Servicedesign til cykelpendling

351 views

Published on

Få flere menesker fra bilen over på cykelstien ved at tænke cykelinfrastrukturen som en serviceydelse.

Published in: Design
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
351
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
3
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Servicedesign til cykelpendling

  1. 1. Danmark som foregangsland for cykeltransport- Servicedesign til cykelpendlere kan styrke velfærdssamfundet ogreducere CO2-udslippetDesign og udvikling af rammerne for cykeltransport kan bidrage til at gøre Danmark til en nationaf cykelpendlere og samtidig løse en række af de velfærds- og miljøproblemer, som Danmarkstår overfor.Vores velfærdssystem bliver som bekendt udfordret i disse år og det samme gør kommunernesøkonomi. Her er sundhedsudgifterne et af de områder, der presser kommunekasserne. Derforhar kommunerne en stor interesse i, at deres borgere er og forbliver raske og fri af f.eks.livsstilssygdomme. Siden gennemførelsen af kommunalreformen er kommunernes økonomiskeincitament for at holde deres borgere ude af hospitalerne blevet større, idet der nu skal pengepå bordet, hver gang en person indlægges på et af regionernes hospitaler. Kommunerne eraltså nu i højere grad nødt til at tænke forebyggelse af livsstilssygdomme ind som en del afderes politik og således skabe rammerne for både forøget livskvalitet hos den enkelte ogøkonomisk gevinst i form af sparede hospitalsudgifter. Men ud over økonomi og sundhed hvilerder også et pres på infrastrukturen omkring de store byer, der er plaget af kødannelse ogpartikelforurening og mødes af et stigende krav om CO2-neutralitet. Økonomi, borgernessundhed, den trafikale infrastruktur men også attraktive bymiljøer er forskellige og indbyrdesrelaterede udfordringer for kommunerne i dag. Det er der selvfølgelig mange gode kræfter, derallerede arbejder med. Mit bidrag her vil være at vise, hvordan servicedesign til cyklendependlere i storbyer kan være en del af løsningen. Samtidig kan det tjene til eksempel på,hvordan organisationer og virksomheder generelt kan øge deres effektivitet og indtjening ved atoptimere deres forhold til kunder eller brugere gennem servicedesign. Endelig kanservicedesign til cykeltransport placere Danmark som et grønt foregangsland for cykelpendling,fordi servicedesign ved at styrke forholdet mellem kunde og virksomhed øger kundetilfredshedog salg – eller som i eksemplet her vil styrke forholdet mellem borger og kommune ved at skabebedre forhold for de cyklende. Det kan øge antallet af cyklende og dermed også befolkningensgenerelle sundhedstilstand. Servicedesignløsningen skabes ved hjælp af en rækkeservicedesignværktøjer.I Danmark er vi stolte af vores cykelkultur. Politikere ynder at fremhæve den, når det er muligt.Jeg er også selv glad for at cykle til arbejde hver dag året rundt og har gjort det i mange år. Jegsætter pris på cyklens smidighed i bymiljøet, uafhængigheden af andre transportformer og påden daglige motion. Men når jeg tilbagelægger de ca. 15 km, som jeg har til arbejde, må jegerkende, at meget ville være lettere, hvis transporten for cykelpendlere var tænkt som enhelhedsløsning med fokus på mine behov som daglig cykelpendler. Og min påstand er, at enkommunalt tilrettelagt helhedsløsning ville få langt flere til at cykelpendle dagligt med positiveffekt på folkesundheden, bymiljøerne, miljøet og i sidste ende økonomien. Vi ved, at hvis mange bruger cyklen som dagligt transportmiddel til og fra arbejde, gavner detsåvel folkesundheden som CO2-regnskabet. Et faktum som f.eks. Københavns Kommune eropmærksom på, og som af forskere i folkesundhedsvidenskab er blevet fremhævet i medierne.København blev i 2007 udnævnt til verdens første cykelby, og i dag er 38 procent af dekøbenhavnere, der pendler til arbejde, cykelpendlere. Hovedstadens mål er, at den i 2025 bliververdens første CO2-neutrale by, og allerede i 2015 skulle 50 procent af al transport iKøbenhavn ifølge målsætningen ske på cykel. Her kan tænkning i en helhedsløsning tilcykelpendlere være en hjælp – en form for tænkning som i dag også har betegnelsenservicedesign. Servicedesign til cykeltrafik vil give cykelpendlerne en positiv oplevelse afkommunen, idet de vil opleve deres cykeladfærd belønnet.Servicedesign-begrebet er udviklet i starten af 1990’erne og handler om at kortlægge relationerog berøringspunkter mellem udbydere og forbrugere med henblik på at identificere områder,som ikke imødekommer brugernes adfærd og behov og gennem empiriske undersøgelser ogbrugerstudier at forbedre områderne og relationerne. Omsat til servicedesign til cykelpendlinghandler det om at identificere de barrierer, der afholder borgerne fra at bruge deres cykel til dendaglige transport til og fra arbejde, og udvikle innovative løsninger, der imødekommer dissebehov.Men hvorfor er det her nu en designløsning? Design kan ses som et resultatet af en proces fraidé til færdigt produkt men også fra idé til serviceydelse – et resultat, der samler mange hensynog integrerer dem i én endelig løsning, et resultat, der bl.a. indebærer, at man har sat sig ibrugernes sted. Med udgangspunkt i brugernes behov kan man designe og udvikle nogle   1  
  2. 2. rammer for cykelpendling, som er attraktive for brugerne (nuværende og ikke mindst potentiellecykelpendlere) og effektive for udbyderne (i dette tilfælde: kommunerne). Og hvordan gør manså det? Servicedesigneren råder over en række redskaber, der skaber henholdsvis indsigt (ombrugerne, deres vilkår og deres relation til udbyderne), idéudvikling og implementering. For atnå frem til indsigten vil servicedesigneren f.eks. benytte redskaber som research, observationog fortolkning og herunder f.eks. interviewe brugerne, undersøge det miljø, de skal færdes i, ogobservere deres adfærd.Hvis jeg som bruger blev interviewet som led i sådan et servicedesignprojekt, ville jeg somcykelpendler og bruger af kommunernes faciliteter for cyklister fortælle, hvad jeg kunne tænkemig anderledes. Jeg ville gerne kunne føle mig mere sikker på byens indfaldsveje, hvor jeg idag færdes sammen med den motoriserede transport. Jeg ville ønske, at der var bedre pladspå cykelstierne, hvor jeg kører tæt sammen med andre cyklister, og tænk hvis jeg slap for atindånde diesel- og benzinpartikler fra motortrafikkens udstødning (som jf. ny forskning truerfolkesundheden med både hjertesygdomme og demens). Tænk hvis cykelvejene var bedreryddet om vinteren og cyklens vedligeholdelse nemmere at håndtere i det daglige. Tænk hvisjeg nemt kunne finde en cykelservicestation på min rute, hvor jeg kunne få cyklen lappet, få nykæde på eller løst andre vedligeholdelsesproblemer, hvis uheldet var ude. Eller tænk hvis jegsamme steds havde mulighed for at købe dagligvarer eller cykeludstyr. Eller hvis jeg kunne lejeen cykel at køre hjem på, eller indgå en leasingaftale med et cykelfirma, som indebar, at jegkunne gå ind på cykelservicestationerne og bytte cyklen til en, der ikke var punkteret, ikkehavde knækket kæden eller lignende. Tænk hvis min daglige oplevelse af komfort undercykelturen var større på trods af den forholdsvis lange strækning, jeg har til arbejde hver dag.Men en ting er, hvad jeg personligt kunne drømme om, noget andet er, hvilke tiltag der skal tilfra kommunernes side for at få langt flere pendlere til at cykle. Indledningsvis kunne man altsåse på, hvilke barrierer der er for de daglige cykelpendleres transport gennem byerne – elleromvendt hvilke behov cykelpendlerne har. Med en servicedesignindfaldsvinkel vil det give godmening for det første at se på byernes infrastrukturer og det vel at mærke fra etbrugerperspektiv samt undersøge spørgsmål som: Hvordan færdes cyklister i byen, hvad ercyklisternes udfordringer? Servicedesign kan som metode bruges til at belyse, hvilke områderder bør være genstand for undersøgelser og re-design – i dette tilfælde re-design af byernesinfrastruktur. Under servicedesignerens indledende arbejde med at skabe indsigt kunne følgenepunkter A – D være genstand for undersøgelse.A. Infrastruktur - herunder trafikflow og sikkerhedNår jeg cykler mellem min arbejdsplads på Holmen i København og mit hjem nord forKøbenhavn, skal jeg igennem adskillige store kryds side om side med højresvingende lastbiler.De udgør som bekendt en risiko for cyklister. At bevæge sig som blød trafikant mellempersonbiler og lastbiler er en af hverdagens store udfordringer, og selv omoplysningskampagner og forsøg med blandt andet advarselsradarer har reduceret antallet afhøjresvingsulykker betydeligt, er det stadig kilde til stor utryghed. Der er efter min mening behovfor cykelindfaldsveje til byerne, hvor der er plads til, at mange cyklister kan færdes ved siden afhinanden, uden at det går ud over sikkerheden. Servicedesignløsningen kunne være at adskillecykel- og motortrafik, men grundige empiriske undersøgelser af cyklisters adfærd og bytrafikkunne også føre til andre løsninger, som kunne forbedre forholdene. At cykelstien f.eks.pludseligt holder op frem mod et kryds, forøger usikkerheden. Trafikplanlæggernesbestræbelser på at sikre trafikanterne virker direkte modsat hensigten, ligesomargumentationen om, at adskillelsen mellem cyklister og bilister skaber uheld, da de to typertrafikanter for sent bliver opmærksomme på hinanden, ikke ses i tilstrækkelig grad fra cyklistensside – hvis formålet med infrastrukturen er at fremme pendlertransporten på cykel. Designskaber adfærd og derfor må et krav til designet af cykelinfrastrukturen være, at trafikkens flowikke skaber konfliktsituationer, men at den derimod er så behagelig og indbydende, at flerecyklister ønsker at bruge den. Men én ting er den direkte kontakt mellem den motoriseredetrafik og cyklister, der kan resultere i ulykker. En anden ting er cykelpendlernes sundhedsfareved dagligt at indånde motortrafikkens udstødning, når de bevæger sig gennem byerne.B. Sundhed.Præcist hvor farlig luftforureningen på kort og langt sigt er, det er som cykelpendler svært at fået overblik over. Det kan medvirke til, at nogle afholder sig fra at cykle dagligt gennem byerne.Her kunne man som led i at opnå indsigt cykelpendlernes behov og ønsker måle og analyserebymiljøernes grad af forurening. Der må f.eks. være veje og gader, der er mere miljøbelastetend andre. Det er data, kommunerne formentlig allerede har. Ved hjælp af analyser afmiljøbelastningen i servicedesignarbejdets indsigtsfase kan man nå frem til data om   2  
  3. 3. luftforureningen i forskellige dele eller zoner af byerne. Data kan herefter spille en rolle i denendelige designløsning. Det kan f.eks. være, at man vil vælge at lade cykelpendlere køre iområder, hvor luftforureningen ikke belaster deres helbred. Det kan forekomme paradoksalt, atcyklisterne bidrager positivt til CO2-regnskabet, men så at sige straffes med usikkerhed ogsundhedsfare ved samtidig at udsættes for presset fra de motoriserede trafikanter og deresmiljøbelastning.C. Klima (kommunal service - rydning af veje). En hård vinter, som den, vi oplevede i år, ernaturligvis endnu en udfordring for cykelpendlere. Og jeg har da mange gange denne vinter,spurgt mig selv, om det overhovedet var besværet værd at cykle. Blæst, regn og snevejr kan viikke stille så meget op overfor. Men vi kan i arbejdet med servicedesignløsningen undersøgecykelpendlernes indstilling og krav til cykelpendling i vinterhalvåret. Her vil det formentligfremgå, at kommunerne skal sørge for, at vejene til cykeltrafikken er ryddet for sne. Der skernemlig det, at hvis flere barrierer for den daglige cykeltransport falder sammen, leder det nemttil en principbeslutning om, at det ikke er muligt at cykle om vinteren, der er for langt til at cykleetc. En principbeslutning, der kan få betydning for den enkeltes adfærd mange år frem. Hvisbåde vejret er dårligt, cykelstierne ikke ryddet og cyklen så oven i købet dårligt vedligeholdt, nårman nemt til den konklusion. Men hvis servicen fra kommunernes side er i top, og vejenedermed ryddet selv i det værste snevejr og muligheden for jævnligt vedligeholdelse af cyklennemt tilgængeligt, cykeludstyret i orden, betyder vind og vejr mindre.D. Vedligeholdelse af cyklenHvis servicedesignere gik videre i sin research og observation, ville det formentlig også fremgå,at punkteringer, rustne kæder, slidte gear osv. er endnu en barriere for cykelpendlere. En cykelskal vedligeholdes. Hvordan får man f.eks. fragtet cyklen hen til cykelsmeden, når den er flad?Og hvordan kommer man på arbejde, når cyklen er på værksted? Jeg kan selvfølgelig lappemin cykel selv. Men hvis punkteringen sker på vej til og fra arbejde, hvor familie,samarbejdspartnere, medarbejdere og andre venter, har jeg ikke tid til at stå med det selv pågaden, hvor punkteringen sker. Jeg finder en taxa, og får cyklen fragtet til cykelsmeden ogbruger min reservecykel, mens den anden bliver lavet. Men det er upraktisk, og det blokerer forden daglige rutine og oplevelse af komfort. Jeg kunne pege på, at en del afservicedesignløsningen til cykelpendling i storbyerne kunne være et net af cykelservicestationera la byernes tankstationer, hvor man kan købe service, eller leje en cykel - eller en pusleplads,hvis man selv er i stand til eller har tid til at gøre arbejdet. Punkterer cyklen på vej hjem fraarbejde, kan man trække den hen til den nærmeste servicestation og leje en anden at kørehjem på. Men hvem siger, at man partout skal eje sin cykel? Det koster at vedligeholde encykel, og hvis man alligevel ikke nærer de store personlige følelser for den, kunne der være godræson i at lease en cykel i stedet. Det kunne samtidig være endnu en indtægtsmulighed for denye cykelservicestationer, som ydermere kunne invitere forretninger, der handler medcykeludstyr, inden for på matriklen. Det kunne samtidig give byens besøgende og turister lettereadgang til at leje en cykel.At anlægge byernes infrastruktur, så den understøtter pendlertrafikken til cyklisterne erselvfølgelig en stor opgave, der naturligvis ikke kan løses på en gang. Men kommunerne kunnearbejde med servicedesign til cykelpendling i faser. Servicedesign kunne være en brugbarmetode til at afdække de mange og komplekse forhold omkring cykling og cykeltransport.Ud fra denne metode kunne man starte med at spørge borgerne om deres ønsker og behov.Det vil også være oplagt at supplere med undersøgelser af cyklisters faktiske adfærd, dadesignforskning viser, at der kan udledes nye og overraskende løsninger ud fra studier af voresadfærd. Kunders og brugeres behov og adfærd afdækkes via servicedesigns mange metoder.Servicedesign indfaldsvinklen vil gennem sin brugerinddragende metode og fokusering på atkortlægge relationer og berøringspunkter mellem udbydere og brugere kunne bidrage tiludvikling af nye løsninger, vi måske ikke umiddelbart ville få øje på.I tilknytning til udvikling af bedre infrastrukturløsninger til cykelpendling kunne man måskeforestille sig, at der blev udviklet løsninger, hvor borgerne via internettet kunne søge individuelleruter til netop deres arbejdsplads, hvorved de undgår veje med den tunge trafik og den størstepartikelforurening. Cyklisterne kunne derved vise kommunerne deres ruter, hvorved deefterhånden ville få et billede af cykelpendlernes bevægelser gennem bymiljøet på cykel til ogfra arbejde. Det kunne måske så danne grundlag for en ny fysisk infrastruktur, der eventueltkunne støtte adskillelse af motortrafikken fra cykeltrafikken. Og langs den nye infrastrukturkunne man så placere cykelværksteder og anden service til cykelpendlerne.   3  
  4. 4. Servicedesign til cykelpendling kan altså inddeles i forskellige komponenter, der indgår samlet iserviceydelsen i henholdsvis materielle og immaterielle komponenter. De materiellekomponenter er cykel, vejanlæg, cykeludstyr (tøj, lygter, tasker, udstyr mm.) De immateriellekomponenter er serviceydelserne omkring de materielle komponenter og brugerne, og sombinder brugerne sammen med cykler, vejanlæg mm. Disse services skal løse brugerens behov– oplysninger om trafikale forhold, vedligeholdelsestjenester mm. Kommunerne kunne stillenogle faciliteter til rådighed, som ville lette den cyklendes vej gennem trafikken og bidrage til enpositiv helhedsoplevelse af kommunen. Systemet ville kræve samarbejde mellem kommunerne,da mange pendlere passerer en eller flere kommunegrænser på deres rute.Set fra en cykelpendlers perspektiv er der altså et stykke vej til, at vi for alvor kan prale af atvære en cykelnation, der gør det let at vælge cyklen som det daglige transportmiddel frem ogtilbage til arbejde. Men hvis vi tilrettelægger infrastruktur og services, så de matchercykelpendlernes behov og dermed fjerner deres barrierer for en behagelig og komfortabeloplevelse af at cykle til arbejde hver dag, kan vi skubbe folkesundheden og CO2-regnskabet etskridt i den rigtige retning. Det er tiltag, der samtidig kan bidrage til at skabe attraktive bymiljøer,tiltrække flere turister til vores byer og skabe grundlag for både kompetenceopbygning og nyeindustrier inden for cykelområdet: Cykeldesign, design af cykelservicestationer etc., der kanplacere Danmark i front som verdens bedste cykelnation. Vi er selvfølgelig godt på vej, idetDanmark allerede har et brand internationalt som grøn cykelby – et faktum, som bl.a. ses ved atbilfirmaet Citroën hen over sommeren valgte København som ramme for en reklame for deresnye øko-bil, og hvor cyklende Københavnere sammen med bilen spiller hovedrollen i filmen.Men det grønne brand skal plejes og udvikles – servicedesign til cykelpendling kan være et led iden udvikling.Dorthe Mejlhede er mag. art. og chef for Center for Designforskning.   4  

×