Ryslinge InnovationsHøjskole strategi rapport

2,682 views

Published on

Udarbejdet af Maria Rasmussen i forbindelse med bachelor opgave på VIA university august 2013

Published in: Education
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
2,682
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
6
Actions
Shares
0
Downloads
4
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Ryslinge InnovationsHøjskole strategi rapport

  1. 1. Maria  Rasmussen,  Tabent5a812   Praktikopgave  6.  Semester.  2013.  Del  2       Vejleder:  Pia  Hansen   Censor:  Kent  Haun     Anslag:  72.061     V I A   U n i v e r s i t y   C o l l e g e   A a r h u s             Opgaveløsning    
  2. 2. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         1   Indholdsfortegnelse   1.0  INDLEDNING  .........................................................................................................................................................  2   2.0  PROBLEMFELT  ....................................................................................................................................................  2   4.0  AFGRÆNSNING  ....................................................................................................................................................  5   5.0  HØJSKOLENS  BAGGRUND  ................................................................................................................................  5   5.1  KANVAS  BUSINESS  MODEL  ......................................................................................................................................................  6   5.2  HØJSKOLELIVET  ........................................................................................................................................................................  7   6.0  INTRO  TIL  METODEN  ME2  MODEL  ...............................................................................................................  8   7.0  PREJEKTFASEN  ....................................................................................................................................................  8   7.1  OPSAMLING  PÅ  PERSONKARAKTERER  ...............................................................................................................................  12   7.2  DISHARMONIER  .....................................................................................................................................................................  12   7.2.1  Den  økonomiske  krise  ..................................................................................................................................................  13   7.2.2  Ældrebyrden  ....................................................................................................................................................................  14   7.2.3  Iværksættertrangen  overtages  af  frygt  ...............................................................................................................  14   7.2.4  Det  er  udansk  at  være  iværksætter  .......................................................................................................................  14   7.2.4  Drop  alle  fordommene  ................................................................................................................................................  15   7.2.5  Uudnyttede  iværksætter  tilbud  i  Danmark  ........................................................................................................  17   8.0  PROBLEM  ...........................................................................................................................................................  17   9.0  DIVERGENS  ........................................................................................................................................................  18   9.1  DEFINITIONEN  PÅ  INNOVATION,  IVÆRKSÆTTERI  OG  ENTREPRENØR  ..........................................................................  19   9.2  RESEARCH  ...............................................................................................................................................................................  20   9.2.2  Iværksættergeneration  ...............................................................................................................................................  22   9.3.3  Opsamling  af  research  .................................................................................................................................................  22   9.4  IDÉGENERERINGSPROCESSEN  .............................................................................................................................................  23   9.4.1  Konkurrenterne  ..............................................................................................................................................................  23   9.4.2  ideudvikling  .....................................................................................................................................................................  25   9.4.3  OPSAMLING  PÅ  DIVERGENS  ..............................................................................................................................................  29   10.0  KONVERGENS  .................................................................................................................................................  29   10.1  KRITERIEMODEL  .................................................................................................................................................................  29   10.2  UDVÆLGELSE  AF  IDÉ  ..........................................................................................................................................................  32   10.2.2  Resultat  af  onlinespørgeskema  for  universitets  studerende  ....................................................................  33   10.3  NABC  MODEL  ......................................................................................................................................................................  36   10.3.1  Needs  ................................................................................................................................................................................  36   10.3.2  Approach  ........................................................................................................................................................................  38   10.3.3  Benefits  ............................................................................................................................................................................  39   10.3.4  Competition  ...................................................................................................................................................................  40   11.0  KONKLUSION  ..................................................................................................................................................  41   12.0  PERSPEKTIVERING  .......................................................................................................................................  42   13.0  REFLEKSIONER  OVER  ANALYSEMODELLENS  ANVENDELIGHED  ...................................................  43   14.0  KILDE  –OG  LITTERATURFORTEGNELSE  ...............................................................................................  44   BILAG  1  ......................................................................................................................................................................  45   BILAG  2  ......................................................................................................................................................................  48   BILAG  3  ......................................................................................................................................................................  51    
  3. 3. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         2   1.0  Indledning     I  min  praktikperiode  har  jeg  valg  en  spændende  og  lidt  atypisk  form  for  praktik.  Jeg  har  valgt   at  tage    i  praktik  på  en  fynsk  højskole.    Jeg  lod  mig  tiltrække  af  muligheden  for  at  få  en   oplevelse  ud  over  det  sædvanelige  ved  at  teame  ind  på  en  højskole  med  kursister  fra  mange   dele  af  verden.    Jeg  blev  en  del  af  holdet,  iTeam3,  hvor  jeg  indlogerede  mig  på  min  eget   værelse  de  næste  to  måneder.  Jeg  var  klar  over,  at  dette  betød  nye  spændende  udfordringer  af   social  karakter  og  formidlingsbarrierer.  Højskolen  viste  sig  at  være  international,  hvilket   betød,  at  al  undervisning  og  samtale  i  øvrigt  foregik  på  engelsk.  Jeg  blev  derfor  klar  over,  at  jeg   havde  hevet  mig  selv  ud  af  min  egen  komfortzone.       En  måned  inde  i  mit  ophold  på  Ryslinge  Innovationshøjskole  fik  de  ansatte  at  vide,  at   højskolen  skulle  lukke  ned  i  et  halv  år  for  at  gentænke  konceptet,  og  de  derfor  var  fritstillet   per  d.  8.  juni  2013.  Det  kom  som  et  stort  chok  både  for  de  ansatte  og  kursisterne  på  højskolen.   Hvad  skulle  der  nu  ske  fremover?     Det  et  netop  dette  problemfelt,  min  praktikløsningsdel  kommer  til  at  omhandle.  Det  har   derfor  fra  min  side  ikke  været  forudindtaget,  at  jeg  netop  skulle  arbejde  med   konceptudvikling  for  højskolen.  Ingen  fra  højskolen  ud  over  ledelsen  var  klar  over  at   fremtidens  beslutning  var  en  nedlukning  med  det  formål  om  at  skabe  stærkere  koncept.   2.0  Problemfelt     Jeg  har  i  min  praktikopgave  valgt  at  benytte  mig  af  en  metode,  der  først  indleder  til  et  problem   efter  at  have  oplukket  disharmonier.    For  læsers  skyld  anskueliggør  jeg  derfor  først,  hvilket   problemfelt  og  underordnede  spørgsmål,  opgaveløsningen  tager  udgangspunkt  i.     Hvordan  kan  Ryslinge  Innovationshøjskole  skabe  et  lukrativt  koncept?     Dette  spørgsmål  vil  besvare  ved  at:   • Konkretisere  bagrund  og  kompetencer     • Foretage  en  segmenteringsanalyse   • Lave  research  og  løsningsforslag  
  4. 4. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         3     3.0  Metodeafsnit     Procesmodel:     Jeg  har  valgt  at  bygge  min  opgave  op  ud  fra  ME2-­‐modellen.  Denne  model  der  derfor  afgørende   for,  hvilke  andre  metoder  jeg  igennem  min  opgave  vil  benytte  mig  af.     I   ME2-­‐modellen   går   opgaveløseren   igennem   bestemte   faser,   der   tager   denne  igennem  procesmodellen.     I   første   fase   kortlægges   midler   ved   at  beskrive  processens  involverede.   I   anden   fase   lukkes   der   op   for   dis-­‐ harmonier.   Det   leder   ind   til   pro-­‐ blemfeltet,   og   det   er   her,   udgangs-­‐ punktet  for  opgaven  formes.  I  tredje   fase   handler   det   om   at   kvalificere   muligheder   med   udgangspunkt   i   fundne  disharmonier.       Det  er  i  denne  del,  at  jeg  udvælger  og  kommer  med  løsningsforslag.  Fjerde  og  sidste  del  af   processen  handler  om,  hvad  det  kræver  at  implementere  de  valgte  løsningsforslag.  Jeg  har   valgt  at  stoppe  min  opgaveskrivning  efter  konvergens.  Pitch  og  realisering  kommer  med  i   mundtlig  præsentation.          
  5. 5. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         4     Metoder:   Business  Kanvas  Model  af  Osterwalder.  Den  er  valgt  for  at  give  læseren  og  mig  selv  et   overskueligt  billede  af  kernen  i  forretningskonceptet.    Den  hjælper  desuden  til  at  give  en   forståelse  af  forretningsplanen  og  medvirke  til  opbygningen  af  den.  Den  giver  en  form  for  kort   over  den  strategi,  man  ønsker  at  implementere.  Kanvas-­‐modellen  gør  det  nemt  at  idéudvikle,   fordi  man  kan  adskille  og  sammensætte  på  en  ny  innovativ  måde.  Det  er  ydermere  nemt  at   opnå  en  fælles  forståelse  af  den  forretning,  man  tager  udgangspunkt  i.  Jeg  bruger  modellen  til   fremvise  en  nuværende  forretningsmodel  og  efterfølgende  som  ideløsning.       Interview:   Tyge  Mortensen,  Forstander  på  Ryslinge  Innovationshøjskole     Sine  Larsen,  Videnskabsafdelingen  i  Fonden  for  Entreprenørskab  –  Young  Enterprise   Rasmus-­‐Erik,  iværksætterrefugium  på  Ryslinge  Innovations  Højskole     Studerende  på  Syddansk  Universitet,  blandede  specialer.     Surveyundersøgelse:   Syddansk  Universitet     Ungdomsuddannelse  og  videregående.     Online  dataindsamling  som  en  del  af  min  kortlægning  af  disharmonier  og  videre  research.   Kriteriemodel  en  udvælgelsesmodel  via  point,  som  tydeliggør  en  udvælgelse.     Idégenerering  fortaget  visuelt  og  via  indsamlede  data.   NABC  model  som  værdi-­‐  og  behovs-­‐udviklingsmodel  for  et  fremtidigt  koncept  
  6. 6. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         5   SWOT  analyse  for  at  belyse  virksomheden  i  forhold  til  konkurrenternes  svage  og  stærke  sider.     Grafisk  facilitering  for  visuelt  at  vise  fremvise  mine  tanker  og  udnytte  tillært  viden  igennem   praktikforløb       4.0  Afgrænsning     Jeg  har  valgt  at  gøre  ME2-­‐  modellen  til  omdrejningspunkt  for  problemløsningen  i  min  opgave.     Jeg  har  valgt  at  udforme  opgaven  efter  min  opfattelse  af  praktikkens    interesse.  Jeg  har  derfor   valgt  løsningsforslag  ud  fra  egen  dømmekraft  på  trods  af  stillede  opgave  fra  praktikstedet.  Det   har  senere  vist  sig  være  i  stor  interesse  og  med  positiv  dialog  fra  virksomheden  (højskolen).     5.0  Højskolens  baggrund     Ryslinge  Innovationshøjskole  ligger  et   naturskønt  sted  på  Midtfyn.  Højskolen  er   Danmarks  næstældste  højskole,  grundlagt   af  Christen  Kold  i  1851.  Der  går  derfor  en   lang  tradition  forud  for  det  smukt   beliggende  sted.     Sammen  med  højskolen  ligger  Ryslinge   Efterskole  med  140  elever  på  10.  klasses   niveau.  Højskolen  og  efterskolen  ligger  tæt  op  ad  hinanden,  og  eleverne  deler  spisefaciliteter.     I  januar  2012  ændrede  højskolen  sit  navn  fra  Ryslinge  Højskole  til  Ryslinge   Innovationshøjskole.  Det  nye  navn  skulle  nu  give  skolen  et  nyt  fokus  på  innovation  og   iværksætteri,  og  der  blev  ansat  en  ny  forstander,  Tyge  Mortensen,  som  skulle  være   drivkraften  i  implementeringen  af  det  nye  tiltag.       Forinden  havde  højskolen  desværre  været  ramt  af  et  stort  elevfrafald  igennem  de  seneste  fem   år,  og  de  forudgående  10  år  havde  der  været  adskillige  udskiftninger  af  forstanderen  på   højskolen.  Forstander  Tyge  Mortensen  var  derfor  klar  over,  at  der  skulle  nogle  radikale   ændringer  til  for  at  vende  tendensen.  Derfor  ændrede  han  højskole  til  en  innovationshøjskole   for  at  give  skolen  et  nyt  spark  fremad.    
  7. 7. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         6   Her  ses  Højskolens  nuværende  fundament:1   Som  en  Innovationshøjskole  i  konstant  forandring  føler  vi,  det  er  vores  pligt  at  have   mange  visioner  for  fremtiden,  og  vi  opfatter  dem  som  en  dynamisk  del  af  vores  eksistens.       Der,  hvor  vi  adskiller  os,  er  …       o Vores  vision  om  en  ny  form  for  skole  –  hvor  du  bliver  drevet  af  din  egen  indre   motivation  og  ikke  den  ydre  styring.   o Vores  vision  om  at  være  et  miljø,  ikke  kun  en  højskole,  hvor  der  er  plads  til  alle   former  for  nytænkning  og  iværksætteri.   o Vores  vision  om  at  gøre  en  forskel  –  selvom  det  er  lidt  tabu  at  sige  i  øjeblikket.       Derfor  har  vi  som  mission  …       o At  være  en  aktiv  del  af  forandringen   o At  være  åbne  for  al  slags  nytænkning  –  så  vi  som  institution,  hverken  begrænser  os   selv,  dig  eller  samfundet.   o At  styrke  dig  og  din  fremtid  som  innovator,  entreprenør  eller  iværksætter.   Vores  værdier  stamme  fra  vores  menneskesyn  –  nemlig  at  hvert  menneske  er  unikt.   Vores  værdier  er  derfor    …     o Mangfoldighed  og  accept  af  forskellighed.   o Ansvar  og  medansvar  overfor  os  selv  og  andre.   o Fællesskab  med  personlig  frihed.     Ovenstående  forretningsmission  for  Ryslinge  Innovationshøjskole  er  magen  til  den  nye,  som   jeg  er  i  besiddelse  af  nu.    Skolen  arbejder  derfor  ud  fra  samme  udgangspunkt,  som  da  de   startede  i  år  2012.       5.1  Kanvas  business  model   For  at  danne  mig  overblik  over  Ryslinge  Innovationshøjskoles  forretningsidé  har  jeg  valgt  at   anskueliggøre  den  i  en  business  kanvas  model.                                                                                                                             1  http://ryslinge.nu/visionmissionvaerdier/  2013-­‐06-­‐22  
  8. 8. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         7     5.2  Højskolelivet     Ryslinge  Innovationshøjskole  er  lige  som  mange  andre  danske  højskoler  traditionstro.  Det   skal  derfor  understreges,  at  selv  om  innovationselementet  er  integreret,  så  er  dagligdagen   ikke  så  forskellig  fra  så  mange  andre  højskoler.  Det  er  under  en  grundtvig-­‐koldsk   forudsætning  om,  at  højskolen  skal  have  sin  berettigelse  i  dag.       Skoledagen  starter  typisk  kl.  8.00  med  forsamling,  og  derefter  undervisning  frem  til  ca.  kl.   17.00.    Det  er  en  undervisningsform,  som  ikke  har  det  mål  for  øje,  at  eleverne  skal  opnå  ECTS   point  eller  gennemføre  en  eksamen.  Det  betyder,  at  kursisterne  har  stor  indflydelse  på   undervisningen  og  planlægningen.  En  stor  del  forløbet  på  en  højskole  handler  om  at  opbygge   sociale  relationer.  Herefter  er  undervisning  og  andre  aktive  aktiviteter  som  regel  en  ramme   for  det  sociale.  Det  er  derfor  helt  sikkert,  at  højskolens  største  evne  og  målsætning  er  af  social   karakter.  Ryslinge  Innovationshøjskole  har  specialiseret  sig  i  innovation,  hvorfor  det  er   omdrejningspunktet  for  den  fælles  undervisning.  Højskolen  er  international,  hvilket  betyder   at  al  undervisning  og  daglig  dialog  foregår  på  engelsk.         Erhvervspartn er.   Uddannelses-­‐   organisationer   Iværksætter.   Underviser.   Service   organisationer.   Kommuner.     Tidlig.  Elever.   Uge  kurser   Halvårs  kurser   Foredrag       Forstander  Tyge  M.   Eksterne   samarbejdspartner   Selvudvikling.   Forretningsudvikling.   Dyrkelse  af  innovation   Netværk  og  netværks   tænkning.   Et  go  eller  no  go  for   virksomheds  opstart.   Forventnings  afstemme   sin  fremtid  som   iværksætter.   Redskaber  til  koncept.   virksomheds-­‐   udvikling.                      Markedsføring     Samarbejdspartner,   via  erhvervs  og  udd.   Hjemmeside   Netværk   PR  fra  tidligere  elever   Iværksættere   Studerende  fra  Uni   Uddannelsessøgende   Inspirationssøgende   Unge  med  sabbatår   Afsluttende  på  ungdoms   uddannelser   Uddannelsesorgani-­‐ sationer.   Virksomheder   Kommuner                     Lokalråd   Brugerbetaling:   • Lange  kurser   • Sommer  kurser   • Foredrag   • Korte  kurser   • Uge  kurser   • Innovations  camps.     • Løn  til  fastansatte   • Kursusaktiviteter.   • Kost  og  logi   • Servicemedarbejdere      
  9. 9. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         8   6.0  Intro  til  metoden  ME2  model         Som  en  del  af  opgavens  struktur  har  jeg  valgt  at  arbejde  med  overstående  model,  ME2-­‐   modellen.  Denne  model  er  normalt  vis  brugt  som  en  undervisningsmodel  inden  for   entreprenøriel  undervisning.  Modellen  er  udviklet  i  samarbejde  med  undervisere  og  forskere   fra  Aarhus  universitet2.         ME2-­‐modellen  tager  udgangspunkt  i  4  dele  som  først  går  ud  på  at  kortlægge  egene/gruppens   midler.  Dette  giver  læseren  et  indblik  i  hvem,  hvilke  evner  og  belæg  opgavetager  har,  i  forhold   til  den  videre  proces  i  opgaven.  Dernæst  søger  man  at  oplukke  disharmonier,  hvilket  vil  sige  at   man  laver  en  bred  arena,  ud  fra  interesse,  med  elementer  der  er  til  gene  eller  skal  oplukkes.   Det  tredje  punkt  er  at  kvalificere  muligheder,  og  det  handler  om  at  bruge  sine  disharmonier  til   at  lave  research,  idégenerering  og  mulige  løsninger.  Sidste  del  af  processen  handler  om   hvordan  man  realisere  værdi.  Det  betyder,  at  man  afslutningsvis  fortæller,  hvordan  behovet  og   løsningen  skal  implementeres  for  virksomheden.     Jeg  stopper  mit  løsningsforslag  ved  Pitch.  Den  øvrige  del  fremlægges  til  den  mundtlige   eksamination.                 7.0  Prejektfasen                                                                                                                           2  http://eship.au.dk/undervisning-­‐i-­‐entreprenoerskab/me2-­‐model-­‐for-­‐entrepreneurial-­‐education/  3.07.2013,  kl.  14.43  
  10. 10. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         9   I  prejekt-­‐fasen  kortlægges  opgavens  personlige  midler  som  grundlaget  for  den  videre  proces.   Det  er  nødvendigt  at  redegøre  for  og  sammenholde  de  involveredes  midler,  i  dette  tilfælde   Tyge  Mortensen  og  jeg  selv,  som  belæg  for  den  videre  proces.  Har  vi  samme  interesse,  og  hvor   kan  vi  supplere  hinanden?   Nedenstående  del  er  udformet  igennem  et  interview  med  Tyge  Mortensen.  Det  er  derfor   baseret  på  hans  egne  udtalelser  om  personlige  kompetencer3.     Tyge  Mortensen  er  forstander  på  Ryslinge  Innovations  Højskole.   Tyge  har  haft  stillingen  som  forstander  i  ca.  1,5  år,  hvor  han   overtog  en  højskole  med  store  problemer  kommunikativt,   internt  og  et  utilstrækkeligt  antal  kursister.           Tyge  Mortensen  siger,  at  han  som  iværksætter  ikke  helt  var  klar   over,  hvilken  stor  opgave  han  skulle  løfte.  Han  blev  forstander  på   en  højskole,  hvor  mange  forhold  gjorde  begyndelsen  svær,  og   Tyges  kendskab  til  højskolemarkedet  var  forholdsvis  svagt.     Tyge  Mortensen  har  en  lang  fortid  inden  for  uddannelsessektoren.  Han  har  erfaring  indenfor   uddannelsesområdet  på  10-­‐15  år.  Han  har  undervist  på  mange  forskellige  niveauer,  dog  mest   på  erhvervsakademier  og  andre  videregående  uddannelser.  Han  har  haft  ledelses-­‐  og   personaleansvar  på  institutioner,  som  er  større  end  den  nuværende  stilling  som  forstander  på   Ryslinge  Innovationshøjskole.         Innovation  og  iværksætteri  har  Tyges  store  interesse.  Han  har  arbejdet  med  området  de   seneste  10-­‐15  år  og  har  derfor  et  stor  kendskab  til  området,  både  praktisk  og  teoretisk.  Han   har  været  med  fra  starten,  da  innovation  ikke  var  alment  kendt.  Han  har  samarbejdet  med   andre  på  feltet  om  at  udvikle  modeller  og  principper  på  området,  som  har  indflydelse  på  faget   i  dag.  Tyge  har  derfor  en  stor  viden  om,  hvor  hurtigt  udviklingen  skrider  frem  indenfor   innovation,  kreativitet  og  iværksætteribranchen.                                                                                                                       3  Interview  på  Ryslinge  innovations  Højskole,  d.  19.06.2013  
  11. 11. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         10   Højskolekulturen  har  altid  fascineret  Tyge.  Han  har  selv  taget  et  højskoleforløb  i  sin   ungdomstid,  hvor  det  meste  af  familien  og  vennerne  delte  samme  interesse.  Højskoleopholdet   tillærte  ham  mange  værdier,  nemlig  det  at  have  frihed,  mulighed  for  at  udbrede  sit  netværk  og   socialisere.   Tyge  har  i  en  stor  del  af  sin  ungdom  været  på  landbrugsskole,  hvor  han  er  uddannet  agronom.     Tyge  mener,  at  faciliteterne  og  livet  på  landbrugsskolen  minder  om  højskolelivet.       Højskoleforstander  har  han  aldrig  selv  forstillet  sig,  at  han  skulle  blive.  Det  var  først,  da   Ryslinge  Højskole  kontaktede  ham,  at  han  ikke  kunne  modstå  tilbuddet  som  forstander.  Sådan   har  hans  liv  tit  været,  at  han  får  nogle  udfordringer  foræret,  og  han  har  aldrig  sagt  nej  til  en,  i   hvert  faldt  ikke  de  største  muligheder  der  har  budt  sig.     Da  Tyge  fik  tilbuddet  om  et  job  som  forstander,  havde  han  allerede  en  velfungerende   virksomhed.  Han  havde  et  vellønnet  job  som  selvstændig  erhvervsdrivende.  Det  tidligere  job   gav  ham  i  øvrigt  mulighed  for  at  se  sine  5  børn  meget  mere  end  i  dag.   Tyge  var  ikke  klar  over  skolens  historik  med  de  mange  tidligere  forstandere,  før  han  overtog.     Han  betragter  sig  selv  som  en  iværksætter,  og  det,  han  sætter  i  værk,  er  en  højskole.   Han  vurderer  sine  styrker  som  at  være  visionsskabende  og  idégenerende.  Han  evner  at   overtale  og  få  andre  til  at  lytte  og  overbevise  dem  om  sine  ideer.  Tyge  er  i  besiddelse  af  en   evne  til  sætte  en  eller  anden  form  for  kurs.     Tyge  tror  på,  ”at  virkeligheden  er  altid  kaotisk,  den  er  aldrig  struktureret.  Han  har  selv  nemt   ved,  at  virkeligheden  er  kaotisk,  men  når  man  skal  have  andre  med,  skal  man  lade  dem  føle,  at  de   bare  kan  læne  sig  tilbage.  En,  der  tager  rattet  og  bestemmer  retningen”.     Tyge  vil  definere  sine  svagheder  som  evnen  til  at  skabe  ro  på  fremdriften,  han  er  altid  ivrig.     Det  er  derfor  altid  til  stor  diskussion,  hvor  lang  tid  vi  skal  søge/udforske.  Han  er  selv  meget   drevet  af  at  finde  den  rigtige  kurs,  så  søgning  af  informationer  er  han  meget  engageret  i,   hvilket  han  selv  ser  som  en  svaghed.       Positive  sider  i  forhold  til  sin  fokusprofil  er  hans  udviklingsevner  og  integrationsværdier.      
  12. 12. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         11   Svaghed  forbundet  til  profilen  vil  han  betegne  sig  selv  som  en  svag  grunder,  og  nogle  gange   mindre  resultatorienteret.       Maria  Rasmussen(mig  selv)     Ryslinge  Innovationshøjskole  kan  få  stor  gavn  af  min  passion  indenfor  det  entreprenante   område.     Jeg  er  i  gang  med  min  professionsbachelor  i  entrepreneurship,  hvor  jeg  har  opnået  evner   inden  for  teoretisk  og  praktisk  arbejde  med  udvikling  af  nye  produkter,  ydelser  og  markeder.   Jeg  har  som  en  del  af  et  undervisningsforløb  taget  en  Garuda-­‐test  af  egne  kompentencer,  bl.a.   med  det  resultat,  at  jeg  er  en  person,  der  ”fokuserer  på  det  at  være  kreativ  og  nyskabende,   bruger  gerne  sin  intuition  og  sine  fornemmelser,  når  der  træffes  beslutninger”4. Jeg  har  tidligere  gennemført  en  uddannelse  i  Designteknologi,  Branding  &   Marketingmanagement  i  2011.  Her  har  jeg  opnået  en  viden  inden  for  gennemførelse  af   markedsundersøgelse,  markedskendskab,  kreativitet,  iværksætteri,  værdikædestruktur  og   tekstilkendskab.     Handelsgrunduddannelsen  (HG)  2003-­‐2005   Igennem  min  handelsskole  deltog  jeg  i  Young  Enterprise-­‐forløb5  som  en  del  af  min   uddannelse   Yderlige  erfaringer:   • Opstart  af  Jensens  Bøfhus  i  Herning  2010  og  Oslo  2012   Deltog  i  forbindelse  med  de  nyåbnede  restauranter  som  oplæring  af  nyt  personale  og   klargøring  af  restaurant.       • Praktik  :  Fonden  for  entreprenørskab  –  Young  Enterprise  2011   Indgik  i  et  forløb  på  ca.  3  måneder  med  stor  indflydelse  i  det  daglige  arbejde  hos  Fonden.   Praktikforløbet  mundede  ud  i  en  praktikcase  om  en  selvvalgt  problemstilling.   • Summer  camp,  London  2007.  Igennem  Idea  House  Odense.                                                                                                                   4  Tekst  fra  personlig  Garuda-­‐test,  2013   5  Young  Enterprise  fungerer  som  serviceorganisation  for  uddannelsessteder  og  regionale  støtteforeninger,  som  igangsætter   unge  under  uddannelse  med  etablering  og  drift  af  selvstændig  virksomhed  eller  gennemfører  andre  kompetenceformidlende   aktiviteter.  
  13. 13. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         12   Costumer  Driven  innovation  –  IDEO  Methods,  Idea  Generation  and  Idea  Evaluation,  The   innovation  Process,  The  international  Idea,  Business  Planning,  The  MIT-­‐  Elevator  Pitch,   How  to  network,  Team  Building.   • Young  Enterprise  2004   o Innovationspris  for  kreativ  stand.   • Cambridge  eksamens  test  2004   o Young  Enterprise  International  Examination.       7.1  Opsamling  på  personkarakterer   Sammenholder  man  egenskaberne  hos  Tyge  og  mig  er  det  tydeligt,  at  vi  deler  samme  passion   for  entreprenørskab.  Det  vil  sige  at  tænke  kreativt,  innovativt  og  iværksættende.  Vi  er  ens  i   forhold  til  måden,  hvorpå  vi  evner  at  benytte  vores  netværk.  Som  fællesnævner  arbejder  vi   begge  hen  imod  et  fremtidigt  bæredygtigt  koncept  for  højskolen.  Det  er  dog  stor  forskel  på     Tyge  og  jeg  i  forhold  til  uddannelsesbaggrund,  alder  og  interesseområde.  Vi  har  derfor  ikke   har  helt  samme  syn  på,  hvilke  muligheder  og  forhindringer  der  ligger  forude.  Vi  er  meget   enslydende  af  sind  og  normer  og  har  derfor  nemt  ved  at  kommunikere  og  tale  ærligt  og  åbent   til  hinanden.  Vi  er  begge  lydhøre  for  hinandens  råd  og  kritik  i  forhold  til  skabelsen  af  et   fremtidigt  koncept.     Grundet  Tyges  og  egne  kompetencer  har  jeg  sat  mig  for  at  undersøge  iværksætterforholdene  i   Danmark.  Det  er  nødvendigt  for  Tyge  og  jeg  at  kende  til  det  område/fag,  vi  skal  konceptudvik-­‐ le  indenfor.  Derfor  skal  vi  inddrage  vores  fælles  kompetencer  i  forhold  til  den  videre  udvikling   i  dette  procesforløb.  Dette  vil  ske  ved  at  oplukke  nogle  af  de  disharmonier  der  findes  på   området.     7.2  Disharmonier   Som  en  elementær  del  af  prejekt-­‐fasen  er  det  nødvendigt  at  kortlægge  nogle  af  de   disharmonier,  som  opleves  i  forbindelse  med  udførelsen  af  den  videre  proces,  hvor  der  skal   kortlægges  et  problemfelt.  Der  laves  derfor  en  arena,  hvor  relevante  disharmonier  tages  i   betragtning  for  at  udvælge  retning.  At  finde  disharmonier  vil  sige  at  finde  ting/måder,  som   besværliggør  det  område,  man  gennemarbejder.    
  14. 14. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         13     Jeg  har  valgt  at  laven  en  arena  med  overskriften:  Iværksætteri  i  Danmark.  Det  er  arenaens   opgave  at  syne  bred,  så  man  senere  kan  udvælge  et  centralt  område  at  gennemarbejde.         De  enkelte  punkter  i  disharmonien  er  uddybet  og  beskrevet  nedenfor.  Disharmonierne  er   valgt  ud  fra,  hvad  jeg  finder  relevant  og  aktuelt  i  forhold  til  iværksætteri  i  Danmark.  Billedet   ovenfor  er  en  kreativ  illustration  af  en  arena  med  mine  disharmonier.       7.2.1  Den  økonomiske  krise   Krisen  gør  det  svært  for  danske  iværksættere  at  låne  penge.  Bankerne  er  tilbageholdende   med  deres  lån,  og  danskerne  holder  på  deres  penge.      
  15. 15. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         14   7.2.2  Ældrebyrden   Et  øget  antal  af  ældre  i  fremtiden  gør  det  nødvendigt  at  tænke  innovativt,  hvis  vi  skal   opretholde  vores  levestandard  i  Danmark.  En  stor  generation  betyder,  at  der   samfundsmæssigt  skal  tages  mere  hensyn.  Der  bliver  et  større  fokus  på  at  afhjælpe  dette   problem  nu  og  i  fremtiden.  Det  er  derfor  ikke  utænkeligt,  at  der  skulle  føres  mere  innovation   på  dette  område.     7.2.3  Iværksættertrangen  overtages  af  frygt   Karsten  Mølgaard  Jensen,  Direktør  i  ASE,  udtaler,  at  den  økonomiske  krises  start  i  2008  har   fået  den  selvstændiges  tilværelse  til  at  fremstå  mindre  attraktiv.  De  fleste  vil  i  dag  have  stor   sikkerhed  i  deres  økonomi  i  form  af  en  fast  månedlig  indtægt.     Et  analysefirma  har  for  ASE  bekræftet  den  faldende  attraktivitet  ved  at  sammenholde  til  tal   fra  1999,  hvor  halvdelen  af  danskerne  svarede  nej  til,  hvorvidt  de  har  overvejet  at  blive   iværksættere.  I  dag  viser  undersøgelsen  at  3  ud  af  4  ønsker  den  trygge   lønmodtagertilværelse.6           Karsten  Mølgaard  Jensen  siger,  at  den  kedelige  iværksættertendens  skyldes  frygten  og   spørgsmål  som  ”Hvad  nu  hvis  det  ikke  går  godt?”  eller  ”Er  usikkerheden  for  stor,  så  de   opsparede  penge  ikke  tør  satses?”  Man  anser  ikke  i  samme  grad  iværksætteri  for  at  være   forbundet  med  succes,  som  man  gjorde  for  få  år  tilbage,  fordi  de  dårlige  sider  ved  at  være   iværksætter  afholder  os  fra  at  blive  iværksættere.     Karsten  Mølgaard  Jensen  siger  afslutningsvis,  at  han  ikke  mener,  at  det  danske   uddannelsessystem  er  ideelt  for  iværksættere.  Han  mener  dog  ikke,  at  der  er  nogen  opskrift   på  at  uddanne  succesfulde  i  iværksættere,  ”fordi  der  sjældent  er  en  opskrift  på  succes”7.     7.2.4  Det  er  udansk  at  være  iværksætter   Morten  Bay,  journalist  for  Berlingske,  citerer  i  sit  indlæg  Martin  Thorborgs8  debatskabende   bemærkninger.                                                                                                                     6  http://www.jobindex.dk/cms/Frygt-­‐afholder-­‐os-­‐fra-­‐ivaerksaetteri,  2013-­‐06-­‐22  kl.  15.37     7  http://www.jobindex.dk/cms/Frygt-­‐afholder-­‐os-­‐fra-­‐ivaerksaetteri  ,  linje  32.  
  16. 16. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         15     Der  skal  startes  iværksætterskoler  for  at  forbedre  iværksætterkulturen  i  Danmark.  Thorborg   citeres  for,  at  han  i  en  undersøgelse  engang  har  set,  at  kun  10  %  af  danskerne  ønsker  at  blive   selvstændige.  Thorborg  mener,  at  dette  clasher  med  denne  stor  megatrend,  som  er   fremstormende  i  USA,  hvor  flere  og  flere  bliver  freelancere  eller  selvstændige.  ”I  USA  forventer   man  f.eks.  at  det  amerikanske  arbejdsmarked  vil  bestå  af  40  %  freelancere  om  otte  år”9.       Vi  lever  i  et  netværkssamfund,  hvor  det  kræves  færre  mennesker  til  at  starte  en  virksomhed.     En  15-­‐  årig  dreng  kan  sidde  hjemme  i  sin  kælder  og  starte  en  millionvirksomhed  ved  blot  at   have  de  rigtige  evner  og  idéer.  Thorborg  mener  derfor,  at  det  er  katastrofalt,  at  så  få  danskere   har  lyst  til  at  starte  egen  virksomhed.  Vi  skal  tro  på  de  mange  små  virksomheder,  der   netværker  med  hinanden  for  at  opnå  volumen.       Thorborg  mener,  at  nogle  af  grundene  til,  at  danskerne  ikke  finder  det  attraktiv  at  være   selvstændig  er  vores  lønmodtagerkultur.  Danske  bankers  villighed  til  at  investere  i  gode  ideer   er  lav,  især  efter  krisens  indtog.       Thorborg  mener  samtidig,  at  det  ligger  centralt  i  den  danske  kultur  at  være  trygheds-­‐ narkoman  og  leve  en  uudfordrende  tilværelse.  ”Det  er  derfor  at  danskerne  til  trods  for  en   tårnhøj  selvmordsrate  blev  kaldt  de  lykkeligste  mennesker  i  verden  flere  år  i  træk.  Fordi  vi  ikke   tør  forvente  mere  af  livet”10.       7.2.4  Drop  alle  fordommene   Den  unge  iværksætter  Casper  Blom  på  20  år  er  klar  og  bevidst  om,  hvad  der  skal  til  for  at  få   flere  unge  iværksættere  i  Danmark.  Han  er  selv  i  fuld  gang  med  at  drive  tre  virksomheder  som   tilsammen  omsætter  for  1  million.  Han  startede  selv  sin  iværksætterkarriere  som  12-­‐  årig   med  at  samle  og  videresælge  brugte  golfbolde.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                     8  Martin  Thorborg  (født  1970)  dansk  iværksætter,  der  blev  kendt  for  at  være  medstifter  af  firmaet  Jubii  i  1995. Thorborg   profileret  sig  en  del  i  medierne,  og  har  afholdt  betalte  foredrag  siden  1997,  ligesom  han  har  optrådt  mange  gange  i  fjernsynet.   9  http://mortenbay.blogs.berlingske.dk/2011/06/03/det-­‐er-­‐udansk-­‐at-­‐være-­‐iværksætter/  ,2013-­‐06-­‐24,  kl  16.40   10  http://mortenbay.blogs.berlingske.dk/2011/06/03/det-­‐er-­‐udansk-­‐at-­‐være-­‐iværksætter/  linje  56.  
  17. 17. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         16   Casper  Blom  arbejder  ud  over  sine  virksomheder  med  at  gøre  en  seriøs  indsats  for  at  få   iværksætteri  på  skoleskemaet.  Han  har  derfor  sammen  med  Mads  Lund  taget  en  tur  ud  på  30   af  landets  handelsskoler  og  holdt  foredrag  om  iværksætteri.  ”Turen  gik  ud  ikke  kun  ud  på  at   tale  –  vi  ville  skabe  nogle  iværksættere  på  turen,”  siger  Casper  Blom.     Formålet  med  turen  var  at  finde  ud  af,  hvorfor  så  mange  potentielle  iværksættere  holder  sig   tilbage.     Det  gik  op  for  ham,  at  mange  af  fordomme  er  forbundet  med  det  at  være  iværksætter:         ”Der  var  utrolig  mange  unge  der  troede  at  de  skulle  og  opfinde  den  dybe  tallerken.  De  har  ofte   innovation  på  skoleskemaet  som  forbundet  med  det  at  skulle  være  ”Ole  Opfinder”.”       Casper  Blom  mener  dog  ikke,  at  det  har  nogen  grund  til  at  kæde  de  forventninger  og   fordomme  sammen.       ”Du  skal  ikke  være  opfinder  for  at  være  iværksætter.  Man  kan  sagtens  tage  noget,  der  allerede   eksisterer,  og  så  gøre  det  bedre”.     En  anden  fordom,  Casper  Blom  oplevede,  var  undervisernes  tilgang  til  iværksætteri:     ”Det  bliver  ikke  betragtet  som  et  fag  ligesom  det  at  blive  sygeplejerske  eller  tømrer.  De  mener,  at   der  skal  uddannelse  til,  så  man  har  noget  at  falde  tilbage  på”.     Casper  mener,  at  man  skal  springe  ud  i  det  efter  sin  gymnasiale  uddannelse,  da  det  er  der,   man  har  energien  og  lysten.       ”Det  skader  ikke  at  vente  et  par  år  med  at  gå  i  gang  med  din  videreuddannelse,”  siger  Casper.         En  af  fordommene  lyder  også  på,  at  en  iværksætter  er  en  slags  superhelt,  og  at  det  kræver   superkræfter.  Men  sådan  mener  Casper  Blom  ikke,  det  behøver  at  være.  Man  skal  ikke   nødvendigvis  bruge  19  timer  om  dagen  på  at  være  iværksætter.  Casper  nævner  et  praktisk   eksempel  som  ”at  i  stedet  for  se  fjernsyn  i  10  timer  hver  dag,  så  tager  du  bare  4  timer  herfra,   hvor  du  kan  afprøve  din  ide”.    
  18. 18. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         17     7.2.5  Uudnyttede  iværksætter  tilbud  i  Danmark     Der  findes  i  Danmark  et  væld  af  iværksættertilbud  på  mange  niveauer  og  med  forskellige   formål.  Det  forekommer  dog  stadigvæk  meget  nødvendigt  at  markedsføre  mange  af  de  tilbud,   da  det  for  nogle  stadigt  er  svært  at  komme  ud  af  starthullerne.         7.2.6  Opsamling  på  disharmonierne       Alle  ovenstående  disharmonier  har  betydning  for  måden,  hvorpå  vi  er  præget  af  at  træffe  valg   og  imødekomme  iværksættermiljøets  behov.  Det  er  dog  nødvendigt  for  den  videre  proces  at   udvælge  enkelte  disharmonier,  som  kan  indsnævre  mit  arbejdsområde.  Jeg  tager  derfor   udgangspunkt  i  de  forhold,  som  jeg  synes  har  størst  relevans  for  Ryslinge   Innovationshøjskoles  fremtidige  højskolekoncept.     Ud  fra  ovenstående  disharmonier  er  det  efter  min  vurdering  især  interessant  at  se  på   forholdene  omkring  potentialet  hos  unge,  som  netop  har  færdiggjort  eller  er  i  gang  med  en   uddannelse.  Derfor  er  disharmonien  Drop  alle  fordommene  aktuel  for  det  videre  forløb  i  min   proces.   Det  er  efter  min  mening  også  relevant  at  se  på  disharmonien,  det  er  udansk  at  være   iværksætter.       8.0  Problem             Vi  har  tidligere  set  på  nogle  af  de  disharmonier,  der  findes  i  arenaen  for  iværksætteri  i   Danmark.  Det  er  nu  nødvendigt  at  indsnævre  dette  til  et  reelt  problem,  der  kan  føre  til         skabelsen  af  et  bæredygtigt  koncept  for  Ryslinge  Innovationshøjskole.      
  19. 19. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         18   De  ovenstående  disharmonier  har  stor  relevans  for  Ryslinge  Innovationshøjskole.  Problemet   for  Ryslinge  innovationshøjskole  er  derfor,  hvordan  højskolen  kan  tiltrække  flere  kursister   med  lyst  innovation  og  iværksætteri.     Disharmonierne  viser  tydeligt,  at  flere  forhold  i  det  danske  samfund  gør  det  mindre  attraktivt   at  være  iværksætter.     9.0  Divergens             I  denne  fase  skal  der  laves  research  og  genereres  mange  ideer  med  udgangspunkt  i  de   tidligere  identificerede  disharmonier  og  problemer.    I  denne  proces  udfoldes  problemet  også   yderligere,  og  der  defineres  undren  og  udfordringer  igennem  en  åben  diskussion,  hvor   forskellige  synspunkter  samles.     Min  undren  er  altså,  hvordan  der  kan  skabes  et  bæredygtigt  koncept  for  Ryslinge   Innovationshøjskole.       Den  største  udfordring  ligger  i  at  finde  det  rigtige  segment  til  sådan  et  koncept.       Det  mest  nøjagtige  ville  være  at  lave  en  segmentanalyse,  vælge  et  segment  med  størst   potentiale  og  derefter  konceptudvikle.  På  Ryslinge  Innovationshøjskole  sker  det  dog  i  en   anden  rækkefølge.     I  stedet  for  at  lade  en  segmentanalyse  bestemme,  hvilket  segment  der  skal  konceptudvikles   for,  har  forstanderen  besluttet  at  gå  i  gang  med  at  udvikle  et  forløb  henvendt  til   universitetsstuderende.  Han  vil  herefter  lave  en  prototype  på  konceptet  og  vurdere  succesen.   Denne  form  afspejler  i  høj  grad,  hvilken  iværksætter  der  står  bag  dette  projekt.  Han  arbejder   frem  i  mod  en  idé,  som  han  alene  har  sat  sig  for  og  tror  på.      
  20. 20. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         19   Denne  opgaves  udfordring  er  derfor  også  at  klarlægge,  hvilke  andre  forhold  der  værd  tage  i   betragtning  i  forhold  til  at  vælge  et  marked,  man  ikke  har  belæg  for  eller  kendskab  til.     Det  er  faktum,  at  højskolen  kæmper  for  at  holde  sine  økonomiske  hjul  i  gang.  Højskolen  har   igennem  de  sidste  par  år  givet  underskud,  fordi  der  ikke  har  været  nok  kursister.     Det  er  derfor  nødvendigt  at  tænke  i,  hvad  den  størst  mulige  indtægtskilde  er,  og  hvem  der  har   i  forvejen  interesse  for  højskolekulturen?       Det  er  derfor  dumt  i  denne  proces  at  gisne  om  hvem,  man  synes  kunne  være  ”sjovest”  at  have   som  kursister.  Jeg  vil  derfor  gøre  mit  for  at  undersøge,  hvilke  segment  der  har  størst  interesse   i  en  innovationshøjskole.     Inden  vi  bevæger  os  ud  i  mere  ud  i  områderne  innovation,  kreativitet,  iværksætteri  og   entreprenørskab,  som  ofte  går  hånd  i  hånd,  vil  jeg  gøre  rede  for  mine  definitioner  af  de  lidt   mudrede  begreber.       9.1  Definitionen  på  innovation,  iværksætteri  og  entreprenør     Jeg  mener  en  stor  del  af  det,  man  kæmper  med,  er  en  redegørelse  for  disse  ”oppe  i  tiden-­‐ord”.   Det  er  ikke  sikkert,  at  der  findes  en  rigtig  beskrivelse  eller  oversættelse.  Igennem  min   arbejdsproces  har  jeg  efterhånden  været  ude  for  at  mange  har  forskellige  holdninger  til  og   anvendelser  af  begreberne.       Innovation  betyder,  for  mig,  måden,  hvorpå  man  tænker  kreativt  og  nyt.  Det  kan  være  i   forhold  til  et  nyt  produkt  eller  forbedring  af  et  eksisterende  produkt.  Jeg  tolker  innovation   som  værende  mere  håndgribelig  og  specialiseret  viden  om  et  givent  produkt.  Innovation  er   for  mig  en  mere  lukket  definition  af  det  at  tænke  kreativt.  Ordet  er  for  mig  mere  rammesat,   fordi  det  skal  være  nyskabende.     Iværksætteri  bruges  også  i  sammenhæng  med  at  være  iværksætter.  Mange  ville  endda  også   dele  ordet  op  til  det  at  ”sætte  i  værk”.    Det  er  derfor  ingen  tvivl  om,  hvorfor  mange  bliver   forvirret  over  dette  begreb.  At  være  iværksætter  vil  for  de  fleste  nok  forbindes  med  det  at  
  21. 21. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         20   starte  en  virksomhed  op.  Jeg  vil  sige,  at  ordet  forpligter  til  opstart  af  en  eller  anden  form  for   virksomhed.  Iværksætteri  er  et  flertalsbegreb  og  iværksætter  er  ental.    At  sætter  i  værk  har  for   mig  en  helt  anden  betydning,  nemlig  det  at  give  noget  en  start,  som  kan  være  alt  fra  tage  et   initiativ  eller  være  projektmager.       Entreprenørskab  har  været  et  in  ord,  i  nyere  tid.  Dette  ord  stammer  fra  oversættelsen  af  det   engelske  ord  entrepreneurship.  Jeg  forholder  mig  til  dette  ord  som  værende  et  paraplybegreb,   der  dækker  over  det    at  være  iværksætter  eller  tænke  innovativ,  kreativ.  Jeg  mener,  at  det  at   være  entreprenør  forpligter  mindre  til  opstart  af  virksomhed,  fordi  det  her  handler  mere  om   et  mindset.  Det  handler  mere  om  at  være  projektmager  og  have  igangsættende  evner  end  om   at  starte  egen  virksomhed.     Jeg  har  i  min  dialog  om  opgaven  diskuteret  begrebet  innovation  med  forstanderen.  Han  har  en   anden  fortolkning  af  innovation  end  mig.  Han  ser  innovation  som  værende  paraplybegrebet   for  iværksætteri  og  entreprenørskab  og  udtaler,  at  han  godt  er  klar  over,  at  det  har  skabt  lidt   mudder.  Der  bør  derfor  skabes  større  klarhed  over,  hvad  innovation  betyder.  Han  nævner  i   den  forbindelse,  at  det  muligvis  er  nødvendigt  et  tilføje  et  slogan  til  Ryslinge   Innovationshøjskole  for  at  forklare  skolens  mission.     9.2  Research     Jeg  vil  nu  se  på  nogle  udfordringer,  som  Danmark  står  overfor,  i  forhold  til  at  fremme   iværksætteri.  Hvem  skal  i  fremtiden  kunne  løfte  den  udfordring?     9.2.1  Iværksætternes  vilkår  i  Danmark   Erhvervsstyrelsen  har  udgivet  rapporten  Iværksætterindeks  2012  –  vilkår  for  iværksættere  i   Danmark.11  Denne  rapport  holder  Danmarks  iværksættersituation  op  imod  de  bedste  OECD-­‐ lande12.  De  danske  rammebetingelser  for  iværksætteri  ligger  samlet  på  en  10.  plads.  I   rapporten  berettes  det,  at  den  største  udfordring  for  Danmark  er  iværksætterkulturen,  hvor                                                                                                                   11  http://erhvervsstyrelsen.dk/file/291799/Ivaerksaetterindeks-­‐2012-­‐endelig-­‐version.pdf   12  OECD  Lande:  OECD  er  en  international  organisation,  som  arbejder  for  at  stimulere  økonomisk  fremgang  og  markedsøkonomi  mellem  de   demokratisk  regerede  medlemslande.b.la  Frankrig,Norge,  Italien,  Belgien,  Canada  m.fl.  
  22. 22. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         21   særligt  danskernes  begrænsede  lyst  til  at  starte  virksomhed  trækker  ned13  på  det  samlede   resultat.  Markedsforholdene  giver  Danmark  en  topplacering.  Det  betyder  at  danske   virksomheder  generelt  har  gode  vilkår  for  at  handle  på  tværs  af  grænserne  og  lav  grad  af   priskontrol14.       Jeg  har  netop  fundet  denne  rapport   interessant,  fordi  den  i  høj  grad   underbygger  min  disharmoni  omkring   fordommene  om  og  udanskeden  ved  at   være  iværksætter.     Det  står  derfor  meget  klart,  at  den  danske   iværksætterkultur  skal  have  et  positivt   løft  for  at  kunne  konkurrere  med  de   andre  OECD-­‐lande  i  fremtiden.  Det  er   tankevækkende,  at  vi  ligger  i  toppen  i   forhold  til  de  bedste  markedsforhold,   men  trækkes  ned  af  jantelov  og  dansk   ydmyghed.     Rapportens  konklusioner  bekræftes  af   Martin  Thorborg,  der  i  et  interview  på  DR   p4Fyn  udtalte,  at  danskerne  har  de  bedste   forhold  til  at  starte  egen  virksomhed.  Han  fortæller,  at  han  nu  igennem  4  år  har  boet  i  USA  og   har  her  oplevet,  hvordan  man  som  virksomhedsdrivende  bliver  sagsøgt  for  selv  det  mindste.   Han  forstår  derfor  ikke,  hvorfor  danskerne  ikke  benytter  sig  af  den  frihed  og  luksus.         Det  er  derfor  meget  klart,  at  der  skal  sættes  en  fod  i  døren  for  at  ændre  det  negative  mønster,   og  her  kan  ungdommen,  den  nye  iværksættergeneration,  spille  en  stor  rolle.                                                                                                                     13  http://erhvervsstyrelsen.dk/file/291799/Ivaerksaetterindeks-­‐2012-­‐endelig-­‐version.pdf,  side  8   14  http://erhvervsstyrelsen.dk/file/291799/Ivaerksaetterindeks-­‐2012-­‐endelig-­‐version.pdf,  side  19  
  23. 23. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         22   9.2.2  Iværksættergeneration   Efter  at  have  fået  overblik  over  iværksættersituationen  Danmark  er  der  utroligt  interessant  at   undersøge,  hvem  der  udgør  den  nye  iværksættergeneration.  Hvem  skal  løfte  Danmark  i  en   positiv  retning  i  forhold  til  at  forbedre  os  som  iværksættere?       Jeg  har  derfor  sat  mig  for  at  finde  ud  af,  hvem  der  kunne  være  med  til  at  gavne  Danmark  og   fremtidens  iværksættere.  Er  der  en  bestemt  generation  eller  gruppe,  som  er  mere   iværksætterlystne  end  de  øvrige?  Dette  er  relevant  viden  for  et  fremtidigt  koncept  for   Ryslinge  Innovationshøjskole.     I  et  indlæg  af  Finn  Havaleschka  bruges  betegnelsen  Generation  Y  om  personer  født  mellem   1980  og  199515.  Denne  generation  er  lige  nu  mellem  17-­‐  32  år  og    må  sige  at  være  den   generation,  der  overordnet  skal  konceptudvikles  for.  Denne  generation  er  den  typiske   højskolealder  og  er  karakteriseret  ved  at  have  større  fokus  på  moralske  dilemmaer  og  ved  at   vægte  samarbejde  og  netværk  højere  end  tidligere  generationer.  Generation  Y  er  bedre  til  at   multitaske  og  har  et  større  selvværd  og  højere  uddannet.  1/3  del  af  generation  Y  er  opvokset  i   single-­‐familier  og  har  igennem  størstedelen  deres  liv  været  vant  til  at  benytte  den  nyeste  IT-­‐ teknologi.  Finn  Havaleschka  mener,  at  den  udmærker  sig  ved  at  være  ”den  ikke  specielt  loyale   generation”.  I  fremtiden  vil  man  opleve,  at  denne  generation  vil  bliver  kortere  tid  på  samme   arbejdsplads  og  i  højere  grad  stiller  krav  til  indholdet  i  deres  job.     Jeg  vil  derfor  tolke  overstående  som  værende  meget  relevant  for  udformningen  af  et   fremtidigt  koncept.  Det  er  interessant,  at  vi  faktisk  her  har  med  en  generation  at  gøre,  som  er   mere  forandringsparate  og  værner  højt  om  moralen.  Jeg  vil  tolke,  at  denne  generation  er  mere   risikovillige  og  værner  om  at  kunne  skabe  muligheder  for  sig  selv.           9.3.3  Opsamling  af  research   Vi  har  indtil  videre  opnået  en  viden  som  oplukker  og  underbygger  de  udvalgte  disharmonier.   Vi  har  fundet  ud  af,  hvordan  Danmark  er  placeret  i  forhold  til  andre  OECD-­‐lande  i  forhold   rangering  af  iværksætteres  rammebetingelser  og  vilkår.  Det  står  klart,  at  Danmark  er  i  en     situation,  hvor  det  halter  bagud  med  iværksætterkultur.  Til  gengæld  har  vi  de  bedste                                                                                                                   15  http://www.conscribo.dk/generation-­‐y-­‐og-­‐zapperne/  
  24. 24. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         23   markedsforhold,  som  taler  for  at  starte  op.  Fremtidens  generation  på  arbejdsmarkedet  er   mere  omstillingsparate  og  risikovillige.  Det  er  derfor  mere  sandsynligt,  at  der  vil  komme  flere   entreprenører  eller  iværksættere  ud  af  denne  generation.   9.4  Idégenereringsprocessen     I  denne  del  vil  der  blive  set  på,  hvilke  konkurrenter  der  findes  på  det  danske  marked  inden  for   innovation.  Jeg  synes,  det  er  relevant  at  finde  ud  af,  hvilke  højskoler  på  det  danske  marked,   der  tilbyder  forløb  med  ligheder  til  Ryslinge.  Efterfølgende  vil  jeg  starte  min  idegenerering  af   mulige  koncepter  for  Ryslinge  Innovationshøjskole.   9.4.1  Konkurrenterne   Det  er  nødvendig  for  Ryslinge  Innovations  Højskole  at  kende  til  sine  konkurrenter  på   højskolemarkedet.  Jeg  har  derfor  valgt  at  lave  en  research  af  mulige  konkurrenter,  da  jeg  ikke   kender  markedet  og  udbud.  Konkret  vil  jeg  undersøge,  hvem  der  også  tilbyder  innovation  og   iværksætteri  som  ramme  for  et  højskoleforløb.   Jeg  vil  derfor  sætte  mig  ind  i  nogle  de  højskoler,  der  ville  betegnes  at  være  i    konkurrence  med   Ryslinge  Innovationshøjskole.     Innovationshøjskolen,  med  tidligere  location  i  Esbjerg,  blev  dannet  i  2008.  Denne  højskole  er  af   en  ren  Innovativ  international  tankegang.  Højskolens  mission  statement  er  Empower  People  to   Innovate16.  Innovationsøjskolen  omtaler  deres  værdier  som  Åbenhed,  Ærlighed  og  modig17.   Højskolen  bygger  på  det  innovative  mindset,  som  underbygges  af  deres  værdisæt,  og  bærer   præg  af  kaospilotuddannelsens  tankegang.  Innovationshøjskolen  leder  efter  location  og   kursister  netop  nu.  Innovationshøjskolen  var  i  2011  en  del  af  Esbjerg  Højskole.  Det  nye   koncept  måtte  dog  melde  økonomisk  konkurs  efter  kun  et  års  levetid.   Denne  indtil  nu  for  mit  vedkommende  ukendte  højskole  vil  jeg  betragte  som  konkurrent  til   Ryslinge  Innovationshøjskole.  Begge  institutioner  arbejder  med  den  tunge  ekspertise  i  viden   om  og  målet  innovation.         Vallekilde  Højskole,  denne  højskole  har  Forstander  Tyge  Mortens  defineret  som  en   konkurrent.  Jeg  har  derfor  valgt  se  nærmere  på,  hvad  de  tilbyder  deres  kursister.  Tyge                                                                                                                   16  http://www.innovationshojskolen.com/Innovationshojskolen/About_us.html   17  oversat  fra  engelsk.  http://www.innovationshojskolen.com/Innovationshojskolen/About_us.html  
  25. 25. Maria  Rasmussen                                                                                    Praktikopgave                                                                                                              06.08.2013   Tabent5a812                                                                                                          6.  semester         24   Mortensen  kender  til  det  forhold,  at  de  har  et  samarbejde  med  Roskilde  festival.  Det  er  en   projektbaseret  højskole  med  plads  til  omkring  40  kursister.  Kommunikation  er  skolens  røde   tråd.18  Vallekilde  Højskole  vægter  ifølge  materialet  på  skolens  hjemmeside  det  sociale,   politiske  og  kreative  m.v.  Ordet  innovation  nævnes  som  en  øvrig  dimension  i   højskolearbejdet.   Denne  højskole  arbejder  derfor  ikke  ud  fra  samme  vision  og  mission  som  Ryslinge   Innovationshøjskole.  Jeg  vil  derfor  ikke  betragte  denne  højskole  som  værende  i  direkte   konkurrence.     Brandbjerg  Højskole.  Denne  højskole  ser  Tyge  Mortensen  som  værende  en  modpart,  der   arbejder  med  samme  interesseområde  som  Ryslinge  Innovationshøjskole.  Brandbjerg   Højskole  har  et  samarbejde  med  Jelling-­‐festivalen.  Højskolen  bygger  på  3  værdier:  Udfordring,   Innovation  og  Lidenskab19.    Innovationsdelen  definerer  de  som  det  at  bevæge  sig  og  tænke  på   nye  måder.  At  sætte  sig  ind  i,  hvordan  andre  ser  verden.  At  perspektivere,  hvilket  fører  til   kreativitet  og  samarbejde  for  at  forbedre  forhold  for  sig  selv  og  hinanden.       Denne  højskoleform  ligger  derfor  ikke  i  direkte  konkurrence,  da  Tyge  i  højere  grad  definerer   innovation  i  forbindelse  med  iværksætteri  i  form  af  virksomhedsdannelse.     Rødding  Højskole  er  en  almen  højskole,  der  bygger  på  de  traditionelle  tanker  bag   højskolekulturen.  Dog  tilbyder  Rødding  en  række  forskellige  linjefag,  som  linker  op  til   uddannelse  og  kvalifikationsopnåelse  for  sit  drømmestudie.  Du  kan  blandt  andet  vælge  linjen   Design  og  Innovation20,  som  opfylder  kursistens  drøm  om  at  arbejde  med  sin  egen  designdrøm   eller  uddannelsesfremtid.   Højskolen  her  vil  jeg  heller  ikke  betragte  som  en  konkurrent  for  Ryslinge  Innovationshøjskole,   da  man  ikke  arbejder  overordnet  med  begrebet  innovation  og  iværksætteri.     På  baggrund  af  ovenstående  gennemgang  af  konkurrenter  konkluderer  jeg  derfor,  at  Ryslinge   Innovationshøjskole  i  høj  grad  ligger  alene  i  sit  felt.  Ryslinge  Innovationshøjskole  er  lidt  en   niche  og  den  første  af  sin  art  som  har  oplevet  i  mere  end  et  år.  Begrebet  innovation  er  ikke                                                                                                                   18  http://vallekilde.dk/om-­‐vallekilde/vaerdigrundlag/   19  http://www.brandbjerg.dk/H%F8jskole/velkommen.htm   20  http://www.roedding-­‐hoejskole.dk/index.php?design-­‐innovation  

×