Webinar business check svin og planteavl - del 1
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Like this? Share it with your network

Share

Webinar business check svin og planteavl - del 1

on

  • 83 views

 

Statistics

Views

Total Views
83
Views on SlideShare
83
Embed Views
0

Actions

Likes
0
Downloads
0
Comments
0

0 Embeds 0

No embeds

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Microsoft PowerPoint

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment
  • Velkommen til webinar om Business Check produkterne svin og planteproduktion. Her er vi Brian, Erik, William og Arne. <br /> Det vi vil løbe igennem de næste 30 minutter er ‘Hvad er Business Check? Hvordan hænger det sammen med andre produkter? Derefter vil vi vise resultaterne for kvæg og grovfoder og endelig vil vi runde af med lidt omkring de tværfaglige muligheder.
  • Hvad er Business Check? <br /> <br /> Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift, hvor der sættes fokus på én driftsgren ad gangen. I Business Check indgår alle indtægter og omkostninger, og det vil sige, at resultatet opgøres efter, at alle inputfaktorer er blevet aflønnet inkl. egen arbejdsindsats og forrentning af den investerede kapital. Dermed kan man med Business Check-resultatet se, hvad man har tilbage i overskud og til dækning af risiko ved produktionen.   <br /> Hvad kan det bruges til? <br /> Formålet med Business Check er at samle driftsgrensanalyserne og vise en bred vifte af resultater og sammensætning af omkostningstyper på en række forskellige bedrifter. Dermed kan landmanden få inspiration til at forbedre sin egen bedrift ved at sammenligne sine egne tal med andres. Business Check anvendes primært til individuel sammenligning af bedrifters resultater. Landmanden kan bruge Business Check som sammenligningsgrundlag for sin egen driftsgrensanalyse og dermed være med til at sætte fokus på fremstillingspris, krav til dækningsbidrag og afkastningsgrad.    <br /> Hvor kommer tallene fra? <br /> Business Check har baggrund i de driftsgrensanalyser, der er overført til Økonomidatabasen, og alle, der har givet samtykke til overførslen, har chancen for at komme med i Business Check-hæfterne. De bedste fem bedrifter i alle driftsgrene kommer altid med i hæfterne, og derudover udvælges forskellige bedrifter til at illustrere spredningen indenfor de enkelte driftsgrene. Resultaterne fra bedrifterne er anonyme, så andre landmænd eller rådgivere ved ikke, om én bestemt bedrift er med i hæfterne, men hvis ens egen bedrift er kommet med i Business Check, får man besked af sin økonomikonsulent.   <br /> Hvordan bruger man det? <br /> Alle værdier og oplysninger i Business Check er tilgængelige for landmanden enten i hans egen driftsgrensanalyse. Dermed har han mulighed for at se sine egne resultater fra regnskabet sammenholdt med tilsvarende opgørelser på samme bedriftstyper. Ved at henvende sig til sit lokale økonomikontor kan landmanden desuden få et udtræk fra Ø90, hvor han kan sammenligne sin bedrift med bedrifterne fra Business Check-hæfterne eller andre relevante bedrifter. Business Check udgives både på tryk og i en elektronisk version indenfor de forskellige driftsgrene. <br />
  • Der findes BC hæfter samt et tilhørende regneark. <br /> <br /> BC kvæg indeholder malkeproduktion, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbedrifter. Analysenumrene i Ø90 er henholdsvis 6000, 5950 og 5910. Business Check hæfter er udgivet siden 2006 indenfor malkekvæg og fra 2009 med grovfoder og sidste år tog vi også salgsafgrøder med. Dette for at give bedre analysegrundlag for at diskutere om i hvilken grad der skal dyrkes mere eller mindre grovfoder på den enkelte bedrift. <br /> <br /> Hæftet med salgsafgrøder og hæftet med svin følger ultimo maj – og de andre medio juni. Regnearket til at udskrive den lokale rådgivervirksomheds kunder med udarbejdes for Kvæg, svin og salgsafgrøder. For de andre grupper vil der ikke udarbejdes et regneark, idet alle bedrifter med BC tilladelse vil være med i hæfterne. <br /> <br /> Jeg vil først lige løbe gennem indhold i regneark og derefter hæftet.
  • Fri tale
  • Når I bestiller regnearket trækker vi alle regnskabskredsens kunder med den aktuelle driftsgren over i et dataark. Det er altså de kunder der er overført til ØDB indtil dagen før der er med. <br /> Derefter sendes regnearket til jeres økonomikontor. I kan så gå ind på den viste side og vælge hvilken bedriftstype den konkrete kunde tilhører. Derefter kan i vælge om ejendomsnummer skal vises eller om det er anonym visning af bedriften. <br /> <br /> OG siden er klar til udskrivning i A3-format. Der er i alt plads til 10 bedrifter pr udskrift. Dem der til vælges ud over den aktuelle kunde er bedrifter fra BC hæftet. De er i regnearket anført med løbenumre fra hæftet. <br /> <br /> Ved f.eks. ERFAgrupper kan de relevante deltagere vælges – igen selvfølgelig under forudsætning af at de har afgivet tilladelse. Har I bedrifter i ERFAgrupper fra forskellige kontorer, kan vi køre dem sammen i et ark så I kan udskrive alle samlet. Dog selvfølgelig efter at deltagere har givet tilladelse. <br />
  • Nøgletal er væsentlige i forbindelse med benchmarking mellem bedrifter og vurdering af hvor den enkelte er placeret. Derfor er der i BC flere nøgletal med end der er i Ø90BM eller i intern regnskab. Og de vil være med i regnearksudtrækket.
  • Ud over udskrift af siden med tal kan udskrives en figur der viser fremstillingsprisen for mælk for de samme bedrifter. Det vil her sige Landsgennemsnit, Top5 og gns, kreds gennemsnit inden for gruppen, og den konkrete bedrift.
  • <br /> Fraktilanalysen havde vi med i BC-hæfterne sidste år, men uden at gøre det store nummer ud af dem. Fraktilanalysen kan give et hurtigt overblik over bedriftens konkurrenceevne og forbedringspotentialer, på basis af driftsgrensanalysens resultater. <br /> I fraktilanalysen er resultaterne for de valgte nøgletal inddelt i de 11 kolonner. Vi har valgt at angive at sige at er man blandt de 33 %bedste inden for et område har man en stærk konkurrenceevne og er man blandt de 33 % dårligste har man et stort forbedringspotentiale. For konventionelle bedrifter af stor race indgår der 467 bedrifter i dannelse af denne fraktilanalyse. <br /> <br /> De 5 % med det bedste dækningsbidrag har således over 16.401 kr. i dækningsbidrag. De 33 % bedste i relation til dækningsbidrag har over  13.697 kr. Det er vigtigt at være opmærksom på at inddelingen ved f.eks. dækningsbidrag er uafhængig af, hvordan bedrifterne klarer sig på de andre nøgletal. Det er rimelig urealistisk at antage at man nødvendigvis kan være blandt de bedste på alle parametre. <br /> <br /> <br /> Fremgangsmåde <br /> På LI under benchmarking er et notat, der indeholder fraktilanalyser for konventionelle kvægbedrifter af stor race, konventionelle jersey og økologiske bedrifter stor race. Tilsvarende er der fraktilanalyser for grovfoder. Man kan udskrive disse analyser fra LI og anvende sammen med landmanden, når man sidder med hans driftsgrensopgørelse og indtegne med cirkler, hvilke tal i fraktilanalysen hans tal er tættest på og tage en drøftelse heraf. <br />   <br /> <br /> Den overordnede konkurrenceevne beskrives ved årets resultat og fremstillingsprisen. Mens de øvrige rækker peger på potentielle indsatsområder. <br /> <br /> Udover at disse tabeller kan ses på LI er de indbygget i BC-regnearket. Der er altså en fane i regnearket, hvor ejendomsnummeret kan indtastes. Samtidig kan vælges hvilken gruppe bedriften tilhører. <br /> Når det er valgt vil de relevante felter for den valgte bedrift automatisk blive farvet grå. <br /> For bedrift 3408 gælder således at Årets resultat ligger tæt på 260 kr. pr ko hvad placerer bedriften lidt lavt i midtergruppen. Denne placering er ikke ensbetydende med, at alle værdier ligger i midtergruppen. Eksempelvis ligger den leverede mælkeydelse pr. årsko blandt de ringeste, mens kapacitetsomkostningerne er meget lav og derved ender Årets resultat i midtergruppen. <br /> Der er således et forbedringspotentiale med hensyn til ydelse og dækningsbidrag. <br /> <br /> <br /> <br /> Mælkeproduktion <br /> Grovfoder <br /> Konventionel, stor race <br /> Konventionel, Jersey <br /> Økologisk, stor race <br /> Konventionel, lerjord <br /> Konventionel, sandjord med vanding <br /> Konventionel, sandjord uden vanding <br /> Økologisk, sandjord <br />   <br />
  • I svinehæftet sorteres efter årets resultat pr. årsso eller produceret slagtesvin, mens salgsafgrøder sorteres efter rest til jordleje ekskl. EU-støtte. <br /> <br /> Derfor er Årets resultat ved de enkelte bedrifter aftagende fra venstre mod højre. <br />  
  • Fremstillingsprisen er et vigtigt nøgletal. <br /> Fremstillingsprisen på smågrise består af disse elementer. Her kan i f.eks. se hvordan de 25 % bedste har klaret sig i forhold til resten. <br />
  • Der er stor spredning i fremstillingsprisen på en 7 kg gris. 45 % af bedrifterne har i 2013 haft en fremstillingspris der var lavere end salgsprisen.
  • Spredning i fremstillingsprisen pr. gris er også stor for 30 kg grise. Af figuren fremkommer det tydeligt at de store producenter, med mere end 500 søer, kan fremstille en smågris 30 kr. billigere i gennemsnit. <br /> 65 % af de større bedrifter har haft en fremstillingspris der var lavere end salgsprisen. Det samme var kun tilfældet for 35 % af de mindre bedrifter. <br />
  • Ser vi på årets resultat efter samme opdeling som foregående slide, så tjener de største sobedrifter omkring 2.200 kr. mere pr. årsso end de mindste.
  • En af tingene man kan er at se forskellene mellem posterne for de enkelte ejendomme og over til gns., top 5 eller naboen.
  • Her er et eksempel hvor der er sammenlignet mellem bedste 25 %. og resten af bedrifterne inden for 30 kg smågriseproduktion. <br /> Samme beregning kan I foretage for jeres egne landmænd.
  • Fremstillingsprisen på slagtesvin består af disse elementer. Her kan i f.eks. se hvordan de 25 % bedste har klaret sig i forhold til resten. <br />
  • Spredning i fremstillingsprisen for slagtesvin er stor. De store bedrifter har i gennemsnit 70 øre lavere fremstillingspris pr. kg end de små, mens forskellen mellem de store og de mellemstore er 19 øre. <br /> 43 % af de større bedrifter har haft en fremstillingspris der var lavere end salgsprisen. Det samme var tilfældet for 34 % af de mellemstore bedrifter og kun 22% af de små bedrifter. <br />
  • Foderomkostningen er suverænt den vigtigste omkostning for en slagtesvineproducent. Størrelsen af slagtesvineproduktionen har betydning for størrelsen af foderomkostninger. <br /> Der er 22 kr. i forskel mellem de små og de mellemstore bedrifter. Der er praktisk taget ingen forskel i foderomkostningen mellem de store og mellemstore bedrifter i 2013.
  • Ser vi på årets resultat efter samme opdeling som foregående slide, så tjener de største slagtesvinebedrifter omkring 100 kr. mere pr. slagtesvin end de mindste. <br />
  • Her er der sammenlignet mellem bedste 25 %. og resten af bedrifterne inden for slagtesvineproduktion. <br /> Husk igen at I kan foretage samme sammenligning for jeres egne landmænd. <br />

Webinar business check svin og planteavl - del 1 Presentation Transcript

  • 1. Business Check Svin og Planteproduktion 2013 Arne Oksen Brian Oster Hansen Erik Maegaard Webinar 12. juni 2014
  • 2. Disposition Business Check svin/planteproduktion  Hvad er Business Check?  Indhold i BC produkter  Resultater svineproduktion  Resultater salgsafgrøder (konventionelle og økologi) 13. juni 20142...|
  • 3. Hvad er Business Check  Alle indtægter og alle omkostninger vedrørende driftsgrenen indgår – også eget arbejde  Resultater vises pr enhed (so, slagtesvin, ha)  Benchmarking på individuel niveau af økonomi i produktionen  Data kommer fra driftsgrensanalysen 13. juni 20143...|
  • 4. Business Check produkter  Business Check hæfter  BC svin  BC salgsafgrøder (konventionelle og økologi)  BC kvæg  BC slagtekalve  BC fjerkræ  BC mink  Business Check regneark (lokal rådgivervirksomhed) 13. juni 20144...|
  • 5. BC-regneark  Indeholder rådgivervirksomhedens kunder der har udarbejdet driftsgrensanalysen  Samt de bedrifter der er med i hæftet med samme løbenumre som i hæftet  Udskriftsiden er identisk med siderne i hæftet  Landsgens. og Top5 vises  Gennemsnit ‘lokal’ vises  Konkret bedrift eller flere bedrifter kan vælges 13. juni 20145...|
  • 6. BC-regneark produktet 13. juni 20146...|
  • 7. 13. juni 20147...|
  • 8. BC-regneark – diagram omkostninger og indtægter 13. juni 20148...|
  • 9. BC- regneark - fraktilanalyse 13. juni 20149...|
  • 10. Indhold i hæfterne 13. juni 201410...|  Datagrundlag og brug af hæftet  Analyse og beskrivelse af resultater  Resultatpræsentation  Gns.  Gns.Top5  15 bedrifter pr. gruppe  Percentil 67  Nøgletal og begreber
  • 11. Sortering 13. juni 201411...| BC svin – Årets resultat BC Planteproduktion – Rest til jordleje ex.EU
  • 12. Hovedelementerne i fremstillingsprisen på smågrise for sohold med 30 kg grise – de bedste og resten -16 -6 217 235 35 38 40 45 56 65 51 58382 435 30 kg - bedste 25 % 30 kg - resten Kr.pr.produceretsmågris Hovedelementerne i fremstillingsprisen på 30 kg smågrise Renter, leje og afskrivninger Arbejdsomkostninger Energi, vedligehold og diverse Dyrlæge, medicin, avl og diverse Foder Køb/salg af avlsdyr, besætningsforskydning og andre indtægter +18 kr. +7 kr. +9 kr.
  • 13. Spredning i fremstillingsprisen for sohold med 7 kg grise 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kr. Fremstillingspris pr. 7 kg smågris Sohold 7 kg 7 kg pris 45%
  • 14. Spredning i fremstillingsprisen for sohold med 30 kg grise 300 350 400 450 500 550 600 650 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kr. Fremstillingspris pr. 30 kg smågris Sohold 30 kg (under 500 søer) Sohold 30 kg (over 500 søer) 30 kg pris 30 kr. 35% 65%
  • 15. Årets resultat pr. årsso i forhold til antal årssøer - 30 kg produktion (24-25 bedrifter i hver gruppe) -2,000 -1,500 -1,000 -500 0 500 1,000 213 302 350 410 468 527 614 694 818 1,328 Årestresultat,kr.pr.årsso Årssøer Årets resultat pr. årsso ift. antal årssøer ≈ 2.200 kr.
  • 16. • Den bedste fjerdedel har tjent 2.100 kr. mere pr. årsso end de resterende sobedrifter • 780 kr. fra 1,8 flere producerede smågrise pr. so • 530 kr. fra 19 kr. højere salgspris pr. smågris • 170 kr. mindre på køb af grise (egne avlsdyr) • 110 kr. mindre på foder pr. årsso (hjemmeblandere) • 140 kr. mindre arbejdsomkostninger (organiseret effektivt) • 130 kr. lavere kapitalomkostninger (især mindre leje)
  • 17. Hovedelementerne i fremstillingsprisen på slagtesvin – de bedste og resten 5.29 5.45 4.75 5.33 0.14 0.16 0.46 0.54 0.44 0.53 0.66 0.8011.74 12.82 Slagtesvin - bedste 25 % Slagtesvin - resten Kr.pr.produceretslagtesvin Hovedelementerne i fremstillingsprisen på slagtesvin Renter, leje og afskrivninger Arbejdsomkostninger Energi, vedligehold og diverse Dyrlæge, medicin og diverse Foder Køb af smågrise, besætningsforskydning og andre indtægter +58 øre +16 øre +14 øre
  • 18. Spredning i fremstillingsprisen for slagtesvin 8 9 10 11 12 13 14 15 16 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kr. Fremstillingspris pr. kg slagtevægt Slagtesvin (2-7.000) Slagtesvin (7-10.000) Slagtesvin (o.10.000) Afregningspris 70 øre43%34%22%
  • 19. Spredning i foderomkostninger slagtesvin 250 300 350 400 450 500 550 600 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Foderomkostning,kr.pr.slagtesvin Foderomkostninger slagtesvin Over 10.000 prod. Over 10.000 prod. gns. 7-10.000 prod. 7-10.000 prod. gns. 2-7.000 prod. 2-7.000 prod. gns. 22 kr.
  • 20. Årets resultat pr. slagtesvin i forhold til antal producerede slagtesvin (28-30 bedrifter i hver gruppe) -140 -120 -100 -80 -60 -40 -20 0 2,612 3,481 4,276 5,121 6,108 7,180 7,990 8,696 9,956 11,891 14,947 24,327 Årestresultat,kr.pr.slagtesvin Producerede slagtesvin Årets resultat pr. slagtesvin ift. prod. slagtesvin ≈ 100 kr.
  • 21. • De bedste slagtesvineproducenter har tjent 94 kr. mere pr. slagtesvin end resten af bedrifterne. • 3.200 flere producerede slagtesvin • 21 kr. mere på grisene (højere afregning og lavere købspris) • 46 kr. mindre på foderomkostninger (hjemmeblandere) • 7 kr. mindre på arbejdsomkostninger (organiseret/større stalde) • 11 kr. lavere kapitalomkostninger (lavere rente, afskrivn. & leje)
  • 22. • BC regneark, hvor rådgivervirksomhedens landmænd kan trækkes ud, bestilles hos rej@vfl.dk eller aro@vfl.dk • Hent business check gratis på vsp.lf.dk eller landbrugsinfo • Her er det også muligt at downloade udvalgte figurer samt fraktilanalyse • Pjecen kan også købes i VFL’s Netbutik, den koster 35 kr. + moms og forsendelse