Projekt Arkitektperler,

984 views

Published on

Published in: Travel, Entertainment & Humor
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
984
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2
Actions
Shares
0
Downloads
6
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Projekt Arkitektperler,

  1. 1. Projekt ArkitektPerler En digitalisering af arkitekters billeder Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek August 2009
  2. 2. Indeks Indeks ...................................................................................................................................................2 Projekt ArkitektPerler ..........................................................................................................................3 Kort resumé..................................................................................................................................3 Baggrund......................................................................................................................................3 Formål ..........................................................................................................................................5 Mål ...............................................................................................................................................6 Målgrupper...................................................................................................................................6 Analyser ...............................................................................................................................................6 Interessentanalyse ........................................................................................................................6 Risikoanalyse ...............................................................................................................................9 Fremgangsmåde .................................................................................................................................12 Strategi .......................................................................................................................................12 Prioriteret billedmateriale ..........................................................................................................13 Beskrivelse af delmål og faseplan..............................................................................................14 Projektorganisation ............................................................................................................................16 Styregruppe ................................................................................................................................16 Projektgruppe .............................................................................................................................16 Referencegruppe ........................................................................................................................17 Økonomi ............................................................................................................................................17 Kommenteret budget (bilag 3) ...................................................................................................17 Finansieringsplan…………………………………………………………………………...….18 Fremtidsscenarie ................................................................................................................................19 Bilag ...................................................................................................................................................21 Bilag 1. Liste over prioriteret billedmateriale............................................................................22 Bilag 2. Faseplan........................................................................................................................27 Bilag 3. Budget……………………………………………………………………………..….33 Projekt ArkitektPerler, Projektplan 2 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  3. 3. Projekt ArkitektPerler Kort resumé Projektets formål er at digitalisere og gøre diassamlinger etableret ved Kunstakademiets Arkitektskole (KA) tilgængelige. Billederne er primært taget af arkitekter – professorer, lektorer, som har været ansat ved KA – og rummer en kæmpe billedressource for alle, forskere som offentligheden, med interesse for arkitektur. Samlingerne giver bl.a. mulighed for at se arkitektur, konstruktioner, byrum mm, der i dag har ændret sig markant eller ikke eksisterer længere. Ligesom de også giver et unikt indblik i de inspirationskilder, arbejdsmetoder og værker, der ligger til grund for særligt de ældre arkitekters arbejde. Arkitekter, der har været ansat ved KA og hvis samlinger projekt ArkitektPerler ønsker at fremtidssikre. At digitalisere og gøre diassamlingerne tilgængelige på internettet gennem billeddatabasen KA- billeder (ka-billeder.karch.dk) vil bevare samlingerne for eftertiden, gøre dem synlige og dermed sikre en fortsat brug af dem, formidle arkitektur til en meget bred målgruppe samt berige den digitale kulturarv. Baggrund Arkitektfaget er og har altid været et meget visuelt fag. Billedmaterialet bliver anvendt til registrering, dokumentation, inspiration, forelæsninger, forskning, publikationer mm. Billederne bliver typisk taget på studie- og forskningsrejser. Der er tradition for at enkeltpersoner, gennem et langt og aktivt liv i arkitektfaget, etablerer endog meget store billedsamlinger. På KA, og ved tidligere professorer og undervisere fra KA, forefindes derfor et meget stort billedmateriale bestående af både analoge (dias) og digitale billeder. I takt med at brugen af digitale billeder har fået stadig større anvendelse og diasfremvisere er blevet erstattet af computere og projektorer, er diassamlingernes brug kraftigt reduceret. Dette på trods af, at flere af samlingerne repræsenterer et unikt visuelt kildemateriale fra det 20. århundrede. De dokumenterer både en fælles arkitektonisk kulturarv samt steder og bygninger, både nationalt og internationalt, der i dag har ændret sig eller slet ikke eksisterer længere. Projekt ArkitektPerler, Projektplan 3 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  4. 4. Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (KASB) ønsker at bevare denne unikke del af skolens historie og forskning og er begyndt at indsamle dias fra KA’s institutter og studieafdelinger. Ligesom man også har modtaget diassamlinger fra medarbejderne, når de går på pension. Der er dog flere diassamlinger, der er fulgt med medarbejderen, når engagementet ved KA er ophørt. Med mindre der ikke gøres en aktiv indsats for at bevare disse ældre billedressourcer vil de forsvinde. KASB indledte derfor en digitaliseringsproces af udvalgte dele af diassamlingerne. Efter undersøgelser og en udvælgelsesproces valgte KA, at investere i billeddatabasesystemet CUMULUS samt en iQSmart skanner, som håndterer både 24x36 og 6x6 dias. Dias fra C. Th. Sørensen, Tobias Faber, Mogens Breyen og Karen Zahles samlinger blev udvalgt til skan og en studentermedhjælp har skannet og registreret dias samt tilgængeliggjort dem i KA-billeder (ka- billeder.karch.dk). Frivillige medarbejdere så som professor Steen Høyer og tidligere lektor Palle Dyreborg har været (og er stadig) en stor hjælp for identifikation, skanning, udredning mm. af diassamlingerne. Endvidere har en projektmedarbejder været ansat i et forprojekt i seks måneder til dels at lancere billeddatabasen KA-billeder og dels at klargøre diassamlingerne til projekt ArkitektPerler. KA-billeder er etableret for at have en samlet digital billedbase på KA med både – de historiske billeder (som primært er dias) – samt de moderne og nutidige billeder som fødes digitale og som er en del af forskere og underviseres arbejdsgrundlag. KA-billeder blev i foråret 2009 tilgængelig over internettet (ka-billeder.karch.dk). Det er en ikke- kommerciel billeddatabase, der administreres af KASB. Alle med internetadgang kan søge og downloade billeder. P.t. er der 7500 billeder og den vokser dagligt. Ydermere er KA-billeder blevet videreudviklet så alle forskere og undervisere ved KA kan registrere og tilgængeliggøre deres billeder i billeddatabasen direkte via internettet og uafhængigt af tilstedeværelse på KA. KA- billeder er etableret for at have en samlet digital billedbase på KA med både – de historiske billeder (som primært er dias) – samt de moderne og nutidige billeder som fødes digitale og som er en del af forskere og underviseres arbejdsgrundlag. Danmarks Kunstbibliotek modtager billedmateriale og dias fra danske tegnestuer og har også delvis modtaget dias fra tidligere ansatte på KA. KASB har et bredere sigte med at bevare og digitalisere dias fra skolens ansatte, idet synsvinklen er rettet bredt mod undervisning såvel som forskning indenfor alle KA’s fagområder: arkitektur, byggeri, teknik, byplanlægning, design, rum og form. Projekt ArkitektPerler, Projektplan 4 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  5. 5. På baggrund af ovenstående erfaringer, samt ønsket om at bevare og synliggøre diassamlingerne for en langt bredere målgruppe, er Projekt ArkitektPerler opstået. Projekt ArkitektPerler vil bringe diassamlingerne frem i lyset, så de igen kan blive anvendt til undervisning og forskning. Ved at tilgængeliggøre dem i billeddatabasen KA-billeder vil en bred målgruppe af både fagfolk og offentlighed få adgang til billeder af arkitektur taget gennem de sidste 60 år. Projektet vil fokusere på diassamlinger af tidligere professorer og lektorer tilknyttet KA. Der er allerede indsamlet diassamlinger fra nogle af de mest anerkendte danske arkitekter, så som tidligere rektor Tobias Faber (1915) og landskabsarkitekten C. Th. Sørensen (1893-1979). 1 Det forventes, at billeder fra netop denne gruppe kan sige meget om arkitektfagets udvikling i Danmark, tendenser i arkitektfaget gennem tiden, hvilke interesser og inspirationskilder, der har dannet grundlaget for deres arbejde, ligesom de også vil synliggøre væsentlige dele af den arkitektoniske kulturarv. Dette valg giver både en naturlig afgrænsning af et meget omfattende billedmateriale og repræsenterer en særdeles faglig tung del af den samlede billedmasse. Formål Formålet med projektet er en bevaring og hermed digitalisering, registrering og tilgængeliggørelse af diassamlinger fra KA.  En digitalisering vil overføre de fysiske dias til et nyt og fremtidssikret medie, så samlingerne bevares for eftertiden.  Den efterfølgende registrering i billeddatabasen KA-billeder vil skabe overblik over de righoldige billedsamlinger samt generere en stor mangfoldighed til KA’s samlede billedmasse, da lignende materiale ikke forefindes digitalt.  Samlingernes værdi som billedressource vil blive væsentlig forøget. Ved en nem og overskuelig tilgængeliggørelse vil en langt større gruppe end hidtil få adgang til billederne. Ligesom mulighederne for at søge på tværs af samlingerne vil åbne op for en langt bredere indgang til arkitektur og skabe en udbytterig synergi. Man vil få mulighed for at se arkitekturen gennem en ”arkitekts øjne”. 1 KASB har p.t. modtaget ca. 80.000 dias. Derudover vil projekt ArkitektPerler blive forøget med ca. 70.000 flere dias indsamlet fra tidligere professorer og undervisere. Projekt ArkitektPerler, Projektplan 5 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  6. 6. Mål Det er målet, at projekt ArkitektPerler vil præsentere en billeddatabase, KA-billeder, med over 150 000 billeder af arkitektur og andet med relation til arkitektur senest 3 år efter at de økonomiske midler er indhentede. Målgrupper Projektet henvender sig til flere målgrupper afhængig af deres interesser og formål. Det henvender sig til arkitekter, arkitektstuderende og andre fagpersoner, der kan anvende billederne til forskning enten af specifikke bygningsværker, byer, rum mm eller personstudier af ophavet til samlingerne. Det henvender sig også til en bred folkelig målgruppe, der har en generel interesse i arkitektur. Analyser Interessentanalyse Der sondres mellem interne (ved KA) og eksterne interessenter. Projektets interne interessenter er projektorganisationen, ledelsen og medarbejdere. Sidstnævnte kan opdeles i tre grupper: 1. Nuværende forskere og undervisere 2. Afgåede forskere og undervisere 3. En referencegruppe, der bistår med faglig vurdering. Endelig er der studerende, der anvender billeder til studie- og forskningsopgaver. Eksterne interessenter er de personer og organisationer i omverden, der vil blive berørt af projektet. Fonde, Mikrodan, der håndterer digitaliseringsopgaven, arkitekter i Danmark, Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Kunstbibliotek, andre danske og internationale institutioner og universitetsbiblioteker med en kontaktflade til arkitektfaget, udenlandske arkitekter og forskere, almen omverden med adgang til ka-billeder.karch.dk. Projekt ArkitektPerler, Projektplan 6 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  7. 7. Nr. Interessent Indstilling, forventninger, Betydning for projektet Inddragelse i projektet, udbytte behov for påvirkning 1 Projektorganisationen Positiv Aktiv rolle, sikre fremdrift og - succes 2 KA ledelsen Positiv, dog afventende Overvejende en passiv rolle, Ledelsen skal inddrages for en men ledelsen bør have en aktiv forankring i KA samt for en rolle ved etablering af en KA fremtidssikring, så der altid er billedpolitik, der bl.a. kan fokus på KA’s værdifulde understøtte projektet billedressource. De skal have info/påvirkning om vigtigste tiltag 3 Nuværende Overvejende positive, Aktiv/passiv rolle De skal informeres om medarbejdere/ ønsker base af høj kvalitet, projektets udvikling (eks. brugere (der på men vil ikke afsætte tid til at information pr. mail, når længere sigt også skal være aktivt med i projektet betydningsfulde milepæle nås, registrere deres f. eks når en kendt og billeder i basen) estimeret diassamling er blevet tilgængeliggjort), succeshistorier formidles, basens fulde brug skal anskueliggøres og sagen ”sælges”, så de kan blive aktive brugere 4 Tidligere Positive og kan afsætte tid Aktiv rolle Aftaler laves om overdragelse, medarbejdere der til udredning de skal have en opdatering, afleverer dias- når projektet er færdigt med samlinger til skan deres diassamlinger og ellers kun ved afslutning af projektet 5 Referencegruppe Positive, vilje til at hjælpe – Aktiv rolle Skal inddrages ved helt dog i begrænset omfang. konkrete problemstillinger og INTERNE skal have al den information der kræves for at tage stilling 6 Studerende Positive Passiv rolle - Projekt ArkitektPerler, Projektplan 7 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  8. 8. 7 Fonde Neutrale Afgørende for projektets Før ansøgning inddrages fonde succes for at udrede problemstilling og høre om mulighederne for støtte, der bør laves plan B, hvis der ikke finansieres en projektmedarbejder. Hvem overtager? 8 Mikrodan Neutrale Aktiv rolle i start af projekt Skal udelukkende levere en serviceydelse, løbende kontakt under forløb 9 Attention Solution v. Neutral/positiv Aktiv når han skal bruges, Skal inddrages når nødvendigt EKSTERNE Jesper Arentoft (der mest til uvikling af KA- har leveret cumulus billeder databasen KA- billeder) 10 Arkitekter, generelt Antagelig positive Passiv rolle - 11 Arkitektskole, Århus Positive, oplagt med Passiv rolle Informeres om projektet samarbejdsmuligheder 12 Danmarks Positive, oplagt med Passiv rolle Informeres om projektet Kunstbibliotek samarbejdsmuligheder 13 Institutioner Positive Passiv rolle Kan informeres om projektet 14 Udland: arkitekter, Neutrale/positive Passiv rolle Kan informeres om projektet forskere 15 Almen omverden Neutrale/positive Passiv rolle Markedsføring ved afslutning med netadgang af projekt For projektets fremdrift og succes skal der være særlig fokus på interessenter 3-5 og 7. Fondene (7) er afgørende for projekt ArkitektPerlers gennemførelse. Findes midlerne ikke, kan projektet ikke startes. Det anbefales, at en medarbejder (projektleder) fokuserer fuldt på opgaven og følger op på ansøgninger. Evt. afslag bør begrundes, så man efterfølgende kan søge mere målrettet. Projektet er ikke afhængigt af KA medarbejdere (3). Dog er gruppen vigtig, både fordi de er kommende brugere og da man ønsker, at de på længere sigt vil registrere deres billeder og berige ka-billeder.karch.dk. De skal være med til at udvikle basen til en stadig attraktiv billedløsning for arkitektur. En mulighed, der allerede eksisterer i dag, men som ikke anvendes tilstrækkelig. Det er af stor betydning for det videre, fremadrettede arbejde, at der gøres reklame for projektet overfor netop Projekt ArkitektPerler, Projektplan 8 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  9. 9. denne gruppe. Det er derfor vigtigt at opnå nogle relativt hurtige succeshistorier, således, at gruppen kan se værdien af projektet. Ophaverne til diassamlingerne (4) er naturligvis også afgørende for projektets fremdrift. Løbende dialog sikrer et godt samarbejde. Ligeledes er referencegruppen (5) også af betydning om end indenfor en begrænset del af projektet. Gruppen skal vurdere projektgruppens forslag til skan (bilag 1). Derefter vil enkelte personer blive inddraget ved evt. identifikation af dele af diassamlinger. For både gruppe 3 og 5 vil dialog og inddragelse sikre projektet en større forankring i KA – en god forudsætning for fremtidens brug af ka- billeder.karch.dk. Risikoanalyse Projektets svagheder er delvist blevet belyst ved ovenstående interessentanalyse (de nævnte grupper 3-5 og 7). Nærværende risikoanalyse kan være med til at afhjælpe nogle af de mulige problemer, der kan opstå. De beskrevne risici/opmærksomhedsområder er nævnt i en rækkefølge svarende til projektets levetid. Nr. Problem Årsager Konsekvenser Forebyggelse/løsninger 1 Manglende finansiering Ikke tilstrækkelig Projektet bliver ikke til Begrundelse for afslag opbakning fra fonde, noget analyseres og ansøgningerne har været ansøgningerne målrettes ”dårlige”, ikke målrettede bedre, netværk bruges, evt. nok, konkurrencen er hård inddragelse af skolens ledelse for ”moralsk” opbakning og hjælp 2 Diassamlinger indløber ikke Ophaver vil alligevel ikke Projektet bliver afhængigt Løbende kontakt med efter planen samarbejde, er bortgåede af mange eksterne faktorer, ophaverne om hvordan og e. lign. der er svære at kontrollere, hvorledes materialet billedmassen får ikke det afleveres og tilbageleveres samme omfang som projekteret 3 Det digitaliserede materiale kan Metadata er meget Materialet lever ikke op til Studentermedhjælp bør dårligt eller slet ikke anvendes mangelfuld, de kvalitetsmæssige krav have fokus på kvalitet i billedkvaliteten er dårlig fra (kommende) brugere, de registrering, research hvor anvender ikke basen, det muligt, udfylde de tomme bliver en ”død” base, huller. Ligeledes skal fremtidig finansiering projektet formidle Projekt ArkitektPerler, Projektplan 9 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  10. 10. bliver svær at indhente resultaterne på en sober og ærlig måde, ikke give folk for store forventninger, formidle et realistisk billede af, hvad der kan forventes 4 Digitalisering for dårlig kvalitet Mikrodan lever ikke op til Projektet forsinkes, man Projektmedarbejder og forventningerne, skal finde ny ekstern studentermedhjælp skal ambitionerne er ikke leverandør, budgettet have stor fokus på blevet afstemt mellem skrider kvalitetskontrol, løbende KASB og leverandør dialog med Mikrodan, forventningsafstemning 5 Digitalisering forløber ikke Mikrodan bliver forsinket Projektet forsinkes, Løbende opfølgning med planmæssigt projektmedarbejder Mikrodan, dialog særlig ”mangler” arbejde pga med henblik på afhængighed af nummerering og arbejdsprocessen, indsats nedpakning kan ikke målrettes 6 Ingen eller lidt forankring i Manglende opbakning, Billeddatabasens fremtidige Projektet præsenteres KASB manglende ressourcer til vedligeholdelse, løbende for KASB, opfølgning formidling, markedsføring videndeling, plan for (særlig overfor KA) lever markedsføring og ud- ikke op til ambitionerne delegering af evt. opgaver 7 Ingen eller lidt forankring i KA Manglende interesse for Billeddatabasen bliver en Formidling af succes- projektets forløb og brug ”død” base, fremtidig historier, inddragelse ved af digitaliseret materiale, finansiering bliver svær at identifikation af specifikke ingen lyst til at bidrage til indhente dias, projektet fremlægges basen ledelse mm 8 Ingen eller lidt interesse fra Ringe markedsføring af Billeddatabasen begrænses Projektmedarbejder offentligheden, manglende projektets resultater og til at være et KA-projekt udarbejder løbende en nytteværdi basens muligheder for uden ekstern rækkevidde, markedsføringsplan almene mennesker ambitionerne nås ikke 9 De fysiske diassamlinger ved Der er ingen arkivalsk Fonde betragter projekt En billedpolitik bør KASB funderet bevaringsplan for som visionsløst eller formuleres (oplæg er diassamlingerne, de mangelfuldt, KASB lavet), KB kontaktes for en optager plads, hvad skal ”oversvømmes” af dias og evt. overdragelse af vi med dem? bliver interimistisk materiale Fremtidsscenarie mangler opbevaringsplads Projekt ArkitektPerler, Projektplan 10 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  11. 11. Risiko 1, 3, 7 og 8, har en moderat til sandsynlig forekomst med en efterfølgende påvirkning af projektet. Nogle af dem ligger udenfor projektgruppens umiddelbare rækkevidde, f. eks. 1-2, og disse bør i det mindste overvåges. Projektmedarbejder og -gruppe bør jævnligt rette sin opmærksomhed og energi på dem. Den største risiko for projektets succes er som sagt manglende finansiering (1). Der bør derfor i projektets opstart være stor fokus på dette. Der skal også være opmærksomhed på ophavet til diassamlingerne (2). Er ophaver stadig positiv indstillet overfor projektet? Kan de aftalte diassamlinger uden problemer afhentes? Kan der være koordineringsproblemer mellem afhentning, opbevaring og skan? Hvor skal samlingerne opbevares mens de afventer skan? Problemstillinger, der ikke kan løses i skrivende stund, men som den kommende projektgruppe bør overveje. Det vurderes som en risiko (3), at nogle diassamlinger har billeder med lidt eller ingen metadata, at billedkvaliteten eller bevaringen er dårlig. Eftersom digitale brugere har store krav til brugsværdien af digitalt materiale, skal der fra projektgruppens side være fokus på kvalitet og brugbarhed. Projektmedarbejder og studentermedhjælpere skal kvalitetssikre dels skanningerne og dels tilgængeliggørelsen. Hvor der med fordel kan researches og udfyldes metadata-huller, bør dette også gøres. Hvad angår risiko 7 skal der være særlig fokus på information og kommunikation af projektet: nyheder (KA’s intranet samt gennem nyheder på KA-billeders hjemmeside), mails til relevante personer, når særlige diassamlinger er tilgængelige, informere ledelsen mm. Endelig er der spørgsmålet omkring de fysiske dias (8). Skulle man følge de billedarkivalske henvisninger for bevaring af sådant materiale ville KASB slet ikke kunne opbevare dem. Man bør overveje, hvad der skal gøres med dem. Særlig da nogle af diassamlingerne muligvis kan blive testamenteret eller overdraget KASB efter projektet. Hvordan skal de opbevares, registreres mm. Det anbefales, at der laves en billedpolitik for KASB eller et oplæg til en KA billedpolitik. Projekt ArkitektPerler, Projektplan 11 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  12. 12. Fremgangsmåde Strategi I erkendelse af, at der er tale om en meget stor billedmasse (ca. 150 000 dias) har det vist sig hensigtsmæssigt at opdele materialet i tre ambitionsdele. Det har været ønskeligt, at projektet begynder med det materiale, som der kombineret set vurderes vil have arkitektfagets største interesse, er mest bevaringsværdigt (i fare for at forsvinde) samt genererer hurtige succeser (fase 1). Samtidigt er det også nødvendigt, at fremtidens brugere mødes med en digital billedsamling, der i sin komplethed og bredde er i stand til at opfylde brugernes behov og facilitere brede formidlingsmæssige tiltag (fase 2 og 3). Alle faser er derfor af betydning for projekt ArkitektPerler. Denne fremgangsmåde, at opdele billedmassen, har store fordele i forhold til projektets udvikling. Efter digitaliseringen af fase 1 laves en evalueringsrapport med de erfaringer projektgruppen har gjort sig omkring processen, best-practice indenfor massedigitalisering, metadataindsamling og tilgængeliggørelse. Rapporten vil danne grundlag for det videre arbejde med de resterende diassamlinger (fase 2 og 3). Herved forventes det, at man kan optimere arbejdsgange og økonomi. Det vil ligeledes sikre, at projektet gør bedst brug af den teknologiske udvikling, da man ikke har låst sig fast på specifikke krav og løsninger, men kan tilpasse, omprioritere og inkorporere ændringer afhængig af indhentede erfaringer. Ydermere gør det også materialet mere fleksibelt at arbejde med, når der skal skrives ansøgninger til fonde. Materialet kan opdeles og tilpasses ansøgningerne. Sideløbende med selve skan, registrering og tilgængeliggørelse bør den kommende projektgruppe overveje et informationsflow for projektet. Flere interessenter har, som nævnt, behov for information på forskellige niveauer. Her tænkes særligt på de interne interessenter: KA ledelse, forskere og undervisere. Det vil være oplagt at integrere dette med markedsføringen af KA-billeder generelt. Eftersom KA-billeder også er et redskab for de samme interessenters opbevaring af billeder født digitalt, har administrator (p.t. Daniel Gunnarsson) en løbende dialog med dem. Under promovering af KA-billeder kan man med fordel også gøre reklame for Projekt ArkitektPerler. Projekt ArkitektPerler, Projektplan 12 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  13. 13. Prioriteret billedmateriale Materialet repræsenterer en bred billedmasse etableret af tidligere ansatte ved KA, fortrinsvis professorer. Materialet er fundet ved at kontakte professorer, som man vidste, havde store diassamlinger og som kunne have både forskningsmæssig og almen interesse. Professorerne har været positive overfor projektet og stiller deres diassamlinger til rådighed. På grund af projektets omfattende billedmasse har Kulturministeriets rapport: ”Digitalisering af Kulturarven – endelig rapport fra digitaliseringsudvalget” (2009) været til inspiration i forhold til at faseinddele et meget stort og næsten uoverskueligt materiale. 2 Projekt ArkitektPerler har derfor i lighed med rapporten opdelt materialet i tre ambitionsfaser (se bilag 1). De tre faser bygger ovenpå hinanden. Fase 1 indeholder materiale, der som minimum bør digitaliseres, fase 2 og 3 omfatter yderligere materiale, der giver en større komplethed. Samlet set er faserne 1-3 den absolut mest ambitiøse plan, der indeholder al billedmateriale, der er blevet samlet i forbindelse med projektet. Fase 1 Billedmaterialet, der forefindes i fase 1 tager fortrinsvis udgangspunkt i en udvælgelse af særlige materialer og der vil kun i sjældne tilfælde være tale om digitalisering af komplette samlinger. Materialet er blevet udvalgt på baggrund af flere kriterier: som bevaring af billedmateriale fra de ældste professorer, som dokumentation for bygninger og byrum, der har ændret sig eller hastigt udvikler sig, ophavers primære forskningsområde, forskningsinteresse ved tilgængeliggørelse, forventet interesse fra arkitekter og almenheden. Kriterier, der samlet set vil sikre, at digitaliseringen og tilgængeliggørelsen af diassamlingerne vil bevare et vigtigt kildemateriale, skabe visuel værdi og give gode formidlingsmuligheder. Fase 2 Billedmateriale i fase 2 giver et yderligere lag til fase 1 ved en langt mere omfattende digitalisering. Der er særlig lagt vægt på en yderligere spredning af emner (dansk arkitektur, kirker, Afrika mm) samt at supplere emnerne fra fase 1 så der opnås større komplethed. Flere billeder fra Fabers samling vil blive tilgængeliggjort. Dette vil sikre en større volumen og dermed give brugerne en større grad af fri (og spontan) bevægelse i den digitale arkitektoniske kulturarv. Den større volumen vil samtidig også give bedre muligheder for samarbejde med andre institutioner, større 2 http://www.kum.dk/sw75986.asp Projekt ArkitektPerler, Projektplan 13 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  14. 14. forskningsmuligheder, samt kunne anvendes internationalt. Eksempelvis kan billeder fra Afrika få betydning for den lokale befolknings kulturarv og forskning, idet billederne er tilgængelige over Internettet. Fase 3 I fase 3 sigtes der efter at digitalisere al resterende billedmateriale, der er blevet indsamlet i forbindelse med projektet. I denne fase er fokus på komplethed. De store diassamlinger digitaliseres, bevares og tilgængeliggøres i deres helhed. Billeddatabasen vil kunne tilbyde en stor kritisk masse, der vil byde på langt større muligheder for tværgående brug, bedre formidlingsmuligheder og træfsikre søgemuligheder. Denne ressource vil være stedet, hvor man vil kunne finde et sagligt og fagligt arkitektur kildemateriale. Beskrivelse af delmål og faseplan For udarbejdelse af faseplanen (bilag 2) har følgende forudsætninger gjort sig gældende. Projektmedarbejderen er fuldtidsansat. Arbejdet planlægges selvstændigt, men det vurderes, at dagene kan fordeles med tre dage til planlægning og koordinering af dias til skan, og to dage til registrering og tilgængeliggørelse af digitaliserede dias. To studentermedhjælpere er ansat for 30 timer om ugen. Arbejdet planlægges sammen med projektmedarbejderen og der kan flekses med færre eller flere timer hver uge. Ud fra tidligere erfaring vurderes der at kunne registreres ca. 30 dias i timen. Mikrodan kan efter egne oplysninger skanne ca. 50 dias i timen, ca. 6500 dias om måneden. Nærmere beskrivelse af arbejdsgang følger nedenfor. Delmål 1. Digitalisering, registrering og tilgængeliggørelse af fase 1. Delmål 1 er digitalisering, registrering og tilgængeliggørelse af fase 1 dias. Der er en total af 26 460 stk. dias. For at disse kan håndteres ved den mest optimale arbejdsgang vil samlingen blive delt i fire dele (à 6615 stk). Således kan man nå at kvalitetskontrollere skanningen inden de følgende dias sendes til skan. Klargøring, nummerering, nedpakning, beskrivelser på lister og udsending foretages af projektmedarbejderen. Firmaet Mikrodan, beliggende i Rødovre, skanner billederne efter de kvalitetskrav, der er formuleret ved tilbudsgivningen. Når dias er blevet skannet og tilbagesendt til KASB foretager projektmedarbejderen en kvalitetskontrol. Dette indebærer, ved en repræsentativ udvælgelse, at sammenligne original dias med skan. En kvalitetskontrol af hvert enkelt dias vil også blive foretaget automatisk under registreringen af de enkelte dias. Registreringen foretages både af Projekt ArkitektPerler, Projektplan 14 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  15. 15. studentermedhjælpere og projektmedarbejdere. Dette indebærer, at overføre billeder fra ekstern harddisk til billeddatabasen, det vurderes om der er behov for billedbehandling (primært beskæring af sorte rander), registrering af billeder (med metadata) og endelig tilgængeliggørelse af det digitaliserede materiale i ka-billeder.karch.dk Ved delmål 1.s afslutning skal projektmedarbejder lave en evaluering af arbejdsprocessen, udfærdige best-practice samt konkludere om arbejdet kan optimeres, om tidsplanen skal justeres, om Mikrodan lever op til forventningerne og give anbefalinger for det videre arbejde. Der laves en rapport. Efter fase 1 kan det også vurderes om evt. eksterne samarbejdspartnere (Danmarks Kunstbibliotek og Aarhus Arkitektskole) kan indtræde i projektet. Delmål 1 forventes at være afsluttet indenfor 32 uger efter at støtte er opnået. Delmål 2. Digitalisering, registrering og tilgængeliggørelse af fase 2. Fremgangsmåde samme som under delmål 1, dog uden evaluering og afrapportering. Delmål 2 forventes at være afsluttet indenfor yderligere 52 uger. Delmål 3. Digitalisering, registrering og tilgængeliggørelse af fase 3. Fremgangsmåde samme som under delmål 1, dog uden evaluering og afrapportering. Delmål 3 forventes at være afsluttet indenfor yderligere 48 uger. Samlet set vil projektet tage 132 uger, hvilket svarer til 3 år, når ferie ikke er medregnet. I takt med, at diassamlingerne bliver digitaliseret vil de blive returneret til ophavet. Et ønske, der blev udtrykt af flere ophavere. Det er dog muligt, at man ved dialog med ophavet kan komme til en slags aftale om langtidsopbevaring ved KASB – hvis dette indgår i en billedpolitik. I de tilfælde, hvor de fysiske dias overdrages KASB vil de blive opbevaret på magasin. Projekt ArkitektPerler, Projektplan 15 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  16. 16. Projektorganisation Projektorganisationen er sammensat af en styregruppe, projektgruppe samt referencegruppe. Styregruppe: Ditte Jessing (formand), NN fra KA, Projektmedarbejder og Dorthe Bendtsen fra KASB Projektleder: Ditte Jessing Referencegruppe (KA) Projektgruppe: Andreas Trier Mørch, Projektmedarbejder, Studentermedhjælpere Styregruppe Styregruppen består af overbibliotekar Ditte Jessing, Arkitekt ved KASB Dorthe Bendtsen, projektmedarbejder og NN fra KA. Sidstnævnte sikrer en forankring ved KA. Ditte Jessing er tillige projektleder og har det økonomiske ansvar ligesom hun også sikrer en løbende opfølgning på fondene. Projektgruppe Projektgruppen består af Andreas Trier Mørch, projektmedarbejderen og to studentermedhjælpere. De tre sidstnævnte skal ansættes, når midlerne er indhentede. Andreas Trier Mørch har allerede ansvaret for billeder ved KASB og administrerer billeddatabasen Arkitekturbilleder.dk. Ligeledes besidder han den faglige viden omkring håndtering af billeder og deres digitalisering. Projektmedarbejderen har ansvaret for, at projekt ArkitektPerler når de beskrevne del- og hovedmål, Projekt ArkitektPerler, Projektplan 16 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  17. 17. at der afrapporteres og at der i det hele taget er fremdrift i projektet (heri kontakt til skanningsfirma, kvalitetssikring mm). Studentermedhjælperne har ansvaret for registrering og videre tilgængeliggørelse i ka-billeder.karch.dk. Referencegruppe Som nævnt er billedmaterialet blevet inddelt i 3 faser. Materialet er blevet udvalgt på baggrund af flere kriterier (som nævnt under beskrivelsen af de 3 faser) og blevet forelagt en referencegruppe. Referencegruppen består af en udvalgt gruppe fra Kunstakademiets Arkitektskole, der repræsenterer hver sit forskningsinstitut: Dag Petersson (Institut 1), Katja Bülow (Institut 2), Peder Duelund (Institutleder, Institut 3), Merete Ahnfeldt-Mollerup (Institut 4). Økonomi Kommenteret budget Projektet har følgende omkostninger: Skanning ved Mikrodan, registrering ved studentermedhjælpere, planlægning samt sikring af projektets fremdrift ved projektmedarbejder. Derudover er der overhead for studentermedhjælperne og projektmedarbejderen. En ekstern konsulent, Jesper Arentoft (der har etableret Cumulus billeddatabasen KA-billeder), sikrer en løbende udvikling af KA-billeder. Endelig er der løbende udgifter til IT relaterede omkostninger så som: software og årligt billeddatabase abonnement Ud fra faseplanen vil projektmedarbejderen og studentermedhjælperne være ansat i 3 fulde år. Studentermedhjælperne vil dog ikke være aflønnede under ferie. Beregningen af udgifter er som følgende: Skanning er baseret på indhentet tilbud fra Mikrodan (se bilag 4). 3 Et dias-skan à 5 kr. Det 1. år regnes med 48 482 dias, 2. år med 54 588 dias og endelig det 3. år med 47 915 dias. De forskellige antal dias pr. år skyldes, at materialet er blevet opdelt i overskuelige dele baseret faseinddelingen. De tre faser har forskellig antal dias. 3 Mikrodan blev fundet ved en anbefaling fra Det Danske Filminstitut, der har anvendt firmaet til skan af mikrofilm. Der blev ligeledes hentet tilbud fra Autotext i Norberg samt talt med Det Kongelige Bibliotek. Mikrodan blev valgt for deres konkurrencestærke tilbud, kvaliteten, Det Danske Filminstituts anbefaling samt firmaets fordelagtige beliggenhed på Sjælland, der faciliterer en nem transport samt personlig dialog. Projekt ArkitektPerler, Projektplan 17 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  18. 18. Honorar til konsulent er 1250 kr. i timen. Der vurderes et behov af 5 timer om året til at optimere KA-billeder. Dette relativt lave timetal skal ses i lyset af, at KA-billeder allerede er en velfungerende billeddatabase, der i sig selv ikke kræver meget vedligeholdelse. Konsulentens arbejde vil primært omhandle udvikling af banner og muligheden for at lave nyheder på websiden samt andre formidlingsmæssige tiltag. Projektmedarbejderens løn er beregnet ud fra akademiker løn 35 640 kr. mdr. inkl. pension, ATP mm. Det første år er kun regnet med løn til 11 måneder, da ferien vil være selvbetalt. To følgende år er beregnet med 12 måneders løn. Studentermedarbejdernes løn er baseret på den gængse for KASB studentermedhjælpere, hvilket vil sige 8300 kr. mdr. inkl. feriepenge og ATP. Der vil ikke være løn i ferieperioden, her regnet som fire uger. Der beregnes derfor med 11 måneders løn x 2, eftersom der regnes med to studentermedhjælpere. Overhead er beregnet til 44 % af lønomkostningerne for projektmedarbejder og studentermedhjælpere. IT vedligehold er de to Cumulus abonnementer til henholdsvis Work Group Client (20000 årligt) og Web Client (3000 årligt). Ligeledes er der det første år også beregnet indkøb af server til udskiftning af den nuværende. Sammenlagt koster projektet 3.357.246 kr. Heraf søges 2.550.125 kr. finansieret ved hjælp af eksterne midler og 807.121 kr. ved hjælp af egen finansiering. Den fremtidige drift, der består af vedligeholdelse af base, markedsføring, kommunikation til KA samt sikring af basens kvalitative og kvantitative fremdrift, varetages af KASB. To faste medarbejdere vil, som en del af deres opgaver, sikre driften. Finansieringsplan Projektets største økonomiske poster: skan samt aflønning af projektmedarbejder og studentermedarbejdere, søges støttet ved eksterne midler gennem fonde. 4 Overordnet er der tale om 4 En liste med ca. 20 fonde er blevet udfærdiget på baggrund af materiale fra Forskningsforvaltningen ved KA (liste forefindes i Archibald, KA-billeder, projekt ArkitektPerler). Dette materiale angav fonde, der specifikt støtter arbejde med arkitektur. Ydermere er Internettet blevet afsøgt for at spore fonde, der specifikt giver til digitaliseringsprojekter. Her blev kun en international fond fundet. Projekt ArkitektPerler, Projektplan 18 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  19. 19. både store fonde samt mindre, der giver til smalle områder. Eftersom projektmaterialet er blevet opdelt i de tre faser er der mange muligheder for at søge til dele af projektet eller hele projektet. Som nævnt søges 2.550.125 kr. dækket ved hjælp af ekstern finansiering. Indledningsvist søges en fond af gangen for at målrette ansøgningen bedst muligt. Det vurderes som en god mulighed, at store fonde vil have interesse for projektet, hvorfor disse indledningsvist vil blive kontaktet. Heraf er den mest oplagte Fonden Realdania. Fonden støtter projekter der har med det byggede miljø at gøre. Derudover er indledt et samarbejde med KA omkring finansiering af KA projekter. Fonden vil blive søgt om det fulde beløb. Vil Fonden Realdania ikke indgå i et samarbejde eller kun for en begrænset del søges andre store fonde. Augustinus Fonden, Bikubenfonden og BGfonden, er blevet kontaktet og deres umiddelbare holdning til projektet har været positiv. Afhængig af de store fondes tilslutning søges også mindre fonde, der forventeligt giver mindre beløb mellem 25 og 50.000 kr. Eksempelvis kan S. C. Van Fonden, der yder støtte til fremme af interessen for kinesisk kunst og kultur søges til at digitaliserer T. Fabers Kina-billeder. Til Sophus Frandsen diassamling søges Sophus Fonden, der netop støtter områder indenfor lys og belysning, hvorfor Frandsens samling er oplagt eftersom han bl.a. forskede i lys. Ligeledes er Bergiafonden samt Aase og Ejnar Danielsens Fond blevet kontaktet. Førstnævnte kan søges til løn af eksempelvis studentermedhjælperne i form af et arbejdslegat. Egen finansiering på 807.121 kr. dækker alt vedrørende Cumulus, både software og konsulent, indkøb af ny server ligesom KA dækker overhead for projektets medarbejdere. Fremtidsscenarie Ud over de allerede nævnte formål for projektet, bør nævnes nogle forhold, der vil skabe stor nytteværdi i fremtiden.  Billeddatabasen KA-billeder er lavet i et billedhåndteringssystem kaldet Cumulus. Et system anvendt af mange institutioner og virksomheder eksempelvis Det Kongelige Bibliotek, Projekt ArkitektPerler, Projektplan 19 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  20. 20. Nationalmuseet, Kulturarvsstyrelsen, VELUX A/S og mange andre. Dette muliggør tværfagligt samarbejde, hvori data relativt nemt kan udveksles og tilgængeliggøres.  Projektet kan med fordel udvikles til et samarbejde med Danmarks Kunstbibliotek og Aarhus Arkitektskole. Kunstbiblioteket har allerede en diasudlånssamling samt modtaget et ukendt antal dias, der p.t. er uden registrering. Eftersom udlånssamlingen så småt er under afvikling vil det være oplagt at samarbejde omkring en synliggørelse af samlingen. Ligesom dette også kunne være en mulighed for de løseligt modtagne diassalinger. Aarhus arkitektskole har også modtaget diassamlinger og er p.t. i gang med at digitalisere Steen Ejler Rasmussens diassamling. Her vil et samarbejde om overførsel af data og billeder mellem institutioner også være oplagt.  Billeddatabasen vil lægge et godt fundament for KA’s internationale forskningssamarbejde eftersom partnere vil kunne dele billedmateriale gennem KA-billeder. Her tænktes særlig på de mange projekter i Afrika, hvorfra basen vil få et særdeles visuelt tungt materiale.  Projekt ArkitektPerler vil lægge et godt fundament for det videre arbejde med en bevaring af KA’s store billedressourcer. Professorer, forskere og undervisere vil få stor nytte af billeddatabasen og dermed også et godt incitament til at lægge egne billeder født digital i basen.  Projektet vil tilføre en offentlig institution en masse erfaring vedrørende massedigitalisering. En udfordring mange taler om, men ikke særlig mange får ført ud i livet. KASB vil på længere sig gerne dele ud af den høstede viden og erfaring med andre institutioner, der sidder med samme problemstillinger. Projekt ArkitektPerler, Projektplan 20 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  21. 21. Bilag Følgende bilag er vedlagt: Bilag 1. Prioriteret liste Bilag 2. Faseplan Bilag 3. Budget (i den elektroniske version forelægger den i separat folder) Projekt ArkitektPerler, Projektplan 21 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  22. 22. Bilag 1. Liste over prioriteret billedmateriale OPHAV EMNE ANTAL BEGRUNDELSE (som gør det unikt for projektet) 5 FASE 1 C. Th. Sørensen (1893- Havekunst og 5000 C. Th. Sørensen var, og regnes stadig for, en af de mest fremtrædende landskabsarkitekter både nationalt og internationalt. 1979) landskabs- Ikke bare hans konkrete arbejder, men også hans faglige og Tidl. professor ved KA planlægning folkelige formidlingsindsats, har haft en uudslettelig betydning for dansk landskabskultur. Endnu i dag kan man genfinde det 1940erne-1960erne landskabssyn, han formidlede, både i nydesignede offentlige anlæg og i private haver. En omfattende billedsamling på ca. 20.000 6x6 dias fra mange forskellige lande, vidner om et uhyre engageret og systematisk researcharbejde i emnet. Ved at digitalisere ¼ af C. Th. Sørensens dias (som punktnedslag):  Får man et indblik i en anerkendt havekunstners inspirationskilder  Bliver de billeder, der dannede grundlag for C .Th. Sørensens formidling gjort tilgængelige for forskere, studerende og almindeligt haveinteresserede  Se billederne i farver (tidl. i s/h) Hans Munk Hansen Arkitekturhistorisk 2000 Munk Hansen må være en af de mest berejste danske arkitekter. Før hans ansættelse ved KA var han aktiv arkitekt i Mellemøsten, (1929-) e værker fra en hvorfor mange af hans byggerier er opført udenfor Danmarks Tidl. professor ved KA lang række lande, grænser. Under sin ansættelse ved KA (1967-1996) gennemførte han utallige studierejser. Alt i alt rummer Munk Hansens egne værker diassamling kvalitetsbilleder af både referenceværker og almene værker fra store dele af Europa, Afrika, Mellemøsten og Asien. Hans Munk Hansens billeder fra Mellemøsten vil have interesse langt ud over Danmarks grænser, i det det er vanskeligt at finde billeder fra disse områder fra før moderniseringen. Ved at digitalisere Munk Hansens dias:  Kan man se referenceværker, der i dag er helt ændrede eller borte  Kan man se byrum fra en række lande (særlig mellemøstlige), der de sidste årtier har udviklet sig så meget, at bybilledet helt har ændret sig  Får såkaldt anonym arkitektur en visuel ”stemme”  Få et samlet billede af hans egne værker Keld Helmer-Petersen Referenceværker 7000 Helmer-Petersen er professionel fotograf og har opnået en bred international anerkendelse for sine billeder. Han arbejdede tillige (1920-) fra Europa, USA som arkitekturfotograf og underviste ved KA. Keld Helmer- Tidl. lektor ved KA og Pakistan Petersens billeder vil have interesse langt ud over Danmarks grænser, både på grund af emnerne og på grund af deres høje 1950erne- 2004 fotografiske kvalitet. Ved at digitalisere Helmer-Petersens dias:  Kan man se ikke publicerede billeder af meget høj kvalitet 5 Hvor det er muligt har jeg opdelt materialet. Hvor dette ikke er muligt f.eks. hvor materialet er ordnet alfabetisk e.lign (altså ikke i emner, der nemt kan overskues) forventes skanningen simpelthen af være enten i en fortløbende rækkefølge eller som punktnedslag. Dette må være op til ansvarshavende/kommende projektgruppe. Projekt ArkitektPerler, Projektplan 22 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  23. 23.  Kan man se professionelle billeder af arkitektur, der spænder geografisk og emnemæssigt uhyre bredt  Se billeder af områder og bygninger, der har ændret sig eller ikke eksisterer længere Mogens Krustrup (1921-) Corbusier og 1510 Krustrup er internationalt kendt og har gennem hele sit liv arbejdet med Corbusiers værker. Med tiden er det blevet til et uvurderligt Tidl. docent ved KA materiale relateret billedmateriale af samtlige Corbusiers arbejder tillige med en til Corbusier omfattende registrering af Corbusiers inspirationskilder. Samlingens komplethed kombineret med en høj fotografisk 1950-1980erne kvalitet giver billederne en meget høj værdi. Ved at digitalisere Krustrups dias af Corbusier:  Kan man se hvordan Krustrup arbejdede  Kan man studere Corbusiers samlede værker et sted og facilitere overblik og tilgængelig forskning  Se de kontekster Corbusier berørte med sin arkitektur og design Sophus Frandsen Billeder relateret 400 Frandsen har intet mindre end en unik evne for opfattelsen af lys og hele faget omkring lysforskning. Derfor er hans diassamling en (1927-) lysforskning og ganske særlig og enestående samling, hvori fokus naturligvis er på Tidl. docent ved KA anvendt til lyset, dets kvaliteter, betydning mm Ved at digitalisere Frandsens dias: forelæsninger  Får offentligheden en sjælden mulighed for at se kvalitativt høje billeder af forholdet mellem arkitektur og lys  Kan forskere og studerende studere Frandsens teori og metode Thorkel Dahl Dansk Vestindiske 200 Dahl har bl.a. arbejdet indgående med de Dansk Vestindiske Øer og en del af billedsamlingen stammer derfor fra hans rejser og (1932-) Øer research omkring emnet. Det er en uvurderlig dokumentation idet Tidl. rektor ved KA 1961 ca. 50 % af de affotograferede bygninger i dag er væk. Ved at digitalisere Dahls dias:  Kan danske forskere og alment interesserede se og studere dokumentation for dansk kolonial kulturarv  Kan forskere og alment interesserede fra de Vestindiske Øer se bygninger, der ikke længere er bevarede Tobias Faber (1915-) Kinesisk arkitektur, 6000 Fabers studier af kinesisk arkitektur og kultur blev en milepæl i hans virke og demonstreret gennem to publikationer, Tidl. rektor og professor Kina generelt forelæsninger og som rejseguide. Han rejste til Kina utallige gange ved KA 1976-1990erne og tog samlet 6000 dias. Kun et fåtal af disse blev publiceret i hans to bøger og da primært i s/h. Ved at digitalisere Fabers dias fra Kina:  Får man et samlet billede af Fabers indtryk fra Kina, hans inspirationskilder og observans  Kan man se Kina fra en periode, hvor man, efter kulturrevolutionen, lige havde åbnet op for turister  Se billederne i farver (tidl. primært i s/h) Ture Wester (1941-2008) Konstruktion og 4350 Wester havde med sin baggrund som ingeniør den rette forudsætning for at tænke arkitekturens elementer sammen i et Tidl. lektor ved KA geometri bæredygtigt samspil mellem materialer og konstruktion. Naturen 1970erne-ca. 2002 gav inspiration til komplicerede konstruktioner, hvilket de mange billeder af sneglehuse, søpindsvin og blade vidner om. Mange af Westers dias er billeder af bygninger under konstruktion. Eftersom det er billeder der ikke kan rekonstrueres er der tale om et unikt billedmateriale. Ved at digitalisere ½ af Westers dias (som punktnedslag):  Kan alle få et indblik over Westers arbejdsmetoder og Projekt ArkitektPerler, Projektplan 23 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  24. 24.  Kan forskere, lærere og studerende få et sjældent indblik i konstruktioner, der ikke længere er visible i dag  Få et omfattende og meget helhedsorienteret materiale af naturbilleder, der inspirerer til arkitekturens konstruktion TOTAL ANTAL 26.460 dias FASE 2 Bente Beedholm (1939-) Store dele af Afrika 2000 Beedholms virke har særlig været centreret omkring den 3. verdens byplanlægning og hun har i den sammenhæng opholdt Tidl. rektor og lektor ved (nord, øst og vest) sig meget i Afrika. Da hun sidenhen blev ansat ved KA blev KA 1980-1990erne byggeteknik hendes fagområde. Ved at digitalisere Beedholms dias:  Vil basen blive beriget med arkitektur fra Afrika, som kompletterer basens øvrige afrikanske billeder  Gør det muligt for afrikanske forskere og almenhed at se deres egen kulturarv. Finn Barnow (1940-) Afrika, Indien, 10 000 Barnow har i en lang årrække beskæftiget sig med bysystemer og byarkitektur med en sjælden evne til at integrere Nepal, Italien og sammenhænge mellem det sociale, det rumlige og det Grækenland, både arkitektoniske Ved at digitalisere Barnows dias: reference og  Sættes arkitekturen i en social kontekst, hvorfor anonym arkitektur, billederne også rummer mange skildringer af 1961-1991 menneskets daglige gøren i en arkitektonisk sammenhæng Jørgen Andreasen (1942-) Byplanlægning i 5000 Andreasen har i en lang årrække arbejdet med projekter i Afrika og anses for en kapacitet i emnet byplanlægning og Lektor ved KA Afrika bæredygtighed i Afrika. 1969-2007 Ved at digitalisere Andreasens dias:  Får afrikanske forskere og studerende en sjælden mulighed for at udforske et bredt billedmateriale fra deres egen kultur  Vestlige studerende får til gengæld mulighed for at få et indblik i arkitektur fra en radikal anderledes kultur end den vestlige Kjeld de Fine Licht Antikken, danske 6300 Kjeld de Fine Licht har ikke kun en fortid ved KA, men var også i en årrække direktør for Det Danske Institut i Rom. Han (1931-) kirker har derfor førstehåndskendskab til bl.a. antik og ældre italiensk Tid. lektor ved KA 1950 og frem arkitektur. Arbejdet ved Danmarks Kirker, Nationalmuseet har også beriget diassamlingen med mange billeder af danske kirker. Ved at digitalisere ½ af Kjeld de Fine Lichts dias (som punktnedslag):  Får man mulighed for et samlet billede af mange danske kirker  Får man høj kvalitative billeder af antikke værker Knud Holscher (1930-) Studierejser til 10 000 fra Holscher er blandt Danmarks mest prisvindende arkitekter og designere og international anerkendt. Selvom han har stået bag Tidl. professor ved KA Marokko, Bali, studierejser + mange velkendte byggerier (så som Københavns lufthavn og Japan, USA, 8500 fra Syddansk Universitet) er det som designer han har slået sit navn fast. Yemen mm professionelle Ved at digitalisere Holschers dias: 1950 og frem virke  Får man et komplet billede af alle hans værker fra hans professionelle virke Projekt ArkitektPerler, Projektplan 24 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  25. 25.  Kan man få indblik i hans inspirationskilder samt et samlet billede af hans rejsevirke Mogens Krustrup (1921-) Antikken, 5620 Ved at digitalisere den resterende del af Krustrups dias: Tidl. docent ved KA Anatolien særlig  Får man et komplet billede af Krustrups studier og virke Istanbul + en hel  Vil særligt den antikke samt byzantinske arkitektur del fra Danmark blive belyst (kirker) 1950erne og frem Mogens Sehested (1934-) Referenceværker 10 000 Sehesteds virke ved KA, Institut for Bygningskultur, spænder så bredt både at han har beskæftiget sig med arkitektur og Tidl. lektor ved KA og anonym arkitekturhistorie fra stort set det meste af verden. Dette arkitektur fra alle afspejles også i hans diassamling Ved at digitalisere Sehested dias (som punktnedslag): renæssancen og til i  Får man suppleret med en diassamling der i kvalitet dag. er uovertruffen 1959-2004  Får man emnemæssigt en meget stor bredde fra rokoko til moderne byggeri Tobias Faber (1915-) Dansk arkitektur i 5500 Faber spændte forskningsmæssigt meget bredt, en særlig fokus havde dog dansk arkitektur med håndbøger og artikler samt Tidl. rektor og professor Danmark, personstudier af f.eks. Arne Jacobsen o.a. Hans diassamling af ved KA 1960-1980erne dansk arkitektur er særdeles omfattende og varierende Ved at digitalisere Fabers dias  Får man et indgående kendskab til dansk arkitektur både den velkendte og den anonyme TOTAL ANTAL 62 920 FASE 3 C. Th. Sørensen (1893- Havekunst og 15 000 Ved at digitalisere den resterende del af C. Th. Sørensens dias: 1979) landskabs-  Vil man få et komplet billede af C. Th. Sørensens studier, arbejder, praksis og virke Tidl. professor ved KA planlægning 1940-1960erne Eduard Troelsgaard Utzon, 200 Troelsgaard har en baggrund som civilingeniør og har derfor interesseret sig for arkitekturens byggefaser. Interessant er det, at (fødselsår ukendt) Balthazar Neumann hans samling bl.a. indeholder billeder fra byggeperioden af Utzons Tidl. lektor ved KA 1970erne Bagsværd Kirke samt mange billeder af den tyske arkitekt Balthazar Neumann (1687-1753). Ved at digitalisere Troelsgaards dias:  Får man et indblik i arkitekturens forskellige byggefaser  Får man en berigelse af KA-billeder.karch.dk med billeder af barok arkitektur Erik Hansen Forskellige temaer 1568 Hansen var bl.a. en af drivkræfterne for opmålingen af antikke græske værker og i en årrække underviser ved KA. Hans (1927-) med fokus på diassamling afspejler de mange forskellige temaer han mestrede Tidl. lektor ved KA beboelsen: døre, Ved at digitalisere Hansens dias: vinduer, tage mm  Får man indblik i nogle af arkitektfagets grundsten med emner som: døre og vinduer, tegl og Antagelig 1950- tagkonstruktioner, bygningsarkæologi, bevaring og 1960erne restaurering mm Karen Zahle Færøerne (1993), 700 Ved at digitalisere Zahles dias:  Vil man få mulighed for at supplere tidligere samlingers Projekt ArkitektPerler, Projektplan 25 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  26. 26. (fødselsår ukendt) Kina (1997) Tidl. lektor ved KA Kjeld de Fine Licht Referenceværker i 6300 Ved at digitalisere den resterende del af Kjeld de Fine Lichts dias: (1931-) Europa og  Får man høj kvalitative billeder af europæiske Tid. lektor ved KA Mellemøsten referenceværker fra ældre tid (som punktnedslag) Merete Ahnfeldt- Mies van der Rohe 2500 Ahnfeldt-Mollerups forskningsområde er teori og historie, med særlig interesse for den kunstneriske metodes placering i dette felt. Mollerup (1963-) mm Sin Ph. D omhandlede Mies van der Rohe. Lektor ved KA 1989-2000 Ved at digitalisere Ahnfeldt-Mollerups dias:  Vil man finde værker af Mies van der Rohe fra en mere utraditionel vinkel, samt billeder, der fortolker det 19.århundredes arkitektur på en ny måde. Thorkel Dahl Referenceværker fra 4000 Ved at digitalisere den resterende del af Dahls dias: (1932-) rejser  Vil man få et komplet billede af Dahls forskning og interesser Tidl. rektor ved KA Tobias Faber (1915-) Reference og 22.200 Ved at digitalisere den resterende del af Fabers dias: Tidl. rektor og professor anonyme værker fra  Vil man få et komplet billede af Fabers billedsamling, hans rejser, forskning, interesser og inspirationskilder ved KA Europa, Asien, Skandinavien, Afrika, USA Ture Wester (1941-2008) Konstruktion og 4700 Ved at digitalisere den resterende del af Westers dias: Tidl. lektor ved KA geometri  At få et komplet billede af Westers studier, arbejder, praksis og virke 1970erne-ca. 2002 NN 4436 Ekstra dias ved sletning af Lars Marcussen og Mette Pihler, til kommende diassamlinger TOTAL ANTAL 61 604 Projekt ArkitektPerler, Projektplan 26 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  27. 27. Bilag 2. Faseplan Et arbejdsår er beregnet til 44 uger, således at ferie og helligdage ikke indgår i nedenstående plan. Uger Arbejdsopgaver Milepæle Møder Proj.medarb. Student.med. x 2 Mikrodan 1 Opstart, planlægning, Styregruppemøde og indsamling af dias Projektgruppemøde (løbende) 2 Opstart, planlægning, indsamling af dias (løbende) 3 Klargøring af dias. Fase 1/1 4 Klargøring af dias. Fase 1/1 5 Klargøring, send fase 1 til skan 6 Klargøring af dias. 1/2. Skan, fase 1/1 fase 7 Klargøring af dias. 1/2. Skan, fase 1/1 fase 8 Buffer Skan, fase 1/1 9 Klargøring, send fase Skan, fase 1/1 1/2 til skan 10 Modtagelse af skan Buffer fase 1/1, kvalitetskontrol, registrering 11 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 1/2 Projektgruppemøde, fase 1/1, 1/1 opstart med kvalitetskontrol, studentermedhjælpere registrering 12 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 1/2 fase 1/3, registrering 1/1 13 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 1/2 fase 1/3, registrering 1/1 14 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 1/2 1/3 til skan, registrering 1/1 15 Modtagelse af skan Registrering fase Buffer Fase 1/1 færdiggjort. fase 1/2, 1/1 Basen beriget med 6615 kvalitetskontrol, dias siden start registrering 16 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 1/3 fase 1/2, 1/2 kvalitetskontrol, registrering 17 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 1/3 fase 1/4, 1/2 registrering 18 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 1/3 fase 1/4, 1/2 registrering 19 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 1/3 Projekt ArkitektPerler, Projektplan 27 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  28. 28. 1/4 til skan, registrering 1/2 20 Modtagelse af skan Registrering fase Buffer Fase 1/2 færdiggjort. fase 1/3, 1/2 Basen beriget med kvalitetskontrol, 13 230 dias siden start registrering 21 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 1/4 Projektgruppemøde, fase 1/3, 1/3 Midtvejsmøde kvalitetskontrol, for fase 1 registrering 22 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 1/4 fase 2/1, 1/3 registrering 23 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 1/4 fase 2/1, 1/3 registrering 24 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 1/4 2/1 til skan, registrering 1/3 25 Modtagelse af skan Registrering fase Buffer Fase 1/3 færdiggjort. fase 1/4 1/3 Basen beriget med kvalitetskontrol, 19 845 registrering dias siden start 26 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 2/1 fase 1/4 1/4 kvalitetskontrol, registrering 27 Evaluering, klargøring Registrering fase Skan, fase 2/1 af fase 2/2 Registrering 1/4 28 Evaluering, klargøring Registrering fase Skan, fase 2/1 af fase 2/2 Registrering 1/4 29 Afrapportering, send Registrering fase Skan, fase 2/1 2/2 til skan, 1/4 Registrering 30 Afrapportering, Registrering fase Buffer Modtagelse af skan 1/4 fase 2/1 kvalitetskontrol, Registrering 31 Modtagelse af skan Registrering, Buffer fase 2/1 opsamling kvalitetskontrol, Registrering 32 Afrapportering hele Registrering, Buffer Fase 1/4 færdiggjort. ugen opsamling Basen beriget med 26 460 dias siden start. Fase 1er færdiggjort 33 Registrering hele ugen Registrering fase Skan, fase 2/2 Evalueringsrapport ang. 2/1 digitalisering af fase 1. 34 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/2 Projektgruppemøde fase 2/3, 2/1 ang. rapport, evt. registrering ændringer implementeres 35 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/2 fase 2/3, registrering 2/1 36 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 2/2 2/3 til skan, registrering 2/1 37 Modtagelse af skan Registrering fase Buffer Fase 2/1 færdiggjort. fase 2/2 2/1 Basen beriget med Projekt ArkitektPerler, Projektplan 28 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  29. 29. kvalitetskontrol, 32 752 dias siden start. registrering 38 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 2/3 fase 2/2 2/2 kvalitetskontrol, registrering 39 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/3 fase 2/4, registrering 2/2 40 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/3 fase 2/4, registrering 2/2 41 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 2/3 2/4 til skan, registrering 2/2 42 Modtagelse af skan Registrering fase Buffer Fase 2/2 færdiggjort. fase 2/3 2/2 Basen beriget med kvalitetskontrol, 39 044 dias siden start. registrering 43 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 2/4 fase 2/3 2/3kvalitetskontrol, registrering 44/ 1. Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/4 arbejdsår fase 2/5, registrering 2/3 1 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/4 Projektgruppemøde, fase 2/5, registrering 2/3 Midtvejsmøde for fase 2 2 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 2/4 2/5 til skan, registrering 2/3 3 Modtagelse af skan Registrering fase Buffer Fase 2/3 færdiggjort. fase 2/4 2/3 Basen beriget med kvalitetskontrol, 45 336 dias siden start. registrering 4 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 2/5 fase 2/4 2/4 kvalitetskontrol, registrering 5 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/5 fase 2/6, registrering 2/4 6 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/5 fase 2/6, registrering 2/4 7 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 2/5 2/6 til skan, registrering 2/4 8 Modtagelse af skan Registrering fase Buffer Fase 2/4 færdiggjort. fase 2/5 2/4 Basen beriget med kvalitetskontrol, 51 628 dias siden start. registrering 9 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 2/6 fase 2/5 2/5 kvalitetskontrol, registrering 10 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/6 fase 2/7, registrering 2/5 11 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/6 fase 2/7, registrering 2/5 12 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 2/6 2/7 til skan, registrering 2/5 13 Modtagelse af skan Registrering fase Buffer Fase 2/5 færdiggjort. fase 2/6 2/5 Basen beriget med Projekt ArkitektPerler, Projektplan 29 Alexandra Nilsson, 18. august 2009
  30. 30. kvalitetskontrol, 57 920 dias siden start. registrering 14 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 2/7 fase 2/6 2/6 kvalitetskontrol, registrering 15 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/7 fase 2/8, registrering 2/6 16 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/7 fase 2/8, registrering 2/6 17 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 2/7 2/8 til skan, registrering 2/6 18 Modtagelse af skan Registrering fase Buffer Fase 2/6 færdiggjort. fase 2/7 2/6 Basen beriget med kvalitetskontrol, 64 210 dias siden start. registrering 19 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 2/8 fase 2/7 2/7 kvalitetskontrol, registrering 20 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/8 fase 2/9, registrering 2/7 21 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/8 fase 2/9, registrering 2/7 22 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 2/8 2/9 til skan, registrering 2/7 23 Modtagelse af skan Registrering fase Buffer Fase 2/7 færdiggjort. fase 2/8 2/7 Basen beriget med kvalitetskontrol, 70 504 dias siden start. registrering 24 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 2/9 fase 2/8 2/8 kvalitetskontrol, registrering 25 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/9 fase 2/10, registrering 2/8 26 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/9 fase 2/10, registrering 2/8 27 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 2/9 2/10 til skan, 2/8 registrering 28 Modtagelse af skan Registrering fase Buffer Fase 2/8 færdiggjort. fase 2/9 2/8 Basen beriget med kvalitetskontrol, 76 796 dias siden start. registrering 29 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 2/10 fase 2/9 2/9 kvalitetskontrol, registrering 30 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/10 fase 3/1, registrering 2/9 31 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/10 fase 3/1, registrering 2/9 32 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 2/10 3/1til skan, registrering 2/9 33 Modtagelse af skan Registrering fase Buffer Fase 2/9 færdiggjort. fase 2/10 2/9 Basen beriget med Projekt ArkitektPerler, Projektplan 30 Alexandra Nilsson, 18. august 2009

×