Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan

553 views

Published on

Oplæg til TR repræsentantskab i Uddannelsesforbundet. 8. februar 2017.

Published in: Education
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan

  1. 1. Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvornår og hvordan fører digitalisering til bedre uddannelse? Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) Uddannelsesforbundet – Odense - 8. februar 2017
  2. 2. Min baggrund • 2015-2017 – leder af forskningsprojekt om ikt, transfer og grænsekrydsning i EUD • 2014 – leder af forskningsprojekt (forundersøgelse) om ikt og undervisningsdifferentiering i EUD • 2013 – forsker og underviser i erhvervspædagogisk ikt på Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Metropol • 2003-2013 – ansat på Aalborg Universitet, Inst. for Kommunikation, e-Learning Lab, Masteruddannelsen i Ikt • 1999-2003 – faglærer på Hotel- og Restaurantskolen i Kbh.
  3. 3. Agenda ■ TR’s rolle ift. digitalisering? ■ HVORFOR digitalisering? ■ HVAD er/betyder digitalisering? ■ HVORNÅR og HVORDAN giver det mening at digitalisere? ■ TR’s rolle – genbesøgt …
  4. 4. TR’s rolle ift. digitalisering af EUD Bindeled mellem kolleger og ledelse  Samarbejde med arbejdsmiljørepræsentant og samarbejdsudvalg  Påvirke såvel strategier og (de økonomiske) rammer  Kompetenceudvikling  Udvikling, implementering og opfølgning  Fokus på arbejds- og undervisningstid  Ansættelser og afskedigelser
  5. 5. Hvorfor? • Samfundsudviklingen • Reformen
  6. 6. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (2016-2020) Den teknologiske udvikling er blevet et grundlæggende vilkår i vores samfund. Den hastige teknologiske udvikling stiller konstant nye krav til, at børn og unge bliver rustet til det digitale samfund og fremtidens arbejdsmarked. (Samlede aftalepapirer, 2016, s. 15 - mine fremhævelser)
  7. 7. Erhvervsskolen i samfundet Helms Jørgensen (2016) – brugt med tilladelse
  8. 8. 2017 dagsorden: digitalisering og EUD
  9. 9. 2017 dagsorden: digitalisering og arbejdsmarkedet
  10. 10. Unges manglende faglige it- interesser (Dansk Erhverv, 2017, s. 39)
  11. 11. Erhvervsskoleelever anno 2017 Muligvis digitalt indfødte, men ikke pr. automatik digitalt kompetente eller dannede! … hverken ift. skole-, arbejds- el. samfundslivet
  12. 12.  Krav om digitalisering i EUD? BEK nr. 367 af 19/04/2016 (Gældende), kap. 1, § 1, stk. 2  (…) Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans og udvikle elevens grundlæggende færdigheder, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationsteknologi.  Bemærk i selve loven skrives der, at skoleundervisningen skal fokusere på relevant teknologi ift. at varetage de funktioner uddannelserne tager sigte på.  Både erhvervspædagogisk og erhvervsfaglig it!
  13. 13.  Strategi for den digitale erhvervsuddannelse  Strategien skal understøtte erhvervs- uddannelsesreformens overordnede mål om, at alle elever bliver udfordret, at flere af dem fuldfører deres uddannelse og at de i højere grad trives.  Erfaringer fra grundskolen viser, at inddragelse af it kan styrke kvaliteten og give en bedre udnyttelse af ressourcerne, og det ønsker regeringen nu overført til erhvervs-uddannelserne. (UVM, 23.03.15 - mine fremhævelser)
  14. 14. Hvad? • Digitalisering?! • Skole 2.0 som ramme
  15. 15. Digitalisering?! Ifølge Den Danske Ordbog a. Omsætning af fx data, lyd eller billeder til digital form b. Udbredelse af elektroniske medier og computerbaserede forretningsgange Ifølge den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (2016-2020): et effektivt værktøj til at gentænke processer og arbejdsgange i den offentlige sektor. Bruges efterhånden synonymt med e-læring, digital læring, inddragelse af it osv. – men er ikke det samme! Økonomi  Pædagogik standardisering  undervisningsdifferentiering
  16. 16. Digitalisering og uddannelse?
  17. 17. Skolen i industrisamfundet (Sørensen, Audon & Levinsen, 2010)  Læreren som instruktør  Læreren som vidensressource  Curriculum-/lærerstyret undervisning  Teoretiske og abstrakte principper og oversigter  Rutiner og øvelser  Klasserumsfokus  Computer som objekt for læring (lær om it)  Statiske medieproduktioner
  18. 18. Skolen i videnssamfundet (Sørensen, Audon & Levinsen, 2010)  Læreren som facilitator  Læreren som medlærer  Elev-/studenterstyret læring  Projekt- og problembasering  Virkelighed/konkrete handlinger og refleksioner  Gruppe-/fællesskabsfokus  Computer som redskab for læring (lær med og gennem it)  Dynamiske medieproduktioner
  19. 19. Profession erhvervsskolelærer anno 2017 Erhvervs- og fagfaglig viden, færdigheder og kompetencer Informations- teknologisk viden, færdigheder og kompetencer Pædagogisk- didaktisk viden, færdigheder og kompetencer Self- efficacy
  20. 20. Hvornår og hvordan? • Viden om – forskning, forsøgs- og udviklingsprojekter • STILs strategi udfoldet • Gode råd fra EVA – kommenterede
  21. 21. Forskning i it i EUD
  22. 22. Forsøgs- og udviklingsprojekter om it i EUD Fra centrale systemer og stationære computere  personlige, mobile enheder
  23. 23. Strategi for den digitale erhvervsuddannelse - fortsat 1. Øge elevernes muligheder for at lære  viden, færdigheder og kompetencer om it  på en differentieret måde med it 2. Øge lærernes muligheder for at undervise  bedre  øget kvalitet  differentieret 3. Øge skolernes muligheder for at skabe bedre sammenhæng til og fra praksis  lærerstyret, elevstyret og/eller praktikpladsstyret – gennem it 4. Bedre ressourceanvendelse, herunder eksempelvis ift. geografisk adskilte loklationer (små hold  skolesamarbejde) – gennem it Digital dannelse
  24. 24. Strategi for den digitale erhvervsuddannelse - udfoldet
  25. 25. Inspiration fra EVA (2015)
  26. 26. 1. Pædagogisk ledelse Opmærksomhedspunkter  Tænk organisationsdidaktisk  Pædagogisk it-strategi og administrative behov  Ildsjæle har det med at “blænde” og “brænde ud”  Afdæk og brug lokal viden og kompetencer  Tænk i både uformel og formel kompetenceudvikling  Overvej roller og ansvar nøje (hvem gør hvad, hvornår og hvorfor?)  Skab professionelle læringsfællesskaber, hvor it indgår (it er sjældent interessant i sig selv!)
  27. 27. 2. Videndeling Opmærksomhedspunkter  Bemærk forskellen på informations- og videndeling - dialog er nødvendig  Skab et fælles sprog  forudsætning for fælles handling og ny kultur  Afstem forventninger  Italesæt både fordele og ulemper ved videndeling  Evaluer både successer og fiaskoer  Husk etik og lovgivning  Glem ikke de analoge fora!
  28. 28. 3. Ændret didaktik Opmærksomhedspunkter  Det er stadig didaktikken, som kan svare på hvorfor, hvornår og hvordan  Remediering kræver redidaktisering  Tænk multimodalt  variation og differentiering  “På distancen”  flipped og fleksibelt  Vær opmærksom på hvad og hvorfor I tester – test kan aldrig stå alene  Husk at it (især Web 2.0) kan øge elev- inddragelse og –produktion/skabelse  Kast ikke barnet ud med badevandet!
  29. 29. 4. Skole-praktik kobling Opmærksomhedspunkter  Brug læringsplatform (LMS) som infrastruktur  Man kan ikke bare lære en læringsplatform at kende af sig selv – kræver stilleadsering og it-support til tiden (hele tiden)  “Less is more” ift. selve implementeringsprocessen  Brug Praktikum-opgaver – både på GF/HF  Vær opmærksom på ansvarsfordeling mellem elev, skole og virksomhed
  30. 30. Valg, implementering og brug af læringsplatforme (EVA, 2016)
  31. 31. Det er svært at spå … (NMC Nordic, 2017)
  32. 32. TR’s rolle? • Opmærksomhedspunkter
  33. 33. Spørgsmål til overvejelse lokalt  Efterspørgsel på it-kompetencer/-dannelse – hvilke? For de enkelte uddannelser?  Mange udefrakommende krav – hvordan sikres personlig og professionel meningsfuldhed og motivation?  Begrænset “sikker viden” – hvordan skelnes mellem godt og skidt?  Store forventninger – hvordan undgås, at digitalisering og it bliver til “tryllestøv”?  Hvordan sikres passende balance mellem effektivisering og kvalitetsudvikling?  Bedre uddannelse i forhold til …?  Øget digitalisering i forhold til ...? Hvordan kan TR støtte op her??
  34. 34. Vær opmærksom på den pædagogiske ledelses værktøjskasse
  35. 35. 10 opmærksomhedspunkter ift. digitale forandringstiltag 1. Forventningsafstemning, inkl. rollefordeling 2. Ledelsesopbakning – gennem aktiv involvering 3. Konkrete spørgsmål, fordrer konkrete svar 4. Tiltag/aktiviteter skal give mening, skal kunne anvendes (med det samme) 5. Tiltag/aktiviteter kan kun lade sig gøre gennem kombination af ny og gammel viden 6. Øvelse – tænk i iterationer 7. Dokumentation (multimodal) 8. Opfølgning og evaluering 9. Brug proceskonsulenter (neutrale) 10. Det tager TID, at lære, at udvikle og at omstille!
  36. 36. Mit bedste råd Start med små skridt …
  37. 37. www.phmetropol.dk Referencer og ressourcer
  38. 38. Referencer og ressourcer  Sørensen, B.H.; Audon, L. & Levinsen, K.T. (2010). Skole 2.0. Klim. NYTTIGE LINKS – husk præsentationsmode for at links virker!  Styrelsen for It og Læring – Platforme til videndeling  EVA’s inspirationskatalog til øget digitalisering  EVA’s guide til digitale læringsplatforme  DEA’s guide til digitalisering  Læring på jobbet – fokus på metoder  Inspiration til evalueringsmetoder  Tidsskriftet Læring og Medier  Undervis lovligt
  39. 39. Inspiration  Blended Designs projektet – bemærk klikbar model  Den eDidaktiske Overvejelsesmodel - klikbar  eDifferentieringsmodellen – klikbar  Blog om Læringsteknologi  Eksempler på EdTech – bemærk brugen af ZEEF til at organisere links  Videnscenter Læremiddel.dk Vores aktuelle forskningsprojekt om it og transfer kan følges her: https://iktogtransferieud.wordpress.com/
  40. 40. Teknologibasering – generelt
  41. 41. Teknologibasering i forskellige faser
  42. 42. Teknologibaseret differentiering
  43. 43. Teknologi-medierede GrænseObjekter og –Krydsning (TGOK-modellen) OBS! Det er didaktikken som afgør brugen
  44. 44. Dene-didaktiske overvejelsesmodel
  45. 45. BlendedDesigns
  46. 46. Interaktiv guide til digitalisering (DEA, 2015)

×