Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Online ideation

1,585 views

Published on

This is my master thesis about Online Ideation at Novozymes (in danish). The purpose of my thesis is to explore how employees’ motivation and effort are affected when they participate in collaborative online ideations where the aim is to share ideas.

Published in: Social Media
  • Be the first to comment

Online ideation

  1. 1. Online Ideation Cand.merc.(psyk.) 
 ! ! Kandidatafhandling Mathilde Hjalager Pedersen Afleveret den 18-03-2016 ! Copenhagen Business School 2016 Solbjerg Plads 3
 2000 Frederiksberg!
  2. 2. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 1) Abstract Ideation is essential for organisations because ideas are the building blocks from which innovation arises. Novozymes, a global organisation, makes use of online ideation to support the organisation's innovation. Novozymes’ online ideation sessions are called COLIN and since 2011 they have held 43 of these however this study will only focus on 19. In these 19 ideations Novozymes employees have worked together across borders and time on issues that Novozymes need a solution for. In this master thesis the purpose is to explore how the employees’ motivation and effort are affected when they participate in these COLINs where the aim is to share ideas. This seems to be interesting because participation is not mandatory. Moreover many employees have participated recurrently, making it possible to hear why they may be more motivated to participate in some COLINs than others. To get an understanding of how and why individuals’ idea creation is affected from a theoretical perspective, theories about Creativity (the creative process), Brainstorming, and Social Loafing are included in the thesis. With the knowledge from this theoretical perspective 9 employees who work in Denmark have been interviewed about their participation in the COLINs they have been invited to. In these interviews knowledge about how their experience of motivation and efforts is affected when they participate in COLINs, has been constructed. The findings in this thesis therefore indicate what aspects in the collaboration of a COLIN affect the employees’ motivation and effort and whether it is in a positive or negative way. In the presentation of a COLIN it is important that the employees get the feeling that this COLIN will help bring Novozymes ahead as an organisation, because they want to help Novozymes when they participate in a COLIN. The outcome of a COLIN therefore affects the employees’ motivation in a positive way. Moreover it is also important that the employees have a feeling that they hold the relevant knowledge about the topic in a COLIN because this also affects their motivation in a positive way in their decision to participate. In a COLIN the sharing of knowledge between the employees has a positive affect on their motivation. This shows in the way they seek out knowledge from other participating employees both in a COLIN, but also in the real world outside a COLIN. Within a COLIN the employees’ ideas
  3. 3. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 2) are evaluated according to their quality. Due to the resulting high effort towards quality, this negatively impacts the quantity of the ideas shared. However in relation to how the evaluation method affects the employees’ motivation some experience a negative impact, however largely motivation is positively boosted. When collaborating during a COLIN the employees are also affected by how they experience the quality of ideas the other participants share, but in different ways. Some of the employees are motivated to share ideas when they experience other participants sharing good ideas, others when they experience participants not sharing good ideas. Furthermore some employees experience that their motivation is affected in a negative way if other participants do not share good ideas. Lastly the size of a COLIN can also affect the employees’ motivation and effort in a COLIN. For some employees the many ideas in large COLINs can affect their own efforts in a negative way, and for others the topic or the missing comments to ideas in a large COLIN can affect their motivation in a similar manner.
  4. 4. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 3) Indholdsfortegnelse ABSTRACT! 1) 1. INDLEDNING! 5) 1.1. PROBLEMFORMULERING! 5) 1.2. AFGRÆNSNING! 6) 1.2.1. KREATIVITET VERSUS INNOVATION) 6) 1.2.2. ANTALLET AF IDÉER) 6) 1.2.3. EMPIRISK AFGRÆNSNING I SPECIALET) 7) 1.3. PRÆSENTATION AF NOVOZYMES A/S! 7) 1.3.1. NOVOZYMES A/S) 7) 1.3.2 PRÆSENTATION AF NOVOZYMES’ ONLINE IDEATION VÆRKTØJ) 8) 2. DEN VIDENSKABSTEORETISKE TILGANG! 11) 2.1. SOCIALKONSTRUKTIVISMEN! 11) 2.1.1. ERKENDELSESTEORETISK KONSTRUKTIVISME) 12) 2.1.2. SANDHEDSTEORI) 12) 3. METODE! 13) 3.1. FREMGANGSMÅDE! 13) 3.2. DELVIST STRUKTUREREDE INTERVIEWS! 13) 3.2.1. INTERVIEWGUIDE) 14) 3.2.2. TRANSSKRIBERING OG ANALYSE AF INTERVIEWENE) 14) 3.3. UDVÆLGELSE AF DATASÆT! 14) 3.3.1. PRÆSENTATION AF DE 19 COLINS) 15) 3.4. UDVÆLGELSE AF DE NI INTERVIEWPERSONER! 17) 3.4.1. PRÆSENTATION AF DE NI INTERVIEWPERSONER) 18) 4. TEORI! 20) 4.1. KREATIVITET! 20) 4.1.1. DE FIRE P’ER I KREATIVITET) 20) 4.1.2. DET KREATIVE PRODUKT) 21) 4.1.3. DEN KREATIVE PROCES) 22) 4.1.4. OPSAMLING) 25) 4.2. BRAINSTORMING! 25) 4.2.1. ALEX F. OSBORN) 25) 4.2.3. STRATEGIER FOR AT ØGE EFFEKTIVITETEN VED GRUPPEBRAINSTORMING) 26) 4.2.4 OPSAMLING) 28) 4.3. SOCIAL LOAFING! 28) 4.3.1. MAX RINGELMANN) 28) 4.3.2. THE COLLECTIVE EFFORT MODEL (CEM)) 29) 4.3.3. OPSAMLING) 36) 5. ANALYSEN! 37) 5.1. DET KOLLEKTIVE RESULTAT VED COLINS! 37) 5.1.1. NZ’S ØNSKEDE RESULTAT VED COLINS) 37)
  5. 5. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 4) 5.1.2. DE TRE LIDT AKTIVE DELTAGERE) 38) 5.1.3. DE TRE MEDIUM AKTIVE DELTAGERE) 39) 5.1.4. DE TRE MEGET AKTIVE DELTAGERE) 40) 5.1.5. OPSAMLING) 40) 5.2. UNIKT BIDRAG I EN COLIN! 42) 5.2.1. EN UNIK OG NØDVENDIG PERFORMANCE I EN COLIN) 42) 5.2.2. DE TRE LIDT AKTIVE DELTAGERE) 42) 5.2.3. DE TRE MEDIUM AKTIVE DELTAGERE) 44) 5.2.4. DE TRE MEGET AKTIVE DELTAGERE) 45) 5.2.5. OPSAMLING) 46) 5.3. SAMMENHÆNGSKRAFTEN BLANDT DELTAGERNE! 48) 5.3.1. DET DER ØNSKES OG VÆRDSÆTTES AF DELTAGERNE I EN COLIN) 48) 5.3.2. IDENTIFIKATIONEN AF DELTAGERNE) 51) 5.3.3. OPSAMLING) 52) 5.4. MULIGHEDEN FOR EVALUERING I COLINS! 54) 5.4.1. EVALUERING AF INDHOLDET I IDÉERNE) 54) 5.4.2. OPSAMLING) 58) 5.5. ANDRE DELTAGERES PERFORMANCE! 60) 5.5.1. OPLEVELSEN AF DE ANDRE DELTAGERES PERFORMANCE I EN COLIN) 60) 5.5.2. OPSAMLING) 63) 5.6. ANTALLET AF DELTAGERE I EN COLIN! 64) 5.6.1. ANTALLET AF IDEER PR. DELTAGER I DE 21 COLINS) 64) 5.6.2. DELTAGERNES OPLEVELSE AF COLIN STØRRELSE) 66) 5.6.3. OPSAMLING) 68) 5.7. ANALYSEOPSAMLING! 70) 6. DISKUSSION! 73) 6.1. PRODUKTIONSBLOKERING! 73) 6.1.1. DET TODELTE FORMÅL MED SAMARBEJDET I EN COLIN) 73) 6.1.2. ANTALLET AF DELTAGERE OG IDÉER I COLINS) 74) 6.1.3. VARIGHEDEN AF EN COLIN) 75) 6.2. DISKUSSIONSOPSAMLING! 76) 7. KONKLUSION! 78) 8. LITTERATURLISTE! 81)
  6. 6. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 5) 1. Indledning Idégenerering er helt essentielt for organisationer, da kreative idéer udgør det grundelement som frembringer innovation (Amabile, 1988). Alex Osborn er faderen af den moderne brainstorming (Thompson, 2003), der er en metode der har til formål at producere idéer (Osborn, 1963). Denne idégenereringsmetode er den mest udbredte metode, som organisationer bruger til at fremme kreativ tænkning med (Thompson, 2003). Hvor den traditionelle brainstorming finder sted face-to-face (Thompson, 2003), er det med internettet i dag blevet muligt at udføre web-baserede elektroniske brainstorminger. Ved denne form for brainstorming kan individer, der også er geografisk spredte arbejde sammen om at generere idéer (Michinov & Primois, 2005). Én organisation som benytter sig af denne metode, er Novozymes, der har medarbejdere globalt (Novozymes, 2016). I 2011 anvendte de for første gang denne web-basserede form for brainstorming, som efterfølgende er blevet mere og mere udbredt i organisationen. I Novozymes bliver denne form for brainstorming kaldt for COLINs, som står for Collaborative Online Ideation (Hatzack1). I de COLINs som primært henvender sig til Novozymes’ egne medarbejdere, kan deltagerne arbejde sammen med deres kollegaer omkring nogle problemstillinger, som Novozymes ønsker at finde løsninger på. I disse COLINs er der intet, der er obligatorisk, så det er op til medarbejderne selv, om de ønsker at deltage (Hatzack2). Af denne grund findes det interessant at undersøge, hvad der i dette samarbejde kan påvirke medarbejdernes motivation og indsats i forhold til deres deltagelse i disse COLINs og på hvilken måde. Denne interesse skyldes også at tidligere forskning har vist, at der er en tendens til, at individer reducerer deres indsat, når de arbejder sammen med andre (Karau & Williams, 1993). 1.1. Problemformulering Ved at der siden 2011 har været gennemført COLINs, er det muligt at undersøge, hvorfor medarbejdere vælger at deltage med idéer i nogle COLINs, men ikke i nogle andre. Hertil er det også muligt at se, hvor mange COLINs medarbejderne har delt idéer i, hvorved det kan undersøges, hvad der gør, at der er nogle, der finder samarbejdet mere involverende end andre. I afhandlingen vil der derved blive set på tværs af de gennemførte COLINs, da dette vil give et nuanceret billede af, hvad der påvirker medarbejdernes motivation og indsats i denne web-basserede form for brainstorming.
  7. 7. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 6) Tilsammen fører dette frem til følgende problemformulering: Hvordan påvirkes medarbejdernes motivation og indsats i samarbejdet om at dele idéer i Novozymes’ online idé-kampagner? 1.2. Afgrænsning Dette afsnit har til formål at redegøre for de afgrænsninger, der er blevet foretaget i afhandlingen for på bedste vis at besvare problemformuleringen. 1.2.1. Kreativitet versus Innovation I afhandlingen skelnes der mellem kreativitet og innovation i organisationen. Kreativitet defineres som: ”A product or response will be judged as creative to the extent that (a) it is both a novel and appropriate, useful, correct, or valuable response to the task at hand and (b) the task is heuristic rather than algorithmic” (Amabile, 1983:360). Hvor et produkt eller respons her i afhandlingen er en idé. Organisatorisk innovation er derimod defineret som ”[…] the successful implementation of creative ideas within an organization” (Amabile, 1988:126). Det kreative aspekt består derved i at producere idéer, hvor innovation omfatter implementeringen af disse (Amabile, 1988). Ved at der i problemformuleringen er fokus på samarbejdet med at dele idéer i Novozymes’ online-idékampagner, er det derved det kreative aspekt, der tages udgangspunkt i her i afhandlingen. Der ses derved ikke på, hvordan der arbejdes videre med at implementere ideerne i Novozymes. 1.2.2. Antallet af idéer Med ordet indsats i problemformuleringen menes der, det antal af idéer som medarbejderne deler i Novozymes idékampagner, og der ses derved ikke på kvaliteten af de idéer, som medarbejderne deler. Fokusset i afhandlingen er derved på, hvor effektive deltagerne er til at dele idéer, og hvad der i samarbejdet kan påvirke deres effektivitet. Med dette fokus er det derved idéudviklingen, der anses for at være det vigtigste resultat i idékampagnerne her i afhandlingen. Dette er dog med vished om, at der udover idéudviklingen også kan forekomme andre vigtige konsekvenser for Novozymes, når de afholder disse idékampagner. At der kan forekomme andre vigtige konsekvenser end blot idéudvikling fandt Robert I. Sutton og Andrew Hargadon (1996) i deres undersøgelse af face-to-face gruppebrainstorming. Her kunne de nemlig identificerede seks yderligere vigtige konsekvenser, der forekommer i en organisation, når der afholdes gruppebrainstorminger: 1. De støtter den organisatoriske
  8. 8. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 7) hukommelse, 2. Medarbejderne har mulighed for at anvende og udvide deres forskellige færdigheder og viden, 3. De støtter en holdning af viden (omfatter at handle med viden samtidig med at tvivle på, hvad man ved), 4. De skaber en statusauktion (en konkurrence om status baseret på tekniske færdigheder), 5. De imponerer klienter og 6. De giver indkomst til virksomheden. 1.2.3. Empirisk afgrænsning i specialet Novozymes har medarbejdere, der befinder sig rundt om i verden. Dette kan medføre, at der forekommer store forskelle i måden medarbejderne forstår verden på, hvilket kan have betydning for deres deltagelse i Novozymes’ idékampagner. Disse forskelle i måden individer forstår verden på, er nemlig afhængig af, hvor i verden individerne bor, hvilket gør, at deres forståelse er kulturelt bestemt. Hvor de forskellige forståelser som individerne konstruerer, medfører eller inviterer til forskellige former for handlinger (Burr, 1995). Af denne grund afgrænses afhandlingen til at fokusere på en gruppe medarbejdere, der arbejder fra det samme sted i verden. Dette skal give bedre indblik i, hvordan deres oplevelser, påvirker deres handlinger og derved deltagelse i Novozymes’ idékampagner. I afhandlingen tages der udgangspunkt i de medarbejdere, der arbejder i Danmark, da det er herfra den største medarbejdergruppe befinder sig. I Danmark har Novozymes 2.715 medarbejdere, hvilket svarer til 42% af den samlede medarbejdergruppe (Novozymes, 2016). Hertil er der også flest medarbejdere fra Danmark, der er blevet inviteret til Novozymes idékampagner, hvorved de også udgør den gruppe, som har den største indflydelse på effektiviteten i disse. 1.3. Præsentation af Novozymes A/S Først i dette afsnit præsenteres Novozymes A/S som organisation for at give et indblik i denne, men også for at vise Novozymes fokus på innovation. Dernæst præsenteres Novozymes’ idégenereringsværktøj COLIN, som skal være med til at understøtte denne innovation i organisationen, hvor forløbet i en COLIN også vil blive gennemgået. 1.3.1. Novozymes A/S Novozymes A/S (herefter NZ) blev etableret som selvstændig virksomhed i år 2000 (Novozymes, 2001). NZ producerer industrielle enzymer og mikroorganismer, og beskæftiger sig med fem industrier: 1. Household care, 2. Food & Beverage, 3. Bioenergy, 4. Agriculture & Feed og 5. Technical & Pharma. NZ’s kunder er andre virksomheder som anvender NZ produkter i deres produktion. NZ markedsfører mere end 700 produkter i 140 lande og i 2015
  9. 9. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 8) havde virksomheden en omsætning på ca. 14 mia. kr. I samme år havde NZ 6.485 medarbejdere der kan inddeles i fem medarbejdergrupper: 1. Danmark, 2. Resten af Europa, Mellemøsten og Afrika, 3. Nord Amerika, 4. Asien og stillehavsområdet, og 5. Latin Amerika (Novozymes, 2016). 1.3.1.1. Novozymes’ strategiske retning for fremtiden I 2015 lancerede NZ et formål og en strategi, der skulle guide organisationen frem til 2020. Formålet lyder; ”Together we find biological answers for better lives in a growing world – Let’s rethink tomorrow” (Novozymes, 2015:35) og strategien omhandler ”Partnering for impact” (Novozymes, 2015:35). I forhold til strategien skal NZ indgå i partnerskaber, hvorigennem NZ kan få indsigt i, hvordan de kan hjælpe deres partnere samtidig med, at de kan skabe mere bæredygtige løsninger, som ydermere vil hjælpe NZ med at vokse (Novozymes, 2015). I forhold til strategien har NZ opsat fire fokusområder, der skal gøre dem i stand til at leve op til deres formål: 1. Rally for change, 2. Lead innovation, 3. Focus on opportunities og 4. Grow people (Novozymes, 2016). I forhold til område nr. 2: Lead innovation omhandler det, at NZ vil inspirere og begejstre deres kunder ved at levere innovationer, der er designet til deres lokale markeder. NZ vil så måle deres succes af deres formål og strategiske fokusområder ved hjælp af nogle langsigtede mål som de har sat, hvor det ene lyder, at de fra 2015 til 2020 vil levere 10 transformative innovationer (Novozymes, 2016). 1.3.1.2. Novozymes fokus på innovation NZ er en organisation, der er drevet af innovation i form af banebrydende bioteknologi og forblev markedsleder indenfor industrielle enzymer i 2015 med en markedsandel på 48% (Novozymes, 2016). At NZ er en innovativ organisation kan ses helt tilbage til deres første årsrapport, hvor deres virksomhedskultur karakteriseres med ordrene; innovation, kreativitet og gnist (Novozymes, 2001). For at understøtte innovationen i organisationen har NZ i de seneste år udviklet en række idégenereringsværktøjer (Lauto, Valentin, Hatzack, & Carlsen, 2013), hvor et af disse værktøjer er COLIN. 1.3.2 Præsentation af Novozymes’ Online Ideation værktøj Idégenereringsværktøjet COLIN foregår på en online platform, og er et software udbudt af konsulentvirksomheden Nosco (Nosco, u.d.). Hvor det er NZ’s Innovation Development team, der vejleder i brugen af disse COLINs i NZ. I en COLIN handler det om, at deltagerne
  10. 10. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 9) deler deres idéer på den online platform, hvorefter det er muligt for de andre deltagere at kommentere på idéerne, og derved indgå i et samarbejde omkring opbygningen af dem (Hatzack1). Forløbet i en COLIN kan inddeles i følgende tre faser: Figur 1: Forløbet i en COLIN 1.3.2.1. De indledende aktiviteter En COLIN bliver til ved, at en person som har en udfordring eller et problem, henvender sig til NZ’s Innovation Development team (Hatzack2). Denne person kan være hvem som helst i organisationen (Hatzack1). Er det en udfordring, hvortil der ønskes at spørge en større gruppe, om hvilke tanker de har til at løse denne udfordring, er det oplagt, at der afholdes en COLIN. Når det er besluttet, at der skal afholdes en COLIN, skal problemejeren formulere den problemstilling, der skal findes en løsning på, og derefter skal der formuleres kriterier for, hvad en god idé er. Både problemstillingen og kriterierne bliver vist inden på den pågældende COLIN, hvor deltagerne ser det hver gang de logger ind (Hatzack2). Udvælgelsen af de medarbejdere der skal inviteres til at medvirke i en COLIN, sker i dialog mellem problemejeren, hans eller hendes team og NZ’s Innovation Development team. Herudover bliver der skrevet en intranetartikel om de større COLINs, hvorved medarbejdere, som ikke er blevet inviteret, får at vide, at de også må deltage, hvis de vil (Hatzack1). De pågældende medarbejdere modtager derefter en e-mail med et link til den pågældende COLIN og dato på et Kick-of møde (Hatzack2). Kick-of mødet tilbydes som en mulighed for at få problemstillingen og processen forklaret i den pågældende COLIN, og herudover kan medarbejderne stille spørgsmål (Hatzack1). Det skal til sidst påpeges, at det ikke er obligatorisk for medarbejderne at være med i en COLIN, for som Hatzack siger ”Det er frivillighed, der driver værket” (Hatzack2:103). 1.3.2.2. Idéudvikling I denne fase har deltagerne cirka to uger til at arbejde på den givne problemstilling og dele deres ideer. Derudover bliver der lagt op til, at deltagerne skal interagere med hinanden omkring idéerne på den online platform ved at kommentere på hinandens idéer. I kommentarfelterne, ved de delte idéer, kan der stilles spørgsmål til ideforfatterne, og der kan De)indledende) aktiviteter) Idéudvikling) Screening)&) udvælgelse)
  11. 11. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 10) tilføres information til en idé, som kan gøre den stærkere (Hatzack1). Hertil er det i dag muligt at give en idé et ”Like”, som er en måde hvorpå, deltagerne kan vise, at de synes godt om en idé. Til sidst er det også muligt for deltagerne at følge andre deltagere eller idéer på den online platform. Ved at gøre dette får deltagerne en e-mail tilsendt, når der kommer nye kommentarer til de idéer, de følger eller når deltagerne de følger, skriver noget til en COLIN (Hatzack2). 1.3.2.3. Screening & udvælgelse I den sidste fase evalueres idéerne af et Screen team, som typisk består af fire eller fem personer, hvor grundstammen af teamet udgør problemejeren og en eller to fra hans team (Hatzack2). Der uddeles herefter typisk priser til; deltagerne som har vundet for bedste idé, deltageren som lagde den første idé op, og deltagerne hvis idéer har fået flest kommentarer. Derudover kan der også gives en pris for den eller de mest populære idéer. Priserne er dog symbolske, det kan være en bog, vin eller en middag. Efterfølgende skrives der en intranetartikel om vinderne og nogle gange inviteres de med til at modne idéen efterfølgende (Hatzack1).
  12. 12. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 11) 2. Den videnskabsteoretiske tilgang I dette kapitel vil afhandlingens videnskabsteoretiske tilgang socialkonstruktivismen blive præsenteret. Dette gøres for at vise de grundlæggende antagelser, som undersøgelsen i afhandlingen bygger på. 2.1. Socialkonstruktivismen Inden for socialkonstruktivismen findes der mange forskellige positioner, men der kan skabes et overblik over disse ved at lave to distinktioner(Collin, 2010). I den første distinktion kan der skelnes mellem erkendelsesteoretisk og ontologisk konstruktivisme. Ifølge den erkendelsesteoretiske konstruktivisme er det vores erkendelse af verden, der er socialt konstrueret, hvor det i den ontologiske konstruktivisme i stedet er selve virkeligheden, der er en konstruktion. Den anden distinktion der kan laves, er at skelne mellem den fysiske virkelighed (naturen) og den sociale virkelighed (samfundet) (Collin, 2010). Disse to distinktioner giver i alt fire forskellige socialkonstruktivismer: a. Fysiske virkelighed b. Samfundsmæssige virkelighed 1. Erkendelsesteoretisk konstruktivisme Vores videnskabelige viden om den fysiske virkelighed er en konstruktion Vores videnskabelige og dagligdags viden om den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed er en konstruktion 2. Ontologisk konstruktivisme Den fysiske virkelighed er en konstruktion af vores videnskabelige viden om den Den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed er en konstruktion Figur 2: Finn Collin (2010): Forskellige typer af socialkonstruktivisme I afhandlingen antages det, at det er vores viden og erkendelse af verden, der er socialt konstrueret, hvorved der tages udgangspunkt i den erkendelsesteoretiske konstruktivisme. Dette gøres med fokus på den sociale virkelighed, da det der ønskes at undersøge er, hvordan deltagerne påvirkes, når de indgår i samarbejdet med at dele idéer i en COLIN, hvilket finder sted i denne virkelighed.
  13. 13. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 12) 2.1.1. Erkendelsesteoretisk konstruktivisme Ved at tage udgangspunkt i den erkendelsesteoretiske konstruktivisme anses det, at den sociale verden eksisterer uafhængigt af, hvordan vi tænker på den (Collin, 2010). Den måde vi forstår verden på er historisk og kulturelt bestemt, og er derfor afhængig af hvor og hvornår vi lever i verden. Det vil derfor også sige, at al viden opstår ud fra det perspektiv vi anskuer verden med (Burr, 1995). Den måde vi opnår vores viden om verden på og den måde vi opretholder denne viden, er igennem de sociale processer og interaktioner. Viden er nemlig noget, der bliver konstrueret mellem individer og viden ses derfor ikke som noget et individ har. Af denne grund er vores version af verden heller ikke opnået fra objektive observationer, men skabt igennem vores interaktioner med andre individer. Den viden vi indbyrdes har konstrueret påvirker også vores sociale handlinger, hvilket gør, at de forskellige konstruktioner som individer besidder, frembringer eller inviterer til forskellige former for handlinger (Burr, 1995). Hertil spiller sproget en central rolle i socialkonstruktivismen, da sproget ses som en forudsætning for, at man kan tænke. Hvilket gør, at de begreber og kategorier, individet har i sine tanker og som er meningsskabende for dem, er skabt igennem deres sprog. Sproget udgør en form for social handling, for når individer snakker sammen, så konstrueres deres viden om virkeligheden igennem sproget (Burr, 1995). 2.1.2. Sandhedsteori Sandhedsteorien i socialkonstruktivismen er kohærensteorien og ifølge denne er et udsagn sandt ”hvis det på en modsigelsesfri måde indgår i et system af fortolkningsudsagn” (Egholm, 2014:149). Konklusionerne vurderes ud fra, om der er en overensstemmelse imellem den overordnede teoretiske ramme og de udsagn der studeres. Derudover sikrer sammenhængen imellem analysens forskellige dele troværdighed og pålidelighed i den socialkonstruktivistiske analyse (Egholm, 2014).
  14. 14. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 13) 3. Metode Dette kapitel vil beskrive afhandlingens metode og undersøgelsesdesign. Der ses her på hvilken fremgangsmåde, der er anvendt for at konstruere viden, hvordan der er blevet samlet empiri igennem delvist strukturerede interviews og hvordan afhandlingens datasæt er blevet udvalgt. 3.1. Fremgangsmåde I afhandlingen anvendes fremgangsmåden deduktion for at konstruere viden. Deduktion er en måde hvorpå der kan drages videnskabelige slutninger (Andersen, 2002), hvor deduktive slutninger er; ”når vi med udgangspunkt i generelle principper drager slutninger om enkelte hændelser” (Andersen, 2002:39). Dette gøres i afhandlingen ved, at der tages udgangspunkt i teorier om kreativitet med fokus på den kreative proces, om brainstorming og om social loafing, for netop at sige noget om, hvordan deltagernes motion og indsats til at dele idéer påvirkes, når de deltager i en COLIN. Det er derved også disse teorier, der skaber afhandlingens perspektiv og som derved styrer den viden, der opnås. 3.2. Delvist strukturerede interviews Den valgte interviewform i afhandlingen er det delvist strukturerede interview. Indledningsvist er der foretaget to interviews med Frank Hatzack, der er leder af NZ’s Innovation Development team, og som vejleder i brugen af COLINs (Hatzack1). Disse to interviews er med til at skabe en forståelse for, hvad formålet med COLINs er og hvordan de foregår. Efterfølgende er der foretaget interviews med udvalgte deltagere for at undersøge, hvordan de oplever det at være med i COLINs. Det er i dette valg om at foretage delvist strukturerede interviews, at den erkendelsesteoretiske konstruktivistiske tilgang kommer til udtryk i afhandlingen. Ifølge Steiner Kvale og Svend Brinkmann (2015) er interviewarbejde ”[…] en aktiv proces, hvor interviewer og interviewperson producerer viden gennem deres relation.” (Kvale & Brinkmann, 2015:39). Anvendelsen af det delvist strukturerede interview er også kendetegnet ved, at man som interviewer har en vis teoretisk viden, om det der ønskes undersøgt (Andersen, 2002). Hvilket der også er her i afhandlingen på grund af den deduktive fremgangsmåde. Dette er med til at gøre, at der er nogle ting, der skal belyses i interviewet, men som interviewer er man også åben overfor nye synsvinkler og informationer, som den interviewede kommer med
  15. 15. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 14) (Andersen, 2002). I denne form for interview konstrueres viden derfor også i interaktionen eller i samspillet imellem interviewer og den interviewede. Dette gør ligeledes, at havde det været en anden interviewer, der udførte interviewet, ville der kunne være skabt et andet samspil og en anden viden kunne derved være fremkommet. I denne interviewproces er det sproget, der udgør processens værktøj, og resultatet af denne proces bliver derved også sproglig i form af mundtlige udsagn og transskriberede interviews, der efterfølgende skal analyseres (Kvale & Brinkmann, 2015). 3.2.1. Interviewguide For at udføre de delvist strukturerede interviews er der forinden interviewene udarbejdet en interviewguide, både til de to interviews med Hatzack og til interviewene med deltagerne. En sådan guide skal være med til at sørge for, at de forhold der ønskes at undersøges bliver belyst i interviewet. Denne guide vil for det delvist strukturerede interview derfor indeholde en oversigt over de emner, der skal dækkes, samt forslag til de spørgsmål, der skal stilles (Kvale & Brinkmann, 2015). Det vil dog være sådan, at i det store hele vil alle spørgsmål i interviewguiden blive stillet og en lignende formulering af spørgsmålene vil blive brugt (Bryman & Bell, 2011). Ved brug af en interviewguide ved det delvist strukturerede interview, behøves spørgsmålene ikke at blive fulgt i den præcise rækkefølge de står i. Herudover kan der også blive stillet spørgsmål, der ikke fremgår af interviewguiden (Bryman & Bell, 2011). En kritik af anvendelsen af den udarbejde interviewguide til deltagerne her i afhandlingen er, at i to interviews blev der ikke spurgt ind til et af de emner, som afhandlingen ønsker at belyse, hvilket gør, at de to interviewpersoner, A3 og C2, ikke fremgår i analysen af, hvordan de påvirkes af de andre deltageres performance. 3.2.2. Transskribering og analyse af interviewene De udførte interviews er blevet optaget for efterfølgende at transskribere dem. I analysen af de transskriberede interviews er der foretaget en kodning af interviewpersonernes udsagn. Ved denne analyseform gennemlæses interviewene og de relevante passager kodes, hvor denne kodning har været begrebsstyret (Kvale & Brinkmann, 2015). Dette er på grund af den deduktive fremgangsmetode i afhandlingen, da der er nogle forhold, der ønskes at undersøge. 3.3. Udvælgelse af Datasæt For at finde frem til hvilke deltagere det vil være passende at interviewe, er det dog først nødvendigt at finde ud af hvilke COLINs, der skal medtages i afhandlingen. Den første
  16. 16. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 15) COLIN fandt sted i 2011 og siden har NZ gennemført 43 COLINs. 42 af dem har jeg kunne tilgå på to forskellige online platforme, hvor jeg som administrativ bruger har adgang til data omkring, hvem der har været inviteret og hvem der har delt idéer i de forskellige COLINs. Herudover har jeg modtaget data fra den første COLIN på e-mail. Nedenfor vil jeg gennemgå de fælles karakteristika for de COLINs, der fokuseres på her i afhandlingen: • De enkelte COLINs har været målrettet medarbejderne i NZ. I disse COLINs har det dog ud fra deltagernes e-mail adresser kunne ses, at der også har været enkelte andre deltagere inviteret med, da deres e-mail adresser ikke ender på @novozymes.com. Disse deltagere er sorteret fra og forekommer ikke i afhandlingens datasæt, da der her i afhandlingen kun fokuseres på NZs medarbejdere. Ligeledes er Hatzack og hans kollegaer i NZ’s Innovation Development teamet også fjernet fra datasættet. • De enkelte COLINs har haft til formål at deltagerne skulle dele idéer. • De enkelte COLINs har lagt op til tilnærmelsesvis samme interaktion mellem deltagerne. Deltagerne har udover at kunne dele idéer og kommentere på idéer, også kunne give andre deltageres idéer stjerner fra et til fem eller de har kunne give et ”like” til de ideer, de synes om. • De enkelte COLINs har haft en idégenereringsperiode på cirka to uger, +/- tre dage. Der er i alt 19 COLINs der lever op til disse kriterier, hvorfor det er disse COLINs, som der bliver taget udgangspunkt i her i afhandlingen. 3.3.1. Præsentation af de 19 COLINs For at få et overblik over idégenereringen i de 19 udvalgte COLINs er det valgt, at præsentere dem i en tabel, der viser: Antallet af deltagere, antallet af idéforfattere og antallet af idéer i de enkelte COLINs (figur 3):
  17. 17. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 16) COLIN nr.: Deltagere Idéforfattere Idéer 1 56 23 40 2 61 18 31 3 114 35 75 4 44 17 31 5 81 29 113 6 102 37 74 7 141 30 40 8 73 16 39 9 180 37 74 10 84 21 44 11 115 16 29 12 96 22 41 13 32 19 30 14 116 27 77 15 243 34 101 16 51 15 38 17 21 5 10 18 149 15 22 19 497 17 28 Figur 3: Oversigt over de 19 udvalgte COLINs Herudover har jeg beregnet: det gennemsnitlige antal idéer pr. Deltager, idéforfattere i procent og det gennemsnitlige antal idéer pr. Idéforfatter. Hertil er de 19 COLINs arrangeret efter størrelse. De 19 COLINs er blevet opdelt i tre størrelsesgrupper: små, mellemstore og store COLINs, hvor der er henholdsvis 6, 7 og 6 COLINs i hver gruppe (figur 4): Små COLINs: Colin # Gen. antal idéer pr. Del. Forfattere i procent Gen. antal idéer pr. forfatter 17 0,48 23,8% 2,00 13 0,94 59,4% 1,58 4 0,70 38,6% 1,82 16 0,75 29,4% 2,53 1 0,71 41,1% 1,74 2 0,51 29,5% 1,72 Gennemsnit: 0,68 37% 1,90
  18. 18. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 17) Mellem COLINs: Colin # Gen. antal idéer pr. Del. Forfattere i procent Gen. antal idéer pr. forfatter 8 0,53 21,9% 2,44 5 1,40 35,8% 3,90 10 0,52 25,0% 2,10 12 0,43 22,9% 1,86 6 0,73 36,3% 2,00 3 0,66 30,7% 2,14 11 0,25 13,9% 1,81 Gennemsnit: 0,65 27% 2,32 Store COLINs: Colin # Gen. antal idéer pr. Del. Forfattere i procent Gen. antal idéer pr. forfatter 14 0,66 23,3% 2,85 7 0,28 21,3% 1,33 18 0,15 10,1% 1,47 9 0,41 20,6% 2,00 15 0,42 14,0% 2,97 19 0,06 3,4% 1,65 Gennemsnit: 0,33 15% 2,04 Figur 4: De 19 COLINs inddelt efter størrelse Denne opdeling er foretaget, så der tilnærmelsesvist er lige mange COLINs i hver gruppe, for på den måde at kunne sammenligne dem med hinanden. I forhold til hvor mange deltagere der er i de forskellige COLINs i de tre grupper, går spændet i de små COLINs fra 21 til 61 deltagere, i de mellemstore COLINs fra 73 til 115 deltagere og i de store COLINs fra 116 til 497 deltagere. Derudover er det valgt at illustrere de tre størrelsesgrupper i et boksplot i afhandlingen i forhold til: Det totale antal af idéer, Det gennemsnitlige antal idéer pr. Deltagere og Procentdelen af idéforfattere. I et boksplot vises den centrale tendens, i form af medianen, og spredningen mellem de enkelte observationer (Bryman & Bell, 2011). Dette diagram vil derved visse de fremtrædende tendenser i hver af de tre grupper, hvilket gør det muligt at sammenligne dem med hinanden. 3.4. Udvælgelse af de ni interviewpersoner Tilfælles for de ni udvalgte interviewpersoner er, at de alle arbejder i regionen Danmark og at de som minimum har været inviteret til tre COLINs, hvor de som minimum har delt én idé i én COLIN (figur 6). For at finde ud af hvor i verden de forskellige deltagere i de 19 COLINs arbejder fra, er der ud fra deltagernes e-mailadresser søgt på de enkelte deltagere på NZs intranet og fundet information om dette. Hvorefter er de medarbejdere, der arbejder i Danmark blevet udtaget.
  19. 19. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 18) Efterfølgende er der blevet lavet en minimumsgrænse for, hvor få COLINs de potentielle interviewpersoner må have været inviteret til, som er sat til tre. Dette er gjort for, at de i interviewet har mulighed for at gøre sammenligninger mellem de COLINs de har været inviteret til, og for at have et grundlag for at sige noget om deres deltagelsesprocent. Ud fra deltagernes deltagelsesprocent er deltagerne blevet inddelt i fem grupper. Dette er gjort for at få et overblik over hvor aktive de har været på tværs af de COLINs som de har været inviteret til. De fem grupper i forhold til deltagelsesprocenten er følgende: 1. 0 %: De inaktive deltagere. 2. 1-33%: De lidt aktive deltagere. 3. 34-66%: De medium aktive deltagere. 4. 67-99% De meget aktive deltagere. 5. 100%: De altid aktive deltagere. I afhandlingen ønskes det at interviewe deltagere fra hver af følgende grupper: De lidt aktive deltagere, de medium aktive deltagere og de meget aktive deltagere. Det er det fordi, det kan være forskellige ting, deltagerne oplever som påvirker deres motivation og indsats i samarbejdet i en COLIN. Der derfor valgt tre tilfældige interviewpersoner fra hver af disse tre grupper. Modsat har det her i afhandlingen ikke været interesse for at interviewe de inaktive deltagere, der slet ikke har delt idéer, da det ikke er sikkert, at de har været inde på en COLIN og derfor heller ikke har en holdning til det at deltage. Herudover har det heller ikke været interesse for at interviewe de altid aktive deltagere. Dette skyldes, at de kan være så positivt stemte overfor det at deltage i COLINs, at de ikke kan sige, hvad der kan påvirke deres motivation og indsats, når de deltager. 3.4.1. Præsentation af de ni interviewpersoner Selvom de ni interviewpersoner er tilfældigt udvalgte ud fra ovenstående kriterier, er de alle mænd og fire af dem arbejder i den samme afdeling. Herudover arbejder de ni deltagere i bygninger, der lægger ved siden af hinanden, hvilket gør, at de også kan interagere med hinanden i deres daglige arbejde udover i de enkelte COLINs, som de deltager i. De ni deltagere arbejder også alle med forskning i NZ, der er derved ikke repræsenteret deltagere med andre erhverv, som for eksempel administration eller marketing. Hertil er der to interviews, der er foregået på engelsk, C2 og C3, selvom de har arbejdet i Danmark i henholdsvis seks og sytten år. Nedenfor ses de udvalgte interviewpersoner hvor A1-A3 udgør de tre lidt aktive deltagere, B1-B3 udgør de tre medium aktive deltagere og C1-C3 udgør de
  20. 20. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 19) tre meget aktive deltagere (figur 5 & 6): Deltager Deltagelsesprocent Deltaget i Stilling A1 17% 1 ud af 6 COLINs Senior Scientist A2 25% 1 ud af 4 COLINs Research Scientist A3 33% 1 ud af 3 COLINs Research Scientist B1 50% 3 ud af 6 COLINs Senior Science Manager B2 56% 5 ud af 9 COLINs Senior Scientist B3 60% 3 ud af 5 COLINs Science Manager C1 67% 4 ud af 6 COLINs Senior Scientist C2 75% 3 ud af 4 COLINs Research Scientist C3 75% 9 ud af 12 COLINs Senior Science Manager Figur 5: Oversigt over de ni interviewpersoner ) Deltager/COLIN nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 A1 0 0 0 0 1 0 A2 0 1 0 0 A3 0 1 0 B1 0 3 0 4 3 0 B2 1 0 1 0 1 1 0 0 1 B3 7 7 0 3 0 C1 3 0 2 3 0 2 C2 2 4 1 0 C3 4 4 5 6 0 3 9 0 3 3 1 0 Figur 6: Oversigt over hvilke COLINs interviewpersonerne har deltaget i
  21. 21. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 20) 4. Teori Dette kapitel vil præsentere det teoretiske perspektiv i afhandlingen. Kapitlet er opdelt i tre afsnit, hvor der i det første fokuseres på, hvad kreativitet er, med udgangspunkt i det kreative produkt og i den kreative proces. Herefter vil det andet afsnit omhandle brainstorming som metode til at fremme den kreative tænkning i grupper – både face-to-face brainstorming og elektronisk brainstorming. I det tredje og sidste afsnit fokuseres der på problemet med social loafing, der finder sted, når individer arbejder sammen med andre. 4.1. Kreativitet Den moderne kreativitetsforskning anses for at være blevet stimuleret af J. P. Guilfords tale til The American Psychological Association i 1949 (Amabile, 1983). Hans tale omhandlede kreativitet, som han anså som et vigtigt, men understuderet felt (Kaufman & Beghetto, 2009). Siden da har kreativitetsforskningen været voksende (Kaufman & Beghetto, 2009). Der er dog ikke enighed blandt psykologer om, hvordan kreativitet skal defineres, hvilket betyder, at enhver diskussion må begynde med en overvejelse af, hvilket problem man har at gøre med (Amabile, 1983) . 4.1.1. De fire p’er i kreativitet Mel Rhodes (1961) præsenterer en måde hvorpå kreativitet kan betragtes. Ifølge ham kan kreativitet ses som en prisme bestående af fire elementer, hvor hvert element har sine unikke karakteristika, men kun som en samlet enhed kan de operere funktionelt (Rhodes, 1961). De fire elementer er: − Person: Omfatter information om personlighed, intelligens, temperament, fysik, personlighedstræk, vaner, holdninger, selvopfattelse, værdisystemer, forsvarsmekanismer og adfærd. − Process: Gælder for motivation, perception, læring, tænkning og kommunikation. − Press: Forholdet mellem individer og deres omverden. − Products: Der er tale om et produkt, når en ide bliver til noget håndgribeligt, hvor ordet idé kun omfatter en tanke, der er blevet kommunikeret til andre i form af ord eller materialer (Rhodes, 1961).
  22. 22. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 21) I afhandlingen ses der på kreativitet ud fra Amabiles (1983) definition (Jf. afsnit 1.2.1.). Denne kreativitetsdefinition rummer to elementer fra Rhodes (1961) prisme; produkt og proces. Den første del af Amabiles (1983) definitionen er sammenfaldende med produktbetegnelsen, da det påpeges, at kreativitet indebærer at skabe noget nyt, passende, korrekt og værdifuldt. Hvorimod den sidste del af definitionen er procesorienteret og omhandler, at opgaven skal være heuristisk, hvilket vil sige, at der ikke er en ligetil og klar identificeret vej til en løsning (Amabile, 1983). Disse to elementer udgør også grundstenene for den model Amabile (1983) præsenterer, the Componential framework of creativity. I de følgende afsnit vil denne model og de to elementer blive uddybet for at skabe en forståelse for, hvordan kreativitet udfolder sig, når det anskues på denne måde. 4.1.2. Det kreative produkt The Componential framework of creativity bygger på to antagelser om kreativitet. Den ene er, at der går et kontinuum fra hverdagskreativitet, der udgør et lavere niveau af kreativitet, til de betydningsfulde historiske kreative bidrag. Den anden antagelse er, at der er grader af kreativitet i individers arbejde, selv inden for ét domæne, dvs. et individ kan både yde et mere og et mindre kreativt bidrag indenfor samme domæne (Amabile, 1983). James C. Kaufman og Ronald A. Beghetto (2009) viser med deres model, the Four C’s of Creativity, hvordan individet og dets bidrag, kan variere i niveauet af kreativitet. De skelner mellem disse fire typer af kreativitet (Kaufman & Beghetto, 2009): − Mini-c: Omhandler den kreativitet, der finder sted i individets læringsproces. Med denne type for kreativitet anerkendes det, at personlige indsigter og fortolkninger, også kan betragtes som kreative handlinger. − Little-c: Omhandler de mere let genkendelige udtryk for kreativitet, som når en kunstamatør vinder en lokal konkurrence for sin unikke skyggeteknik. − Pro-c: Omhandler et individs professionelle niveau af ekspertise i et domæne, men hvor det kreative bidrag ikke opnår en status som Big-C kreativitet. − Big-C: Omhandler individets kreative bidrag, der kan karakteriseres som eminent indenfor sit domæne. I Kaufman og Beghettos (2009) distinktion strækker hverdagskreativitet sig fra mini-c til Pro- c, og hvor kun Big-C omhandler eminent kreativitet. Her i afhandlingen vil der dog ikke blive fokuseret på, hvor kreative idéer deltagerne deler i de forskellige COLINs, i stedet er
  23. 23. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 22) hovedfokusset på den kreative proces. 4.1.3. Den kreative proces I the Componential framework of creativity menes det, at tre komponenter påvirker den kreative proces direkte: domænerelevante færdigheder, kreativitetsrelevante processer og opgavemotivation. Disse tre komponenter opererer alle inden i individet. Hertil anerkendes det også, at de sociale omgivelser indirekte påvirker denne proces (Amabile, 1996). 4.1.3.1. De tre komponenter inden i individet Ifølge Amabile (1983) kan opgavemotivation ses som den vigtigste faktor for forskellen mellem, hvad et individ kan gøre, og hvad han eller hun vil gøre. Hvad et individ kan gøre, afhænger af domænerelevante og kreativitetsrelevante processer, hvor det er opgavemotivation der afgør, om individet faktisk gør det (Amabile, 1983). 4.1.3.1.1. Domæne-relevante færdigheder Domæne-relevante færdigheder danner fundamentet for det kreative arbejde (Amabile, 1997). Denne komponent kan ses som det sæt af kognitive måder, som et individ har til at løse et problem eller en opgave på – jo større sæt, jo flere muligheder er der for at producere noget nyt. Domæne-relevante færdigheder omfatter; 1. Kenskab til og faktuel viden om det pågældende domæne, 2. At man besidder de tekniske færdigheder, som domænet kræver og 3. Specielle evner indenfor domænet der kan bidrage til kreativ produktivitet (Amabile, 1983). 4.1.3.1.2. Kreativitets-relevante processer Kreativitets-relevante processer er afhængige af både personlige karakteristika og af træning. Denne komponent omfatter tre elementer; 1. At have en kognitiv stil der rummer en forståelse for kompleksitet og evner at bryde med tidligere etablerede måder at tænke på. 2. At besidde viden om metoder der kan bruges til at tilgå et problem på, så der er størst sandsynlighed for, at man når frem til nye ideer. 3. Til sidst er det vigtigt at have en arbejdsstil, der er befordrende for kreativitet (Amabile, 1983). En arbejdsstil der fremmer en vedholdende og energisk forfølgelse af ens arbejde (Amabile, 1988). 4.1.3.1.3. Opgavemotivation Af de tre komponenter inden i individet, så er det individets opgavemotivation, der påvirkes direkte af de sociale omgivelser. Opgavemotivation omfatter et individs egen holdning til en given opgave, samt et individs opfattelse af hans eller hendes grund til udføre en opgave i en
  24. 24. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 23) given situation. Det der afgør individets holdning til en opgave, er vurderingen af om der er overensstemmelse imellem opgaven og individets egne interesser og præferencer. Hvorimod det er de sociale- og omverdens-faktorer der foreslås i høj grad at påvirke individets opfattelse af grunden til at udføre en opgave (Amabile, 1983). Individet kan derved være både indre og ydre motiveret til opgaven. Den indre motivation forekommer, når individet oplever en positiv reaktion i forbindelse med selve opgaven, det kan være når individet oplever, at opgaven er interessant, involverende, udfordrende, tilfredsstillende eller vækker individets nysgerrighed. Den ydre motivation opstår i stedet på grund af noget eksternt, som ikke har noget med selve opgaven at gøre, og kan være belønninger, forventet evaluering eller krav (Amabile, 1996). 4.1.3.2. Faserne i The Componential framework of creativity Procesforløbet i The Componential framework of creativity består af fem faser, der hver især påvirkes direkte af en eller to af de tre komponenter inden i individet og indirekte af de sociale omgivelser. Det mest logiske forløb i denne proces går fra fase et til fem, men processen kan også forløbe anderledes. Amabile (1996) anerkender, at den kreative proces ikke følger et lineært forløb, men at individet undervejs i processen kan vende tilbage til tidligere faser, hvis dette synes at være relevant. Faserne kan fremstilles således (Amabile, 1983; Amabile, 1996): Fase 1: Der indledes med en præsentation af den opgave, der skal løses, hvor denne præsentation kan være formuleret af individet selv eller af andre. Her spiller individets opgavemotivation en central rolle, da det er denne der afgør individets interesse for at engagere sig i processen. Fase 2: Efter præsentationen er der brug for forberedelse for at kunne producere ideer og løsninger. I denne fase har domæne-relevante færdigheder en afgørende rolle, da det for individet handler om at opbygge og genanvende viden, der er relevant for opgaven. Fase 3: Her foregår selve idégenereringen, hvor både individets kreativitetsrelevante færdigheder og opgavemotivation kommer i spil. Det er individets repertoire af kreativitetsrelevante færdigheder, der bestemmer: Fleksibiliteten af de kognitive veje der udforskes, den opmærksomhed der gives på særlige aspekter af opgaven, og i hvilket omfang en bestemt vej følges for at opnå en løsning. Opgavemotivation kan her opmuntre individet til at tage risici i forbindelse
  25. 25. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 24) med den pågældende opgave. Fase 4: Når idégenereringen er færdig skal idéerne valideres og her er individets domænerelevante færdigheder en forudsætning, da det skal vurderes om idéerne er passende, brugbare, korrekte eller værdifulde. Herudover er det vigtigt at resultatet af processen kommunikeres ud, da kreativitet ellers ikke kan siges at eksistere. Fase 5: Til sidst skal der træffes en beslutning ud fra den evaluering der fandt sted i fjerde fase. Hvis ideerne er tilfredsstillende eller hvis der slet ikke er genereret nogle fornuftige ideer, slutter processen, hvis der derimod er opnået visse fremskidt, så vendes der tilbage til en af de foregående faser. Figur 7: Amabile (1996): Revision of the componential model of creativity 4.1.3.3.1. Divergent og konvergent tænkning I forhold til hvilken tænkning individer benytter sig af undervejs i processen, kan J. P. Guilfords (1956) sondring mellem divergent og konvergent tænkning anvendes. Den divergente tænkning er en bred søgning, der går i mange retninger og denne tænkning forekommer, når der ikke er en unik konklusion. Den konvergent tænkning er derimod en meget fokuseret søgning efter blot én rigtig konklusion, og denne tænkning er rettet eller styret imod denne konklusion (Guilford, 1956) . I The Componential framework of creativity er det den divergente tænkning, der præger den første del af processen til og med fase tre, da )
  26. 26. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 25) det her gælder om at få genereret ideer. Herefter tager den konvergente tænkning over, da de foreslåede ideer bliver vurderet for til sidst at udvælge dén rigtige idé. 4.1.4. Opsamling Ovenstående er begrebet kreativitet blevet præsenteret. Den moderne kreativitetsforskning blev opmuntret af J. P. Guilford i 1949, hvorefter kreativitetsforskningen har været voksende. Ifølge Mel Rhodes (1961) kan kreativitet ses som en prisme bestående af fire elementer: Person, Proces, Miljø og Produkt. Afhandlingen tager udgangspunkt i det kreative produkt og den kreative proces, hvor det anerkendes, at et produkt kan indeholde forskellige niveauer af kreativitet. Det vil dog ikke blive undersøgt, hvor kreative idéer deltagerne bidrager med i en COLIN, i stedet er hovedfokus på i den kreative proces i form af The Compenential framework of Creativity præsenteret af Amabile (1983). I afhandlingen forekommer der en afgrænsning, da hovedfokusset ikke er på den kreative person eller det kreative miljø. Afhandlingen vil dog berøre, hvordan forskelle i deltagernes personlighedstræk kan påvirke deres motivation og indsats. Hertil vil det også blive undersøgt, hvordan samarbejdet i en COLIN foregår, og hvordan faktorer i dette samarbejde kan påvirke individets motivation og indsats i forhold til at dele idéer. 4.2. Brainstorming Dette afsnit vil omhandle brainstorming for at undersøge, hvordan denne måde at arbejde sammen på kan være medvirkende til at påvirke individets motivation og indsats. Først vil den traditionelle form for brainstorming blive præsenteret, herefter vil der blive set på elektronisk brainstorming og den web-baseret form for elektronisk brainstorming. Dette gøres, da NZ’s COLINs foregår på en online platform. 4.2.1. Alex F. Osborn Faderen af moderne brainstorming er Alex F. Osborn (Thompson, 2003) og han beskriver den moderne brainstormingssession som ”[…] a creative conference for the sole purpose of producing a chech-list of ideas – ideas which can serve as leads to problemsolution – ideas which can subsequently be evaluated and further processed” (Osborn, 1963:151). Osborn (1957) hævdede, at ”[…] compared with working alone, the average person in a brainstorming group could generate twice as many ideas.” (Osborn, 1957 i Sutton & Hargadon, 1996:685). Ved at generere idéer på denne måde, er Osborn (1957) derved
  27. 27. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 26) overbevist om, at der vil forekomme synergieffekter (Holdt Christensen, 2012). Ifølge Osborn (1963) er det muligt at øge mængden af genererede idéer i grupper ved at følge to grundlæggende principper, som udgør kernen i brainstorming: 1. Deferment of judgment: Holde idégenerering adskilt fra idé evaluering. 2. Quantity Breeds quality: jo flere ideer der produceres, jo større chance er der for at nå frem til de potentielt bedste ideer. Disse to principper leder til fire retningslinjer der skal overholdes ved gruppebrainstormings sessioner (Osborn, 1963): 1. Criticim is ruled out: Det er ikke tilladt at evaluere ideer undervejs, dette skal foregå senere. 2. ”Free-wheeling” is welcomed: Deltagere skal sige alle de ideer de får - jo vildere, jo bedre. 3. Quantity is wanted: Flere ideer gør chancen for at nå frem til gode ideer større. 4. Combination and improvement are sought: Deltagere skal bidrage med egne ideer, foreslå hvordan andre idéer kan omsættes til bedre idéer eller hvordan to eller flere ideer kan blive til endnu en idé. Til trods for gruppebrainstormings popularitet er der en del kritik forbundet med denne måde at arbejde på (Sutton & Hargadon, 1996; Thompson, 2003). Forskning har vist, at brainstormingsgrupper faktisk generer færre ideer, end hvis det samme antal individer generer idéer alene: “40 or so years of research on brainstorming has found that brainstorming is significantly worse in terms of fostering creativity than just having the same number of individuals work independently.” (Thompson, 2003:100). Den efterfølgende forskning har derfor fået forskere til at konkludere, at face-to-face gruppebrainstorminger er ineffektive, da individer i grupper genererer færre ideer, end hvis individerne genererer ideer individuelt (Sutton & Hargadon, 1996). Der er derved i stedet tale om synergitab (Holdt Christensen, 2012) ved face-to-face gruppebrainstorminger, da individerne bidrager med mindre, end hvad de individuelt er i stand til. 4.2.3. Strategier for at øge effektiviteten ved gruppebrainstorming Thompson (2003) påpeger, at et problem ved kreativ tænkning i grupper er at: ”[…] teams excel at convergent thinking, but it is individuals who excel at divergent thinking” (Thompson, 2003:99). Ifølge Thompson (2003) er der fire problemer, der hæmmer effektiviteten ved gruppebrainstorming:
  28. 28. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 27) 1. Social loafing: Individer arbejder ikke ligeså hårdt i grupper, som når de arbejder alene. 2. Konformitet: Individer kommer med passende, traditionelle, konservative og meget lignende ideer. 3. Produktionsblokering: Det er svært for individerne i en gruppe at lytte til og behandle andres idéer samtidig med at de selv skal dele idéer. 4. Downward norm setting: Et lavt performanceniveau kan sætte et benchmark for gruppen, hvor det derved anses for at være et passende performanceniveau. For at overkomme disse problemer der fører til den lavere produktivitet ved gruppebrainstorming, præsenterer Thompson (2003) ti strategier der øger kreativiteten, hvor en af disse strategier er Elektronisk brainstorming. 4.2.3.1. Elektronisk brainstorming Ved en elektronisk brainstorming benytter deltagerne sig af computere til at interagere og dele ideer. Ved en typisk elektronisk brainstormingssession sidder deltagerene rundt om et bord med hver deres computer, hvor deres idéer projekteres op på en stor skærm (Thompson, 2003). Denne strategi overkommer i følge Thompson (2003) problemet med produktionsblokering, da individer ikke skal kæmpe om ordet og konformitet, fordi individerne indgiver ideer anonymt. Andre former for elektronisk brainstorming er også blevet tilgængelig med internettet, der gør det muligt for individer at arbejde sammen selvom de befinder sig geografisk fjernt fra hinanden. Dette samarbejde med at dele idéer i en webbaseret elektronisk brainstorming kan både foregå synkront og asynkront (Michinov & Primois, 2005). Ved det synkrone samarbejde er der et større behov for en her og nu-interaktion mellem individerne, da de i høj grad påvirker hinanden under udførslen af deres arbejdsopgave. Modsat er der ved det asynkrone samarbejde kun i mindre grad et behov for, at individerne befinder sig tæt på hinanden i forhold til tid og sted, når de udfører deres arbejde. Dette skyldes individerne ved dette samarbejde kun i mindre grad er påvirket af hinanden under udførslen af deres arbejdsopgaver (Holdt Christensen, 2012). Den webbaserede asynkrone form for elektroniske brainstorming muliggør derved, at mange deltagere kan arbejde sammen, da der ikke forekommer at være tids- eller plads-begrænsninger (Michinov & Primois, 2005).
  29. 29. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 28) 4.2.4 Opsamling Osborn (1957) mente, at brainstormingssessioner kunne øge antallet af idéer. Der har dog efterfølgende været meget kritik af disse face-to-face brainstorminger, der er blevet kaldt for ineffektive, da forskning har påvist det modsatte – at individer generer færre ideer, end når de arbejder alene. Ifølge Thompson (2003) er der fire problemer der hæmmer effektiviteten ved gruppebrainstorming: social loafing, konformitet, produktionsblokering og downward norm setting. Hun mener dog, at ti strategier kan anvendes ved gruppebrainstorming for at overkomme nogle af disse problemer og derved øge effektiviteten i disse. En af disse strategier er elektronisk brainstorming, som både overkommer problemet med produktionsblokering og konformitet. Af disse fire problemer som Thompson (2003) nævner, vil der her i opgaven blive set nærmere på problemet med social loafing i næste afsnit. Dette skyldes, at social loafing er et problem, der omhandler individets motivation ved gruppearbejde (Karau & Williams, 1993), hvorfor det vil være med til at besvare afhandlingens problemformulering. 4.3. Social loafing Karau og Williams (1993) definerer social loafing, som “[…] the reduction in motivation and effort when individuals work collectively compared with when they work individually or coactively.” (Karau & Williams, 1993:681). Social loafing kan forekomme på tværs af opgaver både i fysiske, kognitive, evaluerende og perceptuelle opgaver (Karau & Williams, 1993). Her i afhandlingen vil der dog være fokus på kognitive opgaver, da der ses på deltagernes idégenerering, når de deltager i en COLIN. 4.3.1. Max Ringelmann At individer bidrager med mindre i grupper, end hvad de faktisk er i stand til, blev påvist af Max Ringelmann i hans eksperimenter fra 1880’erne (Kravitz & Martin, 1986). Ringelmans forsøg indebar fysiske opgaver som tovtrækning, hvor han fandt, at individer reducerer deres indsats afhængigt af gruppens størrelse: ”[…] the mean force per individual was 85.3 kg when they pulled alone, 65.0 kg when they pulled in 7-man groups, and 61.4 kg when they pulled in the 14-man group.” (Kravitz & Martin, 1986:937). Det ses herved at, jo større gruppen er, jo mere reducerer individer deres indsats, hvorved der forekommer et produktionstab. Ifølge Ivan D. Steiner (1972) forekommer dette Produktionstab af to årsager: motivationstab og koordinationstab, hvilket ses i følgende citat: ”Actual productivity equals potential
  30. 30. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 29) productivity when there are no losses due to nonoptimal motivation or coordination” (Steiner, 1972:131). Dilemmaet med den faldende produktivitet, der opstår når gruppen vokser skyldes derfor ifølge ham; ”The complexity of the coordination problems that must be solved in order for a group to realize its full potential tends to increase more rapidly than group size, and optimal motivation is very difficult to maintain as more and more members are added” (Steiner, 1972:103). Efterfølgende har forskere efterlignet Ringelmanns forsøg og påvist, at produktivitetstabet i høj grad skyldes, at individer oplever, at miste noget af deres motivationen i samarbejdet (Holdt Christensen, 2012). 4.3.2. The Collective Effort Model (CEM) Karau og Williams (1993) præsenterer CEM-modellen for den individuelle indsats ved kollektive opgaver. CEM-Modellen fremhæver de mest sandsynlige trusler på individets motivation, ved at tage udgangspunkt i forventningsteori på individniveau, når der ses på indsatsen i kollektive kontekster. Hertil anvender modellen teorier om selv-evaluering til at vurdere hvilke resultater individet værdsætter, når der arbejdes kollektivt (Karau & Williams, 1993). Karau og Williams (1993) anvender forventningsteori i deres model for at specificere individers opfattelse af forholdet mellem deres indsats og deres forventede resultat i gruppesammenhænge. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i Vrooms (1964) forventningsteori, hvor det anses, at individers motivation er afhængig af tre kræfter (Vroom, 1964 i Karau & Williams, 1993): 1. Expectancy: I hvilken grad en høj indsats forventes at lede til en god performance. 2. Instrumentality: I hvilken grad god performance opfattes at være med til at opnå et resultat. 3. Valence of outcome: I hvilken grad resultatet anses som ønskeligt. Når individet arbejder co-aktivt, dvs. arbejder i et nærvær af andre, med hvem deres input ikke kombineres med, følger denne sammenhæng en lineær frekvens: Individets indsats hænger sammen med deres performance, som igen hænger sammen med individets resultat. CEM-modellen foreslår i forlængelse heraf, at når individet arbejder i kollektive grupper, dvs. arbejder i nærvær af andre, med hvem de kombinerer deres input med, kommer der tre mellemregninger imellem individets indsats og resultat (Karau & Williams, 1993): 1. Det opfattede forhold mellem den individuelle performance og gruppens performance.
  31. 31. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 30) 2. Det opfattede forhold mellem gruppens performance og gruppens resultat. 3. Det opfattede forhold mellem gruppens resultat og det individuelle resultat. Figur 8: Karau og Williams (1993): The Collective Effort Model (CEM) På grund af de tre ekstra mellemregninger mellem individets indsats og resultat i kollektive grupper, antages det i CEM-modellen, at social loafing opstår, fordi det individuelle resultat ofte er mindre afhængigt af individets egen indsats, når de arbejder kollektivt i forhold til, når de arbejder alene (Karau & Williams, 1993). Ifølge modellen vil individer være villige til at øge deres indsats på en kollektiv opgave, i en sådan grad, at de forventer, at deres indsats vil medvirke til at opnå værdsatte resultater. Det vil sige, at individuel indsats skal være relateret til individuel performance, som skal have en vis indflydelse på gruppens performance. Denne gruppeperformance skal lede til gunstige grupperesultater, der skal være relateret til gunstige individuelle resultater. Hvis der er noget der forstyrrer disse relationer, vil individet være tilbøjelige til at se sin indsats som værende ikke nyttig og vil derfor ikke arbejde lige så ihærdigt på opgaven. Ligeledes vil individet ikke
  32. 32. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 31) arbejde ligeså ihærdigt, når de tilgængelige resultater ikke værdsættes, også selvom de er direkte relateret til den individuelle indsats (Karau & Williams, 1993). Karau og Williams (1993) anerkender dog, at det ikke er alle værdsatte resultater, der er afhængige af performance. Dette gælder når der arbejdes på indre meningsfulde opgaver, eller når der arbejdes med respekterede andre. Det at udøve høje niveauer af indsats kan føre til selvtilfredshed, accept fra gruppen, eller andre vigtige resultater, selv hvis denne høje indsats ikke har eller har ringe indflydelse på det håndgribelige performance resultat. I CEM modellen antages det, at individer forsøger at maksimere den forventede nytte af deres handlinger og modellen kommer med to forudsigelser. Den første er er, at individer generelt tenderer til at engagere sig i social loafing, fordi individets resultat ofte er mindre afhængigt af deres indsats, når individet arbejder i kollektive grupper. Den anden er, at individer vil arbejde hårdere på kollektive opgaver, når de forventer at deres indsats vil lede til at få værdsatte resultater. Ud fra disse to forudsigelser foreslås det, at når alt andet holdes konstant vil social loafing blive reduceret, når individer (Karau & Williams, 1993): 1. Arbejder med opgaver, der anses som meningsfulde. 2. Har en tendens til at se gode kollektive resultater som værdifulde og vigtige. 3. Opfatter, at deres bidrag til det kollektive produkt er unikt. 4. Arbejder med respekterede andre (hvor der opleves en høj tilknytning til gruppens medlemmer: som blandt venner, holdkammerater, partnere og respekterede kollegaer). 5. Mener, at deres kollektive performances kan blive evalueret. 6. Forventer, at deres kollegaer vil performe dårligt. 7. Arbejder i mindre grupper i stedet for større grupper. 8. Er forsynet med en standard, til at sammenligne deres gruppe præstationer. I forhold til punkt 8 vil der her i afhandlingen ikke blive fokuseret på dette punkt. Dette skyldes, at det her i afhandlingen kun ønskes at undersøge, hvordan samarbejdet inden i én COLIN kan påvirke deltagernes motivation og indsats. Nedenfor vil de andre syv punkter blive gennemgået for at undersøge, hvilken indflydelse de har på individers motivation og indsats, når der arbejdes kollektivt. 4.3.2.1. Meningsfulde opgaver I følge Karau og Williams (1993) reduceres individers tendens til at engagere sig i social loafing, når individer anser opgaven som meningsfuld. Ifølge Kipling D. Williams og Steven J. Karau (1991) kan meningsfuldhed i en brede kontekst defineres i form af ”[…] importance
  33. 33. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 32) or significance to the individual, to others, to scientific progress, or to life in general” (Williams & Karau, 1991:576). Williams og Karau (1991) undersøgte i et forsøg, hvordan individers opfattelse af en opgaves meningsfuldhed påvirkede deres indsats i en brainstormingsopgave. Dette gjorde de ved at manipulere forsøgspersonernes opfattelse af en opgaves meningsfuldhed, så den enten blev opfattet som høj eller lav. I forhold til opgavens meningsfuldhed fandt de, at når der arbejdes på en opgave med lav meningsfuldhed, så genereres der færre ideer ved en kollektiv opgave, end ved en coaktiv opgave. Er opgaven derimod høj på meningsfuldhed, så genereres der flest idéer ved kollektive opgaver. Ud fra disse resultater ses det, at social loafing kun finder sted ved kollektive opgaver, hvor individer oplever, at opgavens meningsfuldhed er lav, og at denne social loafing effekt fjernes, når individerne anser opgaven som meningsfuld (Williams & Karau, 1991). 4.3.2.2. Kollektivistisk eller individualistisk orienteret Individer der ser de kollektive resultater som værdifulde og vigtige, er ifølge Karau og Williams (1993) mindre tilbøjelighed til at bedrive social loafing. Hertil mener de, at køn, kultur og individuelle forskelle i kollektivisme påvirker, i hvilken grad individuelle resultater værdsættes i forhold til grupperesultater. P. Christopher Earley (1989) undersøgte hvilken indvirkning individualisme og kollektivisme, har på individers tendens til at engagere sig i social loafing. Dette gjorde han ved, at deltagere fra en individualistisk kultur (USA) og fra en kollektivistisk kultur (Kina) arbejdede under forhold med varierende ”accountability” (høj/lav) og ”shared responsibility” (høj/lav). For at manipulere en høj ”shared responsibility” fik deltagerne at vide, at de var en del af en timands-gruppe og at de sammen skulle nå en fælles målsætning. Ved lav ”shared responsibility” blev deltagerne fortalt, at siden de arbejdede alene var det kun deres indsats, der bestemte om de kunne nå deres målsætning. For at manipulere en høj ”accountability” i forsøget blev deltagerne instrueret i at skrive navn og adresse på deres bidrag, hvilket deltagere med lav ”accountability” ikke skulle gøre. I forsøget blev social loafing observeret hos individer som besad individualistiske overbevisninger, men ikke hos individer med kollektivistiske overbevisninger. Earley (1989) kom frem til, at individualister præsterede dårligst under forhold med høj ”shared responsibility” og lav ”accountability”, men ved at øge ”accountability” faldt denne tendens. Kollektivister præsterede derimod bedst, når ”shared responsibility” var høj, ligegyldigt om ”accountability” var høj eller lav og udviste
  34. 34. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 33) ingen tendens til at bedrive social loafing. Earley (1989) mener, at resultatet kan begrundes med, at individer med en kollektivistisk orientering sætter gruppens mål og handlinger foran sine egne interesser. De ser deres indsats som vigtig for gruppens velbefindende og opnår en tilfredsstillelse og en følelse af at have opnået noget igennem gruppeudfaldet. Individualisters handlinger er i stedet styret af deres personlige gevinster og erhvervelsen af belønninger baseret på deres individuelle præstationer (Earley, 1989). 4.3.2.3. Unikke individuelle bidrag Ifølge Karau og Williams (1993) er individers opfattelse af, at de bidrager med noget unikt med til at reducere deres tendens til at bedrive social loafing. Stephen G. Harkins og Richard E. Petty (1982) finder ligeledes, at det er vigtigt, at individer føler, at deres bidrag er unikt, nødvendigt eller behøvet og ikke er overflødigt for den kollektive indsats. Harkins og Petty (1982) udførte to typer brainstormingsforsøg, hvor de i den ene type manipulerede opgavens sværhedsgrad, og i den anden type fortalte, at deltagerne enten arbejdede på identiske opgaver eller deres egen opgave. I forsøgene med varierende sværhedsgrad fik deltagerne at vide om de skulle brainstorme alene eller som en del af en gruppe og fik enten tildelt en let eller svær opgave. Forsøget viste, at dem der har et individuelt ansvar for at generere idéer ved en let opgave, generer flere idéer, end individer der deler ansvaret med deres gruppe. Ved en svær opgave er der dog ingen tydelig forskel i mængden af genererede idéer mellem individer, der har et individuelt eller et fælles ansvar. Det at individer generer tilnærmelsesvist lige mange idéer ved den svære opgave, kan forklares med, at de føler, at deres bidrag er mere unikt. Hvorimod ved de lette opgaver, kan individet i gruppen være mere tilbøjelig til at tænke: ”If anyone can do it, why should an effort be made?” (Harkins & Petty, 1982:1219). Ved den anden type forsøg blev deltagerne enten tildelt deres egen opgave, med at generere idéer til anvendelsen af et objekt eller en fælles opgave, hvor de skulle generere idéer til anvendelsen af det samme objekt. Forsøget viste, at individer der fik deres egen opgave, ydede en bedre indsats, end individer der arbejdede på den samme opgave som andre. Det samlede resultat af forsøgene foreslår derved: ”when individuals perceive that they can make a unique contribution to a group effort, social loafing is reduced […]”(Harkins & Petty, 1982:1214). Harkins og Petty (1982) er dog af den overbevisning, at andre manipulationer udover de to som de foretog i deres forsøg, burde føre til lignende resultater, hvis bare de giver deltagerne et indtryk af, at de kan
  35. 35. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 34) yde et nødvendigt bidrag. 4.3.2.4. Tilknytningen til gruppens medlemmer: Sammenhængskræften i gruppen Det at arbejde sammen med respekterede andre (hvor der opleves en høj tilknytning til gruppens medlemmer), kan være med til at reducere individers tendens til at bedrive social loafing (Karau & Williams, 1993). Steven J. Karau og Jason W. Hart (1998) undersøgte i deres forsøg, hvilken indvirkning sammenhængskræften i en gruppe (Group Cohesiveness) har på individers tendens til at bedrive social loafing. Hvor de definerede sammenhængskræften som ”[…] the degree to which group membership was desired and valued by individuals […]” (Karau & Hart, 1998:185). Karau og Hart (1998) manipulerede sammenhængskraften ved, at forsøgspersonerne først fik et emne som de skulle diskutere i par. Dette emne var de enten meget enige i (høj sammenhængskræft), meget uenige i (lav sammenhængskræft) eller hverken eller (kontrol gruppe). Efterfølgende skulle forsøgspersonerne så arbejde på en idégenereringsopgave enten kollektivt eller co-aktivt. Her fandt de, at individer som oplevede en lille sammenhængskraft i deres gruppe bedrev social loafing, hvilket kunne ses ved, at deltagerne ydede mere co-aktivt end kollektivt. Når individer derimod oplevede en høj sammenhængskraft i deres gruppe, så arbejdede de ligeså ihærdigt kollektivt som co-aktivt. Deres studie viser derved, at sammenhængskraften i en gruppe kan fjerne tendensen til, at individer bedriver social loafing, når den individuelle indsats anses som brugbar og vigtig for en værdsat gruppeperformance (Karau & Hart, 1998). 4.3.2.5. Muligheden for at evaluere indsats og performance Ifølge CEM-modellen modererer muligheden for evaluering af den kollektive performance individers tendens til bedrive social loafing (Karau & Williams, 1993). Stephen G. Harkins og Jeffrey M. Jackson (1985) forslår at for, at der kan finde evaluering sted, må to oplysninger være kendte: individers indsats og en standard, som deres indsats kan blive sammenlignet med. Harkins og Jackson (1985) udførte et forsøg, med en brainstormingsopgave, hvor de var interesseret i antallet af idéer som forsøgspersonerne kom med. Forsøget kombinerede de to faktorer: identificerbarheden af individers indsats og sammenligneligheden af deres indsats. De fandt, at når individers indsats var identificerbar genrerede de flere ideer, end når deres indsats blev samlet i en fælles gruppepulje. Dette skete dog kun når individerne mente, at
  36. 36. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 35) deres indsats kunne sammenlignes med deres kollegaers indsats. Harkins og Jackson (1985) finder derfor, at for at fjerne social loafing må individer føle, at deres indsats er identificerbar og at deres indsats kan blive evalueret ved at sammenligne den med deres kollegaers. En øget mulighed for evaluering vil dog ikke uden videre føre til et højere indsatsniveau, da individer i stedet kan opleve Evaluation Apprehension (Diehl & Stroebe, 1987). Evaluation Apprehension er ”the fear of negative evaluations from other group members prevents subjects who are working in groups from presenting their more original ideas” (Diehl & Stroebe, 1987:498). Et af de bærende principper bag konceptet brainstorming er, at idégenerering skal være adskilt fra idé evaluering (Osborn, 1963). På trods af dette påviser Michael Diehl og Wolfgang Stroebe (1987), at et individs vished om, at andre evaluerer dets indsats vil motivere individet til at frasortere nogle af dets egne ideer. Individer der oplever Evaluation Apprehension bekymrer sig derved over kvaliteten af deres ideer, hvilket gør, at mængden af deres samlede ideer bliver mindre (Diehl & Stroebe, 1987). 4.3.2.6. Forventer til kollegaers performens Ifølge CEM-modellen vil forventningen om, at kolleager performer dårligt have en positiv indvirkning på individers motivation, hvilket vil reducere deres tendens til at bedrive social loafing (Karau & Williams, 1993). Williams og Karau (1991) undersøgte, hvornår individer engagerede sig i social loafing eller Social kompensation. Hvor Social kompensation (Williams & Karau, 1991) omhandler, at individer vil arbejde hårde kollektivt end individuelt for at kompensere for kollegaers dårlige performance i en gruppe. Et af deres tre forsøg omhandler, hvordan forventninger til kollegaers evner til at løse en opgave påvirker individets indsats. I dette forsøg blev opgavens meningsfuldhed manipuleret (høj/lav), samt kollegaernes evne til at udføre opgaven (høj/lav). Forsøget viste, at individer i kollektive grupper kompenserer for kollegaer, når opgaven opfattes som meningsfuld og når det forventes, at de andre ikke er i stand til at udføre opgaven, hvorimod individet vil loafe under alle andre forhold (Williams & Karau, 1991). 4.3.2.7. Gruppestørrelse Den sidste faktorer som Karau og Williams (1993) foreslår kan reducere social loafing er, når der arbejdes i mindre frem for større grupper. Bibb Latané, Kipling Williams og Stephen Harkins (1979) fremhæver følgende ordsprog "many hands make light the work." (Latané et al., 1979:822), som kan tolkes som, at individer
  37. 37. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 36) arbejder mindre hårdt end de burde, når der er flere. Denne ikke så optimistiske tilgang stemmer overens med Ringelmanns forsøg (Jf. afsnit 4.3.1.), om at en øget gruppestørrelse medvirker til, at individer nedsætter deres indsats. Hertil påpeger Latane, Williams og Harkins (1979), at i en større gruppe kan individet gemme sig i mængden, Hide in the crowd (Davis, 1969 i Lantané et al., 1979), eller føle sig tabt i mængden, Lost in the crowd (Latané et al., 1979). Herved individerne enten kan undgå de negative konsekvenser, der ellers kan være ved ikke at bidrage eller de kan opleve, at de ikke får deres rimmelige andel af de positive konsekvenser, som de har arbejdet for (Latané et al., 1979). 4.3.3. Opsamling Dette afsnit har omhandlet tendensen til, at individer bedriver social loafing, når de arbejder i grupper og hvordan dette kan undgås. Karau og Williams (1993) foreslår otte faktorer, der kan påvirke individets motivation ved kollektive opgaver. Her i afhandlingen tages, der udgangspunkt i de syv af dem, da disse omhandler samarbejdet inden i en gruppe: 1. Meningsfuld opgave, 2. Det kollektive resultat, 3. Unikke bidrag, 4. Sammenhængskraften i gruppen, 5. Evalueringsmulighed, 6. Forventninger til andre, og 7. Gruppestørrelsen. Det er med udgangspunkt i disse syv faktorer, at det undersøges, hvordan samarbejdet med at dele idéer i en COLIN har indflydelse på deltagernes motivation.
  38. 38. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 37) 5. Analysen Analysen tager udgangspunkt i syv af de faktorer som Karau og Williams (1993) præsenterer og som de finder moderer individets tendens til at bedrive social loafing. Dette gøres for at undersøge, hvordan disse faktorer er med til at påvirke medarbejdernes motivation og indsats, når de medvirker i en COLIN. 5.1. Det kollektive resultat ved COLINs Dette afsnit vil blive indledt med, hvorfor det for NZ giver mening at afholde COLINs i forhold til hvilke resultater, de ønsker at opnå i samarbejdet mellem nogle af deres medarbejdere. Herefter vil det blive undersøgt, hvad det er for et kollektivt resultat medarbejderne værdsætter og som derved er med til at gøre det meningsfuldt for dem at deltage i COLINs. Dette vil være med til at belyse, hvordan det kollektive resultat, motiverer dem til at deltage i en COLIN. 5.1.1. NZ’s ønskede resultat ved COLINs For NZ er hensigten med at gennemføre COLINs, at identificere koncepter, der kan bringe NZ videre, hvor disse koncepter både kan være teknologiske, kommercielle, strategiske eller kulturelle (Hatzack2). Løsningerne som NZ søger på de opstillede problemstillinger, er ikke givet på forhånd, hvilket gør, at den proces deltagerne gennemgår i en COLIN, kan betegnes som kreativ (jf. Amabile, 1983). Dette ses ved, at det ifølge Hatzack giver mening at afholde en COLIN i de situationer ”[…] hvor du har 20% af en løsning, men mangler 80%, som formodentlig kommer udenfor dit område.” (Hatzack1:91). Problemejeren af en COLIN skal så ud fra sin egen viden om løsningen formulere en problemstilling, som der behøves andres hjælp til for at løse (Hatzack1). Ved at der i hver COLIN er opstillet en problemstilling, hvortil der ønskes at finde nye løsninger og koncepter, lægges der op til, at deltagernes ideer, både skal være nye, passende og brugbare indenfor det emne en COLIN berører. Dette indikerer, at de produkter NZ ønsker i COLINs, som i dette tilfælde er idéer til løsninger og koncepter, også kan betegnes som kreative (jf. Amabile, 1983). Den type kreativitet NZ søger i idéerne, kan karakteriseres som minimum pro-c (jf. Kaufman og Beghetto, 2009). Dette understøttes af, at problemstillingerne i de 19 COLINs alle berører emner, der ligger indenfor NZ’s fagområder, og er målrettet NZ’s egne medarbejdere. Ved at
  39. 39. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 38) deltagerne er medarbejdere hos NZ, må det antages, at de besidder en professionel viden omkring NZ forretningsområder, som er med til at øge deres mulighed for at komme med kreative bidrag. Herudover forsøger NZ at skabe kreative koncepter, der potentielt kan opnå status af Big-C kreativitet. Dette ses ved, at de problemer NZ ville overkomme med indførelsen af COLINs, var at finde nye satsningsområder, der både skulle være store og bero på deres kerneteknologier indenfor mikrober og enzymer. Hertil var målet med den allerførste COLIN, at finde to nye, radikale og store innovationsmuligheder (Hatzack1). Eftersom NZ søger nye satsningsområder antyder det, at der sigtes efter noget ud over det sædvanlige, og ved at udtrykke, at innovationsmulighederne skal være radikale og store, vidner om, at NZ søger noget eminent. Efterfølgende som anvendelsen af COLINs er blevet mere udbredt i NZ, er problemstillingerne dog mere forskellige og varierer i formål og omfang (Hatzack1), hvilket indikerer, at ikke alle COLINs søger denne Big-C kreativitet. 5.1.2. De tre lidt aktive deltagere Fælles for disse tre deltagere er, at de kun har indgivet én idé i én af de COLINs, som de har været inviteret til. A1 han mener dog, at en COLIN er et konkret værktøj til at kunne gøre en forskel, hvor det at gøre en forskel i NZ er håbet med de idéer han deler i en COLIN (A1). A1 deltog med en idé i COLIN nr. 18, fordi den ifølge ham handlede om ”[…] kan vi finde nogle nye værktøjer, vi kan bruge, altså nogle nye teknologier vi kan bruge i firmaet […]” (A1:119). Han udviser derved et ønske om at hjælpe NZ med sin deltagelse. Herudover oplever han, at det er inspirerende ”[…] at diskutere nye koncepter og nye ideer og ligesom tænke, […] hvordan kan vi ændre tingene, så vi kan gøre tingene bedre og smartere og måske også mere bæredygtige […]” (A1:109). Hvorved det ses, at han oplever, at de i NZ kan gøre ting smartere og bedre, men også mere bæredygtige, hvilket også udviser en bekymring for verden generelt. Det er derfor både det, at det kollektive resultat af en COLIN kan hjælpe NZ og verden, der kan være med til at motivere ham til at deltage. Det der får A2 til at deltage i COLINs er, at han gerne vil have, ”[…] at R&D Novozymes er verdensdygtigste til at komme med innovation […]” (A2:132), og fordi han mener, at: ”[…] når man er ansat i et firma, så er man en del af det firma og så vil man gøre det bedste for firmaet […]” (A2:132). A2 har indgivet en idé i COLIN nr. 15, da han synes, at man i denne ”[…] kunne tænke lidt ud af boxen og måske se nogle nye vinkler på nogle af de problemer vi har […]” (A2:122). Han ønsker derved også at hjælpe NZ, hvilket motiverer ham til at deltage.
  40. 40. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 39) Ved at deltage oplever A3, at han får et større indblik i, hvad andre tænker af muligheder for NZ, hvilket han mener, at de alle går og tænker over det meste af tiden: ”[…] hvad er det for nogle ideer, der skal bruges, der kan løfte os videre” (A3:138). Han udviser derved også som de to andre en kollektivistisk orientering (jf. Earley, 1989), hvor han tænker på, hvad der kan hjælpe dem som organisation. Han finder det dog ikke motiverende, at COLIN foregår på nettet, da han hellere foretrækker et fysisk møde, hvor deltagerne sidder samlet og der er sat tid af til det, da han mener, at det er mere effektivt. A3 har dog, som de to andre, også deltaget med én idé i én COLIN, COLIN nr. 16, om hvilken han fortæller var designet til hans egen afdeling, hvor de skulle finde idéer til fremtidige arbejdsområder (A3). Derved ses det, at udover, at han tænker på, hvad der kan hjælpe NZ, så var det, der motiverede ham til at deltage i denne COLIN, at det kollektive resultat berørte hans egen afdeling. 5.1.3. De tre medium aktive deltagere B1 oplever, ligesom A3, at COLIN-værktøjet ikke altid er så effektivt, da han mener, at det kan være tidskrævende og fordi man kan misforstå hinanden inden på en COLIN. Han synes dog, at det er dejligt med et sted, hvor der efterspørges idéer og hvor han kan mærke, at andre i organisationen også er optaget af kreative tanker. B1 deltager, fordi han synes, at det er vigtigt, at der bliver skabt noget bevidsthed omkring nogle ting, som NZ ikke gør (B1). Ved at han synes, at dette er vigtigt, vidner om, at han værdsætter det kollektive resultat af en COLIN, da de kan hjælpe NZ, ved at belyse nogle ting som de ikke gør i forvejen, og det er dette, der er med til at motivere ham til at deltage. I forhold til B2 er det vigtigt for ham i præsentationen af en COLIN, at dem der står bag en COLIN, får forklaret ”[…] hvorfor er det, at det vil være et kæmpe boost og en virkelig fantastisk ting for Novozymes, at der lige er en masse mennesker, der giver noget benzin til det her projekt” (B2:159). Det ses derved, at han også ser det som vigtigt, at en COLIN vil kunne hjælpe NZ, og at dette er med til at motivere ham til at deltage. Hertil fremhæver han også, at han var særligt motiveret til at deltage i COLIN nr. 19, fordi den omhandlede at hjælpe med at gøre verden til et bedre sted (B2). Det er derved både det, at resultatet af en COLIN kan hjælpe NZ, men også verden der kan motivere B2 til at deltage. B3 vil med sin deltagelse i COLINs gerne være med til, at ”[…] skabe nye forretningsområder, der er godt for virksomheden, men som sandelig også er godt for omverden.”(B3:174). Dette viser, at B3 gerne vil hjælpe NZ og verden, og at han af denne grund også finder de potentielle kollektive resultater i en COLIN som motiverende for hans
  41. 41. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 40) deltagelse. B3 udviser ydermere en kollektivistisk orientering (jf. Earley, 1989) og en omtanke for NZ’s velbefindende ved, at han fortæller ”Jeg føler altid glæde ved at arbejde med noget, som jeg kan se, der er mulighed for, at vi kommer til at tjene rigtig meget på.”(B3:169). Det er derved det, NZ og verden får ud af COLINs, som han ser som et værdifuldt kollektivt resultat. 5.1.4. De tre meget aktive deltagere C2 deltager i håbet om, at NZ kan finde nogle bæredygtige løsninger og for at gøre verden bedre, og han tænker også ”[…] how can I contribute to Novozymes being, lets say, a leader in a specific area?” (C2:191). Han ønsker derved at hjælpe NZ, men også at hjælpe NZ med at gøre verden bedre, hvorved det ses, at dette påvirker C2’s motivation positivt. Dertil udviser C2 en kollektivistisk orientering (jf. Earley, 1989), da han fortæller, at han opnår en tilfredshed igennem sin deltagelse, fordi han kan bruge sin hjerne for NZ (C2). C3 deltager også, fordi han gerne vil hjælpe NZ, hvilket ses i citatet her: ”[…] I really like this company, […] and I believe it has a future and I like its green profile and I want to help it survive in thrive.” (C3:205). Han motiveres derved til at deltage, fordi han oplever, at arbejdet i en COLIN har betydning for NZ, og fordi han oplever, at NZ er god mod omverden, hvilket ses ved, at han påpeger NZ’s grønne profil. C1 adskiller sig fra de andre deltager ved, at han eksplicit siger, at han er et konkurrencemenneske og, at det for ham gælder om at vinde (C1), hvorved han udviser en meget individualistisk orientering (jf. Earley, 1989). Han mener dog også, at det handler om at få det bedste ud af det for NZ, da han ikke som sådan oplever, at få noget ud af at vinde. Herudover finder han det underholdende at høre, hvad andre deltagere har af gode idéer (C1). han motiveres derved både af, at resultatet i en COLIN kan hjælpe NZ, men også fordi han synes, at konkurrence er sjovt. 5.1.5. Opsamling Ovenfor ses det, at det for NZ giver mening at afholde COLINs for at finde frem til idéer om nye løsninger og koncepter, der kan bringe NZ videre. I samarbejdet mellem deltagerne i en COLIN ønsker NZ derfor at nå frem til idéer, der enten kan betegnes som pro-c eller Big-C kreative. Alle ni deltagere udviser, at de værdsætter det potentielle kollektivistiske resultat i en COLIN om at bringe NZ videre ved at finde nye koncepter og løsninger. Dette ses ved, at de alle
  42. 42. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 41) ønsker at hjælpe NZ, når de deltager i en COLIN. Det er derved ønsket om at hjælpe NZ til at komme videre som organisation, der gør, at deltagerne oplever, at det er meningsfuldt (jf. Williams & Karau, 1991) at deltage i COLINs, hvilket derved også har en positiv indvirkning på deres motivation. Hertil er der også nogle af deltagerne, der nævner, at COLINs også kan være med til at hjælpe verden. Det er interessant, at alle deltagerne udviser denne kollektivistiske orientering, hvor de ønsker at hjælpe NZ. Dette kan ses som et udtryk for, at de identificerer sig meget stærkt med deres organisation. Hertil kan det, at der er flere der påpeger, at de i COLINs også kan hjælpe verden ses i lyset af NZ’s overordnede formål, der omhandler, at de vil finde biologiske svar til et bedre liv i en voksende verden (jf. afsnit 1.3.1.1.). Det kan derved også ses som et udtryk for, at deltagerne identificerer sig meget stærkt med NZ på grund af dette formål og derved det som de sammen arbejder for i NZ. Af denne grund er det heller ikke sikkert, at COLINs kan overføres til andre organisationer og opnå den samme tilslutning og engagement fra deltagernes side. Jo mindre det er en organisation, der arbejder for et formål magen til NZ’s og hvor deltagerne identificerer sig ligeså stærkt med deres organisationen. Herudover er der specielt to deltagere som skiller sig ud fra de andre deltagere. Den ene er A3, som ikke fandt COLINs særligt effektive, hvilket gør, at han ikke føler sig særligt motiveret til at deltage i dem. Han deltog dog i den COLIN, der berørte hans egen afdeling. Det der gjorde denne COLIN anderledes end de andre var, at han blev opfordret til at deltage, så meget som muligt i denne, netop fordi den berørte hans egen afdeling (A3). Hvorved det ses, at den ekstra opfordring havde en positiv indvirkning på A3’s motivation til at deltage i denne COLIN. Hertil er den anden deltager, som skiller sig ud fra de andre C1, som udtrykker, at han er et konkurrencemenneske og, at det for ham gælder om at vinde. Han påpeger dog også, at det i en COLIN handler om at få det bedste ud af det for NZ (C1). Han udviser derved både en individualistisk og en kollektivistisk orientering, hvorfor det kan tænkes, at det er på grund af, at han udviser begge disse orienteringer, at han er blandt de mest aktive deltagere i disse COLINs.
  43. 43. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 42) 5.2. Unikt bidrag i en COLIN I dette afsnit vil der først blive set på, hvad der udgør en unik og nødvendig performance i en COLIN set fra NZ’s side. Derefter vil det blive undersøgt i hvilke COLINs deltagerne gerne vil gøre et bidrag i eller føler, at de kan komme med et bidrag til den samlede gruppeperformance. Dette gøres for finde ud af, hvordan dette påvirker deltagernes motivation i forhold til at deltage i samarbejdet med at dele idéer. 5.2.1. En unik og nødvendig performance i en COLIN I Harkins og Pettys (1982) forsøg instrueres forsøgspersonerne i at komme med så mange forslag som muligt, og at de ikke skal bekymre sig om kvaliteten omkring dem. I en COLIN opfordres der også til, at der bliver genereret så mange ideer som muligt (Hatzack1), hvilket er i overensstemmelse med Osborns (1963) retningslinjer for brainstorming. Der er dog også en opfattelse af, at der kan komme for mange idéer (Hatzack1). Målet med COLINs er derfor ikke at opnå et højt antal af idéer, men i stedet at finde frem til nogle gode idéer, hvilket ses ved, at der til sidst findes en vinder, som er deltageren med den bedste idé. Hertil er det der i sidste ende tæller, det er, at en gennemført COLIN har ført til mindst et projekt, og at der derved bliver skabt et resultat hos NZ’s kunde eller et nyt patent for NZ (Hatzack1). Det ses derved, at der i COLINs er fokus på kvaliteten og indholdet af idéerne, som deltagerne kommer med. For NZ udgør en unik og nødvendig performance derfor, at deltagerne deler gode idéer. 5.2.2. De tre lidt aktive deltagere Fælles for de COLINs, som de tre deltagere har indgivet en idé til, er, at de var designet til det område, som de hver især selv arbejder indenfor. A1 fortæller, at han vælger at deltage i de COLINs, hvor han synes, at hans kompetencer afspejler formålet. Ydermere er det vigtigt for ham, at når han deltager i en COLIN, at han opfatter sig selv som en ekspert indenfor emnet, fordi hvis han skal gøre et bidrag, så skal det være noget, han har en god baggrundsviden indenfor. I de COLINs der omhandler noget, han opfatter sig selv som ekspert i, føler han også, at han har en større chance for at gøre en forskel (A1). Det ses derved, at A1 bliver motiveret til at deltage i en COLIN, når han oplever, at han har en viden om emnet, da han derved føler, at han kan gøre en forskel i samarbejdet. Dette ses også i hans begrundelse for, hvorfor han deltog med en idé i COLIN nr. 18, for som han siger ”[…] det er umiddelbart også den jeg har mest erfaring indenfor” (A1:108). Hertil påpeger A1, at der er mange
  44. 44. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 43) COLINs, han vælger fra, fordi han netop ikke opfatter, at han har den nødvendige baggrundsviden om emnet og fordi han tænker ”[…] hvis jeg kommer med alle mulige forslag, som er lidt for banale måske, så kan det koste rigtig meget tid, for de mennesker, der skal sidde og evaluere […]” (A1:106). Han har derved en opfattelse af, at han kan påvirke gruppens performance negativt i en COLIN, hvis han ikke har viden omkring emnet, hvorfor han vælger ikke at gøre en indsats i disse. Det ses derved også, at når han ikke føler, at han har den nødvendige viden omkring en COLIN, så er han ikke motiveret til at deltage. Hvilket skyldes, at han føler, at han i stedet kan være til besvær i en COLIN, hvis hans idéer ikke er gode. A3 deltog med en idé i COLIN nr. 16, der omhandlede hans eget område og fortæller: ”Grunden til at jeg deltog i den COLIN, det var, at det var direkte relateret til vores arbejde, så derfor syntes jeg, det var vigtigt at være med og komme med mine input” (A3:137). Han fortæller også, at han motiveres til at deltage i en COLIN, når den omhandler et fagligt område, som han ved noget om (A3). Derved forekommer det, at A3 opfatter sit eget bidrag som vigtigt og derved behøvet i en COLIN, der er relateret til arbejdet i hans afdeling. Herudover er hans opfattelse af, at han har viden om emnet i en COLIN også med til at påvirke hans motivation positivt i forhold til at deltage. I forhold til både A1 og A3, skiller A2 sig ud, da han ikke ser nogle begrænsninger i, hvilke COLINs han føler, han kan bidrage med noget specielt i (A2), for som han siger ”Jeg synes jo også, det er fint at spare med de andre industrier, og der er jo rigtig mange produkter, vi også har på kryds og tværs af industrierne […]” (A2:131). A2 har dog alligevel kun deltaget med en idé i COLIN nr. 15, som omhandlede et område han selv arbejder med til dagligt. Grunden til at han så sin idé som nødvendig i denne, var fordi han ville forbedre gruppens performance, hvor han følte, at han kunne komme med en ny indgangsvinkel til, hvordan man kunne komme med en idé (A2). Ud fra dette ses det, at selvom A2 ikke føler sig begrænset i, hvilke COLINs han har noget, at bidrage med i, så har han kun deltaget i den COLIN, der omhandlede hans eget område, da han her så sit bidrag som nødvendigt. Det forekommer derved også at være hans oplevelse af, at han har noget viden, der kan gøre en forskel i forhold til gruppens samlede performance, der motiverer ham til at deltage aktivt. A2 begrunder hertil sin manglende deltagelse i de andre COLINs, han har været inviteret til, med at han ikke kan se den ene COLIN inden på den online platform, begrænset tid og at han har overset invitationen. Det er derved koordinationsproblemer han beskylder for sin manglende

×