Dansk Coaching Institut - Erhversskole Bladet-2007

1,463 views

Published on

Dansk Coaching Institut har uddannet en række undervisere fra tekniske skoler i Danmark, hvor det primære fokus har været elevcoaching samt at være kontakt mellem skole, elev og hjem/forældre.

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,463
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
2
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Dansk Coaching Institut - Erhversskole Bladet-2007

  1. 1. Nr. 6 juni 2007OVERARBEJDE PÆDAGOGFILM COACHINGDet er svært at skaffe Elever skriver sig ud af Coaching kan være godt,lærere, men overtid racisme i ny Hollywood-film men kan også overskridekan også betale sig om ungdomspædagogik personlige grænser Strejke koster direktør jobbet Lærerne ville ikke finde sig i fyring af tillidsmand. I stedet gik direktøren.
  2. 2. S. erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. Indhold Leder Indhold Forsidefoto af Nils Rosenvold: Opbakning i Vejle FOR Portræt: Maria Frydensberg har altid villet hjælpe andre 4 Strejke I: Lærerstrejke koster direktør jobbet 6 Vi råber op – også for Strejke II: Rapport fra en strejke 7 elevernes og skolernes skyld Strejke III: Støtte fra hele landet 8 Strejke IV: Elever bakkede lærere op 9 Sjældent har jeg oplevet en så på hospitalerne og i folkeskolen. Men de Kronik: kampklar, afklaret og fokuseret forsamling ved ikke, hvordan erhvervsuddannelserne 18 Unge skader sig selv, når livet gør ondt Strejke V: af lærere, som da jeg deltog i det faglige er blevet udsultet. Det er alt for sjældent, Ny plan for bedre arbejdsmiljø 10 møde, som lærerne på Vejle Tekniske Skole vi fortæller pressen om konsekvenserne af Coaching I: 20 holdt om fredagen midt i de seks dage nedskæringer på erhvervsskolerne. Coaching kan overskride personlige grænser Strejke VI: med arbejdsnedlæggelse midt i maj. Vi og eleverne har gavn af, at der er Lægger konflikten bag sig 11 Alle var oprørte over, at skolens ledelse lærere, der tør råbe op. Eleverne udtryk- Coaching II: 22 Coaching kan være den rette vej, men se dig for ville fyre faglærernes tillidsrepræsentant, ker det på den måde, at de bliver skuffede, Overarbejde: Leo Schmidt. hvis lærere tier om problemer, der påvir- Lærere har konstant overarbejde 12 Debat: Af Jan Hjort Det er forståeligt. Det var nemlig et ker undervisningen. Det sagde formanden 25 Nytter det at have en fagforening? Formand frontalangreb på tillidsmandssystemet og for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Pædagogik: på vores tillidsrepræsentanters ytrings- Jonathan Simmel, under konflikten i Vejle. Elever skriver sig ud af racisme – nu også på film 15 frihed. Man ønskede at lukke munden på Tillidsrepræsentanterne på erhvervssko- 26 Kort Nyt en medarbejder, som gjorde sin pligt som lerne skal lære, at det er o.k. at fortælle til tillidsrepræsentant ved at fortælle om aviser, radio og tv, hvis forhold på skolen Medlemstilbud: skolens arbejdsmiljø. går ud over lærerne, undervisningen eller 28 Feriehuse renoveret Ledelsen begrundede blandt andet eleverne. Vi må godt fortælle om de pro- fyringen med, at tillidsrepræsentanten blemer, vi oplever på skolerne. 28 Stillinger havde udtalt sig til Vejle Amts Folkeblad om skolens arbejdsmiljø. Derfor skød vi Det undrer mig, at lederne gang på med alle kanoner og ønskede ikke at gå gang reagerer med fyringer eller råber Kommentar: Hverken folkeskolen eller ungdoms- BAG på kompromis. Mine udmeldinger både illoyalitet, når deres medarbejdere ytrer uddannelserne gør det godt nok, viser etnisk PISA til lærerne, ledelsen og pressen var fra sig om nedskæringer, stress, arbejdsmiljø begyndelsen, at DTL kun ville acceptere én m.m. Mange ledere er illoyale over for løsning: at ledelsen trak fyringen tilbage. lærerne, fordi de lægger byrder på vore Det skete heldigvis – ikke mindst fordi skuldre i stedet for at fortælle om proble- lærerne stod urokkeligt fast. Deres indsats merne. De bør i stedet lytte til kritikken var helt afgørende for, at ledelsen trak fy- og forbedre forholdene. Det er god og ringen tilbage. Støtteerklæringer fra andre moderne ledelse.Erhvervsskolelæreren er afleveret til Annoncedeadline til nr. 7-8/2007: 22. juni Dansk Teknisk Lærerforbund lærere landet over og den solide opbak- Lærere og ledere vil jo det samme:postvæsenet 4. juni 2007 Rosenvængets Hovedvej 14 Henvendelse: ning fra de 50 tillidsrepræsentanter, der nemlig at skabe bedre undervisning forKontrolleret oplag: 6.487 2100 København Ø Allan Christensen drog til Vejle fra hele landet med bannere eleverne. Det er dem, vi skal råbe op for. Mandag-fredag kl. 9-15, tirsdag kl. 10-15 AC Annoncer Kunneruphøj 34, Kolt tlf. 3542 7888 . fax: 3542 2822 og flag, opmuntrede de strejkende lærere. Men vores ledere skal respektere, at vi må, giro: 501 33 56 og de skal forstå, at vi gør det af kærlighed 8361 HasselagerUdgiver: Dansk Teknisk Lærerforbund E-mail: dtl@dtl.dk . Hjemmeside: www.dtl.dk tlf. 8628 0315 Men sagen i Vejle er en anledning til til vores arbejde, til vores arbejdsplads ogRedaktion: Lucas Vagn Engell, DJ mobil: 2172 5939 at sige, at vi lærere på erhvervsskolerne i til vores elever. Vi gør det for at forbedretlf. 3525 6615 . e-mail: lucas@dtl.dk e-mail: ac@ac-annoncer.dk Forretningsudvalg: Formand: Jan Hjort. for mange år har været alt for loyale over deres og vores vilkår og i sidste endeAnsvarshavende redaktør: Jan Hjort Næstformand: Børge Pedersen. for vores ledelser. Vi har i for mange år erhvervsskolernes vilkår.Layout: Clips.dk grafisk service ApS Øvrige i forretningsudvalget: Arne Christensen, ladet være med at råbe op om forholdene Per Struwe Christensen, Michael Jørgensen,Produktion og tryk: Elbo Grafisk A/S Gitte Bech Larsen og Heidi Lund Bjerregaard på vores skoler. Vi har udøvet selvcensurSvanemærket trykkeri, licens 541 119 og har derfor ikke fået problemerne frem DTL’s holdninger udtrykkes især i lederen. i lyset.Abonnement: 195 kr. pr. år. Sekretariat Øvrige artikler og indlæg udtrykker ikke Sekretariatschef: Birgitte Johansen Hvorfor? Ikke til glæde for os selv. nødvendigvis DTL’s synspunkter. Konsulenter: Lone Rente Hansen, Elise Andsager,Erhvervsskolelæreren er medlem af Skatteborgerne og politikerne kenderDansk Fagpresse. Redaktionen påtager sig intet ansvar for Flemming Jørgensen, Ingolf Andreassen, Aia Fog uopfordret indsendte manuskripter og efterhånden til problemer i hjemmeplejen, og Frank Jørgensen forbeholder sig ret til at forkorte læserbreve. Informationsmedarbejder: Uffe Rasmussen
  3. 3. S. erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. Portræt Portræt portræt ned, for jeg ved jo godt, at det ikke hjælper at råbe, for så begynder de også at råbe. Det fælles og det forskellige Det er lettere at tale pænt til dem, for så taler de også pænt til en, oplyser Maria Frydensberg. Smede, kokke, skolelærere og akademi- Og hun tager det roligt, når en elev kere. DTL’s medlemmer kommer med råber, at “nu slår jeg dig fanme ihjel” og meget forskellige uddannelser, bag- den slags. grunde og faglige kulturer – uanset om - Jeg kender eleverne og ved, at de ikke de underviser på en teknisk skole, et mener det. Det er bare sådan, de taler. De AMU-center, en søfartsskole, i forsvaret kommer da også ofte og siger undskyld, eller et andet sted. de er jo ikke så barske, som de gerne vil virke. Og så tror jeg, jeg er hård et eller I en serie arbejdsportrætter præsenterer andet sted. Erhvervsskolelæreren nogle af DTL’s medlemmer for at vise mangfoldighe- Bagud med sociale færdigheder den – og det, der måske er fælles. Det afgørende i jobbet er, at man har lyst til at snakke med eleverne. Man skal gide “Jeg føler, at dem og interessere sig for dem. Man skal i hvert fald ikke være ligeglad med dem, så stille. Men mange af dem er dygtige og in- skal man finde et andet job, mener Maria telligente, de er bare bagud med de sociale Frydensberg. færdigheder. Og arbejdsgiverne går mest - De åbner sig gladeligt, for de er ikke efter, om de kan komme op om morgenen jeg gør gavn” vant til, at der er nogen, der gider lytte til og passe jobbet, så skal de nok lære demAf Lucas Vagn Engell dem. Så jeg lytter, når de fortæller, hvad det faglige. Det lærer de så her, men deFoto: Martin Foldgast de har lavet i weekenden. Jeg fortæller lærer det gennem arbejdet, som er organi- også somme tider, hvad jeg selv har lavet, seret som på en almindelig arbejdsplads, men jeg bliver ikke veninde med dem. for vi betjener også kunder ude i byen. Men ligesom vi også er anderledes privat, Efter et år på TAMU er Maria Frydens- så er de også anderledes, når de er sam- berg lykkelig for, at hun så stillingsopsla- men med vennerne, og jeg er nødt til at get: vide, hvad de er for nogle mennesker for - Det er det her, jeg vil. Det er en gaveEfter et par omveje fandt samarbejde eller bare omgås ordentligt valg, når man er ung. Men vi vil have dem handler det om at være opmærksom på at kunne undervise dem individuelt, som at arbejde med disse mennesker. Når manMaria Frydensberg det job, med andre mennesker. til at tænke selv, og derfor bliver de afkræ- sine valg og at tage konsekvensen – både vi gør. ser deres smil på læben, fordi tingene be- Før seminarieuddannelsen er Maria vet svar. Til gengæld kan de altid rådføre af de gode og dårlige valg. - Det er ofte elever, som mangler de gynder at lykkes for dem, så tænker man,hun altid har ledt efter. Frydensberg uddannet køkkenassistent sig med os. sociale ting, som vi andre bare har lært fra at det er godt, at der er et sted som dette. og har blandt andet arbejdet på plejehjem, Men mange får et chok, når de starter Det hjælper ikke at råbe barn af: hvordan man snakker med andre, Når de har fået job og kommer tilbage for men måtte give op på grund af dårlige og opdager, at lærerne i det hele taget Fordi hun bor i Slagelse, skal Maria Fry- hvordan man opfører sig på en arbejds- at besøge os og bare er så glade. Så føler knæ. Og før hun gik køkkenvejen, tog hun hurtigt stiller krav. densberg op klokken fire om morgenen. plads. De har måske heller ikke gået ret man, at man gør gavn. en HG og var i lære som ekspedient. - De er ikke vant til, at der bliver stillet Og hun påstår, at hun står glad op hver meget i skole, fordi de ikke kunne sidde- Jeg anede ikke, hvad TAMU var, da de krav til dem. Og at der er konsekvenser morgen.søgte en faglærer. Men jeg har altid vidst, Konsekvenspædagogik er ikke straf af deres valg. Mange af dem er heller ikke - Det er rigtigt! griner hun.at jeg skulle arbejde med at hjælpe menne- Maria Frydensberg kan godt se, at det vant til at lave noget, så de har svært ved - Når jeg kommer hjem, kan jeg selvføl-sker, så pludselig så jeg meningen med, at er et underligt karriereforløb for en, der at tackle kravene i starten, siger Maria gelig godt have haft en møgdag indimel-jeg havde gjort rent efter min uddannelse, altid har vidst, at hun ville arbejde med at Frydensberg. lem. Men om morgenen er jeg bare gladfortæller Maria Frydensberg. hjælpe mennesker. Men det skal de altså lære. Metoderne over, at jeg skal ind til mine elever. Det er TAMU søgte nemlig en professionsba- - Jeg har altid fået at vide, at jeg er god er konsekvenspædagogik og indlæring af dem, der får mig op om morgenen, slårchelor i ernæring og sundhed eller en med til mennesker. Men jeg var jo ikke ret sociale færdigheder gennem arbejde. hun fast.rengøringserfaring. Og Maria Frydensberg gammel, da jeg valgte min første uddan- Derfor får alle nye lærere en uddannelse Hun er også glad for kollegerne. Læ-havde begge dele. Så en uge efter jobsam- nelse, så jeg gik på handelsskole, for det i konsekvenspædagogik. Maria Frydens- rerne er gode til at bruge hinanden, når detalen underviste hun på TAMU’s rengø- gjorde alle vennerne. Men butik og kontor berg har netop afsluttet sit forløb med en har været ude for situationer, de ikke heltringslinje på Østerbro i København. var slet ikke mig. Så kendte jeg en, der skriftlig opgave og har nu diplom på, at ved, hvordan de skal tackle – eller hvis de TAMU - eller Træningsskolens Arbejds- skulle være køkkenassistent, og tænkte, hun kan det. bare har brug for at komme af med noget.markedsuddannelser - skal blandt andet at jeg kunne jo altid lære at lave mad. På Mange tror, at konsekvenspædagogik - Det skal være nogle indefra, for degive unge med særlige tilpasningsvanske- plejehjemmet kom jeg så til at arbejde med bygger på straf. Det gør den ikke. Konse- skal kunne forstå det. Det kan folk udefraligheder en kompetencegivende arbejds- mennesker, og det kunne jeg lide, siger kvenser kan også være gode. Hvis man ikke, siger hun.markedsuddannelse. Det er unge, der ikke Maria Frydensberg. vælger at købe en lottokupon, så kan kon- Og det er der brug for nu og da.er klar til at starte på et almindeligt AMU- Netop hendes eget forløb gør, at hun sekvensen være, at man vinder en million. - Der er da episoder, hvor man skalcenter eller en anden uddannelse eller som forstår sine elever, når de ikke kan finde Men vælger man at pjække fra et job, kan tælle til 20 … 10 er ikke længere nok.ikke kan passe et almindeligt job, fordi ud af, hvad de vil. man risikere at blive fyret. Hver gang man Nogle gange har man bare lyst til at råbe Jeg kan selvfølgelig godt have en møgdag indimellem. Men om morgenen er jeg bare glad over,de måske har svært ved at møde til tiden, - Det er jo vennerne, der påvirker ens gør noget, har det konsekvenser. Derfor og skrige, men i stedet får jeg talt dem at jeg skal ind til mine elever, siger Maria Frydensberg, som fandt sit ønskejob på TAMU.
  4. 4. S. erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 7 Strejke StrejkeAf Uffe RasmussenFoto: Nils RosenvoldLærerstrejke Rapport fra en strejkekoster Det blev en uge med vrede og frustration. Men også med vilje til at vinde. En uge, hvor lærerne på Vejle Tekniskedirektør Skole gik på barrikaderne for deres tillidsrepræsentant, som skolens ledelse ville fyre.jobbet - Så er det nu, vi klapper. Nu kommer Leo, siger en lærer, da tillidsrepræsentant Leo Schmidt træder ind i kantinen på Vejle Tekniske Skole. Klapsalverne skyller hen over ham, da med fyringen. Fredag bliver dag tre af i alt seks med arbejdsnedlæggelser. Du har været for åbenmundet Ledelsen ville fyre Leo Schmidt, fordi han han som den sidste træder ind i auditoriet. havde udtalt sig til Vejle Amts Folkeblad Han smiler kort og kaster et hurtigt blik om skolens arbejdsmiljø, og fordi hanDirektøren for Vejle Tekniske at annullere fyringen efter et møde med været glad for den måde, Helmuth Sch- hen over lærerne. havde sat en undersøgelse i gang af læ- ledelsen vil fyre jeres tillidsrepræsen-Skole siger op, fordi han ikke Dansk Teknisk Lærerforbund. midt håndterede afskedigelsen af faglæ- Det er en opmærksomhed, han gerne rernes arbejdsmiljø - ifølge ledelsen uden tant, fordi han passer sit arbejde med at rernes tillidsrepræsentant på? havde været foruden. at den kendte til det. Det var også ifølge varetage jeres interesser. Det er et angreblængere mener, at han har Enig bestyrelse? (lang pause) Det er fredag morgen den 11. maj. Hvert ledelsen kulminationen på en lang række på tillidsmands-systemet, og man kanlærernes tillid. Det sker ef- Formand for bestyrelsen på Vejle Tekniske - Nej, det kan jeg ikke sige, siger Svenn eneste sæde i auditoriet er besat. kritisable forhold i samarbejdet med til- under ingen omstændigheder fyre en til-ter en uge med strejke blandt Skole, Svenn Haargaard, afviser, at det er Haargaard. - I onsdags var vi 75 lærere. I dag er det lidsrepræsentanten. lidsrepræsentant, fordi han udtaler sig tillærerne, fordi han ville fyre bestyrelsen, der har fyret direktøren. stort set alle 100 lærere, der går hjem, siger Men dokumenter viser, at Leo Schmidt pressen, sagde Jan Hjort. - Helmuth Schmidt ønsker selv at Lærernes tillid var væk en lærer fra tilhørerstolene, inden klapsal- orienterede ledelsen om undersøgelsen, Han fortalte, at han var kommet til Vejletillidsrepræsentanten. fratræde, og det er en enig bestyrelse, der Der er lavet en aftale om, at kun Svenn verne dør hen. før han satte den i gang. for at finde en løsning. beklager beslutningen dybt, siger Svenn Haargaard udtaler sig om direktørens Det er tre dage siden, at lærernes til- Leo Schmidt skulle også ifølge Helmuth Haargaard. fratrædelse. Derfor fortæller han, hvilken lidsrepræsentant fik at vide, at skolens Schmidt have kontaktet journalisten påFørst ville han fyre eud-faglærernes tillids- Men han kan ikke sige, om en enig begrundelse Helmuth Schmidt har givet ledelse agtede at fyre ham. Lige siden har Vejle Amts Folkeblad. Men det var jour-repræsentant. Nu har han fyret sig selv. bestyrelse ville beholde direktøren. sin bestyrelse. eleverne ingen undervisning fået. Lærerne nalisten, der kontaktede tillidsrepræsen- DOKUMENT Helmuth Schmidt har meddelt bestyrel- - Jeg kan ikke udtale mig på de enkelte - Han mener, at han ikke længere har nedlægger arbejdet, fordi de er utilfredse tanten, efter at en gruppe anonyme læreresen for Vejle Tekniske Skole, at han fratræ- bestyrelsesmedlemmers vegne, siger han. lærernes fortrolighed. Han føler det som – uden om tillidsmanden - havde sendt Direktør Helmuth Schmidt skrev ider som direktør. Det skete på et ekstraor- Med beslutningen forlader direktøren et dybt mistillidsvotum, at lærerne ikke avisen et brev om skolens arbejdsmiljø. brev til Leo Schmidt:dinært bestyrelsesmøde den 23. maj. sin stilling i utide efter 23 år på skolen. gik i arbejde. Han kunne ikke forsvare det Hans beslutning kommer efter seks - Skolen har været Helmut Schmidts over for skolen og mente, at det var bedre Uacceptabel fyring “Afskedigelsen og begrundelsendage med lærerstrejke midt i maj på grund et og alt i 23 år, og han har gjort et godt fremadrettet for skolen at tage sin afsked, DTL’s formand, Jan Hjort, tog til Vejle herfor skal ses på baggrund af denaf direktørens ønske om at fyre faglæ- stykke arbejde for skolen som direktør, siger Svenn Haargaard. på konfliktens tredjedag for at finde en seneste offentlighedsfase om psykiskrernes tillidsrepræsentant, Leo Schmidt. siger Svenn Haargaard. - Helmuth Schmidt er dybt berørt over, løsning. Han opfordrede lærerne til at arbejdsmiljø på Vejle Tekniske Skole,Strejken endte, da ledelsen besluttede Er det også en enig bestyrelse, der har at lærerne strejkede i seks dage, og han gå i arbejde, fordi deres strejke var i strid hvor tillidsmanden forud har iværk- føler det som et dybt personligt nederlag, med reglerne, ligesom både DTL og Leo sat en undersøgelse uden ledelsens siger Svenn Haargaard. Schmidt havde gjort det fra strejkens vidende og offentligt fremsat udoku- Vi har kontaktet Helmuth Schmidt for start. Derefter kritiserede DTL-formanden menterede og fordømmende påstande at få hans kommentar. Men han har ikke fyringen over for lærerne, som var samlet om et generelt psykisk arbejdsmiljø svaret. til fagligt møde. på skolen. Leo Schmidt, som er tillidsrepræsentant - Det er fuldstændig uacceptabelt, at Vi mener hermed, at dette er en for faglærerne på skolen og den, ledel- grov overtrædelse af tillidsmandens sen ville fyre, har ingen kommentarer til særlige forpligtelser til at overholde direktørens beslutning. retningslinier og husaftaler m.v. og ser - Jeg arbejder fortsat for at få et bedre den udløsende årsag som en kulmi- arbejdsmiljø op at stå, uanset hvem der er nation på en lang række kritisable Lærerne på Vejle Tekniske direktør, siger han. Revolutionens fortrop: Med tillidsrepræsentant samarbejdsforhold i tillidsmandsar- Skole mødtes hver morgen Rektor for htx, Peter Michael Kjærgård, Poul-Henning Laursen fra Københavns Tekniske bejdet.” for at beslutte, om de skulle er konstitueret som direktør fra 1. juni, Skole i spidsen mødte 50 tillidsrepræsentanter fra strejke eller arbejde. indtil skolen finder en ny direktør. hele landet op i Vejle.
  5. 5. S. erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. Strejke StrejkeAf Uffe RasmussenFoto: Nils Rosenvold Elever bakkede - Men der er kun én acceptabel løsning,og det er, at skolen trækker fyringentilbage.Lærer: Vi står fastLærer i dansk og samfundsfag, Lotte Han-sen, fortæller, at hun strejker for at standsefyringen. lærerne op - Jeg nedlægger arbejdet, fordi jeg ikke Støtte frakan acceptere fyringstruslen. Hele grund- skolens arbejdsmiljø. Skolen skal desuden Lærerne tog eleverne som gidsler, mente skolens direktør.laget for tillidsmandssystemet og fagbe- hyre en uvildig konsulent til at hjælpe Men eleverne støttede lærernes protester.vægelsen skrider jo, hvis skolen kommer med arbejdet. hele landetigennem med det her, siger hun. DTL’s formand er glad og lettet over Hun fortæller, at skolens lærere føler sig resultatet.pressede, fordi der er mange elever i klas- - Det er den helt rigtige løsning. Til- DOKUMENTserne og på værkstederne, stor udskiftning lidsrepræsentanten beholder sit arbejde,af personalet og stor forskel på elevernes eleverne får undervisning igen, og lærere Fælleserklæring fra forhandlings-faglige niveau i de samme klasser. og ledelse sætter sig ned og taler ordent- Bannere, flag og skilte. Der var møde mellem ledelsen for Vejle - Skolens tillidsrepræsentant har i årevis ligt sammen for at få styr på arbejdsmiljø massiv støtte til lærerne på Tekniske Skole og repræsentanterforsøgt at få skolen til at forbedre arbejds- og samarbejde. Det er godt for hele skolen, Vejle Tekniske Skole. for Dansk Teknisk Lærerforbundmiljøet for lærerne, men der kommer intet siger Jan Hjort.ud af det. Vi bliver holdt hen, så vi lærere Direktør Helmuth Schmidt udtaler sig Parterne var enige om, at ledelsenholder vores tillidsrepræsentant fast på, at også efter mødet. Tirsdag den 15. maj mødte knap 50 til- på Vejle Tekniske Skole undlader athan skal blive ved, siger hun. - Han (Leo Schmidt, red.) blev jo reelt lidsrepræsentanter fra erhvervsskoler i skride til afskedigelse af tillidsrepræ- set ikke afskediget. Der var tale om en hele landet op i Vejle med bannere, flag og sentant Leo Heinrich Schmidt.Jurist: Dårlig sag hensigtserklæring, og den slags skal som skilte. De kom fra Falster og Nordjylland, Jørn Ulriksen og tre elevkamme-Mandag den 14. maj fortsætter lærerne bekendt forhandles. Forhandlingsresul- fra København og Århus, fra Kolding, rater fra Bygge Anlæg på Vejle Ligeledes var parterne enige om atderes arbejdsnedlæggelse på fjerde dag. tatet blev så, at vi trak vores hensigter Odense, Beder, Roskilde, Tønder og Tekniske Skole mødte op med en igangsætte et forløb til forbedring afKonflikten dækkes massivt i aviser, radio tilbage, hvilket ikke generer mig. Det Holbæk. støtteerklæring til deres lærere. det lokale samarbejde.og tv. Blandt andet siger pressejurist Oluf vigtigste er, at elevernes undervisning nu - Det er en varm støtte til vores kol-Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole er sikret, og at vi kan kigge fremad igen, leger, fordi den sag, de slås for, angår I dette forløb vil der – efter fællestil sydudgaven af gratisavisen 24timer, at sagde han til Vejle Amts Folkeblad. lærere i hele landet. Vi skal kunne fortælle Uden for auditoriet, hvor lærerne holder visningen, for lidt plads til eleverne og beslutning – blive inddraget uvildigskolen har en dårlig sag. Lærerne mødes for sidste gang i audito- om vores arbejdsforhold og bevare vores fagligt møde, sidder en lille gruppe elever værktøj i dårlig stand. konsulentbistand udefra. - Når han ytrer sig som tillidsmand, er riet ved kantinen og får resultatet at vide. ytringsfrihed uden at være bange for at få med æbler, mælk og rugbrødsklemmer - Jeg vil da gerne have, lærerne går idet jo klart, at han ikke udtaler sig på veg- TV Syd er til stede og kan vise billeder af sparket, sagde Heidi Lund Bjerregaard, og venter på lærernes beslutning. Det er arbejde igen, for vi vil gerne lære mest Parterne vil gøre deres yderste for atne af skolens ledelse, så der er ikke proble- lærere, der klapper ad deres tillidsrepræ- som er faglærer og tillidsrepræsentant ved dag tre under den arbejdsnedlæggelse, der muligt, mens vi elever er på skolen. Men få igangsat og gennemført en procesmer. Ansatte ved offentlige institutioner sentant. CEU Kolding. kom til at vare en uge. jeg bakker lærerne op, for deres arbejds- til gavn for elever, erhvervsliv og allehar ret til at ytre sig som privatpersoner - Velkommen tilbage, Leo, siger en lærer Samtidig modtog DTL og de strejkende - Hvad så, går I hjem? spørger en elev miljø har også betydning for vores under- skolens ansatte.eller på vegne af personalet, siger juristen, og giver ham et kram. lærere selv støtteerklæringer fra kolleger i de første lærere, der forlader kantinen. visningsmiljø, siger Jørn Ulriksen.der underviser kommende journalister i Kort efter vedtager lærerne enstemmigt hele landet. - Ja, det gør vi, svarer lærerne og forla- Også Erhvervsskolernes Elev-Organisa- Det første møde i denne proces afvik-offentligt ansattes ytringsfrihed. at genoptage arbejdet. Støtten varmede i Vejle. der skolen. tion bakker lærerne op. les mandag d. 21.05.07. Samtidig understreger han, at tillidsre- - Kollegerne på Vejle Tekniske Skole er - Det er meget beklageligt, at faglærerne - Vi bakker fuldt op om lærerne i denpræsentanten ikke har tavshedspligt, og at enormt opmuntrede af støtten, sagde Poul på den her måde tager skolens elever som her sag. Fyringen handler om en tillidsre-skolens arbejdsmiljø har en almen interes- Holst, som var talsmand for lærerne. gidsler, siger skolens direktør Helmuth præsentant, der har udtalt sig om skolensse for offentligheden uden for skolen. Schmidt torsdag den 10. maj til Vejle Amts arbejdsmiljø, og hvis der er et dårligt ar- Samme eftermiddag hastebehandler Tje- Folkeblad bejdsmiljø, har vi også glæde af, at nogennestemandsretten lærernes arbejdsnedlæg-gelse og pålægger dem at gå i arbejde. Mange fulgte sagen på dtl.dk Eleverne får ingen undervisning, og en del skal til svendeprøver, som kommer i tør fortælle om det til offentligheden, siger EEO’s formand, Jonathan Simmel. fare. Han opfordrer flere lærere til at råbe opFyringen opgives DTL’s nye hjemmeside fortalte løbende om udviklingen i Vejle, og den var godt Men eleverne på skolen bakker lærerne om det, hvis de oplever problemer medOnsdag den 16. maj trækker ledelsen besøgt. Under strejken var der ti gange så mange besøgende på nyhedssiderne som op. Mandag den 14. maj møder omkring arbejdsmiljøet.fyringen tilbage efter et møde med DTL’s på en normal uge, og dtl.dk fik flere end 1800 nye “læsere”. Samlet har 5600 besøgt 20 elever op til lærernes faglige møde og - Det er et slag mod ytringsfriheden,formand og næstformand. I mødet delta- dtl.dk siden 19. marts, hvor den nye hjemmeside gik i luften. En tredjedel af alle nye fremlægger en udtalelse, de har skrevet hvad der er sket på Vejle Tekniske Skole.ger blandt andre skolens direktør, Hel- besøgende kom altså til i den uge, konflikten varede. Det er første gang, DTL har til skolens ledelse. I brevet kritiserer de Det er jo et problem for både elever ogmuth Schmidt, og formanden for skolens brugt nettet til at fortælle om en sag, mens den udviklede sig. skolens undervisningsmiljø. lærere, hvis der går lærere rundt, der ikkebestyrelse, Svenn Haargaard. På dtl.dk under Nyheder kan du læse, hvad DTL skrev under konflikten fra 9. til Jørn Ulriksen er murerelev på 16. uge tør fortælle offentligheden om dårligt På mødet aftaler man også, at skolen og 16. maj. Du kan også finde links til tv-indslag, støtteerklæringer m.m. på grundforløbet og fortæller om mangel arbejdsmiljø, siger han.lærerne skal samarbejde om at forbedre på lærere, slet ingen lærere til under-
  6. 6. S. 10 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 11 Strejke StrejkeAf Uffe RasmussenFoto: Nils RosenvoldNy plan for bedre Lægger konfliktenarbejdsmiljø bag sigNy plan skal forbedre ledelsen trak fyringen af eud-faglærernes resultaterne med skolens egen undersøgel- Fyringstruslen er glemt, nu komme i gang med at indfri vores fællessam­arbejdet mellem tillidsrepræsentant Leo Schmidt tilbage. se, den lovpligtige arbejdspladsvurdering. hvor ledelsen har trukket den mål om, at skolen skal matche fremtiden Med aftalen lægger alle nu strejken bag - Vi forventer, det giver et bedre billede og være en attraktiv arbejdsplads, sigerledelse og lærere på sig og ser fremad. af, hvordan skolens arbejdsmiljø ser ud, tilbage. Tillidsrepræsentant tillidsrepræsentanten.Vejle Tekniske Skole. - Vi tror, aftalen er vejen frem mod at siger Leo Schmidt. Leo Schmidt vil hellere se Han vil ikke fortælle mere om konflik- skabe et bedre samarbejde og respekt mel- Lærernes egen undersøgelse var ellers fremad. ten, der rasede i en uge, og om hans egen lem ledelse og lærere, siger Børge Peder- medvirkende til, at skolen ville afske- situation med uvished, med frustrationer,Konflikten er nu fortid, og samarbejdet sen, der er næstformand i DTL og med til dige tillidsrepræsentanten, fordi ledelsen men også med massiv opbakning fra kol-mellem ledelse og lærere er i gang på ny. mødet mellem ledelse og lærere på skolen. mente, det skete uden om den. I en uge havde han truslen hængende over leger i hele landet. Det blev udbyttet af et møde, ledelsen Også tillidsrepræsentant Leo Schmidt er Endelig skal skemaplanlægningen hovedet: hans chefer ville fyre ham. Men - Nu glæder lærerne sig til at kommeog tillidsrepræsentant for eud-faglærerne, tilfreds med planen. forbedres i de enkelte afdelinger. Det skal ledelsen annullerede fyringen. Leo Sch- i arbejde igen og give eleverne den godeLeo Schmidt, holdt på Vejle Tekniske Skole - Det er en god start på at komme i gang blandt andet ske ved, at ledelsen besøger midt glæder sig over beslutningen, men undervisning, de forventer, siger Leomandag den 21. maj, efter at ledelsen trak med samarbejdet, siger han. alle afdelinger på skolen og lytte til lærer- afviser at tale yderligere om baggrunden Schmidt.fyringen tilbage. Aftalen betyder blandt andet, at den nes synspunkter for at forsøge at finde ud for fyringen. Sagens hovedperson, tillidsrepræsentant Leo Mødet var en del af den aftale, ledelsen lokale DTL-forening færdiggør sin under- af, hvordan skemaplanlægning foregår - Nu glemmer vi alt og ser fremad. Vi Schmidt, glæder sig til et bedre samarbejde mellemindgik med DTL, og som endte med, at søgelse af arbejdsmiljøet og sammenligner bedst fremover. glæder os til sammen med ledelsen at lærere og ledelse på Vejle Tekniske Skole. Der tages forbehold for fejl og prisstigning. Skolepris ekskl. moms og forsendelse. www.ef.dk Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 17 00 Fax 63 15 17 28 E-mail ef@ef.dk
  7. 7. S. 12 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 13 Overarbejde OverarbejdeOverarbejdets onde cirkel - Overarbejde er jo en utrolig kortsig- tet udvej for skolerne, for det betyder, at kvaliteten af undervisningen falder i perioder, lærerne bliver skævbelastet og det giver øget sygdom og stress. Kjeld Pedersen mener, at en højere løn vil være et skridt på vejen til at gøre erhvervet som lærer mere attraktivt: - Det kunne løse rekrutteringspro- blemet, men generelt er det ikke særligt - Det vil sige, at vi pludselig tilpasser optaget af elever efter, hvor mange lærere der er – frem for at tilpasse antallet af lærere til, hvor mange elever der ønsker uddannelsen. prestigefyldt at være erhvervsskolelærer. Penge og prestige Vi bliver nødt til også at gøre noget ved Fokus på undervisning På Odense Tekniske Skole har DTL-for- vores andre arbejdsforhold – vi er under Også Morten Bay, der er DTL-formand på mand Kjeld Pedersen hidtil slået på, at et konstant omstillingspres, som slider på TEC i København, mener, at den væsent- skolens ledelse kunne mistænkes for os, siger han og fortsætter: ligste årsag til overarbejdet er rekrutte- at spekulere i overarbejde frem for at - Konsekvensen er, at folk søger væk, ringsproblemer: ansætte nye lærere, men nu er han blevet og når ingen nye søger til, så påvirker - Med det boom, der er i erhvervslivetOverarbejdet på erhvervs- klogere: det jo vores muligheder for at indfri de for tiden, er det altså ikke særlig attrak-skolerne er konstant højt, og - Jeg kan jo se, at nu hvor vi går ud og politiske ambitioner om, at 95 procent tivt at trille ind på en erhvervsskole ogledelserne gør ikke noget ved søger efter folk, så kommer der reelt ikke af en ungdomsårgang skal fuldføre en få 10.000 kroner mindre i løn. Samtidigproblemet, fordi det ikke kan nok kvalificerede ansøgere på banen. Der ungdomsuddannelse. ligger du jo ikke på den flade på en er stort set ingen, der søger de ledige stil- Kjeld Pedersen fortæller, at i nogle erhvervsskole. Her på skolen er vi enigebetale sig. Samtidig er det ikke linger, og det er særligt et problem inden afdelinger på Odense Tekniske Skole om at gøre det mere attraktivt at værelet at bringe overarbejdet ned, for bygge og anlæg, hvor det private er manglen på lærere så slem, at skolen erhvervsskolelærer, også hvad angår løn-fordi mange skoler har svært erhvervsliv er langt mere attraktivt blandt bliver nødt til at begrænse og udskyde nen, selv om vi aldrig vil kunne matcheved at tiltrække nye folk. andet på grund af en højere løn. optaget af elever: det private erhvervsliv. DokumentationAf Malene Skov JensenFoto: Scanpix Erhvervsskolelæreren har talt med DTL- arbejdstimer, men tallene dækker over overarbejdstimer, men tallene dækker formændene på fem erhvervsskoler og store variationer. Overarbejdet på skolen over store variationer. Et enkelt område fået tal for hele skolens område – dvs. at svarer til mere end otte årsværk. – byggeri og teknologi – stod for 40 pro- AMU, htx osv. også er med i tallene, men cent af overarbejdstimerne. Her havdeOverarbejde er en del af hverdagen på sen, DTL-formand på skolen. det er en bekostelig affære at nyansætte oftest er det lærerne på eud, der har den Roskilde Tekniske Skole: de 95 lærere til sammen 21.000 overar-landets erhvervsskoler. Det viser en Han mener, at selv om der for tiden kan lærere. Konsekvensen er, at vi bliver største andel af overarbejdet. Skolens 206 lærere havde 22.000 overar- bejdstimer, hvilket svarer til mere end tistikprøve på fem erhvervsskoler foretaget være rekrutteringsproblemer på nogle trætte, og at vi ikke kan levere en ordent- Niveauet for overarbejdet har stort set bejdstimer i 2006. Det svarer til mere end årsværk. I alt arbejdede skolens lærereaf Erhvervsskolelæreren. Niveauet for erhvervsskoler, så er hovedårsagen til det lig indsats. Det er en ond cirkel, fordi det været det samme inden for de seneste år. 11 årsværk. Overarbejdet er ikke ligeligt over for, hvad der svarer til mere end 26overarbejdet er stort set det samme år høje niveau for overarbejde, at det ikke fører til sygemeldinger, som igen giver I gennemsnit har hver enkelt lærer typisk fordelt – nogle lærere har 600 timer i årsværk i 2006.efter år. Typisk har hver enkelt lærer på kan betale sig at ansætte nye lærere: mere overarbejde, lyder det fra Heidi 100-130 timers overarbejde om året, men overarbejde.erhvervsskolerne i gennemsnit 100-130 - Her på skolen burde vi sagtens kunne Lund Bjerregaard, DTL-formand på CEU overarbejdet er ikke jævnt fordelt, og TEC - Teknisk Erhvervsskole Center ioverarbejdstimer om året. Men overar- bringe overarbejdet ned på halvdelen, Kolding, og hun bakkes op af Villy Hau- nogle lærere har 400-700 overarbejds- Københavns Tekniske Skole: Hovedstaden:bejdstimerne er langt fra jævnt fordelt men generelt mangler skolernes ledelser ritz, DTL-formand på Roskilde Tekniske timer. Det skal sættes i relation til en Skolens omkring 500 lærere havde 49.000 Skolens 500 lærere havde 32.000 overar-på afdelingerne – og nogle lærere har økonomiske incitamenter til at gøre noget Skole. arbejdstid på 1924 timer om året inklu- overarbejdstimer i 2006. I gennemsnit er bejdstimer i 2006, hvilket kun svarer tildermed år efter år 400-700 overarbejds- ved problemet. Det kan simpelthen bedst - Man siger jo, at det koster 300.000 kr. sive ferier mv. det 100 overarbejdstimer pr. lærer om et gennemsnit på 64 timer for hver enkelttimer. På de fem skoler, som Erhvervs- betale sig at have den faste stab til at ar- til uddannelse, når man nyansætter en er- Bare for de fem skoler, som Erhvervs- året, men igen er overarbejdet langt fra li- lærer. TEC har tilmed sænket overar-skolelæreren har fået tal fra, drejer det sig bejde over frem for at skulle bruge penge hvervsskolelærer, derfor belaster skolerne skolelæreren har talt med, løber overar- geligt fordelt. Skolens overarbejde svarer bejdstimerne med 7.000 timer fra 2005 tilsammenlagt om overarbejde, der løber op på uddannelse af nyansatte lærere. helt bevidst den faste stab af lærere, fordi bejdet op i 86 årsværk. til mere end 25 årsværk. 2006. Skolens overarbejde i 2006 svarer tili 86 årsværk. det er billigere her og nu. Og vi undrer os mere end 16 årsværk. - Her på Københavns Tekniske Skole Spekulerer i overarbejde over, at der på den måde kalkuleres med CEU Kolding: Odense Tekniske Skole:har de omkring 500 lærere for hele På andre tekniske skoler har tillidsmæn- overarbejde, for vi kan jo se, at konse- Skolens 170 lærere havde 16.000 overar- Skolens 400 lærere havde 51.500 over-området overarbejdstimer, der svarer til dene gjort sig de samme tanker: kvensen bliver en forringelse af undervis- bejdstimer i 2006. I gennemsnit svarer arbejdstimer i 2006. Det svarer til, at25 årsværk. Det er for højt, og det kunne - Jeg tror, at nogle skoler spekulerer i ningen, siger Villy Hauritz. det til, at hver lærer har små 100 over- hver enkelt lærer havde næsten 130sagtens være lavere, siger Arne Christen- overarbejde frem for nyansættelser, fordi Arne Christensen uddyber:
  8. 8. S. 14 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 Nr. 6/2007 erhvervsskolelæreren S. 15 Overarbejde Pædagogik Afspadsering er undtagelsen På fire af de fem skoler, som Erhvervs- skolelæreren har talt med, har lærerne ikke kan afspadsere vores overarbejde, med mindre at vores chef kan garantere, Elever skriver sig svært ved at få lov til at afspadsere at vi ikke får overarbejde i år. Det er jo deres overarbejde. Det er snarere en lidt af en bet, for vi mener, at lærerne uskreven regel, at overarbejde er noget, – naturligvis i dialog med skolen – bør som man får udbetalt. kunne vælge selv, siger DTL-formand i ud af - Også her er vi jo fanget i en ond Kolding, Heidi Lund Bjerregaard. Ud over flere penge i lønningsposen cirkel. Så længe vi ikke ansætter nye En undersøgelse fra DTL viser, atmener Morten Bay, at der skal fokus på lærere, vil det betyde yderligere overar- 80 procent af medlemmerne mener, atpædagogikken frem for administrationen, bejde, hvis vi insisterer på at afspadsere. der skal være ret til afspadsering, menhvis der skal tiltrækkes nye lærere. Og det er skolerne heller ikke interes- på Københavns Tekniske Skole viser racisme - Der er puttet mange administrative seret i, fordi det jo så pludselig bliver erfaringerne, at lærerne reelt ikke brugeropgaver på lærernes skuldre de seneste rigtig dyrt, siger Villy Hauritz, DTL-for- den ret, når de har den:år, og hverdagen er blevet mere travl og mand på Roskilde Tekniske Skole. - Hos os har vi en lokal aftale, der gi-presset. Derfor skal der ske en omforde- På CEU Kolding har der hidtil været ver lærerne ret til at afspadsere, hvis deling og omprioritering af opgaverne, så en kutyme for, at lærerne selv kunne ønsker det. Men virkeligheden viser, atlærerne kan koncentrere sig om undervis- vælge, hvor meget af deres overarbejde lærerne oftest ønsker at få deres overar-ningen. Det kræver, at skoleledelserne får de ville afspadsere og have udbetalt. bejde udbetalt. Det skyldes simpelthen,øget fokus på pædagogisk ledelse frem Men pludselig kom der en ny melding at lønnen er for lav, lyder det fra denfor udelukkende økonomi og administra- fra ledelsen: lokale DTL-formand, Arne Christensen.tion. - Nu har vi alle fået besked på, at vi Hvordan underviser man en skoleklasse, hvor det er mere almindeligt at have en pistol i hånden end en kuglepen? Det var et af mange spørgs- mål, der mødte Erin Gruwell, da hun begyndte sin karriere som lærer på en multikulturel skole i Californien. Det førte til projektet Freedom Writers, som nu er filmatiseret. Racisme, bander og vold var hverdag for Erin Gruwells elever, indtil Anne Franks dagbog blev pensum. Billedet er fra en ny film om Erin Gruwells pædagogik. Af Tina Jøhnk Christensen, Los Angeles I 1992 begyndte Erin Gruwell som læ- var ved at gøre sin uddannelse som lærer på Harvard University eller i det lokale rer på Woodrow Wilson High School i færdig. fængsel. Det fascinerede Erin Gruwell, og det sydlige Californien. Los Angeles og - Jeg havde stillet mig selv spørgsmålet: hun følte sig beredt til at tage denne ud- omegn var præget af efterdønningerne Hvor kan jeg gøre mest nytte? Jeg havde fordring. Men virkeligheden var en anden. af de raceoprør, som fulgte efter Rodney besluttet mig for, at det ikke skulle være - Jeg var helt grøn lærer dengang. Jeg King-episoden. Hvide politimænd var i retssalen, som jeg hidtil havde haft til var ung og uerfaren og fik den klasse, som blevet frigivet efter at have tævet på den hensigt, men derimod i klasseværelset. blev anset for at være den mindst discipli- tilsyneladende sagesløse afroamerikaner, Erin Gruwell valgte bevidst en mul- nerede på hele skolen. Den blev også anset og den uretfærdige dom udløste et raceop- tikulturel skole. Woodrow Wilson High for at være den værste rent fagligt. Alle gør, som også smittede af på skolen i Long School var på papiret perfekt, fordi den lå eleverne havde karakterer langt under Beach. i et relativt pænt område, hvor der gik rige gennemsnittet, og man anså dem for at - Der var utroligt mange spændinger og såvel som fattige børn af forskellig etnisk være håbløse at undervise. mistillid racerne imellem dengang, erin- baggrund. Eleverne repræsenterede begge Det var altså en klasse af såkaldt ”un- drer Erin Gruwell, der på det tidspunkt yderligheder: de kunne have en fremtid teachables” (elever, der ikke er modta-

×