Fs Kompetencer Nov1 2011

322 views

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
322
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
11
Actions
Shares
0
Downloads
3
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Fs Kompetencer Nov1 2011

  1. 1. CVFlemming Skov 1. november 2011
  2. 2. Flemming Skov – et visuelt CV Ledelse ForskningKarrieretrin Biologi stud. PhD stud. Forsker Seniorforsker Sekt.leder / Seniorforsker ForskningschefInstitution AU DJF Danmarks Miljøundersøgelser 19 19 19 19 20 20 20 År 80 85 90 95 00 05 10
  3. 3. LedelsePerspektiv: Bevist ledelsesduelighed på mange niveauer LedelsesfactsLedelse på mange niveauer og i mange sammenhænge har væreten del af min karriere de sidste tyve år. Blandt ledelsesopgaverne Personaleledelse og –ansvar forhar været: koordination af forskergrupper, projektledelse, 45 medarbejderecenterledelse, sektionsledelse, forskningschef og nuviceinstitutleder. Kontrakter og ansøgninger  Utraditionel ledelse. Fra 2007-11 del af en duo med to ligestillede forskningschefer med fælles personale- og økonomiansvar. Der har været tale om et meget frugtbart Styring af samarbejdsfora og udviklende samarbejde, der naturligt har skærpet samarbejdsevner, lydhørhed for andres ideer, fleksibilitet og kommunikative evner. Medarbejdersamtaler  Økonomi og administrative værktøjer. Mit arbejde har givet mig et indgående kendskab til det ledelsesmæssige Ansættelser/afskedigelser håndværk, herunder arbejdsprogramplanlægning, budgetlægning, økonomistyring, projektstyring og koordinering, udfærdigelse af kontrakter og aftaler, Administrative værktøjer personaleadministration og diverse former for administrativ afrapportering. Strategisk planlægning God personaleledelse På Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet lagde vi vægt på en åben og medarbejderinddragende ledelsesstil med fokus på tilstedeværelse, målrettet kommunikation og en hurtig og effektiv løsning af problemer. Det blev værdsat af medarbejderne og vi havde en af de bedste Arbejdspladsvurderinger på Aarhus Universitet da man i 2009 gennemførte en samlet analyse af det psykiske arbejdsmiljø.
  4. 4. Forskning Perspektiv: Fordybelse, analyse og vidensproduktion Forskningsfacts Jeg har hovedsageligt beskæftiget mig med botanik, vegetationsøkologi og makroøkologi i min forskerkarriere. Forsker/seniorforsker i 20 år  Biodiversitetsstudier og vegetationsøkologi. Specielt i tempererede og tropiske skovøkosystemer. > 125 publikationer  Makroøkologi og landskabsøkologi. Anvendelse af bl.a. Geografiske Informationssystemer (GIS) i forbindelse med modellering og analyse af vegetation, artsudbredelser og (heraf 35 peer reviewed) biodiversitetsmønstre på lokal, regional og global skala.  Effekter af klimaændringer på naturen. Avanceret brug af H-index: 14 statistiske modeller og GIS til modellering af potentielle fremtidige artsudbredelser. Citationer: > 750 Jeg har gennem tiden arbejdet med mange aspekter af universitetsundervisning, herunder: Vejledning af > 12  Vejledning af speciale- og phd-studerende især inden for tropisk studerende (master, phd) botanik, makroøkologi, vegetationsøkologi og brugen af GIS og modellering  Forelæsninger og kurser i bl.a. makroøkologi og GIS Medlem af censorkorpsene  Censorering af skriftlige og mundtlige eksaminer, bedømmelse af ved AU, KU, RUC og SDU specialer, del-A og PhD-projekter.Et forskningseksempel: fra simpel kortlægning til avanceret modelleringOver en periode på knap ti år, hvor GIS var mit vigtigste værktøj, udviklede brugen sig fra simpel kortlægning ogredigering af kort, til geografisk analyse af data, kobling af databaser til GIS, automatisering af GIS-procedurer ogintegration af GPS og GIS. Mit vigtigste resultat var udvikling af en særlig applikation til modellering af hvadklimaændringer betyder for den fremtidige udbredelse af planter og dyr. Dette arbejde krævede et meget avanceret brugaf programmering og resulterede i en lang række artikler i videnskabelige tidskrifter, men har også fundet anvendelse irapporter om dansk klimatilpasning.
  5. 5. Forskning der nytter Perspektiv: Stærk fokus på anvendelig forskning Det har altid været vigtigt for mig at forskning (udover at være af høj videnskabelige kvalitet) også skal kunne anvendes i forbindelse med at løse relevante samfundsproblemer. Det var derfor en naturlig konsekvens, at mit forskerliv har foregået inden for sektorforskningen, hvor en strategisk, samfundsrelevant tilgang til forskningen målet. Jeg har især arbejdet med følgende områder: Natur og naturbeskyttelse  Design af det danske naturovervågningsprogram NOVANA.  Udvikling af system til naturtilstandsvurdering  Naturnær skovdrift og biodiversitet U-landsopgaver  Tværfaglig forskningskoordination  Værktøjer til analyse af forskellige interessenters holdning til biodiversitetsbeskyttelse  Udvikling af beslutningsstøttesystemer til brug for biodiversitetsplanlægningDet danske nationale overvågningsprogram – NOVANA – og tilstandsvurderingDMU havde som Fagdatacenter for Miljøministeriet til opgave at udforme det nationale overvågningsprogram iforbindelse med implementeringen af Habitatdirektivet. Jeg var aktiv i processen fra 2001 og frem og har bl.a.bidraget til det faglige design af overvågningen (metoder, kortlægning og tekniske anvisninger) og var derudoveridémand til det naturtilstandsvurderingssystem, der i dag anvendes i forbindelse med kvalitetsvurderingen af dendanske natur i stat og kommuner for at afgøre hvornår tilstanden er acceptabel og hvornår, der skal gøres enindsats.
  6. 6. FortællingerPerspektiv: Effektiv og stilsikker kommunikationEn af de vigtigste opgaver som leder, og som vidensarbejder generelt, er at kunne formidlekomplicerede budskaber. Jeg anser god kommunikation for en af de vigtigste lederegenskaberoverhovedet og betydningen af effektiv kommunikation kan ikke overvurderes.Kommunikationen skal foregå på alle tilgængelige medier og gennem personlig kontakt. Den skal ikkevære ensrettet, men være lyttende såvel som formidlende. Jeg har også stor erfaring med eksternkommunikation til både myndigheder, offentligheden og pressen. Jeg betragtes som saglig og troværdigog kan både skrive klart og koncist, fremlægge visioner og holde taler, der lyttes til og huskes. Mange afde opgaver som DMU har haft gennem tiden har haft stor mediebevågenhed, fordi der har væretindbyggede konflikter mellem fx jægere og ornitologer eller landbrug og naturbeskyttelse.Diagrammet neden for viser nogle af de mange former for kommunikation, som jeg gør brug af i mindagligdag.Mine kommunikationsværktøjer:
  7. 7. NysynPerspektiv: InnovationEn af mine faglige styrker er, at jeg kan se muligheder ved at kombinere metoder og tilgange fraforskellige fagområder og bruge nye værktøjer - eller genbruge en metode inden for nye områder:Netværksanalyse af samarbejdsstrukturer påforskningsafdelingEnhver organisation kan beskrives som etnetværk, hvor det enkelte individ interagerermed andre individer i forskellig grad. Indsigt i ogforståelse af netværksstrukturen er et vigtigtledelsesværktøj, der kan bruges til at optimerebrugen af ressourcer og kommunikationen ogafdække uudnyttede samarbejdspotentialer. PåAfd. for Vildtbiologi og Biodiversitetgennemførte vi en sådan netværksanalyse iforbindelse med medarbejdersamtalerne overto år. Analysen blev bl.a. brugt til at designe en ny gruppestruktur på afdelingen og til at følgehvordan det ændrede samarbejdsrelationerne. Cognitive mapping – hvordan skaber man reel tværfaglighed og forståelse? I projekter karakteriseret af tværfaglighed og med mange interessenter er det vigtigt med en fælles forståelse af verden, de dele, den består af og hvordan de fungerer sammen (årsags- virknings sammenhænge). Med en fælles systemforståelse er det i langt højere grad sandsynligt, at der kan opnås en konsensus om mål og midler. Metoden, som jeg videreudviklede, bygger på interviews og interessent-workshops, hvor enkeltpersoner eller grupper tegner et kort over deres forståelse af det pågældende system. Selve korttegningsprocessen er vigtig for de involverede, men videnskortene anvendes også til videre analyse og præsentation af resultater. De kan ydermere bruges som simple, dynamiske modeller, der kan vise konsekvenser af forskellige scenarier.
  8. 8. UdsynPerspektiv: Netværk og kulturforståelseMit arbejde i DMU har krævet et tæt samarbejde med ministerier, NGO’er og private firmaer og hargivet stor indsigt i samfundets videnbehov og hvordan forskningen kan bidrage til en positivsamfundsudvikling. Internationalt har jeg stor erfaring med EU-netværk og europæisk samarbejde, bl.a.som deltager i den europæiske bioplatform, der er en slags tænketank for biodiversitetsforskning iEuropa. En stor del af mine projekter i 90’erne handlede om bæredygtig udvikling og biodiversitet i bl.a.Thailand, Vietnam og i Sydamerika. Jeg tilbragte knap to år udstationeret i Quito i Ecuador i forbindelsemed projektet DIVA, der var finansieret af Det Strategiske Miljøforskningsprogram og Danida. Disseprojekter har alle haft et tværfagligt fokus med bidrag fra natur- og samfundsvidenskab såvel somhumaniora og har givet mig et stort netværk til både danske og internationale universitetsmiljøer og enstor erfaring med udøvelse af tværfaglighed i praksis.U-landsopgaver i Sydamerika og Thailand  Centerleder i to store, tværfaglige forskningscentre: DIVA (94-99) og Forest & People in Thailand (99-01). Disse projekter havde en samlet bevilling på ca. 30 mill. DKr.  Brug af GIS og beslutningsstøttesystemer i forbindelse med planlægning og forvaltning af naturressourcer i Sydamerika, Sydøstasien og i Danmark.  Integration af naturvidenskabelig og samfundsfaglig/humanistisk viden. Brug af konceptuelle modeller. Integration af ’blød’ og ’hård’ viden.EU-projekterForskningsledelse og international erfaring med EU-forskningsprojekter og –netværk:  Koordinator på LANDECONET (EU project med fokus på landskabsøkologi)  Work package leader ved ALTER-net, EU framework 6 Network of Excellence, WP6 - Forecasting and Modeling (Totalt 10 mill. Euro)  Dansk kontakt for den kommende EU forskningsinfrastruktur LifeWatch, der har til formal at skabe et virtuelt laboratorium for biodiversitetsforskningen
  9. 9. ITPerspektiv: Alt begynder og ender med ITJeg har altid brugt IT og computerprogrammer intuitivt og IT-værktøjskassenhar særdeles let ved at tilegne mig og bruge nye programmerog har en god fornemmelse for, hvad de kan bruges til. Jeghar ofte haft succes med at bruge programmer og metoder i Tekstbehandlingnye sammenhænge og er således oftest i front, når detdrejer sig om at indføre ny IT-teknologi. LayoutHistorien: IT har været en integreret del af mit arbejdslivsiden jeg fik den første computer i 1985 og jeg har arbejdetmed stort set alle aspekter af IT og computerbrug. Først med Regnearkrelativt simple tekst- og tegneprogrammer og hurtigtderefter med regneark, databaser og mere avanceredeprogrammer til kortlægning og modellering. I mit første job Databasersom koordinator for ekspertsystemgruppen ved DJF gavindsigt i programmering og brug af avanceredeekspertsystemer. I min forskerkarriere på DMU og senere Geografiske Informationssystemersom leder har jeg altid brugt computere og fundet nyemåder at anvende programmerne på. Det gælder fx GIS (seboks under ’Forskning’), avanceret brug af databaser og Programmeringregneark, præsentation og layout, litteratur- oginformationssøgninger.Fremtiden: Jeg er meget optaget af hvordan nettet kan Præsentationanvendes til at skabe virtuelle arbejdsfællesskaber. Deseneste par år har givet fælles adgang til og brug af data ogsamarbejde via sociale medier. Der ligger en stor og Statistisk analyseuudnyttet ressource i denne måde at arbejde på. Sådannevirtuelle arbejdsnetværk kan binde grupper sammen påtværs af geografiske og faglige skel og giver helt nye Styresystemer (Windows/Mac/Unix)muligheder i en stedse mere globaliseret verden. Jeg erdansk kontakt for det Europæiske LifeWatch projekt, dernetop har til formål at skabe et virtuelt laboratorium for Netværksanalyserbiodiversitet på tværs af EU. Der er tale om en helt ny mådeat bedrive forskning på, der er baseret på avanceret brug afinformatik, analyser og computersimulering. Cloud-løsninger Informationssøgning Billedbehandling
  10. 10. NærsynPerspektiv: Godt selskabSom menneske: Jeg betragter mig selv som åben, observerende og reflekterende. Jeg interesserer migfor andre mennesker og lytter gerne for at lære og forstå andres holdninger og bevæggrunde. Derforkan jeg i nogle situationer virke lidt for tilbageholdende. Jeg er et positivt og meget omgængeligtmenneske og humor er en livsnødvendighed for mig, det er en meget vigtig del af min personlighed ogindgår i min generelle omgang med mennesker. Jeg vil gerne skabe rum for andre og foretrækker enledelsesstil baseret på tillid. Det er min erfaring fra min nuværende lederrolle at åbenhed ogtroværdighed også gør det relativt lettere at træffe og gennemføre mere ubehagelige beslutninger.Som fagperson: Jeg begejstres let af nye problemer og udfordringer; jeg er god til at finde frem tilkernen i et problem og bruger mine analytiske og kombinatoriske evner til at skabe overblik og finde nyeveje og løsninger. Sådanne udfordringer giver mig stor arbejdsglæde og –iver. Til gengæld har jeg detmåske lidt sværere ved de daglige rutineopgaver. Jeg kan godt lide strukturer og metoder, der virker ogarbejder i den forbindelse konstant med at forbedre og udvikle den måde, tingene gøres på og er altidoptaget af om noget kan gøres anderledes og bedre. NYSGERRIGHED OG HUMOR INTELLLIGENS OG OVERBLIK Intuitiv, åben og tolerant Analyserende Positivt og optimistisk livssyn Kan finde mønstre i kaos Stor faglig nysgerrighed Kan kombinere og nytænke DE SVAGE(RE) SIDER LØSNINGSORIENTERET Udvikling sjovere end daglig drift Pragmatisk og fleksibel (For) hurtig og utålmodig Stærk formidler og kommunikator (For) tilbageholdende og lyttende i Troværdig og tillidsskabende nogle situationer

×