Inklusion i Gribskov KØF 2012

256 views

Published on

Indlæg på KLs kommunaløkonomiskeTopmøde KØF

Claus Thykjær

Published in: Education
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
256
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2
Actions
Shares
0
Downloads
1
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Inklusion i Gribskov KØF 2012

  1. 1. Styr på de ustyrlige specialundervisningsudgifter iGribskov KommuneKØF 13. jan 2012 | Vicekommunaldirektør Claus Thykjær
  2. 2. □ Fokus primært på styring og budgetoverholdelse ikke det mere pædagogiske og skolefaglige!
  3. 3. Gribskov KommuneFakta:□ Ca. 40.000 indbyggere□ 8 skoler (3 med to afdelinger)□ Alle skoler fuldt udbygget 0.-9. kl. (undt.10.kl)□ Skolerne har mellem 360 og 730 elever□ Skolestrukturændring pr. 1.8.2012□ 5 skoler (4 med to afdelinger)□ Skolerne mellem 429 og 1090 elever
  4. 4. Baggrund□ Budgetdannelsen ved kommunesammenlægningen□ Merforbrug på SP på ca. 10% i løbet af 1½ skoleår□ Generel dårlig erfaring med adskilt kompetencer og ansvar□ Små skoler storforbrugere af SP-resurser□ Analyse af distrikterne ved Danmarks Statistik viste ingen socioøkonomiske forskelle
  5. 5. Opgaven: Få styr på det ustyrlige !- Ny organisering og styringsmodel fra 2008□ Fokus på kvalitativt bedre løsninger og øge effekten af specialpædagogiske indsatser□ Krav om overholdelse af de økonomiske rammer□ Tættere kobling mellem fagligt ansvar, beslutningskompetence og økonomisk ansvar□ Gennemsigtige og tydelige visitationsprocesser□ Opbygge skolernes egen-kompetencer
  6. 6. 1. Principper for organisation ogvisitationJusteret kompetencedeling mellem skoler og centralt VIS:1. Skolelederne har beslutningskompetence ift SP indsatser på egen skole2. Skoleleder indstiller til VIS til fælles kommunale SP-tilbud3. VIS har beslutningskompetence til fælles kommunale og eksterne SP-tilbud
  7. 7. 2. Kvalitetsudvikling og dokumentationUdvikle og dokumentere kvalitet/effekt i de specialpædagogiske indsatser gennem:□ Standardiserede beskrivelser - ”Indsatsprofiler”□ Metoder og tilgange til opfølgning på måling og dokumentation af effekt□ Læring og innovation
  8. 8. 3. Økonomisk styring□ Øget sammenhæng mellem fagligt og økonomisk ansvar□ Øge skolernes egne handlemuligheder - uden eksklusion□ Bevægelse mod udligning af serviceniveau□ Skolerne har ansvar og kompetence, dér hvor de reelt har mulighed for at påvirke – og kun dérModel: Alle budgetlagte midler til indsatser på Skoler og FO også specialklasser og - grupper lægges ud til skolerne. Skolelederene bliver det centrale omdrejningspunkt for prioritering
  9. 9. Hvad er der kommet ud af det?□ Budgetoverholdelse - merforbrug er nedbragt□ Flere lokale indsatsmuligheder og større omkostningsbevidsthed. Fælles styringssprog□ Fra ølkasseregnskabet på antal timer til mål for indsats□ Jo større enheder jo bedre fungerer modellen□ Balancen mellem det faglige og det økonomiske fokus hos hhv psykologer og skoleledere, samt øget transparans□ Ny dialog mellem skolerne
  10. 10. Tema 1 Økonomiske incitamenter
  11. 11. ca. 45 mio.kr.ca. 30 mio.kr.
  12. 12. SP pladser 300 250 200Pladser Enkeltintegrerede i skoler og FO 150 I alt uden for almenklasser Fælles tilbud Gribskov Andre kommuner 100 50 0 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12
  13. 13. Incitamenter□ Styringsfokus bliver en synlig erkendelse på lavere niveau. Bevidsthed om at alle valg koster□ Fokus på at holde børnene inden for egen indflydelse (eller helt ud), det fælles niveau er under pres□ Større bevidsthed om, hvad indsatser koster□ Fra ølkasseregnskabet på antal timer til mål for indsats
  14. 14. Hvad bliver det næste skridt?□ Få flyttet resurser fra SP-rammen til almenrammerne□ Udlægge den anden halvdel af SP-budgettet til skolerne□ Ændre prismodel fra at være udgiftsbaseret til at blive adfærdsregulerende□ Udvikling af specialtilbud - inklusionsstrategi□ Lignende model på dagtilbudsområdet
  15. 15. Tema 2 Decentrale styringsredskaber
  16. 16. Styring af SP-rammen□ Løbende styring på □ Forbrug på centralt budget □ Forbrug på den enkelte skoles budget □ Skolerne dokumentation af indsatser på cpr.□ Løbende dialog mellem skolerne og administrationen om ændringer i forbrug – mere fleksibilitet i den løbende tildeling□ Overblik over omfang af bistand i distriktet□ Lokal styring med afsæt i mål for indsatsen
  17. 17. Incitamenter□ Fokus på mål for indsats og ikke antal timer□ Fleksibilitet mellem skole og FO – og i indsatser på skolerne□ Mulighed for at tiltrække mere kvalificeret faglighed. Længere planlægningshorizont. Fra løse timelærere til fast personale□ Ansvar for alle elever i distriktet – ikke ”dumping-elever”
  18. 18. Vores erfaringer□ Kun lidt uro og utryghed det første skoleår□ Ingen klagesager i Klagenævnet i skoleåret 2010/2011□ Jo større enheder jo bedre fungerer modellen□ Balancen mellem det faglige og det økonomiske fokus hos hhv psykologer og skoleledere□ Ny dialog mellem skolerne Vi er nu klar til næste fase!

×