1.
Tidlige indsatser og forskelle
Marianne Simonsen
Aarhus Universitet
Præsentationen blev givet på ROCKWOOL Fondens konference Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og
løsninger.
Præsentationen og den efterfølgende debat kan ses på ROCKWOOL Fondens youtube kanal på følgende link:
https://www.youtube.com/watch?v=LQ-Mbosk6lk

2.
Er der tidlige forskelle?
(Eller: Hvad skal vi med tidlig indsats?)

3.
Er der tidlige forskelle?
(Eller: Hvad skal vi med tidlig indsats?)
Kilde: Beuchert & Nandrup, 2014

4.
Er der tidlige forskelle?
(Eller: Hvad skal vi med tidlig indsats?)
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Almengymnasial uddannelse el.
mindre
Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelser
Piger
Drenge
Mors højest fuldførte uddannelse og barns psykiske problemer (SDQ) i 7-års alderen
Kilde: Datta Gupta & Simonsen, 2010

5.
Hvad mener vi med tidlig indsats?
A. Målrettet indsats i barndommen; psykisk eller socio-økonomisk
udsathed
- Største videnskabelige grundlag
B. Universel indsats i barndommen, ej målrettet særlige grupper
- Mindre empirisk evidens (mere om det om lidt)
- Relevant i dansk/nordisk kontekst
- Virker formodentlig anderledes end målrettede indsatser – også for
de udsatte grupper

6.
Hvorfor kunne tidlig indsats, teoretisk
set, være særlig godt?
Barns alder
Tidlig investering
(fx: Far læser for barn)
Konsekvens:
1) Barn får bedre
sprogforståelse nu
2) OG barnet bevarer
(delvist) den
sprogforståelse på senere
alderstrin (”self-
productivity”)
Senere investering
(fx: Far læser for barn)
Konsekvens:
1) Barn får bedre
sprogforståelse nu
2) Hvis også tidlig
investering opnås
endnu bedre
resultater (”dynamic
complementarity”)
3) MEN: Hvis ingen
investering nu, kan
værdi af tidlig
investering helt tabes

7.
Hvordan hænger tidlig indsats
sammen med ulighed i voksenlivet?
Håb med universel indsats (?):
Tidlig indsats løfter alle og reducerer tidlige
forskelle, så ulighed senere i livet mindskes

8.
Skitse: Børneområdet i DK
• Fra håb til forskningsspørgsmål:
- Virker det (på udfald vi alle kerer os om)?
- Og virker det mere for gruppen med svagere
udgangspunkt?
Barnets alderFødsel
- Jordemoder
- Egen læge
- Fødselsfor-
beredelse
- …
- Sundhedspleje
- Mere egen
læge
- Barsel
- Offentligt
subsidieret
pasning
- Folkeskole
- …

9.
Viden: Et udpluk henover spektret

10.
På hospitalet
• Meget tidlig
udskrivning fra
hospital efter fødsel:
- øger ssh for
genindlæggelser,
- øger kontakter med
egen læge
- reducerer 9. klasses
karakterer
- effekter større for
socio-økonomisk
svagere grupper
Sievertsen & Wüst, 2015

11.
På barsel
Rasmussen, 2010, øget
barsel fra 14 til 20 uger:
- ingen effekt på barns
karakterer
Carneiro et al, 2015, øget
barsel fra 12 uger til >12
måneder:
- reducerer frafald på
ungdomsuddannelse
- øger lønindkomst
- større gevinst for
svagere populationer

12.
I sundhedsplejens hænder
• Intro af sundhedsplejerskeordning (i DK og N) i
1930erne reducerede børnedødelighed (Wüst,
2012)…
• … forbedrede helbred på længere sigt (Hjort et
al, 2014)
• … og øgede uddannelse og lønindkomst
(Bütikofer et al, 2015)

13.
I universelt udbudt pasning
• Intro af pasning in 1970erne (i DK og N) forbedrede en
række væsentlige udfald for børnene (lønindkomst,
beskæftigelse, uddannelse osv)
- Havnes & Mogstad, 2011
- Bingley & Westergaard-Nielsen, 2012
- Rossin-Slater & Wüst, 2016
• Socio-økonomisk svagere stillede børn havde størst
gavn
• I Norge dog tegn på at børn fra højindkomstfamilier
blev ringere stillede af deltagelse

14.
I universelt udbudt pasning II
• Centerbaseret pasning synes at
være at foretrække fremfor
dagpleje (i midt 90erne)
• Målt på psykiske problemer og
karakterer
• Større effekter for socio-
økonomisk ringere stillede børn
- Datta Gupta & Simonsen, 2010
- Esping-Andersen et al, 2011
- Datta Gupta & Simonsen, 2015

15.
Inde i institutionen
• Universelle sprogindsatser med systematiske
og eksplicitte tilgange (SPELL og Fart På
Sproget)
• Virker på før-skriftlige og talesprogs-
kompetencer
• Lodtrækningsforsøg

16.
Ergo
• Meget af det, vi gør, ser ud til at virke
• Og virker mere for socio-økonomisk svage
grupper
• Alligevel stor ulighed i karakterer og mht.
psykiske problemer!

17.
Der stadig masser af huller og forhold,
der kan diskuteres…
• Mange indsatser udrulles uden kendt effekt
“There is no shortage of policy proposals. There
is, however, a shortage of empirical evidence on
the efficacy of these policies…”
(James Heckman, Nobelprisvinder i økonomi)

18.
Der stadig masser af huller og forhold,
der kan diskuteres… II
• Vi tilbyder ofte pakker af indsatser (Rossin-Slater & Wüst, 2016) –
hvad betyder det?
• Kvalitet/intensitet af indsatser (fx normering i institutioner)?
• Cost-benefit betragtninger
• Med blik for ulighed: Skal man udbyde alting (meget) universelt?
- Fordeling af ressourcer
- Kan vi ramme rigtigt med målrettede indsatser?
- Er der en stigma-effekt, vi skal tage hensyn til?

19.
En ting er, hvad vi kan flytte med
politik – men hvad med familien?
”The most valuable of all capital is that
invested in human beings; and of that
capital the most precious part is the result
of the care and influence of the mother”
Marshall (1890)