Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Deposition Brochure 2014

280 views

Published on

  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Deposition Brochure 2014

  1. 1. VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA Christian Schoenberg og Erik Werlauff Gode råd og typiske forløb SÆ RUDGAVE: DANISH AM ERICAN BUSINESSFORUM T O L L U N D NORDICLEGALLANGUAGESERVICES §
  2. 2. FORFATTERNE Christian Schoenberg er Tollund, Inc.’s direktør og har oversat, tolket og ydet konsulentbistand til advokatfirmaer i USA og de nordiske lande siden 1995. Han har en kandidatgrad i engelsk litteratur og sprog fra Københavns Univer- sitet, en kandidatgrad i engelsk fra University of Stirling i Skotland, kandidat- og doktorgrader i engelsk litteratur fra University of Oxford, England. Som oversætter er han autoriseret af American Translators Association og tolker og oversætter bl.a. for mange af de største amerikanske advokatfirmaer, forskellige amerikanske ministerier, agenturer og de Forenede Nationer i New York City. Erik Werlauff er en af Danmarks førende eksperter i dansk og international civilproces og voldgift. Han er Professor, dr.jur. og forsker og underviser ved Aalborg Universitet, og fungerer ofte som voldgiftsdommer i danske og interna- tionale sager. Han er forfatter til en række bøger på dansk og engelsk om civil- processen i Danmark. FORKORTELSER Fed.R.Evid. U.S. Federal Rules of Evidence. De amerikanske regler for bevis- materiale. Fed.R.Civ.P. U.S. Federal Rules of Civil Procedure. De amerikanske borgerlige retsplejeregler. Rpl. Lovbekendtgørelse om rettens pleje (Retsplejeloven)
  3. 3. deposition 1. Et vidnes udenretlige forklaring, som nedfæl- des på skrift (gerne af en referent) til senere brug i retten eller i fremlæggelsesøjemed. — Går også under betegnelsen ‘forklaring før hovedforhandlingen.’ 2. Retsmøde ved hvilket en sådan forklaring indgives. —Black’s Law Dictionary
  4. 4. iv VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § Udarbejdet af Christian Schoenberg, cand.phil., CT, MPhil, MSt, DPhil (Oxford), og Professor, dr.jur. Erik Werlauff (Aalborg Universitet). © 2008–2014, Tollund, Inc. Ophavsretten til teksten tilhører Tollund, Inc. © Tollund, Inc. 2014. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne brochure må gengives, opbevares i et søgesy- stem, eller overføres, i nogen form eller på nogen som helst måde, uden forudgående tilladelse fra Tollund, Inc. Forespørgsler vedrørende reproduktion skal e–mailes til Tollund, Inc. på mail@tollund.com. Library of Congress Cataloging–in–Publication Data Data er tilgængelige. ISBN 978–0–9794676–0–8 Trykt i USA Tollund er et registreret varemærke tilhørende Tollund, Inc. Boston • New York ANSVARSFRASKRIVELSE Tollund, Inc. eller forfatterne ønsker med dette hæfte at give offentligheden bedre adgang til information om vidneforklaringer i USA i almindelighed. Vi har tilstræbt, at oplysningerne er korrekte og ajourførte. Hvis vi bliver opmærksomme på fejl, søger vi at rette dem. Vi påtager sig imidlertid intet ansvar for oplysningerne i hæftet. Oplysningerne i hæftet er af generel karakter og ikke rettet mod nogen bestemt enkeltperson eller enhed; er ikke nødvendigvis dækkende, fuldstændige, korrekte eller ajourførte; og udgør ikke og skal ikke fortolkes som professionel eller juridisk rådgivning. www.tollund.com
  5. 5. vVIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD IX 1. INTRODUKTION 1 2. FORSKELLE MELLEM DANMARK OG USA 3 2.1. Retskulturens fremstrædende rolle i USA 3 2.2. Systemmæssige forskelle 5 2.3. Praktiske forskelle 7 3. SÆRLIGE UDFORDRINGER FOR DANSKERE 11 3.1. Retligt 12 3.2. Forberedelse og støtte 14 3.3. Sprogligt 15 3.4. Kulturelt 17 3.5. Fysisk belastning 19 4. VIDNEFORKLARINGEN 23 4.1. Hvad er en udenretlig vidneforklaring? 23 4.2. Hvorfor tages den udenretlige vidneforklaring? 24 4.3. Deltagere i en udenretlig vidneforklaring 25 4.4. Hvordan forløber en deposition? 27 4.4.1. Stenografens introduktion 28
  6. 6. vi VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § 4.4.2. Den udspørgende advokats varetagelsesspørgsmål 28 4.4.3. Den centrale runde med spørgsmål og svar 29 4.4.3.1. Introduktionsspørgsmål og –svar 30 4.4.3.2. Åbne spørgsmål og svar 31 4.4.3.3. Klarlægningsspørgsmål og svar 32 4.4.3.4. Afslutningsspørgsmål 33 4.5. Indsigelser 33 4.5.1. Upræcise spørgsmål 35 Ambiguous question 35 Complex or confusing question 36 Compound question 36 Unintelligible question 36 Vague question 36 4.5.2. Mangelfulde spørgsmål 37 Misstating prior testimony 37 Misleading question 37 Lack of foundation/No showing of authenticity 38 4.5.3. Tidspildende spørgsmål 38 Question asked and answered 38 4.5.4. Vidnets kompetence/viden/kvalifikationer 38 Question calls for a legal conclusion 38 Question calls for an improper lay opinion 39 Question is argumentative 39 Question is leading the witness 39 Question assumes facts not in evidence 40 Question calls for speculation 40 Calls for an opinion beyond expert‘s qualifications 40 No showing of personal knowledge 40 4.5.5. Retsteknisk 41 Best evidence rule 41 Non-responsive answer or volunteering 41 Unfair characterization 41 4. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 43
  7. 7. viiVIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ MAGISTRATE QUALIFICATIONS STATUTES IMPEACHMENT REASONABLE MORAL CIVIL RULE WITNESS COURT CRIME CONGRESS TESTIMONY QUALIFIED COMPETENCE EVIDENCE PRIVILEGE CONVICTION PROVISION REASONING ADMISSIBLE CONVICTION INTEREST AFFIRMATION OATH LEGISLATION ATTORNEY TRUTH GARNISH BIAS KIN LITIGATION QUASH VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA ARBITRATION VENUE VESTED VOIR DIRE NEGLIGENCE DEFENDANT PLAINTIFF INTERLOCUTOR NATURAL PERSON TAX OBJECTION TITLE OWNERSHIP DENIAL IMMUNITY GRAVAMEN GUARDIAN MINOR IMMATERIAL WARRANTY IMPANEL IMPLEADER CONTRACT AGREEMENT N IN LIEU V. HABEAS CORPUS HEARING HEARSAY HEIR HELD HOLDER WILL PROBATE JURY ABUT ACCUSED ACT ADMIT CLAIM JUDGE MALICE MALPRACTICE MARK MOIETY MOOT MOVANT APPELLANT MURDER DAMAGES DE JURE LACHES LARCENY LAPSE LAW BAD FAITH BAR BENCH BILL BRIEF BYLAWS LEGAL RESEARCH TRANSLATION NORDIC CONSULTING PERSON EQUAL
  8. 8. FORORD Det siges ofte i USA at afgivelse af udenretlig vidneforklaring (på ame- rikansk-engelsk «deposition») er det retlige modstykke til en rodbe- handling - uden bedøvelse. Tusindvis af amerikanere afgiver uden- retlige vidneforklaringer hvert år. Og det at vidne i en sag er nok en ubehagelig oplevelse for de fleste, selv for gamle, garvede advokater. I mine år som tolk/oversætter har jeg sjældent hørt tale om de helt unikke udfordringer udenlandske vidner står overfor. Dette er i vir- keligheden underligt, eftersom, når det kommer til stykket, sådanne vidner rent faktisk er langt dårligere stillet end amerikanske vidner. Som udlændning er du uvægerligt mindre bekendt med det ameri- kanske retssystem end de ‘indfødte.’ Engelsk er ikke dit modersmål; du befinder dig i ukendte omgivelserog er omgivet af fremmede, og du hører og ser instruktioner, som primært henvender sig til amerikane- re. Efter vores erfaring er der endda stor sandsynlighed for, at ingen af advokaterne ved vidneforklaringen har den store erfaring med afhø- ring af vidner, hvis modersmål ikke er engelsk (eller brugen af tolke for den sags skyld). Det er der ikke meget, du kan gøre ved før du afgiver forklaring. Hvad vi imidlertid har gjort i dette hæfte er at komme med forslag til måder, hvorpå du måske kan forbedre din ugunstige position. Vores råd strækker sig fra detaljerede oplysninger om nogle af de mange forskelle, der eksisterer mellem dansk og amerikansk retskultur, til en oversigt over, hvad du kan forvente ved retsforhandlingerne. I den forbindelse har vi bestræbt os på at fokusere på nogle af de mange praktiske områder, som måske synes indlysende for amerikanske ad-
  9. 9. x VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § vokater, men ikke nødvendigvis for danske vidner. Dagen før er et dårligt tidspunkt at forberede sig på en vidneforklaring. Du husker sandsynligvis ikke meget af advokatens råd; du er påvirket af jetlag; og du er på udebane. Vi foreslår derfor, at du gennemlæser denne korte guide derhjemme fra. Læs den igennem for at «lære dyret at kende» og få så meget kontrol over processen som muligt. Held og lykke! Christian Schoenberg New York City, 2014
  10. 10. xiVIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
  11. 11. 1. INTRODUKTION For at give en idé om, hvad man bør forvente sig ved et retligt forløb, vil det nok give god mening at træde et par skridt tilbage og se på nogle af de mange forskelle mellem det amerikanske og det danske retssystem. Visse danske retsbegreber finder ikke anvendelse i USA, og omvendt, og nogle af de udtryk, du vil støde på under forberedelsen kan derfor synes forvirrende og oven i købet føre til misforståelser. Der er næppe tvivl om, at USA er et proceslystent land. Det er nemt at sagsøge og nemt at blive sagsøgt. De fleste danskere har nok hørt om de skyhøje skadeserstatninger, der tilkendes i det amerikanske retssystem, om de retlige forlig i milliard–dollar–klassen, som er ind- gået med tobaks- og finansindustrien, og om de langtrukne og utroligt dyre civile søgsmål, der involverer nogle af verdens største medicinal- firmaer og banker. Det er den ekstreme ende af USA. En ting står klart: hvis dit firma eksporterer til, har datterselskab i eller på anden måde driver forretning i USA, er der en klar risiko for, at virksomheden, på et eller andet tidspunkt, sagsøges i USA eller får behov for at anlægge sag for at beskytte sine rettigheder. Og det betyder - ikke så sjældent som man måske burde tro - at danske vidner indkaldes til at give vid- neforklaring.
  12. 12. Danmark Vindende part betaler sagsomkost- ninger Danmark Incentiveret fakture- ring ulovlig Danmark Retsafgifter 2. FORSKELLE MELLEM DANMARK OG USA 2.1. Retskulturens fremstrædende rolle i USA Der er primært tre faktorer, som gør, at risikoen for at blive indblandet i søgsmål er noget større i USA end i Danmark. I Danmark giver det f.eks. ofte god mening for firmaer at søge at indgå forlig før kostbare søgsmål indledes eller alternativt at søge en vold- giftskendelse. Der er en række grunde til at det forholder sig således: Retsafgifter: Anlæggelsesgebyret og retsafgifter afhænger af størrelsen af kravet, under hensyntagen til visse tærskler. Normalt er gebyret for anlæggelsen af krav 1,2 procent af kravet, dog højst 75.000 kr. Når da- gen for retsmødet fastsættes, skal yderligere 1,2 procent betales, dog højst 75.000 kr. Hvis sagen prøves i to eller endda tre instanser, skal retsafgifter betales ved hver instans. Dansk lov opererer endvidere generelt under det der hedder «The English Rule,» hvor det er den tabende part som normalt skal betale den vindende part en del af dennes omkostninger. Dette gør, at risiko- en for hver part potentielt er ganske stor, siden man ikke kun betaler sine egne omkostninger, men også bør være forberedt på at betale alle omkostninger inden for et takseringssystem, hvis man taber. Advokatsalærer betinget af sagens udfald er ikke tilladt efter dansk lov. Parten og partens advokat kan aftale en noget højere kompensation, hvis sagen vindes, men advokaten må ikke fakturere for en procentvis del af beløbet.
  13. 13. 4 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § De økonomiske hindringer forbundet med den faktiske anlæggelse af søgsmål i Danmark er relativt høje i sammenligning med USA. Dette betyder så også at at tærsklen for, hvornår det kan betale sig at gå til domstolene i Danmark, nedsættes drastisk. I USA er anlæggelsesgebyret sædvanligvis meget lavt - omkring $350- 450. Fordi det første pengemæssige udlæg er relativt lille, giver det ofte god mening først at indgive et søgsmål til retten, og først der­efter forsøge at indgå forlig. I modsætning til Danmark, er det i USA mere almindeligt at parter forsøger at indgå forlig under eller efter den ofte udstrakte fase i retssagen, hvorved de får indblik i modparterns bev- iser (discovery) og efter de har haft mulighed for at finde ud af hvor stærk modpartens sag faktisk er. I modsætning til Danmark afholder sagsparter i USA generelt sine egne sagsomkostninger, uanset sagens udfald. Dette system kaldes «The American Rule». Eftersom sagsforløb i visse sager - såsom sager vedrørende immaterialret - kan være uhyre komplekse, langstrakte og arbejdskrævende, kan netop denne udgift nemt løbe løbsk. Amerikanske advokater må envidere lade deres salærer være betinget af sagens udfald (såkaldt «contingency fee structure»), hvilket betyder, at de modtager en vis procentdel af beløbet af den eventuelle dom, forudsat de vinder. I modsat fald betaler klienten intet. Der er fordele og ulemper ved begge systemer. Det danske system har afgjort den fordel, at det afholder mange fra at indlede sagsanlæg, men det kan også hævdes, at det er langt mindre demokratisk (selvom der er mulighed for at få meddelt fri proces i Danmark).* Fordi det – til sammenligning med det danske system og man- ge andre europæiske systemer – er relativt nemt at anlægge søgsmål i USA, ser man firmaer hælde mange ressourcer i «litigation prepa- redness» for at være bedre forberedt på risikoen for søgsmål. Dette en pointe, vi vender tilbage til nedenfor. * For få år siden blev de danske retsafgifter nedsat (til de satser som er nævnt ovenfor), sim- pelthen for ikke at komme i konflikt med retten til en retfærdig rettergang i henhold til artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Selv efter denne reform anses gebyrerne generelt for at være høje. USA Hver part betaler egne omkostninger USA «Contingency fee» USA Retsafgifter
  14. 14. 5VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ Amerikanske domstolsystem 2.2. Systemmæssige forskelle Udover forskellene mht. kriterierne for sagsanlæg, bør vi også nævne i korte træk nogle af de forskelligheder, der gør sig gældende mht. til lovgivning, institutioner og terminologi. Kort sagt er det amerikanske retssystem enormt omfattende, og dette gælder også for reglerne vedrørende den retlige proces. Der er nemlig ikke kun ét retssystem i USA, men enoghalvtreds forskellige retssyste- mer, hver med sine geografiske begrænsninger (halvtreds delstater og District of Columbia [dvs. Washington, DC]). Der er endvidere for- bundsdomstolene og det militære domstolssystem. Fordi USA’s love mildt sagt er et virvar af forskellige forfatningsret- lige, forbunds–, delstats– og kommunale lovsamlinger, og fordi disse lovtekster ofte er i konflikt med hinanden, spiller domstolssystemet en langt større rolle i USA end i Danmark mht. fortolkningen af betyd- ningen af og hensigten med de forskellige love. Det er delvist pga. denne konflikt mellem de forskellige lovsamlinger, at det akkumulerede korpus af tidligere sager spiller en langt større rolle i det amerikanske retssystem end i det danske, selvom præce- dens selvfølgelig også spiller en vis rolle i Danmark. Det amerikanske retssystem tager i stor grad udgangspunkt i præcedens, og love anses generelt for en indtrængen i præcedenssystemet, og fortolkes derfor snævert. Dette afspejles bl.a. i de meget løst formulerede og kortfattede domme som afsiges i Danmark, hvorimod amerikanske domme gene- relt er meget præcist og detaljeret argumenteret. Med andre ord: Selvom retsgrundlaget fra forbundsstaten og del- staterne samt på kommuneplan er uhyre detaljerede og omfattende, anvendes de amerikanske domstole – både på forbundsplan og del- statsplan – i udbredt grad til at “belyse” hensigten med lovgivningen, langt mere end tilfældet er i Danmark. Det komplicerede forhold mellem de forskellige forfatningsretlige, forbunds–, delstats– og kommunale lovgrundlag afspejler sig så også i den føderale og delstatslige institutionelle struktur med den ameri- kanske højesteret (U.S. Supreme Court) på toppen, 12 regionale føde- rale appeldomstole (U.S. Courts of Appeals) og 1 føderal appeldomstol med jurisdiktion som ikke er geografisk bestemt (United States Court Kompleksiteten af den amerikanske lovsamling USA: Hovedvægt på retspraksis
  15. 15. 6 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § of Appeals for the Federal Circuit). Længere nede i hierakiet har vi de 94 distrikter for den laveste føderale instans (U.S. Circuit Courts) og de forskellige domstole, som hører sager omkring konkursbehand- linger (U.S. Bankruptcy Court). Derudover er der en del andre mere specialiserede føderale domstole – såsom militærdomstolene, admi- nistrative kommitteer, osv. – som ikke er relevante her. Og så skal vi ikke glemme de mange forskellige delstater, som hver har deres egne forfatninger og procesregler, ofte baseret tæt på de føderale modeller. Det grundlæggende udgangspunkt ved de danske domstole er deri- mod at tage udgangspunkt direkte i bestemmelserne indeholdt i det relevante lovgrundlag, og derefter fremdrage løsninger til enkeltsager ud fra disse bestemmelser. Dommerne bliver således nødt til at kom- me med omfattende argumenter på grundlag af generelle lovprincip- per, til at argumentere med udgangspunkt i lovgiverens hensigter og motiver, eller til at drage analogier fra vedtægtsmæssige bestemmelser for at fylde «huller» i loven. Så hvilke domstole hører hvilke sager? Mht civilretten (dvs. som ad- skilt fra strafferetten) kan man groft inddele de to systemers jurisdik- tioner som følger: Delstatsdomstolene Delstatsdomstolene behandler familieretlige anliggender; fast ejen- dom; kontraktretlige tvister (med undtagelse af de som løses i henhold til konkursbehandlingsloven); regulering af erhvervsmæssig virksom- hed; erhvervsrelateret forsømmelse og fejlbehandling; intern styrelse af erhvervssammenslutninger; personskader; arbejdsskader; skifte og arveretlige forhold; og færdselssager og registrering af motorkøretøjer. Forbundsdomstolene De fleste udenretlige forklaringer, som involverer danske vidner fore- går ved forbundsdomstolene (federal court system). Sager, som be- handles på forbundsplan omfatter bl.a. handel mellem delstater og udlandet, herunder luftfarts- og jernbaneselskaber; handel i og med værdipapir- og råvarer, herunder overtagelse af børsnoterede selska- ber; søretlige sager; international handelsret; patent, ophavsret og an- dre immaterielretlige forhold; sager som involverer rettigheder efter Delstaternes domstolsystemer (State Courts) Føderale domstolsystem (Federal Courts)
  16. 16. 7VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ traktater, fremmede stater og udenlandske statsborgere; tvister mellem delstatslove, når parterne i en retssag er fra forskellige delstater eller en delstat og en fremmed stat (såkaldte «Diversity of Citizenship»-sager); konkurssager; tvister mellem delstater; søgsmål vedr. habeas corpus; og overtrædelser af færdselsloven og andre mindre lovovertrædelser, som finder sted på visse føderal ejendomme. 2.3. Praktiske forskelle Der er mange andre forskelle imellem de danske og amerikanske sy- stemer, mange af dem praktiske. For bare at tage nogle få: sagkyndige vidner, nævningesager, gruppesøgsmål, edsaflæggelse, editionsforhold og udenretlige vidneforklaringer (depositions). Sagkyndige vidner anvendes i vid udtrækning i amerikanske retsfor- handlinger. I USA kaldes sagkyndige vidner af parterne. I Danmark sætter domstole derimod sætter typisk meget snævre grænser for, hvor mange sagkyndige vidner der må føres i fremlæggelsesfasen, og sådan- ne vidner udpeges af retten. I Danmark anvendes nævninge udelukkende til at afgøre straffesager af særlig alvorlig beskaffenhed (såsom drab, brandstiftelse, røveri og andre sager af alvorlig karakter). I USA anvendes nævninge bredt, både i straffesager og i civile sager. Adgang til nævningebehandling er en forfatningssikret ret, hvilket også er grunden til at alle amerikanske statsborgere er forpligtet til at møde til nævningetjeneste relativt ofte (afhængig af tidligere straffeforhold og delstaten).* Gruppesøgsmål anvendes i stor udstrækning i USA, hvorimod de ind- til videre ikke anvendes – i den amerikanske forstand – i det danske retssystem. Dog er gruppesøgsmålskonceptet ved en nylig reform ble- vet indført i dansk civilprocesret, i den forventning at der vil blive an- lagt meget få af sådanne sager hvert år. For at et personligt dokument – herunder udenretlige vidneforkla- ringer – kan gøres juridisk gældende i USA, skal det indgives under ed eller på tro og love. I Danmark blev edsaflæggelse ophævet i 1965 * For en dansk jurist vil det virke yderst mærkværdigt at skulle lade et nævningeting afgøre et meget teknisk komplekst civilt søgsmål. Dette er dog tilfældet i USA. Sagkyndige vidner Nævningesager Gruppesøgsmål Edsaflæggelse
  17. 17. 8 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § og erstattet af et generelt sandhedspålæg (eller sandhedsformaning). Dommeren i et dansk søgsmål pålægger ganske simpelt vidnet, at det skal tale sandt, med en påmindelse om, at aflæggelse af falsk vidnefor- klaring er en strafbar handling (se også rpl § 181). Udenretlige vidneforklaringer, i den amerikanske forstand, eksisterer ikke i den danske forberedende fremlæggelsesproces. I Danmark af- gives vidneforklaringer direkte for en domstol, hvorimod en vidne- forklaring kan afgives som et udenretligt forløb i USA. I de seneste år har den danske retspleje udvist tiltagende tilbøjelighed til at acceptere skriftlige vidneforklaringer, men sådanne erklæringer forbliver prak- tisk begrænsede i omfang. En anden interessant og væsentlig, og for denne vejledning yderst rele- vant forskel, på de to systemer er at retsforhandlinger i Danmark over- vejende foregår mundtligt. Dette betyder at vidner aflægger forklaring foran dommeren, som så nedfælder væsentlige træk af forklaringen. I amerikanske udenretlige forhandlinger nedfældes vidnets forklaring ordret af en stenograf i dommerens fravær. Den danske metode har den ulempe, at det som nedfældes i retsbogen og domsreferatet gen- spejler hvad dommeren mener han hørte. I det amerikanske system er alle forhandlinger gengivet ordret uden dommerens fortolkning og forståelse for de forskellige påstande som nedlægges. Så vidt vi er orienteret, findes der ingen tilbundsgående komparative undersøgelser af de to systemer. Men som de få forskelle (der er mange flere), vi har fremhævet i det overstående antyder kan man ikke auto- matisk formode, at danske udtryk og begreber nemt kan overføres til det amerikanske system. De to systemer er ganske forskellige i både teori og praksis, lige fra den rolle, som lovgivningen og advokater spil- ler i dagligdagen i USA, til den grundlæggende måde samfundet er opbygget på. Det, der er vigtigt at holde sig for øje, er, at de to forskellige retssys- temer medfører juridiske kulturforskelle, hvilket påvirker den indsigt i den retlige proces, i processuelle institutioner og i terminologi, som advokater formoder, at vidner er i besiddelse af. Dette er et emne, vi behandler i det næste underafsnit. Udenretlige vidneforklaringer Mundtlig behanding Andre forskelle
  18. 18. 9VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
  19. 19. 3. SÆRLIGE UDFORDRINGER FOR DANSKERE Udsigten til at skulle afgive en udenretlig vidneforklaring – dvs. en adskilt vidneforklaring under sagens forberedelse – kan som sagt vir- ke overvældende for amerikanske vidner, selv for mange amerikanske advokater. Naturligvis stilles du, ved at du ikke er amerikaner og ikke bor i USA, næsten helt sikkert ringere. For at illustrere dette kan det være nyttigt at operere med en skala over vidnets fremmedfølelse. I den ene ende af skalaen findes de ulem- per, som du som dansk vidne måske næppe opfatter, men som kan påvirke dit generelle komfortniveau. I den anden ende er de ulemper, som er umiddelbart mærkbare, og som formodentligt vil påvirke dit specifikke vidneudsagn. Kategorierne på skalaen går således fra «generel fremmedfølelse» til «faktorer, der skaber umiddelbare og specifikke ulemper»: 1. Retlig 2. Forberedelse og støtte 3. Sproglig 4. Kulturel 5. Fysisk belastning Dine advokater vil ganske sikkert gennemgå nogle af disse punkter med dig, men du kan med fordel tilegne dig og blive bevidst om dem nu, før du møder din advokat, så du genkender dem, når I gennemgår dem. Uanset hvor meget du forbereder dig, vil du dog nok erfare, at
  20. 20. 12 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § Befolkning af advokater amerikanere – især veluddannede amerikanere – har et retligt «bered- skab», som er de fleste danskere fremmed. Ikke forstået på den måde, at de nødvendigvis har et detaljeret kendskab til de konkrete procedu- rer og relevante juridiske spidsfindigheder, men at de i deres generelle bevidsthed som samfundsborgere er bekendt med juridisk terminolo- gi og retlige processer i langt større grad end danskere. 3.1. Retligt Som beskrevet ovenfor eksisterer udenretlige vidneforklaringer i den amerikanske forstand ikke i den danske forberedelsesproces. Som sagt aflægges vidneforklaringer i Danmark for en domstol, hvorimod en vidneforklaring oftest aflægges udenretligt i USA. Som vi allerede har antydet ovenfor, kan man nok sige at den retli- ge verden generelt er mindre kollegial, «ophøjet» og akademisk i USA end i Danmark men samtidig også mere konkurrencepræget, kontra- diktorisk og formel. Dette vil næppe komme som en overraskelse, hvis du har set amerikanske tv–serier eller film indenfor de sidste 60 år. Imidlertid kan bredden og intensiteten af almenhedens interesse i alle retlige aspekter virke overraskende. Årsagen til, at det bør nævnes her, er, at advokater – i dette tilfælde de advokater, som forestår vidne- forklaringen – kan antages at forvente, at vidnet er i besiddelse af en vis «komfortfaktor» i forhold til det amerikanske retssystem, som dan- ske vidner imidlertid næppe besidder. Dette gælder især advokater, som kun har begrænsede erfaringer med at forestå vidneforklaringer med ikke-amerikanske vidner. Denne generelt set brede og udvidede viden blandt den alminde- lige befolkning om retssystemet og domstolene er baseret på en række faktorer, som gælder særligt for USA – f.eks. det enorme antal advoka- ter, som udklækkes årligt af universiteterne, domstolenes fremtræden- de rolle i samfundet, det retslige systems struktur og særlige karakter og sidst, men ikke mindst, folkekulturen. Man bør holde sig for øje, at i 2010 var der omkring 1.075.000 advoka- ter i USA, hvilket betyder, at der er én advokat for hver 300 amerika- nere.* Det lyder måske ikke af meget. Men hvis man samtidig holder * Befolkning i USA: United States Census 2010, CB10-CN.93. URL: http://2010.census.gov/ news/releases/operations/cb10-cn93.html. Advokater i USA: U.S. Census 2010, 2010 County Business Patterns (NAICS 54111), 1.074.994 advokater fordelt på 173.447 advokatkontorer.
  21. 21. 13VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ Den dømmende magts fremtræden- de rolle i USA Folkekultur Rettens direkte indvirkning på den amerikanske dagligdag sig de store befolkningskoncentrationer i storbysområder, såsom New York, Boston, Chicago og Los Angeles for øje ser man at koncentrati- onen er mange gange højere end i f.eks. Alabama, West Virginia eller Mississippi. Generelt må man sige at det amerikanske antal advokater er astronomisk især i forhold til i Danmark, hvor der er omtrent en advokat pr. 1250 danskere. Dette betyder, at amerikanere, som ikke selv er advokater, i meget højere grad eksponeres for advokater og den retlige verden, end tilfæl- det er i Danmark. I USA møder du advokater, når du går til fest. Du møder advokater, når du går til forældremøder. Og der er stor sand- synlighed – nogle ville sige risiko – for, at et familiemedlem, er advo- kat. Udover således at være mere synliggjort i det daglige for den enkelte amerikaner har det generelle retssystem i USA en mere direkte ind- virkning på den brede samfundsdebat, på demokratiet og på domsto- lenes rolle, end hvad tilfældet er i Danmark. Der er næppe tvivl om, at den åbenlyse politisering og popularisering af domstolene, som finder sted i USA, ville blive misbilliget i Dan- mark. Hvorom alting er, så betyder dette, at den veluddannede del af befolkningen i USA for eksempel følger med i udnævnelserne til for- bundsdomstolene med en interesse, der ville være nærmest utænkelig i Danmark. Høringer sendes i deres helhed på C–SPAN, fjernsynska- nalen for den amerikanske kongres, og citeres og diskuteres omfatten- de i de traditionelle medier, ligesom man også stemmer direkte på del- statsanklagere (Attorneys General) og visse dommere ved delstatsvalg. På et meget bredere og mere folkeligt plan er der en nærmest umætte- lig appetit på amerikansk retskultur, som det fremgår af populariteten af «retssalsdramaer», der spænder lige fra Court TVs transmissioner af O.J. Simpson–retssagen, Anna Nicole Smith–høringerne, Judge Judy–, og People’s Court–serierne, til de fiktive dramaer, såsom CSI, Boston Legal, Matlock (mange heldigvis nu kun som genudsendelser), for ikke at nævne filmsucceserne 12 Angry Men, A Civil Action, Erin Brockovich og Class Action og hundredevis af andre filmbehandlinger. Andre, hvis primære jobfunktion falder inden for «Andre juridiske tjenesteydelser», som ikke agerer som advokater (NAICS 54119) (dvs. jurykonsulenter, patentagenter osv.) tæller sig for ikke færre end 80.112. http://www.census.gov/econ/cbp/.
  22. 22. 14 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § Vi prøver ikke at insinuere, at sådanne film og serier nødvendigvis giver et realistisk eller sandfærdigt billede – langt fra. Men det står fast, at den juridiske profession er yderst synliggjort i USA, hvad enten den kastes i et trylleskær eller dæmoniseres i medierne. Det store antal af dramatiske bearbejdninger – for ikke at nævne, at de fleste amerikanske statsborgere indkaldes som nævninge hvert tredje til femte år – gør, at det retlige glossarium på godt og ondt er blevet en del af hverdagssproget i USA i langt større udstrækning end i Danmark. 3.2. Forberedelse og støtte Derudover er der en anden slags udfordring: Det er usandsynligt, at du vil have den samme adgang til ressourcer i forbindelse med for- beredelserne til din udenretlige vidneforklaring (og mulige hovedfor- handling), som et vidne fra et selskab, der er baseret i USA. Det er ikke usædvanligt for firmaer at afholde prøve-vidneforklaringer og – forhandlinger (dvs. prøver før den faktiske hovedforhandling), lang tid før den faktiske mulige udenretlige vidneforklaring og hoved- forhandling løber af stablen, og dette gælder også visse større danske selskaber. Det bør nævnes, at dette ikke betyder, at vidner instrueres i at give et «ønskeligt» eller «korrekt» vidneudsagn mht. sagens gen- stand. Øvelserne tilbydes ganske enkelt for at give vidnet mulighed for at kunne forudse, hvilken slags spørgsmål og opførsel de vil blive udsat for under den faktiske udenretlige vidneforklaring/hovedforhandling. Også i denne forstand stilles du – næsten uundgåeligt – dårligere end et amerikansk vidne. Din forberedelse vil sandsynligvis bestå af en dvd, fremstillet eller købt af dit selskabs amerikanske advokatfir- ma, samt en heldagsbriefing, som forberedes af advokatfirmaet enten i Danmark eller når du ankommer i USA. Endvidere vil din adgang til retlige ressourcer også være begræn- set. I USA betragtes udenretlige vidneforklaringer som så livsvigtige, at en hel mini–industri er skudt op for at hjælpe advokater og vidner til at forberede sig bedre, spækket med «deposition experts,» bøger og artikler, for ikke at nævne, at vidner selv kan skaffe sig adgang til de faktiske procedureregler for afholdelse af udenretlige vidneforklarin- ger og fremskaffelsen af bevismaterialer på deres eget sprog. Prøve- vidneforklaringer
  23. 23. 15VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ 3.3. Sprogligt Du føler måske, at det at tale engelsk er den mest åbenlyse udfordring i forbindelse med at skulle vidne. Vores erfaring er imidlertid, at danske vidner ofte er rimelig gode til engelsk. Det er i grunden ikke så under- ligt. Danske forretningsfolk, forskere og andre vidner kommunikerer ofte med deres kollegaer på engelsk. De giver foredrag og skriver artik- ler på engelsk, de deltager i konferencer afholdt på engelsk, og mange har i en vis udstrækning berøring med engelsk i deres dagligdag. Du skal imidlertid være opmærksom på, at sproget er et våben, som mange advokater – især advokater i USA – bruger meget bevidst og med nærmest kirurgisk præcision. Advokater er dybt afhængige af de- res evne til at bruge sproget, og deres klienter forventer og betaler for, at de er eksperter i at bruge (eller manipulere) sproget til deres fordel. Nuancerne i advokaters sprogbrug kan være ekstremt hårfine – hvilket f.eks. kan ses, når en advokat vælger at være bevidst upræcis eller anvender vage formuleringer. Det bør derfor pointeres, at den advokat, som forestår den uden- retlige vidneforklaring, højst sandsynligt vil være yderst bevidst om, at engelsk ikke er dit modersprog, og der er altid en risiko for, at han eller hun med fuldt overlæg vil forsøge at udnytte dette. Du er nok den, der bedst ved, om dit engelsk vil være godt nok til at klare syv timers udspørgen. Og du bør huske på, at selv amerikanere med engelsk som mo- dersmål sommetider overraskes over, at der er engelske ord og vendin- ger, som i en retsteknisk kontekst har en anden betydning end den, de kender fra standardengelsk. Et par oplagte eksempler er homonymer såsom action (som på standardengelsk betyder handling men på rets- teknisk engelsk betyder søgsmål), motion (bevægelse hhv. begæring), notice (opmærksomhed hhv. meddelelse), pleading (tryglen hhv. pro- cesskrift), service (tjenesteydelse hhv. forkyndelse), og strike (slå eller strejke hhv. slette). Det næste spørgsmål er så, om du har brug for tolk. Anvendelsen af en tolk kan have mange forskellige formål, ud over den definerede og meget snævre opgave at formidle fra et sprog til et andet. Det er vores erfaring, at tolke somme tider anvendes som en slags stødpude for at indskyde en naturlig forsinkelse, for at tage tempoet ud af hele forløbet Har du brug for tolk? Et sprog base- ret på de finere betydningsmæssige nuancer Engelsk som universalsprog for videnskabsfolk
  24. 24. 16 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § Vil du være i stand til at finde en tolk? og derved reducere det antal spørgsmål, der kan stilles, for at modar- bejde og irritere den advokat, som stiller spørgsmålene, osv. Det er derfor ikke ualmindeligt, at anmodninger om international bevisop- tagelse under Haagerkonventionen specificerer ønsker om ti en-halv (10,5) timer til forklaringer for hvert vidne, som har behov for tolk, og syv (7) timer for forklaringer fra engelsk-talende vidner (det er så tvivlsomt om modparten indviliger i dette). Selvom en sådan anven- delse er ganske udbredt, kan den meget vel give bagslag. Danske vidner taler normalt engelsk på et niveau, der er godt nok til, at de kan forstå mange af de stillede spørgsmål. Dette betyder imidlertid, at der er en risiko for, at vidnet begynder at fokusere for meget på den udspørgende advokats spørgsmål og begynder at be- svare dem direkte på engelsk, før tolken kan nå at oversætte dem til dansk. Formen med spørgsmål og svar, der anvendes ved udenretlige vidneforklaringer (eller modafhøring ved hovedforhandlinger), føles så unaturlig, at det kræver en utrolig stor grad af selvdisciplin og kon- centration ikke at lade sig friste sig til at fremskynde besvarelsen af spørgsmål direkte på engelsk. Med andre ord bør du være bevidst om, at det at anvende tolk kan opleves mere som et forstyrrende og frustrerende element end en hjælp. Hvorvidt du ønsker at anvende en tolk er naturligvis din beslut- ning. Hvis du føler dig utilpas ved at bruge tolk eller mener at det er for distraherende, er der mulighed for kun at benytte tolkning ad hoc, hvor tolken kun træder ind, når der er behov for det. Hvis dine advokater eller modpartens advokater finder, at det er til de- res fordel at anvende en tolk, er den næste udfordring at finde en, der er kvalificeret. Afhængig af geografiske, pris- og tidsmæssige faktorer, kan dette nemt vise sig at være umuligt. Fordi udenretlige vidneforklaringer fastsættes inden for meget snævre tidsrammer, og fordi tolken har brug for tid til at sætte sig ind i terminologien og omstændighederne for den enkelte sag, kan det nemt være tilfældet, at der ikke er tid nok til at finde en kvalificeret tolk. Endvidere er der p.t. meget få danske tolke i USA, og de er fuldt bookede det meste af tiden. Uanset hvad du, din advokat eller mod- partens advokat beslutter sig for, kan vi ikke opfordre dig stærkt nok
  25. 25. 17VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ Forhandlingens tone Andre sproglige forhold til at træffe de nødvendige foranstaltninger inden din afrejse fra Dan- mark (selv hvis dette betyder, at en tolk, som er bekendt med ameri- kansk procesret og terminologi, medbringes fra Danmark). Selv dette kan dog også vise sig at være behæftet med problemer. I forbindelse med tolkning kan «indsigelser» være en kilde til frustra- tioner og forvirring hos vidner. Dette er en situation, som en tolk ikke vil være i stand til at afhjælpe, eftersom det ikke er tolken tilladt at «forklare» retstekniske eller andre begreber for vidnet. Under den udenretlige vidneforklaring vil du høre advokaterne debattere en række retstekniske forhold i forbindelse med din vidne- forklaring – i nogle tilfælde vil du utvivlsomt undre dig over, hvorfor en indsigelse fremsættes, eller hvad den omhandler. Derfor har vi in- kluderet en liste over de mest almindelige indsigelser nedenfor. 3.4. Kulturelt For en dansker er det mest forbløffende aspekt ved forhandlingerne nok, at omgangstonen ofte kan blive meget direkte og uden den nor- male høflige og formelle distance. Sent i den udenretlige vidneforkla- ring kan udvekslingerne mellem advokaterne blive sarkastiske, fjendt- lige, aggressive og præget af irritation. Du bør være opmærksom på, at det er meget vigtigt for modpartens advokat at anvende sin tid så effektivt så muligt, eftersom han højst sandsynligt kun vil få mulighed for at genindkalde dig under ganske særlige omstændigheder. Med an- dre ord: Dette kan være advokatens eneste mulighed for at få spontane svar. Den udspørgende advokat er således under enormt pres for at få så meget ud af processen, som han kan. Dette betyder, at forsinkelser, eller hvad der ellers måtte synes at være en bevidst strategi fra modpar- tens advokat om at forhindre ham i at få mest muligt ud af sin tid, nemt kan føre til frustrationer og irriterede ordvekslinger på begge sider. Og det kan netop være modpartens advokats strategi at opildne til dette. Så bestræb dig på ikke at tage noget at det, der foregår personligt. Hvad end der sker, er det sandsynligvis ikke rettet mod dig, men er kun et udtryk for, hvor enormt et pres en vidneforklaring kan være for alle parter. Du er der ikke for at forsone eller berolige nogen. Og det er heller ikke din opgave at bedømme, hvilke vidneudsagn der bedst
  26. 26. 18 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § Fatisk kommunikation Humor hjælper din side. Udover at være forberedt på den generelle omgangstone ved vidnefor- klaringen er der andre kulturelle faktorer, som du bør være opmærk- som på og som kan skabe problemer, herunder det som af lingvister betegnes som «fatisk» kommunikation. Fatisk kommunikation er sprogbrug, som ikke er beregnet til at kommunikere «hård» information. Både britisk og amerikansk en- gelsk er fyldt af fatiske vendninger, f.eks. «I hope you’re having a won- derful day!», «I trust you had a pleasant journey?» osv. Sådanne vend- ninger er ikke nødvendigvis beregnet til at frembringe en diskussion om dagens forløb eller din rejse, men tjener fortrinsvis som social lim og samtaleåbner. Danskere er generelt specielt dårlige til den engelske slags «small talk» - i danske ører virker det ofte overfladisk og påtaget. Problemet er dog, at hvis en person ikke engagerer sig i denne slags small talk, virker han eller hun utilnærmelig og affejende. Og dette kan højne stressniveauet ved vidneforklaringen og få vidnet til at forekom- me brysk eller som om han eller hun bevidst skjuler information. Og det kan ødelægge evt. velvilje som vidnet måtte have hos modpartens advokater eller nævningene og dommeren som evt. senere ser vide- oen. Omvendt anvender danskere ofte humor til at «bryde isen» i situatio- ner, der synes formelle eller anspændte. Du vil f.eks. se, at udenretlige vidneforklaringer er en ret formel affære, hvor deltagerne udtrykker sig stiliseret, som foreskrevet af retsskik og selve processen. Det kan ikke understreges nok, at den udenretlige vidneforklaring ikke er det rette sted at benytte den særlige danske form for humor med underdrivelser, ironi eller sarkasme.* Humor, især tør humor med et stænk af selvironi, vil sjældent kunne oversættes særligt vellyk- ket på et rent sprogligt niveau (eftersom dansk humor ofte benytter sig af subtile uklarheder og det usagte), og det viser sig sjældent at være specielt morsomt i det endelige udskrift (dette er årsagen til, at vidnets advokat, når vidnet har sagt noget for sjov, ofte vil sikre sig, at det ind- føjes i protokollen, at vidnet kom med en vittighed). * Her kan Lars von Triers mislykkede forsøg på humor på engelsk ved filmfestivallen i Cannes tjene som eksempel. Se http://www.youtube.com/watch?v=LayW8aq4GLw.
  27. 27. 19VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ En vidneforklaring er en højspændt affære, og ethvert forsøg på humor kan nemt vise sig at have en negativ effekt på den pointe, dine advokater forsøger at få frem. Kort sagt… • Undgå vittigheder • Undgå ironi, herunder selvironi • Undgå sarkasme 3.5. Fysisk belastning Endelig skal vi nævne en faktor, som kan have umiddelbare konse- kvenser for din evne til at koncentrere dig under vidneforklaringen. I modsætning til vidner som er bosiddende i USA, står du overfor at skulle flyve i otte til ti timer for at komme fra København til New York, Washington, D.C., eller tolv timer med mellemlanding, hvis du skal til Boston. Lad os forestille os et dansk vidne indstævnes til at give møde ved en vidneforklaring i New York. Hvis man endvidere forestiller sig at vidnet står op klokken 08.00 om morgenen, er i lufthavnen to timer før afgang, tager en direkte forbindelse fra Kastrup til Newark i New Jersey ved frokosttid. Vidnet ankommer til Newark syv timer senere, går igennem immigration, henter baggage, tager en taxi fra lufthavnen til Manhattan. Dette, med forbehold for komplikationer og myldretid, er nemt en samlet rejsetid på 12+ timer. Selv hvis man går i seng tidligt og formår at falde i søvn, er det næ- sten umuligt ikke at lide af søvnunderskud, hvilket ikke er den bedste begyndelse på et par meget stressende dage. Lokale vidner laver fejl efter syv timers udspørgen, så man bør ikke undervurdere den virkning, træthed kan have. Få så meget søvn som muligt, drik masser af vand, og vent med at besøge private amerikan- ske venner til efter vidneforklaringen. Dagen efter din ankomst vil være meget lang, uanset hvad. Du fø- ler dig muligvis godt tilpas, når du vågner om morgenen og tager over til dit forberedende møde med dine advokater. Det kan endda være, at du kan huske nogle af din advokats mange råd om, hvordan du bør agere ved den udenretlige vidneforklaring den følgende dag.
  28. 28. 20 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § Efter en lang nat med bekymringer og sommerfugle i maven er det som regel, når vidneforklaringen har været i gang i et par timer, at du begynder at mærke jetlagget. Du husker muligvis kun lidt fra gennem- gangsmødet dagen før. Du er nu i et mødelokale fyldt med fremmede mennesker; og du står overfor mange timers udspørgen, som kan være venlig, forvirrende og fjendtlig. Lokale vidner er udmattede efter en syvtimers spørgesession. Det er derfor ekstremt vigtigt, at vidner som kommer langvejs fra, er op- mærksom på deres jetlag. For lige at opsummere er der altså mange ting – f.eks. den retlige og kulturelle forståelse, beskrevet ovenfor – der gør, at du som udgangs- punkt vil have oddsene imod dig. Disse forhold kan du ikke gøre så meget ved, og du må blot acceptere, at du ikke arbejder under optima- le forhold. Du bør dog være opmærksom på dem. Der er andre forhold, som du kan have indflydelse på: Du kan vælge, om du er bedst tjent med at benytte en tolk eller ej, du kan være bevidst om, hvad dit komfortniveau er, du kan forberede dig på omgangstonen under forhandlingerne, og du kan kan sørge for at få masser af hvile. Et sidste forhold, som du kan forberede dig på mentalt, er struktu- ren på hele vidneforklaringsforløbet, og dette er hvad det næste afsnit handler om.
  29. 29. 21VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
  30. 30. 4. VIDNEFORKLARINGEN Udgangspunktet i dette afsnit er, at en udenretlig vidneforklaring strukturmæssigt er en rimelig forudsigelig affære. Uheldigvis (eller heldigvis, afhængig af dit synspunkt), kommer du ikke til at opleve at skulle afgive vidneforklaring tit nok, til at du kan se, at vidneforklarin- ger faktisk følger et bestemt mønster, og på den måde blive i stand til orientere dig bedre under selve forløbet. Det er vores opfattelse, at du, hvis du først ser mønstret, kan forud- se spørgsmål, og ved hvem de forskellige mennesker er i mødeværelset og hvorfor de er der, at du vil være bedre i stand til at fokusere på, hvad der virkelig er af betydning: dit vidneudsagn. 4.1. Hvad er en udenretlig vidneforklaring? En udenretlig vidneforklaring er kun ét af elementerne i den forbere- dende fremlæggelsesfase, og den aflægges normalt, efter de indledende dokumentudvekslinger har fundet sted. Dit vidneudsagn vil blive af- lagt under ed eller på tro og love, hvilket betyder, at du er underlagt et ansvar, som tages særdeles alvorligt i det amerikanske retsystem. De amerikanske retsplejeregler (Federal Rules of Civil Procedure eller forkortet Fed.R.Civ.P.) indeholder de foreskellige bestemmelser, som styrer f.eks. timingen, meddelelser, underskrivelse og rettelser samt antallet og længden af udenretlige vidneforklaringer. En rimelig forudsi- gelig affære
  31. 31. 24 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § 4.2. Hvorfor tages den udenretlige vidneforklaring? Hvis det formelle formål med en udenretlig vidneforklaring er at ned- fælde mundtlige vidneforklaringer på skrift med henblik på en evt. senere anvendelse i en hovedforhandling, er der primært to grunde til, at en part måtte ønske at arrangere en vidneforklaring: at indsamle oplysninger og at bevare vidneforklaringer. En udenretlig vidneforklaring er en mulighed for parterne i en sag til at få oplysninger, som ikke uden videre kan indhentes igennem skriftlige dokumenter eller en generel undersøgelse og stille spørgsmål om det allerede fremlagte materiale. Men det er også en tidsbesparen- de mekanisme, som tillader parterne at reducere det antal skriftlige spørgsmål og svar, som udveksles. Vidneforklaringer har den fordel for den afhørende advokat, at den er mundtlig og umiddelbar. Den giver modparten mulighed for at stille dig spørgsmål, hvor du har begrænset tid til at overveje dine svar, som du ligeledes heller ikke har haft mulighed for at indøve på forhånd eller spørge dine advokater eller dit firma om. Således adskil- ler udenretlige vidneforklaringer sig eksempelvis fra en situation, hvor spørgsmålene og svarene bliver udvekslet udelukkende på skrift, og det kun er den udspørgende advokat, der har mulighed for at følge op på de spørgsmål, der stilles. Med andre ord giver en udenretlig vidneforklaring den udspør- gende part mulighed for at finde ud af, hvad han ved eller ikke ved, for at bekræfte, hvad han tror han ved, og for at afprøve sine retlige og faktuelle teorier. For så vidt angår danske eller andre udenlandske vidner, tjener udenretlige vidneforklaringer især det vigtige formål, at den bevarer forklaringerne fra vidner, som muligvis ikke kan stå til rådighed ved en evt. senere hovedforhandling. Som sagt, «fastfryser» den således vidnets forklaring. Der kan også være ekstraretlige årsager til at foretage en udenretlig vidneforklaring, idet den giver advokaterne mulighed for at danne sig et billede af hinandens kunnen, bedømme din troværdighed, samt hvilket slags vidne du ville være ved en mulig hovedforhandling, og tage bestik af hvordan en dommer ville opfatte dig og modpartens ad- vokat. Ekstraretlige årsager Indsamling og «fastfrysning»
  32. 32. 25VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ Strukturen fastsat af forbundsfor- skrifter 4.3. Deltagere i en udenretlig vidneforklaring På trods af hvad du måske skulle tro fra det, du har set på fjernsy- net eller i film, er strukturen på en udenretlig vidneforklaring faktisk temmelig forudsigelig og reguleres af enten de amerikanske borgerli- ge retsplejeregler (Fed.R.Civ.P.) eller den lokale delstatsversion af de samme regler. I visse delstater er forbundsreglerne blevet inkorpore- ret næsten uden ændringer, i andre delstater kan de variere mht. den tidsramme, der tillades for indsendelse af visse papirer, formatet og layoutet af retsdokumenterne, indgivelsesgebyrer, vidneforklaringens struktur, osv. De amerikanske retsplejeregler fastsætter eksempelvis, at udenret- lige vidneforklaringer generelt kun kan vare én dag på syv timer (eks- klusive frokost, pauser, osv.).* Det er ikke usædvanligt, at mødelokalet, hvor vidneforklaringen fin- der sted, er fyldt med mennesker. Ud over dig selv som vidne vil de fremmødte ved en typisk udenretlig vidneforklaring bestå af dine advokater, modpartens advokater, en stenograf, en videograf/lydtek- niker, tolken og muligvis forskellige repræsentanter fra selskaberne. Mødelokalet kan derfor hurtigt føles meget klaustrofobisk. Der er dog én person, som ikke vil være til stede: den eller de dom- mere, som skal afgøre sagen på et senere stadie (hvis et forlig ikke nås). Som dansker tænker du nok, at bevismateriale fra et vidne er noget, der skal gives under til stedeværelse af en dommer. Dette er som sagt netop ikke tilfældet for udenretlige vidneforklaringer i USA. Det er parternes advokater, assisteret af alle de andre personer nævnt ovenfor, som tager og «fastfryser» din vidneforklaring. Som nævnt nedenfor agerer stenografen ofte som «rettens befuld- mægtigede» (court officer), dvs en person, som er bemyndiget til at forestå edsaflæggelsen. I sammenhæng med sine andre pligter, sørger stenografen også for, at du, som vidnet (eller tolken, i de tilfælde hvor det er relevant), bliver indsværget.† Som vidne er du den vigtigste person i lokalet. Du kommer til at sid- de ved siden af din advokat, med videografens «blåskærm» som bag- grund, og med tolken og stenografen på din anden side. Det står dig * Fed.R.Civ.P.. 30(d)(1). Jvf. http://www.law.cornell.edu/rules/frcp/rule_30. † Fed.R.Civ.P. 30(b)(5)(A). Jvf. ibid. Hvem vil være til stede ved vidnefor- klaringen? Vidne
  33. 33. 26 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § frit for at anmode om at komme til at sidde et andet sted, hvis du føler, at du sidder ubekvemt på din nuværende plads. Både sagsøger (den part, som anlægger sagen) og den sagsøgte (den part, som sagsøges) repræsenteres normalt ved vidneforklaringen af en senior– og muligvis også en junioradvokat (hhv. partner og asso- ciate). Et vigtigt punkt bør nævnes i denne forbindelse. Du bør absolut ikke gå ud fra, at den person, som udspørger dig, ikke også er ekspert i dit felt, blot fordi han er advokat. Hvis udspørgeren er praktiserende advokat for et større advokatfirma i New York, kan du regne med, at han eller hun er vant til at arbejde meget hårdt, og at vedkommende møder meget velforberedt op. Derudover er det ikke ualmindeligt for procesførende advokater også at være eksperter inden for det område, som sagen omhandler, med Ph.D.– eller M.D.–grader i emnet. Stenografen er den person, som fører retsprotokollen. Hans eller hen- des pligter omfatter mærkning af materialer med bilagsnumre, inds- værgelse af vidnet (eller tolken, i de tilfælde hvor dette er relevant). Du vil ofte se, at advokaterne har tilkoblet deres computere til stenografens computer for derved at kunne få et «live feed» af proto- kollen. Dette gør det let for dem at henvise til foreudgående udsagn uden at skulle have stenografen læse den relevante passage. Et fåtal af tolke anvender også LiveNote, den software som almindeligvis bruges af stenografer, så de får det samme «feed» af protokollen. Herved bli- ver tolken mindre afhængig af sin hukommelse samt læseligheden af egne noter. Eftersom de fleste udenretlige vidneforklaringer i dag optages på vi- deo, vil der højst sandsynligt også være en videograf til stede, som er ansvarlig for at filme hele processen (inden vidneforklaringen går i gang, beder videografen normalt alle i lokalet om at slukke for deres mobiltelefoner eller andet elektronisk udstyr). Han forsyner desuden alle parter samt tolken med små mikrofoner. Ved specielt vigtige eller følsomme vidneforklaringer er det ikke ual- mindeligt også at se repræsentanter for de forskellige parter i søgsmå- let til stede i lokalet (f.eks. virksomheders interne jurister, osv.). Videograf/ lydtekniker Stenograf Parternes repræsentanter Sagsøger og sagsøg- tes advokater
  34. 34. 27VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ Tolk(e)Det er normalt kun at have én tolk til stede under processen. Som nævnt ovenfor, kan brugen af tolk både være en hjælp eller et forstyr- rende element. Det er op til dig, om du ønsker at anvende en tolk. Som sagt er det langt fra ualmindeligt, at tolken kun bliver bedt om at træde ind en gang imellem, når vidnet har behov for hjælp. Tolke er etisk forpligtet til ikke at tage nogens parti i det, der foregår, og det er ikke ualmindeligt at sagsøgeren og den sagsøgte somme tider deler tolkeudgifterne. Fra tid til anden er der vidner med stærkt begrænsede engelsk- kundskaber, som virkelig har behov for tolk. Som nævnt ovenfor anvendes tolke dog af og til af taktiske grunde eller for at sikre eller bevare visse privilegier i forbindelse med den efterfølgende hovedfor- handling. 4.4. Hvordan forløber en deposition? Der eksisterer kun få regler vedrørende rækkefølgen for vidneforkla- ringenens forskellige elementer. Vidneforklaringen vil dog formodent- lig følge et logisk forløb, og strukturen af de individuelle elementer plejer også at følge et ganske bestemt mønster. Før vi beskriver disse komponenter nærmere, er der fem gode råd, du bør skrive dig bag øret. Forhøret i forbindelse med en deposition er en dialogform, som føles ganske unaturlig. For de fleste veluddannede mennesker, især hvis de er i et lokale fyldt med fremmede, vil det føles naturligt at søge at udbygge svar eller forklare detaljer. Du bør nok modstå den fristelse. Husk på, at du er i et yderst formaliseret miljø, hvor det kommunikative formål er at nå frem til en meget specifik «re- lativ sandhed» – ikke hele «historien». Derfor bør du så vidt muligt undlade at • udbygge eller forklare dine svar, • prøve løbende at gennemskue, hvilke svar der bedst hjælper den part, du repræsenterer, • forklare dine svar, • give yderligere oplysninger på eget initiativ, og • ‘sludre’ med den udspørgende advokat. Generelle bemærk- ninger
  35. 35. 28 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § Du vil bemærke, at depositionsforløbet består af fire særskilte dele: 1. Stenografens introduktion 2. Den udspørgende advokats varetagelsesspørgsmål 3. Den centrale runde med spørgsmål og svar 4. Afslutningen på den udenretlige vidneforklaring 4.4.1. Stenografens introduktion Rettens udpegede medhjælper (normalt stenografen) introducerer sig og sin forretningsadresse, datoen, tiden og stedet for vidneforklarin- gens afholdelse, vidnets navn, og identificerer alle, som er til stede ved vidneforklaringen, for protokollen. Som tidligere nævnt forestår stenografen som domstolens beskik- kede person også din (eller tolkens, hvis en sådan bruges) edsaflæggel- se. På dette tidspunkt er vidneforklaringen officielt begyndt. 4.4.2. Den udspørgende advokats varetagelsesspørgsmål I den næste del udlægger den udspørgende advokat «spillereglerne». Den advokat, som tager vidneforklaringen, indleder sandsynligvis med at introducere sig selv og småsnakke lidt og beder dig derefter om at bekræfte, at du forstår en række spørgsmål eller er indforstået med en række erklæringer. De er typisk formuleret som følger: «Have you ever provided testi- mony at a deposition before?» «Har De nogensinde aflagt vidneforklaring udenretligt (dvs. deposition) før?» «If I ask you a question you don‘t understand, can‘t answer, can‘t recall, please let me know.» «Hvis jeg stiller et spørgsmål, De ikke forstår, ikke kan besvare, eller ikke kan erindre, bedes De gøre mig opmærksom på dette (eller lignende formuleringer).» «If you need to take a break...» «Hvis De har behov for en pause...» «If you need the assistance of the interpreter...» «Hvis De har behov for hjælp fra tolken…»
  36. 36. 29VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ «If you need to talk to your legal counsel...» «Hvis De har behov for at tale med Deres advokat…» «If you recall further details or wish to clarify a statement...» «Hvis De erindrer yderligere oplysninger eller ønsker at præci- sere et udsagn...» «Please answer clearly and audibly.» «Sørg for at svare klart og hør- bart.» Han giver naturligvis ikke (udelukkende) disse instrukser for at være flink. Instrukserne har til formål at varetage/bevare visse rettigheder ved en mulig senere hovedforhandling. Hvis, et vidne f.eks. skulle komme tilbage senere ved hovedforhandlingen og påstå, at han hav- de besvaret et spørgsmål ukorrekt, fordi han ikke helt havde forstået formuleringen af det oprindelige spørgsmål, og henvise til sine mang- lende engelskkundskaber, ville modpartens advokat være berettiget til at pointere, at vidnet faktisk blev tilbudt brugen af en tolk, hvilket han afslog. Derefter vil modpartens advokat typisk spørge dig om, hvordan du har forberedt dig til vidneforklaringen. Modpartens advokat ved naturligvis allerede, at du har talt med dine advokater. Du bør dog stadigvæk tale med din advokat før den udenretlige vidneforklaring om, hvordan du skal besvare sådanne spørgsmål. 4.4.3. Den centrale runde med spørgsmål og svar Den tredje del af forklaringen er hovedindholdet. På dette tidspunkt vil modpartens advokat præsentere dig for forskellige dokumenter. En typisk rækkefølge for de spørgsmål, der stilles - igen og igen - for hvert dokument, er: 1. Introduktionsspørgsmål og –svar, 2. Åbningsspørgsmål og –svar, 3. Klarlægningsspørgsmål og –svar, 4. Afslutningsspørgsmål og –svar. Du skal være opmærksom på, at det, modpartens advokat muligvis forsøger at gøre, er at irritere dig. Han vil muligvis forsøge at finde ud
  37. 37. 30 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § af, hvilke knapper han kan trykke på for at hyle dig ud af den. Hvis han kan slippe af sted med dette, er hans eller hendes hovedforhandlings- strategi blevet meget, meget lettere. 4.4.3.1. Introduktionsspørgsmål og –svar Disse spørgsmål har til formål at optage et dokument som bevisma- teriale. I modsætning til hvad mange advokater tror, er der en faktisk grænse for, hvor kreative og varierede sådanne indledende spørgsmål kan være. De lyder typisk som følger: «I’ve marked this document as Exhibit 001: Are you familiar with this document?» «Jeg har mærket dette dokument som bilag 001: Er De bekendt med dette dokument?» Andre varianter «Are you the author of this document?» «Er De forfatteren af dette doku- ment?» «Does this document aid your memory?» «Hjælper dette dokument på Deres hukommelse?» Der er få mulige svar her. Når du præsenteres for et dokument, er du i din gode ret til at gennemlæse dokumentet, før du svarer. Hvis du er usikker eller har behov for mere tid, bør du gøre opmærksom på dette. Under alle omstændigheder bør du nok indskrænke dine svar til vari- anter af de klassiske fem muligheder: «Yes« «Ja« «No« «Nej« «I don’t understand the question« «Jeg forstår ikke spørgsmålet« «I don’t know« «Det ved jeg ikke« «I don’t recall« «Det kan jeg ikke huske«
  38. 38. 31VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ 4.4.3.2. Åbne spørgsmål og svar De spørgsmål, som naturligt følger det indledende spørgsmål, er ty- pisk ganske brede for at få vidnet til at tale så meget som muligt. I modsætning til de indledende spørgsmål er disse spørgsmål, som gør det vanskeligt at give ligefremme «ja/nej»–svar. Sådanne «åbne» spørgsmål begynder typisk med «hvem», «hvad», «hvor», «hvorfor» og «hvordan». «What is the acronym LIRD short for?« «Hvad står akronymet LIRD for?« «When did you first learn of this document?« «Hvornår fik De først kendskab til dette dokument?« Etc. Osv. Alt afhængig af din baggrund og årsagen til, at du afgiver vidneforkla- ring, kunne andre spørgsmål indbefatte følgende elementer: Background Baggrund Education Uddannelse Training Oplæring Job history Jobhistorie Matters not listed on your resume Forhold, som ikke figurerer på dit CV Your role with respect to the sub- ject matter of the deposition Din rolle vedr. den udenretlige vidneforklarings genstand Tests and experiments Test og forsøg Activity chronology Aktivitetskronologi Methods used Anvendte metoder Equipment used Anvendt udstyr Others who assisted you Andre, som assisterede dig All data relating to your work involving the subject matter of the proceeding Alle data vedrørende dit arbejde med sagens genstand All data upon which you actually relied Alle data, som du faktisk benyt- tede dig af
  39. 39. 32 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § Other experiments, methods and equipment that could have been used but were not Andre eksperimenter, metoder, og udstyr som kunne have været, men ikke blev anvendt Hovedreglen her er, at give det kortest mulige svar, som tjener formålet at være præcis. Husk, at din advokat ikke kan besvare spørgsmålene for dig. Du er dog i din gode ret til at konferere med ham, før du svarer. 4.4.3.3. Klarlægningsspørgsmål og svar Modpartens advokat vil da indsnævre sine spørgsmål. For at kontrolle- re spændvidden af mulige svar og for at frembringe kun det snævreste svar, han ønsker for at støtte sin retlige teori eller efterfølgende strategi, vil han formulere sine spørgsmål på en sådan måde, at de udelukkende kræver besvarelse i form af «ja/nej». «Would it be correct to say that...?» «Ville det være korrekt at sige at…?» «You suggest that... Is that cor- rect?» «De antyder at... Er det korrekt?» «Is it you understanding that...?» «Er Deres forståelse at…?» «Is that a correct characteriza- tion?» «Er dette en retvisende beskri- velse?» Viften af mulige svar vil igen indskrænkes naturligvis kraftigt af den pågældende formulering. Hvis du begynder at forklare dine svar, vil modpartens advokat nok bede dig om at besvare spørgsmålet direkte. Endnu engang er de følgende fem svar meget nyttige at lære ude- nad, fordi de fritager dig fra at skulle forsøge at finde ud af, hvad hen- sigten er med den udspørgende advokats spørgsmål, eller at prøve at «udbedre» hans spørgsmål. Det er den udspørgende advokats ansvar at anmode om oplysninger på en entydig og præcis måde – det er absolut ikke dit ansvar at hjælpe ham med at udfylde manglerne i spørgsmålet. «Yes.» «Ja.» «No.» «Nej.» «I don’t understand the questi- on.» «Jeg forstår ikke spørgsmålet.»
  40. 40. 33VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ «I don’t know.» «Det ved jeg ikke.» «I don’t recall.» «Det kan jeg ikke huske.» Og den sjette og uvurderlige svarmulighed: «I‘d like to take a break now.» «Jeg vil gerne tage en pause nu.» 4.4.3.4. Afslutningsspørgsmål For at være sikker på, at alle vigtige detaljer er blevet inkluderet, vil den udspørgende advokat typisk spørge: «Is there anything else you wish to add to the statement you‘ve given here today?» «Er der noget andet, De ønsker at føje til forklaringen De har afgivet i dag?» Du bør nok igen grundigt overveje tingene, før du tilføjer yderlige- re oplysninger til dine svar. Du bør ikke se sådanne åbne afslutnings- spørgsmål som en invitation til at genåbne hele svaret, idet du derved løber risikoen for at sløre billedet af de kortfattede og entydige svar, du allerede har givet. 4.5. Indsigelser Det at fremkomme med indsigelser er en meget vigtig del af den ret- lige proces: regel 32(d)(3)(B) anfører, at hvis parterne ikke fremkom- mer med indsigelser, frafaldes alle fejl som måtte forekomme ved den udenretlige vidneforklaring, ved en efterfølgende hovedforhandling. På latin er der et ordsprog, der hedder «Qui tacet consentire videtur» – den der tier samtykker – og det er tilfældet her. Ved danske domstole er man vant til, at det er dommerne, som tager initiativet til at stoppe upassende spørgsmål, men under den udenretlige vidneforklaring er det advokaterne, som aktivt skal fremkomme med indsigelser. Hvis en advokat undlader at gøre indsigelse, anses hans part for at have sam- tykket med den måde, forhøret er forløbet på. Det kan være forvirrende for et dansk vidne, når hans eller hendes advokat fremkommer med indsigelser til spørgsmål eller bevismate- rialer under den udenretlige vidneforklaring. Selv hvis der anvendes tolk, tolkes sådanne indsigelser nemlig sjældent (bortset fra at tolken
  41. 41. 34 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § muligvis anfører, at «En indsigelse er blevet fremsat»). Dette gøres ikke, for at du skal holdes udenfor, men for at fremskynde processen. Eftersom den tid, som afsættes til en deposition, generelt er begræn- set til syv timer, og eftersom tolkningen foregår konsekutivt og ikke simultant, ville det at oversætte indsigelser og de efterfølgende diskus- sioner mellem advokaterne være umådeligt tidskrævende og udsætte tolken for en ekstraordinær belastning. Man kan hævde, at dette sætter et vidne, hvis modersmål ikke er engelsk, i en særlig ugunstig position, da han eller hun ikke har samme mulighed som et amerikansk vidne for at forstå indsigelsen og tage den til efterretning. Og der er næppe tvivl om, at det giver vidnet følel- sen af at være holdt udenfor, og dermed øger hans eller hendes stres- sniveau og usikkerhed. Man kan dog også argumentere for, at vidnet ikke har behov for at forstå indsigelsen, eftersom indholdet i den ikke er rettet mod ham eller hende. Selvom din advokat fremkommer med en indsigelse – og dette kan måske synes unaturligt – skal du med meget få undtagelser stadig be- svare spørgsmålet (også selvom indsigelsen er gyldig). Dette adskiller sig igen meget fra, hvad du ville opleve som vidne i en dansk retssal. Hvis dommeren i en dansk retssag erklærer sig enig i, at et spørgsmål er upassende, er spørgsmålet ugyldigt og skal ikke besvares. Nogle gange, selvom det er temmelig sjældent, kan vidnets advo- kat instruere vidnet om ikke at besvare et spørgsmål. Grunden til, at dette sjældent sker, er, at hvis retten efterfølgende finder, at spørgsmå- let rent faktisk var passende, så kan den pågældende advokat eller kli- ent pålægges til at betale rimelige udgifter (herunder advokatsalærer), afholdt af den udspørgende advokat, i forbindelse med indhentelsen af et pålæg, som fremtvinger et svar. Sådanne instrukser om ikke at besvare må udelukkende gives, når det er «nødvendigt for at bevare særlige rettigheder, for at gennemtvinge en indskrænkning foreskrevet af retten, eller for at fremsætte en begæring efter [Fed.R.Civ.P.] regel 30(d)(4)».* * Sådanne instrukser vil ligeledes være ubekendt for vidner i en dansk retssag. Her kan en ad- vokat nemlig ikke «instruere» sit vidne til ikke at besvare et spørgsmål. Det er helt op til retten at bestemme, om et bestemt spørgsmål bør besvares, og rettens beslutning vil blive udstedt øjeblikkeligt, fordi vidnets bevismateriale indgives foran dommeren.
  42. 42. 35VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ I det følgende forklares nogle af de mest almindelige indsigelser, så du kan være bedre forberedt på sådanne afbrydelser og dermed undgå at blive overrasket. Indsigelser kan generelt opdeles i seks forskellige kategorier: Ind- sigelser fremsættes normalt med henvisning til 1. upræcise spørgsmål 2. komplekse eller forvirrende spørgsmål 3. mangelfulde spørgsmål 4. tidspildende spørgsmål 5. spørgsmål vedr. vidnets kompetence 6. retsteknisk 4.5.1. Upræcise spørgsmål Ambiguous question Et tvetydigt spørgsmål er, som udtrykket angiver, et spørgsmål der er uklart. Tolken vil nogle gange, men ikke altid, føle sig nødsaget til at gribe ind overfor et sådant spørgsmål, eftersom spørgsmålet skal være entydigt formuleret, for at han eller hun kan oversætte det til dansk. Et eksempel er: «In other words, when Dr. Fell met Mr. Starling, he gave him the test results?» «Så da Dr. Fell mødte Hr. Star- ling, gav han ham undersøgel- sesresultaterne?» Uden yderligere kontekst ville dette være umuligt at tolke utvetydigt til dansk, eftersom det er uklart i den engelske version, hvem der gav undersøgelselsesresultaterne til hvem. Under alle omstændigheder vil din advokat nok bede modpartens advokat om at genformulere et sådant spørgsmål. Tvetydigt
  43. 43. 36 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § Komplekst eller forvirrende Sammensat Complex or confusing question En indsigelse om et «komplekst eller forvirrende» spørgsmål er typisk et forsøg på at afhjælpe et spørgsmål, der er for langt. Det rettes nor- malt ved at forenkle og omformulere det oprindelige spørgsmål. Compound question Et sammensat spørgsmål samler to eller flere særskilte spørgsmål i et enkelt spørgsmål. Denne indsigelse forbeholdes generelt situationer, hvor det f.eks. kan misforstås, hvilken del af spørgsmålet et enkelt «nej» besvarer. Hvis advokaten f.eks. spørger: «Was it you who authorized Mrs. Larsen to destroy the relevant sample and asked her to re-file the enzyme under a different name?» «Var det Dem, som gav Fru Lar- sen anvisninger om at ødelægge den relevante prøve og beordrede hende til at omarkivere enzymet under et andet navn?» Dette spørgsmål burde have været delt ind i to adskilte spørgsmål, da den første del af sætningen måske kræver et andet svar end den sidste del. Unintelligible question Som beskrivelsen antyder, vedrører denne indsigelse spørgsmål som ikke giver nogen mening. Hvis der anvendes tolk, vil dette spørgsmål normalt blive afhjulpet automatisk, da det vil være nødvendigt at klar- lægge spørgsmålets betydning, før tolken kan oversætte det. Vague question Denne indsigelse søger at afhjælpe spørgsmål som er for vage. Et ek- sempel kunne være: «How big is the department you manage?» «Hvor stor er den afdeling, De styrer?» Uforståeligt Vagt
  44. 44. 37VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ Her er det ikke klart, om spørgsmålet henviser til antallet af ansatte, forskningsoutput, budget, areal eller noget helt andet. Hvis vidnet be- svarede et spørgsmål, som var så vagt, kunne der være en potentiel fare for, at vidnet utilsigtet kom til at videregive fortrolige oplysninger, som ikke havde nogen relation til sagen. 4.5.2. Mangelfulde spørgsmål Misstating prior testimony Denne indsigelse forsøger at rette urigtige oplysninger i formuleringen af spørgsmålet for protokollen. Hvis, f.eks., du i en foregående erklæ- ring har forklaret, at Fru Starling arkiverede en prøve for to måneder siden, og den udspørgende advokat starter sit spørgsmål med: «When Mrs. Starling filed the sample seven weeks ago… » «Da Fru Starling arkiverede prøven for syv uger siden… » indeholder dette spørgsmål en fejl, som skal rettes i protokollen. Misleading question Et vildledende spørgsmål er et spørgsmål som er baseret på en man- gelfuld logik, idet det ikke er muligt at besvare spørgsmålet korrekt med det «ja» eller «nej», som spørgeren udbeder sig. «Are you still filing samples in the manner described in this document?» «Arkiverer De stadig prøver på den måde, som beskrives i dette dokument?» Problemet er, at hvis du svarer «nej», erkender du indirekte, at du fak- tisk engang arkiverede prøver på den måde, som beskrives i dokumen- tet. Hvis du svarer «ja», lyder det, som om det er en praksis, som har stået på i et stykke tid. Uanset hvilket svar du vælger, ved at søge et «ja/nej»–svar, er det et spørgsmål, som ikke giver dig mulighed for at forklare, at du aldrig arkiverede forskningsprøver på den måde, der beskrives. På dansk kal- Forvansker tidligere vidneudsagn Vildledende
  45. 45. 38 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § Manglende grundlag/ autencitet ikke påvist Spurgt og besvaret Opfordrer til retlig konklusion der man sådanne spørgsmål kaptiøse, som i det velkendte eksempel: «Hvornår holdt De op med at slå Deres hustru?» – dette tager ud- gangspunkt i, at vidnet faktisk slog sin hustru på et tidspunkt. Under en deposition gøres der normalt øjeblikkelig indsigelse mod sådanne kaptiøse spørgsmål. Lack of foundation/No showing of authenticity For at den udspørgende advokat skal kunne anvende et bestemt be- vismateriale, så som et specifikt dokument, i tilfælde af at du er ude af stand til at møde op ved en senere hovedforhandling, kan der være yderligere ting, han skal foretage sig for at danne grundlag for spørgs- målet.* 4.5.3. Tidspildende spørgsmål Question asked and answered Som det fremgår af beskrivelsen, imødegår denne indsigelse et spørgs- mål, som tidligere er blevet stillet og besvaret. Du vil nok høre denne indsigelse gentagne gange, men den betragtes ikke som en «alvorlig» indsigelse ved en vidneforklaring, eftersom det er usandsynligt, at ind- sigelsen opretholdes af en dommer. 4.5.4. Vidnets kompetence/viden/kvalifikationer Question calls for a legal conclusion Med visse undtagelser kan du ikke afgive vidneforklaring om den ret- lige betydning af handlinger eller dokumenter, og du kan heller ikke spørges om hvad loven siger. «Er De enig i at arkiveringen af dokumentet, mærket som bilag 001, som minimum er en overtrædelse af § 5.3?» «Would you agree that the filing of this document, marked as Exhibit 001, at a minimum violated section 5.3?» * Ref.: Fed.R.Civ.P. 32(d)(3)(B)
  46. 46. 39VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ Question calls for an improper lay opinion Modpartens advokat må ikke udbede sig din mening om et specifikt emne, som ligger uden for dit ekspertiseområde, eller om en vurde- ring, som skal gives af en ekspert.† «Som kontorchef, hvilken virk- ning mener De SSRI’erne havde for de sygdomme, som er anført i bilag 001?» «As office manager, what effect do you believe the SSRIs had for the conditions listed in Exhibit 001?» Question is argumentative Et diskussionslystent spørgsmål fremsætter et synspunkt vedr. bevis- materialet under dække af at stille et spørgsmål. Ved indsigelse genfor- muleres det ofte til et direkte spørgsmål. «Betyder den kendsgerning, at artiklen blev udgivet før den 14. januar, ikke at den ikke kunne have været skrevet af Dem?» «Doesn’t the fact that the article was published before the 14th of January mean that it couldn’t have been published by you?» Question is leading the witness Dette spørgsmål beder dig rent faktisk om at reagere på et argument, som muligvis støtter den udspørgende advokats påstand. Du aflægger ikke vidneforklaring for at bekræfte eller benægte en særlig teori. Du er der udelukkende for at besvare spørgsmål i relation til din person- lige viden. Et suggestivt (el. ledende) spørgsmål antyder et svar, man forven- ter at høre. «Du var på fabrikken den aften, var du ikke?» «You were at the factory that night, weren’t you?» Det er ikke advokaten, som afgiver vidneforklaringen. Suggestive spørgsmål er tilladt i visse situationer – normalt under krydsforhør – der involverer sagkyndige vidner, unge, gamle eller vidner, som li- † Fed.R.Evid. 701 Opfordrer til upassende lægmandsskøn Diskussionslysten spørgsmål Suggestivt spørgsmål
  47. 47. 40 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § Formoder fakta ikke indgivet som bevismateriale Kræver at vidnet spekulerer Kræver at det sagkyndige vidne udtrykker en mening uden for sit ekspertiseområde Personligt kendskab ikke godtgjort der af dårlig hukommelse, samt fjendtlige, undvigende eller vanskelige vidner. Question assumes facts not in evidence Denne indsigelse anvendes, når spørgsmålet formoder en kendsger- ning, som vidnet ikke har afgivet vidneforklaring om. «Da De skrev brevet af 26. janu- ar til Fru Starling…» «When you wrote the letter of January 26th to Ms. Starling…» Question calls for speculation Alle spørgsmål, som opfordrer et vidne til gætterier, kan gøres til gen- stand for denne indsigelse. Spekulation om, hvad muligvis kunne have sket, er af ringe bevisværdi. Vidnet tillades en vis frihed til at bruge sine egne ord, og der gives større frihed til sagkyndige vidner. Calls for an opinion beyond expert‘s qualifications Hvis du er blevet indkaldt som sagkyndigt vidne om f.eks. SSRI’er, er det upassende for den udspørgende advokat at spørge om din sagkyn- dige mening om f.eks. akupunktur. No showing of personal knowledge Medmindre du aflægger vidneforklaring som sagkyndigt vidne, fast- sætter De amerikanske føderale bevisregler, at du skal have personligt kendskab til det forhold, som du aflægger forklaring om. Dansk rets- pleje vil til sammenligning tillade vidneforklaringer om, hvad du har hørt (såkaldte andenhåndsoplysninger), så længe det fremgår klart af dit vidneudsagn, om det er baseret på dine egne observationer eller ej.* * Fed.R.Evid. 602, jvf. rpl. § 184, part 2.
  48. 48. 41VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§ Reglen om optimalt bevismateriale 4.5.5. Retsteknisk Best evidence rule Reglen om «optimalt bevismateriale» er rettet mod anvendelsen af bevismaterialer. Anvendelsen af indholdet af skriftligt (optaget eller fotografisk) materiale kræver, at originaleksemplaret eller en kopi af den originale genstand anvendes. Hvis originalen ikke er tilgængelig, kan den person, som udfærdigede dokumentet, eller den person, som læste dokumentet, anvendes. Reglen om «optimalt bevismateriale» in- debærer også, at hvis der f.eks. foreligger et dokument fra den danske selskabsstyrelse, som viser den præcise periode, du var medlem af et selskabs bestyrelse i, vil dette dokument være at foretrække som bevis- materiale frem for mere uvist bevismateriale om ansættelsesforholdet (såsom en e–mail, der henfører til forholdet).† Non-responsive answer or volunteering Under visse omstændigheder er dette en indsigelse, som kan frem- lægges af begge parters advokat. Baggrunden for indsigelsen er, at dit svar er irrelevant, eller at det overskrider eller ikke falder inden for rammerne for, hvad der spørges om. Unfair characterization En karakterisering, som er unfair, kan være et spørgsmål, som implicit anvender et tidligere svar til at lægge ord i vidnets mund. Spørgsmål: «Hvornår arkive- rede De prøven anført i bilag 001?» Q: «When did you archive the sample specified in Exhibit 001?» Svar: «d. 25. januar.» A: «On January 25th.» Spørgsmål: «Så, da du fejlarki- verede prøven… » Q: «So, when you archived the sampe incorrectly...» † Fed.R.Evid. 1001–1004 Svar, som ikke besvarer spørgsmå- let eller som giver oplysninger frivilligt Unfair beskrivelse
  49. 49. 4. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Det er almindeligt anerkendt, at kl. 16.00 om eftermiddagen er de udenretlige vidneforklaringers ulvetime. Advokater advarer typisk deres vidner om, at risikoen for at begå fejl er allerstørst omkring dette klokkeslæt. Og din advokat vil uden tvivl advare dig om dette tidspunkt i forløbet. Din tålmodighed er tyndslidt, og din evne til at lytte er nærmest forsvundet, efter at du har skullet koncentrere dig i seks stive timer, og det er en af grundene til, at udenretlige vidneforklaringer ofte stopper omkring kl. 16.30 eller 17.00. Husk på, at du efter al sandsynlighed vil lide af kraftig jetlag, idet du har rejst fra øst mod vest, og du er således ekstra sårbar over for denne ulvetime. Og afhængig af hvor meget søvn du har fået siden din ankomst til USA, bør du være opmærksom på, at dette tidspunkt meget vel kan sætte ind meget tidligere på dagen for dig. Det eneste råd, vi kan give her er, at du anmoder om pauser, hver gang du mærker, at dit koncentrationsniveau begynder at falde. Før den udenretlige vidneforklaring afsluttes, vil modpartens ad- vokat bede om en pause, så han kan gennemgå sine notater. Det er me- get vigtigt, at den udspørgende advokat husker at stille alle de spørgs- mål, han kan, da det vil være meget svært for ham at genindkalde dig senere i forløbet. Den udenretlige vidneforklaring afsluttes, når advokaterne får den af retten udpegne medarbejder til at indføre i protokollen, at den udenretlige vidneforklaring er tilendebragt, og får ham til at opremse
  50. 50. 44 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA § de aftaler, der er indgået mellem parternes advokater mht. til opbeva- relsen af udskriftet eller optagelsen samt bilagene. Videografen vil da meddele, at han stopper optagelsen. Umiddelbart efter vidneforklaringen vil stenografen muligvis bede dig og tolken om at blive siddende i et par minutter for at hjælpe ham eller hende med at præcisere navne, som blev nævnt under din vidnefor- klaring. Dette gøres normalt på en meget uformel basis. Stenografen forbereder da den endelige version af udskriften. Her- efter får du normalt stillet et udskrift til rådighed inden for tredive dage (eller før, alt afhængig af delstaten). På dette tidspunkt har du mulighed for at foretage ændringer i ud- skriftet. Naturligvis bør du udelukkende rette i de svar, du har givet, ikke i de spørgsmål, som advokaten stillede. Du bør diskutere med din advokat, hvordan du helt præcist bør forholde dig, hvis du ønsker at rette misforståelser i udskriftet. Du vil ikke være i stand til at fortryde hele din vidneforklaring eller større portioner af den, men du bør via et brev rette åbenlyse misforståelser så hurtigt så muligt. Hvis du er interesseret i at se nogle autentiske depositionsudskrif- ter, er der masser af udskrifter fra civilretlige tvister tilgængelige på internettet. Vi kan især anbefale websitet TobaccoDocuments.org. Vi håber, at du kan få glæde af de råd, vi har samlet i dette bilag. Vi forslår, at du læser det og memorerer så mange af oplysningerne som muligt inden din afrejse til USA for at deltage i den udenretlige vid- neforklaring, og, hvis du har mulighed for det, at du anvender bilaget som et forberedelsesværktøj, når du mødes med dine advokater i Dan- mark eller i USA for at diskutere processen.
  51. 51. 45VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
  52. 52. T O L L U N D NORDICLEGALLANGUAGESERVICES §

×