Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

5 3 k antropologikursus 2012

  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

5 3 k antropologikursus 2012

  1. 1. 3K ANTROPOLOGI-KURSUS-5Integration og inklusion v. Mogens S. Mogensen Intercultural.dk
  2. 2. ETNISKE MINORITETER• En gruppe, som udgør et mindretal i et en stat eller en del af en stat• Som ikke er i en politisk dominerende position• Som har en kultur, et sprog, en religion etc, som er forskellig fra flertallets• Som holder fast i deres særlige karakteristiska• Som lever som borgere i staten over længere tid. 2
  3. 3. MINORITETSTYPE R• Urbefolknings-minoriteter: Den oprindelige befolkning Fx indianere i USA• Nationale minoriteter: Minoriteter i grænseområder, knyttet til minoriteter i nabolandet. Fx hjemmetyskere i Sønderjylland• Tilvandrede minoriteter Migranter: indvandrere og flygtninge og deres børn og børnebørn. Fx Tyrkere i Danmark 3
  4. 4. MINORITETSSITUATIONER• Urbefolkninger• Pluralsamfund• Proto-nationer• Urbane minoriteter 4
  5. 5. FORSKELLIGE ETNISKE RELATIONER• Lukket homogent system - få muligheder for at krydse etniske grænser - etnicitet vigtigt og etniske grænser skarpe - sociale undersystemer stærkt overlappende• Åbent homogent system - mange ’porte’ og ’portvagter” - etnicitet mindre vigtig og etniske grænser ikke skarpe - sociale systemer ikke stærkt overlappende 5
  6. 6. STATSLIGE STRATEGIER MHT MINORITETER• Folkemord og tvangsflytning: etnisk udrensning• Segregation: minoritetsgruppe adskilles fysisk fra mojoriteten. Ghetto-dannelse• Assimilation: indebærer, at den etniske gruppe forsvinder, minoritet smelter sammen med majoritet• Integration: deltagelse i samfundets fælles institutioner + opretholdelse af gruppeidentitet og kulturelle særpræg 6
  7. 7. MINORITETERS STRATEGIER I FORHOLD TIL SAMFUNDET• Løsrivelse – arbejde for selvstændighed• Adskillelse – ghettodannelse• Etnisk inkorporering – styrkelse af etniske bånd• Integration: leve fredeligt sammen med majoriteten inden for nationalstaten + bevare etniske særpræg• Assimilering: tilpasning til majoritetssamfundet• Kombination af flere strategier 7
  8. 8. ASSIMILATION IF. FORSKNINGEN• Ensidig tilpasningsproces fra indvandrernes side uden plads til afvigelser mht. sprog, værdier, sociale livsformer, kultur, religion• Assimilation på særlige områder, fx økonomi, arbejdsmarked 8
  9. 9. SEGREGERING IF. FORSKNINGENSocialt baseret fysisk adskillelse mellem forskelligebefolkningsgrupper• Etniskt segregation – adskillelse mellem kulturer, racer• Socio-økonomisk segregation – adskillelse mellem forskellige indkomst- og erhvervsgrupper• Demografisk segregation – adskillelse efter alder og køn• Boligsegregation – adskillelse af ressourcesvage husstande 9
  10. 10. INTEGRATION I FORSKNINGEN• Ligestilling af indvandrere og danskere, men ikke ensliggørelse• Mulighed for deltagelse i samfundets forskellige institutioner og bevarelse af kontakt til oprindelig kulturbaggrund og –identitet• Gensidig tilpasning mellem indvandre og danskere 10
  11. 11. INTEGRATION IF. SOCIOLOGIEN• Systemintegration: politisk integration – systemets accept af indvandrere som ligeværdige borgere og accept af deres politiske indflydelse• Socialintegration: handler om majoriteten og minoritetens opfattelse af holdninger til og adfærd over for hinanden, organisatorisk og individuelt. 11
  12. 12. INTEGRATION IF. SOCIALANTROPOLOGIEN• Kulturel integration - fokuserer på religion, normer og moral• Strukturel integration - fokuserer på politisk deltagelse, arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse 12
  13. 13. INTEGRATION IF. POLITOLOGIENIntegration forstås som ”inklusion”- fælles deltagelse• I demokratiske processer,• På arbejdsmarkedet• I uddannelsessystemet• I foreningslivetFokus på ”medborgerskab” 13
  14. 14. INTEGRATION IF. ØKONOMISK FORSKNING• Indvandrernes bidrag til velfærdsstatens økonomiske grundlag• Marginalisering eller ikke-marginalisering på arbejdsmarkedet• Træk på indkomstoverførsler 14
  15. 15. INTEGRATIONS-PARAMETRE• Sprog• Arbejde• Bolig• Uddannelse• Sociale relationer• Civilsamfund• Kulturelle værdier• Religion• Politisk deltagelse• Statsborgerskab 15
  16. 16. FORSLAG TIL FÆLLES BEGREBSAPPARAT• Disintegreret• Inkluderet men segregeret• Integrereret• Assimileret 16
  17. 17. DISKRIMINATION En systematisk type praksis, som hindrer medlemmer af bestemte minoritetsgrupper i at få lige muligheder og rettigheder som majoritetsgruppen. 17
  18. 18. DISKRIMINATIONRacisme – sammenhæng mellemkulturelle forskelle og medfødte forskelle– fører til diskriminationEtnocentrisme – at vurdere andrefolkeslag ud fra sin egen kulturellemålestok – kan føre til diskriminationNationalisme – kan (som chauvinisme)føre til diskrimination 18
  19. 19. FN –MENNESKERETTIGHEDSERKLÆRIN G ”Enhver har2 på alle de ART krav rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund at race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.” 19
  20. 20. LOV OM FORBUD MODFORSKELSBEHANDLING PÅ GRUND AF RACE MV.• § 1 Stk 1 Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.• Stk. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. 20
  21. 21. RACISMEPARAGRAFFENSTRAFFELOVENS PAR 266b ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.” 21
  22. 22. DOMME FOR RACISME• Morten Messerschmidt DF m.fl.: Annonce i et blad 2001: ”Massevold- tægter, Grov vold, Utryghed , Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os”. 5 dagbøder à 500 kr.• Lars Hedegaard, Trykkefrihedsselskabet: ”Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far” (website 2009). Dømt, senere frifundet: uagtsomt, ikke forsætligt.• Jesper Langballe DF: "Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) – og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt” (Berl. Tid. 2010). 10 dagbøder af 500 kr. 22
  23. 23. DOMME FOR RACISME• Fadi Abdullatif, Hizb ut-Tahrir: Løbeseddel i 2002: "Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer. ... Jøderne er et bagvaskende folk, og de er et folk, der forråder og bryder aftaler og pagter, og de opdigter løgne og fordrejer ord fra deres rette sammenhæng, og de fratager uretfærdigt rettighederne og de har dræbt profeter og dræber uskyldige, og de er voldsommest i fjendskab til muslimerne, og Allah har forbudt os at tage dem til loyale venner.” 60 dages betinget fængsel. 23
  24. 24. LIGESTILLING OG FORSKELSBEHANDLING AF MINORITETER• Ligestilling kan fremme både diskriminering og ligeværd• Forskelsbehandling kan fremme både diskriminering og ligeværd• Ligeværd og lighed er ikke det samme 24
  25. 25. MAJORITETENS SYMBOLMAGTRetten til definere, hvordan verden ser ud• Skik og brug i dagligdagen• Politik: Politiske spilleregler• Økonomi: Hvordan man får arbejde, forfremmelse• Lovgivning: Hvilke krav der stilles til regnskabsføringRetten til at italesætte relationer mellem majoritet ogminoritet 25
  26. 26. DANSK ASYL- OGINTEGRATIONSPOLITIK 26
  27. 27. REGLER VEDR INTEGRATION AF UDLÆNDINGE I DET DANSKE SAMFUNDUdlændingeloven• Regler om asyl• Regler om familiesammenføring• Regler om arbejdstilladelse• Regler om permanent opholdstilladelse• Regler om statsborgerskab 27
  28. 28. REGLER VEDR INTEGRATION AF UDLÆNDINGE I DET DANSKE SAMFUNDIntegrationsloven• Boligplacering• Integrationskontrakt• Erklæring om aktivt medborgerskab• Introduktionsprogram• Introduktionsydelse• Integrationsråd 28
  29. 29. DEFINITIONER• Asylansøger - en udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning .• Spontan asylansøger - en asylansøger, der søger om asyl, og som ikke har en opholdstilladelse i forvejen (fx en familiesammenføringstilladelse).• Flygtning - en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som således har fået opholdstilladelse som flygtning. 29
  30. 30. DEFINITIONER• Konventionsflygtning - en flygtning, som anses for omfattet af FNs Flygtningekonvention. Ifølge konventionen er flygtninge personer, som har en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske opfattelser.• Kvoteflygtning - En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan blive genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation 30
  31. 31. DEFINITIONER• Humanitær opholdstilladelse - kan gives til en udlænding (af justitsministeriet), hvis væsentlige humanitære hensyn taler afgørende for det.• Repatriering - når en udlænding med opholdstilladelse frivilligt vender tilbage til sit hjemland for at tage varigt ophold dér, fx hvis forholdene i hjemlandet er forbedrede 31
  32. 32. DEFINITIONER• Sikre tredjelande - Lande uden for EU, der har tiltrådt flygtningekonventionen og i praksis efterlever den. Udlændingestyrelsen kan i visse situationer sende asylansøger der er indrejst til Danmark via et sikkert tredjeland tilbage dertil uden at behandle. Hvis en asylansøger er indrejst til Danmark via et sikkert tredjeland, kan Udlændingestyrelsen i visse situationer beslutte ikke at behandle asylansøgning men i stedet sende vedkommende tilbage dertil. 32
  33. 33. INTERNATIONALT LOVGRUNDLAG VEDR. FLYGTNINGE OG ASYL• FN’S flygtningekonvention (1951/1967)• Andre konventioner: Beskyttelsesstatus –forpligtelse til at give opholdstilladelse til asylansøgere, der risikerer dødsstraf, tortuer, umenneskelig eller nedværdigende henandling eller straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland.• Dublin-forordningen: en aftale mellem EU-landene , Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, som regulerer hvilet medlemsland, der har ansvaret for at behandle en asylansøgning, der er indgivet i et af medlemslandene (typisk det land, asylansøger er kommet til først. 33
  34. 34. PROCEDURE FOR ASYLSAG• Politiet afhører asylansøger ang. identitet, rejserute, personlige forhold.• Asylcenter er det sted, hvor asylansøger opholder sig, mens ansøgningen om asyl behandles. 34
  35. 35. PROCEDURE FOR ASYLSAG• Udlændingestyrelsen afgør, om ansøgning skal behandles i Danmark eller et andet land. Giver hjælp til udfyldning af ansøgningsskema. Indkalder ansøger til samtale og tager stilling til, om ansøger er berettiget til asyl eller ej. Tre procedurer: Normal, åbenbart grundløs, og åbenbart grundløs-haster procedure• Flygtningenævnet er en domstolslignende klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser 35
  36. 36. ASYLSAGER I 2011• Ca. 3.800 personer søgte om asyl i Danmark.• Udlændingestyrelsen afgjorde 3.400 asylansøgninger• Ca. 33% af disse fik asyl.• De største grupper asylansøgere fra Afghanistan, Iran, Syrien, Serbien og Rusland. 36
  37. 37. REGLER FOR OPNÅELSE AF ASYLRet til asyl i Danmark har:• Konventionsflygtning grundet forfølgelse pga race, religion, nationaltiet, politik etc. (Konventionsstatus)• Mennesker som har risiko for dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling ved hjemsendelse (Beskyttelsesstatus)• Mennesker, som får humanitær opholdstilladelse 37
  38. 38. REGLER FOR OPNÅELSE AF ASYL• Konventionsflygtninge – via UNHCR 500 personer årligt, udpeges specielt fra FNs flygtningelejre, ud fra udvælgelseskriterier: - fra udvalgte geografiske områder - har særligt behandlingskrævende sygdomme - risikerer tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet - har integrationspotentiale (fra 2005) 38
  39. 39. REGLER FOR FAMILIESAMMENFØRING• Status: Den ægtefælle, der bor i DK, skal være dansk/nordisk statsborger eller have permanent opholdstilladelse eller have flygtningestatus• Alder: Begge skal være fyldt 24 år.• Tilknytning: Parrets samlede tilknytning til Danmark skal værre større end til et andet land. Kravet bortfalder, hvis den herboende dansker har været statsborger i mindst 26 år eller har boet i DK i mindst 28 år. 39
  40. 40. REGLER FOR FAMILIESAMMENFØRING• Økonomi: Person i DK skal kunne forsørge sin ægtefælle + stille økonomisk sikkerhed og må ikke have modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse inden for det sidste år. Økonomisk sikkerhedsstillelse på kr. 100.000• Bolig: person i DK skal råde over lejlighed med min 20 kvm pr person eller højst rumme to personer pr værelse 40
  41. 41. BAGGRUND FOR ”24-ÅRSREGEL”• Formålet var at begrænse familiesammenføringer - for at forhindre tvangsægteskaber - for at begrænse immigration af familier fra fremmede kulturer med lavt uddannelsesniveau og store integrationsproblemer• Vedtaget i 2002 af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne 41
  42. 42. EFFEKTEN AF ”24-ÅRSREGLEN”• Færre tvangsægteskaber?• Antallet af familiesammenføringer faldt fra 10.000i 2002 til 4.000 i 2008.• Den gennemsnitlige giftealder for personer med anden etnisk baggrund steget markant siden 2002.• Danskere flytter til Sverige (i 2007: 1035) 42
  43. 43. SENERE ÆNDRINGER AF REGLER FOR FAMILIESAMMENFØRING• Indvandringsprøve på 70 spørgsmål på dansk (2010).• Herboende dansker må ikke have modtaget socialhjælp i 3 år (2010).• Pointsystem (færdiggjort udd., erhvervserfaring, sprog, boligområde, foreningsdeltagelse, selvforsørgelse): unge udlændinge under 24 skal have dobbelt så mange point som unge over 24 for at blive familiesammenført (2011) 43
  44. 44. NY REGERINGS ÆNDRINGER AF REGLER FOR FAMILIESAMMENFØRING• Pointsystem: afskaffet (maj 2012)• Tilknytningskravet reducderes fra 28 til 26 år (maj 2012)• Økonomi: Nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse fra 100.000 kr. til 50.000 kr (maj 2012)• Indvandringsprøven erstattes af en prøve i dansk (Maj 2012) 44
  45. 45. REGLER OM ARBEJDSTILLADELSE• Flygtninge og indvandrere med midlertidig eller permanent opholdstilladelse i Danmark har ret til arbejde på samme vilkår og med de samme rettigheder som danske statsborgere.• Asylansøgere, der ikke har fået opholdstilladelse i DK, har ikke ret til arbejde.• Hvis en asylansøger har en arbejdskontrakt eller en arbejds- tilladelse inden for et fagområde, som er omfattet af Positivlisten (erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft) kan han eller hun søge opholdstilladelse på dette grundlag. 45
  46. 46. REGLER OM OPNÅELSE AF TIDSUBESTEMT (PERMANENT) OPHOLDSTILLADELSEFor at få permanentskal man have 100 point, som manopnår ved at opfylde en række krav, som er opdelt i 3kategorier:• grundlæggende betingelser (70 point),• aktivt medborgerskab (15 point)• supplerende betingelser (15 point). 46
  47. 47. REGLER OM OPNÅELSE AF TIDSUBESTEMT (PERMANENT) OPHOLDSTILLADELSEGrundlæggende betingelser, som alle skal opfyldes (70 points)• Man skal have boet lovligt i Danmark i mindst 4 år.• Man må ikke have begået alvorlig kriminalitet Man må ikke have forfalden gæld til det offentlige.• Man må ikke i de seneste 3 år forud have modtaget offentlig hjælp.• Man skal have underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.• Man skal have bestået Prøve i Dansk 2• Man skal have arbejdet i Danmark i mindst 2½ år inden for de seneste 3 år, og man skal fortsat være i 47
  48. 48. REGLER OM OPNÅELSE AF TIDSUBESTEMT (PERMANENT) OPHOLDSTILLADELSEMan opnår 15 point ved at have udvist medborgerskab iDanmark. Det kan man gøre på to måder:• Man kan have udvist aktivt medborgerskab i Danmark gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.• Det kan også være ved at bestå en medborgerskabsprøve. Den første medborgerskabsprøve afholdes juni 2011Afskaffet i 2012 48
  49. 49. REGLER OM OPNÅELSE AF TIDSUBESTEMT (PERMANENT) OPHOLDSTILLADELSEMan opnår 15 point ved at opfylde én af følgende supplerendebetingelser:• Man kan have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 4 år inden for de seneste 4½ år forud for det tidspunkt, og man skal stadig være i arbejde - eller• Man kan have gennemført en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark, eller• Man kan have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. 49
  50. 50. NYE REGLER OM OPNÅELSE AFPERMANENT OPHOLDSTILLADELSE • Man skal være over 18 år • Man skal have boet lovligt i Danmark i mindst 5 år. • Man må ikke have begået kriminalitet (fængselsstraf i 1 år og 6 måneder eller mere. Ved kortere fængselsstraf: karensperiode) • Man må normalt ikke have forfalden gæld til det offentlige. • Man må normalt ikke i de seneste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om permanent opholdstilladelse, og indtil man vil kunne gives permanent opholdstilladelse, have modtaget visse typer af offentlig hjælp. 50
  51. 51. NYE REGLER OM OPNÅELSE AFPERMANENT OPHOLDSTILLADELSE • Man skal normalt have underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. • Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. • Man skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse og/eller under uddannelse i Danmark i mindst 3 år inden for de seneste 5 år forud for det tidspunkt, hvor man kan gives permanent opholdstilladelse. Man skal fortsat være i beskæftigelse eller under uddannelse på det tidspunkt, hvor den permanente opholdstilladelse vil kunne gives 51
  52. 52. REGLER OM OPNÅELSE AF TIDSUBESTEMT (PERMANENT) OPHOLDSTILLADELSEHvis man ikke kan opnå 100 point, kan man få permanentopholdstilladelse,• hvis DKs internationale forpligtelse kræver, at der skal ske undtagelser fra gældende regler, eller• hvis man er ung, folkepensionist eller udlænding med stærkt tilknytningsforhold til DK 52
  53. 53. 53
  54. 54. REGLER FOR OPNÅELSE AF STATSBORGERSKAB (INDFØDSRET)1. Hvis du har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark, kandu søge om dansk statsborgerskab, når du opfylder følgende betingelser:• Hvis du er udlænding og er fyldt 18 år• Hvis du har boet fast i Danmark de seneste ni år (Anerkendte flygtninge samt statsløse personer kan få indfødsret efter otte års uafbrudt ophold) 54
  55. 55. REGLER FOR OPNÅELSE AF STATSBORGERSKAB (INDFØDSRET)• Hvis du ikke har begået kriminalitet af grovere karakter• Hvis du ikke har gæld til det offentlige• Hvis du kan dokumentere danskkundskaber (Prøve i Dansk 3)• og kendskab til danske samfundsforhold mv. (Indfødsretsprøve i danske samfundsforhold, kultur, historie. 40 spørgsmål, hvoraf 32 skal besvares rigtigt) 55
  56. 56. REGLER FOR OPNÅELSE AF STATSBORGERSKAB2. Statsborgere fra de nordiske lande kan få indfødsret efterto års uafbrudt ophold.3. Hvis du er gift med en dansk statsborger, kræves der somudgangspunkt seks års uafbrudt ophold i Danmark.Tildeling af statsborgerskab (indfødsret) sker ved lov(’naturalisation’) to gange årligt.Opnåelse af dansk statsborgerskab forudsætter afkald påhidtidigt statsborgerskab 56
  57. 57. LOV OM INTEGRATION AF UDLÆNDINGE• § 1. Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. 57
  58. 58. LOV OM INTEGRATION AF UDLÆNDINGEStk. 2. Dette skal ske gennem en integrationsindsats, der• 1) tager udgangspunkt i den enkelte udlændings ansvar for sin egen integration,• 2) bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,• 3) bidrager til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, og• 4) bibringer den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. 58
  59. 59. INTEGRATIONSLOVEN• Boligplacering af flygtninge. Udlændingeservice skal visitere flygtninge til kommunerne, og kommunerne skal herefter sørge for bolig til de flygtninge, der visiteres til kommunen.• Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal tilbydes et integrationsprogram, der omfatter danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og – hvis udlændingen er berettiget til at modtage introduktionsydelse – beskæftigelsesrettede tilbud.• Introduktionsydelse til nyankomne udlændinge, der ikke forsørges af andre og ej heller kan forsørge sig selv.• Regler om etablering af integrationsråd i kommunerne og nedsættelse af Rådet for etniske minoriteter. 59
  60. 60. BOLIGPLACERING AF FLYGTNINGE• Der fastsættes kvoter for, hvor mange flygtninge der skal boligplaceres i henholdsvis de enkelte regioner og de enkelte kommuner i en region.• Formålet: at sikre en mere jævn geografisk fordeling af nyankomne udlændinge mhp at opnå bedre forudsætninger for en vellykket• Udlændingeservice træffer i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse meddelelse om, i hvilken kommune skal tage bopæl under det treårige introduktionsprogram. 60
  61. 61. INTEGRATIONSKONTRAKTKommunalbestyrelsen skal inden en måned efter, atkommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, somkommunen tilbyder et integrationsprogram, udarbejde enintegrationskontrakt sammen med den pågældende. Bådeudlændingen og kommunen skal underskrive kontrakten.I kontrakten fastlægger kommunen og udlændingensammen indholdet af integrationsprogrammet, herunderudlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål ogindholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at målene ikontrakten opfyldes. 61
  62. 62. INTEGRATIONSKONTRAKT• Kommunen skal mindst hver tredje måned foretage en opfølgning på kontrakten, og kontrakten skal justeres efter behov.• Er udlændingen i beskæftigelse eller under uddannelse, og modtager udlændingen ikke introduktionsydelse, skal opfølgning dog alene ske hver 12. måned.• Integrationskontrakten gælder, indtil udlændingen får tidsubegrænset opholdstilladelse. 62
  63. 63. INTEGRATIONSKONTRAKTHvis indvandrer ikke opfylder kontrakt mht. anvistuddannelse eller arbejde, kan det få konsekvenser for• modtagelse af integrationsydelse (nedsættelse eller ophør)• mulighed for opnåelse af midlertidig opholdstilladelse 63
  64. 64. ERKLÆRING OM AKTIVT MEDBORGERSKABUdlændingen skal samtidig med kontraktindgåelsen underskriveen erklæring om aktivt medborgerskab i det danske samfund.Formålet med erklæringen om integration og aktivtmedborgerskab i det danske samfund er at synliggøre det danskesamfunds værdier over for den enkelte udlænding, og at gøreudlændingen bevidst om, at det danske samfund forventer, atman gør en indsats for at blive integreret som en deltagende ogydende medborger på lige fod med andre borgere. 64
  65. 65. INTRODUKTIONSPROGRAMIntro-program, max 3 år, min. 37 timer /ugl.1. Danskuddannelse• Danskuddannelse 1 for analfabeter• Danskuddannelse 2 for personer m kort skolegang• Danskuddannelse 3 for personer med længere skolegang2. Beskæftigelsesrettede tilbud 65
  66. 66. INTRODUKTIONSYDELSENyankomne udlændige modtager ikke kontanthjælp men enintroduktionsydelse (indført i 1999). Satserne forintroduktionsydelse svarer til satserne for starthjælp.Satserne for den mdl. udbetaling er (2011):• 2.668 kr., hvis man er under 25 år og bor hos en eller begge forældre• 5.367 kr., hvis man er under 25 år og udeboende• 6.472 kr., hvis man er over 25 år og enlig• 5.367 kr., hvis man er over 25 år og gift eller samlevende 66
  67. 67. INTRODUKTIONSYDELSE• Integrationsloven indeholder ikke forbud mod, at udlændinge flytter fra den kommune, hvor de er begyndt på et integrationsprogram.• Det dog en betingelse for, at en udlænding kan fortsætte sin deltagelse i et integrationsprogram i en anden kommune, at tilflytningskommunen har godkendt at overtage ansvaret for integrationsprogrammet. Tilflytningskommunen er ikke forpligtet til at finde en bolig til udlændingen.• Hvis tilflytningskommunen ikke har godkendt at overtage ansvaret for integrationsprogrammet, kan det få konsekvenser for udlændingens introduktionsydelse. 67
  68. 68. INTEGRATIONSRÅ D• Kommunal bestyrelsen har pligt til at oprette et integrationsråd, hvis flere end 50 personer over 18 år anmoder om det. Kommunen kan også på eget initiativ oprette et integrationsråd.• Formålet med et integrationsråd er at sikre kommunen kvalificeret rådgivning i varetagelsen af integrationsopgaven. Integrationsrådet kan således afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de integrationsprogrammer, der tilbydes af kommunal- bestyrelsen. Integrationsrådet kan også udgøre en integrationsfremmende faktor ved at inddrage flygtninge og indvandrere i beslutningsprocessen. 68
  69. 69. INTEGRATIONSRÅD• Integrationsrådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.• Rådet består af mindst 7 medlemmer med bopæl i kommunen, og udpegningen foretages af kommunalbestyrelsen.• Udpegningen sker blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. Endvidere skal der udpeges personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. 69
  70. 70. RESSOURCER: www.nyidanmark.dk 70
  71. 71. RESSOURCER: www.multisamfund.dk 71

×