Hvor er magten - et studie i brugen af appreciative inquiry i cases involverende en konflikt

9,250 views

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
9,250
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
6
Actions
Shares
0
Downloads
4
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Hvor er magten - et studie i brugen af appreciative inquiry i cases involverende en konflikt

  1. 1. Hvor er magten? - Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen Københavns Universitet, Institut for psykologi. Vejleder: Karen Schultz 214000 anslag svarende til 89,2 normalside. Oktober 2009
  2. 2. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. Abstract This paper is about the use of Appreciative Inquiry in cases involving a degree of conflict. Its general purpose is to enlighten the limits of AI through a study involving my own experienc put into a theoretical context. The study takes its origin in the analysis of three different cases, in which i was involved as a trainee during my practice semester. The practice took place in a large firm which employed a large group of organizational psychologists. During this period i became sceptic of the general use of AI as a tool for any problem. It is this scepsis that has inspired me to write this paper. The paper takes its origin in a phenomenological analysis of my own feelings and thoughts both now and then. These are then drawn in to a theoretical context to produce my analysis results and conclusions.
  3. 3. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. I Indholdsfortegnelse 1. Opgaveformulering ..........................................................................................................................1 1.1 Problemformulering. ..................................................................................................................1 2. Indledning.........................................................................................................................................3 3. Videnskabsteori................................................................................................................................5 3.1 Objektivitet og subjektivitet.......................................................................................................6 3.2 Sandheden ..................................................................................................................................8 3.3 Psykologiske Teorier..................................................................................................................9 3.4 Socialkonstruktionisme. .............................................................................................................9 3.5 Narrativ psykologi....................................................................................................................11 3.6 Psykologiens særlige plads.......................................................................................................13 3.7 Organisationspsykologiens særlige plads.................................................................................13 4.0 Social identitet..............................................................................................................................15 4.1 Selvkategorisering og social identitet.......................................................................................16 4.2 Konflikter, trusler og identitet..................................................................................................17 5. Magt og AI. ....................................................................................................................................20 5.1 Hvad menes der med magt i denne opgave? ............................................................................23 5.2 Kan man tale til en maskine? ...................................................................................................24 5.3 Hvad er formålet og håbets rolle i maskindialogen?................................................................25 5.4 Hvor er ”jeg” eller mennesket så i maskinsamtalen?...............................................................27 6. Er magt et tabu?..............................................................................................................................30 6.1 En modstridende logik! ............................................................................................................30 7. Hvornår og hvorfor?.......................................................................................................................32 7.1 Summa summarum...................................................................................................................33 8. Hvad er AI? ....................................................................................................................................35 8.1 En definition.............................................................................................................................37 8.2 Den positive kerne....................................................................................................................38 8.3 En arbejdsdefinition af positiv forandring................................................................................39 8.4 4D-modellen.............................................................................................................................40 8.5 4D-cyklussen i anvendelse.......................................................................................................42 8.5.1 Discovery...............................................................................................................................42 8.5.2 Fra Discovery til Dream........................................................................................................43 8.5.3 Et design for en bedre fremtid...............................................................................................43 8.5.4 At erkende sin skæbne (Destiny)...........................................................................................45 9. Hvordan udføres AI?......................................................................................................................46 9.1 The whole system inquiry ........................................................................................................46 9.2 The AI summit..........................................................................................................................46 10. Roller, ansvar og forhold..............................................................................................................47 11. Foreløbig analyse. (Medio september).........................................................................................49 12. Diskussion/analyse.......................................................................................................................51 12.1 Case 1. Det store hus..............................................................................................................54 12.2 Case 1. Den positive kerne.....................................................................................................55 12.3 Case 1 og 4D-modellen..........................................................................................................56 12.3.1 Discovery.............................................................................................................................57
  4. 4. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. II 12.3.2 Dream ..................................................................................................................................58 12.4 Et afsporet forløb....................................................................................................................58 12.5 Analyse af case 1....................................................................................................................60 13. Case 2. En digital misforståelse ...................................................................................................69 13.1 Case 2 og 4D-modellen..........................................................................................................71 13.2 Discovery................................................................................................................................71 13.2.1 Klient 1................................................................................................................................72 13.2.2 Klient 2................................................................................................................................73 13.3 Regruppering..........................................................................................................................73 13.4 En beslutning..........................................................................................................................75 13.5 Analyse af case 2....................................................................................................................76 14. Case 3. Det mindre hus.................................................................................................................80 14.1 Discovery og dream hold 1: ...................................................................................................81 14.2 Discovery og dream afdeling 2 ..............................................................................................82 14.3 Design og destiny i det mindre hus ........................................................................................83 14.4 Analyse af ”det mindre hus” ..................................................................................................84 15. Diskussion ....................................................................................................................................86 16. Konklusion. ..................................................................................................................................90 17. Litteratur.......................................................................................................................................92
  5. 5. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 1 1. Opgaveformulering Hvor er magten? -Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. 1.1 Problemformulering. Idet vi antager at magt i form af hierarki, tilhørsforhold, position eller anden form er et naturligt grundvilkår for alle naturens skabninger, og derved også mennesket, vil jeg i det følgende prøve at undersøge, om den nye meget retorisk bløde psykologiske retning AI, Appreciative Inquiry eller den anerkendende metode, som det er kommet til at hedde på dansk, og som lige nu er den store trend blandt organisationspsykologiske konsulenter i det ganske land, på nogen måde tager højde for dette grundvilkår. Om det kan rumme og dermed bruges i sammenhænge, hvor magt som begreb er i spil. Dette kunne være i konfliktsager, udviklingsarbejde, vidensdeling etc. Grundlæggende vil jeg anlægge den betragtning, at man ikke kan forestille sig et ansættelsesforhold, hvor magt ikke er i spil. Og dette er uanset, hvor i organisationen man så måtte befinde sig. AI er måske et udmærket værktøj i forbindelse med en eventuel konflikts tidlige stadier. Men som denne opgave forhåbentligt kommer til at vise, så kommer den ofte til kort i sammenhænge, hvor der optræder en mere tilspidset konflikt. Derudover vil jeg påvise at, hvis en teori i dets udgangspunkt skal omfavne og anerkende alle synspunkter som ligeværdige, kommer man ofte til at træde den eventuelt oprigtigt forurettede part under fode. Eller i hvert fald sætter sig selv i en situation, hvor man ikke kan anerkende, at der findes en oprigtigt forurettet part. Det er vist ikke at gå for langt at sige, at vi som mennesker skelner mellem rigtigt og forkert. At der er en relativt fælles forståelse for netop, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. At vores sociale kodeks, moralbegreber, generelle spilleregler og love alle kun eksisterer i en sammenhæng, hvor noget er rigtigt og, at de i denne sammenhæng forsøger at ekskludere, hvad der er forkert. Sådan har
  6. 6. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 2 verden set mere eller mindre ud siden de gamle grækere, kineserne, romerne, eller hvem det nu var, der lagde kimen til den moderne civilisation. I denne sammenhæng eksisterer også psykologien. Som en videnskab, der forsøger at underbygge, hvad der er rigtigt, men som historisk set vel i endnu højere grad forsøger at ekskludere eller begrænse, hvad der kan ses som uhensigtsmæssigt, patologisk eller direkte skadeligt for individet, gruppen eller samfundet. Dette er også organisationspsykologens rolle. At underbygge eller fremme den gode kommunikation, det gode samarbejde, den gode vidensdeling, den rette magtstruktur etc. Og på samme måde begrænse eller eliminere de strukturer i organisationen, der virker hæmmende på individets eller hele organisationens virke. Det er i denne sammenhæng, at AI skal performere. Men med et udgangspunkt, hvor man kun opererer med, det der fungerer og ikke kan i talesætte det, som ikke fungerer og som i yderste konsekvens kan være direkte skadeligt for individet. Hvad kan man så bruge denne nye strømning i psykologien til? Eller sagt på en måde, der er mere i tråd med denne opgaves tråd. Hvad kan vi ikke bruge den til? Risikerer vi ikke at svigte dem, der måske reelt behøver os med et sådan værktøj i hånden. Og hvis vi gør dette, kompromitterer vi så ikke hele vores faglighed og formål? Det er dette, at jeg i mit speciale vil forsøge at afdække.
  7. 7. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 3 2. Indledning Grundet mine egne erfaringer i min praktikperiode ved psykologistudiet på Københavns Universitet i forbindelse med anvendelsen af Appreciative Inquiry i det organisationspsykologiske konsulentarbejde, har jeg valgt at skrive mit speciale omhandlende disse erfaringer. Helt konkret oplevede jeg en større psykologguppe, helt præcist 14, der alle var meget optaget af netop AI. Min egen erfaring med emnet var dog meget begrænset. Således havde jeg kun oplevet en kort introduktion til det på mit praksishold i organisationspsykologi ved KU. Som praktikant er man både nysgerrig og ydmyg, og jeg oplevede selv, at der ikke gik længe, inden jeg selv var fejet med i den euforiske stemning, der herskede omkring denne nye ”vidunderkur”, der tilsyneladende havde universelle anvendelsesmuligheder. Min første sag, som så samtidigt var første gang jeg skulle se AI i effekt, eller det anerkendende perspektiv som det så smukt blev kaldt, var en konfliktsag mellem to individer i en IT-afdeling i en af Danmarks største virksomheder. Og der blev spillet på alle tangenter fra min kollegas side, der første ordet og med mig i en mere tilbagetrukket observerende rolle. Der skulle drømmes, laves metaforer, tales positivt og mulighederne skulle undersøges. Men uanset hvor spændende dette havde virket, og hvor logisk og gennemtænkt det havde set ud i planlægningsfasen, hjemme i virksomheden og uanset, hvor gode intentioner vi kom med, skete der absolut intet. Der var ingen fremskridt at spore, og ingen af partnerne synes at kunne rokkes i deres positioner, ud fra det som vi bragte til bordet. De var på ingen måde i stand til at kunne drømme, skabe visioner og tænke metaforisk. De var låst i deres konflikt, og AI tilbød dem ikke et sprog, hvor i disse frustrationer kunne i tale sættes. Senere oplevede jeg lignende stilstande i andre sager, såsom andre konfliktsager, udvikling af samarbejde, som egentligt også bare var en skjult konfliktsag , der dog involvere langt flere mennesker, og som havde en karakter af direkte mobning og et potentielt skadeligt arbejdsmiljø. I denne sag oplevede jeg det kuriøse, at vi som konsulenter, vi var 3 på opgaven, på en måde kom til at tale de stærkes sag. Nu kalder jeg dem de stærke, men jeg kunne ligeså godt have valgt at kalde dem mobberne. For det var vel egentligt, hvad der skete. Dette gjorde mig så harm, at det kom til en konfrontation mellem mig og en anden konsulent, som samtidigt fungerede som min vejleder på praktikken. Jeg vil godt lige her slå et slag for at det på ingen måde, ud fra min relativt erfaringssvage vurdering, var fordi mine kolleger var dårlige konsulenter eller psykologer for den sags skyld. Alle synes de at have en enorm indsigt og erfaring i, hvad der virkede som konsulent og samtidigt et solidt plantet fæste i den etik, som man nødvendigvis må holde sig for øje, når man
  8. 8. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 4 arbejder som psykolog. Konfrontationen endte med, at vi indgik et kompromis. Endda et godt et af slagsen, og som derved ikke stillede nogen tilfreds. Dette var dog så sent i processen, og kontrakten ville mine kolleger ikke genforhandle, at det næppe kunne ses som et tilfredsstillende udkomme. Eller dette troede jeg da. Lederne synes imidlertid at være begejstrede. Og dette på trods af, at vi forsøgte, om end noget forsigtigt, at indskyde, at det virkelige problem sikkert på ingen måde var løst. Men det står mig tydeligt nu her senere, at deres mål måske virkeligt var opfyldt. Deres agenda var måske mere at sikre deres egne rygge og positioner, end at gøre et reelt forsøg på at løse problemet, frem for en egentlig løsning. Således var deres position blevet konsolideret, uden det egentlig havde medført en reel løsning. Jeg oplevede lignende situationer i andre sager, som jeg vil introducere i min diskussion. Mine tanker gik dengang, som nu, på, hvad det egentlig var, som gik galt i disse sager. Hvad var forskellen på de opgaver, der synes at blive løst tilfredsstillende, og så de relativt mange som egentligt ikke overhovedet synes at blive løst på nogen som helst måde. Jeg affærdigede hurtigt tanken om, at det skyldes en form for inkompetence hos mine kolleger og jeg selv. Måske fordi det som snarligt uddannet psykolog i sig selv var en skræmmende tanke, at min uddannelse blot var varm luft. Men også fordi jeg var på opgaver med så mange forskellige, der alle var relativt erfarne, havde en god kontakt med klienterne, og samtidigt fremstod som dygtige psykologer. Jeg kom hurtigt frem til, at det måtte være metoden, der fejlede, og da det som regel altid var i sammenhæng med brugen af AI. Men alle talte jo så varmt om AI og valfartede fra det ene seminar til det andet omhandlende denne metode. Vores supervision var narrativt anerkendende, og der synes at være en konsensus i gruppen om, at det var denne retning fremtiden stod i. Jeg fik dog plantet en smule vantro i min praktikperiode, men ikke noget, der synes at rokke ved noget. Dette stoppede imidlertid ikke mig. Og stadig i dag er jeg fast besluttet på, at der var noget grundlæggende galt i de sager, og at dette på en eller anden måde relaterede til AI. Om det så er selve teorien, der er fejlbehæftet eller om det snarere omhandlede måden, den blev brugt på, kan jeg ikke med sikkerhed sige. Men det er det, at dette speciale er en undersøgelse af. Selve undersøgelsen vil foregå som gennemgang af casene, de to ovennævnte og en yderligere, og disse vil blive belyst med den i opgaven inddragede teori.
  9. 9. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 5 3. Videnskabsteori. Idet AI er en narrativ metode, synes jeg det er oplagt at vælge en videnskabsteoretisk metode som grundlag for min kritik, analyse og konklusioner, der tager udgangspunkt i sproget: Jeg har i denne forbindelse valgt at arbejde eklektisk. Dette har jeg gjort ud fra den betragtning, at jeg vil forsøge at blotlægge en sandhed, som jeg ikke på forhånd kender. Dette er grundet, at min ontologi og epistemologi på forhånd ikke er givet. Dette skal igen ses som et produkt af, at jeg vil forsøge at forholde mig fordomsfri og lave en fænomenologisk analyse af de cases, som jeg vil introducere. Det virker umiddelbart sandsynligt, at jeg vil pålægge analyserne en socialkonstruktionistisk ramme, idet AI er en narrativ teori, og det socialkonstruktionistiske netop giver en oplagt mulighed for at arbejde med netop sproget og dets virkning. I denne sammenhæng har jeg også valgt at lægge sprogbrugen i denne opgave så tæt op af originalmaterialet som muligt. Cooperriders sprogbrug er bestemt en del af selve virkemidlet, og han skriver i en kontekst, der er så dybt indlejret i hans eget begrebsapparat, at jeg synes dette var en nødvendighed. Hvad jeg mener med socialkonstruktionistisk, vil blive forklaret senere. Men omkring det fænomenologiske bliver det mere kompliceret. I hovedtræk er den fænomenologiske retning en filosofi, hvis principielle mål er at studere menneskelige erfaringer fri fra dagligdags og videnskabelige anskueformer. Bevidstheden og de genstande, der optræder i ens oplevelser, må med andre ord studeres fordomsfrit i bestræbelsen på at beskrive og bestemme deres natur.(Langdridge, 2004) Hermed knytter jeg mig tæt op af fænomenologien, som den var tænkt af en af retningens grundlæggere, nemlig Edmund Husserl. Idet det imidlertid drejer sig om mine egne erfaringer, opstår der er en slags dobbelttydighed. Men jeg har prøvet at gå til denne induktivt, med et undersøgende og åbent sind. Hvilket måske i princippet slår en ekstra sløjfe. Og principielt er det måske ikke meget sværere at kaste ens egne præferencer væk i forhold til en analyse af egne erfaringer, kontra andres erfaringer. Jeg vil i det følgende lave et videnskabsteoretisk afsnit, der skal validere opgaven som helhed, danne ramme for mine analyser og understøtte mine eventuelle konklusioner. Jeg vil ikke bruge mange linier på at gå ind i en diskussion om, hvorvidt psykologien, og dermed også dette projekt er at betragte som videnskab. Denne diskussion er for mig for længst overstået, da alle med egne sanser må kunne erfare, at psykologien indtager en væsentlig plads i litteraturen, på universiteterne, i samfundsdebatten, i den kulturelle forståelse, i tydningen af kommunikation og selvfølgelig ikke
  10. 10. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 6 mindst i udredningen af alt menneskeligt væsen. Jeg vil blot konstatere, at hvis jeg ikke mente psykologi var videnskab, var der ingen grund til, jeg sad og skrev på dette. Og der ville sandsynligvis være endnu mindre grund til at læse det efterfølgende. Hermed ikke sagt at blot det at proklamere, at dette omhandler psykologi, gør det til en videnskabelig produktion i sig selv. Men ved at netop oprette og afklare betingelserne for, hvad der kendetegner videnskab, er det mit håb, at denne opgave vil kunne blive betragte som at kunne bidrage til, og performere i, den videnskabelige tradition vi kender som psykologien. Videnskab er udforskning af et genstandsområde eller genstandsfelt. En konkret videnskab konstitueres netop omkring definitionen af dets genstandsfelt. Derfor er det helt grundlæggende for videnskaben at have identificeret og afgrænset dette. Det er måske netop her at mange af problemerne med at blive anerkendt som videnskab historisk, er opstået for psykologien. Som ung videnskab har psykologien netop haft problemer med at afgrænse sit genstandsfelt, eller måske endda begrænse sig til et enkelt genstandsfelt.(Christensen, 2003) En videnskabs ontologi, eller læren om det værende, er dermed defineret af, hvad genstandsfeltet indeholder. Hvordan man derimod forholder sig til dette og fortolker på det, er op til det enkelte individ. Dette forhold er af en epistemologisk karakter. Altså omhandlende det erkendte. Det erkendte eller erkendbare har været løsrevet det værende, siden den tyske filosof Immanuel Kant (1727-1804) hævdede, at vores forståelse af verden ikke er direkte koblet op på verden. Skellet mellem det værende og det erkendte, betyder at vi som mennesker skal være bevidste om, at det er vores oplevelse af virkeligheden, vi skal forholde os til, ikke noget faktisk fysisk materie. En ubestridelig sandhed så at sige.(Ibid.) Det er dette felt alt kvalitativ forskning, og dermed også dette speciale befinder sig i. Men dette behøver ikke nødvendigvis være en hæmsko. Forskerens subjekt er den eneste vej til at forstå og anerkende andre subjekters forståelse af dem selv. Og som sådan ser jeg dermed næsten pr definition psykologiens rette plads her. I jagten på at klarlægge det undersøgtes betydning i en større menneskelig sammenhæng, må vi opgive jagten på den endegyldige sandhed. (Lunde, 2003) Dette er de kvantitative videnskabers ærinde at afsøge sådanne sandheder. Og min personlige mening er at mennesket aldrig kan indrammes af sådanne absolutte sandheder. 3.1 Objektivitet og subjektivitet Centralt placeret i forholdet mellem epistemologi og ontologi står spørgsmålet om videnskabelig objektivitet og dermed spørgsmålet om viden og sandhed. Generelt betragter vi videnskabelige resultater som objektive i den forstand, at de fortæller Sandheden om det udsnit af verden, som er
  11. 11. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 7 den pågældende videnskabs genstandsfelt. Ikke bare en sandhed, men den endegyldige sandhed. Et sådan udsagn er selvfølgelig kun gyldigt, at det er muligt at redegøre fuldstændig objektivt for det studerede uden nogen form for forvrængning. Dette kan vi kalde for ontologisk objektivitet. Inden for naturvidenskaben opererer man med en forestilling om, at dette er muligt at opnå i praksis, selv om man synes at kunne hævde, at noget sådan er umuligt i enhver sammenhæng, hvor der optræder mennesker i. Som jeg vil komme kort ind på senere er psykologien en videnskab, der på nogle punkter ikke blot har en berøringsflade, men som på nogle punkter transcenderer ind i det naturvidenskabelige felt. Dette ville kunne betyde at en ontologisk objektivitet, i hvert fald til tider, også er opnåeligt inden for psykologien. Jeg vil dog personligt bortkaste dette standpunkt med det samme. Da det alligevel skal nævnes her, er at det til tider kan virke som om at forfatterne og forskerne bag AI, opererer med en betragtning om, at teorien bygger på en sådan objektivitet. I stedet for en ontologisk objektivitet vil jeg i denne opgave stræbe efter at anvende en metodologisk objektivitet. Jeg vil arbejde eklektisk i mit teorivalg og stræbe efter at: 1. Vælge en teori, der forklarer mange data frem for få; 2. Hvis to teorier forklarer lige mange data, vil jeg foretrække den teori, der forklarer nye observationer frem for en, der kun forklarer allerede kendte data; 3. Foretrække en simpel teori frem for en kompliceret teori.(Ibid) Forudsat at mit teorivalg lever op til disse krav, må jeg forvente, at den dermed også siger noget om virkeligheden, som den er. Hermed ikke sagt at jeg har opnået en anden form for ontologisk objektivitet. Mine analyser og konklusioner var oprindeligt tiltænkt at skulle have været af en hypotetisk- deduktive af karakter. Dette vil sige, at de ikke ville bygge på sansning alene som induktion, men tage udgangspunkt i en problemstilling og derfra forsøge at opstille mulige forklaringer på dette. Dette ville blive efterfulgt af en logisk udledning (deduktion) til forudsigelser af hypotesen. Det skal dog her indskydes, at jeg ikke direkte ville forsøge at generere ny teori. Men forhåbentligt ville kunne bidrage med nye betragtninger som minimum. Desværre, eller heldigvis, faldt dette ikke ud som oprindeligt planlagt. Uheldigvis fordi det gav en masse forviklinger, tankestop og frustrationer undervejs. Heldigvis fordi jeg føler, at alternativer er bedre rent videnskabeligt. Man kan sige, at det oprindeligt tiltænkte projekt blev falsificeret
  12. 12. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 8 undervejs. Ganske som Karl Popper ville have afkrævet det, blev hypotesen testet, og fundet for let.(Schultz, 2008) Det var ikke fordi den direkte blev modbevist, det var mere, at den aldrig kunne blive bevist. Og således skete også skiftet fra det deduktive til det induktive. En slags afsøgning af hvad der var gået galt i denne skriveproces, men også hvad der kunne være de underliggende grunde til fiaskoen i mine cases. Og det var denne nysgerrighed, der både pegede frem og tilbage i tid, der dikterede den fænomenologiske tilgang, hvis den skulle have nogen som helst form for berettigelse. 3.2 Sandheden Hele det ovenstående afsnit omhandlende hvorvidt noget er ægte videnskab eller i det hele taget viden, kan naturligvis kobles tæt sammen med sandhedsbegrebet. Er hvad jeg skriver sandt? Og kan det bevises, at det er dette? Som sandhedsbegreb i denne opgave vil jeg bruge det pragmatiske sandhedsbegreb. Dette vil sige, at jeg vil vælge at påstå, at noget er sandt, hvis jeg føler det er nyttigt eller frugtbart i praksis. Dette betyder, at jeg ikke nødvendigvis vil postulere, der en sammenhæng mellem mine resultater og en egentlig ekstern og subjektuafhængig virkelighed. Dette vil dog også betyde, at mine betragtninger vil forblive på praksisplanet. Jeg vil altså antage, at mine resultater er sande, hvis jeg føler jeg kan påvise, eller sandsynliggøre, en reel forklaringskraft, der kunne føre til en progression inden for den pågældende disciplin. For at dette skal kunne fungere, vil jeg under hele processen forsøge at holde mig denne pragmatik for øje. Således at jeg ikke fejlagtigt vil kommentere på selve Sandheden eller tingen-i-sig-selv.(Christensen, 2003) For at skelne mellem sand videnskab og pseudovidenskab, skal jeg bruge et demarkationskriterium. Jeg vil bruge Imre Lakatos´ begreb progression. Ifølge Lakatos er egentlig videnskabelige teorier kendetegnet ved deres positive heuristiske, hvilket vil sige forklarende, værdi. Så længe de spørgsmål jeg stiller, de hypoteser jeg afprøver, de teorier jeg afprøver og mine analyser og konklusioner kan være med til at drive psykologien frem, vil jeg påstå, de er videnskabelige.(Ibid.) Derudover har jeg løbende også arbejdet med Karl Poppers falsificeringsprincip. Det er imidlertid meget svært for mig selv, at fastslå om mine egne erfaringer, der bygger på mine egne erindringer, skulle være decideret falske. En kuriøsitet, der må gælde al bagudrettet analyse af eget virke. Det er vist i denne sammenhæng både mest produktivt, og sundt, at antage, at min oplevede virkelighed er
  13. 13. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 9 virkelig. Og så derfra holde sig åben for, at andre kan opleve den anderledes eller, at man kan have fejlopfattet noget. Diskussionen omkring sandheden i videnskabelige sammenhænge er også diskussionen omkring eksklusionen af den klassiske treenighed som reliabilitet, validitet og generalisering tidligere udgjorde. I den postmoderne filosofi er tanken om at der findes en objektiv virkelighed som viden kan valideres overfor forkastet. Eller som Steinar Kvale udtrykker det er validitet blevet en social konstruktion i sig selv. I stedet må validiteten findes i efterforskning, kommunikation og handling.(Lunde, 2003) En anden detalje omhandlende dette er, at grundet det er mine egne erfaringer og tolkninger, der i høj grad er i spil i denne opgave, kan den ofte komme til at fremstå som meget notefattig. Det gør mig på en gang meget stolt, men også skræmt. Stolt fordi jeg føler, at specialet holder et fornuftigt niveau. Skræmt fordi man ikke kan være sikker, og fordi jeg føler specialet står lidt alene. Det er en frygt, der bunder i, at jeg ikke føler jeg reproducerer diskursen. Eller at jeg i hvert fald ikke dokumenterer, at jeg gør dette. Det er jo dette, som Michel Foucault påstår, jeg egentlig skal bedømmes på.(Heede, 2007) Det kan i denne sammenhæng føles beroligende at denne opgave kan anses som et efterforskende stykke arbejde. 3.3 Psykologiske Teorier Som nævnt vil jeg i denne opgave arbejde eklektisk. Jeg vil foretage mit teorivalg efter de kriterier, der blev opstillet i mit videnskabsteoretiske afsnit. Jeg vil ikke introducere alle de valgte teorier på forhånd. Dels fordi jeg ikke finder det passende at bruge plads i opgaven til dette. Men også fordi jeg ikke på nuværende tidspunkt kan overskue hvilke teorier, det vil være passende at inddrage. Der er dog en enkelt teoretisk retning, jeg på ingen måde kan komme udenom, og som jeg kort vil introducere her på forhånd. Nemlig socialkonstruktionismen. Dette er det selvfølgelige valg, idet det netop ofte er denne teori, der kan producere de bedste resultater på narrativt data.(Christensen, 2003) 3.4 Socialkonstruktionisme. Socialkonstruktionisme er en retning indenfor det psykologiske felt, som tager udgangspunkt i tesen om, at virkeligheden er en social konstruktion, hvor især sproget og måden vi taler sammen om
  14. 14. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 10 verden og tingene, er det, som konstruerer virkeligheden. Socialkonstruktionisme er beslægtet med, men ikke det samme som, socialkonstruktivisme. Socialkonstruktionismen opstod i løbet af 1980´erne, og er således en meget ung teoretisk retning. Den kan opfattes som en samlebetegnelse for en række teorier, der alle udspringer af socialkonstruktivismen, og som derfor er at betragte som post-moderne og post-strukturalistiske. Socialkonstruktionismen kan ses som affødt af den generelle filosofiske venden mod sproget, der tog fart op igennem 1970´erne. Dette skete i et samspil med modernitetens og post-modernitetens forståelse af individet, som fritstillet fra traditionerne. (Christensen, 2003) Det frie individ har ikke længere traditionerne som baggrund for sin identitet, men er overladt til selv at skabe egen identitet. I et sådan individs psykologi kommer fokus til at ligge på konstruktionsprocesser. Hermed vægtes relationer mellem mennesker og den forhandling, der ligger implicit i den interaktive kommunikationsproces højere end enkeltindividet. Det filosofiske grundlag for socialkonstruktionismen ligger i den postmoderne videnskabskritik som, man blandt andet finder hos de franske filosoffer Jean-Francois Lyotard og Michel Foucault. Dette filosofiske grundlag indebærer en kritik af realisme og essentialisme samt af positivistiske videnskabsidealer om videnskabens værdifrihed. I stedet hævder man, at diskursen betinger Videnskabens interessefelt og skelnen mellem væsentligt og uvæsentligt. Videnskabelige Sandheder i verden, bliver ikke til i kraft af, at disse afdækkes af videnskaben, men fordi videnskaben konstruerer disse sandheder. Hermed afvises også, at tingene har universelle egenskaber, der er uafhængige af tid og sted. Både ting og mennesker anskues som historisk kontigente. Dette resulterer alt efter radikaliteten i konstruktionismen i en ontologisk eller epistemologisk relativisme. Tanken er kort sagt, at både verden og Selvet konstrueres gennem sproget. (Christensen, 2003) Selvet er således en fortælling, der er skabt af de sociale relationer selvet indgår i, mens viden om psykiske forhold skabes af det sprogspil, som en given gruppe benytter for at tale om noget. Konsekvensen i praksis er, at en socialkonstruktionist hermed benytter sproget som værktøj til at skabe ændringer i virkeligheden. Berger og Luckmanns Den samfundsskabte virkelighed kan ses som en forløber for den siden 1990 opståede socialkonstruktionisme, hvor især Kenneth Gergen, Rom Harré, og John Shotter er de fremtrædende forskere/praktikere.(Ibid.) Svagheden ved socialkonstruktionisme er dens relativisme, det vil sige, den tænker ikke i "hvad der er", men kun i hvordan vi taler om det. Denne "svaghed" er dog samtidig styrken, i og med at
  15. 15. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 11 socialkonstruktionisme har inspireret især Organisationspsykologer til at iværksætte ændringer af sprogspil i forbindelse med ændring og udvikling af organisationer og virksomheder. Grunden til jeg har valgt netop at fremhæve det socialkonstruktionistiske perspektiv frem for så mange andre, er at netop denne teori er produktiv i forhold til analyser af narrativ psykologi. Og AI er jo netop en narrativ teori. Det skulle være denne teori, der således i mange hovedtræk opfylder mine tre regler for valg af teori i mange situationer. Det imidlertid overskyggende interessante, som jeg finder ved det socialkonstruktionistiske perspektiv, er, det ontologiske skifte, der sker. Idet Selvet må betragtes, som tidligere nævnt, som et fleksibelt, proces, kulturelt og tidsmæssigt betinget fænomen, kan Selvet ikke optræde som genstandsfelt. Og på samme måde afvises psykologiens tre andre genstandsfelter, nemlig sanserne, bevidstheden og drifterne. Den socialkonstruktionistiske analyse må derfor tage sit udgangspunkt i den måde sproget opbygger og hjælper os, til at forstå og konstruere vores verden og egen identitet på. Psykologiens rolle bliver herefter at afdække diskurser i individets brug af sproget. Idet disse diskurser, og ikke de gængse genstandsfelter, antages at være formende for subjektet.(Ibid.) . 3.5 Narrativ psykologi. Gennem de sidste 15-20 år er begrebet ”narrativ” blevet almindeligt og populært indenfor psykologien og socialvidenskaben. Og i psykologien i dag, er det nok den, hvis ikke dominerende retning, så den hastigst voksende. Her tillægges det imidlertid en mere omfattende betydning. Dette hænger sammen med en voksende erkendelse af, at vi mennesker ikke, som tidligere antaget, kun bruger narrativer og ”fortælletricks”, når vi skriver bøger og teaterstykker eller holder politiske brandtaler. Vi bruger dem faktisk hele tiden, når vi vil forklare, beskrive og forstå os selv og vores omverden. Brugen af narrativer er ganske enkelt en af de helt fundamentale måder, hvorpå vi ordner, forklarer og forstår indtryk og oplevelser. Narrative forståelser spiller med andre ord en central rolle for vores måde overhovedet at tænke, forstå, kommunikere og lære på. I denne mere brede betydning anvendes narrativitetsbegrebet i dag indenfor mange forskellige videnskabelige discipliner, bl.a. filosofi, sociologi, kommunikationsteori og psykologi. Her forbindes interessen for narrativer ofte med teoretiske betegnelser som konstruktivisme, social konstruktivisme, diskurs analyse og postmodernisme. Dette gælder således også indenfor psykologien.(Ibid.) Indenfor den narrativt orienterede psykologi angiver udtrykket ”narrativ”, at vi mennesker helt grundlæggende forstår os selv og vores omgivelser gennem en slags fortolkningsskemaer og betydningsstrukturer, der ofte har en fortællende form. Disse fortællende former (kaldet narrativer,
  16. 16. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 12 men i visse tilfælde også konstruktioner, story-lines eller diskurser) stiller særlige fortolkningsprocedurer til rådighed, der hjælper os med at skabe sammenhæng og orden i vores forestillinger om os selv og vores omverden. Med andre ord anvender vi hele tiden forskellige fortællinger til at skabe mening og sammenhæng, enkelthed og selvfølgelighed i vores i grunden komplekse og sammensatte virkelighed.(Ibid.) Narrativer kan således forstås som en slags fortolkningsskemaer, der former, ordner og er med til at skabe sammenhæng og mening i vores tilværelse og handlemønstre. Dette sker i og med, at de narrativer, vi anvender, tilbyder en forklaring på, hvordan de ting, vi oplever, hænger sammen, hvordan vi skal forholde os til dem, hvad der er rigtigt og vigtigt, og hvordan forskellige personer placerer sig i forhold hertil. Vores brug af narrativer har derfor ikke alene stor betydning for, hvordan vi forstår os selv og andre, men også betydning for, hvordan vi handler i verden og vores helt overordnede forestillinger om den. Det er aldrig givet på forhånd, hvilke narrativer, vi skal bruge til at forklare og forstå verden med. Tværtimod er det noget, vi altid i de enkelte situationer er med til at forhandle om i samvær med andre. Dette skal naturligvis ikke forstås sådan, at hvem som helst af os bare kan opstille helt alternative fortællinger om, hvordan vores virkelighed hænger sammen. Tværtimod skal det forstås sådan, at vi altid allerede forstår den situation, vi befinder os i, ved hjælp af mere eller mindre alment accepterede fortællinger om, hvad vi er der for, hvem der gør hvad, hvordan og hvorfor. Men at disse fortællinger ikke er ”naturlige” i betydningen uforanderlige og ”sande”, men netop er skabt af mennesker og derfor også kan påvirkes og ændres. Vores brug af narrative forståelser knytter sig til de konkrete sammenhænge, vi indgår i. Man siger derfor, at vores brug af narrativer er socialt og kulturelt betinget og situeret. Begrebet ”narrativ” udtrykker, at vores forestillinger om verden og om, hvad der er sandt og rigtigt, ikke er evige sandheder, men båret af både situationelle og sproglige forhold, og det vil bl.a. sige af følelsesmæssige figurer og symboler i vores sprog og vores brug af det. På et overordnet videnskabsteoretisk niveau markerer den narrative orientering derfor et kritisk opgør med ideen om, at vores bevidsthed og erkendelse opererer logisk, lovmæssigt og rationelt. Tværtimod har man indenfor den narrative psykologi en skærpet kritisk interesse for sprogets og erkendelsens narrative/fortællende funktioner og betydningen heraf for, hvordan vores tænkning og bevidsthed fungerer. I akademiske sammenhænge forbindes denne interesse ofte med filosoffer som f.eks. Friedrich Nietzsche, Ludwig Wittgenstein, Michel Foucault og Jacques Derrida, samt psykologer
  17. 17. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 13 som Jerome Bruner, Bronwyn Davies, Theodore Sarbin, Margaret Wetherell og Kenneth Gergen.(Ibid.) 3.6 Psykologiens særlige plads Psykologien som videnskab er at betragte som en specialvidenskab. Den er umuligt at isolere i et af de tre klassiske videnskabsområder som er humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. I stedet er den at betragte som en videnskab, der til tider befinder sig i et af de tre domæner og til andre tider et andet. Der er næppe meget tvivl, om at jeg i denne opgave hovedsageligt vil beskæftige mig med den del af psykologien, der er tilhørende i hovedsageligt i den humanistiske og samfundsvidenskabelige del. Jeg vil til tider gøre opmærksom på, hvor jeg lige nu føler, at AI placerer sig selv i denne tredeling, men også hvor jeg selv føler den bør høre til eller, hvor de teorier, jeg vil applikere, har deres oprindelse.(Schultz, 2008) 3.7 Organisationspsykologiens særlige plads Organisationspsykologien er, ligesom alle andre psykologiske grene, umulig at adskille komplet fra de andre psykologiske discipliner. Den indeholder både elementer af personlighedspsykologi, det er jo ofte individet, der arbejdes med, socialpsykologien idet en organisation kan anskues som en kompleks gruppe og samfundspsykologien idet dette individ eller denne gruppe er indlejret i det omkringliggende samfund. (Schultz, 2008) For mig personligt har jeg altid manglet at få afklaret, hvilken rolle socialpsykologien egentlig spiller i organisationen. Det virker jo logisk, at det må være en betragtelig. Men det er aldrig rigtigt blevet belyst for mig igennem mit studie. Dette skyldes både en vinkling fra undervisernes side, som har været reel nok. Men især den uforståeligt manglende socialpsykologi på kandidaten på Københavns universitet. Man kan roligt sige, at socialpsykologien glimrer ved sit fravær på dette studie. Ærgerligt, da det altid har haft min personlige interesse. Jeg var dog så heldig at kunne snuse lidt til det via mit seminarhold på SUI. Og her slog det mig, at der bestemt må være en del gruppepsykologi på spil. De interne og eksterne relationer i organisationen kan belyses gennem denne ramme. Og jeg føler dermed, at det er på sin plads at lave en kort gennemgang af, hvad det egentligt er jeg mener. Idet jeg gerne vil have dette værktøj til rådighed i min analyser.
  18. 18. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 14 Specielt teorien omkring ens sociale identitet finder jeg spændende i forhold til denne opgave. Den kan være med til at forklare mange af de underliggende bevægegrunde for den adfærd, som udvises i mine cases. Derfor følger lige en kort gennemgang af teorien omkring den sociale identitet.
  19. 19. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 15 4.0 Social identitet Social identitet er defineret som ”individets viden om at han/hun tilhører forskellige sociale grupper, samtidigt med at han/hun tilknytter en følelsesmæssig og værdiladet betydning til medlemskabet af denne gruppe”.(Abrams, 1990) Sagt på en anden måde er social identitet selvkonception som gruppemedlem. Teorien om den sociale identitet tilskriver en central rolle til kategoriseringsprocessen, der inddeler verden omkring en i forståelige enheder. Denne kategorisering af stimuli involverer den psykologiske fremhævelse af forskelle mellem kategorier og svækkelse af forskellene mellem de objekter, der befinder sig i kategorierne. Denne fremhævning af forskelle optræder kun i de dimensioner, der tænkes at være sammenhængende med kategorierne.(Worchel, 1998) Social identitet er relevant i de sammenhænge, hvor en, eller flere, af kategorierne involverer en selv. Eksempelvis den nationale identitet i forbindelse med sportslige begivenheder. Man håber, at eksempelvis landsholdet performerer. I en sådan forbindelse opnår man en følelse af involvering, stolthed og indlevelse, ud fra visheden om, at man deler et medlemskab af samme sociale kategori som spillerne på banen.(Abrams, 1990) Teoretikerne bag den sociale identitetsteori påstår, at ens egen sociale identitet opklares gennem social sammenligning, generelt forgår denne sammenligning i intergruppemæssige sammenhænge.(Worchel, 1998) Altså mellem indgruppe og udgruppe. Individets interesse i en positiv selvevaluering medfører hermed en motiveret basis for differentiering mellem sociale grupper. Denne differentiering er sandsynligvis størst for de kategorier, der besidder en generel social værdi, og specielt for dimensionerer, hvor indgruppen er stereotypt positive. Dette sker grundet, at hvis indgruppen opfattes som anderledes og bedre end udgruppen, opnås der en positiv forskel, der derved forstærker ens egen sociale identitet. Mens kategoriseringen producerer søgningen efter træk, der kan adskille ens egen gruppe fra andre, er det den sociale sammenligning og behovet for positiv selvidentitet, der er katalysator for den selektive fremhævning af forskelle, der favoriserer indgruppen. (Abrams, 1990) Social identitetsteori betragter selvkonceptet som en samling af selvbilleder, der varierer i længden af varighed, kompleksitet, rigdom af indhold osv. Det der er vigtigt i denne sammenhæng er at disse selvbilleder, kan fortolkes faldende indenfor et kontinuum, med individuelle karakteristika ved det personlige ekstrem og med sociale kategoriske ved det sociale ekstreme. Dette betyder at i sammenhænge, hvor personlige identifikationer er fremtrædende, er individet opmærksom på de
  20. 20. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 16 træk, der adskiller en fra andre i denne sammenhæng. Er det imidlertid de sociale kategorier, der er fremtrædende, er individet opmærksom på de træk, der adskiller ens egen sociale kategori fra andre. Pointen er, at når det er ens sociale identitet, som er fremtrædende, optræder man som gruppemedlem. Ellers ikke.(Worchel, 1998) 4.1 Selvkategorisering og social identitet. Selvkategorisering er en teori afledt af forskningen inden for den sociale identitet.(Abrams, 1990) En af de store teoretiske forskelle er, at mens social identitet antages at operere i kontinuumet mellem interpersonel og intergruppe, og var konceptualiseret som at operere i forhold til ”selv”, eller at operere som ”gruppe” i hver sin ende af dette kontinuum, antager selvkategoriseringsteorien at både gruppemæssig og individuel adfærd, skal anskues som at være afledt af ”selvet”. Men på forskellige abstraktionsniveauer. Den basale mekanisme ved selvkategorisering er ikke meget anderledes end ved social identitet, de kognitive processer ved kategorisering tjener til at understrege ligheder mellem stimuli, der tilhører samme kategori og fremhæve forskelle mellem stimuli, der tilhører forskellige kategorier. Dette sker på dimensioner, der tænkes at korrelere med den tilhørende kategori.(Abrams, 1990) Individet kan kategorisere sig selv, og andre, på en række forskellige abstraktionsniveauer, men de tre vigtigste niveauer i det sociale selvkoncept er dog. 1. Det overordnede menneskelige niveau, der tjener at definere ens identitet som menneske 2. Det mellemliggende niveau, der foregår på indgruppe-udgruppe niveau. Det tjener til at definere ens sociale identitet. 3. Et underliggende niveau af selvet. At man selv er unik i forhold til alle andre. Det tjener til at definere ens personlige identitet.(Worchel, 1998) Kategoriseringen af en selv og andre på det mellemliggende niveau understreger gruppeprototypikaliteten, stereotypikaliteten eller normativiteten af folk. Individet er forståelsesmæssigt og adfærdsmæssigt depersonaliseret i forhold til den relevante indgruppe- prototype. For selvkategoriseringsteorien gælder det, at depersonalisering af selvperceptionen er den basale underliggende proces for gruppefænomener som social stereotypering, gruppekohæsion og etnocentrisme, samarbejde og altruisme, emotionel afsmitning og empati, kollektiv adfærd. Der
  21. 21. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 17 menes intet negativt med ordet depersonalisering. Det refererer bare til en kontekstuel ændring i niveauet af identitet, og ikke et tab af identitet. Det sociale selvkoncept er kontekstafhængigt, når specifikke sociale selvkategoriseringer er bragt i spil af det sociale felt. Det kognitive system, i forsøget på at maksimere mening i den specifikke kontekst, engagerer den kategori, der bedst kan forklare ligheder og forskelle mellem stimuli i den givne specifikke kontekst. Denne kategori er baseret på både nutidige intentioner og tidligere erfaringer. En anden måde at forklare dette på, i forhold til princippet om metakontrast, er at den fremherskende kategori er den, der på samme tid minimerer intrakategoriske forskelle, samtidig med den maksimerer interkategoriske ligheder inden for den givne sociale referenceramme.(Abrams,1990) Selvkategorisering danner en forståelsesramme for fænomener som konformitet, gruppepolariseringer, gruppesolidaritet, kohæsivitet, social fordømmelse og stereotypisering, som jeg vil forsøge at perspektivere i det efterfølgende, og specielt i den mundtlige eksamination. Alt dette er som ved den sociale identitet motiveret af behovet for et positivt selvbillede. 4.2 Konflikter, trusler og identitet. Jeg vil i det følgende hævde, at mange af de konflikter, der kan forklares af ovenstående teoretiske baggrund, tager udgangspunkt i det mellemliggende niveau for selvkonceptet. Det er her potentielle, og velkendte, konfliktstartere som religion, nationalitetsfølelse, raceanskuelser og generelle forskelle i moral og livsanskuelse på et gruppemæssigt niveau befinder sig. Hvordan opstår konflikter så? Der er pr. definition altid to parter i en konflikt. Måske endda flere. Men hvordan skabes fjendebilledet af den kommende modstander? Hvilke mekanismer kan forklare, hvordan en anden gruppe kan betragtes som amoralske, uciviliserede eller næsten umenneskelige? I en sådan sammenhæng spiller indledende trusselsnarrativer gerne en stor rolle. Truslen fra de andre. Men hvordan opstår de? Før jeg begiver mig videre, vil jeg dog lige knytte en kommentar til, hvad en trussel egentlig er. Rom Harré har undersøgt dette og konkluderer, at den konceptuelle struktur af konceptet trussel er temmelig kompleks. Dette ikke alene involverer en overvejende risiko for skade, men det konstruerer også et relativt forhold mellem truer og truet i de tilfælde, hvor kilden til trussel er menneskelig.(Rothbart, 2006) At indtage en truende position er at erklære, udvise eller hævde en magt til at skade andre, og en villighed til at udføre denne skade. Ydermere er det at positionere sig selv som en, der har retten,
  22. 22. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 18 eller ligefrem pligten, til at fremsætte sådan en trussel og udføre de skadende konsekvenser, på personen/gruppen, der ikke evner at opfylde kriterierne for at undgå denne konsekvens.(Ibid.) Selv fredelige samfund lever med en negativitet overfor fremmede. Eksempelvis europæernes nedsættende anekdoter om de andre. Tyskerne er grimme. Franskmændene er overlegne i deres attitude. Grækerne er dovne. Italienerne er korrupte osv. Disse fordomme om hinanden, kan næppe ses som trusselsnarrativer, men de udviser med tydelighed menneskets behov for at differentiere sig fra ”de andre”. (Asmore, 2001) Men hvilken proces legitimerer/nødvendiggør et trusselsnarrativ? Og hvordan kan denne proces tjene som forklaringsmodel, for hvordan ”de andre” pludseligt kan blive fjender? Dette hænger i høj grad sammen med behovet for at differentiere sig selv. Det antages at samfund, der lever i fred og fordragelighed med deres naboer, udviser en mangfoldighed af identiteter så som religiøse, nationale, regionale, urbane, lokale og professionelle. I homogene samfund med en tilstrækkelig lav differentiering af kulturel diversitet, opfyldes det menneskelige behov for differentiering ikke. Dette fordrer en negativ holdning til udgrupper. Dette sker dels ved, at individet udvikler en indgruppe loyalitet til eksempelvis en etnisk gruppe, by, region eller andet, der kan understege en mindre forskel til det omkring sig liggende samfund. Desuden sker der en moralsk sværten af de ”andre”. Dette sker eftersom positiv social identitet delvis formeres på basis af foretrækkende social sammenligning.(Rothbart, 2006) Indgruppens medlemmer sværter således udgruppen, for at opnå denne positive sociale identitet. Dette sker selv i situationer med økonomisk og social lighed mellem grupperne. Hersker der imidlertid en økonomisk og social ulighed, udvikler den ”underlegne” gruppe et endnu stærkere kollektivt selv og en større homogenitet i gruppen, end hvad der ellers ville være tilfældet. Ulighed og en konfliktfyldt fortid kan være forstærkende faktor for det ufavorable billede af udgruppen. Og kan således forstærke sværtningen, og dermed opbyggelsen af trusselsnarrativer. Den yderste konsekvens af denne moralske fornedrelse af andre, er den næsten totale dehumanisering. En dehumanisering der ikke alene helliger krig, men også en total umenneskelig behandling af udgruppen. Som europæisk skrækeksempel er holocaust vel det første, som springer en i øjnene. Men også i konflikten på Balkan skete der uhyrligheder af værste skuffe. Mens denne opgave skrives forhøres fanger på Guantanamobasen under tvivlsomme forhold og metoder.(Kuschel, 2004) Af andre grusomheder kan nævnes japanernes invasion af Nanking,
  23. 23. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 19 urolighederne på det afrikanske kontinent, som stadig ulmer, eller direkte brænder, mens dette skrives. Voldtægt og brutale mord er blot nogle af konsekvenserne af en sådan dehumanisering.(Rothbart, 2006) Den moralske legitimering af konflikten skal ikke blot findes i sværtningen af de andre. Men også i ophøjelsen af en selv. I mange konflikter optræder mytiske narrativer om både en hellig fortid, og en hellig ”sikret” fremtid. En fremtid, der således er truet af eksistensen af de andre. Som eksempel på dette i dag, står både israelernes og palæstinensernes hævdsret over Jerusalem. Dette kan anskues, som ligger der en slags ”rettighed” i ens egen identitet. En retfærdiggørelse af en eventuel konflikt, baseret på ens historie om fortiden, og individets tilknytning til denne. Forkæmperne i voldelige konflikter legitimerer ofte deres kamp gennem narrativer om ”ægte” forskelle mellem nationer, etniske grupper og racer. Men sådanne fortællinger er fulde af normative bedømmelser.(Ibid.)Disse legitimeringer er ofte modelleret omkring axiologiske forskelle. Mellem godt og ondt. Sådanne forskelle kan studeres med to variabler; nemlig graden af kollektiv generalitet i gruppen og graden af axsiologisk balance. Begge har indflydelse på indgruppens vurdering af udgruppen.(Ibid.) Opsummerende kan man sige, at disse narrativer, og den legitimering disse medfører, er en del af den moralske omprogrammering, der må finde sted inden en engageren i voldelige konflikter, kan retfærdiggøres af selvet.(Kuschel, 2004
  24. 24. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 20 5. Magt og AI. Et af de helt centrale begreb i denne opgave er magt. Et begreb som psykologien i mange år havde en mindre berøringsangst overfor, og som i dag stadig kan fremstå lidt uklart i den ofte divergerende litteratur. Dette kan relateres til fortolkningen af begrebet. Forskellige definitioner er det dog lykkes at fremsætte gennem årene, og en af mine personlige favoritter er den aldrende definition fremsat af John R. P. French, der siger følgende ”A´s magt over B er lig med det maksimale pres, som A kan lægge på B minus den maksimale modstand, som B kan mobilisere mod dette”.(Schein, 1970) Sætningen i sig selv besidder en dejlig matematisk logik. At det ikke forholder sig helt så simpelt afsløres, når vi begynder at udforske denne sætning. Lad os starte fra begyndelsen. A kan eksempelvis være mange ting. Det letteste eksempel ville være, at A var et enkelt individ. Men i organisationspsykologiske sammenhænge kan A være alt fra en enkeltperson, til en gruppe, til en anden organisation eller blot en i sammenhængen relevant myndighed. Det samme gør sig gældende for B. Og lad mig med samme fastslå, at der i en model, der virkelig skulle skalere en virkelig situation, højst sandsynligt også ville optræde en C, D etc. A og B er ikke fastlåst i en fast hierarkisk struktur. Jeg antager, at magten centreres og koncentreres mod toppen af hierarkiet i de fleste organisationer, men modellen som sådan siger intet om ”retningen” på presset. Og ofte flyder magten vel også den anden vej. Medarbejdere der forsøger at påvirke mellemledere, ledere, direktionen etc. Hvad ligger der så i ordet pres? Dette er mindst lige så bredt et begreb. For deri ligger vel også et element af magt, som tesen i sig selv er en definition af. Jeg antager i det følgende, at dette pres er summen af alle de værktøjer, beføjelser, der ligger indeholdt i A. Dette kan være så vel formel som uformel magt. Legitim magt som værende indeholdt i funktion via bureaukratisk struktur. Eksempelvis personalechefens beføjelser over det egentlige personale. Men det kan også være den mere uformelle magt, som er erhvervet gennem et politisk væsen. Dette kan være personlige forbindelser inden for organisationen eller uden for organisationen. Eller egentlige tilhørsforhold som differentierer og udvider ens egentlige embede. Herudover kommer alle de personlige ressourcer, det enkelte individ besidder. Det er i denne sammenhæng vigtigt at bemærke, at både A og B kan være både interne og eksterne aktører. Eksterne som fagforeninger, myndigheder, interesseorganisationer etc. Og så er der selvfølgelig den, synes jeg, helt specielle position som organisationspsykologen, konsulenten, den eksterne
  25. 25. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 21 ekspert indtræder i. Dette vil jeg udbygge yderlige lidt senere. Gennem politisk aktivitet kan disse eksterne aktører indrulleres i ens eget program og yderlige medvirke til at lægge et pres. Under personlige ressourcer ligger den ene af Max Webers 3 autoritetsformer også placeret. Nemlig den karismatiske. Demagogerne, de af flokkens udnævnte stridsherrer og deres tillid til udefinerede egenskaber, kan sagtens afgøre, hvem der kan lægge det nødvendige pres, eller modstå dette. Webers andre to autoritetsformer, som er den traditionelle og den legale, knytter sig begge til stillingen i organisationen og ikke selve personen, der betræder denne stilling. (Weber, 1994) Alt dette gør sig også gældende for definitionen af modstand. B har i princippet de samme muligheder i dette spil. At det ofte i organisationsmæssige sammenhænge ikke forholder sig sådan er en anden side af sagen. Som en sidenote kan jeg ikke lade være med at tænke på, om meget af definitionsproblematikken omkring magt ikke er et semantisk spørgsmål. Spørger man manden eller kvinden på gaden vil disse næppe have et problem med at definere ”magt” som begreb. Og de ville alle med stor sandsynlighed have en definition, der lå ganske tæt op af hinanden.(Schein, 1970) Den organisationspsykologiske litteratur er oftest skrevet og tænkt på engelsk. Et sprog der ikke har et verbum, der knytter sig til substantivet ”Power”. Der er ikke noget ”to power”. Men på dansk forholder det sig ikke sådan. Her kan vi enten magte eller ikke magte tingene. Sådan forholder det sig i hvert fald hos den ældre generation. Og dette slog mig således efter et besøg hos mine bedsteforældre en weekend. Min bedstemor, hun er min mormor, men har aldrig heddet andet, spurgte mig, hvordan det gik med mit speciale. Og jeg svarede hende således, at jeg lige sad og nørklede med en definition af begrebet magt, hvorpå jeg kunne se på hendes ansigtsudtryk, at hun da bestemt ikke mente, det var noget at bruge tid på, da dette da måtte være noget alle vidste. Kan man magte det. Så har man den nødvendige magt. Alt dette virker meget kompliceret allerede, så jeg antager i denne opgave, at organisatorisk magt som begreb er defineret som ”evnen til at udøve effekt eller affekt på organisationen processer” Det er også lige her, jeg finder en del af baggrunden for min problemstilling eller absurditet. Når man som organisationspsykolog bliver kaldt ud som ekstern konsulent, er det ofte fordi, at den pågældende organisation har et problem. Alt for sjældent bliver man som psykolog tilkaldt for at fastholde den gode udvikling eller undersøge, hvordan det øjeblikkelige, og gode, flow er struktureret. Så man kommer ud til en situation i en organisation, hvor forskellige magtsituationer er
  26. 26. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 22 i spil. Dette kan være stressproblemer. Ud fra den opstillede model kan stress forklares som, at B mangler den nødvendige modstand, til at kunne stille noget op over for presset fra A. Det kan være en konfliktsituation, man bliver kaldt ud til. Dette ville kunne forklares som, at A ikke har de nødvendige ressourcer til rådighed for at kunne presse sit program igennem, eller at B kan mønstre en tilpas stor modstand til at umuliggøre videre fremgang. Ofte bliver man også kaldt for at understøtte A. Dette kan være ledelsen i den bestræbelser på at forny eller genoplive afdelinger, eller hele organisationen. Uanset hvad er man som konsulent i det øjeblik, man vælger at tage opgaven mere eller mindre direkte en del af denne ligning. Man træder ind i magtens arena, og som sådan kan man enten vælge at optræde skjult eller synligt i denne arena. Men man bør som konsulent som minimum være bevidst om, at man er tilstede i dette rum. Det er min hypotese, at AI som teori i værste fald forsøger at tale sig uden om dette faktum, i bedste fald bare ikke er bevidst om dette. Albert Hirschman havde en teori om, at enhver deltager i et vilkårligt system har tre basale grundmuligheder. o At blive og bidrage som ventet, dette kaldte han loyalty. o At forlade systemet, hvilket han døbte exit. o At blive og prøve at forandre systemet, dette kaldte han voice.(Schein, 1970) For at kunne forandre noget, må man bringe noget substans til ens voice. Hirschman definerede tre grundvilkår for at en sådan substans kan etableres. Det kræves (1) at der findes en hvis magtbasis koblet med (2) en energimængde, der er til rådighed og (3) og at man besidder en vis mængde politiske færdigheder, hvis dette skulle være nødvendigt.(Ibid.) Jeg vil ikke bruge meget spalteplads på at dokumentere, at et begreb som magt overhovedet eksisterer. Det svarer for mig, til at skulle bevise at tyngdekraften eksisterer. Jeg kan jo med mine egne øjne og ører erfare dette, hver evigt eneste dag. Jeg vil heller ikke bruge meget plads på at dokumentere, at mennesket som sådan er drevet mod magt og position. Jeg vil i stedet lave den slutning, at psykologien siden Freud og Adler har antaget, at det har forholdt sig sådan.(Schultz, 2008) Og at der ikke siden har været mange, hvis nogen, psykologer der har forsøgt at postulere andet.
  27. 27. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 23 Det kan betegnes som en sandhed i ikke bare psykologien, men i samfundet som helhed, at magt eksisterer, påvirker og influerer på både individ-, gruppe- og samfundsniveau. Og det er ikke denne opgaves ærinde at betvivle dette. 5.1 Hvad menes der med magt i denne opgave? Scenen for magtens udfoldelse i denne opgave er organisationen. Og aktørerne er hovedsageligt klienten, der i princippet er ledelsen, men som i realiteten oftest, i min meget begrænsede erfaring, søger en proces, der involverer alle niveauer inklusive selvfølgelig medarbejderne. Og så er det konsulenten, eller konsulenterne. Det antages, at man som konsulent således arbejder med strukturerne i organisationen, og dermed også magtstrukturerne, uden at efterlade synlige spor af sig selv så at sige i organisationen. Det er dog imidlertid dårlig psykologi, og videnskabsteori at antage, at dette kan lade sig gøre. Men hvordan etableres, hvem der besidder magten. Til at beskrive dette i en kontekst, vil jeg endnu engang benytte mig af Max Weber. Webers tekster er skrevet i kølvandet på 1. verdenskrig, så hans referencer til samtiden, er referencer til det moderne samfund, som det tog sig ud i starten af det 20. århundrede. Webers tekster er, trods alderen, stadig meget aktuelle i dag. Og bliver flittigt refereret til, når emnet magt bliver bragt på banen. Det er Webers påstand, at den moderne magt er muliggjort af det moderne bureaukratis strukturer, der reducerer det enkelte individ eller ansatte til et tandhjul i det store maskineri. Selv om vi i dag befinder os i et postmoderne samfund, er den organisatoriske kontekst stadig i høj grad præget af den moderne tænkning, hvor der kan være en tendens til udelukkende at fokusere på profitoptimering, om hele tiden at finde på nye og bedre måder at øge effektiviteten og produktionen. Der er en bagvedliggende tanke om, at det hele løser sig, hvis bare vi kan øge produktionen eller effektiviteten. (Alrø, 2004) Ifølge Weber er legitimeringsgrundlaget for udøvelsen af magt i det moderne demokratiske samfund reguleret af formelle love og regler: ”Forvaltningens ideal er, ”sine ira et studio” å treffe avgjørelser på et strengt formalistisk grunnlag ut fra rasjonelle regler - og der disse svikter – ut fra ”saklige” betraktninger om hva som er hensiktsmessig”(Weber, 1994)
  28. 28. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 24 Ifølge Weber er den primære årsag til bureaukratiets fremmarch dens tekniske overlegenhed. Han sammenligner bureaukratiet med en maskine. Og denne bureaukratiske maskine er lige så overlegen over for tidligere produktionsformer, som maskinen oprindeligt over de tidligere.: ”Nøyaktighed, hurtighet, entydighet, dokumentkunnskap, kontinuitet, diskresjon, enhetlighet, streng underordning, mindre gisninger, mindre saksomkostninger, og faglige personlige belastninger – alle disse trekk nærmer seg det optimale når skolerte embetsmenn administrerer på en byråkratisk og særlig på en monokratisk måte – sammenlignet med alle kollegieformer, heders- og bierhvervsformer for administrasjon.” (Ibid.) Det enkelte individ betragtes, og betragter sig selv, som en lille men uundværlig del af denne maskine. Ud fra denne tankegang må alt, hvad der ikke passer ind i maskinen således også bekæmpes. Det er derfor en af bureaukratiets dyder, at irrationelle menneskelige aspekter, som eksempelvis følelser, må bekæmpes så meget som overhovedet muligt. (Alrø, 2004) Ordet bureaukratisk hos Weber har ikke meget til fælles med det skældsord, for langsommelige offentlig sagsbehandling, som er den sammenhæng vi oftest bruger ordet i dag. Men med Webers nuancering af ordet, er det svært at forestille sig et samfund, eller en organisation, der ikke indeholder en betydelig grad af bureaukratisering. Det er også i dagens Danmark utænkeligt med en helt ren form for bureaukrati. Hertil er organisationerne i dag viklet ind i eksterne regler og lovgivning, som forhindrer det scenario, som Weber måske havde forestillet sig var den sikre endestation på den igangværende udvikling. Omvendt er det jo ikke bare disse eksterne faktorer, der forhindrer dette i at ske. Hverken mennesket eller organisationen er rene maskiner. Det ved vi i dag. Alligevel er der ingen tvivl om, at mennesket, også i moderne organisationsteori, bliver betragtet som en ressource, der skal benyttes for at nå organisationens mål. At der bliver brugt mange ressourcer på at effektivisere og rationalisere arbejdsprocesserne. Blandt andet ved at finde på andre og fladere organisationsstrukturer end det pyramideformede som bureaukratiet lægger op til. (Ibid.) 5.2 Kan man tale til en maskine? Hvis strukturerne i en organisation er mere eller mindre stivnede i deres bureakratisk form, nytter det så overhovedet at tale dem i stykker, eller forsøge at ændre dem? Selvfølgelig ja er det åbenlyse
  29. 29. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 25 svar, men at det ikke er nemt, er vel også tydeligt for enhver, der har begivet sig ud i en organisationsændrende proces. At det ikke er det, skyldes i høj grad de politiske og økonomiske hensyn, der lurer under overfladen i enhver moderne organisation, der er involveret i det kapitalistiske spil. Og det vil dermed sige alle. Hver og en. I den organisatoriske/professionelle arena er det direktionen, politikerne, bestyrelsen, aktionærerne eller hvem, der nu fastsætter, hvilke kriterier bundlinien måles efter, der fastsætter kriterierne for succes.(Ibid.) 5.3 Hvad er formålet og håbets rolle i maskindialogen? På trods af denne ”maskines” kolde karakter og dens tilsyneladende ufravigelige mekanismer, findes der en tro på, at magten kan omgås. At vi alle kan være lige, at vi så at sige kan tale os udenom hierarkiet eller måske endda opløse det. Det er selvfølgelig dette redskab som AI, som jeg introducerer i det efterfølgende, påstår at være. Men inden jeg introducerer AI, vil jeg gerne lige berøre, hvad det er, vi håber at opnå sådan rent effektmæssigt. Hvad det er for en virkelighed, vi, også som psykologer, mener, der eksisterer lige om det næste hjørne, når vi anvender dialogen som metode. Det er en forestilling og håb, som rummer en oprigtig længsel efter mere levende og oprigtige relationer på tværs af skellene i organisationen. Forestillingen om en oprigtig dialog indeholder, modsat det hverdagsbillede af begrebet som mange deler, et håb om at kunne skabe værdi og mening gennem sin tilstedeværelse og deltagelse på arbejdspladsen. I dette håb kan man ane de klassiske dialogiske karakteristika, som de har set ud fra Sokrates og over Habermas. Et håb om at viljen til ligeværdighed, respekt og fornuft er den sande vej til menneskeligt samarbejde og fremskridt. (Ibid.) Dette håb bliver selvfølgelig krænket dagligt i organisationer over alt i det danske land. Eller hvor som helst i verden. Men hvordan kan det være? En simpel hypotese kunne være, at forestillingen om dialogen på mange arbejdspladser er blevet til et mødested for forskellige interesser, forventninger og behov, som alle kan være modstridende, og derfor er potentielle årsager til konflikt. En anden kunne være, at begrebet anvendes flertydigt og ukritisk og dermed kommer til at optræde som et hverdagsbegreb for enhver form for samtale. Som tidligere nævnt afgøres eksistensberettigelsen og succeskriterierne for enhver større organisation af 3. part. Hermed trækkes der en markant grænse for dialogen og for, hvad der gælder henholdsvis i organisationen og ude i livet i almindelighed, hvor det oftest er dialogparterne direkte
  30. 30. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 26 imellem. Hvad forskellen er, vil jeg ikke bruge flere siders spalteplads på, men blot konkludere, at det nok er noget af det samme, som Weber relaterer til som det kapitalistiske spændingsfelt, som ethvert menneske i en bureaukratisk sammenhæng befinder sig i. Og dermed også den eventuelle konsulent.(Weber, 1994) Autoriteten fortolkes og iværksættes gennem de kausalkæder, som udgør organisationens ledelse. På denne måde sikres organisationens magtfuldhed og myndighed, og dermed i sidste ende dens eksistens i dens nuværende form. De samtaler, der føres i denne arena, føres altid i relationer, som er præget af assymmetri. Nogen har altid mere at skulle have sagt end andre. Herved bortkastes også ideen om den totalt ligeværdige dialog med undersøgende og respektfulde interesser fra alle parter. En ide der i mange tilfælde kan ende med at umyndiggøre både leder og medarbejder, idet den ofte vil føre til en konflikt, der ikke er ønsket af nogle af parterne. For at imødekomme dette problem trækker vi nogle grænser i systemet. For at illustrere dette vil jeg benytte Miller og Rice´s systemmodel, som påpeger de to væsensforskellige sæt af rationaler, realiteter, regler og dynamikker, som er virksomme i organisationens system.(Alrø, 2004) (Ibid.) Figur 1. Resultater Det målrationelle felt Rolleforvaltning Retning Ressourcer Relationer Ressourcer (pers.) Rodsystem Det psykodynamiske felt Systemteoretisk model (Miller og Rice i Visholm, 1993)
  31. 31. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 27 De to felter udveksler og omveksler dynamisk med hinanden og bliver hinandens forudsætninger. I det målrationelle felt gælder det den formelle opgaveløsning såsom resultatmål, roller, ressourcer, politikker og strategier. I det psykodynamiske felt, som jeg oprindeligt havde tænkt mig at døbe det ”narrative”, men alligevel valgte at bibeholde det oprindelige navn på, gælder det håndteringen af de non-formelle opgaveløsning af menneskelige ressourcer gennem relationer, involvering og engagement. Mål- rationalet har en explicit og formel karakter. Det drejer sig om opgaver og vilkår. Det narrative rationale har derimod en uformel og implicit karakter. Det drejer sig om menneskelige interesser og følelser. Tilsammen har disse to sider et dynamisk samspil, som kan være befordrende eller direkte udfordrende for udførelsen af hovedopgaven og for medarbejdernes trivsel. Når samspillet fungerer optimalt og interesser og opgaven forener sig, beskriver modellen en slags værdidynamo. Når samspillet er ikke eksisterende, er den en forklaringsmodel på lav produktion og dårlig trivsel. At tale om og kommunikativt befordrer de værdiskabende aktiviteter, forudsætter man er meget bevidst over, hvor i modellen man befinder sig. Ingen dialog er fri for en agenda, slet ikke i organisationen. Grunden til at indføre dette perspektiv er, at man som konsulent ser og hører, hvordan samtalerne i organisationerne ofte enten har meget fokus på enten det mål-rationelle eller det narrative. Sjældent med et øje på samspillet.(Alrø, 2004) Og det er derfor ekstra vigtigt, at man som psykolog og konsulent er sig denne vekselvirkning bevidst. 5.4 Hvor er ”jeg” eller mennesket så i maskinsamtalen? Samtalen i organisationen er betinget af rollen, eller ens position i organisationen om man vil. Relationerne mellem positionerne er ofte asymmetriske og får dermed en karakter af subjekt/objekt. Men det som individet oplever i det daglige virke, er sig selv som subjekt i forhold til opgaver og relationer. Og det er også medarbejderen, der som subjekt tales til, når organisationen efterlyser effektivitet, kreativitet, fleksibilitet og selvstændighed. Det er således let for subjektet at overhøre det underforståede, at initiativ, fleksibilitet og effektivitet skal udfoldes inden for stillingsbeskrivelsens (rollens) rammer. Når man så i praksis møder disse grænser, oplever man et misforhold mellem ord og handling, der kan tolkes som et løftebrud. Et brud der skaber frustration hos begge parter og måske kan afføde en konflikt. Den ofte manglende verbalisering af rollekravene åbner for et fortolkningsrum, hvor relationen mellem positionerne, eksempelvis mellem leder og
  32. 32. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 28 medarbejder bliver hovedårsagen. Et rum hvor begge parter let kan fare vild. For at løse dette problem indfører jeg endnu en et skel. Nemlig den klassiske mellem lederskabets styringsdel og lederskabets ledelsesdel.(Ibid.) (Ibid.) Figur 2. Ovenstående model refererer først og fremmest til to forskellige typer af relationer mellem leder og medarbejder. En management del, der bygger på magt, og som så at sige er den udfoldende målrationalitet. Ledelsesdelen bygger på relationer, er en gensidigt definerende relation og drejer sig om realiseringen af målrationaliteten gennem motivation. Det grundlæggende element bliver således, at dialogbegrebet, også hverdagsbegrebet, udspringer af principielt herredømmefri relationer, af en principiel villighed til at lade alle regler og antagelser fare og af en principiel subjekt-subjekt relation. Men alle organisationer udøver per se herredømme over de ansatte i organisationen. Alle samtaler i organisationen er underlagt en overordnet mål- og værdistyring. Og eftersom ens rolle i organisationen netop er ens ”medlemsbevis” og berettigelse, må de samtaler, der føres i organisationen også anerkende en subjekt-objekt indstiling. Det betyder ikke, at alle relationer i en organisation er herredømmebaserede. Eksempelvis står sideordnede kolleger og arbejdskammerater ikke i et sådant forhold. Men alle ansatte i organisationen er underlagt organisationens formålsbestemtlighed, målrationalitet og et ydre apriorisk vilkår. Netop dette sætter en grænse for hver enkeltes handlemuligheder uanset position og rolle i organisationen. Dens rolle i Management Ledelse ( styring, beordring) (motivation, befordring) To forskellige professionelle relationer (Kirkeby, 1998) Subjekt- Objekt relation Subjekt- Subjekt relation
  33. 33. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 29 beslutningshierarkiet er forud fastlagt og afstikker deres handlemuligheder. Dette gælder også for såkaldte flade organisationer. Alt dette fører til en skepsis overfor dialogbaseret ledelse. Der må derfor advares mod en forestilling om at kunne afmontere magtforholdene, som Benedicte Achen og Inger Dræby kalder det.(Ibid.) Rent umiddelbart er konsekvensen af den manglende klarhed i dialogen, at den skaber et skifte fra at være opgavefokuseret til at være relationsfokuseret. Dette kan skabe potentiel ineffektivitet. Det værste er dog umiddelbart at samtaler, der ikke rummer den nødvendige organisatoriske realitet, ikke kan nå et for begge parter tilfredsstillende udfald. Resultatet kan blive en udbredt følelse af skuffelse og mangelfuldhed, som skal deles af både ledere og medarbejdere. Hvis denne følelse kommer til at dominere det relationelle og ”narrative” felt, synes det for alvor at kunne blive kritisk for hovedopgaven og for organisationen som helhed. Sproget er en ko-konstruktionsproces, som bryder sammen, hvis centrale begreber ikke kontekstualiseres. Skal man indføre dialog i en organisatorisk kontekst, må man først dekonstruere de betydninger begreber har med sig, og som meget vel kan være forskellige kommunikationsparterne imellem. Først herefter kan man enes om, hvad begrebet til i den nærværende sammenhæng. Eftersom dialog er en måde at kommunikere på, må man tale om den fra et sprogligt metaplan.(Ibid.)
  34. 34. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 30 6. Er magt et tabu? Magt er i en egalitær kultur som vores skandinaviske et suspekt begreb. At blive omtalt som et magtmenneske er ikke nogen kompliment. Man foretrækker at sige, man har indflydelse frem for magt. Og man kan ydermere udbygge dette tabu til at være mere gældende i det offentlige frem for i det private erhvervsliv. Magtrelationer er ikke desto mindre en realitet og en samfundsmæssig nødvendighed indenfor en overskuelig række af sekler. Den kan udøves på mange måder, fra det demokratiske til det diktatoriske. Argumentet er ofte, at det svarer sig i det lange løb at være demokratisk indstillet, eftersom gode beslutninger kræver et højt informationsniveau, hvilket igen forudsætter, at mange bidrager med deres viden, indsigt og spørgsmål. Dette skulle være det selvsamme argument, der har bragt dialogen ind i ledelsesrummet. Fra at bringe dialogen ind i ledelsesrummet og til at gøre den til en ledelsesstil, er der imidlertid et afgørende spring. Hvis dialogen skal være en reel ledelsesstil, kræver det at det organisatoriske system sættes ud af kraft. Her er der en underliggende antagelse om at organisationer fra oven med udgangspunkt i et ansvarshierarki. Og det er der vist ikke mange, der kan sætte spørgsmålstegn ved. Man må som konsulent lægge øre til, at der i de professionelle enheder, teams, afdelinger, organisationer trives en romantisk forestilling om dialogens natur og magi, en længsel efter konsensus. Dialogen som samtaleform sætter en dagsorden, der er funderet i tilfredsstillelsen af menneskelige behov. Men faktum er, at den oftere og oftere, og endnu mere i dag end da Achen og Dræby skrev deres tekst, anvendes universalistisk i den organisatoriske kommunikation. Hermed sættes den organisatoriske mening ud af kraft, idet formålsbestemthedens vurderende sprogform, ordren eller bedømmelsen, parkeres i den politiske ukorrekthed. Hermed bandlyses magten fra dialogen og mister et gangbart sprog at være i.(Ibid.) 6.1 En modstridende logik! Dialogen kan mange ting, men der er en væsentlig ting, den ikke kan. Nemlig at muliggøre diktering. Man kan ikke føre en dialog om noget indiskutabelt såsom organisationens formål, eksistensberettigelse og leverance. Og man kan heller ikke føre en dialog til noget undertema til disse, hvis lederen har truffet en beslutning om, hvordan det skal være. Her sætter magten grænsen. Dialog er pr. definition ikke muligt, hvis den ene part har muligheden for at definere sandheden.
  35. 35. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 31 Når man ureflekteret indfører dialogbegrebet, gør man denne grænse uskarp, hvilket gør det svært at lede. Dette er igen til gene for både leder og medarbejder. Ideen om at indføre mere dialog i organisationen, henviser til dennes kamp for overlevelse og udvikling. Ud fra tesen om, at viden flyder i dialog, og dermed fremmer dialogen vidensflowet. Men den oprindelige ide stammer fra en ganske anden kontekst nemlig den humanistiske videnskab og dens forgreninger til terapi og konsultation. Det er ikke topcheferne, der har indført begrebet i ledelsesdiskursen, men konsulenterne i deres hylden af det suveræne og selvansvarlige menneske. I en lang række organisationer er ”dialog” allerede et professionelt okkuperet begreb og de konnationer, der knyttes til dette føres derfor med over i ledelsessamtalen. Herved fængsles lederen rent sprogligt og kan ikke lede. Dialogformerne byder sig til som en alternativ form for diskurs i forhold til den tabuerede magt. Men da logikken i dialogen er væsensforskellig i forhold til magtens logik, havner man i en diskursdiskrepans, som det ikke er muligt at i talesætte i hverdagssproget. Denne kan kun begrebsliggøres fra et metaplan. Eksempelvis ved at afgrænse talerummet og klargøre positionerne inden man går i gang med substansen i samtalen. Nogle grundlæggende antagelser om ligeværdighed og medbestemmelse har sat sig fast i sproget. Og forsøger man med en anden diskurs, kan man hurtigt blive stemplet som usympatisk. Man kan sige, at man i dialogen slæber rundt på nogle tankekors, der skaber forvirring, fordi man sprogligt og logisk blander forskellige logikker, som hver især har deres legitime domæner, men som ikke harmonere, når de blandes. Der foregår en kontekstuel rationalitetsmæssig gnidning. Dialogen og forestillingen om dialogen er præget af logiske brud.(Ibid.)
  36. 36. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 32 7. Hvornår og hvorfor? Det er typisk i forandringssituationer dialogbegrebet bliver bragt på banen i organisationen. Dette kan være ændrede opgaver, krav om effektivisering eller en helt ny organisationsopbygning. Situationer der forudsætter, at medarbejderne er med på at gøre noget andet, end de plejer at gøre, kræver særlig kommunikation og ofte forhandlinger. Set fra et ledelsessynspunkt skal medarbejderne motiveres før ændringerne. Set fra et medarbejdersynspunkt kalder situationen i første omgang umiddelbart på forsvar. Alle ændringer er forbundet med usikkerhed måske endda ligefrem uvished. Fra begge sider vil man nære et ønske om at tale om den nye fællesfremtid. Og dette kalder jo umiddelbart på en dialog. Problemet er at forestillingerne om, hvad denne dialog skal medføre, og dermed hele dialogens karakter, er vidt forskellige. Og dette vil højst sandsynligt hurtigt vise sig, når først dialogen indledes. For at klargøre positionerne, og dermed forudsætningerne for en eventuel dialog, er der hjælp at hente i en model udviklet af Noël Larsson og James Maddock. Dette er den tredje skelnen jeg vil indføre. (Ibid.) (Ibid.) Figur 3. Power Evne til at få ønskede ting til at ske Forandrende/offensivt aspekt Pro-aktivitet Control Evne til at forhindre uønskede ting til at ske Stabiliserende/definsivt
  37. 37. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 33 Alle professionelle organisationer er defineret ud fra power. Magtudøvelse er en særlig, besværlig opgave, der grundlæggende drejer sig om at realisere organisationens mål og vision. Magt er knyttet til ”oversættelsesarbejdet” fra led til led gennem ledelseskæden og udøves fortrinsvis gennem forskellige slags samtaler, hvis udgangspunkt er, at noget er rigtigt og dermed skal forfølges, mens andet er forkert og dermed skal undgås. Samtidigt foregår alle forandringsforsøg i allerede etablerede enheder, der med næsten usvigelig sikkerhed vil mobilisere kræfterne for at bevare deres indre sammenhæng. Forandringerne finder sted i spændingsfeltet mellem de to aktiviteter eller aspekter af magt. Den samtale, der vil udspille sig foregår med udgangspunkt i positioner, der har rod i det ene eller det andet aspekt. Så at påpege at dette skulle være en dialog i en eksempelvis Habermarsk forstand, kan kun føre til en forplumring af kommunikationen. I en situation, hvor man forsvarer egne interesser, har man ikke den gensidige åbenhed, som er forudsat i en ægte dialog. En fastholdelse af begrebet i denne sammenhæng, vil næsten kun kunne føre til gensidige beskyldninger om ikke at holde sig inden for spillereglerne. Udfaldet bliver af en sådan situation en magtanvendelse (power), eller at der intet sker (control). (Ibid.) 7.1 Summa summarum Alt i alt kan man sige, at det vigtigste at holde sig for øje, når man inviterer til dialog, er: Hvad har vi gang i? Hvad er det for et rum, samtalen finder sted i, hvor går dets grænser, og hvem har fastsat disse? På vores breddegrader er det sjældent magten i sig selv, der opleves som et problem, det er den magt, der ikke vil stå ved sig selv, men klæder sig som med- og sambestemmelse i dialogens form. Herudover vil jeg indskyde, at det er næsten psykologisk umuligt at forestille sig nogen som helst form for forandringsproces uden et vist spændingsniveau. Man kunne måske endda forestille sig, at dette spændingsniveaus symptomer som angst eller andet kunne være til konsulentens fordel. At skabe den brændende platform, kræver jo netop sådan. Det er også en sådan tanke, at Kurt Lewins klassiske model tager udgangspunkt i. Modellen ser sådan ud: 1. Unfreezing 2. Changing 3. Refreezing
  38. 38. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 34 For at “unfreeze” kræves netop, at en motivation skabes. Og denne motivation er ofte skabelsen af skyld eller angst. En ganske anderledes indgangsvinkel til det samme felt, som AI beskæftiger sig med.(Schein, 1987)
  39. 39. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 35 8. Hvad er AI? Ap-pre´ci-ate,v.,1. Valueing; the act of recognizing the best in people or the world around us; afirming past and present strengths, successes, and present strengths, successes, and potentials; to perceive those things that give life (health, vitality, excellence) to living systems. 2. To increase in value, e.g., the economy has appreciated in value. Synonyms: value, prize, esteem, and honor. In-quire´, v., 1. The act of exploration and discovery. 2. To ask questions; to be open to seeing new potentials and possibilities. Synonyms: discover, search, systematically explore, and study.(Cooperrider, 2005) Den basale ide omkring AI er at bygge organisationer omkring, hvad der virker, frem for at forsøge at reparere det, der ikke virker. Det er den modsatte pol til problemløsning. I stedet på at fokusere på utilstrækkeligheder og forskelle, for at kunne placere et ansvar, eller styrke allerede eksisterende færdigheder eller rutiner, der ikke synes at fungere optimalt, fokuserer AI på at skabe mere af det momentant exceptionelle, mere af det der virker. Dette der virker skal så ses som et udtryk for at i disse situationer, bidrager alle implementerede med hver deres styrke. AI anerkender dermed individets styrker i forbindelse med at skabe tillid og organisatorisk orden. Metoden stræber mod at skabe mening ved at trække på historier om konkret succes og satser på tværindustrielle sociale aktiviteter. Det kan være fornøjeligt og naturligt for mange ledere, der ofte er sociale mennesker.(?) Der er masser af måder at forsøge at implementere AI på. Dette inkluderer masseinterviews og en metode kaldet Appreciative Inquiry Summit. Begge metoder involverer at bringe store diverse grupper af mennesker sammen for at studere og bygge videre på det bedste i en organisation eller i samfundet.(ibid.) Den basale filosofi bag AI findes også i andre positive tilgange til individuel og organisatorisk forandring. Ideen om at bygge på styrker frem for at fokusere på fejl og mangler er en magtfuld ide, når den bruges i mentorprogrammer og præstationsevalueringer. Kongstanken bag AI er at organisationer bliver, hvad de beskæftiger sig med. Beskæftiger man sig således med problemerne og løsningen af disse som traditionel organisationspsykologisk praksis er, vil organisationerne med tiden blive disse problemer i en overført betydning. Ideen er en socialkonstruktionistisk tanke om, at sproget ikke bare performerer, det transformerer. (Cooperrider, 2008) Det er hermed et opgør med den traditionelle måde at møde problemer på, som de fleste
  40. 40. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 36 skoler, firmaer, familier og organisationer fungerer på traditionelt. Nemlig at reparere på det der, der ikke virker, og samtidigt lade det der fungerer passe sig selv. I stedet har man i AI den fundamentalt positive antagelse at organisationer, som centre for menneskelige relationer, har et uendeligt uudløst potentiale for forandring og konstruktiv løsning. En ren praktisk tilgang til at forløse dette potentiale gennem AI er, som det blev set ved GTE/Verizon at skabe muligheder i organisationen for at: o De gode historier blev delt. Der blev oprettet en funktion, hvori de gode historier blev samler, for derefter at blive distribueret til resten af organisationen herfra. Heraf blev en del trykt i organisationens nyhedsbrev. o Historiefortælling blev indlemmet ind i mange allerede eksisterende processer. Historier der inkluderede ansattes vinderhistorier, deres teams og organisationens kundeservice. o Open ended spørgsmål blev tilføjet til organisationens medarbejderundersøgelser og ratioen mellem negative og positive svar blev fulgt og fulgt op på. o En AI historiebog blev konstrueret som et værktøj for læring til alle ansatte. o AI blev brugt til at skabe en ny partnerskabsmodel for blandt andet fagforeninger og ledelsen i organisationen.(Cooperrider, 2005) Historien om GTE/Verizon bruges i bogen ”Appreciative Inquiry – A Positive Revolution in Change” som en forløber for bogens indlednings meget stærke slutudsagn. Jeg vil her gengive det på engelsk, ordret som det står i bogen. Da jeg mener, at dette stykke udtrykker meget af den begejstring, som til tider antager form som nærmeste en religiøs vækkelse, der omgiver AI fra forfatternes egen side. Og som måske kan siges at være et gennemgående tema, eller en katalysator for meget af den energi, der antageligt skulle flyde i AI. Her er teksten gengivet ordret: ”Are you ready for a positive approach to change? Are you tired of the same old discussions of what´s not working, how hard it is to overcome, and who´s to blame? Do you have hopes and dreams for your organization? Would you like to see engagement, commitment and enthusiasm rise along with revenues and profit? Are you searching for a process to open communication, unleash human potential, and create a truly learning organization? If your answer to any of these questions is yes, you are ready to accept the invitation to the positive revolution, to embrace Appreciative Inquiry, and to benefi from a positive approach to change management.”(Ibid.)
  41. 41. Hvor er magten? –Et studie i brugen af Appreciative Inquiry i cases involverende en konflikt. Thomas Koopmann Jensen. 37 Det er nemt enten at tabe pusten eller blive forført af disse ord. Og det synes da også at være en demagogs værk ved første øjekast. Substituer AI med Jesus i den ovenstående tekst og organization med noget mere personligt, og du har ordlyden af, hvad du kan høre næsten enhver prædikant stå og fremføre på ”The God Channel” eller en anden såkaldt kristen kanal fra bibelbæltet i USA. 8.1 En definition. AI kan defineres på adskillige forskellige måder rent filosofisk og som en teori bag forandringer i ledelsesformer. Cooperrider giver dog selv denne praksisorienterede definition. ”Appreciative Inquiry is the cooperative, coevolutionary search for the best in people, their organizations, and the world around them. It involves systematic discovery of what gives life to an organization or a community when it is most effective and most capable in economic, ecological, and human terms. In AI, intervention gives way to inquiry, imagination, and innovation. Instead of negation, criticism, and spiraling diagnosis, there is discovery, dream, and design. AI involves the art and practice of asking unconditionally positive questions that strengthen a system´s capacity to apprehend, anticipate and heighten positive potential. Through mobilized inquiry, hundreds and even thousands of people can be involved in cocreating their collective future. AI assumes that every organization and community has many untapped and rich accounts of the positive—what people talk about as past, present, and future capacities, or the positive core. AI links the knowledge and the energy of this core directly to an organization or a community´s change agenda, and changes never thought possible are suddenly and democratically moblized”(Ibid) Dette er vel strengt taget mere en definition af hvad AI kan mere end, hvordan AI opnår sine resultater. Men det er måske så fast som noget, der stadig er i bevægelse kan defineres. Og spørgsmålet er vel også, om man overhovedet opnår noget positivt ved at definere en narrativ socialkonstruktionistisk teori rigidt. Udover dette ”videnskabelige” argument, kan det dog ikke skjules, at ovenstående tekst lyder mere som en sælger i et pyramidespils pitch, end det virker som en seriøs videnskabsmands saglige dokumentation af eget virke.

×