Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Sådan arbejder du med verdensmålene (SDG'erne)

62 views

Published on

Fra den 14. november 2017 - Workshop for det grønlandskecivilsamfund

  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Sådan arbejder du med verdensmålene (SDG'erne)

  1. 1. SÅDAN ARBEJDER DU MED VERDENSMÅLENE (‘SDG’ERNE’) Workshop for det grønlandske civilsamfund D. 14. NOVEMBER 2017
  2. 2. VELKOMMEN! Anita Hoffer, Bestyrelsesformand, Transparency International Greenland & Lotte Kirkegaard, Sekretariatschef, CSR Greenland
  3. 3. VELKOMMEN! 12.00 Frokost og mulighed for at tale sammen 12.30 Velkomst v/ Anita Hoffer og Lotte Kirkegaard 13.00 Introduktion til Verdensmålene: Sådan fungerer de og sådan kan de anvendes 13.20 Kort gruppediskussion: Hvilke verdensmål er mest relevante for os? 14.00 Verdensmålene i Grønland: Oplæg og diskussion 15.00 Workshop: Partnerskaber for Verdensmålene 16.00 Opsamling og næste skridt
  4. 4. MEN FØRST SKAL I ALLE OP OG STÅ... Jeg har selv arbejdet med målene og ved en hel del Det er første gang jeg hører om Verdensmålene Jeg ved hvad det er – og kender dem i hovedtræk
  5. 5. INTRODUKTION TIL VERDENSMÅLENE v/ Anne Mette Christiansen, CSR Greenland & TIG
  6. 6. HVAD ER DE NYE VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING? De nye Verdensmål for bæredygtig udvikling – på engelsk ‘Sustainable Development Goals’ (SDGs) – er 17 nye udviklingsmål for hele verden. Under hvert mål findes delmål og indikatorer til at måle fremdrift. De kaldes i daglig tale ‘SDGerne’. Målene kaldes også 2030 målene efter tidshorisonten.
  7. 7. Målene blev vedtaget i FNs generalforsamling i september 2015 af alle lande. I modsætning til tidligere målsætninger for bæredygtig udvikling (‘Millenium Development Goals’) er de nye globale mål gældende for hele verden, ikke bare udviklingslandene.
  8. 8. HVAD ER DE NYE VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING? Målene er blevet til gennem en omfattende høringsproces over hele verden med input fra stater, NGOer og ikke mindst virksomheder. Det er første gang, at erhvervslivet har haft så tydeligt et aftryk – og det betyder også, at målene er logiske og nemme at bruge strategisk for virksomheder. Allervigtigst er at vi nu har en global enighed om hvad der skal til for at skabe en bæredygtig udvikling.
  9. 9. VERDENSMÅLENE KAN KUN NÅS I FÆLLESSKAB
  10. 10. MANGE AF ORGANISATIONERNE ER I FULD GANG!
  11. 11. VERDENSMÅLENE PÅ GRØNLANDSK GODKENDT AF FN SOM OFFICIEL OVERSÆTTELSE
  12. 12. HUSK: RISIKO FOR ‘SDG- WASHING’!
  13. 13. KORT GRUPPEØVELSE
  14. 14. KORT GRUPPEØVELSE De 17 Verdensmål står rundt om i lokalet. En beskrivelse af målene ligger på bordene i A3 format til videre information. Hvor arbejder vi nu? (sæt grønne post- its på de relevante Verdensmål med jeres organisationsnavn på) Hvor er de største udfordringer i Grønland? (røde post-its – også gerne med ‘afsender’)
  15. 15. OPRINDELIGE FOLK OG VERDENSMÅLENE V/ Marianne Lykke Thomsen, TIG
  16. 16. INFORMATIV OG GRAFISK SMUK VIDEO OM OPRINDELIGE FOLK OG VERDENSMÅLENE
  17. 17. FN ER STATERNES INTERNATIONALE SAMARBEJDSFORUM FN inviterer også andre interessent- grupper såsom civilsamfunds- organisationer med i bestræbelserne at skabe fred, lighed og værdighed i verdenssamfund et
  18. 18. DELTAGELSE I FN MØDER OG FORHANDLINGER Ved deltagelse i FN møder og forhandlinger, herunder særligt i de fora som er etableret for oprindelige folk – ved en stor indsats fra bl.a. ICC, men også Selvstyret i samarbejde med Danmark og den Internationale NGO IWGIA – er oprindelige folk igennem en årrække blevet mere og mere synlige og optaget som en del af FN familien.
  19. 19. I UDVIKLING AF VERDENSMÅLENE OG IMPLEMENTERING AF 2030 AGENDAEN DELTAGER 9 MÅLGRUPPER 1. Kvinder 2. Børn og unge 3. Oprindelige folk 4. NGO’er 5. Lokale myndigheder 6. Arbejdere og fagforeninger 7. Erhvervsliv og industri 8. Videnskabelige og teknologiske samfund 9. Bønder
  20. 20. FN OG SÆRLIGT OPRINDELIGE FOLK LÆGGER STOR VÆGT PÅ UNGES DELTAGELSE I INTERNATIONAL SAMARBEJDE OM DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER
  21. 21. REPRÆSENTANTER FOR OPRINDELIGE FOLKS GLOBALE UNGDOMS CAUSUS
  22. 22. OPRINDELIGE FOLKS INVOLVERING I VERDENSMÅLENE - SAMERNE ER KOORDINATOR FOR ARKTIS1. Deltagelse i konsultationsprocessen om som en såkaldt ”major group” (IPMG): fordi oprindelige folk har rettigheder og ikke blot er stakeholders eller sårbare grupper. 2. Lobby med stater, FN-agenturer (fx UNICEF, UNESCO, ILO) og for at få støtte fra andre major groups. 3. Stærk fortalervirksomhed for kultur som den fjerde dimension af bæredygtig udvikling. 4. Inkludering af FN's Deklaration om oprindelige folks rettigheder som det vigtigste menneskerettighedsinstrument i forhold til SDG'erne med eksplicit reference til retten til land, territorier og ressourcer, traditionel viden (har mange navne og følelser) og beskæftigelser, "frit, forudgående og informeret samtykke” (FPIC), kulturel integritet og selvbestemt udvikling. 5. Behov for at sikre (statistisk) data opdelt efter etnicitet og og oprindelige folks selvidentifikation 6. Fuld og effektive deltagelse for oprindelige folk i alle processer og på alle niveauer i relation til SDG'erne for at reflektere og inkludere deres behov, prioriteter, perspektiver, forventninger og bidrag 7. Anerkendelse og fremme af oprindelige folks bidrag til bæredygtig udvikling, lave CO2 udslip, bæredygtig forvaltning af landområder og naturressourcer, fødevaresikkerhed, traditionel viden og innovation. Typisk er involveringen fra udviklingslandene/sydlige halvkugle størst i forhold til MDG og SDG, men der kan spores en trend hen imod større deltagelse. I juli 2017 var der 50 organisationer repræsenteret i IPMG
  23. 23. OPRINDELIGE FOLKS ORGANISATIONER HAR BRUGT MANGE RESSOURCER PÅ AT FÅ DERES SÆRLIGE BEHOV OG PRIORITETER MED I 2030 AGENDAEN Her en pressekonference i FN om SDG’erne med repræsentanter fra Bangladesh, Nicaragua, Kenya og Filippinerne.
  24. 24. SPECIALRAPPORTØREN FOR OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER Specialrapportøren for oprindelige folks rettigheder overvåger situationen for oprindelige folk i hele verden og kommer med forslag til løsninger på konflikter i forhold til staterne. Nuværende SR fra Filippinerne har siden udarbejdelsen af MDG’erne forud for SDG’erne været en stærk fortaler for at oprindelige folk blev inkluderet i de globale agendaer
  25. 25. (INTERNATIONALT) SAMARBEJDE ER OFTE ET LANGT SEJT TRÆK (Internationalt) samarbejde er ofte et langt sejt træk, men det er vigtigt at stå sammen, lade sig inspirere af hinanden og danne strategiske partnerskaber på tværs af interesser for at nå sine mål.
  26. 26. HVAD OPRINDELIGE FOLK MÅLER PÅ IFT. VERDENSMÅLENE
  27. 27. NYT INTERNATIONALT ONLINE PROJEKT TIL OVERVÅGNING AF IMPLEMENTERINGEN AF OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER
  28. 28. GRØNLAND OG VERDENSMÅLENE
  29. 29. 2016 – febr./maj Naalakkersuisut Tværoffentligt seminar Politisk Økonomisk Beretning PROCESSEN 2016 - 2017
  30. 30. ‘Grønlands nationale opfølgning og implementering vil i første omgang fokusere på en systematisk kortlægning af eksisterende initiativer og strategier. Arbejdet med at sikre bæredygtig udvikling er naturligt at integrere i den almindelige strategiudvikling…’
  31. 31. 2016 – febr./maj Naalakkersuisut Tværoffentligt seminar Politisk Økonomisk Beretning PROCESSEN 2016 - 2017 2017 - marts CSR Greenland General Forsamling 2017 - maj CSR Greenland Topledermøde Medlemsmøde 2017 – aug./sept. CSR Greenland Sara Olsvig Formanden Aaja Chemnitz 2017 – okt./dec. SDG debat i Inatsisartut Arctic Circle Forum Kortlægning igang Medlem-seminar NGO-seminar SDGs in the Arctic 2016 - sept./dec CSR Greenland Strategi proces CSR G strategi
  32. 32. TAK FOR I DAG  Kontakt CSR Greenland Sekretariatschef Lotte Frank Kirkegaard csr@csr.gl, 363716
  33. 33. WORKSHOP: VERDENSMÅL I PRAKSIS Anne Mette Christiansen, CSR Greenland & TIG
  34. 34. HVILKE VERDENSMÅL KAN JERES ORGANISATION PÅVIRKE – OG HVAD HAR GRØNLAND MEST BEHOV FOR? I har alle fået udleveret en matrix og et sæt SDG-brikker, som I nu kan arbejde med. Diskutér for hver af organisationerne: 1) Hvilke Verdensmål kan I som organisation påvirke mest gennem jeres aktiviteter og samarbejder? 2) Hvilke Verdensmål er der aller-mest brug for at vi arbejder med i Grønland? 3) Placér de brikker, der er relevante i matrixen – én matrix for hver organisation.
  35. 35. PARTNERSKABER FOR VERDENSMÅLENE v/ Lotte Kirkegaard, CSR Greenland
  36. 36. PARTNERSKABER OG VERDENSMÅLENE
  37. 37. HVAD ER ET PARTNERSKAB? ‘An ongoing working relationship where risks and benefits are shared’. The Oxford Dictionary Fundamentale karakteristika: Et fælles formål Fælles og individuelle interesser Design og løsninger udviklet i fællesskab Delte risici og fordele Forpligtelse til fælles ansvar Loyalitet for partnerskabet
  38. 38. TRE TYPER PARTNERSKABER OG DERES KARAKTERISTIKA
  39. 39. PARTNERSKABER KRÆVER NOGET – AF BEGGE PARTER Baseret på erfaringer med partnerskaber i Danmark og internationalt kan man sige at partnerskaber kræver: Tillid og åbenhed mellem parterne Enighed om fælles formål og mål i partnerskabet Ressourcer fra begge parter således at kommunikationen glider Åbenhed omkring motivationen for partnerskabet Loyalitet over for partnerskabet og vilje til at udvikle det Partnerskaber bliver en succes når: Der er enighed om hvorfor vi gør det og hvad vi vil med indsatsen Vi er åbne og villige til at diskutere uenighed – og at accepterer, at vi godt kan være uenige på andre områder uden for partnerskabet Vi bruger de kompetencer, vi hver især har – og netop udnytter at vi kan noget forskelligt Vi prioriterer partnerskabet og sørger for at informere hinanden om ændringer og ting, der påvirker emnet – og gør noget ud af at udvikle sammen
  40. 40. ‘Virksomhederne ud i skolen – skolen ud i virksomhederne’ Formål: motivere eleverne til at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolen Partnere: Skoler IMAK Virksomheder Skoleforvaltninger Sponsorer CSR Greenland
  41. 41. ‘Sunde arbejdspladser’ Formål: at fremme og understøtte sunde forandringer på arbejdspladserne i Grønland og bidrage til en øget folkesundhed Partnere: Departement for Sundhed Grønlands Idrætsforbund Dansk Firmaidræts Forbund Statens institut for Folkesundhed CSR Greenland
  42. 42. Formål: at udnytte potentialet i cirkulær økonomi - øge virksomhedernes indtjeningsmuligheder, minimere miljøpåvirkningen og fremme en bedre udnyttelse af ressourcerne Partnere: Kommuneqarfik Sermersooq Virksomheder CSR Greenland MILJØ
  43. 43. Formål: At skabe en nuanceret debat og finde frem til fælles, bedre og bæredygtige løsninger Partnere: CSR Greenland, Grølands Erhverv & Transparency International Greenland (TIG) Advisory Board: Brian Buus Pedersen, Grønlands Erhverv Anita Hoffer, TIG Gerth Jakobsen, Kommuneqarfik Sermersooq Anders Malinovski, Departement for Finanser Line Bruun Jensen, Nukissiorfiit Milan Vraa, Telepost Heine Stilling Jensen, Pisiffik Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland FORUM FOR ANSVARLIGE INDKØB
  44. 44. ANTI-KORRUPTION OG TRANSPARENS Transparency International Grønland har arbejdet sammen med Sermersooq Kommune om at skabe viden hos kommunens ansatte om transparens og god adfærd. Det er der bl.a. kommet en håndbog ud af – suppleret med træning i temaerne for kommunens ansatte i 2017,
  45. 45. WORKSHOP: PARTNERSKABER OG VERDENSMÅLENE Regeringerne kan ikke opfylde de 17 Verdensmål alene – det kræver samarbejde på tværs af virksomheder, stater og civilsamfund. De mål, I nu har prioriteret i jeres matrix – hvordan egner de sig til partnerskaber med det offentlige, en virksomhed eller med måske en anden NGO? Det skal vi bruge lidt til på at diskutere.
  46. 46. Med udgangspunkt i de Verdensmål I har prioriteret ved bordene har vi nu 20 minutter til at drøfte: 1. Hvilke partnerskaber kunne være relevante for at styrke jeres indsats i forhold til at bidrage til Verdensmålenes opfyldelse i Grønland? 2. Hvad er relevante ‘næste skridt’? WORKSHOP: PARTNERSKABER OG VERDENSMÅLENE
  47. 47. OPSUMMERING PÅ IDAG v/ Anne Mette Christiansen, CSR Greenland & TIG
  48. 48. TAK FOR IDAG! www.transparency.gl www.csr.gl

×