1.
Pressemøde
8. februar
10-11:30

2.
Arbejde og velfærdsstat
Efterfølgende:
Reform efter reform har haft ét fælles fokus:
Den brændende platform, Det Økonomiske Råd, 2004:
1. I perioden 2003 til 2020 vil arbejdsstyrken falde med
47.000 personer
2. Finanspolitisk holdbarhedsproblem på ca. 30 mia. kr.
Danskerne skal arbejde noget mere!
Det er lykkedes!

3.
Det Økonomiske Råd, 2015

4.
Arbejde ≠ Velfærd
Arbejde påvirker familiens tid sammen
Arbejder vi mere eller mindre, end vi gerne vil?
Hvilken betydning har børnene?
Hvad er sammenhængen mellem skat og
arbejdstidens længde?
Det er nogle af de spørgsmål, Jens vil svare på
4

5.
Tilfredshed med arbejdstiden
• Flere tilfredse: 67 % i 2001 mod 73 % i 2008/09
• Jo mere, man arbejder, desto flere ønsker at arbejde
mindre, og færre mere
• Jo mindre kvinden arbejder, desto mindre er mandens
ønske om at arbejde mere
• Jo mere manden arbejder, desto mindre er kvindens
ønske om at arbejde mere

6.
94,3 %
2,4 %
3,3 %

7.
Arbejdstidsønsker indfries
Utilfredse i 2001:
• 19 % ønsker at arbejde mindre
– knap to tredjedele af dem er tilfredse i 2008/09
• 7 % ønsker at arbejde mere
– godt to tredjedele af dem er tilfredse i 2008/09

8.
Arbejdstid –
den normale og den faktiske
• Sammenhæng mellem arbejdstid og marginal
indkomstskat for beskæftigede i 2008/09
• Sammenligning af arbejdsudbuddet for beskæftigede
berørt af ændret marginalskat hhv. ikke-berørt af
ændret marginalskat 2001-2008/09

9.
Mænd
36 min. længere
arbejdstid/uge Kvinder
88 min. kortere
arbejdstid/uge
Mindre ændring i faktisk
arbejdstid – ikke-signifikant

10.
Mænd
ikke-uddannede –
længere arbejdstid
Kvinder
vid. uddannede –
kortere arbejdstid

11.
Sammenhæng mellem marginal skat og
arbejdstid – do andre undersøgelser
(elasticiteter)
Sammenligning af arbejdsudbuddet for
beskæftigede berørt af ændret marginalskat hhv.
ikke-berørt af ændret marginalskat 2001-
2008/09:
- ingen signifikante forskelle hverken for kvinder
eller for mænd

12.
Forskellige opgørelser giver
forskellige resultater
• Forskellige mænd og kvinder i forskellige livsfaser
• Samme mænd og kvinder, som skifter livsfase i
perioden 2001 til 2008/09
• Når kvinder får børn, undervurderes deres tid brugt på
børneomsorg, mens mænds overvurderes, når vi
sammenligner mænd og kvinder uden hhv. med børn i
stedet for at følge de samme mænd og kvinder over tid.

13.
Ingen forskel i
fædres
arbejdstid
Stor forskel i
mødres
arbejdstid

14.
Kvinders
børneomsorg
tages fra
arbejdet og
fritiden
Skolebørn
betyder mere
fritid (og
arbejde)
Børn
hjemmefra
betyder mere
arbejde
Husholdnings-
arbejdet uændret

15.
Mænds
børneomsorg
tages fra
fritiden
Mindre og
mindre omsorg
(do kvinder)
og lidt mere
søvn sidenhen

16.
Skilsmisse og børneomsorg mv.
Forældres tid brugt på børneomsorg i 1987,
og børnenes forhold sidenhen i familier,
hvor forældrene bliver skilt hhv. ikke bliver skilt
• Skilsmisse under opsejling påvirker ikke forældres
tid brugt på børneomsorg – hverken for yngste eller
næstyngste barn
• Både moderen og faderens omsorg frem til
skilsmissen er den samme som for mødre og fædre,
der ikke bliver skilt

17.
.. men der er andre konsekvenser
Hvis forældre bliver skilt,
mens børnene er i en tidlig
skolealder, er det mindre
sandsynligt, at børnene har fuldført
en vid. udd. som 27-årige, og at de
er gifte i den alder
men mere
sandsynligt, at de
indgår i et
parforhold

18.
Økonomisk ulighed mellem
børnefamilier – forskellige opgørelser
giver forskellige resultater
• Familiens disponible indkomst
• Familiens direkte udgifter på deres børn
• Forældrenes tid brugt på deres børn –
børneomsorg

19.
Uligheden mellem
børnefamilier er
mindre i Danmark end i
England og Canada
Danske børnefamilier bruger mere tid og
flere penge på deres børn end engelske og
canadiske børnefamilier
Den største ulighed
er i forældrenes
direkte forbrug på
børnene
Danske fædre er
mere med end
engelske og
canadiske fædre

20.
Opsummering
De beskæftigede er generelt set tilfredse med
deres arbejdstid – og de utilfredse bliver med tiden
mere tilfredse
Den faktiske arbejdstid hænger mindre sammen
med marginalskatten end den normale arbejdstid
Danske børnefamilier bruger meget tid på deres
børn – men det har ingen betydning for mænds
arbejdstid, at de har førskole- eller skolebørn
2
5