipolitik
og positive holdning til faglig politisk organisering ('industrial unionism'). I
de tilfælde, hvor en skandinavisk socialist var spidskandidat og havde en rea-
listisk chance for at blive valgt, gik forbundet og dets presse dog aktivt ind i
valgkampen. Op til de store valg hver fjerde år udkom aviserne i ekstraordi-
nære oplag, og valgkampen dækkedes omfattende, men forbundets aktivite-
18

ter koncentrerede sig på daglig basis om at skabe mulighed for immigranter
for at indgå i politisk arbejde på trods af sproglige forhindringer, med andre
ord at fremme assimilationsprocessen i socialistisk regi. Mindst et par gange
om året sendte man agitatorer ud på månedlange rejser til især øst- og vest-
kysten med henblik på at hverve medlemmer og være behjælpelig med orga-
nisering af lokalafdelinger. Inden for oplysnings- og fritidsarbejdet organise-
rede forbundet selv aktiviteter eller samarbejdede med disse foreninger:
sangforeninger, foredragsforeninger, sygekasser, kvinde- og ungdomsfore-
ninger, afholdsforeninger etc.
Af de enkelte afdelinger kan man især hæfte sig ved de dansk-norske i Chi-
cago. De to ovennævnte slog sig i 1914 sammen til 'Afdeling Nr. 1 Karl
Marx', hvilket blev fulgt op af et øget aktivitetsniveau. Denne var sammen
med afdelingerne i Rockford, Ill. og Duluth og St. Paul, Minnesota, blandt
de største afdelinger. Den beskrives både som den mest velorganiserede, ak-
tive og politisk bevidste af Chicago-afdelingeme”,hvilket ikke mindst
skyldtes indflydelse fra veteraneme fra SLF-dagene. Således oprettede den
sin egen (alternative, må man formode) søndagsskole, teaterklub og kvinde-
forening. Nogle år senere erhvervede klubben sin egen bygning, Folkets Hus,
som blev rammen om såvel afdelingens som mange af forbundets aktiviteter
de følgende år”. 'Karl Marx' overlevede splittelsen i SP og blev først opløst i
1941”.
Forbundets og pressens definition af deres opgaver bragte dem nødven-
digvis i modsætning til de 'borgerlige' immigrantorganisationer og hoved-
parten af den dansk-amerikanske presse. Sammenlignet med perioden før
århundredskiftet synes modsætningen mellem dem at være blevet accentue-
ret, således at der var tale om en mindre grad af samarbejde mellem socialis-
tiske og ”borgerlige'organisationer ledsaget af en skærpelse af tonen over for
modparten i pressen. Socialdemokraten var eksplicit i sin kritik af den
dansk-amerikanske presses billede af både det amerikanske og danske sam-
fund. Mere specifikt kritiseredes den dansk-amerikanske presses manglende
formidling af nyheder om
arbejderbevægelseni Danmark, som især de immi-
granter, der havde været aktive inden for arbejderbevægelsen derhjemme,
følte et behov for. Konflikten var ikke blot et resultat af en af socialisterne
selvvalgt separatistisk politik, men også et resultat af den socialistforskræk-
kelse, som de mere konservative organisationer og presse overtog fra det om-
givende samfund”. Socialismen var ikke blot 'u-amerikansk', men også 'u-
dansk/svensk/norsk'. Bag de heftige angreb på socialisterne aner man de
ledende dansk-amerikanske kredses frygt for, at den etniske gruppe som hel-
hed skulle blive identificeret med 'radikalisme' og miste dens status i det etni-
ske hierarkisystem, dens hårdtvundne respektabilitet som 'gode amerika-
nere'.
i
Når denne intraetniske konflikt er nævnt, må det dog også nævnes, at kon-
flikter inden for socialisternes rækker undertiden kunne antage etnisk form.
Således nævner både Bengston, der i flere år var redaktør af Svenska Sociali-
sten, og Hurop, at etniske skel kunne accentuere forskelle i politisk hold-
19

ning. Bengston fortæller i sine memoirer, at de dansk-norske klubber havde
en tendens til at være mere radikale i deres synspunkter end de svenske, me-
dens Hurop flere år senere i den danske Socialdemokraten berettede, at det
faktum, at Socialdemokraten henvendte sig både til nordmænd og danske
kunne give anledning til problemer”. Hverken i Socialdemokraten eller
Svenska Socialisten kom disse etnisk betingede konflikter op til overfladen.
Forbindelse til Danmark
Mange af de arbejdere, der var aktive i politik og fagforeninger, indgik dog
også i etniske organisationer, ligesom oplagstallene klart antyder, at hoved-
parten af immigrantarbejdeme primært må have været læsere af den liberale
dansk-amerikanske presse. Den danske Pioneer (Omaha, Nebraska) var i
denne periode også den største danske avis i Chicago. Omkring 1910 ses der
dog bestræbelser på at kanalisere arbejdernes interesser via de etniske orga-
nisationer. Frands Hurop var den drivende kraft bag et forslag om at eta-
blere et fast samarbejde imellem det Danske Brodersamfund som den største
dansk-amerikanske organisation og De samvirkende Fagforbund (DsF) i
Danmark. Ifølge forslaget skulle Brodersamfundet nedsætte en komité, der
på grundlag af rapporter fra dets ca. 300 afdelinger skulle orientere DsF
(d.v.s. potentielle immigranter blandt dets medlemmer) om jobmuligheder,
lønforhold, etc. Ved forevisning af deres fagforeningsbog villeimmigran-
terne i Amerika modtage hjælp og råd fra Brodersamfundet, ligesom DsF
forpligtede sig til at hjælpe Brodersamfundets medlemmer. Hurop anføreri
sin anbefaling til Brodersamfundets kongres i 1910”, at emigrationen fra
Danmark jo væsentligt bestod af arbejdere, og at tilgangen af disse ville
styrke Brodersamfundet og modvirke det billede, som den danske offentlig-
hed havde af det dansk-amerikanske samfund, der primært tegnedes af det
mindre Dansk-amerikanske Selskab (Rebildfesteme, etc.). 1 brevene til DsF
for at opnå fuldmagt, siger han endvidere, at det er for at sikre den socialde-
mokratiske indflydelse på Brodersamfundet, hvor der allerede var et betyde-
ligt antal socialdemokrater, og hindre de kirkelige organisationers indfly-
delse på de nyankomne arbejdere”. Forslaget blev dog ikke vedtaget, idet
modstanderne krævede to trediedeles majoritet, og fordi der blev 'oparbej-
det en hel Deel Socialist-Forskrækkelse i Anledning af Forslaget'”, som i
første omgang var blevet vedtaget med almindeligt flertal. Da Hurop senere
flyttede til Chicago, foranledigede han en lignende kontakt med det Skan-
dinaviske Socialistiske Forbund, således at en fortegnelse over dets afdelin-
ger og samarbejdende organisationer blev trykt i fagpressen”.Ved Broder-
samfundets årsmøde i 1915 fik dets bestyrelse endelig fuldmagt til at indlede
samarbejde med De samvirkende Fagforbund i Danmark”. Verdenskrigen
og 'den derefter ændrede immigration hindrede formodentlig en yderligere
udbyggelse af dette samarbejde.
Splittelsen og derefter
Den interne splittelse, der førte til venstrefløjens udelukkelse fra SP i juni
20

'
Sha: ikke Kammerater. Denne ,er Eden 'allen
Fjenderb, l” i “Amerimn Sorialill".
Anti-militarisktisk agitation i det dansk-amerikanske »Social-Demokraten«
1919, hvor det skandinaviske forbund blev udelukket sammen med flere af
de etniske forbund, var for det skandinaviske forbunds vedkommende ikke
forårsaget af den russiske revolution, men af partiets holdning til 'industrial
unionism'”. Samtidig hermed intensiveredes såvel den officielle som den
uofficielle undertrykkelse af socialister (og kommunister) for at kulminere i
de såkaldte Palmer Raids i januar 1920. Indenfor de skandinaviske immi-
grantsamfund modsvaredes dette af en heftig kampagne mod socialister og
kommunister.
Forbundet besluttede i januar 1920 efter afstemning med et stort flertal at
forblive uafhængig som en propagandaorganisation inden for det skandina-
viske immigrantsamfund tilknyttet den 3. Internationale. Flere af lederne
var dog involveret i Communist Labor Party, for hvilket de blev dømt til
fængselsstraf i maj 1920. Efter at forbundets kongres havde vedtaget den af
eksekutivkomiteen formulerede politik, tog udvandringen fra forbundet til,
og venstrefløjens overtagelse af pressen blev ledsaget af en faldende læser-
skare. Socialdemokraten gik ind i marts 1921, hvor man i stedet besluttede at
udgive en engelsksproget avis, eftersom de skandinaviske arbejdere allerede
var så assimilerede, at en dansk-norsk avis var overflødig”.Den udkom un-
der forskellige titler (New Age, New World, Voice of Labor) indtil 1924 og
blev inden dens ophør associeret med Workers Party. Det var dog et betyde-
ligt indskrænket Skandinavisk Forbund, der tilsluttede sig Workers Party”.
Fra 1920'erne og fremefter var det karakteristiske mønster, at skandina-
21

viske aktivister i det amerikanske kommunistparti ikke havde nogen umid-
delbar stærk tilknytning til det etniske samfund”. I 1930'erne flyttedes cen-
tret for de skandinaviske arbejderimmigranters aktiviteter til New York ved
at forbundet, dets propagandaorganisation Scandinavian Educational So-
ciety, og Svenska Socialistens efterfølger, Ny Tid, der udkom til 1936, flytte-
des dertil. Samtidig gjordes endnu et par forgæves forsøg på at starte en
dansk-norsk avis. I slutningen af 1930'erne var den betydeligste aktivitet
blandt skandinaviske arbejdere organiseret efter etniske kriterier faktisk
blandt (især norske og danske) Sømænd (Scandinavian Seamen's Club)48.
Ved krigens udbrud bestod Scandinavian Workers Federation af en hånd-
fuld klubber”. Den dansk-norske Karl Marx-klub i Chicago opløste sig selv i
1941, hvorefter Arbejdernes Sangforening sammesteds var det eneste spor af
den socialistiske tilstedeværelse i immigrantsamfundet før 1. Verdenskrig og
den arbejder/immigrantkultur, hvoraf den var udsprunget.
Det er altså primært i de to årtier før 1. Verdenskrig, at man kan tale om en
distinkt arbejderkultur med forskellige organisatoriske udtryk inden for den
dansk-amerikanske immigrantkultur. Der kan peges på strukturelle fakto-
rer bag dette forhold, som geografisk og social mobilitet og masseimmigra-
tionens ophør, som indvirkede på den etniske gruppes assimilationsmønster.
Hertil kommer mere specifikke faktorer som politisk repression, det omgi-
vende samfunds udtalt negative holdning til radikale aktiviteter, immigrant-
arbejderens usikre retsstilling samt den interne splittelse. Til trods for nogen
personkontinuitet er det i højeregrad diskontinuiteten i den politiske organi-
sering blandt danske og skandinaviske arbejdere, der er påfaldende.Dette er
især udtalt mellem perioden før og efter 1. Verdenskrig. Da Paul Rasmussen,
en 2. generations dansk-amerikaner, startede på sin lange politiske løbebane
inden for den amerikanske venstrefløj og fagbevægelse i 1930'erne og
1940'erne, var erindringen om eksistensen af disse aktiviteter på det nærme-
ste forsvundet fra, hvad der stadig eksisterede af et dansk-amerikansk immi-
grantsamfund”.
Appendix
I. Skandinaviske afdelinger i SLP (og samarb. klubber)
Øst:
Skand. Socialist Klub af North N. Y.
Skand. Socialist Sektion af Greater N. Y.
Dansk Socialist Klub
Branch 2, Brooklyn
SLP Skandinavisk Sektion, Fordham
Boston Sektion No 7 ›
Skand. Socialist Klub, Cambridge, Mass.
Skand. Socialist Klub, Boston
Philadelphia
22

Midwest:
Skand. Branch l, 2, 3, Chicago
17th Ward Skand. Sektion, Chicago
Lemont, Ill.
Clinton, Iowa
Racine, Wisc.
Greenville, Wisc.
Brainerd, St. Paul, Minn.
Omaha, Nebraska
Vest:
Denver, Colorado
Kilde:
Arbejderen (kompilation)
II. Skandinavisk Socialistisk Forbund (SP)
Geografisk fordeling:
Region Stat/by 1910 1911 1917 (nov.)
Midtvest Illionois 4 18 31
Chicago 3 -
13
Rockford 1 - -
Wisconsin l (2?) 2 5
Minnesota 1 s
-
7
Ohio - -
4
Iowa - -
1
Michigan - -
l
Øst: New Jersey l -
New York -
5
Massachusetts -
9
Pennsylvania -
1
Rhode Island -
1
Vest: Washington l 5
North Dakota -
2
Utah -
1
Idaho -
l
Oregon -
1
Montana -
1
Medlemstal:
År antal afd. Medlemmer Kilde
Jan. 1911 7 216
Jan. 1912 20 748 SSF Årsberetning1911-12
Jan. 1913 39 (5 opløst) 1012
Jan. 1917 69 2297
Dec. 1917 68 3735 Svenska Socialisten
Dec. 1918 65 2211
_________________.._._____-__-_-_--_-_
23

Noter
l.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
24
Jfr. Pios artikelserie om Kansas, iFaIkeviljen nr. 3, 4, 6-8, jan.-febr. 1877. Om Pio i USA, se
i øvrigt J. Engberg, Til Arbejdet! Liv eller Dad! Louis Pia og Arbejderbevægelsen(Køben-
havn, 1979), pp. 298 ff.
Jfr. Ulf Beijbom, Swedes in Chicago (Uppsala), pp. 330-32. Omfanget af aktiviteterne var
tilstrækkeligt til, at den Skandinaviske Arbejderforening i Chicago havde sit eget hus
('hall') over et par årtier. Nævnes i Arbejderen, 14.6.1898.
Den Skandinaviske Internationale forsøgte efter starten i 1872 at udgive en avis. Det er
fomodentlig denne, Pio refererer til i brev til Engels 24. marts 1872. Trykti B. Schmidt, 80
Louis Pia Breve og en bibliograji (København, 1950), s. 33.
Louis Pio, Til de Skandinaviske Arbejdere i Amerika. En Paamindelse i Anledning af den
ved Jernbanestrejken vakte Arbejderbevægelse (Chicago, 1877).
Pio, Til de Skandinaviske Arbejdere, s. 11.
Vedr. data om og beskrivelse af de nævnte aviser og tidsskrifter henvises der til forfatterens
bidrag til Bibliography of Scandinavian Immigrant Labor and Radical Newspapers, udgi-
ves af Foreign Language Labor Newspaper Preservation Project, ledet af D. Hoerder, Bre-
men Universitet (under udgivelse).
L. Pio, Den Lille Amerikaner. En Fører og Tolk for Skandinaverne i Amerika (Chicago
1880 (1879)), s. xii.
Jfr. Schmidt, 80 Louis Pia Breve, s. 102.
Derimod nok visse utopiske ideer, der prægede den amerikanske 'progressive' middel-
klasse (byplanlægning og 'social engineering'), som i Pios tilfælde blandedes med en
'frontier'-holdning ('væk fra civilisationen', “boom-town', etc.). Navnet på kolonien,
White City (skal forstås bogstaveligt), var taget fra den modelby, der opbyggedes på ver-
densudstillingen i Chicago 1893, som Pio havde arbejdet på. Jfr. Pios breve fra kolonien i
Schmidt, 80 Louis Pia Breve, s. 68 ff.
SLP i Chicago bevægedesig de følgende år hen mod en holdning, derinkorporerede anar-
kistiske elementer i dets faglige og politiske strategi. P. Foner, History of the Labor Mave-
ment (New York), Vol. 1, s. 496, 498.
.1. B. Wist, 'Pressen efter Borgerkrigen', i J. B. Wist, Norsk Amerikanernes Festskrift (De-
corah, 1914), s. 93. Danskeren Marius Jantzen, der blev en af pionererne i den norske be-
vægelse, kom i begyndelsen af 1880'erne til Chicago, hvor han kom i kontakt med Thrane.
Han 'kunne ikke li' Pio i Chicago'. Notat i Jantzen-mappe (B. Schmidt), ABA.
Foner, History of the Labor Movement. Vol. 2 (New York, 1977), s. 58. Pio skulle have
sluttet sig til Knights of Labor, tiltrukket af deres frimurerkarakter (hemmelighedskræm-
meri og hierarkiske opbygning). Han sympatiserede sikkert med deres overordnede mål,
én stor fagforening, men næppe med deres holdning til strejker og politisk aktivitet. Wi-
inblad og Andersen, Det danske Saeialdemakratis Historie, s. 353-54.
Henry Bengston, Skandinaver pâ vänsterflygeln i USA (Stockholm, 1955), s. 71.
Afsnittet baseret på J. B. Danielsen, 'Scandinavian lmmigrants and the Socialist Party of
America', upubliceret arbejdspapir, SUNY-Buffalo, 1978, og 'The Early Danish Immi-
grant Socialist Press', i D. Hoerder, red., Essays on the Scandinavian-North American Radi-
cal Press, 1880s-l930s (Bremen, 1984).
SLP splittedes igen i 1919/20, hvor udbryderne tilsluttede sig de nydannede kommunist-
partier.
Wiinblad og Andersen, s. 356. En tredie redaktør af Socialdemokraten, Saxo Wigell, led
samme skæbne. Ibid., s. 355.
Arbejderen. 11. marts 1897, 6. juli 1899. Ludwig fortsatte som redaktør af den store New
York sektion, efterfulgt af Neble og Emil Olsen, Arbejderen, 16. og 23. nov. 1899.

18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
41.
42.
43.
45.
Ibid., 11. marts 1897.
Ibid., 11.jan. 1900.
Socialist Labor Party. Tenth National Convention of the SLP 1900. Report of the National
Executive Committee, s. 43-44.
Arbejderen. 11. marts 1897 (liste over aktiehavere). Lister over agenter bragtes løbende.
A yer's Directory of Newspapers (Philadelphia, 1899, 1900, 1903(1)).
Jfr. Arbejderen, 21. sept. 1899 (Neble), 5. og 19. jan. 1899 (Bøtker).
Glambeck blev senere storfarmer i Canada. Chr. Nielsen, '90 År iChicagos Danske Ko-
loni', Den danske Pioneer, V (avisudklip i Udvandrerarkivet, Ålborg).
Afsnittet om SP og SSF er baseret på J. B. Danielsen, Scandinavian Immigrant: in Ameri-
can Socialism (SUNY-Buffalo, 1978; upubliceret MA-speciale). For SP, se især D. Shan-
non, Ilte Socialist Party of America (New York, 1955), James Weinstein, The Decline of
Socialism in America, 1912-1925 (New York, 1967), John H. M. Laslett og S. M. Lipset,
Failure of a Dream (New York, 1974), samt for splittelsesperioden, T. Draper, Roots of
American Communism (New York, 1957).
Jfr. Weinstein, Decline of Socialism, som især har fremhævet revolutionen som årsag til
splittelsen.
Jfr. Danielsen, Scandinavian Immigrants, s. 31-39 (Finske SF).
Jfr. James R. Green, 'The Salesmen-Soldiers of the »Appeal«-Army', i Bruce M. Stave,
Socialism and the Cities (New York, 1975).SSFs årsberetninger 1911 og 1912 melder også
om gode resultater i tegningen af abonnenter til den engelsksprogede presse. LOs arkiv,
ABA.
Jfr. appendix over SSFs afdelinger, medlemstal og geografiske fordeling.
Monthly Reports of Membership of Foreign Language Federations, jan. 1917 -
marts
1919, stillet til forfatterens rådighed af T. Draper. Theodore Draper Papers, Hoover Insti-
tution, Stanford University.
Ca. 40-45% af trykkeriets indtægter hidrøne fra kommercielle aktiviteter, jfr. Svenska So-
cialisten. 14. febr. 1919.
Vedr. Hurop: Oluf Bertolt i Dansk Biografisk Leksikon, Andersen og Wiinblad, s. 357-59.
Socialdemokraten og Svenska Socialisten havde talrige indlæg om immigrantens rettighe-
der (og mangel på samme) med opfordringer til at 'løse borgerbrev', stemme ved valgene
og slutte sig til fagforeninger, samt direkte advarsler mod arbejdsgivere, der var kendt for
at udnytte nyankomne immigranter.
Bengston, Skandinaver påvänsterflygeln, s. 94.
Jfr. Socialdemokraten, 6. sept. 1918.
Iflg. Bengston sendtes dens arkiv til Stockholm, hvilket ikke har kunnet verificeres.
Bengston, Skandinaver på vänster/lygeln, s. 61.
Ibid., s. 72-73. Socialdemokraten (København), 1. dec. 1933.
Uglen, april 1910 (udklip i LOs arkiv, ABA: Dansk Brodersamfund).
Hurop til P. Knudsen 20. febr. 1909, til C. Gran 24. juli 1910. Ibid.
Hurop til Carl Madsen 16. okt. 1910. Ibid.
SSF (N. Juel Christensen) til De samvirkende Fagforbund 8. marts 1912, ibid. DSF udbad
sig yderligere oplysninger og praktiske forslag vedr. oprettelse af et oplysningsbureau for
immigrantarbejdere, hvorefter korrespondancen synes at være ophørt.
Hurop til Carl Gran 2. maj 1913, ibid.
For en mere detaljeret fremstilling af forløbet, se Danielsen, Scandinavian Immigrants, s.
60 ff.
Arne Swabeck til M. Brook, 12. jan. 1972 (stillet til forfatterens rådighed af M. Brook).
25

46.
47.
48.
49.
50.
1923: 243 medlemmer (1,6% af partiets medlemmer); WP var kommunistpartiets legale
'overgrundsorganisation', etableret i 1921. Aivo Kostiainen, The Forging af Finnish-
American Communism. 1917-24 (Turku, 1978), s. 126.
Denne generalisering gælder ikke N. Juel Christensen, men derimod de andre fremtræ-
dende danske agitatorer i kommunistpartiet, D. V. Aagaard, Arne Swabeck, Niels Kjær,
Anders Overgaard.
Jfr. Chr. Tortzen, Søfolk og skibe 1939-45. Den danske handelsflådes historie under 2.
Verdenskrig. Vol. 1, s. 165 ff, 657 ff; Vol. III, s. 46 fl'.
Bengston, Skandinaver på vänsterfiygeln.s. 185.
Poul Rasmussen, interview med forfatteren 22. maj 1980 (København).
Abstract: Danielsen, Jens Bjerre. -
Political Organization and Trade
Unionism among Danish and Scandinavian Immigrants in the USA
from the 1870's to the 1920's. Arbejderhistorie, 24 (1985)
The article presents a general discussion of the trends of Scandinavian
labor-organization in the US from the pioneer-generation of the
l870's to the Immigration Quota Act of 1924. The article is primarin
based on newspaper-material and centers on the internal conflicts in
the various socialist clubs; conflicts which often originated in the dif-
fering political views of the Socialist Party and the Socialist Labor
Party.
26

BERETNINGER
XX Linzer-konference 11.-15. sept. 1984
De to emner på denne jubilæums-konference blev henholdsvis 1. arbejderbe-
vægelsen og kolonispørgsmålet i mellemkrigstiden og 2. videre diskussion
om forskningen i februar 1934 i Paris og Østrig.
Det første spørgsmål tog broderparten af tiden, men det var både forståe-
ligt og ønskeligt da konferencen modtog en lang række indlæg fra ikke- euro-
pæiske historikere. Fra Afrika, Asien Amerika og Ny Guinea kom syns-
punkter på det koloniale og det neokoloniale spørgsmål, således at konfe-
rencen antog en ægte international karakter. Dette brød delvis tidligere
konferencers præg af øst-vest møder.
Groft kunne man inddele indlæggene således: analyser af enkelte koloni-
landes nationale befrielseskamp, analyser af Komintems rolle i udviklingen
af den antikoloniale kamp, af enkelte kommunistiske partiers politik i mo-
derlande overfor kolonierne, Komintems forsøg på at skabe antikoloniale
enhedsorganisationer og endelig analyser af imperialismens videreudvikling
i tiden efter 2. verdenskrig.
Påfaldende lille var det antal bidrag, der beskæftigede sig med Socialistisk
Arbejder Internationales holdning og politik i disse spørgsmål. Men vægt-
ningen udspringer naturligt af de aktiviteter, de forskellige fløje af arbejder-
bevægelsen har udviklet på dette felt, hvorfor opmærksomheden samledes
om den kommunistiske bevægelse, selvom dette skete ud fra ret forskellige
synspunkter.
Som det sker på sådanne store konferencer berører diskussionerne kun
delaspekter af det meget materiale, som er blevet fremlagt -
hvoraf omkring
halvdelen blev udleveret på selve konferencen. Uundgåeligt blev det, at dis-
kussionerne ikke kunne gå i dybden, men kun præsentere hovedteser, og
nogle få replikskifter måtte så stille tilhørernes hunger efter mere. Oplægs-
holderne fra 3. verdens-landene bidrog netop til at skærpe appetitten med
deres aktive og vidende indsats, som også understregede, at emnet er en an-
derledes brutal realitet i deres verdensdele. Særlig de afrikanske deltagere
gjorde et stærkt indtryk.
Det andet emne fremstod som en fortsættelse af den diskussion, som har
været gennemgåendepå de sidste Linzer-konferencer. Større præcision men
mindre engagement ovenpå de første spændende dage. I denne runde frem-
kom der en lang række væsentlige metode betragtninger.
Men Februar 1934, i Østrig især, er blevet udviklet til at blive langt mere
end en aktivt udforsket historisk begivenhed. Mod den udglattende sociale
forsoningstanke, som søges fremmet af konservative kredse, har histori-
27

kerne i den demokratiske og socialistiske fløj formået at skabe en ny bevidst-
hed om arbejderbevægelsens klassemæssige rolle. Dette har påvirket fagbe-
vægelsen og dele af det østrigske Socialdemokrati og har stillet spørgsmåls-
tegn ved den dominerende social-partner-ideologi. Det er det indtryk jeg fik
på konferencen, hvilket blev bestyrket af en tur rundt i Linz' boghandler og
af de møder med fagbevægelsen, konferencedeltageme oplevede. _
Linzer-konferencen er en virkelig god mulighed for at stifte kontakter med
andre landes historikere, og materialerne derfra er ofte af høj kvalitet. Disse
materialer findes på ABA.
Emnerne for de næste Linzer konferencer er:
1985 (10.-14. sept.)
1. Politische und soziale Probleme der Arbeiterklasse am Ende des 2. Welt-
krieges und in der unmittelbaren Nachkriegszeit;
2. Methodologische Probleme der Erforschung von Arbeiterbewusstsein
und Klassenbewusstsein unter Berücksichtigung von Oral History, Me-
moiren, Tagebüchern u.a.
1986
1. Arbeitsmigration und Arbeiterbewegung als historisches Problem;
2. Methodologische Probleme bei der Erforschung der Geschichte des Ar-
beiteralltags.
1987
Der opfordres til at indsende forslag om relevante emner til ITH, dvs. til
SFAH's bestyrelse, der så vil videreekspedere dem.
Betingelserne for tilmelding er blevet strammet; det betyder, at tilmeldin-
ger som deltager og som forfatter af skriftlige oplæg skal ske snarest til
SFAH's bestyrelse, det gælder også for konferencen i 1986.
Til uddybning af det 1. emne i 1986 kan siges, at arbejdsmigrationen kan
behandles både nationalt og transnationalt, altså feks. udvandring og land
til by-vandring. Til konferencen i 1985 vil der blive udarbejdet et papir om
dette emne, så diskussionerne kan foregå indenfor en slags ramme. Arbej-
derhverdagen (emne 2) foregår ikke kun i fabrikken eller familien, men skal
berøre alle dele, der hører med til arbejderhverdagen.
Ole Jams
Historiefest '84
»Historiefest -
jamen er der noget at fejre?«
»J ada, et vældigt opsving for lokalhistorisk arbejde med arbejderbevægel-
ses- og socialhistoriske emner over hele Vesttysklandl«
På Linzer-konferencen i september 1983 talte den schweiziske arbejderve-
teran Theo Pinkus varmt for, at ITH i forbindelse med fremtidige konferen-
cer skulle organisere en
erfaringsudveksling mellem folk, der var aktive i hi-
storieværksteder o.lign. initiativer. Reaktionen var dog kølig. ITH er de eta-
28

blerede forskningsinstitutioners og fremfor alt organisationshistorikemes
forum. Især fra østeuropæisk side ser man med betydelig skepsis på alle be-
stræbelser på at skrive historie »fra neden«. I Linz vil historieværkstedsinter-
esserede være henvist til at mødes på selvorganiseret vis udenfor program-
met.
Pinkus' idé blev imidlertid realiseret hurtigere og formentlig i større om-
fang, end han havde turdet drømme om. Torsdag den 31. maj til søndag den
3. juni afholdtes i Vestberlin en storstilet Geschichtsfest med mere end 700
deltagere fra alle egne af Vesttyskland. De vesttyske historieværksteder og
beslægtede arbejdsgrupper har sluttet sig sammen i den landsdækkende fore-
ning Geschichtswerkstalt e. V. (e.V betyder, at støtte- og medlemsbidrag er
skattefradragsberettigede), der stod for arrangementet. Berliner Geschichts-
werkstatt (se præsentationen i Arbejderhistorie 21) lagde værtskab og ar-
bejdskraft til.
Det var et stort, noget uoverskueligt arrangement, men dynamisk og
sprudlende -
levede op til den provokerende betegnelse historiefest. Det fæl-
les udgangspunkt lå i den holdning og det engagement, folk mødte frem med:
at ville lave historie »fra neden«, set fra »de ramtes« synsvinkel, »Betroffe-
nengeschichte«. Arrangementet skulle netop vise »størst mulig metode-
mangfoldighed«,som Alfred G. Frei programmatisk formulerede det i ar-
rangementets store programhefte, et sæmummer af tidsskriftet Moderne Zei-
ten.
Fredag foregik der sideløbende en halv snes workshops, lørdag en række
nye. Spændvidden i form og indhold var stor. En workshop om socialpolitik-
kens historie havde nærmest karakter af traditionelt universitetsseminar,
mens workshops om den umiddelbare efterkrigstid og om ungdomskultur
fungerede som tvangfri og formløs erfaringsudveksling mellem arbejdende
_
lokalhistoriegrupper. Industri/fabrikshistorie og håndværkshistorie var re-
præsenteret, ligesom rets- og ñlmhistorie. I forlængelse af en workshop om
»den tredie verdens« historie og en udstilling om den tyske kolonialisme i
Østafrika festede man lørdag aften til moderne afrikanske danserytmeri
Highlife-stil.
Workshopen om Oral History måtte af indlysende grunde stå centralt i
hele arrangementet. Den måtte dubleres p.g.a. overvældende tilstrømning.
Et andet tilløbsstykke var lørdagens kvindetræf.
Relationen mellem teori og praksis er meget tæt i denne gren af historie-
forskningen. Overvejelser om formidling, dens mulige form og politiske
budskab, indgår ofte allerede i projekternes undfangelsesfase. Kritiske rø-
ster advarede imod, at græsrodshistorikerne kommer i underskud på teori,
måske udvikler teoritjendtlighed. Gennem Oral History kan man trænge ind
til menneskene i og under de samfundsmæssige og organisatoriske struktu-
rer, gøre »almindelig« hverdagslivskultur historisk synlig. Men det, der
skulle være en åbning af nye forskningsfelter, rummer også risikoen for et
tilbagefald til ren empirisme: at græsrodshistorikeren reducerer sig selv til
mikrofonholder for gamle mennesker, der har lyst til at fortælle historier.
29

Det »nye venstres« historikere skal ikke gå ud fra, at de lokale socialhisto-
riestudier uden videre er mere politisk sprængfarligeend den oparbejdelse af
arbejderbevægelsens,især de revolutionære smågruppers, organisations- og
idéhistorie, der før var moderne. En ung kvindelig historiker vedstod åbent,
at lokalhistorie for hende var et middel til at slå rod og opbygge relationer,
hver gang erhvervskarrieren eller arbejdsløshedstrykket drev hende et nyt
sted hen. Lokalhistorie som kur mod de højtuddannede »mellemlags«struk-
turelle rodløshed? Som Lutz Niethammer formulerede det: Historieværkste-
derne er de kriseramte universiteters forsøg på at stikke et ben udenfor uni-
versiteteme.
Men også kultur- og socialborgmestre af socialdemokratisk såvel som kri-
stelig observans har fået øje på, at lokalhistorien har nogle »identitetsska-
bende« muligheder, at den kan være med til at fjerne noget af rodløsheden
hos de unge og tilbyde de gamle at spille en meningsfuld rolle. Hjemstavnshi-
storikerne tager ofte godt imod historieværkstedernes unge, når de kommer
med den lindqvistske spade på nakken. På den anden side, uden penge går
det ikke, så en vis afhængighed af offentlige tilskud kommer græsrodshisto-
rien næppe uden om. Og der kan vitterligt -
ganske .særlig i Tyskland -
komme foruroligende og farlige ting til syne, når man stikker spaden i jorden
og begynder at grave. Mange historieværksteder kredser om arbejderbevæ-
gelsens sammenbrud 1933 og fascismen. I en workshop: lokalhistoriske pro-
jekter om hverdagen under fascismen, gjordes status over de mange aktivite-
ter, der blev sat igang i 50-året for Hitlers magtovertagelse. Repræsentanter
for henved 30 forskellige projekter stod frem og berettede om erfaringerne.
I England er History Workshop i nogen grad knyttet til Labour Party. Det
sikrer en vis forbindelse til arbejderbevægelsen, ihvertfald til lokale arbejder-
ledere. Den tyske bevægelse udspringer af »det nye venstre«: græsrodsbevæ-
gelser, beboerinitiativer, spontier, den autonome kvindebevægelse. Det be-
tyder, at man har problemer med kontakten til den organiserede arbejderbe-
vægelse.En gruppe fra Kiel berettede -
sikkert typisk -
at de havde ekstremt
svært ved at overvinde skepsis og modvilje hos arbejderveteraner fra begge
de traditionelle partier, SPD og DKP. Ønsket om at bryde ud af den relative
isolation, som græsrodshistorikernedeler med den vesttyske venstrefløj som
helhed, fører så i nogle tilfælde til, at man tager mere kritikløst imod, end
godt er, når endelig organisationer fra den traditionelle arbejderbevægelse
henvender sig, det være sig afdelinger af det socialdemokratiske ungdoms-
forbund eller af forbundet af ofre for nazi-tidens forfølgelser VVN.
Til grund for modellen »historie fra neden« ligger der bestemte præmisser,
som sjældent diskuteres. En af dem er en forudsætning om solidaritet med
ofrene for den samfundsmæssige udvikling, for politisk magtudøvelse og for-
følgelse. En anden, at ikke alle de »ramte« falder indenfor interessefeltet. Hi-
storieværkstedemes idé om historie er i virkeligheden mere arbejderbevægel-
seshistorie, end de skilter med eller overhovedet er sig bevidst. Det ville i
sandhed være utraditionelt i historieværkstedssammenhæng, hvis man ville
skrive unge borgersønners hverdagslivshistorie -
med borgerdøtre kunne det
30

endda gå an. Eller hvordan mon Oral-History-offentligheden ville reagere
på et projekt, hvor man interviewede nazister som ofre, ramt afindespærring
og afnaziñcering i den umiddelbare efterkrigstid? Mange historieværksteds-
aktive er i grunden på jagt efter de revolutionære subjekter -
stærke mænd og
kvinder, der kæmpede med åben pande -
som de ikke mente at finde i de altid
indbyrdes kæmpende arbejderorganisationer. At der ligger en fare for, at en-
gagementet, som alle historikere har og som man derfor gør klogest i at ved-
kende sig, kommer til at foruddiktere undersøgelsens resultater eller trække
den skæv, er oplagt. En diskussionsdeltager formulerede det i forhold til den
på konferencen herskende konsensus provokerende spørgsmål: hvad stiller
vi op med vores søgen efter subjektiviteten, de handlende subjekter i histo-
rien, hvis det viser sig, at de jævne mennesker, vi spørger, følte sig som objek-
ter, som -
måske ulykkelige, måske tilfredse, måske ligeglade -
medlemmer af
en stor diffus masse, »os hernede«, hvis situation de ikke kunne forestille sig
at ændre eller se ændret? Kan historieværkstederne sige sig fri for at være på
jagt efter nye heltekvad og helgenlegender?
Der var rig lejlighed til at diskutere historieværkstedsbevægelsens selvfor-
ståelse, teorigrundlag og samfundsmæssige funktion. Men også til at relatere
teori- og metodediskussionen til konkrete produkter af de mange gruppers
arbejde. Formidling indgik som et centralt tema i de fleste workshops. Og
sideløbende vistes en lang række udstillinger, lyd/diasforestillinger, video-
produktioner og dokumentarfilm. Også eksempler på teater og cabaret over
arbejderbevægelseshistoriske emner blev vist og diskuteret. I legestuen de-
monstreredes eksempler på praktisk formidling til børn.
Søndag sluttedes af med et antal arbejderbevægelses/socialhistoriske eks-
kursioner. Man kunne bl.a. vælge mellem en rundtur med dampskib ad Vest-
berlins kanaler og havne, besigtigelse af det ruinlandskab, hvor tidligere
Reichssicherheitshauptamts og Gestapos hovedkvarterer lå, og byvan-
dringer i forskellige arbejderkvarterer. Byvandringer er tilsyneladende ble-
vet en 'populær formidlingsform. Kravene til økonomisk indsats er små (til
indholdsmæssig og pædagogisk forberedelse derimod store). Forskellige hi-
storieværksteder havde gode erfaringer med at sælge sådanne byvandringer
til de lokale gymnasier og skoler. I Tyskland har denne formidlingsform en
særlig relevans. Mange, mange historiske lokaliteter og miljøer er blevet jæv-
net med jorden, om ikke af krigens ødelæggelse, så af de senere års bulldozer-
saneringer. Det er vigtigt at insistere og konkret pege på, at stederne -
og
samfundet -
har en historie, også selvom den måske kan være ubehagelig el-
ler problematisk at erindre sig.
Den næste store konference for historieværksteder og beslægtede grupper
afholdes formentlig i forsommeren 1985. Stedet bliver Hamburg. Man var
meget interesseret i, at der mødte flere danskere op. På lige fod med forenin-
ger i Østrig, Schweiz og Luxemburg har SFAH etableret en fast kontakt med
Geschichtswerkstatt e.V. Det indebærer, at vi fremover modtager forenin-
gens blad geschichtswerkstau-Info (nr. 4 1984 vil indeholde en fyldig rapport
fra Berlin-konferencen). Vi vil såvidt muligt omtale relevante initiativer i Ar-
31

bejderhistorie. Da AH har temmelig lang produktionstid, opfordres interes-
serede til også at holde øje med ABAs tidsskrifthylde, hvor bladene vil blive
opstillet. Medlemmer, som kunne være interesseret i at deltage i næste konfe-
rence, bedes så tidlig som muligt give bestyrelsen besked herom. Så skal vi
sørge for, at I får de nødvendige informationer i rette tid.
Henvendelser til Geschichtswerkstatt e.V. kan ske til Alfred G. Frei, Am
Karlshof 8, D-6100 Darmstadt (tlf. 06151/71 17 24 eller ⁄ 16 20 44). Kontakt-
mand til Hamburg-konferencens arrangørgruppe er Dieter Thiele, Museum
der Arbeit, Preystrasse 5, D-2000 Hamburg 60 (040/27 42 10 eller ⁄291 813
63). Som led i konferencen gennemføres et kvindetræf -
kontaktkvinde:
Heidi Reiling, Lindenallée 30, D-2000 Hamburg 19.
Therkel Stræde
Nyt bind i SFAHs skriftserie
“E
F (El mit "Stummann" ht: gin ,,êhtlltllljlft”
Deninternationale Arbejderforening for Danmark. Aktstykker til belysning af statsmagtens
kamp mod den tidlige arbejderbevægelse i Danmark fra august 187] til Slaget på Fælleden i maj
1872. Udgivet og kommenteret af Jens Engberg, ca. 500 s. Indb. Pris 275 kr. (for SFAH-med-
lemmer 230 kr.)
32

AF HANDLINGSF ORTEGN ELSER
Afsluttede afhandlinger
Oversigt over utrykte afhandlinger indgået i ABA
Ved Dorte Ellesøe Hansen
Almegaard, Jens
Det danske Socialdemokrati & kommunesocialismen ⁄ [udført af Jens Almegaard og
Jeff Klintø]. -
Aalborg : Aalborg Universitetscenter, 1984. -
XVII, 331 s. -
ill.
Auring, Steffen
Chartismen som udtryk for den engelske arbejderklasses politiske, økonomiske og
kulturelle kamp ⁄ af: Steffen Auring, Jacob Eichler, Lars Wichmann Jørgensen. -
Roskilde, 1979. -
125, [12] spalter.
Opgave fra Roskilde Universitetscenter, Engelsk, modul 2.
Arentzen, Peter
Tysk arbejdersports historie : en gennemgang og vurdering af øst- og vesttysk histo-
rieskrivning om arbejdersportsbevægelsen i Tyskland 1893-1933. -
[Kbh.], 1981. -
23
s.
Opgave i Historie, Københavns Universitet.
Bøge Henriksen, Kirsten
Landarbejderklassen i Danmark ca. 1870-1900 : en lokalundersøgelse i Magleby
sogn, Sorø Amt, -
[Kbh.], 1982. -
72, [27] s. : ill.
Speciale i Historie ved Københavns Universitet.
Geertsen, Henning
Vognmalerfaget i Kbh. indtil 1940 med særlig henblik på vognmalernes fagforeningi
København 1915-40 : en lokalhistorisk fagforeningsundersøgelse. -
[Kbh.], 1984.- 2
bd. (8, 180 s.).
Konferensopgave ved Historisk Institut, Københavns Universitet.
Hansen, Bo
En undersøgelseaf de danske landarbejderes løn- og indkomstforhold samt arbejds-
og boligforhold i perioden ca. 1945 til ca. 1960. -
Århus, 1984. -
109 spalter.
Speciale ved Århus Universitet, Historisk Institut.
Højensgård,Niels Henrik
Ejerboligen i dansk boligpolitik : en analyse af boligsektoren og den boligpolitiske
udvikling 1945 til 1974, med særligt henblik på ejerboligsektorens økonomiske og
33

fordelingsmæssige virkninger ⁄ [af] Niels Henrik Højensgård, Morten Iversen. -
[Kbh., ]1983. -
4 bd. (620 spalter).
Magisterkonferens ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Ipsen, Sanne
Kvinders deltidsarbejde 1945-1976 ⁄ [at] Sanne Ipsen, Mette Jensen. -
Kbh., 1978. -
250 spalter.
Magisterkonferens ved Københavns Universitet, Sociologisk Institut.
Jakobsen, Povl
Partipolitik i Århus byråd fra 1890'erne frem til ca. 1914 : i hvor høj grad skete der en
politisering af det kommunale arbejde, da socialdemokraterne kom ind i byrådet, og
hvilken virkning havde dette på nogle områder af byrådets virke? -
Aarhus, 1975. -
2
bd. (III s.).
Speciale i Historie, Aarhus Universitet.
Køber, Jan Henrik
Fransk kommunisme: den dyrebare venstreunion eller partiet fremfor alt : en analyse
af det franske kommunistiske partis politik 1969-1981 med særligt henblik på partiets
erfaringer med og uden venstreunionen. -
Kbh., 1982. -
131 s.
Speciale i samfundsfag, Københavns Universitet.
Laursen, Lise
Lighed mellem kønnene i socialdemokratisk perspektiv i perioden 1960-83.- Århus,
1984. -
3 bd. (194, [3] s.).
Speciale ved Århus Universitet, Institut for Statskundskab.
Lidén, Åke
Vänstersocialismen i Sverige 1921-1923. -
[Umeå], 1981. -
50 s.
Historieopgave ved Umeå Universitet, Institutionen för historia.
Lundager, B.
Teknologi- kvalifikation -
fagbevægelsensstrategi ⁄ [af] B. Lundager, S. Enevoldsen
og F. Soustrup. -
[Kbh.], 1984. -
79, [12] s.
Tværfagsopgave ved Institut for Samfundsfag og Forvaltning, Københavns Univer-
sitet.
Nielsen, Bente
Arbejdererindringer. -
[Aalborg], 1983. -
77 s.
Hovedopgave i litteraturhistorie ved Danmarks Biblioteksskole, Aalborgafdelingen.
Nielsen, Janni
Kvinder på kontor -
de to liv. -
[Kbh.], cop. 1981. -
VI, 174 spalter.
Speciale i Psykologi, Københavns Universitet.
Nielsen, Lene
Familiedannelsen i Danmark i 1800-tallet og i 1970'erne. -
Aarhus, 1980. -
2 bd. (137',
[13] s.).
Speciale ved Århus Universitet, Institut for Statskundskab.
34

Palm Nielsen, John
Socialdemokratisk Samfund 1875-1882. -
[Odense], 1984. -
2 bd. (100, [23] s.).
Speciale i Historie, Odense Universitet.
SF 2 den tredie vej ⁄ [af] Peer Bruun [et al.]. -
[Roskilde], 1984. -
143 spalter.
Speciale ved SAM-basis, Roskilde Universitetscenter.
Ung pige i provinsen : en teoretisk og empirisk analyse af ufaglærte kvinders ung-
domsliv i efterkrigstiden, belyst ved interviews med syersker i Hernings-omrâdet ⁄
[af] Lis Møller Bertelsen [et al.]. -
[Aarhus], 1984. -
2 bd. -
393, XIII blade.
Speciale ved Århus Universitet, Historisk Institut.
Ungdomsarbejdsløshed og beskæftigelsesforanstaltninger : en analyse af udstødning
fra arbejdsmarkedet, det offentliges rolle i selektionsprocesserne samt mulighederne
for konstruktive modforanstaltninger ⁄ [af] KirSth Marie Bruun [et al.]. -
[Kbh.],
[1982]. -
100, [8] s.
Hovedopgave ved De sociale Højskolers Årskursus,København.
Afhandlinger under udarbejdelse
Nedenstående er modtaget som svar på et spørgeskema, som fast bringes i hvert num-
mer af Arbejderhistorie. Numrene refererer til skemaets spørgsmål: 1. Navn, 2.
Adresse, 3. Projektets titel (arbejdstitel), 4. Nærmere beskrivelse af projektet, 5. Pro-
jektets art, 6. Hvornår påbegyndtes og forventes projektet afsluttet.
1. Andersen, Grethe & Kirsten Skov Jensen
GA: Rosenkrantzgade 20.4.tv., 8000 Århus C, KSJ: Falstergade 33A 3.tv.
Arbejdstitel: Kvindelige tobaksarbejdere i Horsens i mellemkrigstiden.
.APNMed udgangspunkt i de kvindelige arbejdere på Petersen & Sørensens tobaksfa-
brik i Horsens er det hensigten at undersøge disses »totale« livssituation mhp.
arbejdsforhold, hjemmeliv, bolig osv. Kildematerialet vil i høj grad blive inter-
views fra en indsamling i Horsens.
5. Speciale
6. Forventes færdigt sommer 1985
l. Bloch Ravn, Thomas
2. Chr. Købkesgade 17, l.th., 8000 Århus C.
3. Oprør, spadseregange og lønstrejker i København før 1870 -træk af arbejderbe-
vægelsens forhistorie.
4. En første kortlægning af de kollektive aktioner, somnavnlig de københavnske
håndværkersvende udførte eller deltog i, i tidsrummet ca. 1700-1870. Projektet
35

.APN
36
bygger på studier i bl.a. lavsarkiveme, lovmaterialet, kommissionsarkiver samt
det københavnske politiarkiv.
Bidrag på ca. 50 sider til bog om »Protest og oprør. Kollektive aktioneri Dan-
mark 1700-1985« (udkommer 1985).
Forventes afsluttet juli 1984.
.
Chrislensen, Keld Søgaard
Krusaagade l, st.tv., 1719 København V. Tlf. 01 -
31 16 49
»Rask tag fat. Det er min lyst«.
Erindringer om mellemkrigstiden fra bornholmske husmandsfamiljer.
Hvorledes oplevede »almindelige« husmandsfamiljer den omfattende arbejds-
somhed og selvdisciplin, der var prisen for den sociale selvstændighed? Kilder:
Interviews med ældre husmandsfamiljer, erindringsoptegnelser, foreningspro-
tokoller, en bornholmsk husmandsforfatter m.v.
Speciale i dansk ved Københavns Universitet.
Påbegyndt 1983 -
afsluttes april 1985.
.
Eklund, Anette og Henning Grelle
Kirkebjergalle 156, 2600 Glostrup; Olesvej 9, 2830 Virum
Arbejdsmandens historie bd. 4, Gartneri-land- og skovbrug »Det grønne Om-
råde«.
Fremstilling af arbejdsmændenes historie på landet fra 1850'erne til idag. Der
lægges vægt på at undersøge arbejdsmændenes arbejds- og livsvilkår, faglige
kampe og kamp for organisation. Derudover lægges der vægt på at konkretisere
arbejdskraftens sammensætning på erhverv i landsektoren og herudfra analy-
sere de enkelte arbejdergruppers situation. Kildematerialet er erindringer og fo-
tografier fra arbejdsmænd, SID's arkiv (fra 1945), LO's arbejdsretlige arkiv,
Landarbejdergruppens arkiv, Gartnerforbundets arkiv, samt bøger, fagblade og
trykte beretninger.
Monograñ
efteråret1985
Fluger, Lena
Teglgårdsvej 341 st.tv., 3050 Humlebæk
Arbejderbevægelsens oversættelsespolitik og praksis 1871-1940
Undersøgelse af oversættelser foretaget i arbejderbevægelsen/udkommet på ar-
bejderbevægelsens forlag.

PPP
999?.“
Disputats
1984 -
1991
Graugaard, Esben
Holstebro Museum, Museumsvej l, 7500 Holstebro
»R. Færch*s tobaksfabrik i Holstebro 1869-196l«.
Projektet er en virksomhedshistorie, hvor også den tidlige arbejderbevægelses
historie i Holstebro søges belyst fra og med 1889 hvor Tobaksarbejderforbundet
startede en lokalafdeling. Samtidig er der en del stof om arbejds- og livsvilkår i
bredere forstand op til 1961. Kildematerialet er: forhandlingsprotokoller, in-
terne virksomhedspapirer, fagblade, aviser og for nyere tids vedkommende in-
terviews.
Projektet munder ud i en bog på ca. 250 sider.
Påbegyndt august 1983 -
afsluttes oktober 1984.
.
Øgendahl, Claus
Skibhusvej 81 1.tv.
Marx” og Engels' krigsopfattelse 1871 -
1895
Speciale
sommer 1984 -
sommer 1986
37

REGISTRANTER
Henning GreIIe
Fortegnelse over utrykte protokoller fra arbejderbevægelsens faglige, poli-
tiske og kulturelle organisationer i ABA. 6. tilvækstliste til Meddelelser nr.
11 A, særnummer. Tidligere lister i Meddelelser nr. 14, nr. 16, Arbejderhisto-
rie nr. 18, nr. 20 og nr. 22.
Fagbevægelse
Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund
Fagforeningen for Herrekonfektion (kvindelige Herreskræddere) i Kbh.'
Forhandlingsprotokol for generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . 1938-1978
Forhandlingsprotokol for bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1950-1978
Dansk Skotøjsarbejder Forbund2
Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1887-1966
Forhandlingsprotokol for Aikassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1914-1966
Dansk Skotøjsarbejder Forbund, Kbh.
Håndskomagemes Fagforening, Kbh. af 1909
Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1909-1957
Kassebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1909-1957
Tekstilarbejdemes Fællesråd, Kbh.
Tekstilarbejdemes Fagforening, Kastrup
Tekstilarbejdemes Fagforening, Hørsholm
Tilskæremes Fagforening, Kbh.
Forhandlingsprotokol for bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1912-1926
1934-1978
Forhandlingsprotokol for generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . 1948-1978
Forhandlingsprotokol for Tilskærernes klub, Kbh. . . . . . . . . . . 1936-1957
38
(3)
4
19
13
25
(Ju

Meddelelser 24 1985

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (11)

Similar to Meddelelser 24 1985

Similar to Meddelelser 24 1985 (20)

More from SFAH

More from SFAH (20)

Meddelelser 24 1985