2. Repetition
Proteiner
Opbygget af hvad?
Bruges til hvad i kroppen?
Hvordan får vi de proteiner vi skal bruge?
DNA
Hvad er DNA?
Hvad indeholder DNA?
Hvad består DNA af?
Hvor findes DNA?
3. Proteinsyntesen
Udfyld med egne ord kopiside 138!
Brug side 104 i bogen
Husk på animationerne fra sidst
4. Mitose (almindelig celledeling)
Antallet af kromosomer i en celle?
Er der forskel på antallet af kromosomer?
Hvorfor kopier vores celler sig hele tiden?
Organeller i cellen?
5. Mitose
4 faser
1.fase: Her øges antallet af organeller i cellen
2.fase: DNA rulles sammen og kopires
(Kromosom)
3.fase: Yderligere forøgelse af organeller
4.fase: Selve mitosen
11. Mitose - Meiose
Mitose
Får to ens celler med 46 kromosomer
Meiose
Får 4 forskellige celler med 23 kromosomer
12. Gener
46 kromosomer
23 fra far og 23 fra mor
Man har to kromosomer nr. 1, to kromosom nr. 2,
to kromosom nr. 3 osv.
Dvs. at man har to gener for hver ”egenskab”
22 (44) kromosomer er autosomer(ikke
kønskromosomer)
2 er kønskromosomer. X og Y
XX = pige
XY = drenge
13. Gener
Homologe kromosomer – kromosomer med
det samme nr. altså de to nr. 1 f.eks.
Homozygot: at man har arvet to ens gener.
F.eks. blå øjne fra far og blå øjne fra mor
Heterozygot: at man har arvet forskellige
gener. F.eks. blå øjne fra mor og brune øjne
fra far.
Genotype: sammensætningen af gen.
BB eller Bb
Fænotype: Det gen der kommer til udtryk.
Øjefarven
14. Gener
Dominerende gener
”stærke” gener, der kommer til udtryk i
heterozygote tilfælde
Brune øjne, mørkt hår, mørk hudfarve
Vigende gener(recessive gener)
”svage” gener der KUN kommer til udtryk i
homzygote tilfælde
Blå øjne, lyst hår, lys hud
Co-dominerende gener
Hvor generne er lige ”stærke” og begge kommer
til udtryk
15. Gener
Lav kopiark 147
Lektie til næste gang: læs side 105 – 108 +
kopiark 142
16. Mutationer
Hvor der sker en fejl i kopieringen af DNA eller
ved celledelingen
Kan være ubetydelige fejl eller alvorlige fejl
Kan skyldes at en eller flere baser sætter sig
forkert
Kan ske spontant eller pga. påvirkninger fra
miljø, stråling, kemiske stroffer m.m
Mutationer kan være gavnlige
Lyst hud = bedre optagelse af solens stråler =
dannelse af D-vitaminer
17. Mutationer
Kan sidde på vigende gener – dvs. at man
skal have to ”syge” gener, for at få
sygdommen. Man er bærer af genet
Kan sidde på dominerende gener – dvs. man
skal have et enkelt gen, for at få sygdommen.
Kan være kønsbunden – dvs. at genet sidder
på X eller Y-kromosomet
18. Sygdomme
Huntingtons chorea: Ødelægger hjerne og
nervesystem. Opdages først ved 40-45 års aldern.
Dominerende gen. Dvs. børn har 50% chance for
at arve det!!!!!!!
Cystisk fibrose: Lunge sygdom. Vigende gen.
Dvs. man skal have to ”syge” gener for at få
sygdommen.
Hæmofili(blødersygdom): kan ikke dannet sår!.
Kønsbunden gen på X-kromosomet. Dvs. drenge
med det syge gen – 100% risiko for sygdommen.
Piger skal have den syge gen på begge X-
kromosomer.
19. Sygdomme
Downs symdrom: Under Meiosen får en
kønscelle 24 kromosomer og ender med 47
kromosomer.
Turners: Manglende X-kromosom. Lav højde,
manglende æggestokke
Klinefelters: Ekstre X-kromosom – Mænd.
Feminin udseende.
