Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

På kanten af klasseværelset

1,587 views

Published on

Accelereret læring og mønsterbrydning.

Published in: Leadership & Management
  • DOWNLOAD FULL MOVIE, INTO AVAILABLE FORMAT ......................................................................................................................... ......................................................................................................................... ,DOWNLOAD FULL. MOVIE 4K,FHD,HD,480P here { https://tinyurl.com/yybdfxwh }
       Reply 
    Are you sure you want to  Yes  No
    Your message goes here
  • Be the first to like this

På kanten af klasseværelset

  1. 1. PÅ KANTEN AF KLASSEVÆRELSET – ACCELERERET LÆRING OG MØNSTERBRYDNING
  2. 2. 1. Indledning 2. WS 1: Koncept 3. WS 2: Lær@Lære 4. WS 3: Team og ledelse 5. WS 4: Klasseværelset 6. WS 5 Samarbejde og finansiering 7. WS 6: Implementering og kompetenceudvikling 8. WS 7: Karaktértræk og mønsterbrydning 9. Afslutning INDHOLD
  3. 3. 1. Indledning 2. WS 1: Koncept 3. WS 2: Lær@Lære 4. WS 3: Team og ledelse 5. WS 4: Klasseværelset 6. WS 5 Samarbejde og finansiering 7. WS 6: Implementering og kompetenceudvikling 8. WS 7: Karaktértræk og mønsterbrydning 9. Afslutning INDHOLD
  4. 4. ENERGIPYRAMIDEN Spirituel Fysisk Mental Emotionel FRAVÆRENDE NÆRVÆRENDE TRÆT FRISK NEGATIV POSITIV MENINGSLØST MENINGSFYLDT 1 2 3 4
  5. 5. AGENDA 12:30-13:00 Det store ”hvorfor?” Hvorfor Københavnerakademiet? Løkkefonden i Københavnerakademiet Drenge på scenen Praktik
  6. 6. I 2012 var det 39 procent af de unge, hvis forældre er ufaglærte, der droppede en ungdoms- og videreuddannelse efter 9. eller 10. klasse Danmarks statistik – Svalgaard, L. (2013): ”Social arv og udstødelse” i information Danmark er på niveau med Tjekkiet og Slovakiet, når det gælder mønsterbrydere. Kun seks procent af de danske skoleelever er i stand til at løfte sig ud af den sociale arv -refereret i Politiken i Sølund, S. (2012): "Social arv slår hårdt i Danmark" ”…drengene halter efter pigerne i fire ud af fem fag.” Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2012
  7. 7. ”Mere end en fjerdedel af de drenge, der gik ud af folkeskolen for 10 år siden med dårlige karakterer, er i dag i offentlig forsørgelse.” – Løkkefonden (fra Løkkefondens hjemmeside www.løkkefonden.dk) ” 21 procent af drengene kommer ikke videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen, mens det gælder 17 procent af pigerne.” – Arbejderbevægelsens erhvervsråd, 2012 ” Piger scorer på alle områder bedre end drenge, viser undersøgelsen. Det gælder social kompetence, skolefaglige præstationer, karakterer og motivation” – Thomas Nordahl et al: ’Uligheder og variationer’, UCN 2010
  8. 8. ”Størstedelen af KIPP-elever klarer sig bedre end det nationale gennemsnit på tværs af karakterer og fag” – oversat fra KIPP (http://www.kipp.org/question3) ”45% af KIPP eleverne har opnået en college uddannelse efter at have gået på KIPP skolerne…fem gange så mange som gennemsnittet for lav indkomst grupper” – oversat fra KIPP (http://www.kipp.org/results/college-completion- report) ” Rapporterne fra 2012 viser at 78 procent af drengene via opholdet fik større selvtillid, 74 procent blev bedre til at tage ansvar i deres liv, og også 74 procent blev bedre til at forfølge mål ” – rapport om drengeakademiet 2012 (www.løkkefonden.dk) AVID har dokumenteret en High School gennemførelse på 99% for elever fra uddannelsesfremmede miljøer. Heraf går 78% videre til College efterfølgende. http://www.avid.org/data-and-results.ashx
  9. 9. DE TRE PARTER
  10. 10. AMBITIONER Større andel af uddannelsesparate elever Flere elever har kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse Skolerne har metoder og kompetencer til at arbejde bevist og struktureret med mønsterbrydning
  11. 11. KØBENHAVNERAKADEMIET • Uddannelse af lærere og holdledere • Test • Stav • Læs • Matematik • Karaktertræk • Energi • Vaner • Karaktertræk • Læringsstrategier FORBEREDELSE INTRO CAMP LÆR@LÆRE PÅ EGEN SKOLE
  12. 12. Feedback Indstilling til læring Læringsmål og tegn på læring Læringsstrategier Synlig læring
  13. 13. KØBENHAVNERAKADEMIETS PROJEKTSTRUKTUR 3 Team og ledelse 4 Klasse- værelset 7 Karakter- træk, energi 6 Imple- mentering 2 Lær@lære 1 Koncept 5 Samarbejde finansiering FORBEREDELSE INTRO CAMP LÆR@LÆRE PÅ EGEN SKOLE
  14. 14. LØKKEFONDENS LÆRINGSKONCEPT: MØNSTER - OG VANEBRYDENDE • Rå fakta VISION:  ”At bringe drenge på kanten ind i fællesskabet”  ”At udbrede forskningsforankrede metoder til skoler, kommuner og samfundet generelt”
  15. 15. LÆRINGSKONCEPTET: - UDVIKLING OG ”VEDLIGEHOLDELSE”- LøkkeFondens vision Løbende opdatering LøkkeFondens Drenge- Akademier Generelt udadgående fokus Københavner- Akademiet Andre projekter
  16. 16. = FAGLIGT SPRINT/INTENSIV LÆRING ØVRIGT AKADEMI:  Fælles sprog  Arbejde med karaktertræk og energi  Fast søvnrytme  Begrænset medie/mobiltid  Sund kost  Fællesskabets værdi  Tydelig ledelse/retningslinjer + SYNLIG LÆRING I SPRINT FAGLIGHEDERNES LÆRINGSKONCEPT:  Afsæt i styrker og resurser  Tydelighed og struktur  Individuelle synlige mål  Synlig læringsvej  Fleksibelt læringsunderstøttende fysisk miljø  Feedback  Selvevaluering  Variation  KT
  17. 17. DRENGENES UDBYTTE OG OPLEVELSER
  18. 18. 1. Indledning 2. WS 1: Koncept 3. WS 2: Lær@Lære 4. WS 3: Team og ledelse 5. WS 4: Klasseværelset 6. WS 5 Samarbejde og finansiering 7. WS 6: Implementering og kompetenceudvikling 8. WS 7: Karaktértræk og mønsterbrydning 9. Afslutning INDHOLD
  19. 19. WORKSHOP 1: KONCEPT Det er nødvendigt, at struktur, kultur og adfærd trækker i samme retning. De praktiske rammer skal spille sammen med og forstærke de sociale rutiner. Det, vi siger, skal svare til det, vi viser og gør. Rå regler kan ikke stå alene, men må i den konkrete situation være genstand for fortolkning og en moden afvejning af synspunkter. Læring kan ikke være effektiv og synlig, uden at ledelsen er det. Børnene trives ikke sammen, hvis staben ikke gør det. Det hele er integreret og systematiseret fra den overordnede organisation og voksenteamet, over holdene og de faste buddyteams til den enkelte drengs adfærd og oplevelse. Deraf følger de gode resultater – som en naturlig konsekvens og ikke som resultatet af held. Men de gode resultater skal følges op ude på den enkelte skole. På alle tre planer: Skole, lærer og elev. På kort, på mellemlang og på lang sigt. BESKRIVELSE
  20. 20. KØBENHAVNERAKADEMIET • Uddannelse af lærere + holdledere • Test • Stav • Læs • Matematik • Karaktertræk • Energi • Vaner • Test • Karaktertræk • Læringsstrategier FORBEREDELSE INTRO CAMP LÆR@LÆRE PÅ EGEN SKOLE
  21. 21. ORGANISATION
  22. 22. DAG 1 Søndag (20/9) DAG 2 Mandag (21/9) DAG 3 Tirsdag (22/9) DAG 4 Onsdag (23/9) DAG 5 Torsdag (24/9) DAG 6 Fredag (25/9) DAG 7 Lørdag (26/9) 07.00 – 8.00 Klargøring (Alle) Vækningog morgensamling: Bemanding aftales internt på holdet. Morgensang. Morgenøvelser. Vækningog morgensamling: Bemanding aftales internt på holdet. Morgensang. Morgenøvelser. Vækningog morgensamling: Bemandingaftales internt på holdet. Morgensang. Morgenøvelser. Vækningog morgensamling: Bemandingaftales internt på holdet. Morgensang. Morgenøvelser. Vækningog morgensamling: Bemandingaftales internt på holdet. Morgensang. Morgenøvelser. Vækningog morgensamling: Bemandingaftales internt på holdet. Morgensang. Morgenøvelser. 08.00-8.30 Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad 08.30-09.00 Klargøring (Alle) Fælles morgenbriefing: Bent eller Asim Holdtid: Primært holdledergerne vejleder. Lærere: Finishforberedelsepå faglig intro. Fælles morgenbriefing: Bent eller Asim Holdtid: Primært holdledergerne vejleder. Lærere: Finishforberedelsepå undervisning. Fælles morgenbriefing: Bent eller Asim Holdtid: Primært holdledergerne vejleder. Lærere: Finishforberedelsepå undervisning. Fælles morgenbriefing: Bent eller Asim Holdtid: Primært holdledergerne vejleder. Lærere: Finishforberedelsepå undervisning. Fælles morgenbriefing: Bent eller Asim Holdtid: Primært holdledergerne vejleder. Lærere: Finishforberedelsepå undervisning. Fælles morgenbriefing: Bent eller Asim Holdtid: Primært holdledergerne vejleder. Lærere: Finishforberedelsepå TEST.KT Test 2 – laves i holdtid 09.00-10.30 Klargøring (Alle) Faglig intro (A,B,C) Lærere/vejledere FE Asim, Esben, Bent,holdledere MAT: A+B LÆS: C+D STAV: E+F Lærere/vejledere MAT: C+D LÆS: E+F STAV: A+B Lærere/vejledere KT samtaler Holdledere MAT: E+F LÆS:A+B STAV: C+D Lærere/vejledere MAT: C+D LÆS: E+F STAV: A+B Lærere/vejledere TEST Lærere/vejledere 10.30-12.00 Ankomst Indkvartering (Alle) FE Asim, Esben, Bent, holdledere Faglig intro (D,E,F) Lærere/vejledere MAT: C+D LÆS: E+F STAV: A+B Lærere/vejledere MAT: E+F LÆS: A+B STAV: C+D Lærere/vejledere KT samtaler Holdledere MAT: A+B LÆS: C+D STAV: E+F Lærere/vejledere MAT: E+F LÆS:A+B STAV: C+D Lærere/vejledere TEST Lærere/vejledere 12.00-13.30 Frokost + mobiltid Lærermødekl. 12.45 Frokost + mobiltid Lærermødekl. 12.45 Frokost + mobiltid Lærermødekl. 12.45 Frokost + mobiltid Lærermødekl. 12.45 Frokost + mobiltid Lærermødekl. 12.45 Frokost + mobiltid Lærermødekl. 12.45 Frokost + mobiltid 13.30-14.30 Velkomst og intro (Alle) Fysisk aktivitet: Holdledere/vejledere Fysisk aktivitet: Holdledere/vejledere Fysisk aktivitet: Holdledere/vejledere Fysisk aktivitet: Holdledere/vejledere Fysisk aktivitet: Holdledere/vejledere Samarbejdsøvelseude: Primært holdledereog ledelse Rettearbejdeog individuelle undervisningsmatch: Lærere/vejledere 14.30-16.00 Karaktertræk Bootcamp (Primært holdledere,vejledere + Asim/Bent/Esben) Faglig intro (turnuspå tre stationer af én time inkl. rotation) A+B: MAT C+D: STAV E+F: LÆS Lærere/vejledere MAT: E+F LÆS:A+B STAV: C+D Lærere/vejledere MAT: A+B LÆS: C+D STAV: E+F Lærere/vejledere Præsentations teknik 1,0: Primært: Holdledere,evt. vejledere. Faglige samtaler: Holdlærertaler med eget hold. Præsentationsteknik 2.0 Turnusmed kropssprog og feedback Primært holdledere,evt. vejledere. Samarbejdsøvelseude Rettearbejdeog individuelle undervisningsmatch 16.00-17.30 Karaktertræk Bootcamp (Primært holdledere,vejledere + Asim/Bent/Esben) MAT: A+B LÆS: C+D STAV: E+F Lærere/vejledere MAT: C+D LÆS: E+F STAV: A+B Lærere/vejledere Præsentations teknik: Primært holdledere,evt. vejledere. Faglige samtaler: Holdlærertaler med eget hold. Præsentationsteknik 2.0 Øve i hold A-F: Alle præsenterer Primært holdledere,evt. vejledere. Samarbejdsøvelseude: Rettearbejdeog individuelle undervisningsmatch GenbesøgKT test 1 (Holdledere) 17.30-18.30 Fritid + Aftensmad Fritid + Aftensmad Fritid + Aftensmad Fritid + Aftensmad Fritid + Aftensmad Fritid + Aftensmad Samarbejdsøvelseude Rettearbejdeog individuelle undervisningsmatch 18.30-19.00 Aftenbriefing v/Asim eller Bent Holdtid: Holdleder,lærer, vejleder Aftenbriefing v/Asim eller Bent Holdtid: Holdledergerne lærer og vejleder Aftenbriefing v/Asim eller Bent Holdtid: Holdledergerne lærer og vejleder Logbog og refleksion Aftenbriefing v/Asim eller Bent Holdtid: Holdledergerne lærer og vejleder Logbog og refleksion Aftenbriefing v/Asim eller Bent Holdtid: Holdledergerne lærer og vejleder Logbog og refleksion Aftenbriefing v/Asim eller Bent Holdtid: Holdledergerne lærer og vejleder Logbog og refleksion Samarbejdsøvelseude Rettearbejdeog individuelle undervisningsmatch 19.00-19.30 Holdtid: Holdleder,lærer, vejleder KT samtaler Logbog og refleksion Logbog og refleksion Logbog og refleksion Logbog og refleksion Logbog og refleksion Samarbejdsøvelseude Rettearbejdeog individuelle undervisningsmatch 19.30-20.30 Logbog og refleksion KT samtaler Træningscafe Lærere og vejledere Træningscafe Lærere og vejledere Træningscafe Træningscafe Træningscafe Samarbejdsøvelseude Rettearbejdeog individuelle undervisningsmatch 20.30-21.30 Fritid Fritid: Mulighed for arrangeretaktivitet, fx boldspil,brætspil eller løb. Fritid: Mulighed for arrangeretaktivitet, fx boldspil,brætspil eller løb. Fritid: Mulighed for arrangeretaktivitet, fx boldspil,brætspil eller løb. Fritid: Mulighed for arrangeret aktivitet, fx boldspil, brætspil eller løb. Fritid: Mulighed for arrangeret aktivitet, fx boldspil, brætspil eller løb. Samarbejdsøvelseude Rettearbejdeog individuelle undervisningsmatch 21.30-22.00 Godnat Staffbriefing: 22.05: Alle Godnat Staffbriefing: 22.05: Alle Godnat Staffbriefing: 22.05: Alle Godnat Staffbriefing: 22.05: Alle Godnat Staffbriefing: 22.05: Alle Godnat Staffbriefing: 22.05: Alle Samarbejdsøvelseude Rettearbejdeog individuelle undervisningsmatch UGEPLAN – uge 39: WORKSHOP 1: KONCEPT
  23. 23. 1. Indledning 2. WS 1: Koncept 3. WS 2: Lær@Lære 4. WS 3: Team og ledelse 5. WS 4: Klasseværelset 6. WS 5 Samarbejde og finansiering 7. WS 6: Implementering og kompetenceudvikling 8. WS 7: Karaktértræk og mønsterbrydning 9. Afslutning INDHOLD
  24. 24. WORKSHOP 2: LÆR@LÆRE En vigtig del af KøbenhavnerAkademiet er det efterfølgende arbejde med drengene hjemme på skolerne efter den intensive camp. Her kommer det studietekniske program lær@lære i spil. Efter campen har de drenge, der gennemførte campen, to ugentlige lektioner sammen med den lærer, der også var en del af campen. Her arbejdes der struktureret med at fastholde den succes, drengene oplevede ved at gennemføre campen, og med drengenes fortsatte motivation for læring gennem systematisk undervisning i studieteknikker, arbejdsvaner, rollemodeller samt monitorering af mål og opnåede resultater. BESKRIVELSE
  25. 25. FRA AVID TIL LÆR@LÆRE W – Writing I – Inquiry C – Collaboration O - Oganization R - Reading L – Læse O - Organisere K – Kollaborere U – Undersøge S - Skrive
  26. 26. UGEPLAN FOR UNDERVISNING PÅ LÆR@LÆRE- HOLDENE Mål for lær@lære-timerne: Eleverne skal blive dygtige til at lære Eleverne skal blive bevidste om, hvordan de selv kan bruge læringsstrategier for at blive dygtigere Eleverne skal bringe læringsstrategierne ind i deres daglige arbejde med skolens fag Ugeplan for lær@lære-timerne Første time • Tjek elevernes plan for den kommende uge arbejde • Træning i en metode (VØL, Cornell, eller mål (karaktertræk)) • Fælles aftale om metodens anvendelse i den almindelige undervisning inden næste lær@lære-time Anden time • Eleverne viser, hvordan de har brugt den aftalte metode • Eleverne og læreren vurderer, hvordan metoden har virket ift. elevernes læring
  27. 27. ARBEJDET MED LÆRINGSSTRATEGIER PÅ LÆR@LÆRE HOLDENE  Conell note  Ugeplan  Mapper med faneblade  Bærbare computere i lockers  lær@lære lokale
  28. 28. LÆR@LÆRE I HVERDAGEN  Det kan være svært  Nye vaner  Viljen er der  Historier om sig selv  Den jævnlige kontakt  Korte personlige samtaler
  29. 29. KARAKTERTRÆK I DRENGENES HVERDAG  Plakater i lokalet  Små kort personliggøres  Refleksion i logbog  Gribe episoder  Hægte på det de fortæller
  30. 30. EGNE LÆRINGSMÅL
  31. 31. STRUKTURERING AF MÅL
  32. 32. MÅLSÆTNINGER PÅ LÆR@LÆRE-HOLDENE • Faglige, sociale og personlige mål • Hvordan når jeg mit mål? • Vi er sammen om at lære
  33. 33. 1. Indledning 2. WS 1: Koncept 3. WS 2: Lær@Lære 4. WS 3: Team og ledelse 5. WS 4: Klasseværelset 6. WS 5 Samarbejde og finansiering 7. WS 6: Implementering og kompetenceudvikling 8. WS 7: Karaktértræk og mønsterbrydning 9. Afslutning INDHOLD
  34. 34. WORKSHOP 3: TEAM OG LEDELSE Der skal et stort forarbejde til, før den første elev kan bydes velkommen til KøbenhavnerAkademiets introcamp. Indledende faser med udvikling, design og planlægning afløses af udøvende faser med briefingmøder, koordinering og faglig praksis. Det hele bindes sammen af en ledelsesform, der bevidst er både styrende og anerkendende. Tilgangen er både fast og fleksibel, hård på indhold og blød mod mennesker. Der er to paragraffer i ledelseskodekset på KøbenhavnerAkademiet:  Vi gør det her sammen  Den, der ser den, har den Det første punkt cementerer, at det er et holdspil. Ingen står over fællesskabet, hverken på drengesiden eller hos de voksne. Det andet punkt betyder, at alle voksne er bemyndigede til at træffe beslutninger – her og nu. Det er både en ret og en pligt. Ingen voksne behøver at gå til ledelsen for at træffe en beslutning. Omvendt er ledelsen aktivt til stede, hvor det er relevant og ønsket. På workshoppen tydeliggør vi de vigtige samarbejds- processer og ledelsestilgange på KøbenhavnerAkademiet. Det har vist sig, at begge dele har haft afgørende betydning for, at akademiet kan holde et højt tempo og niveau fra start til slut. Med erfaring fra arbejdet med flere end 1.000 teams igennem de seneste 25 år ønsker vi at fortælle om bedste praksis i forhold til at mobilisere, udvikle og engagere en gruppe af mennesker til at yde på højt niveau i en afgrænset periode. BESKRIVELSE
  35. 35. Godt forsidebillede På Kanten af Klasseværelset TEAMs og Ledelse – i et højpræstationsmiljø
  36. 36. Hjørneflag for samarbejdet Delt ansvar Feedback Fælles mission Teamets formål HVORFOR Teamets mål HVAD Teamets Plan og Struktur HVORDAN Teamets roller HVEM Personligt Engagement Mit bidrag Modellen 20 års erfaring med 1000 teams som forudsætning Teams og Ledelse på Akademiet Sådan definerer vi kernen i den måde vi arbejder på Eksemplet Den ledelsesmæssige hovedaktivitet foregår hver aften 22.00
  37. 37. Hjørneflag for samarbejdet Delt ansvar Feedback Fælles mission Teamets formål HVORFOR Teamets mål HVAD Teamets Plan og Proces HVORDAN Teamets roller HVEM Personligt Engagement Mit bidrag MOBILISER OG LED DIT TEAM Den ydre ring - dækket: 4 grundlæggende praktiske standarder – som der er brug for både i en gruppe og et team – dem som vi minimum har brug for, når vi skal være effektive sammen Den indre ring - fælgen: Kernediscipliner, der binder en gruppe sammen til et team og er grundlag for synergi Centrum - navet: De individuelle bidrag, der i sidste instans er afgørende for, hvordan teamet eller gruppen fungerer
  38. 38. STRUKTUREN FOR LEDELSE – EN LEDELSESDAG PÅ AKADEMIET DAGEN Start Frokost Slut Aften brief Planlæg Udfør Studer Juster PUSJ i løbet af dagenTjek teamet Tilgængelig Responsiv Morgen Brief Tilgængelig Responsiv Koordinering Aftenbriefingen
  39. 39. Standardagenda 1. Energitjek 2. AAR på dagen 3. Status: • Hold • Fag • Fysisk • Aktiviteter 4. OBS liste 5. Aktuelt 2. AAR (After Action Review) Fungerede godt? Forbedres? Actions? Bedre i morgen! 1. Energitjek  Tommelfinger- princippet. Et hurtigt tjek af alles energiniveau 3. Status Videndeling på tværs af hold, fag og aktiviteter. Fungerer som både informationer og aflastning i teamet 4. Episoder og OBS liste Episoder og elever der skal håndteres og drøftes særligt 5. Aktuelt og praktisk Konkret og praktisk koordinering og huskepunkter Besøg, leverancer, medier og VIP Vejret Facilitering og mødeledelse (Proces, Struktur, Kontekst og Energi) AFTENBRIEFINGEN ER ET STÆRKT EKSEMPEL PÅ SAMARBEJDE OG LEDELSE PÅ AKADEMIET. MØDET ER PÅ SAMME TID KULTURSÆTTENDE, MOTIVERENDE, KOMMUNIKERENDE, KOORDINERENDE OG EVALUERENDE.
  40. 40. VI STILLER NOGLE VIGTIGE SPØRGSMÅL TIL OS SELV, NÅR DET HANDLER OM SAMARBEJDE OG LEDELSE. ER DER NOGEN AF DE SPØRGSMÅL DER KAN INSPIRERE DIG? 1 ”Træner” vi vores samarbejde i teamet? 2 Har vi en klar struktur for hvordan vi arbejder med teamets udvikling? 4 Er der en planlagt og motiverende facilitering af vores møder/seminarer? 5 Indsluser vi bevidst og aktivt nye medlemmer i teamet løbende? Er ledelsen altid tilgængelig? 3 Er der et tydeligt og samtidigt involverende lederskab? 4 Giver ledelsen løbende feedback? 5 Er der en klar struktur for hvordan vi løser problemer, deler viden og udvikler ideer? Samarbejde Ledelse Jeg bliver inspireret til….. 3 Opfylder og arbejder vi bevidst med alle standarder og discipliner i Teamhjulet (brug hjulet som tjekliste)? 1 Er ledelsen altid responsiv?2
  41. 41. 1. Indledning 2. WS 1: Koncept 3. WS 2: Lær@Lære 4. WS 3: Team og ledelse 5. WS 4: Klasseværelset 6. WS 5 Samarbejde og finansiering 7. WS 6: Implementering og kompetenceudvikling 8. WS 7: Karaktértræk og mønsterbrydning 9. Afslutning INDHOLD
  42. 42. WORKSHOP 4: KLASSEVÆRELSET På akademiet er den overordnede ambition, at alle drenge skal lære så meget som muligt – samtidig med at de bliver mere selvstændige i deres egen læreproces/bevidst om egne læringsstrategier – og ad den vej bliver mere selvregulerende på vej mod nye læringsmål. Derfor bruges en tredjedel af drengenes akademitid i klasseværelset. Her er stemningen intens, og læringsledere og læringsvejledere sørger hele tiden for at vedligeholde det nødvendige energiniveau, involvere de 7 karaktertræk samt skabe rum for fordybelse. Tilgangen til den individuelt differentierede undervisning er forskningsforankret og bygger vedvarende på tænkemåden: synlig læring. BESKRIVELSE
  43. 43. ØVRIGT AKADEMI:  Fælles sprog  Arbejde med karaktertræk og energi  Fast søvnrytme  Begrænset medie/mobiltid  Sund kost  Fællesskabets værdi  Tydelig ledelse/retningslinjer WORKSHOP 4: KLASSEVÆRELSET KLASSEVÆRELSET: + = FAGLIGT SPRINT/INTENSIV LÆRING  Synlig læring  Klasseledelse  Relationsarbejde  Differentieret undervisning  Involvering af 7 karaktertræk  Individuelle læringsmål  Elevforventninger  Formativ evaluering  Selvevaluering  Styrkebasering  Variation  Understøttende/fleksibel fysisk indretning KLASSEVÆRELSET:
  44. 44. 1. Indledning 2. WS 1: Koncept 3. WS 2: Lær@Lære 4. WS 3: Team og ledelse 5. WS 4: Klasseværelset 6. WS 5: Samarbejde og finansiering 7. WS 6: Implementering og kompetenceudvikling 8. WS 7: Karaktértræk og mønsterbrydning 9. Afslutning INDHOLD
  45. 45. WORKSHOP 5: SAMARBEJDE OG FINANSIERING Workshoppen berører følgende spørgsmål:  Hvilke overvejelser er der fra de to sider i et krævende samarbejde mellem en offentlig og en privat virksomhed?  Hvordan kan man afveje de kommercielle krav, der er til at drive en privat virksomhed med de målsætninger, en kommune arbejder med ift. at skabe læring og fornyet tro på, at det nytter noget at gå i skole. At det nytter for en flok drenge – og det kunne også være piger – der er faldet fagligt bagud, har mistet modet og til sidst har kastet håndklædet i ringen?  Hvordan finder vi det fælles HVORFOR, og hvordan sikrer vi et smidigt strukturelt og kulturelt samarbejde? På toppen af det hele: Hvordan kan man skaffe økonomi til at søsætte denne slags initiativer? BESKRIVELSE
  46. 46. WORKSHOP 5: SAMARBEJDE OG FINANSIERING NØGLEMODELLER Implement (Akademiledelsen) LØKKEFONDEN STYREGRUPPE KØBENHAVNS KOMMUNE (Opdragsgiver) Rapporterer Formel akse Rapporterer Refererer KØBENHAVNS KOMMUNES SKOLER (Lærere og vejledere)
  47. 47. 1. Indledning 2. WS 1: Koncept 3. WS 2: Lær@Lære 4. WS 3: Team og ledelse 5. WS 4: Klasseværelset 6. WS 5: Samarbejde og finansiering 7. WS 6: Implementering og kompetenceudvikling 8. WS 7: Karaktértræk og mønsterbrydning 9. Afslutning INDHOLD
  48. 48. WORKSHOP 6: IMPLEMENTERINGSLEDELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING Målet med KøbenhavnerAkademiet er, at det på den lange bane skal skabe en praksis for at arbejde med mønsterbrydning på den enkelte skole og gøre en større andel af eleverne uddannelsesparate. Der skal derfor udvikles en kultur for mønsterbrydning blandt eleverne og stærke kompetencer blandt lærerne på skolen. KøbenhavnerAkademiet er kendetegnet ved, at kompetencer fra programmet skal implementeres på den enkelte skole, og lærerne skal udvikle kompetencer, der kan komme i spil lokalt og fremadrettet i elevernes skoledag. Det centrale er, at kompetenceudviklingen sker i samspil med den praksis, lærere og elever udfører. En lærer udtrykte, at han havde lært 7 gange så meget ved at indgå i det strukturerede arbejde på campen, som han ville have lært på et almindeligt kursus med samme indhold om synlig læring. Samtidig er implementering af metoder på skolen kendetegnet ved, at praksis med eleverne spiller en central rolle. Ved at arbejde på egen skole med elevernes fortsatte kompetenceudvikling inden for områderne synlig læring, karaktertræk og læringsstrategier bliver både metoder og kompetencer gjort synlige for flere lærere på skolen. En lærer udtrykker, at ”det er lettere at udbrede metoder, når jeg kan vise elevernes brug af en bestemt notatteknik eller udvikling af et karaktertræk til de andre lærere. Lettere end hvis jeg skulle forklare dem om metoderne på et møde”. Det skaber en anden motivation, når vi kan vise elevernes brug og udvikling med metoderne frem for bare at fortælle om dem. Denne workshop fokuserer både på de praktiske aktiviteter, der finder sted på skolerne efter campen, OG giver indblik i nogle af de forandringsværktøjer, som ligger til grund for dette arbejde. BESKRIVELSE
  49. 49. FORANDRINGSPROCESSER Nu Forståelsesproces Acceptproces Faglig proces Vision
  50. 50. FORANDRINGSPLANLÆGNING Nu Hvilke interessenter skal vi have ”med om bord”? Forståelsesproces Acceptproces Faglig proces Hvilke reaktioner på forandringen kan de have – og hvordan håndterer vi det? Hvilke aktiviteter vil sætte interessenterne i stand til at kunne forandre? Vision
  51. 51. INTERESSENTER OG INFORMATIONSSTRATEGIER Medvirken i projektet og/eller nødvendige for succes Indflydelse på projektet og/eller projektets succes Nødvendig Ikke nødvendig/lille indflydelse Stor "Gidsel" Skal informeres • Stormøder • Undervisning • Indhente information • Afklare via referencegruppe "Ekstern interessent" Skal orienteres • Nyhedsbreve • Skabe et godt image "Ressourceperson" Skal involveres • Interview • Møder • Workshops • I arbejdsgruppe "Grå eminence" Skal høres • Interview • Møder • I referencegruppe eller styregruppe
  52. 52. TRE MODSTANDSNIVEAUER Håndtering:  Vær rationel  Giv adgang til informationer  Argumenter baseres på fakta og data  Involver i planlægnings- og analysearbejde  Giv svar på hvorfor – tydeliggør det overordnede formål  Tillad følelser  Opsøg dialogen om risici, tab og stress  Vis interesse for bekymringer  Vær empatisk  Løbende “check-in”  Hvad handler det i virkeligheden om?  Genforhandle gamle personlige historier  Opsøg og afklar misforståelser (adfærd ift. intentioner)  Enighed om professionel opførsel  Veje skilles? Reaktion: Type: ”Jeg forstår det ikke…!” Kognitiv ? ”Jeg kan ikke li’ det…!” Emotionel ”Jeg stoler ikke på dig…!” Relationel Rick Mauer: Beyond the wall of resistance
  53. 53. VEJEN ER MÅLET KORTSIGTEDE MÅL MELLEMLANGE MÅL LANGSIGTEDE MÅL MÅL: Større andel af uddannelses- parate ELEVER. Elever har KOMPETENCER til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolen har METODER og kompetencer til at arbejde bevidst og struktureret med mønster- brydning. Skole- plan • Sørge for den rigtige medarbejder og dennes vilkår for at udvikle egen kompetence og indsatsen på egen skole. • Sikre forhold, der giver indsatsen en god personaledækning, også ved udskiftning i medarbejdergruppen. • Etablere lær@lære-hold på egen skole, der indgår fornuftigt i skolens øvrige skemastruktur. • Etablere videndeling mellem lærere, der arbejder med eleverne. • Sikre fortsat personaledækning og kompetenceløft. • Fremhæve gode resultater. • Rekruttere elever til næste hold, som har potentialet for et fagligt løft. • Understøtte udbredelsen af viden og metoder fra indsatsen på egen skole. • Skabe vedholdende struktur for, hvordan skolen arbejder med mønsterbrydning. • Sikre det rigtige personale til fortsat udvikling. • Sikre, at alle informeres om muligheden, og at de rigtige elever griber chancen. • Større procentdel af uddannelsesparate i 9. klasse. Lærer- plan • Kompetenceløft inden for synlig læring. • Kompetencer til at arbejde med ikke- kognitive læringskompetencer: karaktertræk • Kan arbejde struktureret med læringskompetencer og læringsstrategier. • Arbejde med karaktertræk på egen skole. • Formidle til andre lærere om elevernes metoder og fremskridt. • Videreformidle og videreudvikle det systematiske arbejde med mønsterbrydning på egen skole og mellem skoler. • Er med til at løfte et kompetenceløft for flere lærere i Københavns Kommune. Elev- plan • Fagligt løft i matematik, stavning og læsning. • Kvalificeret og bevidst indstilling til læring gennem arbejde med karaktertræk. • Udvikling af læringskompetencer og strategier fra lær@lære. • At kunne arbejde med egne målsætninger for både faglig og personlig udvikling. • At kunne formidle redskaber og viden om karaktertræk og lær@lære-metoder til andre elever. • Erklæres uddannelsesparat. • Gennemførelse af ungdomsuddannelse. • Benytte metoder i videre uddannelse. • Videreformidle til kommende KøbenhavnerAkademi-elever og andre, der ønsker at arbejde med egne muligheder for uddannelse.
  54. 54. IMPLEMENTERING PÅ SKOLEN Elevernes brug af redskaber og metoder, samt indstilling til læring Lærerens brug af redskaber og metoder videreformidling af elevernes status og nye kompetencer Skolens samlede fortælling
  55. 55. KOMPETENCEUDVIKLING Kursus Praksis Sommeruni. Staffcamp Introcamp Faglig forberedelse Camp Lær@lære kursus 1 Lær@lære kursus 2 Lær@lære kursus 3 Lær@lære hold 2 timer ugentligt
  56. 56. VI SÆTTER ORD OG BILLEDER PÅ LÆRINGSKODEN, SÅ VI KAN GRIBE VORES UDDANNELSE
  57. 57. 1. Indledning 2. WS 1: Koncept 3. WS 2: Lær@Lære 4. WS 3: Team og ledelse 5. WS 4: Klasseværelset 6. WS 5: Samarbejde og finansiering 7. WS 6: Implementering og kompetenceudvikling 8. WS 7: Karaktertræk, energi og mønsterbrydning 9. Afslutning INDHOLD
  58. 58. WORKSHOP 7: KARAKTERTRÆK, ENERGI OG MØNSTERBRYDNING En kerneambition for KøbenhavnerAkademiet er at løfte drengene fagligt og gøre dem klar til en ungdomsuddannelse. Samtidig er det vores klare overbevisning, at før vi kan blive gode til at lære, skal vi være klar til at lære. Arbejdet med at gøre drengene klar til at lære baserer sig på to primære indsatser; et dedikeret og tværgående arbejde med udvikling af karaktertræk samt forståelse og redskaber til at styre vores personlige energi. Gennem struktureret arbejde med disse indsatser giver vi således drengene de basale værktøjer til at tage ansvar for deres personlige udvikling og vigtigst af alt – tillæringen af et sæt nye vaner. BESKRIVELSE
  59. 59. ”FØR VI KAN BLIVE GODE TIL AT LÆRE SKAL VI VÆRE KLAR TIL AT LÆRE”
  60. 60. MIT ENERGISYSTEM MENING MENTAL FØLELSE FYSISK - om du oplever, det du gør i en større sammenhæng.ENING - hvor god du er til at fokusere og koncentrere dig, om det du vil - hvordan du møder verden, om du er positiv eller negativ - hvor meget energi du har til rådighed.
  61. 61. “RULER” TILGANGEN TIL SOCIAL OG EMOTIONEL UDVIKLING Yale Center for Emotional Intelligence
  62. 62. RULER – MOOD METER Yale Center for Emotional Intelligence

×