International Harm Reduction

472 views

Published on

Fra seminaret "Humanitet på Prøve". Et seminar om lavterskel og skadereduksjon.

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
472
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2
Actions
Shares
0
Downloads
2
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide
  • Disse lande er præget af mangel på substitutionsbehandling, manglende sprøjteprogrammer og hård kontrolpolitik
  • “ Methadone treatment is taboo in Russia because many feel that it is simply replacing one addiction with another. In fact, even bringing up the topic can provoke serious legal sanctions. Posting studies that show the effects, both positive and negative, of methadone treatment are illegal also. In fact, charges are often brought up against doctors that post these findings on their websites. Because methadone treatment is difficult to get in Russia, many find that the detox is ineffective and once they leave the drug rehab program, they use again.”
  • Hvad er det så for skader vi reducere med vore skadesreduktionstiltag? Alle kender formodentlig de farmakologiske skader ved illegale rusmidler, og ved også at al medicin og alle rusmidler har bivirkninger. Derfor vil jeg ikke komme ind på det her. Men pege på hvad det er for skader de danske skadereduktionstiltag beskæftiger sig med. Ringe fokus på forståelse af afhængighedsbegrebet og anerkendelse af kompleksitet.
  • Lad os se på hvordan skadesreduktion udspiller sig i den danske virkelighed. Det nationale forskningscenter for velfærd udgav i 2009 en 1600 siders lang rapport om den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. Det danske system: skadesreduktion i behandlingssystemet. SFI rapporten (fra hvornår og navn og illustration) fra klarlægger at der oftest er tale om to forskellige målsætninger: enten stoffrihed eller stabilisering på metadon. ” Skadesreduktion handler om, at man forsøger at reducere de sociale, sundhedsmæssige og økonomiske skader, der følger med stofmisbruget, frem for at fokusere på opnåelse af stoffrihed.” 1) Ved stabilisering på metadon opgives forandring. De danske behandlere mener at metadonbehandling er livslang. 2) Omstændighederne omkring ordination og udlevering er kritisable – mange kontrolforanstaltninger Afsluttende bemærkninger - urinprøver Endelig konstaterers der i forskningscenterets rapport at der allokeres de færreste ressourcer til den gruppe brugere, som er i metadonbehandling, hvorimod der bruges forholdsmæssigt flere ressourcer til den meget mindre gruppe, som bliver visiteret til abstinensorienteret behandling. Dette på trods af at halvdelen af de interviewede metadonbehandlede brugere har tilkendegivet at de ønskede mere behandling og mere kontakt med behandlere.
  • International Harm Reduction

    1. 1. Skadesreduktion i internationalt perspektiv Oslo 8. juni 2011 Psykolog Liese Recke [email_address]
    2. 2. HIV og injektionsbruk
    3. 3. HIV Prevalence In UKRAINE:estimated 1.63% in 2007 (the highest in all of Europe) Photo: Jacqueline Mia Foster
    4. 4. Sprøjtebrug i Rusland
    5. 5. Øst: Antal IDUs I kontakt med sprøjteprogrammer December 2005 Note: UNAIDS recommends 60% coverage for effective HIV prevention among IDUs Sources: IDU Estimates: UNODC HIV/AIDS unit, September 2005 (midpoint estimates, data collected 2002-2005); WHO/UNAIDS October 2005 (Ukraine) Coverage Estimates: Open Society Institute/ Soros Foundation network (Armenia, Azerbaijan, Georgia, Kyrgyzstan, Tajikistan); UNAIDS 2006 (Russia); HIV/AIDS Alliance (Ukraine); GFATM and program reports (Uzbekistan).
    6. 6. Antal sprøjtebrugere i substitutionsbehandling (Low/middle income countries with majority of registered HIV infections among IDUs, Oct. 2006)
    7. 7. www.euhrn.eu
    8. 8. Prioiteringer for civil society i Nord Europa <ul><li>Øget udbredelse af sprøjteuddeling </li></ul><ul><li>Flere tilbud om substitutionsbehandling </li></ul><ul><li>Avkriminalisering af stofbruk </li></ul><ul><li>Bedre adgang til boliger og social service </li></ul>Overordnet peges på behov for ændringer i narkotikapolitikken
    9. 9. Skadesreduktion i en kontrolpolitisk virkelighed <ul><li>Rusmidlers skadevirkninger eller narkotikapolitiske skadevirkninger? </li></ul>Forgiftninger – overdoser Smitsomme sygdomme, infektioner Inklusion i kriminel subkultur, vold og overgreb Social eksklusion og stigmatisering Straffeapparat – ransagninger, anholdelser, straffeattest, fængsel, bøder Økonomiske problemer, gæld
    10. 10. Signalpolitik. Scientificering, ideologisering og kontrol af skadesreduktionstiltag. Ringe fokus på menneskerettigheder, værdighed, retssikkerhed og livsmuligheder. <ul><li>Livslang kontrol </li></ul><ul><li>Forandringspessimisme </li></ul><ul><li>Ringe ressourcetildeling </li></ul><ul><li>Lave ambitioner </li></ul>20-06-11 REHABILITERING (”drug-free treatment”) mange ressourcer, stor opmærksomhed og høje ambitioner Hijacking ”skadesreduktion”?
    11. 11. Tak for opmærksomheden [email_address] 20-06-11

    ×