Designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

2,523 views

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
2,523
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
10
Actions
Shares
0
Downloads
18
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

  1. 1. dk:laB designmetode i praksisinspiration til innovationi sundhedssektoren
  2. 2. dk:LAB designmetode  i  praksisinspiration  til  innovation i  sundhedssektoren
  3. 3. kolofon Denne tryksag er klima- kompenseret i henhold til ClimateCalc.DesignMetoDe i Praksis – inspiration til innovation i sundhedssektoren Kompensation er købt hos: Zeuner Grafisk as www.climatecalc.eu www Cert. no. CC-000007/DK© 2012udgivet afDesignskolen Koldingågade 106000 KoldingDanmarkwww.designskolenkolding.dkLaboratoriet for Social inklusionuDviklingsCHeF Mette Strømgaard Dalbytekst og Design: Hân phamreDaktion: Mette Fersløv SchultzFaktabokse: eva g:dotter JanssonFororD og artikel: ”innovation i organisationer” Mette Strømgaard DalbyFotos: Hân pham og iNViategninger og illustrationer: Hân phamgraFisk Design og laYout: OddfischleinFont: akkurat (light, Bold, Mono)PaPir: MultiDesign whiteiSbn 978-87-90775-33-9Designmetode i praksis – inspiration til innovation i tutioner om at skabe nye produkter og services medsundhedssektoren er udgivet af Designskolen Koldings design som værktøj.laboratorium for Social inklusion med støtte fra iNVia laboratoriet er støttet med midler fra Den europæiske– enheden for Velfærdsinnovation under region Fond for regional udvikling gennem Vækstforum/re-Syddanmark og projekt Brugerdreven innovation til gion Syddanmark.udvikling af velfærdsteknologier, der er finansieretaf program for Brugerdreven innovation og Den euro- iNVia er en del af Syddansk Sundhedsinnovation underpæiske Fond for regional udvikling. region Syddanmark. iNVia styrker velfærdsinnovatio- nen i region Syddanmark ved at opsamle og virkelig-laboratoriet er et innovativt rum for eksperimenter. gøre de gode idéer fra brugerne, formidle viden, skabeHer mødes uddannelse, erhvervsliv og offentlige insti- netværk og profilere innovation i regionen.
  4. 4. indholdsfortegnelseindholdsfortegnelseforord 6introDesignmetode i  praksis 8Begrebsafklaring 10kapITEL 1Designproces 12CASE 1NutributlerOptimering af ernæringspleje hos underernærede patienter på Sønderborg Sygehus 30CASE 2 Inspiration til innovation i sundhedssektorenHåndtrygEn personbåret spritdispenser til sygehuspersonale 54CASE 3 Yellowone needle capEn kanylebeholder til sundhedspersonale i ulande 84 Designmetode i praksisoutro 5  gode  grunde  til  at anvende  design 116Innovation i  organisationer 118fakta Litteraturliste og referencer 122Fodnoter 124 05
  5. 5. Designmetode i praksis forord06 Inspiration til innovation i sundhedssektoren Mette  Strømgaard  Dalby, forord Udviklingschef, Designskolen  Kolding.
  6. 6. forordDesignmetode i praksis – Inspiration til inno- mål at inspirere ikke-designere. Begreber som med at tænke det utænkelige eller fremskrivevation i sundhedssektoren er opstået ud af et ”design thinking” og ”design making” er blevet en fremtid, der endnu er ukendt.konkret behov for at formidle bredt, hvordan meget populære, fordi man mange steder hardesignværktøjer og -metoder kan skabe inno- forstået nødvendigheden af at nytænke både Det kræver en tankegang, hvor man først ogvation i sundhedssektoren. sin egen organisation – fx omkring arbejdspro- fremmest tænker i muligheder og ikke i be- cesser – og de ydelser og services, man tilbyder grænsninger. Begrænsninger har vi nok af iMålgruppen er specifikt sundhedspersonale sine kunder, patienter og borgere. vores dagligdag – både økonomiske, tidsmæs-og studerende indenfor sundhedsområdet, der sige og nogle gange lovmæssige. Ændrer vi ikkegerne vil ændre på tingenes tilstand og arbejde Vi håber, at vi med bogen kan afmystificere de vores tankegang, vil vi fortsat lade os diktere afmed innovation, men andre vil naturligvis også mange ord omkring design og innovation og i begrænsningerne og ikke se mulighederne forkunne nyde godt af bogen. stedet demonstrere, hvordan man kan nytænke at skabe ændringer. arbejdsprocesser og produkter og dermed ef- Inspiration til innovation i sundhedssektorenBogen er bygget op omkring en række konkrete fektivisere sikkerhed og service i sundhedssek- Der er naturligvis en verden til forskel på atcases, der klart illustrerer, hvordan designme- toren til glæde for patienter, borgere og ansatte. have en uddannelse som designer og så at læsetoder og innovation har gjort en væsentlig for- en inspirationsbog om designmetode. Men detskel i sundhedssektoren. Fælles for de valgte Bogen er tænkt som inspiration til selv at gå kreative potentiale bærer vi alle i os. Nogle afcases er et udgangspunkt i en brugerdreven i gang med at diskutere de udfordringer, man os har bare glemt det, fordi vi er blevet så vanttilgang, hvad man også betegner som bruger- møder i sin dagligdag som medarbejder i sund- til at tænke i de begrænsninger, der ofte er endreven innovation eller brugerdreven design. hedssektoren. Dét at stille det rigtige spørgsmål naturlig følge af at arbejde i et system og en Designmetode i praksisVi har bevidst arbejdet med visuel dokumen- og formulere den væsentligste udfordring er organisation.tation i form af fotos og illustrationer, dels for nemlig hele forudsætningen for at kunne gå iat gøre bogen mere læsevenlig og dels for at gang med næste fase: problemløsningen. Vi håber, at håndbogen vil blive modtaget i denintroducere læseren til den meget visuelle ånd, den er tænkt: som inspiration og opfor-måde, en designer typisk arbejder på. Problemløsning – og research og idégenerering dring til at sætte innovation på dagsordenen som en naturlig del af dette – er designerens – også i en travl hverdag. Vi har ganske enkeltVi har bestræbt os på at formidle, hvordan en fornemste kompetence. Designeren går for- ikke råd til at lade være.designer går til en arbejdsopgave, med det domsfrit ind i en opgave og arbejder meget ofte 07
  7. 7. Designmetode i praksis INTRODUKTION08 Inspiration til innovation i sundhedssektoren intro i  praksis designmetode
  8. 8. introduktionDesignmetode i praksis – inspiration til inno- ”brugerdreven innovation” og de forskellige fa-vation i sundhedssektoren er udarbejdet for ser, som en designproces består af.at inspirere personale og studerende indenforsundhedsområdet til at arbejde med design Designmetode i praksis – inspiration til inno-og innovation – også kaldet designtænkning vation i sundhedssektoren er ikke en håndbog,– med brugeren i centrum. men en inspirationsbog. Den illustrerer gennem tre cases, hvordan designtænkning og design-Bogen forklarer med tekst og billeder hvad metoder kan gøre en virkelig forskel i sund-designtænkning er – og kan – gennem tre hedssektoren. Målet er at synliggøre fordelenekonkrete cases: og mulighederne i at anvende design og deri- gennem inspirere studerende og medarbejdereCaSE 1: nutributLEr til at tage de første skridt mod at sætte innova- inspiration til innovation i sundhedssektoren- Optimering af ernæringspleje hos under- tion på (skole)skemaet og i hverdagen, simpelt- ernærede patienter på Sønderborg Sygehus. hen ved at se på arbejdspladsen og arbejds- gange med nye øjne, stille spørgsmål og udpegeCaSE 2: Håndtryg udfordringer.- en personbåret spritdispenser til sygehuspersonale. Bagerst i bogen finder du en række henvis- ninger til litteratur og hjemmesider, der kan designmetode i praksisCaSE 3: yELLowonE nEEdLE Cap (ynC) give dig yderligere værktøjer til at arbejde med- en kanylebeholder til sundheds- designmetoder i hverdagen. Hos region Syd- personale i ulande. danmarks innovationsteam iNVia kan du bl.a. få hjælp til at gøre din gode idé til en bære-Fælles for de tre cases er, at de alle er udviklet dygtig velfærdsløsning. iNVia tilbyder sparringud fra en brugerdreven tilgangsvinkel. præcist med sundheds- og innovationseksperter, andrehvordan, beskrives senere i bogen, hvor de en- sundhedsmedarbejdere og brugere, hjælp tilkelte cases bliver gennemgået. Først følger en udvikling og test af din idé.1forklaring af begreberne ”designtænkning” og 09
  9. 9. begrebsafklaring model: Eksempel på aktører i en innovationsproces. intro begrebsafklaring designtænkning: Designtænkning har, ifølge Dansk Design Center, udvikler nye produkter, services og organisati-Inspiration til innovation i sundhedssektoren en holistisk tilgang til problemløsning.2 onsformer. Den er baseret på en dialogbaseret Action Research Designtænkning tager udgangspunkt i hele udforskning af fremtidige brugeres praksis og Metoderne, man anvender i brugerdreven konteksten for et produkt eller en service, fra behov. Brugerdreven innovation identificerer innovation, hører til kategorien ”Action brugerbehov til interne organisationskulturer. derfor endnu ikke erkendte behov – bevidste Research”. Den identificerer muligheder, merværdi og be- som ubevidste – særligt ved at observere og Her finder man frem til erkendte og uer- grænsninger ved en given løsning. aktivere brugere i deres egen kontekst. kendte behov eller problemer og mulighe- Designtænkning har brugerne som sit omdrej- Ved at involvere og inddrage mennesker, der er der i feltet hos og med brugerne – alleredeDesignmetode i praksis ningspunkt og drivkraft for problemløsning. eksperter på deres egne oplevelser, erfaringer, fra projektets start. Den brugerdrevne tilgang gør, at designtænk- følelser, drømme og behov, opnår man værdi- Via en iterativ, brugerinddragende proces ning kan skabe holdbare løsninger. fuld viden, som kan integreres systematisk i en frembringer man idéer og koncepter, der iterativ – dvs. gentagende – innovationsproces. kan tilfredsstille brugernes behov eller brugerdreven innovation: Det betyder, at man kan udvikle services eller løse problemer og udvikle muligheder og Brugerdreven innovation er en ”underafdeling” produkter som ”holder”, fordi de er skabt i sam- dermed øge produktets eller servicens af designtænkning. Brugerdreven innovation re- spil med de mennesker, som skal bruge dem. træfsikkerhed på markedet. præsenterer måden, hvorpå man som designer010
  10. 10. designmetode i praksis BegreBsafklaring011 inspiration til innovation i sundhedssektoren
  11. 11. designproces model: Illustration af designproces. kap. 1 designprocesInspiration til innovation i sundhedssektoren En designproces forløber typisk iterativt, dvs. idéudvikling, konceptudvikling og afprøvning af Afprøvning af koncepter med brugerne i kon- med flere runder af teoretisk research, data- prototyper af produktet eller servicen. ceptfasen kan eksempelvis afsløre nye pro- indsamling, brugerstudier og brugerinvolvering, Endelig følger implementeringsfasen, hvor pro- blemstillinger og behov, som man må tilbage til analyse og fortolkning af brugernes input, idé- duktet eller servicen bliver fremstillet og testet indsigtsfasen og undersøge nærmere. udvikling, konceptudvikling, afprøvning af pro- af brugerne.Designmetode i praksis totyper og forbedringer inden et produkt eller At designprocessen forløber iterativt betyder, at en service ligger klar til produktion og brug. Imellem hovedfaserne er tre mindre faser: man anvender de samme fremgangsmåder Faserne er inddelt i tre hovedfaser: Indsigt, Fortolkning (af materiale fra Indsigt), udvælgelse i de enkelte dele af processen. Gør man i første Koncept og Implementering. (af designkoncepter) og evaluering (af det fær- runde af indsigtsfasen brug af observationer og dige produkt eller service). interviews, gør man det samme i anden runde. Indsigtsfasen omfatter teoretisk research, observation af og interview med brugerne. En designproces forløber sjældent lineært fra I det følgende beskrives de tre hovedfaser kort. Herefter kommer konceptfasen, der omhandler A til Å – eller fra Indsigt til Implementering.012
  12. 12. designmetode i praksis013 inspiration til innovation i sundhedssektoren designproces
  13. 13. ”Dyb viden og samarbejde med brugere giver større træfsikkerhed.”designproces indsigt Eva G:dotter Jansson, designantropolog.  kap  1.1 INDSIGTInspiration til innovation i sundhedssektoren I indsigtsfasen indsamler man viden om et felt, I indsigtsfasen gælder devisen ”Hellere for me- med udgangspunkt i en konkret problemstilling. get end for lidt” – i særdeleshed i researchfasen:Designmetode i praksis Fx ”Hvordan sikrer vi bedre og brugbare under- Det er en fordel med megen teoretisk materiale søgelser af patienternes ernæringstilstand ved (fra bøger, rapporter, artikler o.l.) med eksempler indlæggelse?” I denne fase bruger man teoretisk fra hele verden. På den måde sikrer man et bredt, research, interview, observation og brugerakti- vidensmæssigt udgangspunkt for projektet. vering som redskaber til at belyse og forstå Det gælder om at møde feltet med stor åben- problemstillingen, der videre gør det muligt at hed, da man ellers risikerer at udelukke vigtig af- eller bekræfte idéer og hypoteser, bl.a. om viden. Egen forforståelse, formodninger og for- brugernes adfærd. domme skal med andre ord pakkes væk. model: De forskellige trin i indsigtsfasen.014
  14. 14. Designmetode i praksis designproces015 Inspiration til innovation i sundhedssektoren indsigt
  15. 15. 1.1.1 metoderdesignproces indsigt Interview, observation og aktivering af brugere et nuanceret billede af brugernes oplevelser, der Oftest er sonden bygget op om to eller tre cen- (via såkaldte ”kulturelle sonder”) er vigtige me- kan bruges i den videre analyse af det mange- trale spørgsmål eller opgaver, der relaterer sig toder i designprocessen. Arbejdet med disse sidige datamateriale, man samler fra teoretisk til undersøgelsesfeltet. metoder kan vare fra et par dage og op til flere research, observation og kulturelle sonder. måneder, afhængig af projektets størrelse. Bru- Kulturelle sonder giver brugeren mulighed for at gerinterview, -observation og -aktivering gør Deltagerobservation sikrer, at man får en reel udtrykke sig nonverbalt ved hjælp af billeder og det muligt at komme helt tæt på brugeren og forståelse af brugerens adfærd. Ofte er der for- andet visuelt og skriftligt materiale. Målet med lære om dennes følelser, ønsker, drømme, vaner skel på, hvad folk siger, og hvad de rent faktisk kulturelle sonder er at få følelser og sindstil- etc. og finde frem til ikke-erkendte behov. gør. Netop derfor er det vigtigt at supplere en stande frem hos brugeren, altså det usagte. interviewundersøgelse med deltagerobservation. Kulturelle sonder bygger bro mellem dét bruge-Inspiration til innovation i sundhedssektoren Interview, observation og aktivering er blandt I en deltagerobservation oplever man med egne ren siger, og dét brugeren gør. Kulturelle sonder de mest anvendte redskaber til at nærme sig øjne, hvordan et produkt eller en service fungerer, er særligt gode i kontekster, hvor man, som og forstå brugeren i en designproces. De tre ligesom man kan blive opmærksom på ting, som undersøger, ikke har direkte adgang til at obser- redskaber bør ikke stå alene, men understøtte brugeren ikke nævner i interviewet, men som er vere brugeren, fx hjemme i brugerens private hinanden i et samspil. vigtige for den videre analyse af datamaterialet. hjem, hvor han/hun uforstyrret kan udføre sin opgave. Kulturelle sonder er mindre velegnede Redskaberne udspringer af etnografisk feltar- Brugeraktivering / kulturelle sonder er en til at blive gennemført på eksempelvis syge-Designmetode i praksis bejde, som er en retning indenfor antropologi- eksperimentel metode, der anvendes til at ind- huse, hvor hverdagen ofte er præget af travlhed en, dvs. læren om mennesket. samle oplysninger til designinspiration.3 og afbrydelser. Metoden kræver ro og tid til at Kulturelle sonder er et værdifuldt supplement brugeren kan reflektere over sin situation og sin Gennem interview med brugere opnår man til de øvrige, førnævnte undersøgelsesmetoder. opgave. Den bør derfor gennemføres på steder, konkret og specifik viden om, hvordan den en- Kulturelle sonder går ud på at få brugerne til der tager hensyn til dette. kelte bruger oplever et produkt eller en service. – på egen hånd – at fastholde aspekter af deres Viden genereret gennem interview er kvalitativ hverdag. Det gør man ved at give dem opgaver og derfor ikke statistisk repræsentativ. med relevante redskaber, som fx et spørge- Ikke desto mindre giver det kvalitative materiale skema, et engangskamera, en dagbog etc.016
  16. 16. foto:en kulturel sonde, der indeholder et designproces indsigténgangskamera og en dagbog til brugeren.i dagbogen skriver brugeren om specifikkeoplevelser fra sin hverdag, som han/hundokumenterer med kameraet. inspiration til innovation i sundhedssektoren designmetode i praksis antroPologi: antropologi betyder læren om mennesket. Kultur- eller socialantropologer studerer: Metoderne, der er udviklet til og anvendes in- Feltet er opdelt i fysisk antropologi, der fokuse- • vores adfærd denfor kultur- eller socialantropologien, kaldes rer på menneskets fysiske udvikling, samt • hvordan vi skaber sociale koder og normer for etnografiske feltmetoder og omfatter inter- kultur- eller socialantropologi, der søger at • hvordan vi skaber vores sociale system (sam- view med brugere og observation og aktivering forstå menneskets adfærd og dets kulturelle fundet, organisationer, virksomheder, interes- af brugere. og sociale system. segrupper etc.) og forandringer af dette. 017
  17. 17. foto: kulturel sonde brugt i et undervisningsforløb om offentlig madservice. sonden indeholder et engangskamera og et spørgeskema tildesignproces indsigt brugeren. Brugeren skulle hver dag i fem dage tage et billede af sin morgenmad, frokost og aftensmad samt et billede af noget, der gør ham glad og et billede af noget, der irriterer ham omkring mad.inspiration til innovation i sundhedssektorendesignmetode i praksis018
  18. 18. 1.1.2 interaktion med brugerne designproces indsigt Inspiration til innovation i sundhedssektorenKontakten med brugerne vægtes højt under heledesignprocessen, men brugerinvolveringen top-per i starten og i slutningen af processen.Figuren viser, hvordan designprocessen balance-rer mellem at være ”inspireret af virkeligheden”og ”forankret i virkeligheden”, hvor brugernehenholdsvis giver inspiration og ”jordforbindel- Designmetode i praksisse” til projektet.Designprocessen har to toppunkter i brugerin-volveringen. De finder sted i indsigtsfasen, hvorman inddrager og undersøger brugernes tanker,idéer og følelser, og i implementeringsfasen,hvor man involverer brugerne i test og evalu-ering af projektet. 019
  19. 19. designprocesanalyse og fortolkning  kap  1.2 analyse og fortolkning Når man har samlet en masse data og viden i indsigtsfasen, er det tid til at tage analyse- og fortolkningsbrillerne på for at identificere muligheder eller ”spor” at gå videre med. I denne ”mellemfase” kan man benytte følgende metoder: mønstergenkendelse, ”personas” og brugerrejser. Mønstergenkendelse er en ”nede-fra-og-op” metode, hvor man tager udgangspunkt i bruge- rens udsagn og ens egne iagttagelser fraInspiration til innovation i sundhedssektoren interviewene, for herefter at strukturere dem på tværs og finde mønstre i datamaterialet: Siger nogle af brugerne det samme? Omtaler de lignende oplevelser og problemstillinger? Mønstrene er med til at identificere udfordrin- ger, man kan udvikle idéer ud fra.Designmetode i praksis Personas er prototyper på brugere. Personas fungerer som bindeled mellem analyse og idé- udvikling, da de konkretiserer komplekse data. foto: Ved hjælp af idealiserede repræsentationer af Billedet viser et mønster over, hvad plejepersonalet bærer i deres lommer af nogle typiske træk ved brugerne skaber man praksisnære arbejdsredskaber i relation en række prototyper; de såkaldte personas. til medicinhåndtering. Fra et projekt Personas bygger på den grundige research om og om medicinhåndtering på Kolding Sygehus. med brugerne, man har foretaget i indsigtsfasen.020
  20. 20. designproces analyse og fortolkningFoto:Eksempel på en persona fra en workshop omkroniske forløb set med patienternes øjne.Personaen beskriver en typisk KOL-patientsbaggrund og sygdomstilstand. Inspiration til innovation i sundhedssektoren Designmetode i praksis 021
  21. 21. designprocesanalyse og fortolkninginspiration til innovation i sundhedssektorendesignmetode i praksis brugerreJser giver et visuelt overblik over de eksempelvis et ambulant forløb, med alt hvad hændelser, myndigheder og personer, som en det indebærer af tidsbestillinger, undersøgel- bruger har kontakt til, fx i forbindelse med en ser, henvisninger, samtaler, transport, opera- ambulant operation på et sygehus, og bruge- tion, genoptræning osv. Brugerrejser kan kaste rens oplevelse af forløbet. Brugerrejser giver lys over problemstillinger, man ikke anede ek- et samlet indblik i brugerens ”rejse” gennem sisterede.022
  22. 22. designproces analyse og fortolkning inspiration til innovation i sundhedssektoren designmetode i praksismodel: eksempel på en brugerrejse for enbariatrisk patient på Bariatrisk center,sydvestjysk sygehus i esbjerg. 023
  23. 23. foto: eksempler på 3d visualiseringer fra ync projektet; mock-ups, der viser, hvordan etdesignproces koncept specialdesignet låg forvandler en sodavandsdåse til en billig og sikker kanylebeholder. kap 1.3 konCEptinspiration til innovation i sundhedssektoren arbejdet i indsigtsfasen og den efterfølgende visualiserer man de bedste idéer i fasens anden Man siger, at et billede siger mere end 1000 ord. analyse og fortolkning identificerer en række etape; konceptudviklingen. Visualiseringsred- Det samme gælder i designprocessen, hvor vi- udfordringer og ”spor”, man kan gå videre med. skaberne er 2D skitser i form af tegninger, 3D sualiseringer er med til at give interessenterne Det gør man i konceptfasen, hvor man omsæt- modeller (også kaldet mock-ups) og fungerende en bedre forståelse af konceptet.designmetode i praksis ter den viden, man har fået, til holdbare og le- prototyper. Visualiseringerne kan eksempelvis vedygtige ideer, der kan imødekomme udfor- laves i papir, pap, flamingo og træ. Det handler Konceptudvikling er således en proces, der dringerne. om at give koncepterne en troværdig form, der skaber helhed i forhold til den klynge af idéer, kan bruges i konceptfasens sidste fase; afprøv- man arbejder med i projektet. Første etape i konceptfasen er idéudvikling. ningen. Her præsenterer og tester man de/det Her gælder det om at generere så mange ideer visualiserede koncept med projektets interes- som muligt ud fra de retninger eller ”spor”, man senter, fx producenter og brugere, med henblik har analyseret sig frem til. Herefter finpudser og på at justere og/eller forbedre det. model: de forskellige trin i konceptfasen.024
  24. 24. Designmetode i praksis designproces025 Inspiration til innovation i sundhedssektoren koncept
  25. 25. model: De forskellige trin i implementeringsfasen. designprocesimplementering  kap  1.4 implementeringInspiration til innovation i sundhedssektoren Implementering omfatter fremstilling, pilottest evaluering. Som tidligere nævnt forløber de- med/hos brugerne og evaluering. Pilottest og signprocessen sjældent linært. Pilottesten kan den efterfølgende evaluering skal sikre, at alt muligvis afsløre nye problemer eller muligheder er i orden, inden servicen eller produktet bliver med produktet/servicen, som man bør undersø-Designmetode i praksis fremstillet, implementeret og markedsført. ge nærmere. Det skal naturligvis forelægges for projektholder, hvilket man passende kan gøre i Første del af implementeringsfasen består af den opsamlende rapport. fremstilling og efterfølgende pilottest med og eventuelt hos brugerne. Her afklarer man ende- På baggrund af rapporten vurderer man i sam- ligt, om produktet/servicen fungerer efter hen- spil med projektholder, om projektet er klar til sigten. Pilottesten efterfølges typisk af et møde produktion og udrulning, eller om det kræver med projektholder og en opsamlende rapport; yderligere justering.026
  26. 26. Designmetode i praksis designproces027 Inspiration til innovation i sundhedssektoren implementering
  27. 27. designproces opsamling kap 1.5 opSamLinginspiration til innovation i sundhedssektoren Du har nu fået indblik i de forskellige faser i designprocessen og hvilke metoder, du kan tage i brug for at udvikle en underbygget og so- lid service – eller ditto produkt. i det følgendedesignmetode i praksis får du indsigt i tre forskellige designcases, alle med relation til sundhedssektoren. casene illustrerer designprocessen for produk- terne yellowone Needle cap (yNc) og Håndtryg og servicen Nutributler, der alle er udviklet af industriel designer Hân pham.028
  28. 28. case 1nutriButlercase 2håndtrygcase 3yellowoneneedle cap
  29. 29. nutriButler case 01 case 1 nutriButler optimering af ernÆringspleJe hos underernÆrede patienter på sønderBorg sygehusinspiration til innovation i sundhedssektorendesignmetode i praksis030
  30. 30. nutriButler case 01 case 1.1 baggrund og indSigtproblemet med underernærede patienter på de mere effektivt behandlingsforløb for den en- inspiration til innovation i sundhedssektorendanske sygehuse har fået større opmærksom- kelte patient. ifølge Sundhedsstyrelsen kanhed i de senere år af følgende årsager: en bedre ernæringspleje reducere indlæg- gesestiden for medicinske patienter med• Mellem 20-50 % af patienterne på de danske ca. 3,4 dage. Det svarer til en samlet reduktion sygehuse er underernærede ved indlæggel- i antallet af indlæggelsesdage på 6,7 % og et sen. Mange af disse patienter oplever at blive besparelsespotentiale på godt 143 millioner yderligere underernærede under indlæggel- kroner om året for sygehusene.5 designmetode i praksis sen. Samtidigt – og paradoksalt – går 20-40 % af maden på sygehusene til spilde. Specielt oPgaven i Nutributler-projektet var derfor at ældre, medicinske patienter, der udgør ca. en designe en service, der optimerer ernærings- tredjedel af alle indlagte patienter, er i risiko plejen hos patienterne på Sønderborg Sygehus, for at blive underernærede.4 lige fra spisesituationer til kostregistrering og ernæringscreening af patienterne.• Der er bevis for, at en målrettet ernæringsind- i det følgende er designprocessen for udviklin- sats forbedrer det kliniske forløb og giver et gen af Nutributler vist fra start til slut. 031
  31. 31. nutributler Case 01 CASE  1.2 Hvad er ernæringsscreening? Ernæringscreening er et redskab, plejeperso- Screeningen indebærer et screeningsskema nalet anvender til at identificere patienter, for med fire grundlæggende spørgsmål om patien- hvem sygdomsforløbet forværres, hvis ikke der tens ernæringstilstand: gøres en målrettet indsats for at forbedre pa- tientens ernæringstilstand. • Er patientens BMI (Body Mass Index) under 20,5? Den primære ernæringsscreening (og en even- • Har patienten tabt sig i løbet af deInspiration til innovation i sundhedssektoren tuel sekundær screening) identificerer nemt sidste tre måneder? ”Mellem 20-50 % af og hurtigt patienter, der er i ernæringsmæssig • Er patientens kostindtag faldet i risiko, allerede ved indlæggelsen. Resultatet af den seneste uge? patienterne på de screeningen danner grundlag for udarbejdelsen af patientens behandlingsplan. • Lider patienten af svær sygdom? danske sygehuse er Hvis patienten svarer ja til blot ét af spørgsmå- underernærede ved Alle patienter bør, ifølge Sundhedsstyrelsen, lene, skal plejepersonalet gå videre med en indlæggelsen”.Designmetode i praksis ernæringsscreenes indenfor de første 24 timer sekundær screening for at fastslå sværheds- af deres indlæggelse.6 graden af patientens ernæringstilstand. Ud fra disse oplysninger sættes en ernærings- plejeplan i gang i patientens elektroniske patientjournal (EPJ). Et nyt screeningsskema udfyldes en gang om ugen, så længe patienten er indlagt.032
  32. 32. foto: skema til primær ernæringsscreening. designmetode i praksis nutriButler033 inspiration til innovation i sundhedssektoren case 01
  33. 33. nutributler Case 01 CASE  1.3 Feltarbejde Designerens feltarbejde med interviews og del- var der blandt medarbejderne frustration over, tagerobservation viste, at sygehuspersonalet at screeningerne ikke førte til noget. Mange op- ikke prioriterer ernæringsscreening af patien- fattede derfor ernæringsscreening som spildtInspiration til innovation i sundhedssektoren terne. Screeningen nedprioriteres i forhold til arbejde i en travl hverdag. øvrig behandling og pleje. Selv i “rolige” perioder med få patienter og rigeligt personale, bliver Deltagerobservationerne på Sønderborg Syge- patienterne ikke screenet tilstrækkeligt. hus viste, at: Flere medarbejdere ved ikke, hvordan scree- • Ikke alle patienter bliver målt og vejet. ningskemaet skal bruges og patienterne har • Indlæggelsessamtalen skrives ned to gangeDesignmetode i praksis ikke overblik over, hvor meget mad, de har spist – både i hånden og digitalt. i løbet af deres indlæggelse – hvad de eksem- • Ofte bliver den sekundære screening nedprio- pelvis skal svare på i en sekundær screening. riteret eller helt droppet. Desuden gav personalet udtryk for en mang- • Kostregistrerings- og væskeskemaer er uover- lende forståelse for, hvorfor ernæringsscree- skuelige, tidskrævende, og forsvinder jævnligt ningen overhovedet skal foretages. Medar- fra patientens sengebord, hvor de opbevares. bejderne havde eksempelvis aldrig oplevet en • Sygehuset har et væsentligt madspild. konsekvens af screeningerne. Med andre ord,034
  34. 34. designmetode i praksis nutriButler035 inspiration til innovation i sundhedssektoren case 01
  35. 35. nutributler Case 01 CASE  1.4 Analyse- og fortolkning Fra ledelsen opfordrer vi hele tiden vores medarbejdere til at gøre det, men vi ved ikke, hvad formålet er. Vi gør det, men vi ved ikke, om det har en målbar effekt, for det kan vi ikke se nogen steder.Inspiration til innovation i sundhedssektoren På baggrund af den teoretiske research, delta- gerobservationer og interview med brugere og eksperter 7 stod det klart, at hele arbejdsgan- gen omkring ernæringsscreeningen skulle gen- tænkes. Grundstenen for Nutributler var lagt.Designmetode i praksis Indsigtsfasen afslørede en række barrierer for en systematisk ernæringsscreening af patienterne:036
  36. 36. nutributler Case 01 Hvad er formålet, når patienten ikke er alvorligt syg og eventuelt kun er indlagt i kort tid - og normalt er sund og rask? Man tror, at en Ingen ledig computer. anden gør det.Redskabet/skabelonen Sløseri, travlhed. Prioritering afer uoverskuelig. opgaver. Der står alt for meget i ernæringsscreeningsskemaet. Der skal kun stå det, som er relevant. Lige nu står der alt for mange ting. Vi bliver helt stressede af alt det, vi Inspiration til innovation i sundhedssektoren skal forholde os til! Designmetode i praksis 037
  37. 37. nutributler Case 01 CASE  1.4.1 Patienterne bliver ikke altid målt og vejet fordi:Inspiration til innovation i sundhedssektorenDesignmetode i praksis Patienten har det dårligt. Plejepersonalet har ofte Bliver patienten indlagt Vægten skal transporteres Ikke alle patienter er i brug for en portør eller sent på aftenen eller om fra gangen og ind på stuen stand til at stå eller sidde en medhjælper til at veje natten, skåner personalet og målebåndet skal findes på en vægt pga. sygdom og måle patienten. Det ofte patienten og de får frem. Det betyder ekstra og fysik. kræver koordinering og ikke fuldt op vejningen procedurer. dermed ekstra tid. dagen efter.038
  38. 38. nutributler Case 01CASE  1.4.2 Sekundær screening nedprioriteres eller droppes helt fordi: Der er ingen klare retningslinjer. Fx må plejepersonalet gætte sig frem, når de skal vurdere scoring ved flere af punkterne. Inspiration til innovation i sundhedssektoren Designmetode i praksis Sekundær screening udløser en række handlinger, som plejepersonalet skal bruge ekstra tid på og som de ikke kan se formålet med. 039
  39. 39. nutributler Case 01 CASE  1.4.3 personalet udfører Dobbeltarbejde på grund af manglende teknisk udstyr.Inspiration til innovation i sundhedssektorenDesignmetode i praksis Data fra indlæggelsessamtalen og den primære screening Senere skal arket tages op af lommen og dataerne overføres bliver skrevet på et tilfældigt ark, som plejepersonalet lige har til Cosmic EPJ. ved hånden - og som efterfølgende gemmes ned i lommen.040
  40. 40. nutributler Case 01 CASE  1.4.4 Kostregistreringsskemaer er uoverskuelige, tidskrævende – og de forsvinder!• Kostregistreringskemaet er ikke skræddesyet til de enkelte afdelinger. På skemaet er anført Inspiration til innovation i sundhedssektoren ting, som ikke er relevante for alle afdelinger. Cellerne er tætte og kompakte, læsbarheden forringet og man kommer let til at sætte kryds de forkerte steder.• De angivne mængder/enheder på skemaet stemmer ikke overens med den kost, som bli- Designmetode i praksis ver serveret for patienten.• Nattevagten bruger tid på at lægge energi- og proteintal sammen, for derefter at overføre dem til Cosmic EPJ.• Skemaet forsvinder, fordi det ligger løst på pa- tientens sengebord. 041
  41. 41. Designmetode i praksis nutributler042 Inspiration til innovation i sundhedssektoren Case 01
  42. 42. nutributler Case 01 CASE  1.4.5 madspild opstår på grund af:• Patienten får den forkerte kosttype. Fx får flere ældre patienter serveret smørre- Inspiration til innovation i sundhedssektoren brødsmadder - på trods af, at de ikke er i stand til at tygge og synke maden.• Flere patienter kan ikke skære maden. De har problemer med at håndtere kniv og gaffel. Derfor opgiver de at spise maden. Designmetode i praksis• Mangel på appetit.• Patienten får, som alternativ, suppe fra afdelingskøkkenet.• Patienten får proteindrik som kompensation for de tabte måltider. 043
  43. 43. nutributler Case 01 Foto: Konklusionen på analysen viste, at det fysiske ernæringsskema skal væk og erstattes af automatiske/digitale løsninger. CASE  1.5 KonklusionInspiration til innovation i sundhedssektoren på analysen Indsigtsfasen og den efterfølgende analyse vi- ste, at hele arbejdsgangen omkring ernærings- screening bør revideres – ikke blot de enkelteDesignmetode i praksis elementer i processen. Derfor lød problemstil- lingen: • Hvordan kan vi optimere og effektivisere hele arbejdsgangen omkring ernæringsscreening? • Hvordan kan vi mindske mængden af mad- spild?044
  44. 44. Designmetode i praksis nutributler045 Inspiration til innovation i sundhedssektoren Case 01
  45. 45. nutributler Case 01 Foto: Idéerne bliver til koncepter. CASE  1.6 koncept Konceptet tager udgangspunkt i, at der som mi-Inspiration til innovation i sundhedssektoren nimum er behov for tre oplysninger om patien- “Det giver først mening tens ernæringstilstand: at tale om ernæring, når - Vægt vi ved, at patienterne - Højde - Kosttype (fast eller flydende kost) faktisk spiser maden - og at vi kan se det påDesignmetode i praksis Med disse oplysninger er det muligt at bestem- me patientens BMI og dermed fastslå dennes umiddelbare ernæringstilstand. Ved samtidig vægten.” at bestemme hvilken kosttype – fast eller fly- dende kost – patienten er i stand til at indtage, Gitte Breum, cheføkonoma, vil det være muligt at nedbringe mængden af Glostrup Hospital madspild under patientens indlæggelse.046
  46. 46. designmetode i praksis nutriButler047 inspiration til innovation i sundhedssektoren case 01
  47. 47. nutributler Case 01 CASE  1.6.1 Optimeret og effektiv ernæringsscreening – Nutributler Illustrationen nedenfor viser, hvad servicen kommunikerer med den elektroniske patient- Nutributler indbefatter. Konceptet omfatter journal, EPJ, og sygehusets køkken. En skærm både en revidering af arbejdsgangen omkring på Nutributler-sengen viser løbende patientens ernæringsscreening og et produkt; en særlig ernæringstilstand, så plejepersonalet let kan få seng, der vejer patienten, indeholder målein- et overblik over den – og hurtigt gribe ind, hvis strument til at fastslå patientens højde og som tilstanden forværres.Inspiration til innovation i sundhedssektoren 52 kg 168 cm Smørebrød, gratin, BMI = 18 suppe, bla bla...Designmetode i praksis Suppe, tak! Patienten ankommer til sygehuset. Patienten kommer på afdelingen Patienten bliver automatisk målt Personalet vurderer og fastslår pa- og bliver lagt i seng. Personalet og vejet af Nutributler-sengen. tientens kosttype. indtaster indlæggelsessamtalen Dataerne indtastes og patientens direkte i EPJ. BMI udregnes automatisk.048
  48. 48. nutributler Case 01 Tre dage senere... Inspiration til innovation i sundhedssektoren Ny patient: Suppe Designmetode i praksisPersonalet indtaster kosttypen Besked om kosttypen går direkte Grafer viser patientens ernæringsudviklingdigitalt. til køkkenet. i forhold til vægt og BMI. 049
  49. 49. nutriButler case 01 case 1.7 nutributLEr 52 kg 168 cm BMI = 18inspiration til innovation i sundhedssektorendesignmetode i praksis SEngEn digitaL indtaStning væk mEd koStSCrEEningSkEmaEt - måler og vejer automatisk - al kommunikation er online, - færre procedurer /mindre papirarbejde - monitorerer vægt gemt og dokumenteret og mindre stress - er udviklet til at koble på epJ-systemet050
  50. 50. nutriButler case 01outcome:• Effektiv kvalitetsovervågning af patienternes ernæringsudvikling.• Mindre risiko for fejl.• Mindre madspild. inspiration til innovation i sundhedssektoren• Mere tid til pleje af og omsorg for patienterne. designmetode i praksis 051
  51. 51. nutriButler case 01 nutributLEr seng med indbygget vægt, som vejer patienten. skærm der ”taler” med epJ og køkken.inspiration til innovation i sundhedssektorendesignmetode i praksis måleenhed der måler patientens højde.052
  52. 52. nutriButler case 01 case 1.7.1 impLEmEntEringpå nuværende tidspunkt gennemgår Nutribut- inspiration til innovation i sundhedssektorenler en pilottest på den medicinske afdeling påSønderborg Sygehus. designmetode i praksis 053
  53. 53. designmetode i praksis case 02054 inspiration til innovation i sundhedssektoren håndtryg case 2 spritdispenser en personBåret håndtryg til sygehuspersonale
  54. 54. case 02 håndtryg case 2.1 baggrund og indSigtMindre end halvdelen af personalet på de dan- ved, at man tager en række relativt simple for-ske sygehuse udfører korrekt håndhygiejne. anstaltninger; fx at udføre bedre håndhygiejneDe udgør derfor en sundhedsrisiko for patien- og god klinisk praksis.10 Med andre ord sikre,terne. Hvert år får 100.000 patienter, eller at personale, patienter og pårørende vaskerhvad der svarer til hver tiende indlagt patient, og/eller spritter hænder og at behandlingeninfektioner i forbindelse med en indlæggelse af patienterne sker efter de bedste og nyeste inspiration til innovation i sundhedssektorenpå et dansk sygehus. på verdensplan pådrager retningslinjer.1.4 mio. mennesker sig dagligt en infektion pået hospital pga. dårlig håndhygiejne.8 De mange god håndhygiejne er en veldokumenteret oginfektioner koster de danske sygehuse 1,1 mia. effektiv måde at forebygge smittespredning på.kr. i ekstraudgifter om året. Det tal kan halve- trods en målrettet indsats og gentagne kampag-res, hvis håndhygiejnen forbedres, oplyser pa- ner gennem en årrække, er det ikke lykkedes attientsikkert Sygehus.9 nedbringe antallet af infektioner på de danske designmetode i praksis sygehuse. antallet af nye tilfælde af MrSa11 erDårlig håndhygiejne koster ikke kun kroner. derimod steget markant siden 2003 på bådeDen koster også patientliv. Det viser en analyse sygehuse og i lægepraksisser.12foretaget af specialist i sundhedsøkonomi,professor Kjeld Møller pedersen fra Syddansk alle nyere undersøgelser viser, at ca. halvdelenuniversitet. analysen afslører, at 2.800 patienter af læger og sygeplejersker på intensivafdelingerhvert år dør som følge af såkaldte ”utilsigtede ikke vasker hænder i situationer, hvor håndvaskhændelser”. 40 % af disse dødsfald kan undgås eller hånddesinfektion er påkrævet.13 055
  55. 55. case 02håndtryg case 2.2 opgaven Projektet HåndTryg har som mål at forbedre alle kan føle sig trygge på de danske sygehuse håndhygiejnen på de danske sygehuse ved – og ikke mindst kan (og tør!) hilse på hinanden at give personale, patienter og pårørende med et godt håndtryk. I de seneste år har der bedre betingelser for rutinemæssigt at bruge løbende været debat om, hvorvidt sundheds- håndsprit til hånddesinfektion. personalet skal give patienter og pårørende hånd, når de hilser på hinanden, eller ikke. EnInspiration til innovation i sundhedssektoren Det primære formål med HåndTryg er at fore- ”uhåndgribelig” hilsen er med til at mindske bygge, begrænse og bekæmpe dårlig håndhygi- smitterisikoen på sygehusene. En positiv følge, ejne. Projektet skal resultere i et produkt, som logisk set. Men samtidig er det også en ærgerlig hospitalspersonalet kan bære på kroppen. tendens. Vores samfund er bygget op om et hu- Det skal være let og intuitivt at benytte, og altså manistisk menneskesyn, hvor et godt håndtryk ikke medføre afbrydelser i arbejdsprocedurer er udtryk for gensidig anerkendelse og respekt eller ekstra tidsforbrug. mellem mennesker – i dette tilfælde sundheds-Designmetode i praksis personale og patienter og pårørende. En hilsen Det er ligeledes hensigten, at produktet skal uden hånd er – ja – uhåndgribelig. Den fremmer kunne bruges af patienter og pårørende og på nok smitterisikoen, men ikke den mellemmen- den måde være med til at sikre bedre håndhygi- neskelige relation. ejne på sygehusene. HåndTryg skal fremme brugen af håndsprit hos Projekt HåndTryg er støttet af TrygFonden for sygehuspersonale, patienter og pårørende, så en 3-årig periode.056
  56. 56. Designmetode i praksis case 02057 Inspiration til innovation i sundhedssektoren håndtryg
  57. 57. case 02håndtryg case 2.2.1 antaLLEt af nyE mrSa-patiEntEr StigEr … model: figuren viser, at antallet af nye mrsa-patienter stiger til trods for flere stationer med hånddesinfektion og adgang til håndvaske på hospitalerne samt i almen lægepraksis. kilde: odense universitetshospital, 2008. 100 antal patienter med MrSa 90 80 70inspiration til innovation i sundhedssektoren 60 HVIDOVRE 50 AMAGER 40 BISPEBJERG 30 FREDERIKSBERGdesignmetode i praksis 20 PRAKSIS 10 HAMLET 0 BORNHOLM 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007058
  58. 58. case 02 håndtryg case 2.3 rammen om Inspiration til innovation i sundhedssektoren håndtryg Designmetode i praksisHåndTryg tager udgangspunktet i neonatalaf- Derfor efterlyser Glostrup Sygehus/Herlevsnit L56 og mor/barn afsnit L52 på Glostrup Hospital en designløsning, der kan kommeSygehus.14 Her ønsker man at stramme op på problemet til livs. Statens Serum Institut pe-håndhygiejnen både hos personale, forældre og ger desuden på, at andre børneafdelinger ibesøgende (voksne og børn), fordi man på afde- Danmark har samme tilbagevendende proble-lingen oplever tilbagevendende problemer med mer med MRSA.15 HåndTryg har altså ikke blotMRSA. Al forskning viser, at spredningen af MRSA lokalt potentiale, men i høj grad også nationaltkan forhindres med omhyggelig håndhygiejne. potentiale. 059
  59. 59. case 02håndtryg case 2.4 Research og deltagerobservationInspiration til innovation i sundhedssektoren Personalet på Glostrup Sygehus/Herlev Ho- være der, hvor den skal bruges. Men selvom spital er veluddannet i korrekt håndhygiejne man tager højde for placeringen i de fysiske og har adgang til håndvaske og desinfektions- rammer, løser det ikke problemet. Sygehus- midler stort set overalt på hospitalet; på gange, personalet opbygger nemlig som regel deres stuer, toiletter, arbejdsstationer osv. Problemet rutiner ud fra de rammer, de færdes i til dagligt. er at få håndvask/hånddesinfektion gennem- Det går i særdeleshed ud over håndhygiejnen, ført hver gang, det er påkrævet, fx før og efter for i tilfælde af ”udlån” af personale eller vika-Designmetode i praksis at personalet tilser én patient og går videre til riering på en anden afdeling eller et andet den næste. Manglende tid og rutine bliver ofte hospital, bliver personalet bragt ud af deres fremhævet som de væsentligste faktorer for faste rutine omkring håndhygiejne. Det betyder, utilstrækkelig håndhygiejne.16 at de skal bruge ekstra tid på at lede efter en håndvask eller et desinficeringsmiddel. En kombination af teoretisk research og ob- I de situationer får personalet i særlig grad ikke servationer foretaget af designeren viste, at de udført tilstrækkelig håndhygiejne i løbet af en fysiske rammer skal være optimale for at opnå arbejdsdag. tilstrækkelig håndhygiejne. Håndspritten bør060
  60. 60. foto: Billeder fra feltarbejdet. designmetode i praksis case 02061 inspiration til innovation i sundhedssektoren håndtryg
  61. 61. case 02håndtryg ”Midt i travlheden er det ikke motiverende at skulle lede efter en håndvask eller desinfektion, som ikke ligger på ens rute.” Niels Højby, dr. med., Rigshospitalets afdeling for klinisk mikrobiologi. Deltagerobservationerne foregik på neonatalaf- snittet og mor/barn afsnittet på Glostrup Syge- hus i slutningen af 2009.Inspiration til innovation i sundhedssektoren Når man kommer ind på de to afdelinger, får man straks en fornemmelse af, at her hyggeligt at være. Overalt på døre, vinduer og vægge er fine dekorationer, der appellerer til både voksne og børn. Omgivelserne minder meget om en vuggestue. Hånddesinfektion er placeret flere steder, men er svære at få øjne på, da de ”druk-Designmetode i praksis ner” i de farverige vægdekorationer. Flere steder ser man spritflasker uden etiketter, hvilket gør det svært for udefrakommende (fx patienter og pårørende) at bruge dem, fordi de ikke kan se, hvad flasken indeholder og hvad den skal bru- ges til. Det skaber en ubevidst utryghed blandt de personer, som ikke er en del af det sund- hedsfaglige personale.062
  62. 62. case 02 håndtrygfoto: Billedet viser en stationærhånddesinfektion med en uheldig placering ligeoveni en vægdekoration. Inspiration til innovation i sundhedssektoren Designmetode i praksis 063
  63. 63. Designmetode i praksis case 02064 Inspiration til innovation i sundhedssektoren håndtryg
  64. 64. Designmetode i praksis case 02065 Inspiration til innovation i sundhedssektoren håndtryg
  65. 65. case 02håndtryg På akutmodtagelsen på neonatalafsnittet fin- foto: Opslag og billeder fra researchmappen. des forskellige arbejdsstationer, men ingen af Mærkaterne med de røde hænder har afdelingen dem har hånddesinfektion indenfor rækkevidde. - i den bedste mening - sat op for at gøre Placeringen af håndvask og desinfektion i medarbejderne opmærksomme på, at de skal vaske rummet er så utilgængelig, at personalet har hænder. Mærkaterne bliver dog ofte misforstået valgt at kreere deres egen løsning ved at stille og skaber utryghed. Røde skilte er fx typisk flere spritflasker (alle med åbne låg) på en advarsels- eller fareskilte. rullevogn midt i rummet. På den måde har de alle kort afstand til håndspritten i akutsitua- tioner. Men det konstateres, at heller ikke den løsning sikrer, at hænderne bliver sprittet af hver gang. Tid – eller mangel på samme – bliver nævnt som den vigtigste faktor i den sammen- hæng.Inspiration til innovation i sundhedssektorenDesignmetode i praksis066
  66. 66. Designmetode i praksis case 02067 Inspiration til innovation i sundhedssektoren håndtryg
  67. 67. Designmetode i praksis case 02068 Inspiration til innovation i sundhedssektoren håndtryg
  68. 68. case 02 håndtrygPå afdelingerne findes også små spritflasker,som personalet kan have i lommen som etsupplement til håndvasken og de stationæredesinfektions-stationer. Men de bliver ikkebrugt. SOSU assistenten Tina, der har arbejdetpå sygehuset i tyve år, forklarer hvorfor: ”Det tager for lang tid og for mange procedurer. Først skal den fiskes op af lommen, så skal den åbnes, så presser man lige en klat gel ud i hånden. Aner ikke hvor meget det er. Nogle gange når det at tørre indenfor få sekunder og andre gange Inspiration til innovation i sundhedssektoren er det helt oppe i nærheden af 45 sekunder. Så kommer jeg til at tørre resten af i bukserne, hvis jeg skal handle i en akut situation. Men lige inden indgnidningen, skal man jo sørge for at få lukket Designmetode i praksis låget på flasken, og her sker det tit, at man får gelen tværet ud på selve flasken, taber den på gulvet, op igen og så ned i lommen.” Tina, Sosu assistent 20 års erfaring på sygehuset. 069
  69. 69. case 02håndtryg Konklusion på feltarbejdet blev, at det fysiske model: Modellen fra Staten Serums Institut arbejdsmiljø ikke fremmer brugen af håndsprit demonstrerer, at det tager 30 sekunder for Læge og bevidstheden omkring håndhygiejne. Ram- A at spritte sine hænder, hvis han/hun har en merne understøtter ikke personalets rutiner og håndsprit på sig. Det tager derimod dobbelt arbejdsgange. Der er for mange hjemmestrik- så lang tid - 60 sekunder - for læge B at kede løsninger, som kun de enkelte afdelinger lokalisere en hånddesinfektionsstation og vaske/ kan afkode. Problemet kommer for alvor frem i og eller spritte sine hænder. lyset, når der er vikarer på afdelingerne; de bru- ger megen tid på at lede efter en håndvask og/ eller håndsprit. foto: Det fysiske arbejdsmiljø understøtter ikke personalets rutiner og arbejdsgange. Billederne viser, hvordan man har sat sprit og sæbe op ved håndvasken to forskellige steder – spejlvendt. Flere medarbejdere har oplevet at vaske hænder med sprit og vand i stedet for med sæbe og vand.Inspiration til innovation i sundhedssektorenDesignmetode i praksis070
  70. 70. Designmetode i praksis case 02071 Inspiration til innovation i sundhedssektoren håndtryg
  71. 71. designmetode i praksis case 02072 inspiration til innovation i sundhedssektoren håndtryg
  72. 72. case 02 håndtrygfoto: de fleste eksisterendedisinficeringsdispensere ligner hinanden, men deer ikke skabt med udgangspunkt i brugernes behovog arbejdsgange. inspiration til innovation i sundhedssektoren på afdelingerne er opfattelsen generelt, at hånd- hygiejne optager megen tid i en travl hverdag. Der er gennem årene udviklet flere typer krops- bårne desinficeringsenheder til sygehusperso- nale. Dog er ingen af de eksisterende produkter designmetode i praksis designet med brugeren i centrum. Mange af dem er faktisk slet ikke designede. De er omstæn- delige at bruge og tager ikke højde for bruge- rens daglige arbejdsgang og behov. Derfor ender disse produkter typisk bagest i skabet og bliver ikke brugt. yderligere er der en generel opfat- telse af, at håndhygiejne tager tid at udføre i en travl hverdag. 073
  73. 73. case 02håndtryg Alle de nuværende produkter ligner hinanden og kræver to hænder at betjene. Et fælles pro- blem for dem er, at man som bruger ikke kan se, hvor stor en mængde sprit/gel, man trykker ud i hænderne. Staten Serums Institut anbefaler en dosis på 2-5 ml for effektiv hånddesinfek- tion. Bruger man mindre, er der tale om falsk tryghed, fordi man ikke har udført korrekt hånd- hygiejne. Bruger man for meget, vil spritten eller gelen ikke nå at tørre inden for de 15-20 sekunder, som Statens Serum Institut anbe- faler som tørretid – og som personalet har tidInspiration til innovation i sundhedssektoren og tålmodighed til at vente på! (jf. tidligere ud- sagn fra SOSU assistenten Tina). Det betyder, at personalet, som Tina fortæller, tørrer de sidste rester af i bukserne og dermed ubevidst udfører ukorrekt håndhygiejne.Designmetode i praksis model: Diagrammet viser, hvor lang tid det tager at vaske/spritte hænderne ved de forskellige procedurer ud af en time i en 8 timersvagt.17 Beregningerne er foretaget af Hans Jørn Kolmos, prof. overlæge, dr. med., klinisk mikrobiologisk afd., OUH.074
  74. 74. case 02 håndtryg case 2.5 analyse og fortolkning Inspiration til innovation i sundhedssektorenMed udgangspunkt i den opnåede viden fraindsigtsfasen blev konklusionen, at den bed-ste løsning på problemet er at designe en Designmetode i praksishåndspritenhed, som sygehuspersonalet altidkan have med sig. På den måde bliver de heltuafhængige af de fysiske rammer, fleksibilite-ten optimeres, der spares tid og medarbejder-ne kan, så at sige, tage deres rutiner omkringhåndhygiejne med sig. Løsningen skal ses somet supplement til håndvasken og de stationære,vægmonterede desinfektionssystemer. 075
  75. 75. case 02håndtryg case 2.6 konceptInspiration til innovation i sundhedssektorenDesignmetode i praksis Analysen ledte videre til konceptfasen, hvor før- ste skridt var idéudvikling. Denne fase resulte- rede, i første omgang, i otte koncepter. Koncep- terne blev udviklet ud fra en række parametre, opstillet med udgangspunkt i den viden, der blev indhentet i indsigtsfasen:076

×