2040 Fire scenarier for Norge og
norsk petroleumsproduktion:
Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Frem...
Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
79
2040 Fire scenarier for Norge og
norsk petro...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
 
 2
 About CIFS 
 
The Copenhagen Institute ...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  3
 
Indholdsfortegnelse 
 
 
ABOUT CIFS ......
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning  
 4
Executive summary 
 
Commissioner: The No...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  5
to alternative fuels as of 2040, foremost...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning  
 6
Forkortelser 
 
BRIK   Brasilien, Rusland...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  7
Indledning 
Oljeindustriens Landsforening...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning  
 8
Metode 
 
CIFS’ scenariemetode – den dial...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  9
Analyse
  Norge: Kort historisk gennemgan...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
   10
undgå en overophedning af den nationale...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  11
systemet.9
 
 
Norges fremtidige udfordr...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
   12
 
   
  Globalisering 
   
  Globaliser...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  13
fremtidige gældskriser i medlemsstaterne...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
   14
Antal børn&unge (0‐24) og ældre (65+) p...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  15
Også bestræbelser på at undgå udstødelse...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
   16
 
  Der er i Norge et udbredt ønske om ...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  17
 
Ikke desto mindre er Norge på niendepl...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
   18
 
   
   
  Vidensamfund  
   
  En fal...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  19
  Hvis Norge ønsker at følge med de øvri...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
   20
 
  Energi under forandring 
   
Jorden...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  21
 
   
IEA’s 2 
hovedscenarier 
IEA har l...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
   22
 
 
   For at nå målene som IPCC har sa...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  23
 
   
Olie og Gas 
  Det er svært at und...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
   24
Pct af verdens reserver i Mellemøsten
0...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  25
blæser. Med andre ord så vil et skift fr...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
   26
                                   
 
 ...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  27
 
Sektorer   
  Transport 
Mobilitet 
af...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
   28
lette lastvogne, fra model år 2012.29
 ...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  29
selv har sat. EU vil derfor træde ind me...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
   30
 
 
   
  Elbiler 
  Der er en række ba...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  31
 
Brændselsceller 
er alsidige 
Hydrogen...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
   32
  Bolig og byggeri 
  I OECD landene te...
Copenhagen Institute for Futures Studies 
Instituttet for Fremtidsforskning 
  33
Energirenovering 
tilbyder størst 
poten...
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Energinasjonen Norge 2040
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Energinasjonen Norge 2040

5,455 views

Published on

Oljeindustriens Landsforening (OLF) har bestilt en analyse af og scenarier for hvordan det fremtidige energiforbrug og hvordan energi produktionen vil ændre sig i de næste 30 år med vægt på, hvordan disse ændringer vil påvirke den norske olieindustri og samfundet som helhed.
Undersøgelsen danner baggrund
for en præsentation afholdt d. 21. oktober 2010.

Rapporten er opdelt i 2 dele:
I den første del analyseres den fremtidige udvikling. Denne del danner baggrunden for anden del, der
beskriver scenarierne. I anden del gennemgås 4 scenarier.

1 DEL
Det første og andet afsnit i første del giver et kortfattet beskrivelse af den norske historie og den
påvirkning, olien har haft på Norge og reflektere over de fremtidige udfordringer Norge står over for ved
brug af megatrend.

Det øvrige afsnit i første del præsenteres den fremtidige globale energisituation og er opdelt i følgende
hovedafsnit:
• • • • •
Sektoranalyse
Transport
Byggeri
Elektricitetsproduktion
Fornybar energi

2 DEL
I anden del gennemgås de 4 scenarier for 2040. For hvert af de 4 scenarier beskrives de globale drivkræfter, energisituationen, Norges situation og norsk økonomi i 2040. De er skrevet som om man stod i 2040 og ser tilbage. Denne måde at skrive scenarierne på tillader, at man får flere sociokulturelle aspekter ind I beskrivelsen og styrker evnen til at forestille sig en verden anderledes fra i dag. Scenarierne udpensler ikke alle forandringerne da det ødelægger læseoplevelsen. Det anbefales derfor at læse 1 del, hvori en mere udførlig beskrivelse af de enkelte elementer der indgår i scenariet er beskrevet.

Analysen
Analysen er desktop research, der i vid udstrækning lægger sig så tæt op som muligt af de undersøgelser, der er foretaget af IEA, samtidigt med at bibeholde en for Norges vedkommende stor nok variation scenarierne imellem, så et passende stort fremtidig udfaldsrum er afdækket.

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
5,455
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2
Actions
Shares
0
Downloads
13
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Energinasjonen Norge 2040

  1. 1. 2040 Fire scenarier for Norge og norsk petroleumsproduktion: Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning En analyse af den fremtidige energisituation
  2. 2. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 79 2040 Fire scenarier for Norge og norsk petroleumsproduktion: En analyse af den fremtidige energisituation
  3. 3. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning     2  About CIFS    The Copenhagen Institute for Futures Studies is a private, non‐profit research & innovation centre, settled  in Copenhagen, Denmark with more than 35 years of experience in supporting enterprises and  administration bodies in their research, strategic planning, and innovation needs.     CIFS was founded in 1970 by Professor Thorkil Kristensen, former Secretary‐General of the OECD. It was set  up in co‐operation with a number of visionary organizations wanting to qualify their basis for making  strategic decisions through futures studies.    Since its foundation, CIFS has been an independent membership organisation and it now has approximately  85 membership companies and organisations. Among its members are multinational companies such as  Statoil, Nokia and IKEA as well as public institutions such as Malmoe City and the Ministry of Economic &  Business Affairs Denmark.     CIFS contributes with knowledge, inspiration and supports decision‐making. We identify and analyze trends  that influence the future nationally and internationally. Through research, analyses, seminars,  presentations, reports, and newsletters, we give advice on possible futures.    The work of the Institute is interdisciplinary. The staff represents various fields of academic and  professional backgrounds such as economics, political science, ethnography, psychology, physics, and  sociology.     The Copenhagen Institute for Futures Studies is member of a number of global networks and regularly  participates in conferences and round tables. These exchanges of new ideas and visions provide the  Institute with a global perspective and a strong basis for multinational projects.     CIFS is Danish Partner of the Euroconstruct network (a network of 19 European research institutes that  provides analysis and forecasts of construction in 19 West and Central Eastern European countries) and  principal partner of the ISN (International Relations and Security Network), the world’s foremost open  access information service for international relations and security professionals, founded by the Swiss  government, in order to manage and share specialized information for the international relations and  security community.    Visit CIFS at www.cifs.dk/en.   
  4. 4. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    3   Indholdsfortegnelse      ABOUT CIFS ..................................................................................................................................................... 2 FORKORTELSER .................................................................................................................................................. 6 EXECUTIVE SUMMARY ......................................................................................................................................... 4 INDLEDNING ..................................................................................................................................................... 7 METODE .......................................................................................................................................................... 8 ANALYSE ............................................................................................................................................... 9 NORGE: KORT HISTORISK GENNEMGANG ............................................................................................................... 9 NORGES FREMTIDIGE UDFORDRINGER ................................................................................................................. 11 Globalisering ........................................................................................................................................... 12 Befolkningsudvikling ............................................................................................................................... 13 Urbanisering ........................................................................................................................................... 15 Klima‐ og ressourcer ............................................................................................................................... 15 Velstandsstigning .................................................................................................................................... 16 Vidensamfund ......................................................................................................................................... 18 ENERGI UNDER FORANDRING ............................................................................................................................. 20 Olie og Gas .............................................................................................................................................. 23 SEKTORER ....................................................................................................................................................... 27 Transport................................................................................................................................................. 27 Bolig og byggeri ...................................................................................................................................... 32 Elektricitetsproduktion ............................................................................................................................ 37 FORNYBAR ENERGI OG ATOMRAFT ...................................................................................................................... 42 Biobrændsel ............................................................................................................................................ 42 Vind ......................................................................................................................................................... 44 Sol............................................................................................................................................................ 45 Geotermi ................................................................................................................................................. 46 Atomkraft ................................................................................................................................................ 46 FIRE SCENARIER FOR 2040 ............................................................................................................ 49 SCENARIE 1. VERDEN SOM NU – (ET SCENARIE SET FRA 2040) ................................................................................ 53 SCENARIE 2. RIGELIG MED ENERGI ( ET SCENARIE SET FRA 2040) ............................................................................. 59 SCENARIE 3. OMVÆLTNING ( ET SCENARIE SET FRA 2040) ...................................................................................... 65 SCENARIE 4. KLIMAAFTALE (ET SCENARIE SET FRA 2040) ....................................................................................... 69 BILAG ...................................................................................................................................................... 74 Litteraturliste .......................................................................................................................................... 74 Yderligere information om projektet og rapporten ................................................................................ 76   
  5. 5. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    4 Executive summary    Commissioner: The Norwegian Oil Industry Association (OLF)    Study Research: An analysis of how the future of energy demand and production will change in the next 30  years and affect the  Norwegian petroleum industry and society at large.     Presentation forum: OLFs annual Conference on 21st of October 2010.    Key findings:   The Norwegian economy is closely tied to oils and gas, with 27% of state revenue coming from the oil  sector and the petroleum industry responsible for 22% of GDP in 2010. Norway, unlike many resource‐ endowed countries, has not been subject to the NRC1 . Rather, the management of Norway’s oil resources,  through financial discipline and a central wage‐setting structure, has been exemplary. Still Norway is not  immune to a future economic setback.     Norway’s challenges include an ageing population, increasing pressure for regulatory reform aimed at  improving efficiency of the public sector (currently one of the largest in Europe), and a weakening of the  effectiveness of mainland economy. Norway’s investment to transform into a knowledge society has been  low compared to the rest of the Scandinavian countries. Norway’s investment into R&D (% of BNP) is equal  to that of the Czech Republic, and on average half that of it Scandinavian neighbors.     The Norwegian economy is to some extent being hindered by the slow pace of reforms to the pensions  system. Norway’s outer regions are on a trajectory of increasing support and becoming non‐competitive in  industries like agriculture.    Energy development   Significant uncertainty exists as to the long‐term structure of the energy industry and the rate at which  energy technologies will penetrate the market.     Climate change is a key driver changing the world energy scene. Non‐OECD countries will see the greatest  increase in energy consumption with a rise in demand of 90% towards 2050; therefore regulatory actions  are needed on a global scale.    Electricity generation  Electricity generation accounts for 32% of total world consumption of fossil fuels, and for 41% of global  energy‐related emissions. From 1990 to 2007, global electricity production grew by 67%. Coal is the largest  contributor to growth in electricity production worldwide and is a primary target area for regulation to  reduce CO2.    Towards 2040, coal for electricity generation will increasingly be substituted for nuclear power, gas and  renewable energies.     Transportation  The Chinese car market overtook the U.S. in the number of vehicle sales in 2009. The increase in oil  consumption and CO2 emissions as a result is dramatic. Coal to liquid is cheaper compared with traditional  gasoline, but 230% more CO2 intensive. Therefore, natural gas is a very attractive option because it is the  only fuel that can compete with coal to liquid in the short‐term. It is likely that we will see a substantial shift                                                               1  NRC= Natural Resource Curse 
  6. 6. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    5 to alternative fuels as of 2040, foremost among these electric vehicles.     Building and housing  Building and housing is an area where there is significant potential for energy savings at negative  abatement cost. Solar energy in various forms will be an important step towards increasing the amount of  0‐energy housings. If intelligent energy systems are expanded in Europe, buildings with net surplus energy  production will come online. This will affect energy consumption for houses and the need for gas  particularly in OECD countries. Among the many technologies to reduce CO2 insulation (low tech.) will have  the greatest effect.    Oil and gas  Natural Gas: Gas is both in electricity generation and as a substitute for coal to liquid a green alternative as  we advance towards a further greening of society, especially in non OECD countries. Gas, in many cases, is  the best practical substitute for coal both in electricity generation and in transport.  Shale gas and other non‐conventional sources can have potential major impact on gas prices in the future.      Oil: most of the oil used in the world is used in the transport sector. Any major changes to this sector will  consequently have a large impact on oil demand. With further investment in oil discovery and EOR oil could  be in ample supply, however prices will increase, thereby strengthening the demand for renewable energy  sources and their competitiveness.     Renewable energy  There  is  great  uncertainty  regarding  the  prices  of  renewable  energy  in  2040,  but  the  most  efficient  renewable  energy  sources  are  expected  to  be  lower  than  coal  and  gas.  With  regulations  in  force  and  mandatory  CCS,  CCS  gas  and  CCS  coal  will  be  more  expensive  than  many  types  of  renewable  energy  sources.     
  7. 7. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    6 Forkortelser    BRIK   Brasilien, Rusland, Indien, Kina  CSP  Concentrated solar power  CIFS  Copenhagen Institute for Futures Studies   EIA  Energy Information Administration  EOR  Enhanced oil recovery  EU‐ETS  European Union Emission Trading Scheme   EV  Electric Vehicle  ETP  Energy Technology Perspectives (IEA)  F&U  Forskning og udvikling  GDP  Gross Domestic Product   ICE  Internal combustion engine  IMF  International Monetary Fund   IPCC  Intergovernmental Panel on Climate Change  MENA  Middle East & North Africa  NON‐OECD  Alle lande udenfor OECD (se nedenfor)  OECD  Organization for Economic Co‐operation and Development  OLF  The Norwegian Oil Industry Association  OPEC  Organization of the Petroleum Exporting Countries  PV  Photovoltaic  UN  United Nations    
  8. 8. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    7 Indledning  Oljeindustriens Landsforening (OLF) har bestilt en analyse af og scenarier for hvordan det fremtidige  energiforbrug og hvordan energi produktionen vil ændre sig i de næste 30 år med vægt på, hvordan disse  ændringer vil påvirke den norske olieindustri og samfundet som helhed. Undersøgelsen danner baggrund  for en præsentation afholdt d. 21. oktober 2010.    Rapporten er opdelt i 2 dele:     I den første del analyseres den fremtidige udvikling. Denne del danner baggrunden for anden del, der  beskriver scenarierne. I anden del gennemgås 4 scenarier.     1 DEL  Det første og andet afsnit i første del giver et kortfattet beskrivelse af den norske historie og den  påvirkning, olien har haft på Norge og reflektere over de fremtidige udfordringer Norge står over for ved  brug af megatrend.    Det øvrige afsnit i første del præsenteres den fremtidige globale energisituation og er opdelt i følgende  hovedafsnit:    • Sektoranalyse  • Transport   • Byggeri  • Elektricitetsproduktion  • Fornybar energi  2 DEL  I anden del gennemgås de 4 scenarier for 2040. For hvert af de 4 scenarier beskrives de globale drivkræfter,  energisituationen, Norges situation og norsk økonomi i 2040. De er skrevet som om man stod i 2040 og ser  tilbage. Denne måde at skrive scenarierne på tillader, at man får flere sociokulturelle aspekter ind i  beskrivelsen og styrker evnen til at forestille sig en verden anderledes fra i dag. Scenarierne udpensler ikke  alle forandringerne da det ødelægger læseoplevelsen. Det anbefales derfor at læse 1 del, hvori en mere  udførlig beskrivelse af de enkelte elementer der indgår i scenariet er beskrevet.  Analysen  Analysen er desktop research, der i vid udstrækning lægger sig så tæt op som muligt af de undersøgelser,  der er foretaget af IEA, samtidigt med at bibeholde en for Norges vedkommende stor nok variation  scenarierne imellem, så et passende stort fremtidig udfaldsrum er afdækket.   
  9. 9. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    8 Metode    CIFS’ scenariemetode – den dialogbaserede scenarieproces   Grundprincippet i metoden er at udvikle et antal mulige scenarier for fremtidens omverden, det vil sige  billeder af hvordan samfundet kan udvikle sig på længere sigt omkring den organisation, som scenarierne  udvikles for. Detaljerne afhænger af den problemstilling og de beslutninger, processen skal bidrage til at  støtte. Denne korte beskrivelse udelader en række variationsmuligheder.    For at stimulere nye indsigter skal scenarierne være væsentligt forskellige fra nutiden og fra hinanden.  Samtidig skal de være så troværdige at de tages alvorligt i en videre analyse og idégenereringsproces.     CIFS arbejder typisk med fire markant forskellige scenarier. Dette antal tillader at man anvender hvert  scenarie som udgangspunkt for en videre analyse. Man kan selvfølgeligt udvikle langt flere scenarier, men  det koster flere ressourcer i anvendelsen og marginalnytten aftager stærkt.    Scenarierne udvikles i en dialogbaseret proces, hvor man kombinerer viden om metoden, viden om  eksisterende langsigtede tendenser og udviklingsmuligheder og viden om sektorspecifikke forhold.    I praksis starter man med at se på ”det relativt sikre”, det vil sige kendte tendenser, langsigtede  megatrends, planlagte ændringer og strukturelle forhold i samfundet. Man udbygger med analyser og  vurderinger af det usikre; alle vurderinger bliver mindre sikre når man går længere frem i tiden.     Dernæst vurderer man betydningen af de forskellige usikkerheder i forhold til den problemstilling, der skal  analyseres (fx fremtidig strategi for organisationen) og fokuserer på de vigtigste.    Denne proces, med afklaring af hvad der er relativt sikre tendenser i omverdenen og hvor der er store  usikkerheder med væsentlig betydning danner fundament for at beskrive et antal scenarier for fremtidens  omverden.     Det relativt sikre (konsekvenser af megatrends og lignende) indgår i alle scenarierne. De vigtigste  usikkerheder giver til gengæld forskellene mellem scenarierne: Hvis usikkerhed ”A” udvikler sig sådan og  usikkerhed ”B” udvikler sig sådan, så vil verden være præget af megatrends plus dette udfald af  usikkerhederne.     Beskrivelsen af det enkelte scenarie er til dels en kunstart: Det kan ikke beregnes, man må arbejde kreativt  og forestille sig hvordan verden kan blive, givet disse forhold. I nogle sammenhænge arbejder man med  fortsat mere detaljerede beskrivelser i scenarierne – for eksempel: 1) Overordnet verdensbeskrivelse, 2)  Målgruppens liv og ønsker, 3) Det strategiske miljø for vort felt.   Efterfølgende vurderer man hvordan alternative strategier for ens egen organisation (eller ens eget land)  kan spille sammen med de alternative scenarier for fremtidens omverden. Hvilke trusler og hvilke  muligheder er særligt relevante for os hvis verden udvikler sig som i scenarie X? Og hvordan i scenarie Y?  Og siden, hvilken strategi vil fungere godt i alle de betragtede scenarier?
  10. 10. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    9 Analyse   Norge: Kort historisk gennemgang  Norsk BNP/cap er  næsten det  dobbelte af EU  gennemsnit  Baggrunden for Norges nuværende velstandsniveau er i høj grad produktionen af olie og  gas på norsk kontinentalsokkel. Det første enorme oliefund i 1969 ved Ekofisk i Nordsøen  blev et historisk vendepunkt for norsk samfundsudvikling. På én generation gik Norge fra  en placering i den fattige halvdel af OECD, til på rekordtid at blive et af verdens rigeste  lande med et BNP per capita, der ligger 84% over EU‐gennemsnittet. I dag er Norge den  femtestørste olieeksportør på verdensplan og verdens andenstørste gas eksportør, kun  overgået af Ruslands Gazprom. Hvor de primære eksportbrancher tidligere var skovbrug,  fiskeri og skibsfart, udgør olie og gas i dag 22% af Norges samlede BNP.2  I 2009  eksporterede Norge 2,13 millioner tønder olie om dagen og totalt 99,4 milliarder  kubikmeter gas3 .       Norsk BNP vækst  pga. olien  Den store eksport af olie og gas sikrer Norge betragtelige overskud på statsbudgettet og  betalingsbalancen og har bidraget betydeligt til udviklingen af velfærden. Olien har  yderligere givet anledning til en markant opblomstring i beskæftigelsen såvel som i  teknologisk udvikling og fremkomsten af nye erhvervssektorer. Olieindtægterne har  betydet en stærk vækst i den offentlige økonomi og har givet Norge muligheden for på  samme tid at styrke velfærden betragteligt og beskytte de traditionelle erhverv.                     Kilde: Penn World Tables      Men Norges økonomi er på grund af olien også blevet mere sårbar. Da størstedelen af  norsk eksport er baseret på naturressourcer, er Norges økonomi meget afhængig af  råvarepriserne på verdensmarkedet, hvilke kan give store udsving. Således er 30% af den  norske værditilvækst siden midt‐1960erne foregået i sektorer, der er udsat for  konkurrence på verdensmarkedet4 . Men denne udvikling skyldes ikke olien alene. Mens  nabolandet Sverige eksempelvis har satset på produktion af teknologi, er størstedelen af  Norges fastlandsøkonomi endnu drevet af naturressourcer som metaller og fisk.        I 1990 stiftede man ’Statens Petroleumsfond’, nu ’Statens Pensjonsfond utland’, for at  sikre at statens olieformue omdannedes til en mere langtidssikret finansiel formue. For at                                                               2  CIFS MR Scandinavian way 2006   3  http://www.bestgrowthstock.com/stock‐market‐news/2010/07/29/factbox‐norways‐oil‐vs‐environment‐battles/  4  http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=75493   BNP per Capita,  målt i PPP (købekrafts‐justeret): I$ i 2010 priser 0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 1950 1954 1958 1962 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 DK FI NO SV
  11. 11. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning     10 undgå en overophedning af den nationale økonomi, er fondens midler placeret i  udenlandske aktiver. Fondens midler blev i 2008 opgjort til samlet 2,279 milliarder norske  kroner og anslås at nå 2,966 mia. kroner i 2010. Dertil kommer, at Fonden ejer ca. 1,25%  af det samlede antal børsnoterede aktier i Europa. I 2001, mens olieindtægterne til den  norske stat var på sit højeste, indførtes den såkaldte ’handlingsregel’, der betyder, at  statens forbrug af olieindtægterne på årsbasis ikke må overstige det forventede realafkast  af kapitalen, fastlagt til 4%5 . Det betyder i bund og grund, at så længe der er (statslig)  indtægt ved olieproduktion i Norge vil fondens midler øges.    Distrikts‐Norge  betalt af olien  Olieindtægterne spiller dog stadig en stor rolle i de offentlige budgetter og bidrager til at  den norske stat kan gøre brug af store bloktilskud og subsidieringsordninger til sektorer,  der ellers ikke ville kunne bibeholdes i samme grad. Mens man i nabolandene Sverige og  Danmark gradvist har måttet omlægge produktionen i eksempelvis landbruget for at være  mere konkurrencedygtige, har Norge ved brug af store subsidier til landbruget og  fiskerisektoren kunnet undgå omlægninger eller nedskæringer. Det betyder, at Norge i dag  har en landbrugs‐ og fiskerisektor, der hverken er særlig konkurrencedygtig eller rentabel  og som primært holdes i live af subsidier finansieret af olie‐ og gaseksport.      Distrikts‐Norge  affolkes  Videre har man i Norge gennem de seneste årtier oplevet en stærk urbanisering, hvor folk  forlader landområderne, særligt de svært tilgængelige regioner i Nordnorge, og flytter  mod byerne – i særdeleshed Oslo. En af forklaringerne på den stigende urbanisering  tillægges de strukturelle forandringer, der er foregået i de norske erhvervssektorer, hvor  flere og flere nordmænd i dag er beskæftiget i den offentlige sektor frem for som tidligere,  i de primære industrielle erhverv, som fx landbrug.    Norge bedre  rustet imod  kriser  Men omfordeling og store subsidieordninger til trods, viser Norge positive takter i forhold  til økonomi og konkurrenceevne. I 2002 havde Norge den højeste produktivitet i OECD6  og  i det seneste årti har Norge haft en imponerende høj vækst. Som alle øvrige økonomier  blev Norge ramt af den finansielle krise i 2008, men var dog til sammenligning bedre rustet  til at klare sig igennem og genetablere balance i økonomien.      Upopulære  politiske  beslutninger  udskydes som  konsekvens af  det norske  overskud  Flere økonomer mener, at Norge selv uden olien ville have en fornuftig økonomi og et højt  velstandsniveau – meget på linje med sine nabolande.7  Dog er der nogle enkelte områder,  hvor Norge viser tegn på den såkaldte ’hollandske syge’, der refererer til en stor, uventet  og midlertidig indtægtskilde, som kan friste til at leve over evne, frem for at investere i  fremtiden. Eksempelvis er eksportraterne for produkter, der ikke omhandler olie eller  naturressourcer næsten stagneret, og Norge har ikke, som sine nabolande, en stærk  branche inden for teknologiprodukter. Endelig har Norge i langt mindre grad end sine  nabolande investeret i forskning og research,8  også inden for de områder, der på sigt skal  understøtte olie‐ og gasindustrien. De samme tendenser gør sig gældende i den offentlige  sektor, hvor upopulære politiske beslutninger har kunnet udskydes som følge af det  offentlige overskud. Mens man i næsten alle vestlige lande har måttet erkende, at  nedskæringer, effektiviseringer og reformer er blevet en nødvendighed, har man i Norge  ikke taget hul på presserende reformer af eksempelvis sundheds‐ og uddannelses‐                                                              5  http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaNorge    6  http://www.business.dk/diverse/norsk‐oekonomi‐gaar‐som‐smurt‐ogsaa‐uden‐olien  7  http://www.voxeu.org/index.php?q=node/1199  8  http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/themes 
  12. 12. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    11 systemet.9     Norges fremtidige udfordringer    Megatrends er  drivkræfter for  udvikling    Der en række af brede langtrækkende trends kaldet Megatrends, som vil have  en påvirkning på, hvordan verden i bred forstand og Norge vil se ud i fremtiden.  Disse trends og deres konsekvenser for Norge vil blive gennemgået i dette  afsnit. Megatrends hjælper med at strukturere vores viden om de mest  sandsynlige forandringer I fremtiden. Fremtidsforskere er af den opfattelse, at  fremtiden ikke kan forudsiges. Der er for mange usikkerheder, og deres relation  er for kompleks. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke kan sige noget om  fremtiden. Der er mange udviklinger, som har påvirket den verden, der omgiver  os i dag, som vi med stor sandsynlighed kan sige, stadig vil påvirke vores  fremtid om 30 år.         Denne rapport vil indledningsvis benytte disse megatrends til at skitsere nogle  af de udfordringer, som Norge sandsynligvis vil være vidne til, i årene der  kommer. Disse vil sammen med analysen af energisystemets øvrige udvikling  blive anvendt som baggrund for scenarierne.                                               Norge har frem mod 2040 en række udfordringer, hvoraf nogle er globale og dermed  fælles for alle lande i verden, andre er regionale og dermed nogle som man har fælles  med andre rige vestlige lande, og andre igen er specifikke for Norge.     Disse udfordringer kan henføres til en række megatrends, der er overordnede  drivkræfter for forandring, som gælder over længere tid og påvirker alle sektorer.                                                                        9  http://www.oecdobserver.org/news/categoryfront.php/id/1095/Norway.html    Megatrends 1. Globalisering 2. Befolkningsudvikling 3. Urbanisering 4. Klima, miljø og ressourcer 5. Velstandsudvikling 6. Vidensamfund Kilde: Strategic Futures Studies (CIFS, 2008).
  13. 13. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning     12         Globalisering        Globaliseringen rammer i følge sagens natur det meste af kloden. For nogle er det en  mulighed (bl.a. lavtlønslande) og for andre måske en trussel (typisk højtlønslande).  Norge har ikke en stor industrisektor, som rammes af konkurrence fra lavtlønslande, og  landbrug og fiskeri er i et vist omfang beskyttet mod globalisering/internationalisering  ved at stå uden for EU.       I BRIK landene er  væksten 3 gange  så høj som i  Vesten  Globaliseringen præges ikke mindst af den kraftige vækst i de nye vækstøkonomier,  herunder BRIK‐landene10 , hvor vækstraterne er 6‐8% mod 1,5‐2,5% i den vestlige  verden. Væksten i disse lande er meget ressourcekrævende i denne industrialiserings‐ fase og udgør derfor et stort opadgående pres både på priser og CO2‐udledning.  Løsninger på disse områder bliver derfor stadigt mere efterspurgte.   Væksten i disse lande betyder også en stigende efterspørgsel efter fødevarer, herunder  også fiskeprodukter, samt transportløsninger. Den nye stærkt voksende middelklasse  efterspørger i stigende omfang livsstilsprodukter og oplevelser, herunder turisme, som  ikke mindst Europa er leveringsdygtig i som følge af en mangfoldig natur og kultur.        Globaliseringen betyder også, at økonomien på den ene side præges af stadigt færre,  meget store norske virksomheder med globalt virke (flere ansatte i udlandet end i  Norge) og på den anden side af, at flere mindre og mellemstore norske virksomheder  bliver filialer af udenlandske multinationale virksomheder.        Meget tyder på, at EU er ved at have nået en øvre grænse med hensyn til medlemmer.  Nabolande som Tyrkiet, Ukraine, Rusland, Schweiz og Norge vil formentligt blive knyttet  tættere gennem associeringsaftaler, som indebærer frihandel og øget samarbejde om  miljø og terrorbekæmpelse m.v. Det er også sandsynligt at medlemstallet stiger, ved at  nuværende nationer brydes op i flere. Sådanne tendenser ses tydeligst i Belgien,  Spanien, England og Italien.     EU samarbejdet sker i bølger. Ligesom i begyndelsen af 1980erne, hvor man talte om  ”Eurosclerosis” har EU de seneste år været i en form for krise på grund af manglende  opslutning til unionstraktaten, uenighed om fortsat udvidelse og problemer med at  rumme den stadigt større forskellighed landene imellem med hensyn til konkurrence‐ evne m.v., særligt inden for Euroen, hvor finanskrisen har skærpet problemerne og  modsætningerne. Sandsynligheden for, at Euroen eller Eurosamarbejdet falder fra  hinanden eller svækkes voldsomt, er dog ikke særligt stor. Krisen og de øvrige  udfordringer som klima, aldring, globalisering og migration m.v. gør det sværere, men  samtidig også mere nødvendigt at arbejde sammen og støtte hinanden. Således søger  Island om medlemskab af EU og Estland om medlemskab af Euroen.    Finanskrisen kan muligvis være den faktor, der fremtvinder et nyt spring fremad i EU‐ samarbejdet, ligesom det skete fra midten af 1980erne og frem med etableringen af  Det Indre Marked, udvidelser fra 10 til 27 medlemmer og indførslen af Euroen. Denne  gang handler det om at etablere noget, der ligner en europæisk regering, i hvert fald på  det økonomiske område. Den store pakke på 750 mia. Euro til imødegåelse af                                                               10  Brasilien, Rusland, Indien og Kina 
  14. 14. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    13 fremtidige gældskriser i medlemsstaterne, foranlediget af gældskrisen i Grækenland,  betyder, at den økonomiske disciplin i EU‐landene skal styrkes, for at undgå ”moral  hazard”. Det kræver overvågning af sanktionsmuligheder fra centralt EU hold.    I Europe2020, EU‐kommissionens strategioplæg til at tackle de mange strukturelle  udfordringer, som finanskrisen har eksponeret, opregnes der 3 prioriterede temaer, 1)  Smart vækst (innovation og viden), 2) Bæredygtig vækst (klima, ressourcer og  konkurrenceevne) og 3) Inkluderende vækst (indsats mod arbejdsløshed og fattigdom).  Der opregnes 5 hovedmål og 7 flagskibs initiativer til at må disse mål. Det er EUs hensigt  både at følge tæt op på den finanspolitiske genopretning og på de enkelte landes bidrag  til de strukturelle reformer. Der planlægges også en relancering af Det Indre Marked, nu  med fokus på serviceydelser, digitalisering og konkurrencekraft overfor de nye vækst‐ økonomier, temaer, som ikke spillede så stor en rolle i 1985, da det Indre Marked  oprindeligt blev lanceret.          Befolkningsudvikling      OECD population  er aldrende   Befolkningsstagnation og aldring har Norge til fælles med store dele af den øvrige  verden. Det er mere et spørgsmål om tid, hvornår ”bølgen” rammer de enkelte lande. I  Japan er det allerede sket. I disse år sker det i Rusland og en række østeuropæiske  lande. I de næste 20 år rammer denne udvikling en række vestlige lande, først Tyskland,  siden Norden og endelig USA. Om 20‐30 år vil aldringen begynde at kunne mærkes i  lande i Asien og Latinamerika, først i Kina som følge af etbarnspolitikken. I lande med  vedvarende økonomisk vækst og urbanisering falder fødselstallet hurtigt, og leve‐ alderen stiger markant som følge bedre sundhed.        I første omgang (2010‐2020) betyder aldringen i Skandinavien flere ”unge ældre”, og  dermed stigende afgang fra arbejdsstyrken, lavere skatteindtægter og flere indkomst‐ overførsler. I anden omgang (2020‐2035) betyder aldringen flere ældre med behov for  ældreservice, sundhedsydelser og pleje. Faldende fødselstal betyder i første omgang  (1975‐1995) faldende udgifter til børneomsorg og uddannelse, men efter 20‐30 år også  faldende tilgang til arbejdsstyrken (2000‐2020)     Norge og de øvrige nordiske lande er relativt mindre ramt af aldring og faldende  fødselstal end mange andre lande i Øst‐ og Vesteuropa som følge af gode vilkår for  børnefamilier og indvandring.             
  15. 15. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning     14 Antal børn&unge (0‐24) og ældre (65+) personer  pr. 100 personer mellem 25 og 64 år 0 20 40 60 80 100 120 2010 2020 2030 2040 Børn & unge kvote Ældrekvote Forsørgerkvote Kilde: Statistisk Sentralbyrå, middel       Selvom fødselstallet falder, vil befolkningsantallet fortsætte med at stige i en periode,  fordi der dør færre som følge af øget levealder, og fordi det er små årgange, som dør.  Senere begynder dødstallet imidlertid at overhale fødselstallet, og befolkningen stagnerer.                                                     Norge hører til  landene med  senest  tilbagetrækning  Stagnerende befolkningsudvikling øger behovet for tiltag, der kan øge arbejdsstyrken.  Vigtigst er en senere tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet. Norge hører til de  lande med senest tilbagetrækning. Gennemsnitsalderen for fratrædelse er 64 år i  Norge, kun overgået af Irland og Island.    Kilde: Eurostat Gennemsnitlig fratrædelsesalder fra arbejdsmarked   (2008 eller seneste år)
  16. 16. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    15 Også bestræbelser på at undgå udstødelse eller marginalisering fra arbejdsmarkedet  som følge af fysiske, psykiske, sociale eller kompetencemæssige handicaps er vigtige.        Det samme gælder en immigrationspolitik, som er målrettet mod at tiltrække de typer  af arbejdskraft, som der særligt er mangel på, herunder især højtuddannede inden for  naturvidenskab og teknologi, samt folk til sundhedsvæsenet. Da den norske løn‐ struktur er mere sammenpresset end i mange andre lande, er det lettere at tiltrække  lavtuddannede til Norge end højtudannede.             Urbanisering        Urbaniseringen foregår ligeledes over hele verden, hurtigst i de nye vækstøkonomier,  hvor industri erstatter landbrug, men også i de rigeste lande, hvor viden‐ og  oplevelsesøkonomi trækker væksten.Kun større byområder har kritisk masse til at  tilbyde uddannelse, jobs og oplevelsesforbrug til en stadigt mere specialiseret  arbejdskraft og stadig mere individuelle forbrugere. Fremvæksten og understøttelsen  af (ofte specialiserede) kreative miljøer forudsætter også kritisk masse.      Globale talenter  tiltrækkes af  storbyer  På globalt plan tiltrækkes talenter og kreative af globale og kosmopolitiske storbyer  (hotspots) og på nationalt plan ses en vækst i metropolen og i de større regionale byer.  Norge er på grund af sin store geografiske udstrækning set i forhold til befolkningen  særlig stærkt påvirket heraf, og det er på længere sigt overvejende sandsynligt, at der i  Norge kun vil være plads til én erhvervs‐ og befolkningsmagnet (Stor‐Oslo) med  tilstrækkelig infrastruktur og kritisk masse til at understøtte erhverv inden for viden og  i et vist omfang også inden for oplevelse og til at tilfredsstille befolkningens  efterspørgsel efter jobs, uddannelse, sundhed, underholdning m.v. Såfremt der skal  opholdes vækstcentre i Nord, er det formentlig en forudsætning, at det understøttes af  andet end fiskeri og turisme, da sådanne aktiviteter er spredte og sæsonbetonede i  deres natur og derfor har svært ved at bære traditionel infrastruktur i form af  transport, uddannelse sundhed og services m.v.             Klima og ressourcer      Norge kan  bibeholde gode  forhold til  skisport  Klimaforværring og ressource problematikkerne er både en mulighed og en trussel for  Norge. Generelt er nettoeffekten af temperaturstigningen som følge af klima‐ forværring snarere positiv end negativ, når man ser på Norge. Man kan se frem til et  lidt mildere klima og begrænsede risici i forbindelse med oversvømmelser som følge af  havvandsstigningen, da der sker en parallel hævning af landmasser som følgevirkning  af sidste istid. Norge kan i større omfang end lande i Alperne mv. bibeholde gode  forhold for skisport. Samtidig bedres mulighederne for erhverv i de arktiske egne inden  for skibstransport (Nordøstpassagen), fiskeri, turisme og ressourceudvinding.    Klimaproblematikken har dog også potentiale til at ramme Norge som følge af  økonomiens store afhængighed af udvinding og salg af fossile brændstoffer, idet ca.  25% af BNP kan henføres til denne industri. Højere carbonskatter på globalt plan,  klimaaktivisme etc. kan skabe usikkerhed om fremtiden.     
  17. 17. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning     16     Der er i Norge et udbredt ønske om at benytte deres oliepenge på en måde, der ikke  kun styrker Norge for fremtidige generationer økonomisk, men også efterlader en  verden der i miljømæssig henseende er værd at overtage. Ønsket om at gøre Norge  CO2‐neutralt inden 2030 udtrykker dette.     Ting skal ses i  sammenhæng  Den gennemsnitlige stigning i CO2‐udledning fra Norge har i perioden 2000‐2007 været  positiv med ca. 0,5 mio. tons årlig. Det kan betragtes som beklageligt givet ønsket om  at reducere CO2‐udslip. Imidlertid skal dette ses i lyset af at Kinas vækst i CO2‐udslip i  samme periode var 442,85 mio. tons årligt.11     Norge er en lille  brik i verden    CO2 er et globalt problem, derfor er der risiko for, at man i Norge i for høj grad  fokuserer på at reducere CO2 i Norge, uden øje for at disse reduktioner er så  ubetydelige, at de i den store sammenhæng har meget begrænset betydning. Dertil  kommer, at petroleumsindustrien, som bidrager med et betydelig CO2‐udslip, kan blive  taget som gidsel i den offentlige debat. Her skal man imidlertid være opmærksom på,  at man på norsk sokkel har formået at reducere CO2‐udslip betydeligt og at en  reduktion af norsk gas eksport let kan få den modsatte effekt af, hvad der er tilsigtet.       Misforstået grøn  politik kan  fordoble norsk  indirekte   CO2 ‐udslip  Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det er den russiske regerings strategi, at  øge salget af gas til Europa. Den øgede gasmængde til eksport indebærer et fald i  produktionen til hjemmemarkedet, som forventes erstattet med kulkraft, der er  dobbelt så CO2‐intensivt som gas.       “The Russian government’s strategy to increase coal production and build more coal‐ fired plants will help reduce demand for natural gas, thus allowing for more natural gas  exports”12      Ved en reduktion på 1/3 af norsk gas eksport vil man i realiteten have forårsaget en  fordobling af Norges indirekte CO2‐udslip.      Hvis Norge skulle forfølge en politik med henblik på at reducere CO2, så må denne  reduktion gå hånd i hånd med et europæisk skift til mere grøn energi, ellers vil Norge  blot medvirke til at øge verdens CO2‐udslip. Det har paralleller til outsourcing af  industrielle produktions opgaver til Kina for at få et bedre CO2‐aftryk i Norge, uden  skelen til at Kinas CO2‐udslip per kWh er væsentlig højere end den vestlige.            Velstandsstigning      Norge ligger på   niendepladsen i  IMD’s World  Competitiveness  Yearbook   Norges høje velstandniveau rummer også risiko for overophedning som følge af  arbejdskraftmangel og prisbobler på aktier og fast ejendom. Det høje velstandsniveau  mindsker alt andet lige også det økonomiske og politiske pres for at foretage struktur‐ reformer, for at øge effektiviteten i den offentlige og private økonomi og for at skabe  nye og innovative virksomheder. Det medfører også et højt omkostningsniveau, som  kan belaste konkurrenceevnen, hvis økonomien ikke er innovativ og hele tiden fornyr  sig.                                                               11  Kilde: SSB/EIA IE0 2010  12  EIA: http://www.eia.doe.gov/cabs/Russia/Coal.html 
  18. 18. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    17   Ikke desto mindre er Norge på niendepladsen i IMD’s World Competitiveness Yearbook  Rankings for 2010. Norge er endda rykket op på denne liste i perioden 2002‐2010.    Norges plads i IMD’s World Competitiveness Yearbook år for år (1=max)  År  2002  2003  2004  2005  2006  2007  2008  2009  2010  Placering  14  15  17  15  12  13  11  11  9    Norges styrkepositioner er følgende:  Økonomisk  præstation  BNP pr. capita, bytteforhold i udenrigshandel,  betalingsbalance, langtidsarbejdsløshed   Offentlig  effektivitet  Sunde offentlige finanser, social sammenhængskraft, høje  credit‐rating og begrænset uformel økonomi  Erhvervseffektivitet  Inddragelse af medarbejderværdier, effektivt aktiemarked,  bæredygtighed og CSR er veludviklet i virksomheder  Infrastruktur  Human development index (økonomisk, socialt og  uddannelsesmæssigt, udbredelse af IT, el‐omkostninger for  industrien)     Et højt bytteforhold i udenrigshandelen peger på, at Norge i højere grad eksporterer  end importerer højværdiprodukter.     Norges svagheder er følgende    Økonomisk  præstation  Omkostningsniveau, direkte investering ind i Norge, lav vækst i  BNP  Offentlig  effektivitet  Skattetryk, offentlige subsidier   Erhvervseffektivitet  Lønniveau, arbejdstid, lederes internationale erfaringer,  fleksibilitet og omstillingsevne  Infrastruktur  Omkostninger ved IT og mobiltelefoni, naturvidenskab i  uddannelsessystemet,   Forsørgerbyrde (børn + ældre), kvalificerede ingeniører    Svaghederne er ikke mindst omkostningsniveau og skattetryk. Det er i vidt omfang en  indirekte følge af høj velstand og en aldrende befolkning og ikke specifikt for Norge,  men måske er velfærdsordningerne lidt mere veludviklede og effektiviteten i den  offentlige service lidt mindre end i sammenlignelige lande på grund af olieindtægterne.       Lav vækst i BNP er et forhold, som Norge har tilfælles med de fleste avancerede  økonomier, hvor befolkningen ikke vokser så meget og hvor offentlig og privat service,  hvor produktivitetsudviklingen er lavere end i fremstillingserhverv, udgør trefjerdele af  økonomien. Også her er det dog muligt at styrke produktiviteten gennem øget  konkurrence og fokus på innovation.        Lav fleksibilitet og omstillingsevne er ikke et generelt kendetegn i de nordeuropæiske  lande, som tværtimod på forskellige områder er kendetegnet ved fleksible arbejds‐ markeder, begrænset regulering og statsintervention i økonomien. Det kan hænge  sammen med et oplevet mindre pres for forandring, som følge af olieformuen og  betyde, at kortsigtet tryghedspolitik står i vejen for langsigtet forandringspolitik.  
  19. 19. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning     18             Vidensamfund         En faldende andel af værditilvækst og beskæftigelse i de rige lande finder sted inden  for primære erhverv og industri, og mere bliver viden‐ og oplevelsesbaseret.        Generelt ligger Norge på 8. pladsen ud af knap 200 lande, hvad angår uddannelse iflg.  FN’s Human Development Index. I det samlede indeks, som også omfatter levevilkår og  sundhed m.v., ligger Norge på en 1. plads        Relativ lav vægt på naturvidenskab i uddannelsessystemet og manglen på kvalificerede  ingeniører har Norge også tilfælles med en række rige lande, hvor oplevelses‐ økonomien ”fortrænger” industri‐ og vidensamfund, og ”feminine” værdier tager over i  uddannelsesvæsenet. Undersøgelser (PISA og TIMMS) dokumenterer, at norske elever  står svagt i naturvidenskab m.v.        Det er dog ikke en uomgængelig udvikling. Sverige, Finland og Tyskland har satset mere  på industri og på tekniske uddannelser og naturvidenskab, både udannelsesmæssigt og  erhvervsmæssigt, og det er muligt gennem incitamenter at påvirke de unges valg og  uddannelsesvæsenets prioriteringer. Ligeledes er det muligt at påvirke immigrations‐ mønstret med henblik på at tiltrække naturvidenskabelige talenter.      Norge satser  relativt  begrænset på  F&U  Norge satser også mindre på forsknings‐ og udvikling end sammenlignelige lande.  Norge anvendte i 2006 kun 1,5% af BNP herpå, mens lande som Finland, Sverige og  Japan anvendte det dobbelte. I EU har man sat en målsætning om, at hvert land skal  bruge mindst 3% af BNP på F&U inden 2010, et mål som Finland opnåede allerede i  2004.13  Norges satsning er i dag på niveau med Tjekkiets.                                                                                            13  CIFS: Medlemsrapport:   Scandinavian Way (2006) 
  20. 20. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    19   Hvis Norge ønsker at følge med de øvrige skandinaviske landes satsning på viden‐ produktion, og integrere Distrikts‐Norge i denne satsning, bør der ske en udrulning af  high speed IT i Norge, men også her står Norge tilbage i forhold til sine naboer.      Også med hensyn til fornyelsesraten af produkter ligger Norge lavt. Salg fra nyudviklede  produkter udgør kun 5% af virksomhedernes omsætning, mens de udgør over 15% i  Finland, Sverige og Tyskland.        Ser man på Insead’s Global Innovation Index, ser det lidt bedre ud. Her ligger Norge på  en 9. plads, ud af 132, når det gælder Innovation Inputs og på en 10. plads, når det  gælder Innovation Output. Her er det de generelle og overordnede samfundsvilkår som  pressefrihed, politisk stabilitet og brug af IKT, som især trækker op, mens offentlig  regulering og vækstrate i arbejdsproduktivitet trækker ned.  De fleste mere innovations‐ specifikke områder trækker ned. Det gælder offentlige og private forskningsudgifter,  udenlandske investeringer i Norge og teknologioverførsel, omfanget af kreative  produkter og services, toldbeskyttelse og kvaliteten af uddannelse og forskning.  Sidstnævnte er også med til at trække gennemsnittet ned, selvom placeringen dog er i  top 20.     Blandt de innovationsspecifikke områder, som trækker op, er stort set kun adgangen til  venture kapital.        De fleste nye innovative virksomheder vokser ud fra eksisterende erhvervsmiljøer og  uddannelses‐ og forskermiljøer. Norge skal have nationale strategier på følgende 6  områder: maritim sektor, rejseliv, marine sektor, energi, miljø og nanoteknologi og  således at uddannelse, forskning, investeringer i infrastruktur samt privat og offentlig  kapital spiller sammen.14                                                                14  Nærings‐ og handelsminister Trond Giske i Aftenposten fra Nærings og handelsdepartementets hjemmeside:  http://:www.regjeringen.no/nb/dep/nhd/aktuelt/taler_artikler/minister/narings‐‐og‐handelsminister‐trond‐giske/2010/Hva‐skal‐vi‐leve‐av‐i‐ fremtiden.html%3Fid%3D597640+trond+giske+nanoteknologi+aftensposten&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk  Turnover fra innovation Kilde: Eurostat
  21. 21. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning     20     Energi under forandring      Jorden har løbende undergået forandringer i klimaet. Varme perioder på Jorden har  typisk varet i 10.000 år, efterfulgt af en ny istid. Imidlertid er det overvejende  sandsynlig, at den sidste stigning i Jordens gennemsnitstemperatur er forårsaget delvis  af menneskelig aktivitet. Ifølge IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) vil  Jorden blive varmere og varmere. Frem mod 2030 vil disse ændringer blive oplevet  direkte gennem fx flere tilfælde af ekstremt vejr og hedebølger. På længere sigt, 2030‐ 2100, vil der forekomme stigning i havniveauet og ørkendannelse, hvilket vil påvirke  leveområder og høstudbytte.     Klimaændringer interagerer med og øger virkningen af andre tendenser f.eks. vil den  globale middelklasses fremvækst også medvirke til at reducere ressourcer, så som vand  og fødevarer.      Uenighed om  behovet for  reduktion  Ifølge IPCC vil et minimum reduktionsmål for CO2 for at reducere klimaforandringer til  2‐3 °C temperatur stigning, være en CO2 reduktion på 50% i forhold til 2005. På FN  klimatopmødet i København (COP15) i 2009, var der flere lande, der fæstede sig ved  nødvendigheden af at reducere yderligere for at sikre sig imod klimaforandringer. Ifølge  disse lande og den forskning, der ligger bagved, bør målet i stedet være 1,5 °C stigning.   Målet vil da snarere indebære en reduktion af CO2 på 80%.15      Forsigtigheds‐ princip  Et væsentligt argument for denne sidste målsætning er at applicere et sikkerheds  princip. Dette princip tager udgangspunkt i den store usikkerhed, der trods alt er  omkring klimaforandringerne. Selv hvis det lykkes at reducere drivhusgasser til 1990  niveau, så kan vi ikke være sikre på, at vi forhindrer konsekvenserne af klima‐ opvarmningen. På grund af de tidsmæssige forbindelser og tilbagekoblings‐ mekanismer, der kendetegner klimaet, kan vi eksempelvis stadig opleve en stigende  vandstand i havene lang tid efter, CO2‐målene er nået. Uventede accelererende  mekanismer kan også bidrage til at accelerere klimaforandringer ud af kontrol. Til et  punkt hvor det er for sent at gøre noget for at forhindre det.    At reducere konsekvenserne af klimaændringerne er et af det globale samfunds  primære mål, som forsøges at afvejes mod målsætningerne for økonomisk vækst og  stabilitet. En aftale på globalt plan er nødvendig. Men der er uenighed om, hvem der  skal bære omkostningerne.                                                                 15  Kilde: IEA: ETP 2010 
  22. 22. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    21       IEA’s 2  hovedscenarier  IEA har lavet to scenarier for fremtidens energiforsyning og forbrug: Baseline og Blue  Map. Førstnævnte refererer til et Business as usual scenarie uden ændrede  reguleringer, mens sidstnævnte tager udgangspunkt i, hvilke forandringer der er  nødvendige, hvis man skal nå IPCCs minimumskrav.        Udvidelsen af  energisystem  koster det  dobbelte af  verdens samlede  militærudgifter  Investeringerne, der skal foretages i udvidelse af energisystemet globalt som  konsekvens af verdens vækst primært i non‐OECD landene, er betydelige. Den årlige  investering på verdensplan imellem 2010‐2015 er, hvis man ikke medregner indsatsen  for at reducere CO2, mere end det dobbelte af verdens samlede militærudgifter i 2008.  Den investering er omkostningsfuld, og derfor er det et signifikant incitament for  verdens lande, særlig i non‐OECD, til at reducere omkostningen så meget som muligt,  både fra statslig side og fra den enkelte forbrugers side. Ønsker om at øge den  investering for at imødekomme de langsigtede problemer som klimaforandringerne kan  bidrage til kan derfor være svære at få igennem. Prisen er ca. 46 billioner for at opnå  minimumsmålet. Og det bliver svært at overbevise den fattigste del af verden om, at de  skal betale det ekstra, når OECD per capita udleder meget mere (på trods af at 90% af  CO2‐stigningen kommer til at finde sted i non‐OECD).16  Der er derfor kritik af OECD‐ landene for ikke at være mere sociale/solidariske og betale en større sum.                Blue Map koster  årligt norsk  familie 8.508  NOK   Man kan fra Vesten side vælge at betale den ekstraomkostning, som Blue Map  scenariet pålægger verden. Målt relativt til andelen af verdens BNP, betyder det, at en  gennemsnitlig norsk familie på 4 personer skulle betale 8.508 NOK årligt mellem 2010‐ 2015. En pris der vil stige til 25.940 NOK årligt mellem 2030‐2050.17  De samlede ekstra  investeringer på 46 billioner USD, som Blue Map scenariet kræver, er betydelige, men  over tid vil brændstofbesparelsen beløbe sig til 112 billioner USD, og tjene  investeringen hjem globalt set.                                                               16  Kilde: IEA: ETP 2010  17  Kilde: IEA: ETP 2010   Gennemsnitlige årlige investering mia USD 0 2000 4000 6000 8000 10000 2010‐15 2015‐30 2030‐50 Krisen Kilde: IEA ETP 2010 Baseline Extra Blue Verdens samlede militærudgifter 2008 Verdens BNP tab mellem 2008‐09 
  23. 23. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning     22        For at nå målene som IPCC har sat, skal verden reducere CO2‐udslippet i 2050 med  43Gt. I IEA’s Blue Map scenarie er langt størstedelen af denne reduktion at finde på  slutbruger siden. Det indebærer incitamentsstrukturer sat i værk for at ændre  forbrugermentalitet og forbrugervaner. Det indebærer også et enormt økonomisk  vækstpotentiale. I 1990erne var indkøb og effektivisering, som følge af ITC‐ revolutionen, en afgørende faktor for verdens BNP‐vækst. Grønt forbrug har mulighed  for at have samme positive virkning på økonomien. Allerede i dag ser vi energi‐ virksomheder, der tjener flere penge på rådgivning om energibesparelse end på salg af  energi. Der er således ved at ske et skift i energibranchen.                         CO2‐reduktion i 2050 43Gt Slutbruger effektivisering Slutbruger brændsels effektivisering Slutbruger brændselsskifte Elbil Brændselsceller Elprod. effektivisering & brændselsskifte Atomkraft Fornybar energi CCS industri CCS elproduktion             Investeringer 2010‐2050 for at opnå 1Gt årlig reduktion i CO2  udslip 2050 (mia. USD) 0 200 400 600 800 1000 1200 CCS Biom asse e.kul CSP Atom Vind Pv Geo Note: CSP: concentrated solar/e.kul: mere effektiv kul/Geo: Geotermi Kilde: IEA     Kilde: IEA 
  24. 24. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    23       Olie og Gas    Det er svært at underdrive betydningen af petroleumsproduktionen for det 20.  århundrede. Olien former rygraden i vores samfund. Uden olien havde verdens største  industri, turistindustrien, ikke eksisteret, globaliseringen havde været væsentlig  begrænset dvs., at de mange 100 millioner, der er blevet løftet ud af fattigdom, ikke  havde nået det middelklasseniveau, som i dag er en realitet. Det er let at brokke sig  over fossile brændsler i disse klimastunder, men vi må samtidig erkende, at uden dem  havde samfundet set radikalt anderledes ud. Men det er netop også derfor, at det er en  udfordring at skifte til andre typer af brændstoffer. Olien er nemlig en integreret del af  samfundet. Olien er ud over at være drivkraften bag transportsektoren også at finde i  CD’er, asfalt og i en række andre ting, som vi ikke nødvendigvis tænker på som en del af  olie/petroindustrien.     En af fordelene ved olien i forbindelse med transport er dens høje brændselsværdi. Olie  er dermed svær at erstatte fordi mange alternativer ikke har høj nok brændselsværdi.  I  det følgende vil vi se på 4 elementer, der har betydning for fremtidens olie og gas  produktion:    • Strategisk forsyningssikkerhed  • Reserve betragtningerne   • EOR   • Ukonventionel gas        Strategisk forsyningssikkerhed    Forsyningssikkerhed er et væsentligt problem for den fremtidige politiske verdens‐ situation. Lande er forpligtiget nationalt, men også internationalt som eksempelvis  landende i EU, til at kunne modstå et kortvarigt stop i forsyninger. Krisen i 1970erne  viste med alt tydelighed, hvor meget magt ressourcerige lande kan have på  ressourcesvage lande. I de seneste år har man derfor været vidne til en optrappet  retorik på området.      Carter doktrinen  Efter Ruslands afskæring af energiforsyningen, udtalte repræsentanter fra den tyske  regering meget imod tysk tradition, at Tyskland var parat til at forsvare sin  energiforsyning med magt. Tyskland signalerede dermed at være parat til at følge den  amerikanske tradition på området også kaldet Carter‐doktrinen. Da Carter var  præsident svor han, at USA ville anvende magt for at sikre den amerikanske livsstil mod  energimangel. En politik, som alle præsidenter siden har holdt i hævd. Det er en af  grundene til, at man på tværs af politiske skel, betragter denne politik, som i det  mindste en medvirkende årsag til den amerikanske invasion af Irak.                   
  25. 25. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning     24 Pct af verdens reserver i Mellemøsten 0 10 20 30 40 50 60 70 Olie Gas Kilde: EIA 2008/ BP 2009 Kuwait Iran Qatar Iraq UAE Saudi Arabia   Prisstigningerne, som man var vidne til i perioden 2006‐2008, og som kulminerede med  en oliepris på 147 USD, har været en medvirkende faktor til at sætte ikke mindst  afhængigheden af Mellemøsten på dagsordenen.                 80% af  produktions‐ stigningen frem  mod 2030  kommer fra   nationale  selskaber  Ser man på beløbet, som man fra amerikansk side har overført til Mellemøsten alene  som en konsekvens af olieprisstigningen i 2005‐2008, så beløber det sig til 100 mia.  USD. Det er mere end halvdelen af den første stimulus pakke, som i 2008 skulle få den  amerikanske økonomi på fode.18      Det er penge, som USA har interesse i at beholde i USA, ikke mindst i betragtning af, at  andelen af olie der kommer til at ligge på Mellemøstlige og dermed ustabile og ikke  altid venligsindede hænder, i fremtiden kun vil stige. Næsten 80% af den forventede  stigning i produktion af både olie og gas forventes at komme fra nationale selskaber.19   USA har derfor stor interesse i at minimere særlig olieforsyningen fra Mellemøsten,  ligesom EU har stor interesse i at minimere energiforsyningen fra Rusland. Da man fra  russisk side gentagne gange har vist, at Rusland er i stand til at bruge energi‐ forsyningerne som et politisk våben.       Forsyningssikkerhed spiller derfor en afgørende rolle og bliver af politikere ofte dækket  under det mere populære emne klimaforandringer.    Hensyn til miljø  og forsynings‐ sikkerhed skal  balanceres  Fakta er, at det er afgørende for de enkelte nationer at balancere hensynene til klima‐ forandringer og forsyningssikkerhed. Skiftet til mere miljøvenlig energi er heldigvis ofte  også et skift til større grad af selvforsyning og dermed mindre afhængighed af import af  energi. Imidlertid handler forsyningssikkerhed ikke kun om geopolitisk selvforsyning,  men også om forsyningssikkerhed i forhold til forbrugeren. Et skift til vindkraft ville  eksempelvis ikke skabe forsyningssikkerhed, da der ingen forsyning er, når vinden ikke                                                               18  Kilde: CIBC 2008 (http://www.manicore.com/fichiers/Rubin_Buchanan_CIBC.pdf  19  Kilde: IEA World Energy Outlook 2008 
  26. 26. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    25 blæser. Med andre ord så vil et skift fra det eksisterende energisystem til et system  med større grader af grøn energi indebære et mere komplekst energi‐system, der  indeholder 3 hovedforsynings energityper, som til dels overlapper hinanden, alt efter  energisystemets beskaffenhed:     • Basisforsyning  • Grøn energi   • Variabel energi        Betydningen af en fast stabil energikilde, som i mange lande i dag er kul, men som med  tiden vil blive skiftet ud med gas, bliver i mediedebatten ofte overset, men er afgørende  for, at skiftet til grøn energi kan foretages inden for økonomiske realistiske rammer.20        Gas betragtes som den reneste fossile brændsel, man kan anvende. I takt med at olie  bliver dyrere og konsekvenserne af klimaforandringerne er begyndt at vise sig, er der  derfor et incitament til at skifte til gas, om ikke andet så som en overgangsordning til  mere CO2‐venlige alternativer, heriblandt ikke mindst atomkraft. Gas ressourcerne er  imidlertid ramt af nogle af de samme problemer, som gælder for olieforsynings‐ sikkerhed. Reserverne er primært lokaliseret i områder, som vi betragter som politisk  usikre, fremmest blandt disse Iran og Rusland.      Reserverne  Peak produktion   er nu  Afgørende for fremtidens forsyningssikkerhed og for energipriserne er usikkerheden  om verdens reserver. Peak oil er gentagne gange fremhævet i mediedebatten, som en  fremtidig katastrofal begivenhed. I realiteten er der ikke tale om en fremtidig  begivenhed, men om en udvikling, der sker i øjeblikket. Verdens konventionelle  produktion synes at have toppet og skal fremover løbende erstattes af flere non  konventionelle kilder fra dyb hav, Arktis eller EOR.     75% opskrivning i  OPEC med til at  understøtte uro  Usikkerhederne, som bl.a. nærer debatten om peak oil, er en opskrivning, der blev  foretaget af næsten samtlige OPEC’s lande i slutningen af 1980erne, uden at nye fund  var registreret. Opskrivningen fandt sted umiddelbart efter, at OPEC indførte en regel,  der dikterede, at mængden af olie, det enkelte OPEC medlem kunne afhænde på  verdensmarkedet, skulle stå i proportion til mængden af landets reserver. Efterfølgende  opskrev næsten alle landene deres reserver total set med ca. 75%. Usikkerheden ligger  i, hvor meget af denne olie der reelt er til stede i undergrunden.        EOR    Enhanced oil recovery: Recovery rate refererer til den procentdel af petroleum, man  evner at trække ud af et givet felt. "Enhanced Oil Recovery" betyder dermed større  udvinding fra et givet oliefelt. På verdensplan ligger recovery rate på 35%, mens man  nogle steder i på den norske sokkel er oppe på 50‐67% ‐ en af de højeste i verden. For  hver 1% man formår at øge den globale recovery rate med, udskyder man peak oil med  6 år.21  De investeringer der skal til at holde trit med udviklingen i verdensøkonomien  indebærer formentlig højere fremtidige oliepriser.                                                                 20  Mere om dette i afsnittet om elforsyning  21  IEA: WEO 2008 
  27. 27. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning     26                                         Man har fra IEA’s side påpeget behovet for flere investeringer i olie og gas. Der kan  imidlertid fra visse olienationer være et incitament til at opretholde en høj oliepris for  at finansiere statsbudgettet. Prisen for EOR er dyrest i Nordsøen og billigst i Mellem‐ østen. En voldsom vækst i olie primært fra fund, kan gøre nye norske oliefund mindre  konkurrencedygtige under særlige betingelser.   Særlig interessant er det at undersøge, hvornår olie og gas ikke længere er  konkurrencedygtig pga. for høje priser relativ til fornybare energikilder. I IEA prognoser  for 2050 er der forudsat en recovery rate på 45%.22       Ukonventionel gas  Skifergas kan  have stor  betydning for  fremtidige  gasleverancer  Ukonventionel gas dækker en række forskellige typer gas. Her vil vi fokusere på  skifergas. Skifergas er blevet populært i de senere år. Ikke mindst pga. af succes i  Woodford, Barnette og Fayetteville i USA. Amerikanerne lykkedes med at benytte  vandrette boringer og effektiv opsprækning af de tætte skiferlag, hvilket har gjort det  muligt at få gas billigt ud af bestemte skiferlag. Fra 2006 og 2008 voksede mængden af  amerikansk ”recoverable” gas således med 39%, en ganske bemærkelsesværdig  opskrivning.23  Tilsvarende opskrivninger er sket i Canada, og i Europa og Kina ser man  derfor med forøget interesse på dette område.     Der er imidlertid en vis bekymring, fordi de skadelige effekter på klimaet, som følge af  methan frigørelse ved hydraulisk opsprækning endnu ikke er bedømt.                                                                     22  Information fået gennem kontakt med IEA  23  http://www.naturalgas.org/shale/growingshare.asp 
  28. 28. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    27   Sektorer      Transport  Mobilitet  afgørende for  velstand  Mobilitet er afgørende for et samfunds velstand og fortsatte vækst. Mobilitet er bestemt  af letheden af transport i forhold til tid, omkostning og energi, og indbefatter både  godstransport, personlig transport og flytrafik. Flytrafik er en afgørende komponent i  verdens største industri‐ turisme, som er den vigtigste indtægtskilde for mange  udviklingslande.    Transport‐ og transportinfrastruktur omfatter veje, jernbaner, luftveje og vandveje, samt  brændstofstationer, havne, lufthavne og understøttende infrastruktur.   Siden 1950erne er der sket en voldsom udbygning i transportinfrastrukturen. En  udvikling som først for alvor er begyndt nu i Kina. For hver generation er infrastrukturen  udbygget og forbedret, og infrastrukturen har i vid udstrækning været afgørende for  bosætningsmønsteret.      Mobilitet  definerer  bosætnings‐ mønstre  Effektiviteten af transportsystemer er delvis bestemt af transportformer til rådighed og  type, størrelse og vægt af biler. Transportemissioner er også påvirket af geografisk  fordeling af befolkningen og er påvirket af den økonomiske udvikling og de politiske  beslutninger (f.eks. zoneinddeling af industri‐, handels‐ og beboelsesområder).  Emissioner er også påvirket af systemets effektivitet. Årlig overbelastning i byområder  koster EU's økonomier 1% af BNP.24  Politiske indgreb i transportsektoren er, pga. af de  vide konsekvenser det ofte har, relativt svært at få gennemført.    Transport i fokus  for CO2‐reduktion  Transportsektoren, og dermed den globale økonomi, er primært afhængig af en enkelt  energikilde. Over 95% af nationale transportsystemer er afhængige af olie i en eller  anden form, og transportsektoren lægger dermed beslag på 20% af verdens samlede  energiforbrug.25     Transport udgør 15% af CO2‐emissioner globalt. Et tal der forventes at stige til 60% mod  2030. Reduktionspotentiale er imidlertid 31% i forhold til et "business as usual"‐ scenarie,26  og reduktionsomkostningerne forventes at være negative på sigt.27  I  modsætning til mange andre områder sparer man altså penge ved at investere i en  effektivisering af bilparken og infrastrukturen.        Situationen i USA og EU    Den amerikanske transportsektor bidrager med næsten 28% af landets drivhusgas‐ emissioner ‐ kun overgået af elektricitetsproduktionssektoren. Personbiler udgør 61% af  transport energiforbrug, efterfulgt af mellemstore og tunge lastbiler (19%), fly (9%), og  skibsfart (5%).    Brændstof effektivitetsgevinster i personbiler i USA toppede i 1985 og er stagneret i  1990erne. Energiintensiteten i fly er forbedret med 1‐2% om året i samme periode,  mens godstransport med tog og skib ikke har vist nogen forbedring.28  Den 1. april 2010  bebudede EPA nye, strengere brændstofeffektivitets regler, gældende for personbiler,                                                               24  18.3.2010 Official Journal of the European Union  25  IEA: ETP 2010   26  Ibid  27  Vattenfall: http://www.vattenfall.com/climatemap/  28  Transportation sector overview, Climate TechBook (Washington, DC: Pew Center on Global Climate Change, May 2009). 
  29. 29. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning     28 lette lastvogne, fra model år 2012.29         EU har ikke  formået at bryde  CO2 og vækst  koblingen  EU's strategi er at adskille økonomisk vækst fra vækst i transport. EU har ikke været i  stand til at opfylde dette politiske mål, fordi efterspørgslen efter transporttjenester har  overhalet væksten i BNP. På trods af at være mindre energieffektivt ‐ faldt godsdelen  transporteret med jernbane og vandveje fra 2001 til 2006 fra 74,9 til 76,7%.  Det er en del af den langsigtede strategi for EU, at eksternaliteterne forbundet med  transport, der i øjeblikket ikke bliver båret af den enkelte forbruger, skal integreres i et  eventuelt nyt afgiftssystem. Det vil have store konsekvenser for europæisk automobil  industri og for benzinforbruget.30       Non‐OECD  Ingen effekt på  klimaet uden  non‐OECD‐lande  Non‐OECD‐lande bliver rigere, og derved har flere af deres borgere adgang til nye, mere  energiintensive former for transport. Det kinesiske bilmarked overhalede det  amerikanske marked i antallet af køretøjsalg i 2009. Som en følge heraf bør efter‐ spørgsel efter energi fra udviklingslandene stige med mindst 3% årligt frem mod 2030.  Reduktion i vestlig CO2‐emission vil derfor have mindre effekt, hvis ikke denne teknologi  også anvendes i non‐OECD landene. En særlig bekymring er i denne henseende  udsigterne til, at man i non‐OECD lande som Kina og Indien vil anvende billigt kul som  erstatning for benzin eller diesel. IEA’s analyse viser, at teknologien, sammenlignet med  traditionel benzin, er ca. 230% mere CO2‐intensiv, selv med brug af CCS er kul til  bilbrændsel 40% mere CO2‐intensivt.31  Et skift til brug af kul i transportsektoren ville  derfor øge det globale udslip betragteligt.                                          Teknologi  Nye  emissionskrav i  EU  Der er fra europæisk side blevet stillet stadig skrappere krav til emissionsudslip fra biler.  Disse krav er blevet imødekommet fra fabrikanters side, ved et skift fra benzin til diesel.  Men ellers har det været svært for fabrikanterne at nå den frivillige målsætning, som de                                                               29  Environmental Protection Agency http://www.epa.gov/otaq/climate/regulations.htm  30  http://eur‐lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2008:0435:FIN:EN:PDF  31  IEA: ETP 2010   Verdens energi forbrug passager transport  q.Btu (2007=100)  0 50 100 150 200 250 2007 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Kilde: EIA: IEO 2010 US EU Non OECD
  30. 30. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    29 selv har sat. EU vil derfor træde ind med regulering på dette område. Det vil resultere i,  at forbrændingsmotoren forbedres i årene, der kommer.32        CO2‐reduktion  kan ikke  overlades til  markeds‐ mekanismerne  alene  Selvom der er en stigende interesse for energibesparende biler og hybridbiler, ikke  mindst i kølvandet på de store olieprisstigninger i 2008, så har fabrikanterne ikke kunnet  nå de overordnede målsætninger. Stilstanden antyder, at mere regulering er nødvendig.  Et blik tilbage på reduktionen af drivhusgas i europæisk biltransport bekræfter dette.  Mellem 1995 og 2008 faldt mængden af udstødningsgasser fra biler (CO2 pr. km) med  19,7%. De 5 år før regulering tegnede sig for 1,8% af det samlede fald, mens de 8 år efter  regulerings indførsel tegnede sig for 18,9%. Skulle man have ventet på bilindustrien, så  ville det med den reduktionshastighed, der var tale om, have taget 50 år.    Store energi‐ besparelser i  traditionel   motor  En effektiv traditionel forbrændingsmotor transformerer kun 25% af brændstoffets  energi. Ca. 60% af den resterende energi omdannes til termisk energi og går til spilde i  form af mistet varme gennem enten motoren eller udstødningssystemer. 15‐25% af  energien går til spilde under tomgang deceleration og pumpe. 10‐15% er tabt i  modstand, mens de sidste 5‐10% går tabt gennem transmission og tilbehør. Ifølge den  amerikanske National Highway Traffic Safety Administration er der gode muligheder for  at forbedre effektiviteten af køretøjer med relativt små omkostninger.33  Problemet for  fabrikanterne er, om kunderne vil betale for denne investering      Mange nye  alternative  motordesigns  I takt med at benzinpriserne er steget, og der er kommet større fokus på miljø og klima,  har forbrugerne i stigende grad fået øjnene op for alternativer til den traditionelle  forbrændingsmotor. Der er i øjeblikket mange mulige teknologier, der på sigt kan tage  over for den traditionelle forbrændingsmotor, ofte i kombination med den traditionelle  forbrændingsmotor eller som en hybrid af flere alternativer til forbrændingsmotoren.  Her skal blot gennemgås nogle enkelte.                                                                                                         32  Ibid  33  Ben Knight “Better Mileage Now” Scientific American  (February 2010), 39  Livstidsudslip (150.000km) fra diverse biltyper 2010 0 10 20 30 40   g.b. benzin bil g.b. diesel bil Ny EU5 bil Ad. diesel Hybrid EU5 Elbil‐kul Elbil‐gas Elbil‐sol/atom Note: g.b= Global gennemsnitlig  Kilde: IEA: ETP 2010 tCO2 eq 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Liter benzin eq/100km kilde til tank v. akse tank til hjul v.akse brændstof forbrug h.akse
  31. 31. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning     30           Elbiler    Der er en række barrierer, der skal overkommes, før elbilen når et gennembrud. I  perioden 2010 til 2050 skal der investeres mellem 6000‐9000 mia. USD, for at el og plug  in elbilen skal opnå en markedsandel på 60%.34  I IEA’s Blue Map scenarie er antallet af  nye benzin/diesel drevne biler relativt til baseline reduceret med 75%.35        Når en teknologi skal bryde igennem, er der altid en række barrierer for dette gennem‐ brud. Pris er som regel en af de vigtigste. Ny teknologi er som regel dyrere, og bør derfor  give kunden en værdi, som kunden er villig til at betale ekstra for. For de teknologier,  der rider på bølgen af et nyt teknologisk produkt, som er introduceret til markedet, som  fungerer som en isbryder, der muliggør et andet større disruptivt teknologiskift, gælder  det, at de har langt større chance for at bryde igennem. Hybridbilen er en sådan  isbryder, fordi den fungerer som innovationskuvøse for litiumbatterier og andre  teknologier, der er vigtige for og i betydelig grad øger chancen for elbilens store  gennembrud.    Fremskridt for   batteriteknologi  Den store udfordring for elbiler har været batteriet.  Der er imidlertid sket store  fremskridt de senere år, således kan et fuldt ladet 24 kWh litium‐ion batteri (ca. 200 kg)  til en mellemstor familiebil holde til ca. 160 kilometer på en enkelt opladning. 80% af  tiden en typisk bilist anvender på bilen, stiller elbilen således ikke nogen begrænsninger.  Men skal man en tur til hytten, er situationen straks en anden. Særlig i Norge vil elbilen,  trods den store el‐produktion i Norge, derfor have gennembrudsproblemer. For en  familie, der imidlertid har 2 biler, er elbilen i stigende grad et fornuftigt alternativ.36       Skift til elbil bør  gå hånd i hånd  med et generelt  skifte til fornybar  energi  Det giver ikke meget mening at skifte fra forbrændingsmotor til elbil, hvis man ikke også  samtidig foretager et skift i den teknologi, der producerer el til bilen. Hvis man  eksempelvis benytter kul til at producere el, har man i realiteten øget udslippet af CO2.  Derfor går skiftet til elbilen nødvendigvis hånd i hånd med en udvidelse og ændring i el‐ produktionen. Det skal imidlertid bemærkes, at der i skiftet fra den benzin, der  afbrændes i den enkelte motor til elbil, kan være nogle fordele, da centrale kul og  gasanlæg har mulighed for CCS.        Hydrogen og brændselsceller    Hydrogen bliver ofte refereret til som fremtidens energikilde, ret beset er det snarere en  energilagerteknologi. Hydrogen har den fordel, at det er rent og kan udvindes fra  almindelig vand. Imidlertid er det både billigere, og det leverer mere energi at benytte  eksempelvis gas i en brændselscelle. En række problemer med de teknologier, der skal  gøre hydrogen anvendelig i transport, indebærer, at det formentlig vil kræve store  teknologispring og store ressourcer, men frem for alt tid, før hydrogen ville kunne  erstatte konventionel brændsel. Det er formentlig grunden til, at mange af de store  bilfabrikanter har nedlagt deres hydrogen programmer og i stedet valgt at satse på  elbilen.                                                               34  IEA: ETP 2010  35  Ibid  36  http://danmark.betterplace.com   
  32. 32. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    31   Brændselsceller  er alsidige  Hydrogen kan enten bruges i en særlig forbrændingsmotor, eller det kan anvendes med  en brændselscelle. Begge teknologityper har deres udfordringer. Hydrogen bilen har ikke  en anden teknologi, der allerede er på markedet til at fungere som isbryder og som øger  investeringer og teknologikurven. CIFS vurderer derfor, at hydrogen har langt større  vanskeligheder med at få et markedsgennembrud.      Hydrogen stadig  dyr  Brændselsceller har det samme problem, som har kendetegnet solceller, at selvom  teknologierne kan have en stejl teknologikurve, så er startprisen så høj, at den selv over  tid vil være omkostningsfuld.      Mange  problemer er  endnu uløst  Dertil kommer, at hydrogen og brændselscelleteknologien endnu ikke har løst de  udfordringer, som blokerer for, at de får et gennembrud på markedet. Disse  udfordringer tæller både prisen, problemer med at fungere i lave temperaturer,  holdbarhed af brændselsceller, hydrogen lagerproblemer og dertil kommer mange af de  samme barrierer, som er kendetegnende for elbilen.37       ..men  brændselsceller  er alsidige  Fordelen ved biler, der kører på brændselsceller, er imidlertid, at de kan anvende både  hydrogen, biogas, samt konventionel gas. Teknologien har derved en alsidighed, der ikke  udelukker en større brug i fremtiden.      Naturgas er i  praksis det  eneste alternativ  til coal to liquid  Naturgas til transport  Gas er i stigende grad set på som et alternativ til benzin og diesel. På trods af at gas er et  fossilt brændsel og producer CO2,. Fordelen ved naturgas er, at gas kan benyttes i en  tilpasset forbrændingsmotor og derfor ikke er afhængig af en voldsom omlægning i  infrastruktur. Gas er derfor i en overgangsperiode til et mere grønt samfund et muligt  alternativ, ikke mindst i non‐OECD landene, hvor naturgas ud fra et økonomisk  perspektiv er det eneste brændstof, der kan konkurrere med coal to liquid, der  producerer ca. 250% mere CO2 end gas.38  Naturgas synes derfor af mangel på bedre,  som et vigtigt alternativ, hvis udbredelse særligt i Asien bør understøttes, indtil  prisbilligere og grønnere alternativer kan få et markedsgennembrud. Naturgas har  yderligere den fordel, at den baner vejen for biogas til brug i transportsektoren.                                                                    37  IEA: ETP 2010  38  IEA: ETP 2010,  under forudsætning af oliepris på 120 USD/tønde 
  33. 33. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning     32   Bolig og byggeri    I OECD landene tegner bygningerne sig for ca. 40% af energiforbruget. Derfor frembyder  sektoren betydelige muligheder for energibesparelser og reduktion af CO2‐udslip og  udgør et vigtigt element i at nå målene for CO2‐reduktion. Brug af bygningerne,  herunder opvarmning, belysning og brug af elektriske apparater udgør den vigtigste del  heraf, men også selve byggeriet og fremstilling og transport af byggematerialer  forbruger meget energi og udgør alene ca. 10% af menneskeskabt CO2‐udslip.        Ifølge IEA Baseline scenarie39  vil det globale energiforbrug i ejendomssektoren vokse  med 67% fra 2007 til 2050 ved en udvikling som hidtil, og CO2‐udslippet vil blive næsten  fordoblet fra 8,1 gigaton til 15,2 gigaton. Det skyldes en vækst i antallet af husholdninger  (+67%), en tredobling i erhvervsarealer til brug i servicesektoren og  øget brug af  energikrævende apparater i bygningerne.      Det er muligt at  reducere   CO2 ‐udslippet  med 83%  Ifølge IEAs Blue Map scenarie er det muligt at reducere CO2‐udslippet med 83% i forhold  til Baseline scenariet. Det opnås for det første ved en nedgang i energiforbruget på ca.  en tredjedel i forhold til Baseline. Resten af CO2‐besparelsen kommer fra brug af mere  klimavenlig energiteknologi. Energiforbruget i Blue Map scenariet svarer til en vækst i  energiforbruget på kun 5% fra 2007 til 2050.    Bygningssektorens energiforbrug mod 2050 0 1000 2000 3000 4000 5000 2007 Baseline 2050 BLU Map 2050 M toe Kul Olie Gas Elektricitet Varmeværk Biomasse Vedvarende energi excl. biomasse Kilde: IEA ETP 2010         Godt halvdelen af CO2‐nedgangen kommer fra fjernelse af CO2 fra elektricitets‐ produktion, en tredjedel fra højere energieffektivitet og resten fra et skift til lav‐ og nul‐ carbon energikilder.     Ved en gradvis omstilling vil det selv med en rentesats på 10% give et økonomisk  overskud at foretage de nødvendige investeringer på godt 12 mia. USD i Blue Map  scenariet, som er nødvendige hertil.                                                                   39  IEA: ETP 2010 
  34. 34. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    33 Energirenovering  tilbyder størst  potentiale   Ses der på bygningsmassen (klimaskærm m.v.) koster det mindst pr. reduceret ton CO2  at reducere emissionerne gennem nybyggeri, men da der sker en meget langsom  fornyelse af bygningsmassen i de udviklede lande (under 1% af p.a.) ligger det største  potentiale i OECD‐landene i energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Mere  end halvdelen af verdens bygninger vil stadigt stå der i 2050 og for OECD‐landene  gælder det tæt på tre fjerdele.        Klimatiltag i forbindelse med ejendomssektoren omfatter tre hovedområder:  • Tilpasning af bygningsmassen og fremtidigt byggeri til mere ekstreme  vejrforhold, herunder stormflod, større regnmængder og højere vandstand i  havene, som påvirker kravene til dimensionering af fundamenter, diger og  kloakker m.v.  • Tilpasning af bygningsmassen til lavere energiforbrug og øget brug af  vedvarende energikilder.  • Tilpasning af byggeindustrien til lavere energiforbrug og brug af vedvarende  energikilder.    Byggeriet i non‐ OECD vil vokse  betydeligt  Nybyggeriet i den rige vestlige verden og især i Europa vil fremover være moderat på  grund af befolkningsstagnation, lav vækst og begrænset yderligere urbanisering,  hvorimod byggeriet i udviklingslandene af de stik modsatte årsager vil vokse betydeligt.   CO2‐udledningen fra energiforbruget i forbindelse med den kinesiske bygningsmasse vil  vokse fra 1,1 gigatons i 2005 til 5,1 gigatons i 2030, hvis energieffektiviteten slet ikke  bliver forbedret. Et mainstream scenarie baseret på de mest sandsynlige energitiltag vil  reducere emissionerne til 3,2 mio. gigaton. Implementering af hele paletten af praktisk  mulige tiltag vil reducere emissionerne til 1,6 gigatons pr. år.40         Der er overordnet set to veje til at opnå målene om CO2‐reduktion:  • Investerings‐ og adfærdsændringer, som giver energibesparelser.  • Ny teknologi til alternativ produktion af energi og automatisk styring af  energiforbrug etc.        Teknologier nu og i fremtiden  Naturgas udgør i dag 38% af energiforbruget i OECD‐landenes boligsektor og er dermed  den mest udbredte energikilde. Forbrugsandelen er også vokset kraftigt siden 1990,  særligt i Europa, hvor det er vokset til samme høje niveau som i Nordamerika og  Rusland. I den øvrige del af verden er forbruget af gas i boligsektoren ubetydeligt. Her  spiller biomasse, kul, olie og elektricitet en større rolle. Elektricitetens andel af forbruget  er øget de fleste steder, bortset fra Europa. Elektricitet udgør 50% af energiforbruget i  servicesektorens bygninger  mod 38% i 2007.      CO2‐reduktion  indebærer  anvendelse af en  række forskellige  teknologier  CO2‐reduktionen i IEA’s Blue Map scenarie er baseret på anvendelse i stor skala af en  række teknologier, herunder:    • Strammere energikrav til bolig‐ og erhvervsbyggeri i kolde egne, så det kommer  ned på 15‐30 kWh/m2/ pr. år. Til sammenligning strammes det danske  bygningsreglement i 2010 til 61 kW/m2/pr. år mod 85 kW/m2/pr. år i det  tidligere bygningsreglement fra 2006.                                                               40  https://www.mckinseyquarterly.com/Chinas_green_opportunity_2364 

×