1. 52 magasinetliv.dkMAGASINET
INTERVIEW
FOTO:POLFOTO,LMBA
Hun følte sig ikke tilpas i Cut ‘N Move. Hun føler sig som sig
selv i dag. De ting, der ikke har ændret sig, er, at mænd skal
være fra Mars, og venner skal være loyale. Her er 10 ting, som
Thera Hoeijmans ville ønske, nogen havde fortalt hende.
... om karriere
“Karrierebegrebet er en underlig størrelse,
som på en eller anden måde sætter barren for,
hvordan vi måler succes i livet. Jeg har aldrig
tænkt min livsbane i relation til ‘en karriere’.
Jeg har været undersøgende og prøvet at finde
en eksistensberettigelse som menneske.
SANGEREN OG TV-VÆRTEN THERA HOEIJMANS:
“Jeg ville ønske, at jeg kunne lade mit
44-årige jeg møde mit 20-årige jeg”
Jeg følte mig ikke tilpas som Thera i Cut ‘N
Move, som jeg blev headhuntet til som ganske
ung. Jeg havde ikke mig selv med, og jeg var
blot et produkt, som skulle lægge hjerne og
holdninger hjemme. Der var ikke nogen, der
interesserede sig for personen Thera. Men via
Cut ‘N Move og en musical efterfølgende blev
jeg hentet til tv-programmet Eleva2ren af Erik
Stephensen, og der fik jeg lov at være 100 pro-
cent Thera og blev lyttet til og anerkendt. Det
var en skøn periode, og jeg havde mig selv med
hele vejen og nogle fantastiske kolleger.
Jeg ser i bund og grund mig selv som storytel-
ler og formidler. Om det er gennem musik, tv
AF CHRISTINA FABRIN
Thera Hoeijmans (44)
PRIVAT: Gift med filmfotograf Jørgen
Vang, mor til Frederikke på 17,
William på 15 og Caroline på 11 år.
JOB: Freelance tilrettelægger og
tv-vært, blandt andet på TV2
Østjylland til efteråret. Kunsthistorie-
studerende på Aarhus Universitet,
sanger og sangskriver. Thera.dk
AKTUEL MED: Jazzalbummet
Another Mile
Det var dengang (tv.), det er nu
(th.). “Da jeg var ung, havde
jeg så svært ved at forstå
kærligheden. Men kærligheden
skal ikke forstås, den skal leves.
Den kan være så enkel og er
samtidig det mest komplekse
indgreb i vores liv.”

2. 53magasinetliv.dk MAGASINET
ter og må sige: ‘Jamen, det er sådan, fordi du
er under 18 og stadig bor hjemme, hvor vi
bestemmer. Punktum!’.”
... om forældre
“Det utrolige ved barnet er, at det tilpasser sig
og søger sine forældres kærlighed uanset hvad.
Selv som voksen kvinde kan jeg stadig mærke,
hvordan det føltes.
Jeg er ud af en meget lille og kompleks
familie med en opvækst, der kunne have været
meget bedre. Vi levede lidt en sigøjnertilvæ-
relse med mange flytninger og otte skoleskift.
Så bliver du rodløs og bange for at knytte
relationer. En opvækst, der i høj grad har lært
mig, at du som voksen autoritet også skal kunne
vedstå dig dine fejl. Og sige undskyld. Den med
magten skal altid kunne gribe i egen barm. Det
har jeg savnet fra flere i min nære familie, men
kærligheden er der trods alt stadig.”
... om familie
“Der skal ideelt set være nem adgang til famili-
en. Min mor er det eneste familie, jeg har her
i Danmark. Resten bor bor i Holland, men vi
ses ikke ofte. Det har været og er til tider stadig
en sorg og fylder mig med ensomhed, at jeg
ikke har særlig tilknytning til mine rødder. Jeg
er født og opvokset de første seks år hos mine
bedsteforældre i Holland. Min far var afro-indi-
aner, og min mor og far gik fra hinanden, da jeg
var et år. Han er død nu. Min mor giftede sig
dansk og hentede mig til Danmark.
Min mands familie derimod er utrolig tætte,
og familien er kæmpestor. Her får jeg til fulde
fyldt mine behov, og for mig er det ideelt, at
mine unger har haft og har os tæt på. At der
altid er en, når de har brug for en. Vi rykkede
på landet for at få råd, og der var da mange,
der løftede øjenbryn over mit valg om at være
hjemme med de små, for mon jeg nu opgav
mig selv? Det var og er ikke anerkendt at gå
hjemme.”
... om livet
“Det eneste, vi ved om livet, er, at vi skal dø.
Og dette ‘ikke at vide’ gør mig enormt nysger-
rig på det at leve. Derfor tror jeg heller ikke på
fortrydelser. Du er et produkt af dit levede liv,
og du må anvende de erfaringer konstruktivt.
Mit barnesind synes stadig, at det er fantas-
tisk at kravle ind i en bunker ved Vesterhavet
med min mindste og se, om der er noget der-
inde. Jeg kan få helt hjertebanken af spændning,
hvis vi i skoven bevæger os væk fra de menne-
skeskabte stier og ind i vildnisset for at se, hvor
vi bliver ført hen. Sådan tænker jeg nok livet: At
bevæge mig væk fra stierne ind i vildnisset og
se, hvor jeg bliver ført hen.”
eller maleri, så handler det jo dybest set om, at
du har noget på hjerte, du gerne vil dele med
andre. Musikken er et fantastisk sted at forløse
sig selv og sine tanker. Der er gået syv år siden
min sidste soloplade, fordi jeg har haft brug for
at finde ud af, hvad jeg ville. På den her plade
har det været vigtigt for mig at skrabe helt ind
til benet – at stå helt nøgen.
Succes handler for mig ikke om, hvad der
lander på bankbogen, men om jeg får erfaringer
og anerkendelse som menneske. Men når det
er sagt, så kan man ikke leve af luft, og jeg har
da haft jobs, også på det seneste, som taler til
bankbogen mere end til hjertet.”
... om venskaber
“Loyalitet er det vigtigste ved venskaber. Som
yngre havde jeg det svært med venskaber. Jeg
blev set på som anderledes, og ofte røg venska-
berne, når drillerierne smittede af på veninden.
Derfor betyder loyalitet så meget. Et venskab er
på mange måder som et kærlighedsforhold. Du
skal være generøs og give plads til forskellighed.
Jeg har i virkeligheden meget få nære venner.
Dem, jeg har, har fulgt mig fra gamle dage. Og
de var der også og holdt ved, da det var grimt.
Det var ikke sjovt at være den eneste mørke
i 100 kilometers afstand i udkantsdanmark i
70’erne. Jeg havde en hel del udfordringer i
skolen på den konto, og det krævede mod at
bakke mig op. Min bedste veninde fra den tid
behøver jeg ikke sige noget til, hvis noget tryk-
ker mig. Hun ved, hvad jeg tænker. Og alligevel
kan vi bruge tiiimer i telefonen hver dag. Til
min mands store forundring.”
... om mænd
“Man skal glæde sig over kønnenes forskel-
ligheder. Jeg elsker mænd, der tør være mænd.
Mænd, der har den der indre flame, er fra Mars
og kan vælte en omkuld med deres maskulini-
tet. De mænd, der ikke er blevet kuet af, hvad
jeg vil kalde omvendt kønsdiskriminering.
Selvfølgelig skal der være ligestilling mellem
kønnene på arbejdsmarkedet, men det tiltræk-
kende ved manden er for mig netop, at han er
fra en anden planet.
Dermed ikke sagt, at kvinden skal stå i køk-
kenet. Begge parter arbejder som regel lige me-
get og bør dele pligter hjemme. Men hjemme
hos os kører vi ikke millimeterprincip. Som
Det var ikke sjovt at
være den eneste mørke
i 100 kilometers afstand
i 70’erne.
regel er det den, der arbejder hjemme, som
ordner mad, opvask og lignende den dag.”
... om kærlighed
“Du kan ikke få alt fra ét menneske. Jeg havde
nyligt en snak med en god ven, som sagde, at
man gerne må tillade sig at forvente at blive
mættet af den anden. Jeg er ikke enig. Ét men-
neske kan ikke give dig det hele. Det er du i
mine øjne nødt til at få flere steder fra. Fra
andre relationer og fra dig selv.
Kærligheden holdes bedst ved lige ved, at
man taler rigtigt sammen. Det er det, der gør,
at min mand og jeg er sammen på 20. år. Vi
går sjældent og ruger over noget. Vi taler, og vi
taler ud. Når vi kigger på omgangskredsens for-
liste parforhold, er dræberen oftest, at den ene
har ruget over noget, og parret ikke får talt ud.
Pludselig har den ene fået nok og koger over.
Og smutter. Vi kan sagtens blive råbe af hinan-
den. Men man skal tale om tingene bagefter.”
... om sex
“Det er skønt at være i 40’erne. Sex er en
fantastisk motor. Men den skal kæles for. Det
er klart, at når man som jeg har været i samme
forhold i over 20 år, så er det jo ikke den store
overraskelse mere, når jeg smider tøjet. Men
lidenskaben og passionen behøver ikke at for-
svinde af den grund – og der er nu ikke noget så
energigivende som god sex.”
... om kroppen
“Det er ærgerligt, at der skal gå 20 år, før du
kan se, hvor godt du egentlig så ud, da du var
ung. Jeg kender ikke nogen som kvinder, der
kan være utilfredse med dem selv og deres krop.
Engang imellem ville jeg ønske, at jeg kunne
lade mit 44-årige jeg møde mit 20-årige jeg og
fortælle hende, at hun bare skulle være glad for
sig selv og sit udseende.”
... om børn
“Børn skal have lov at være børn. Mine tre børn
er mit livs lykke, og min mand og jeg har været
så priviligerede, at vi har kunnet omstrukturere
vores levevis, så vi havde råd til, at en af os også
altid var hjemme.
Men børn skal også respekteres som indivi-
der, selv om vi er de voksne autoriteter. Ikke
mindst ved, at vi kan sige undskyld, når vi råber
for højt eller begår fejl. Du skal aldrig være for
stor til at sige undskyld. Og vi beskytter dem
aldrig mod vores skænderier. Det har betydet,
at børnene er rigtig gode til at diskutere med
os. De har argumenterne i orden, og de søger
konfrontationerne, nu de er teenagere. Vores
ældste kan faktisk tale os så meget af bordet,
at jeg indimellem ikke har flere modargumen-