Artikel fra PsykologNyt nr. 17, 2013 om Niels Peter Rygaard og hans arbejde med Fairstartglobal.

1. › GLOBETROTTER Af Ditte Darkó
fotos: ch ili
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2013
foto

2. Rører i
den globale
gryde
Psykolog Niels Peter Rygaard har
mange gode ideer over ilden,
når det handler om at omsætte
psykologi til omsorgsviden i stor
skala.
F
or nylig havde psykolog Niels Peter
Rygaard en drøm:
- Jeg skulle lave mad, og så havde jeg et
komfur med 36 plader. Der var gryder på dem
alle sammen. Den eneste måde, jeg kunne få
det til at hænge sammen på, var ved at røre
lidt i dem på skift!
Sådan fortæller han om drømmen, der
meget rammende beskriver det arbejdsliv, hvor
han i flere år har brændt igennem på den globale scene. I dag arbejder han som privatpraktiserende konsulent og beskriver sig selv om
en tredelt lagkage: en del forsker, en del organisationspsykolog og en del praktiker.
Men Niels Peter Rygaards globale arbejdsliv har en fællesnævner: at han anvender sin
mangeårige erfaring og viden om tilknytningsforstyrrelser til at forbedre tilværelsen for omsorgssvigtede børn. Nu ved hjælp af digitale
løsninger i form af et online uddannelsesprogram for børnehjem, FairstartGlobal.
- Det optager mig, at det, der skaber flest forladte børn i verden, hverken er sult eller epidemier – det er når små landbo- eller
provinsfamilier flytter ind til en storby, og det sker over hele verden. Det er lige meget om man er i Chile, Kina eller Danmark.
- Den dag Rumænien blev medlem af EU, forsvandt der to millioner rumænere ud af Rumænien på en uge, for nu kunne de pludselig arbejde i resten af Europa. Samtidig efterlod de 100.000 børn.
Mange børn og unge begik selvmord, nogle blev placeret hos familier, og nogle blev gadebørn. Vilkårene for forældres forhold til
børn er helt anderledes i byer: familierne bliver stadig mindre, og
børn bliver en udgift.
Arbejdet med tilknytningsforstyrrede og omsorgssvigtede børn
begyndte tilbage i 1980’erne, da Niels Peter Rygaard arbejdede på
behandlingshjemmet Himmelbjerggården i Ry. I dag er han konsulent for sociale systemer af enhver art, der tager sig af omsorgssvigtede, adopterede og anbragte børn og unge. Derudover er han
VISO’s konsulent i adoptionssager, redaktør på en bog om plejefamilier, gæsteredaktør på Journal of Infant Mental Health, og han
har taget initiativ til en international master i pædagogisk organisationsudvikling i samarbejde med VIAUniversity Århus.
- Det, der altid har interesseret mig, er, hvordan forskning omsættes til organisation, og organisation til praksisformer. Så man rent
faktisk får dem, der arbejder med børnene, til at ændre adfærd.
En fair start
Niels Peter Rygaard fik ideen til en global uddannelse efter publiceringen af sin egen engelsksprogede bog om behandling af svært
omsorgssvigtede børn. Den førte til forelæsninger på forskellige
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2013 | SIDE 9

3. kontinenter og fik ham til at spekulere i, hvordan psykologisk viden kan omsættes til politiske beslutninger og udvikling af omsorgsviden i en stor skala.
Tilbage i 2006 samlede han et internationalt forskernetværk
og igangsatte to EU-projekter til udvikling af gratis onlineuddannelse for børnehjem og plejefamilier, som i dag har stor succes i
flere lande og snart er blevet oversat til 25 sprog.
- Jeg væddede med mig selv, om det virkelig kunne lade sig
gøre at lave et globalt uddannelsesprojekt på under ti år i min fritid. Der gik kun seks.
- I kraft af samtaler med andre faggrupper og folk i andre lande fik jeg gradvist skabt et forskernetværk. Det tog halvandet år at
samle materiale sammen – jeg spurgte mig selv: hvem har forsket
i anbragte børn, hvad kan man koge det ned til? Og så begyndte
det første EU-projekt i 2008 på børnehjem i bl.a. Rumænien, Tyrkiet,
Grækenland, Italien og Spanien.
- Der var god respons fra forskerne, jeg kontaktede. Efter at jeg
skrev en artikel om, hvordan man overfører viden fra forskning til
praksis, kvitterede de ved at invitere mig som gæsteredaktør på
Journal of Infant Mental Health. Derfor sidder der nu 20 bidragydere fra forskellige steder i verden og skriver om, hvordan deres forskning påvirker lokal børnepolitik og uddannelse/ interventioner.
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2013
Adspurgt om, hvad han selv finder mest
meningsfuldt, svarer han, at det netop er
oplevelsen af mening som en meget stærk
drivkraft i menneskelig aktivitet.
Niels Peter Rygaard finder sit globale arbejdsliv spændende, fordi
han skal forene kompetencer på alle niveauer: kultur, socialpolitik,
organisation, ledelse, gruppedynamik, forældreevne og forskning.
Onlineuddannelsen tilbyder børnehjem og plejefamilier et netbaseret etårigt udviklingsforløb i at sætte og anvende pædagogiske og organisatoriske mål.
- Det eneste, man behøver, er en projektor, en højttaler og en internetforbindelse, så viser man det på en væg. De 15 ses­ ioner i uds
dannelsen handler om, hvad tilknytning er, hvordan man laver familielignende grupper, hvad der er tryghedsskabende omsorg etc.
Meningen driver værket
At oversætte et uddannelsesprogram til 25 sprog har krævet mange
frivillige. Overordnet set har det overrasket Niels Peter Rygaard, hvor

4. priv
atfotos
meget folk vil arbejde for noget, de finder meningsfuldt. For nylig
kom en japansk professor i børnepsykiatri til Danmark og besøgte
ham, fordi han vil oversætte uddannelsesprogrammet til japansk.
Adspurgt om, hvad han selv finder mest meningsfuldt, svarer
han, at det netop er oplevelsen af mening som en meget stærk drivkraft i menneskelig aktivitet.
- Jeg ville teste en hypotese: Hvis jeg skal have projektet op at
køre globalt, bliver det vigtigt for mig at forstå, hvad motivation
er, hvad der får folk til at gøre noget.
- Min antagelse var, at det, der driver folk, er søgen efter mening.
Og mening er stort set et socialt fænomen. Individets oplevelse af
mening skabes fra fødslen i en social sammenhæng. Så jeg tænkte,
at hvis folk skal være motiverede for at lave gratis oversættelser, er
jeg nødt til at basere mig på, at de ønsker at opleve social mening i
deres arbejde. Det er det, der har overrasket mig mest – alle de forskere og praktikere, der som jeg selv har arbejdet uden løn.
- Forleden fik jeg en mail fra Vietnam og en fra Burma: ”Kære
Hr. Rygaard, jeg har et børnehjem, 25 børn, ingen penge – jeg lever i et diktatur – send mig den engelske tekst, så oversætter jeg
den til burmesisk,” stod der. Så kom oversættelsen tilbage tre uger
efter – det svarer til 100 sider om ugen, samtidig med at oversætteren tog sin doktorgrad og blev gift!
Den ændrede omsorgskultur
Spørger man Niels Peter Rygaard, om han kunne forestille sig at
skrive endnu en bog, er svaret ja. Den kunne godt komme til at
handle om den ændrede omsorgskultur, der er fulgt med urbaniseringen i både ind- og udland. Han stiller sig især kritisk over for
en psykiatri, der diagnosticerer for mange almindelige livsproblemer som afvigende tilstande.
- Noget, der altid har stødt mig lidt, er hvis faggrupper isolerer sig i deres egen selvforståelse – det gælder også psykologer. Min
indgangsvinkel er at søge de sociale ressourcer i en kultur, som
kan støttes, og at se børns problemer som en afspejling af, hvad
deres samfund har svært ved at håndtere.
- Jeg talte med min samarbejdspartner i Singapore, der bruger
Fair Start på de 8000 indonesiske børnehjem. Han finder, at de
mest skadede børn ikke er dem på børnehjemmene, men dem af
velhavende middel- og overklasse i Singapore. De få, der i starten
af min karriere hed ’ambassadørbørn’ – forvirrede, identitetsløse,
depressive – er blevet en norm i dag. Mor er i Schweiz, far er i
Australien, og det har de været siden barnet blev født.
Niels Peter Rygaards gryder er i kog. Og der er aldrig noget, der
er helt færdigt, fortæller han. For ham som åndelig køkkendame er
det kunsten at acceptere, at alting er en proces – røre hist og her, og
fortsat koge spændende retter på den store fond af viden og erfaring, han har samlet sammen i løbet af et langt arbejdsliv.
Skal han give opskriften til fremtidens globale psykologer, lyder den:
- Start med ét lille fokus og bliv ekspert i det. Noget, der adskiller dig fra alle andre – generalister kan man få i bundter. For
det andet, flyt dig! Tænk globalt og ikke lokalt – du kan få et fedt
job i Norge, Singapore eller i udkantsdanmark, men ikke i uddannelsesbyerne. Så er du i gang. For det tredje, prøv aldrig at monopolisere din viden. Giv den væk.
Ditte Darkó, stud.psych.
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2013 | SIDE 11