RCT annual report 06 Dk
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

RCT annual report 06 Dk

on

  • 482 views

 

Statistics

Views

Total Views
482
Views on SlideShare
473
Embed Views
9

Actions

Likes
0
Downloads
1
Comments
0

1 Embed 9

http://www.linkedin.com 9

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    RCT annual report 06 Dk RCT annual report 06 Dk Document Transcript

    • INDHOLD LEDER REGNSKABLeder 1Jubilæumsinterview 2 RCT Regnskab 2006 De næste 25 år...Fokusområde: Rehabilitering 6 Indtægter Beløb i 1.000 kr.Fokusområde: Forebyggelse 8 Udenrigsministeriet, rammebevilling 39.000Fokusområde: Information og kommunikation 10 Mer-/mindreforbrug rammebevilling 2.008Fokusområde: Forskning og dokumentation 12 DANIDA-finansierede Projekter i Syd 585Fokusområde: TOV og udviklingsprojekter i syd 14 Rehabilitering (finansieret af Regionerne) 12.241 I år har RCT været aktiv i 25 år. En del af institutionens Viden bliver stadig mere afgørendeÅret i klip 16 FNs Frivillige Fond for Torturofre 124 historie er beskrevet i denne årsberetning, og en del er for Det er et godt eksempel på behovet for at generere ny videnÅrets publikationer 18 altid og Lottomidlerfremtrædende pionerer i den globale kamp Tips- knyttet til 335 på vores område og på den indflydelse, sådanne studier kanÅrets donationer 20 mod tortur.bidrag fra fondeat se tilbage på, hvad vi har opnået, Øremærkede I stedet for m.v 2.250 have. At skabe ny viden er nu en betydningsfuld opgave for vil jeg -hellere rette fokus mod den aktuelle dagsorden for 782 Private ikke øremærkede - bidrag RCT, der inden for de sidste år har afsluttet to afhandlingerRegnskab 21 behandling af torturoverlevere og bekæmpelse af tortur i om følgetilstande efter tortur. En vigtig konklusion (Olsen, Diverse andre indtægter 328 verden. Tortur bruges stadig alt for hyppigt i over halvdelen D R et al, Scand J Public Health 2006; 34:496-503) er, at Finansielle poster af verdens lande. Derfor fokuserer RCT mere end nogensinde 103 torturoverlevere ikke alene slås med symptomer som PTSD Indtægter i alt på behovet for at mobilisere global viden for at imødegå 57.756 (posttraumatisk stress disorder), men også med kronisk tortur og organiseret vold. smerte af ikke-psykosomatisk karakter, hvilket peger på Udgifter Beløb i 1.000 kr. De anerkendte definitioner på tortur omfatter bredt såvel behovet for at medtænke passende smertebehandling i reha- fysisk som psykisk smerte og lidelse. Men den brede tor- 534 F1: RCTs politik, ledelse og organisationsudvikling biliteringen af torturoverlevere. turdefinition er under pres internationalt. For nylig har13.607 F2: Rehabilitering en Et andet nyere forskningsprojekt er Karlebo studiet. Her Pentagonrapport fortalervirksomhed F3: Forebyggelse og om forhør af tilbageholdte argumenteret 1.604 gennemførte RCT et metodologisk udviklingsstudie med for en ret smal definition af tortur. Denne medtager ikke henblik på at afprøve interventionsmetoder til forebyggelse F4: Information og kommunikation 2.099 psykisk smerte og lidelse forårsaget af handlinger, som ikke af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier. F5: Forskning og dokumentation indebærer alvorlig fysisk udløst smerte. De metoder, som 13.290 Projektet belyser relationerne mellem fagfolk, der arbejderÅrsberetning 2006 fritages,og Udviklingsprojekter ihætter og bind for øjnene, tvungen F6: TOV- omfatter brug af Syd 24.776 med børn eller familier, og flygtningeforældre med kriminelleRehabiliterings- og Forskningscentret nøgenhed, isolation og psykisk manipulation. Som vi alle eller voldelige teenagere og 7-12-årige søskende. Målet er at F7: Planlægning og support 1.670for Torturofre (RCT) ved, findes der talrige rapporter om sådanne overtrædelser af involvere familierne i det offentliges beslutningsprocedurer Revision 208 menneskerettighederne begået af amerikansk militær i Gu- og styrke samarbejdet for at forebygge, at søskende følger iBorgergade 13 Ombygning og renovering antánamo, Irak og Afghanistan. 1.839 deres voldelige brødres fodspor. De første resultater indike-Postboks 21071014 København K Udgifter i alt 59.627 rer, at metoden er meget succesfuld (se www.rct.dk).Tlf.: +45 33 76 06 00 Videnskabeligt belæg for bred definition Årets resultat - 1.871 Et internationalt Udgifter fordelt på fokusområder og dets projekt gennemført af RCTFax: +45 33 76 05 10 De amerikanske påstande er blevet undersøgt af Dr. Metin partner i Guatemala, ODHAG, skal styrke den oprindeligee-mail: rct@rct.dk Basoglu fra University of London, gennem interview med befolkning i lokalsamfund mod politi- og militærvold efterwww.rct.dk 279 torturoverlevere fra Bosnien-Herzegovina, Kroatien og årtiers borgerkrig. Projektet har vist en lovende udvikling.SE-nr. 69 73 51 18 Serbien om de torturformer, de har oplevet. Undersøgelsen På samme måde har et projekt i Honduras om Tillægsproto-Giro BG Bank nr. 1199-0007383940 (Basoglu, Met al, Arch Gen Psychiatry 2007; 64:277-285) kollen til Konventionen mod Tortur, som indbefatter imple-Dansk Bank nr. 3001 4310821209 viser, at metoder såsom bind for øjnene, isolation, hæmmet mentering af en visitationsmekanisme for detentionscentre, bevægelsesfrihed, projektudgifter i Syd trusler, ydmygende Fordeling af RCTs tvungen nøgenhed, haft en tydelig effekt.RedaktionBengt H. Sjölund (ansv.) behandling og anden psykisk manipulering ikke adskiller sig Det hele begyndte med rehabilitering af torturofre, hvil- Alle projekterne er finansieret af Udenrigsministeriet Beløb i 1.000 kr.Signe Trier fra fysisk tortur. De psykiske lidelser, metoderne forårsager, ket stadig er en kerneaktivitet for RCT i København. På detTue Magnussen CSVR, Sydafrika de underliggende mekanismer for traumatisk stress og de 1.485 seneste har vi indført større ændringer, som omfatter enJan Ole Haagensen psykologiske langtidsvirkninger har samme omfang som ef- SPT, Sydafrika 2.759 interdisciplinær tilgang,4.620 bedømmelse af alle henviste Afrika medEdith Montgomery Latinamerika 6.432 fekterne af fysisk tortur. ZLDAF, Sydafrika -32 torturoverlevere og adgang til tre forskellige rehabiliterings-Gunilla Brodda Jansen Det understøtter ikke en skelnen mellem tortur og ”an- programmer afhængig af behov, blandt dem en kognitivSøren Juul Aarslev CEDSA, Sierra Leone 408 den grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling”. adfærdsstrategi baseret på videnskabelig evidens og medLayout CPTRT, Honduras Selvom internationale konventioner forbyder begge slags 2.301 mulighed forMellemøsten 3.541 behandlingsstudier ved hjælp af at gennemføreEckardt ApS handlinger, ”forstærker en sådan skelnen imidlertid den4.131 ODHAG, Guatemala fejl- et nyt monitoreringssystem. agtige ,antagelse, at grusom, umenneskelig og nedværdigende GCMHP Gaza 2.705 Asien 4.109Tryk behandling forårsager mindre skade og derfor kan accepteres Læs mere i denne rapport og forestil dig de yderligere frem-Sangill Grafisk MENA, Jordan 836 under særlige omstændigheder. Fundene peger på et behov skridt, vi vil være vidne til i løbet af de næste 25 år...ISBN: 978-87-90878-16-0 for enBangladeshdefinition af tortur baseret på videnskabelige BRCT, bredere 1.929ISSN: 1396-2418 definitioner af traumatisk stress og empiriske beviser sna- AHRC, Hong Kong/Sri Lanka 1.401 rere end på uklare distinktioner og betegnelser, som fører779 BALAY, Filippinerne til Professor Bengt H. Sjölund, direktør for RCTPrinted in Denmark 2007 endeløse debatter uden konklusion og, som det vigtigste, til I alt udgifter til projekter i Syd 18.702 Projektudgifter fordelt på geografiske områder potentielt misbrug”. Trykt på Cyklus Offset WWW.RCT.DK 1 21
    • JUBILÆUMSINTERVIEW Det gamle militærhospital, som husede RCT frem til 1994. (Foto: RCT) 25 år med RCT: - Vi var næppe nået hertil uden at råbe op Tue Magnussen, kommunikationskoordinator - Hvor var alle henne i dag? I gamle dage mødte alle op, Tortur på dagsorden når der var et videnskabeligt seminar, siger RCTs forsknings- Lone Jacobsen, der er 63 år, er den på RCT i dag, der har væ- chef, psykolog Edith Montgomery, da hun let forsinket en sen ret med længst. Hun kom til RCT i 1984, men som flere andre eftermiddag dukker op til det aftalte interview i anledning af havde hun været aktiv for sagen i flere år inden da. Det var RCTs 25-årsjubilæum. bestemt ikke en folkesag i starten. Her tredive år efter, hvor Kort efter kommer sygeplejerske og psykoterapeut Lone tortur internationalt desværre er et alt for aktuelt spørgsmål, Jacobsen, som forklarende siger: kan det være svært at forestille sig den udbredte holdning i - Ja, jeg er ked af, Edith, at jeg ikke kunne komme, men i 1970’erne, da man i det fredfyldte Danmark begyndte arbej- dag er det behandlingsydelserne, der har første prioritet. Vi er det. Mange mente, at tortur ikke fandtes længere. Tortur var hårdt spændt for i rehabiliteringsafdelingen. Der hersker en noget, som man troede var forsvundet med 2. verdenskrig. anden ånd i dag. Det er noget andet end i RCTs start, hvor Inge Eller rettere et spørgsmål, der ofte blev fortrængt. kunne få alle mand af hus. - I årene efter 2. verdenskrig var det bestemt ikke alt, Men det afspejler også, at RCT er vokset i forhold til den- hvad der var foregået i KZ-lejrene, der blev fortalt, siger Lone gang, hvor alle ansatte kunne samles om ét frokostbord. Jacobsen. Hun blev født under den tyske besættelse, men har Alligevel er Edith Montgomery og Lone Jacobsen enige om, at ikke selv gennem f.eks. familie været konfronteret direkte med med både rehabilitering, forskning, forebyggelse, internationalt følgerne af tortur under 2. verdenskrig. Det var mere et per- arbejde samt fortaler- og informationsvirksomhed som fokus- sonligt engagement. områder, er RCT i dag alt i alt en fantastisk succeshistorie om, Allerede få år efter, at hun i 1969 blev færdig som sygeple- hvordan en pionerindsats for torturofre har udviklet sig til, jerske, var Lone Jacobsen sammen med et par andre kolleger at arbejdet mod tortur er blevet en dansk mærkesag, som har aktiv i oprettelsen af Amnesty Internationals Sygeplejerske- skabt stor respekt og anerkendelse internationalt. gruppe. Det var en artikel i fagbladet Sygeplejersken, der gav Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) stødet til, at hun kontaktede Inge Genefke i Rigshospitalets kan i år fejre 25-året for centrets formelle grundlæggelse 30. kantine og kom med i arbejdet mod tortur. oktober 1982. Men det er slående, at ingen af RCTs ca. 60 Hun fik selv for alvor sin ilddåb i 1976, da hun sammen nuværende ansatte har været med fra starten. Arbejdet med med Inge Genefke undersøgte torturofre i Grækenland kun tortur kan være hårdt, mange brænder ud og vælger at søge to år efter militærjuntaens fald. Lone Jacobsen var også med andre græsgange. Det, og så et par opgør undervejs har med- i Grækenland i 1978, hvor 100 læger fra 12 lande var samlet ført flere afskalninger fra RCT gennem tiden. til et stort møde og dér nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle Centrets stifter Inge Genefke er i dag æresambassadør for beskæftige sig med rehabilitering af torturofre. IRCT, det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, som Opfordringen blev - via Amnesty Internationals hovedkvarter i i 1997 blev endeligt udskilt fra RCT. Det betyder, at selvom London - til en konkret anmodning om, at man i Danmark, som hun ikke deltager i det daglige arbejde i Borgergade, så rejser havde det største antal læger med erfaring i undersøgelse af hun fortsat verden tynd i arbejdet mod tortur, hvad enten det torturofre, skulle oprette et center. På den baggrund fik Inge Ge- er til verdens hovedstæder eller til foredrag i jyske provinsbyer nefke af Rigshospitalets direktion tilladelse til - gratis - at kunne måske for i bogstaveligste forstand at sætte ansigt på portræt- indlægge et givent antal torturofre om året. Med en stigende bogen Inge Genefke, Portræt af en ildsjæl eller filmen The Secret indvandring og især med de flygtninge, der fik asyl i Danmark, Life of Words. blev følgerne af tortur igen et aktuelt spørgsmål i Danmark.Holdet bag RCT på Juliane Maries vej i begyndelsen af 80erne. (Foto: RCT) WWW.RCT.DK 3
    • JUBILÆUMSINTERVIEW Vigtige år for arbejdet med tortur Internationalt 1948 Verdenserklæringen om menneskerettigheder med forbud mod tortur vedtages i FN. 1949 Genève-konventionerne om beskyttelse af ofre i væbnede konflikter vedtages. 1966 FNs Konvention om civile og politiske rettigheder vedtages. 1984 FN vedtager Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 1985 FN udnævner en rapportør for tortur. 1987 Med vedtagelsen af Den Europæiske konvention til ForebyggelseDet anerkendte dokumentationscenter, som RCT råder over blev grundlagt i 80erne. RCTs rehabiliteringsprogram har fra Sygeplejerske vejleder klient i ernærings- I 80’erne blev madlavningskurser brugt som afsæt for terapeutisk aktivitet på RCT af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller(Foto: RCT) begyndelsen også omfattet tortur- rigtig kost. (Foto: RCT) (Foto: RCT) overlevernes børn. (Foto: RCT) Straf etableres en komite, der skal forebygge tortur ved besøg i lukkede institutioner i Europarådets medlemslande. FNs Konvention mod tortur træder i kraft. 1989 Den Europæiske konvention til Forebyggelse af Tortur ogFra starten - som det berømte neurologiske afsnit 2084 - fik ar- ikke det, som Lone Jacobsen finder, at hun har mest føling med. - Man skal naturligvis reflektere over, hvordan, hvor og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf træder i kraft.bejdet med behandling af torturofre på Rigshospitalet hurtigt ry Heller ikke forskningen, i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad. hvornår man går ud med sin sag; men vi har - både når det Den kolde krig slutter, hvilket skaber momentum i det globalesom et videnskabeligt center. RCT blev en realitet året efter, at - Det er absolut vigtigt, at vi skaber sammenhæng og gælder evidensbaserede forskningsresultater og mere politiske menneskerettighedsarbejde.man i december 1981 fik tilsagn om at måtte benytte fire lokaler samarbejde mellem rehabiliteringen og forskningen. Men jeg budskaber - altid kunnet stå inde for, hvad vi har sagt, under-på det gamle militærhospital. Gradvist blev det først til en halv har altid selv følt, at jeg var for sent ude i forhold til det med streger Edith Montgomery. 1997 26. juni indstiftes som FNs internationale dag til støtte for torturofre.villa, og siden bredte man sig hurtigt til to villaer, inden man i forskning, siger Lone Jacobsen.1994 flyttede fra Rigshospitalet til den nuværende ejendom i Forandring på godt og ondt 2001 World Trade Center angribes 11.september 2001.Borgergade, hvor både RCT og IRCT i dag holder til. Forskning og rehabilitering går hånd i hånd Når man gennem årene har oplevet ikke mindre end fem direk- ”Krigen mod terror” sætter forbuddet mod tortur under pres. Lone Jacobsen der inden hun i 1984 kom til RCT primært Edith Montgomery personificerer samspillet mellem rehabili- tører, skiftende policy-, princip- og arbejdsprogrammer samt 2002 Fangelejr på Guantanamobasen oprettes.havde arbejdet som sygeplejelærer eller havde været optaget tering og forskning. Både i kraft af sin egen forskning, og når handlingsplaner, skulle man måske forvente en vis skepsis over FN vedtager Tillægsprotokol til FNs Konvention mod tortur og andenaf administrativt arbejde, blev en del af det første tværfaglige hun stolt fremhæver videnskabelige afhandlinger baseret på for nye signaler og tiltag. Men det synes ikke at være tilfældet. grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.team. Hun fremhæver, at både den tværfaglige rehabilitering data og erfaring, som stammer fra RCTs behandlingsarbejde. Edith Montgomery er glad for de seneste års opprioritering 2004 Fangemishandling og tortur i Abu Ghraib fængslet afsløres.og helhedstænkningen kendetegnede RCT fra starten: allerede Hun er i dag leder af RCTs forskningsafdeling, som blev op- af forskningen, og Lone Jacobsen fremhæver, at familiebe- 2006 Tillægsprotokollen til FNs Konvention mod tortur og andendet første team i 1984 bestod af speciallæger, psykologer, rettet i 1999. Men hun startede allerede på RCT i 1988. Som handling på det seneste har fået et velfortjent comeback sam- grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling ellerfysioterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere samt tolke, psykolog henvendte hun sig til Inge Genefke på et tidspunkt, tidig med, at nye tiltag som den såkaldte smerteskole har vist straf træder i kraft.ligesom man forstod, at behandling af torturofre ofte krævede, hvor RCT kun to år før var raget uklar med både psykologer og sig som en succes. Alt i alt nye tiltag, som har sat et tiltrængt FNs Menneskerettighedsråd etableres.at hele familien blev inddraget, både ægtefælle og børn. socialrådgivere i en af de afskalninger, som har præget RCTs skub i behandlingsarbejdet. Samtidig er donorernes krav til Men nytænkningen kendte også sine grænser: det traditionelle historie. RCT vokset efter at institutionen kom under Sygehusloven 1. RCTfaglige hospitalshierarki videreførtes ofte i behandlingsarbej- De næste ti år på RCT blev for Edith Montgomery en vekslen januar 2006. Men selvom Lone Jacobsen og Edith Montgomery 1973 Amnesty International gennemfører underskriftsindsamling;det. Men i forhold til helhedstænkningen synes Lone Jacobsen, mellem rehabilitering og forskning. Sideløbende med stadig flere er enige om, at pionerånden fra RCTs begyndelse er og var en alene i Danmark indsamles 114.000 underskrifter mod tortur.at hun som sygeplejerske ofte fik en vigtig, koordinerende rolle behandlingsopgaver var det naturligt med en baggrund som kvalitet, forfalder ingen af dem til nostalgisk beklagelse over, 1974 Den første lægegruppe stiftes under Amnesty International.i behandlingsarbejdet. Over de følgende næsten ti år videreud- klinisk psykolog i skolerådgivningen at kaste sig over et forsk- at RCT fortsat undergår forandringer. Tværtimod fremhæver 1982 RCT begynder at behandle torturofre i det gamle militærhospitaldannede hun sig til psykoterapeut samtidig med, at hun især ningsprojekt om børn. Samtidig videreuddannede hun sig 1989- Lone Jacobsen, at nye ledere altid har tilført noget nyt til RCT. på Tagensvej i København.lagde vægt på at give sundhedsvejledning til torturofrene om 93 sammen med Lone Jacobsen til systemisk psykoterapeut. Selvfølgelig er der stadig ting, der kan og skal laves om, men kost og livsførelse. Fra 1995 blev hun en af to afdelingsledere i rehabiliterings- som helhed er der anerkendelse til ”de nye koste” - selvom 1983 RCT flytter til de gamle overlægeboliger ved Rigshospitalet. Om nogen har Lone Jacobsen stået for den omfattende un- afdelingen. Og efter at have forsvaret sin ph.d. i 1998 blev hun man selvfølgelig ofte har følt, at man med fordel kunnet have 1985 IRCT- det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre –dervisning, som fra RCTs begyndelse har været en markant del året efter leder af den nyoprettede forskningsafdeling, som lyttet mere til ”de gamle”. stiftes, og Dokumentationscenteret oprettes.af RCTs arbejde. Den sundhedsfaglige undervisning, der samti- siden har haft vokseværk. Samtidig med vedtagelsen af en ny - Ja, kreativ forstyrrelse er godt, det kan bringe arbejdet 1994 RCT og IRCT flytter til Borgergade i det indre København.dig har forstærket RCTs faglige forankring, betyder ikke mindst forskningsstrategi i 2005 kunne hun glæde sig over, at stadig videre, indskyder Edith Montgomery, som er enig i, at skiftende 1998 RCT og IRCT splittes op i to organisationer – henholdsvis enet vigtigt fingeraftryk på sygeplejerskeuddannelserne. flere nye forskere er kommet til, og at ikke mindre end tre direktører på hver deres måde har skubbet i den rigtige retning. dansk baseret institution og en international organisation, der Allerede for femten år siden samlede man ikke mindre end ph.d.-kandidater i de sidste par år er blevet færdige. Men samtidig er de begge meget enige om, at det er vigtigt repræsenterer rehabiliteringscentre over hele verden.70 danske sygeplejelærere og fik uddannet de lærerkræfter, - RCT var aldrig kommet op at stå, hvis man havde været at fastholde det særegne ved RCTs arbejde mod tortur. I en 1999 RCT opretter selvstændig forskningsafdeling.der siden har spredt den omfattende viden om behandling af en del af det etablerede sundhedssystem. Behandling og forsk- nylig undersøgelse af arbejdsmiljøet på RCT var der flere med- RCT vedtager sin første policy RCT in a Developing World, somtorturofre. Og med internationale seminarer to gange årligt ning ville næppe have fået de rammer, hvis RCT ikke fra star- arbejdere, der advarede mod faren ved, at man glemmer sagen, understreger RCTs arbejde i udviklingslande.stoppede undervisningen bestemt ikke ved Danmarks grænser. ten havde råbt op, siger Edith Montgomery. nemlig det særegne ved RCTs arbejde som et samspil mellem Lone Jacobsen modtog i 1995 Florence Nightingale prisen for - Ingen kan beskylde Inge Genefke for at ligge under for rehabilitering af torturofre, forskning og forebyggelse af tortur 2002 RCT fejrer 20 års jubilæum med afholdelse af symposium .sit mangeårige arbejde med torturofre og sin indsats for at gøre selvcensur. Når Inge Genefke og andre siden har gjort RCTs både i Danmark og globalt. 2005 Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet træder i kraft.undervisning i behandling af torturofre til en del af danske navn kendt og respekteret ved kompromisløst at tale mod Samstemmende understreger de, at det er vigtigt, at man Forskning og dokumentation opprioriteres i RCTs politiksygeplejerskers uddannelse. tortur, tror jeg faktisk, at det kun har gavnet. Det har ikke kun trods professionalisering og stigende specialisering gennem gældende fra 2005 til 2015. Bortset fra arbejde i Rwanda og et samarbejde med Edith været en hjælp til torturofrene, det har også gavnet det orga- forskellige afdelinger ikke glemmer den helhedstænkning, som 2006 RCTs behandlingsarbejde finansieres fremover under Sygehusloven.Montgomery i Zimbabwe er RCTs internationale arbejde i dag niserede arbejde mod tortur, uddyber Lone Jacobsen. har karakteriseret RCT fra den første start. RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 5
    • FOKUSOMRÅDE: REHABILITERINGNy struktur i behandlingsarbejdetGunilla Brodda Jansen, leder af RehabiliteringsafdelingenBehandling eller rehabilitering af torturofre er selve På trods af den store omlægning af arbejdet har 171 nye deres daginstitutioner og skoler ved enten at være indeluk-kernen i RCTs arbejde. Danmark har været foregangs- patienter gennemgået visitation i 2006, og ved udgangen kede, voldelige og/eller fagligt bagud.land ved gennem rehabilitering af torturofre, der kom af året var ventelisten mindsket fra 90 til 70. I alt har 315 I familieteamet får de voksne mulighed for at få indivi-til landet, ikke alene at efterleve konventionens bog- patienter gennemgået visitation eller været i et af neden- duel behandling samtidig med, at den samlede familie fårstav, men tillige den bredere intention bag FNs Konven- stående tre rehabiliteringsforløb i 2006. hjælp. Den tværfaglige behandling tilrettelægges ud fra dention mod tortur. Det skete fra RCTs start og frem til og enkeltes og familiens behov. Behandlingsteamet med so-med 2005 med finansiering fra Udenrigsministeriet. Det individuelle team cialrådgiver, fysioterapeut, læge, psykolog, familieterapeut De torturoverlevere, der er blevet henvist til rehabilitering og sekretær arbejder tæt sammen med forældrenes profes-Efter at RCT kom ind under Sygehusloven 1. januar 2006, i det individuelle team, kommer primært fra arabisktalende sionelle netværk i deres hjemkommune, hvor processuelleoprettede Rehabiliteringsafdelingen tre behandlingsteams lande. Det drejer sig både om kvinder og mænd, som stort netværksmøder er en del af behandlingen.med fokus for den enkelte patient på henholdsvis indivi- set alle har en familie. De er taget i individuel behandling,duel, gruppe- eller familiebehandling. De tre teams er alle fordi deres psykiske tilstand er præget af en sårbarhed og Gruppeteametaf tværfaglig karakter og består af læger, psykologer, psy- mistænksomhed, som bevirker, at de i begyndelsen af be- I gruppeteamet er der i vid udstrækning blevet etableret or-koterapeuter, socialrådgivere og fysioterapeuter. handlingsforløbet ikke kan klare at indgå i gruppesammen- ganisatoriske rutiner og udfærdiget materiale; en logistisk Alle patienter gennemgår nu en tværfaglig visitations- hænge. Senere i forløbet har mange dog klaret dette, og de plan, som gør det muligt at have tre parallelle (i tidsforløbetfase, som kortlægger deres problemstillinger og ressourcer. er f.eks. blevet henvist til behandling i Smerteskolen. overlappende) grupper i gang i løbet af et år.Herefter henvises de til et af de tre teams. Nogle patienter er blevet henvist til det individuelle Planmæssigt blev der i begyndelsen af året etableret Ved siden af rehabiliteringsforløbet henvises patienter- team, fordi de taler et minoritetssprog, som det ikke har et gruppeterapeutisk tilbud med start af en arabisktalendene desuden til den fælles smerteskole, som i februar 2006 været muligt at oprette grupper for. gruppe, som blev afsluttet i januar 2007. I september 2006indledte sit første arabisktalende forløb. I løbet af 10 uger Som nævnt har de fleste af patienterne familie. Ægte- blev der startet en farsitalende gruppe og i løbet af efter-får patienterne undervisning i og mulighed for at drøfte fællen inddrages i behandlingen, når det er hensigtsmæssigt, året også en bosnisk gruppe. Som planlagt blev en mono-smerte ud fra mange forskellige aspekter; lige fra biologiske f.eks. i forbindelse med afklaring af økonomiske forhold faglig arabisk gruppe, under ledelse af en psykolog, afslut-årsager og mekanismer til smerte, smertebehandling både eller i form af parterapeutiske samtaler. For nogle patienter tet i august 2006 efter ca. et års forløb. I alt har der såledesmed og uden lægemidler, depression og angst til isolation har det været fremmende for familiens trivsel, at den tilby- været fire gruppeforløb i løbet af året.som følge af smerter. Smerteskolen har haft tværfaglige des samtaler i familieteamet sideløbende med den individu- Gruppetilbuddet består af to sessioner à to timer pr.gruppeforløb, og de første to patientevalueringer har vist elle indsats. uge. I starten er der en gang om ugen (i alt 10 gange) Smer-meget positiv respons. teskole (jf. ovenfor) og parallelt en gang om ugen et grup- Fælles for mange af patienterne er, at deres torturople- Familieteamet petilbud med fokus på ”migrationsstress og -problemer”.velser ligger flere år tilbage og på den måde er blevet kroni- I 2006 har der været indskrevet 16 familier i familieteamet, I Smerteskolen er alle behandlere involverede; i ”migra-ske. De har overlevet langvarig forfølgelse og bringer mas- alle med børn. Det kan være familier, hvor den yngste er et tionsstressgruppen” deltager hovedsagelig socialrådgiversive tab med sig. I rehabiliteringsforløbet er der mulighed spædbarn; familier med både hjemme- og udeboende børn; og psykolog. Derefter fokuserer det ene ugentlige mødefor at bearbejde såvel disse tab som de traumatiske oplevel- alenemødre, hvor fædrene er slået ihjel eller forsvundet; på specifikke emner og problemområder (angst, søvnpro-ser fra fængsling og tortur. Fokus i behandlingen kan være familier, hvor nogle af børnene er anbragt uden for hjem- blematik, depression og traumabearbejdning) og det andetat reducere angst, understøtte evnen til at forvalte vrede met; familier, der har mistet håbet for dem selv og deres på fysioterapeutisk/somatisk indhold (f.eks. afspænding,og aggression eller afhjælpe en depressiv tilstand. Den børn, og familier, der er bekymrede for deres børns trivsel. kropsbevidsthedsøvelser) med mulighed for frit at disku-medicinske behandling understøtter bekæmpelsen af søvn- Fælles for familiernes hverdag er, at den er præget af foræl- tere aktuelle vanskeligheder og/eller spørgsmål under med-problemer, angst og smerter, herunder de kroniske smerter. drenes mareridt, manglende søvn, bekymringer for familie, virken af såvel socialrådgiver som psykolog.Træning af kropsbevidsthed og afspænding er komponenter der stadig bor i hjemlandet, dunkende smerter i kroppen og Behovet for individuelle behandlingsindsatser har væreti den fysioterapeutiske behandling, som så vidt muligt pla- hovedet, sendrægtighed, økonomiske problemer og bekym- stærkt varierende. Nogle patienter opnåede i visse perio-ceres i sammenhæng med psykoterapien. Alle patienterne ringer for at nå alting til tiden. Børnenes dag er ikke så for- der relativt omfattende individuelle kontakter, andre kun ibliver tilbudt socialrådgivning og vejledning på baggrund skellig fra de voksnes. Flere af børnene vågner med mareridt ringe grad. Generelt kan det konstateres, at det for mangeaf de sociale vanskeligheder, de oplever som flygtninge. For og en opmærksomhed på, hvornår deres forældre er vågne, patienter er nødvendigt med mere eller mindre omfattendemange har det været en trist erfaring, at det ikke har været hvor mange smerter de voksne har i dag, hvordan stemnin- flankerende individuelle indsatser, f.eks. medicinjustering,muligt at få besøg af familiemedlemmer fra hjemlandet, gen er derhjemme og angst for at miste forældrene. Flere behandling af sociale problemstillinger og lignende.som de ikke har set i mange år. af børnene har også hovedpine og mavepine; de reagerer i6 RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 7
    • FOKUSOMRÅDE: FOREBYGGELSE Fængselsbesøg i Honduras, der i 2006 underskrev Tillægsprotokollen til FNs Torturkon- vention. Den skal forebygge tortur og anden umenneskelig behandling, blandt andet ved at tillade inspektion af fængsler og politistationer. (Foto: CPTRT)Indsatsen for at forhindre torturTherese Maria Rytter, juridisk rådgiver, RCTTortur har været ulovligt på verdensplan siden afslut- Denne strategi førte i 1987 til vedtagelsen af Den Europæi- RCTs strategier til forebyggelse i Syd aktivt fremmet vedtagelsen af internationale konventioner på ningen på 2. verdenskrig. Det første internationale ske konvention til forebyggelse af tortur, som etablerede en RCT har overordnet set fire strategier til forebyggelse af tor- området og yder en stor bistand til etablering af projekter til forbud mod tortur blev indført i 1948 med vedtagelsen europæisk komité af eksperter, der besøger medlemsstaternes tur. Tre af strategierne befinder sig på et kontinuum og stræk- forebyggelse af tortur i Syd. af FNs Verdenserklæring om menneskerettigheder. fængsler, politistationer, asylcentre og andre tilbageholdsste- ker sig fra kapacitetsopbygning af civilsamfundet over pro- For at sikre, at Danmark også på hjemmefronten kan Forbuddet er siden blevet udbygget i en række interna- der for at forebygge tortur. movering af statens og civilsamfundets fælles ansvar for tor- bevare sin høje grad af opfyldelse af FNs Konvention mod tionale konventioner. Det anses som så fundamentalt, turforebyggelse til direkte samarbejde med statsinstitutioner, tortur, monitorerer RCT løbende udviklingen i dansk lovgiv-at det binder enhver stat i verden og ikke kan fraviges Tillægsprotokollen til FNs Konvention mod tortur der udøver tortur. Strategierne er i praksis komplementære og ning og praksis. I de tilfælde, hvor RCT vurderer, at et givent under nogen omstændigheder, selv ikke i tilfælde af Seneste tiltag inden for den internationale forebyggelse af gennemføres i flere partnerlande side om side. lovgivningsinitiativ eller en praksis er på kant med kon-terrortrusler eller krig. tortur kom i 2002 med vedtagelsen af Tillægsprotokollen til Valget af strategier, der bør gennemføres i den konkrete ventionen, udøves der fortalervirksomhed over for regering FNs Konvention mod tortur. Tillægsprotokollen trådte i kraft kontekst, afhænger af en lang række forhold, herunder statens og folketing, og når den danske stat eksamineres ved FNs Kontrol og straf - to retninger i forebyggelsen i 2006, og den har i dag 34 deltagende stater, herunder Dan- politiske vilje til at gennemføre et forpligtende samarbejde torturkomité, udarbejder RCT skyggerapporter om Danmarks I de efterfølgende to årtier blev det klart, at forbuddet mod mark. Den etablerer det første verdensomspændende system med civilsamfundet for at forebygge tortur og perspektiverne overholdelse af konventionen. tortur og de traditionelle mekanismer til overvågning af sta- af overvågning af steder, hvor personer holdes frihedsberø- for det. RCTs fjerde strategi er international fortalervirksom- Da tortur som nævnt i altovervejende grad finder sted ternes overholdelse af forbuddet ikke var nok til at udrydde vet. Modellen er et tostrenget besøgssystem bestående af en hed, der gennemføres parallelt med de øvrige strategier. Samt- i forbindelse med retshåndhævelsen, underviser RCT også torturen. Der var dog ikke enighed om, hvordan man mest international subkomité og nationale forebyggende meka- lige RCTs indsatser baserer sig på de retlige normer, som findes både civilt og militært retshåndhævelsespersonel. Det sker på effektivt bekæmper tortur, og kampen mod tortur udviklede nismer, som via besøg på politistationer, i fængsler mv. samt i FNs Konvention mod tortur og Tillægsprotokollen. politiskolen, hvor samtlige politielever de seneste knap ti år sig derfor i to forskellige retninger. dialog med myndigheder skal bidrage til at forebygge tortur undervises i torturforbuddet og i de seneste par år inden for Den første retning anså straffrihed som en grundlæggen- og forbedre detentions- og afsoningsforholdene. Forebyggelse i Danmark forsvaret, hvor civilt og militært personel, der skal udsendes de årsag til tortur og hældede derfor til at bekæmpe tortur Danmark har som bekendt været et foregangsland i den in- til internationale operationer, undervises i de folkeretlige ad strafferetlig vej. Filosofien var, at man ved at retsforfølge Kobling mellem rehabilitering og forebyggelse ternationale kamp mod tortur. Den danske stat har således bestemmelser om tortur og behandling af fanger. og straffe bødlerne ville bryde den onde cirkel af straf- Siden sin etablering i 1982 har RCT udviklet sig fra at være frihed (impunity). Man håbede, det ville have en væsentlig en sundhedsfaglig organisation, hvis hovedsigte var at reha-præventiv effekt. Denne strategi ledte i 1984 til vedtagelsen bilitere torturofre og at bidrage til etableringen af rehabili- Strategier til forebyggelse af tortur Eksempler på konkrete aktiviteteraf FNs Konvention mod tortur og anden grusom, umenne- teringscentre i Syd, til i dag at være en multisektoral insti-skelig eller nedværdigende behandling eller straf, som bl.a. tution, der både nationalt og globalt bedriver rehabilitering, Kapacitetsopbygning af civil- - Etablering af nationale og regionale fora og afholdelse af seminarer, som giver NGOer og andre civilsamfundsaktører samfundsorganisationer en platform til at drøfte strategier for torturforebyggelse.forpligter staterne til at gøre tortur strafbar i national ret, at forskning og forebyggelse. - Støtte af initiativer til dokumentation af tortur.undersøge enhver anklage om tortur og at retsforfølge tor- RCTs forebyggelse af tortur startede i slutningen af turbødlerne. 1990erne i erkendelse af, at man ikke kunne nøjes med at re- Fremme af staten og civilsamfundets - Analyse og fremme af vedtagelsen af nationale love af betydning for torturforebyggelse (f.eks. retsplejelov, fængsels- Den anden retning ville bekæmpe tortur ved at forebygge habilitere ofre for torturen uden samtidig at forsøge at brem- fælles ansvar for at forebygge tortur og politilove). - Lobby og rådgivning af statsinstitutioner for at fremme udviklingen af torturforebyggende politikker inden for straffe-frem for først at reagere, når skaden er sket. Det skulle gøres se torturmaskineriet. De første år var indsatsen fokuseret på retsplejen mv.via uafhængige, forebyggende besøg de steder, hvor personer kapacitetsopbygning af civilsamfundet i RCTs partnerlande i holdes frihedsberøvede, såsom politistationer og fængsler, Afrika, Asien, Mellemøsten og Latinamerika. I tråd med Da- Direkte samarbejde med stats- - Undervisning af politi- og fængselsmyndigheder i forbuddet mod tortur og andre bestemmelser i FNs torturkonvention institutioner, der udøver tortur - Kapacitetsopbygning af fængselslæger med henblik på at gøre dem i stand til at diagnosticere torturdvs. de steder, hvor torturen primært udøves. Filosofien byg- nidas civilsamfundsstrategi var målet at støtte RCTs partneres gede på erfaringer fra Internationalt Røde Kors, som havde kompetenceudvikling, så de blev bedre i stand til at fremme International fortalervirksomhed - Fremme af staternes undertegnelse og ratifikation af Tillægsprotokollen til FNs Konvention mod tortur.vist, at når et uafhængigt internationalt organ kan foretage statens overholdelse af torturforbuddet. Det er fortsat en af - Udarbejdelse af skyggerapporter til FNs komité vedr. partnerlandenes overholdelse af FNs Konvention mod torturuanmeldte besøg, har det i sig selv en afskrækkende effekt. grundpillerne i RCTs arbejde. - Udarbejdelse af briefinger til FNs særlige rapporteur for tortur forud for hans besøg i RCTs partnerlande8 RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 9
    • FOKUSOMRÅDE: INFORMATION OG KOMMUNIKATION For talervirksomhed – en strategi f or forandring Tue M agnu ssen, kom muni katio nsko ordin atorFortalervirksomhed – også kaldet advocacy – har siden ændre eller påvirke politik, lovgivning og praksis; 2) at øge Det kom klart til udtryk, da RCTs bestyrelse i foråret 2005 dels lige aktiviteter: fra produktion af informationsmateriale, over 2004 været et af RCTs formulerede fokusområder. På den bevidstheden om tortur i en sådan grad, at den folkelige for- understregede vigtigheden af at fortsætte den vagthundefunk- bevidstgørelse og pressearbejde til netværksskabelse og lob-baggrund kunne man fristes til at se fortalervirksomhed ankring af arbejdet mod tortur fortsat styrkes; 3) at påvirke og tion, som RCT traditionelt har udøvet siden sin start, og dels byarbejde over for parlamentsmedlemmer eller andre beslut-som en ny foreteelse i RCTs arbejde. Intet er imidlertid skabe holdninger, normer og værdier i arbejdet for at fremme besluttede, at der skulle formuleres og vedtages en kommuni- ningstagere. mere forkert. RCT har netop siden sin start for 25 år si- en verden uden tortur. kationsstrategi. Fortalervirksomhed bør være uafhængig af partipolitik. den - i oktober 1982 - været karakteriseret ved, at oplys- Selvom det ikke lykkes at ændre en beslutning, kan en Det skete ud fra en erkendelse af, at med den erklærede Alliancedannelser med ligesindede organisationer kan være ning og information sammen med lobby- og opinionsar- sag alligevel styrke arbejdet mod tortur. Da den socialdemo- kamp mod terrorisme efter 11. september er arbejdet mod tortur vigtige instrumenter – ikke alene som netværk, men tillige for bejde har været i et tæt parløb med behandlingsindsatsen kratiske regering i sommeren 2001 godkendte en tidligere blevet endnu mere komplekst. Det kræver en fortalervirksomhed aktivt at styrke fortalervirksomhedens gennemslagskraft. RCT og forskningen. Det har alt i alt gjort centret til et af de israelsk sikkerhedschef, Carmi Gillon, der vedkendte sig at baseret på en effektiv og strategisk kommunikation, der kan give arbejder sammen med partnere og andre organisationer for at førende kraftcentre i verden i arbejdet mod tortur. have brugt tortur, som ny israelsk ambassadør, udløste RCTs et aktivt modspil til undergravningen af menneskerettighederne. fremme en værdibaseret politisk proces, som bekæmper og protest den nok mest omfattende danske debat om tortur forebygger tortur og organiseret vold – og det gøres erfarings-At skabe synlighed nationalt og internationalt er vigtige ele- nogensinde. Gillon blev et par år i Danmark, men gennem Når strategier kommer til kort mæssigt bedst uafhængigt af enkelte politiske partier.menter i en vellykket fortalervirksomhed. Det er en tradition, den holdningsbaserede bevidsthedsskabende debat blev den Kommunikationsstrategien blev vedtaget i marts 2006. Den RCT arbejder for at skabe en stærkere forbindelse mel-der blev grundlagt allerede fra RCTs spæde start, hvor centret folkelige forankring af arbejdet mod tortur styrket på et tids- baserer sig på, at RCT er en forsknings- og vidensbaseret insti- lem den globale lobbyarena og de problemer, som RCT, dets netop voksede ud af den danske lægegruppe under Amnesty punkt, hvor menneskerettighederne efter 11. september kom tution, hvor kommunikationsarbejdet ud fra en vision om en partnerorganisationer og alliancepartnere identificerer. Som International, nok en af de organisationer, der har den mest under stærkt pres. verden fri for tortur består af formidling og fortalervirksomhed. en udenforstående part udfører RCT ikke selv direkte fortaler-udtalte fortalervirksomhed. Op gennem 1980’erne og 1990’erne Omvendt, da den borgerlige regering med finanslovforsla- Men en kommunikationsstrategi er ikke i sig selv en ga- virksomhed i udviklingslandene, hvor vores partnere arbejder. understregede RCT behovet for at behandle torturofre, totalfor- get for 2003 ville beskære RCTs budget, lykkedes det gennem ranti for en heldig profilering. Det måtte RCT erkende, da vi i Vores samarbejdspartnere laver fortalervirksomhed, men gerne buddet mod tortur og vigtigheden af at forebygge tortur. presse- og lobbyarbejde at få ændret beslutningen. forsommeren 2006 endte i en mediestorm, efter at, dagbladet med støtte og opbakning fra RCT. Det gælder f.eks. kampagner Det succesfulde mediearbejde tegnede tidligt en flot profil Et andet eksempel er sagen om den iranske flygtning BT offentliggjorde nogle meget høje regninger fra centret. Som for at få ratificeret Tillægsprotokollen til FNs Konvention mod af RCT i offentligheden. Det medvirkede til, at RCT med bred Ashkan, som efter udvisning fra Danmark blev udsat for tor- beskrevet i RCT-NYT, september 2006, var der naturligvis en tortur. RCT mener, at en reel forandringsproces skal udspringe tværpolitisk opbakning relativt hurtigt fik midler til såvel sit tur i Iran. I den forbindelse satte RCT i 2002-03 fokus på, at årsag hertil. Men vi måtte indse rigtigheden i den gamle kom- fra de berørte selv.nationale som internationale arbejde. tvangshjemsendelse af afviste asylansøgere kan være et brud munikationsregel om, at en sag, der ikke nemt kan forklares, Information og oplysning har – sammen med formidling af på torturkonventionens forbud mod udlevering, hvis der er ikke bør forsvares. forskning - befolkningen bredt eller enkelte faggrupper som Kommunikation med klare mål fare for tortur. Desuden har RCT knyttet fortalervirksomheden I andre tilfælde har vi erfaret, at det kan være svært i ny- målgruppe. Mens informations- og oplysningsarbejde oftest Hvad er fortalervirksomhed? Advocacy – det engelske udtryk an til aktuelle spørgsmål ved at opfordre til dansk protest mod hedsstrømmen at bryde igennem med omtale af ph.d.-afhand- drejer sig om nøgternt at informere og sprede oplysning om – dukkede op som et nyt begreb i danske og internationale Guantanamo og amerikansk fængselstortur i Abu Ghraib. linger eller forskningspublikationer, mens det er lettere at få tortur, dens omfang og form, tillige med viden om konventio-organisationer i midten af 1990’erne. Der findes mange defi- Fortalervirksomhed indgår fortsat som et meget vigtigt genlyd, hvis der er et element af aktualitet eller nyhed. ner og forbuddet mod tortur, er fortalervirksomhed ofte mere nitioner på begrebet, men her vil vi relatere det til RCTs speci- redskab og som en integreret del af RCTs arbejde med at fore- vidtgående. fikke arbejde. Arbejdet mod tortur er globalt. Men de aktuelle bygge tortur. Selvom RCTs kommunikationsarbejde altid kun Fra informationskampagne til lobbyarbejde Fortalervirksomhed handler om at øve indflydelse på de hovedspørgsmål kan være forskellige fra land til land. har udgjort et par procent af RCTs budget og lønudgifter, har Fortalervirksomhed er i sig selv et neutralt begreb – det er ikke magtfulde; typisk politikere, eller embedsmænd, når det gæl- Kort fortalt handler det om ved hjælp af information, pres- det altid haft central betydning og er indgået på alle niveauer et mål i sig selv, men snarere en strategi til at opnå forandring. der spørgsmål og problemer, som vedrører udsatte grupper af searbejde og lobbyvirksomhed at opnå følgende mål: 1) at og i tæt samarbejde med RCTs øvrige fokusområder. En fortalervirksomhedskampagne består af mange forskel- befolkningen eller fremme af menneskerettigheder.10 RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 11
    • FOKUSOMRÅDE: FORSKNING OG DOKUMENTATIONForskning - et våben i kampen mod torturEdith Montgomery, leder af Forskningsafdelingen Unge militsmænd i Guinea-Bissau. (Foto: Henrik Vigh) Fangeregister i et fængsel i Sierra Leone (Foto: Andrew M. Jefferson)RCT har siden starten i 1982 lagt vægt på, at tortur og og det professionelle netværk. Metodemodellen er beskre- Læge Dorte Reff Olsen forsvarede i september sin ph.d.-af- Læge Daniel Merrick indledte et ph.d.-forløb om udviklingen organiseret vold (TOV) skal bekæmpes med viden. En vet i rapporten Mod en fælles indsats – Netværksarbejde til handling Prevalent pain in refugees previously exposed to tor- af kliniske indikatorer for monitorering af smerterehabilite-særskilt forskningsafdeling blev først etableret i 1999 forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygt- ture, baseret på to forløbsundersøgelser, som viser, at op til to ring tilpasset ICF (International Classification of Functioning, med Edith Montgomery som styrmand, dog uden besæt- ningefamilier. På grundlag af de gode erfaringer vil projektet årtier efter tortur lider ofrene stadig af smerte. Afhandlingen Disability and Health) på baggrund af en omfattende svensk ning til at begynde med. Men i takt med, at forskning forsøges videreført i 2007. konkluderer, at kronisk smerte hos torturoverlevere må for- smertedatabase.har fået stadig højere prioritet i RCT, er forskningskapa- stås som et samspil mellem bio-fysiologiske og psykosociale citeten vokset år for år. Forebyggelsesforskning fænomener. Rehabiliteringen må som konsekvens heraf være Dokumentation Forebyggelsesforskningen fokuserer dels på personer, der er mangesidet og tilbagevendende. Dokumentationscentret har i 2006 udskiftet sit database-Styringsredskabet er forskningsstrategien fra 2005. Ifølge den berøvet deres frihed, dels på de institutioner og netværk, der Fysioterapeut Karen Prip påbegyndte en ph.d. om føl- system med et tidssvarende integreret bibliotekssystem. skal RCTs forskning bidrage til at udvikle kvaliteten og effek- udøver TOV, f.eks. fængsler, selvtægtsgrupper og paramili- gerne af falanga-tortur, slag under fødder. Formålet er at Dermed har man nu via hjemmesiden direkte adgang til fulde ten af interventioner inden for områderne Rehabilitering og tære grupper. beskrive de fysiske og psykologiske konsekvenser af falanga, dokumenter. Skiftet har allerede i sidste del af 2006 resulteret Forebyggelse. Det sker ved at udvikle og udbrede viden om Forskning i voldsudøversiden har bl.a. været rettet mod analysere mekanismer for kronisk smerte, og observere og i et øget antal henvendelser fra eksterne brugere, hvilket var TOV (forekomst, årsager og konsekvenser) og om de rehabili- selvtægtsgrupper og unge mænd i militser i henholdsvis analysere begrænsninger i aktivitet efter falanga. Studiet kan et af de primære formål. terende og forebyggende interventioner, der er rettet direkte Guinea Bissau og Sydafrika samt detentionspraksis i Sierra bidrage til at udvikle rehabiliteringsmetoder, som kan for-mod torturoverlevere og udøvere. Leone. Den har bidraget til vores viden om voldsforebyg- bedre torturoverleveres aktivitetsniveau og livssituation. gelse ved at klarlægge nogle af de underliggende positioner Befolkninger og fællesskaber og processer, der spiller ind på menneskers mobilisering og Forskningen på RCT har siden 2005 været organiseret i klyn- remobilisering. Forskningsindsatser i 2006gerne Rehabilitering og Forebyggelse. I 2006 blev endnu en Antropolog Helene Risør fik bevilget et ph.d.-projekt om forskningsklynge oprettet: Befolkninger og fællesskaber, som selvbestaltede sikkerhedspatruljer i Bolivia og grænsedrag- Befolkninger og fællesskaber Rehabilitering Forebyggelseetablerer et tættere samarbejde mellem samfunds- og sund- ningen mellem kategorierne offer og gerningsmand, orden Sven Arvid Birkeland: Langtidsfølger af tysk Daniel Merrick: Monitorering af rehabilite- Andrew Jefferson: Statslig og ikke-statslighedsvidenskabelige forskere, der undersøger følgerne af TOV og uorden. Studiet kan øge forståelsen af ordensskabende tortur under besættelsen ringsprogrammer detentionspraksis i post-konflikt Sierra Leoneog udvikler interventioner, primært i Syd. processer. Projektet The Political Economy of Victimhood retter sig 18. – 22. september organiserede RCT i samarbejde med Lotte Buch: Vold som kønnet og kønsska- Dorte Reff Olsen: Prævalent smerte hos Steffen Jensen: Statslig og ikke-statsligmod behovet for at kunne sammenligne og evaluere effek- Roskilde Universitetscenter (RUC) et internationalt semi- bende i Gaza striben flygtninge tidligere udsat for tortur detentionspraksis i Sydafrikaterne af især psykosociale interventioner. Det monitorerer nar for forskere og praktikere med titlen ”Reforming State Stine Finne Jacobsen: Social elendighed, Ann L. Persson: Mekanismer for smerte efter Helene Risør: Sikkerhedspatruljer og socialog analyserer mødet mellem konfliktramte befolkninger og Violence in Transitional Societies”. Hensigten var at belyse livelihood og netværker blandt internt for- TOV og kliniske studier af terapier for funkti- orden i El Alto, Boliviaprofessionelle inden for det mentale sundhedsområde med modsætningsforhold mellem forskellige aktører, der arbejder drevne i Colombia onsforstyrrelserhenblik på at afdække mekanismerne i disse interventioner inden for området. Seminaret afdækkede, at det egentlige Henrik Vigh: Ungdom, migration og konflikt iog nå frem til generelle indikatorer for succes. modsætningsforhold findes mellem forskere og praktikere på Mette Louise Johansen, Tina Mouritsen og Kamilla Portala: Biologiske forandringer i Vestafrika På den baggrund undersøgte seniorforskerne Henrik den ene side og policy makers på den anden. Edith Montgomery: Inddragelse, deltagelse hjernen efter traumatiske oplevelser og samarbejde i forebyggelse af ungdomskri-Rønsbo og Steffen Jensen gennem feltarbejde i henholdsvis Mens forskere og praktikere har fælles erfaringer med at minalitet og vold Karen Prip: Klinisk evaluering af symptomerGuatemala og Sydafrika i 2006, hvordan mennesker i forskel- omsætte deres viden til praksis, medtænker policy makers efter falangalige samfund håndterer sygdom og kriser. Studierne viser en ikke altid lokale og andre faktorers indflydelse på de forskel- Edith Montgomery: Psykisk tilstand hos - ogradikal forskel på, hvordan mennesker med ellers ensartede lige interventioner, men går i stedet efter at udvikle univer- integration af unge flygtninge fra Mellemøsten Bengt H. Sjölund: Mekanismer for kronisklivsforløb (krig, flugt, ophold i lejre) håndterer kriser og selle standarder. Derfor bør der fokuseres på at bygge bro smerte - Instrumenter og principper for evalu- Henrik Rønsbo: Volds indflydelse på social- ering af rehabiliteringsygdom, hvilket problematiserer gængse interventioner. Felt- mellem de to grupper af aktører. og kønsidentitet i Latinamerika og psykoso-arbejdet sigter mod en dybere forståelse af, hvordan forsk- På baggrund af seminaret publiceres ud over en rapport, ciale indsatser i fællesskaberningsindsatser og konkret intervention gensidigt kan bidrage udsendt i februar 2007, en antologi, som yderligere vil styrke til hinanden. det vigtige fokus på institutioner og netværk, som udøver vold. Henrik Rønsbo, Lotte Buch: Den oplevede Aktionsforskningsprojektet Inddragelse, deltagelse og effekt af gruppeterapi for mænd på RCTsamarbejde i forebyggelse af ungdomskriminalitet og -vold Rehabiliteringsforskning Henrik Rønsbo, Steffen Jensen: Ofretsblev afsluttet i 2006. Projektet udviklede og testede en Arbejdet under denne strategi videreudvikler viden om kro- historier – Opbygning af fællesskaber, sam-communitybaseret metodemodel, som viste sig at nedbryde niske smerter og smertebehandling samt forskning i kronisk menhæng, tillid og social inklusiongensidige fjendebilleder og styrke tilliden mellem familier stress og højere hjernefunktioner.12 RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 13
    • FOKUSOMRÅDE: TOV OG UDVIKLINGSPROJEKTER I SYD Afrika RCT modtager en – desværre – omfattende dokumentation af tortur og organiseret vold i Zimbabwe. Sammen med Centre for the Study of Violence and Reconcilation (CSVR) har RCT gennemført et studie af flygtningeproblemet i Sydafrika - hvoraf zimbabwere udgør en betydelig del. Studiet bidrager til at synliggøre torturramte flygtninge i Sydafrika og til at øge presset for at få en afklaring af deres juridiske status og adgang til sundhedsfaglige tilbud. Det har skabt opmærksomhed om torturproblematikken i Sydafrika og anerkendelse af behovet for behandlingstilbud og redskaber til forebyggelse af tortur. I Sierra Leone gennemfører vi sammen med lokale forskere et studie af sam- menhænge mellem sandhedskommissioner og forebyggelse af tortur. Desuden undersøger vi mulighederne for at arbejde med befolkninger, der forsøger at genskabe en tilværelse uden tortur og organiseret vold. Latinamerika Indsatsen for at gøre statsinstitutioner medansvarlige for at løse tortur- problemet har i 2006 skabt gode resultater i Latinamerika. I Honduras har Centro de Prevención, Tratamiento y Rehabilitación de las Víctimas de la Tortura y sus Familiares (CPTRT) med fortalerkampagner været med til at få ratificeret Tillægsprotokollen og været primus motor i udarbejdelse af kritiske rapporter til Den Interamerikanske Menneske- rettighedskommission i Washington og FNs Menneskerettighedskomité. Desuden forsøger CPTRT med konkrete lovforslag at påvirke en fæng- selsreform, der diskuteres i det honduranske parlament. I Guatemala er den første fængselslov blevet vedtaget. Arbejdet med Tillægsproto- Indianerkvinder under et genbegravelsesritual i Guatemala. (Foto: Henrik Rønsbo) kollen og mod overgreb i fængsler er fortsat med etablering af kontak- ter til beslutningstagere. Vores partner Officina de Derechos Humanos del Arzobispado de Guatemala (ODHAG) fokuserer på kapacitetsudvik- ling af regionale teams, der – for at forebygge tortur og organiseret voldDet internationale udviklingsarbejde – arbejder med styrkelse af lokalsamfund. MellemøstenJan Ole Haagensen, leder af International afdeling Det palæstinensiske selvstyre er lammet af den internationale boykot efter valget i januar 2006 og den efterfølgende israelske invasion. Derfor arbejder Gaza Community Mental Health Programme (GCMHP) under svære vilkår i øjeblikket. RCT samarbejder med de svejtsiske og hollandske statslige udviklingsinstitutioner samt med en rækkeRCTs arbejde handler ikke alene om behandlingen af viklings- og forebyggelsesarbejdet, men også produktion af en forskel og medvirke til forandringer på lokalt og interna- europæiske NGOer om støtten til GCMHP I Mellemøsten har det vist .torturoverlevere i Danmark, men har fra begyndelsen i viden. Det øger deres uafhængighed og levedygtighed. Derfor tionalt niveau. sig svært at arbejde direkte med civilsamfundsorganisationer uden1982 også haft et internationalt perspektiv. bliver det stadig mere væsentligt for RCT at styrke partnernes At RCT er en dansk institution har tidligere haft en enty- statens inddragelse. Med finansiering af en projektforberedende vidensproduktion. dig positiv betydning. Men Danmarks deltagelse i Irakkrigen indsats under Det Arabiske Initiativ har RCT i Jordan – sammen medFra 1999 har omdrejningspunktet i det internationale arbejde RCTs projekter med partnere koncentrerer sig i dag pri- uden klart FN mandat og den tætte tilknytning til USA har dansk politi, fængselsvæsen og domstole – indledt et samarbejde medværet støtten til partnerorganisationer, der deler RCTs vision mært om tre temaer: ændret internationale menneskerettighedsforkæmperes syn jordansk politi og civilsamfund om forebyggelse af tortur i Jordan. Forom en torturfri verden. I en usikker politisk hverdag er det - Dokumentation og udvikling af effektive organisations- på Danmark. Den såkaldte krig mod terror har ligeledes gjort RCT er det vigtigt, at det sker, uden at vores menneskerettighedsprofilvigtigt for vores partnere, at de er fleksible og i stand til selv- strategier for forebyggelse af tortur og forbedring af tor- arbejdet for frihed for tortur vanskeligere. kompromitteres eller nedtones.stændigt at reagere på positive eller negative forandringer i turoverleveres situation. I forhold til tortur er USA på den ene side den største deres samfund. - Lokalsamfundstilgange til rehabilitering og forebyggelse bidragsyder til FNs frivilligfond, der globalt støtter mange Asien RCT bruger sin rige erfaring inden for rehabilitering som - Ratifikation og implementering af Tillægsprotokollen til rehabiliteringscentre for torturofre. På den anden side er det I Khulna-regionen i Bangladesh har RCT høstet vigtige erfaringer med henblik på at forankre rehabilitering af torturoverlevere i sundheds-en indgang til arbejdet for frihed for tortur samt til at forbedre FNs Torturkonvention. også USA, der rykker grænsen for, hvad der forstås som tor- væsenet. Sammen med Bangladesh Rehabilitation Centre for Traumatorturofres situation. Vi arbejder rettighedsbaseret, dvs. tager tur, og forsøger at omgå det absolutte torturforbud. Victims (BRCT) har vi gennemført et omfattende uddannelsesprogramudgangspunkt i de internationale konventioner, der omhandler Den indsamlede viden og erfaringer publiceres bl.a. i RCTs Derfor er RCT glad for i 2006 at have forstærket samarbej- for undervisere i counselling og fysioterapi. I Sri Lanka deltager RCTtortur, især FNs Torturkonvention fra 1984. RCT arbejder sam- publikationsserie Praxis Papers, der blev påbegyndt i 2006. det med søsterorganisationen Centre for the Victims of Torture sammen med Asian Human Rights Commission (AHRC) aktivt i for-men med partnere om at fastholde staterne på deres ansvar for RCT forsøger sammen med partnere at bruge WHOs Internati- (CVT) baseret i Minneapolis, USA. CVT har i mere end tyve talervirksomhed mod tortur i FN- og EU-systemer. RCT forsøger i denat overholde konventionerne ved at skabe et gensidigt forplig- onal Classification of Functioning (ICF) i monitorering af psy- år arbejdet for torturofres vilkår og frihed for tortur og er henseende at informere og påvirke beslutningstagere i Danmark og EU.tende samarbejde mellem partnere og staten. kosociale indsatser. ICF gør det muligt systematisk at opsamle ligesom andre amerikanske torturbekæmpende organisationer Sammen med Balay i Filippinerne undersøger RCT, hvordan befolknin- viden om effekten af indsatserne. bekymrede over udviklingen. gen kan håndtere sociale traumer som følge af konflikten i det centraleTemaer i samarbejdet med partnere Den store udfordring de kommende år ligger i at bevare Mindanao. RCT bidrager til kapacitetsudvikling, så partnerorganisatio-Arbejdet med rehabilitering og forebyggelse drejer sig også Torturforbud under pres frihed for tortur på den internationale dagsorden og få den nen kan tilrettelægge og gennemføre studier af psykosociale indsatserom at opsamle og formidle erfaringer til brug for andre orga- Indsatsen for at styrke produktionen af viden, som en del af ud af skyggen fra krigen mod terror. i lokalsamfund berørt af voldelige konflikter og gennemføre kampagner for ratifikation af Tillægsprotokollen.nisationer, der arbejder for frihed for tortur. Erfaringerne har det generelle arbejde mod tortur, har givet gode resultater i vist, at det er vigtigt, at vores partnere ikke bare styrer ud- 2006. De har vist, at RCT sammen med sine partnere kan gøre 14 RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 15
    • Foto: RCT Foto: RCT Foto: RCT En værdig asylpraksis RCT markerede FNs internationale dag mod tortur 26. juni ”Tortur – en tikkende bombe” med en temadag på Christiansborg i samarbejde med en International workshop i Sorø RCT lancerede 9. november et nyt undervisningsmateriale Året i klip... række andre organisationer. Under overskriften ’En værdig asylpraksis – forskning og viden om asylansøgeres vilkår’ debatterede politikere og meningsdannere for en fyldt sal 18. – 22. september afholdt RCT en partnerskabsworkshop om monitorering og evaluering af arbejdet med rehabi- litering af torturofre. 30 professionelle fra 13 lande ud- til især gymnasiebrug. Materialet består af et teksthæfte og en DVD med journalist Jørgen Flindt Pedersens do- kumentarfilm samt supplerende tekstmateriale på www. dansk asylpraksis. vekslede erfaringer og viden om, hvordan sundhedsfaglige tortur.dk. Materialet var forinden blevet præsenteret for indsatser for torturofre kan evalueres og derved forbedres. pressen af Prinsesse Alexandra, da hun 25. oktober be- Omdrejningspunktet var at påbegynde en fælles anvendel- søgte RCT. se af evalueringsværktøjet, International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF), udviklet af WHO. Foto: RCT Lancering af traume.dk Internetportalen traume.dk blev lanceret 21. november. Bag portalen står Center for traume og torturoverlevere Foto: RCT (CETT), RCT og Dansk Flygtningehjælp. Online vidensban- ken vil øge den faglige og diagnostiske opmærksomhed på krigs- og torturtraumer hos flygtninge og indvandrere i RCTs bestyrelse besøgte Honduras Danmark. Her giver Klavs Vedel Flygtninge- og integrati- I oktober besøgte RCTs bestyrelse Honduras. Det central- onsminister Rikke Hvilshøj en introduktion til netportalen. amerikanske land ratificerede Tillægsprotokollen til FNs Torturkonvention som det 20. land og sikrede derved, at den trådte i kraft 22. juni. Rejsen omfattede besøg i umen- Dialog bygger bro neskelige fængsler med overfyldte celler, såvel som møder RCT arrangerede på Roskilde Universitetscenter 14. - 15. med alle sider af det politiske liv. Efter møde med den fun- Forskning ud af huset september seminariet ’Reforming State Violence in Tran- gerende honduranske præsident, vicepræsident Elvin San- RCTs deltog for første gang i Forskningens Døgn 5. maj. sitional Societies’. Det internationale seminar belyste fra tos Ordonez, erklærede RCTs direktør Bengt Sjölund under Gennem oplæg af fire RCT-forskere gav det et bredere forskellige faglige vinkler, hvordan den statslige vold kan stor pressebevågenhed, at forholdene i mange fængsler var publikum mulighed for at høre, hvad RCT forsker i. mindskes i overgangssamfund. Et væsentligt formål var absolut uacceptable og i strid med menneskerettighederne. Ny hjemmeside Samtidig var der åbent hus i bibilioteks- og dokumenta- desuden at skabe en bedre dialog og et tættere netværk Tilstede var også Juan Almendares, leder af CPTRT, RCTs 2006 var også året hvor RCT fik en ny hjemmeside, der nu tionscenteret. mellem beslutningstagere, forskere og praktikere. samarbejdspartner i Honduras. fremstår i et mere brugervenligt og moderne design. 16 RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 17
    • ÅRETS PUBLIKATIONERInternationale peer-reviewede artikler Olsen DR, Montgomery E, Bøjholm S, Foldspang Mandel L, Worm L: Implementing the Istanbul Sjölund BH: Spinal manipulation. In: Schmidt RR, Birkeland SA: Vi kan alle blive bødler. Berlingskeog monografier A: Prevalent musculoskeletal pain as a correlate Protocol. (Praxis Paper, no. 3). København: RCT, Willis WD (eds.); Sjölund BH et al. (field eds.): Tidende, 2006, June 26: 9-10 (section 2) of previous exposure to torture. Scandinavian 2006. Encyclopedia of pain, vol. 3. Berlin: Springer,Bek-Pedersen K, Montgomery E: Narratives of Journal of Public Health, 2006, 34 (5): 496-503 2006: 2246-2247 [Electronic publication; Print Haagensen JO: Frihed for tortur - også ithe past and present: Young refugees’ construction Masmas TN, Kjær C, Worm L, Ekstrøm M: Effects of publication 2007] Mellemøsten. Information, 2006, May 13: 32-33of a family identity in exile. Journal of Refugee Olsen DR, Montgomery E, Carlsson J, Foldspang torture among Chechen refugees in Norway: ReportStudies, 2006, 19 (1): 94-112 A: Prevalent pain and pain level among torture by Amnesty International Danish Medical Group Tingkjær E: Tortur: en tikkende bombe. Magnussen T: Arabisk initiativ: Indsats mod survivors: a follow-up study. Danish Medical Bul- 2006. Copenhagen: Amnesty International, 2006 København: RCT, 2006 [Undervisningsmateriale: tortur skal med i initiativ. Politiken, 2006, May 24:Brogardh C, Persson AL, Sjölund BH: Intra- and letin, 2006, 53 (2): 210-214. 1 hefte (31 s.) + 1 CD-ROM] 7 (section 2)inter-rater reliability of the Sollerman hand Masmas TN, Kjær C, Worm L, Ekstrøm M:function test in patients with chronic stroke. Persson A, Sjölund BH: Pressure pain threshold Torturfølger blandt tjetjenske flygtninge i Norge: en Vigh H: Navigating Terrains of War: Youth and Magnussen T: At undgå et nyt Abu Ghraib. Infor-Disability and Rehabilitation, 2006 [Electronic changes after repeated mechano-nociceptive undersøgelse foretaget af Amnesty Internationals Soldiering in Guineau-Bissau. Oxford: Berghahn mation, 2006, June 22: 22-23prepublication]. [Print publication: Disability and stimulation of the trapezius muscle: possible danske lægegruppe 2006. København: Amnesty Books, 2006Rehabilitation, 2007, 29 (2): 145-154] influence of previous pain experience. Journal of International, 2006 Magnussen T: Danmark bør støtte FN. Informa- Pain, 2006: [Accepted]. [Print publication: Jounal Vigh H: Social death and violent life changes. In: tion, 2006, May 29: 18-19Brogardh C, Sjolund BH: Constraint-induced of Pain, 2007, 8 (4): 355-362] Olsen JS, Haagensen JO, Madsen A-G, Christiansen C, Utas M, Vigh H (eds.): Navigatingmovement therapy in patients with stroke: a pilot Rasmussen F (eds.): From counselling to psycho- youth, generating adulthood: social becoming in Magnussen T: Hommelsagen afslører behov forstudy on effects of small group training and of Punamäki R-L, Qouta S, El Sarraj E, Montgomery social development: an anthology. (Praxis Paper, an African context. Uppsala: Nordic Africa Institute, klarere regler. Politiken, 2006, January 17: 7extended mitt use. Clinical Rehabilitation, 2006, E: Psychological distress and resources among no. 2). København: RCT, 2006 2006: 31-60 (section 2)20 (3): 218-227 siblings and parents exposed to traumatic events. International journal of behavioral development, Puvimanasinghe S: Urgent appeals and Vigh H: Youth (e)scapes: introduction. In: Chris- Magnussen T: Den militære straffelov trænger tilCarlsson JM, Mortensen EL, Kastrup M: Predictors 2006, 30 (5): 385-397 advocacy: bridging grassroots and international tiansen C, Utas M, Vigh H (eds.): Navigating overhaling. Politiken, 2006, July 11: 5 (section 2)of mental health and quality of life in male opinion for change. (Praxis Paper, no. 1). youth, generating adulthood: social becoming intortured refugees. Nordic Journal of Psychiatry, Ronsbo H: Displacing enigma and shaping com- København: RCT, 2006. an African context. Uppsala: Nordic Africa Insti- Magnussen T: Udbredt vold mod albanske2006, 60 (1): 51-57 munal hegemony: towards the analysis of violent tute, 2006 kvinder. Information, 2006, April 4: 10-11 experience as social process. Dialectical Anthro- Schmidt RR, Willis WD (eds.); Sjölund BH et al.Folsach LL, Montgomery E: Pervasive refusal pology, 2006, 30 (1-2): 147-167 (field eds.): Encyclopedia of pain, vol. 1-3. Ber- Nissen S: Stil samme krav til Israel (Debat: Israel-syndrome among asylum-seeking children. Clini- lin: Springer, 2006 [Electronic publication; Print Palæstina). Weekendavisen, 2006, April 21: 8cal Child Psychology and Psychiatry, 2006, 11 Vigh H: The colour of destruction: on racialization, publication 2007] Artikler i fagblade (section 1)(3): 457-473 geno-globality and the social imaginary in Bissau. Anthropological Theory, 2006, 6 (4): 481-500 Sjölund BH: Dysfunctional pain and the Interna- Berliner P Dominguez M, Kjaerulf F, Mikkelsen , Nissen S: Umulige krav: Hamas viste fredsviljeJensen S: Capetonian backstreets: territorializing tional Classification of Function. In: Schmidt RR, EN: What can be learned from ‘crazy’ hele 2005 - forgæves (Debat). Politiken, 2006,young men. Ethnography, 2006, 7 (3): 275-301 Willis WD (eds.); Sjölund BH et al. (field eds.): psychologists?: a community approach to January 28: 3 (section 3) Encyclopedia of pain, vol. 1. Berlin: Springer, psychosocial support in post-conflict Guatemala.Johannesson U, de Boussard CN, Brodda Jansen Bøger og bogkapitler 2006: 670-672 [Electronic publication; Print - Intervention: international journal of mental Toftekær T: Massakren man forsøgte at glemme.G, Bohm-Starke N: Evidence of diffuse noxious publication 2007] health, psychosocial work and counselling in Nyhedsavisen, 2006, November 3: 14-15inhibitory controls (DNIC) elicited by cold noxious Blauenfeldt M, Hansen H, Johansen A: Flygtninge areas of armed conflict, 2006, 4 (1): 67-73stimulation in patients with provoked vestibulody- på starthjælp. København: CASA, 2006. Sjölund BH: Laser. In: Schmidt RR, Willis WDnia. Pain, 2006 [Electronic prepublication] (eds.); Sjölund BH et al. (field eds.): Encyclope- Magnussen T: Dansk fingeraftryk på ny protokol Christiansen C, Utas M, Vigh H (eds.): Navigating dia of pain, vol. 2. Berlin: Springer, 2006: 1039- mod tortur. Udvikling, 2006, (5) Ph.d-afhandlingerLundmark H, Persson AL: Physiotherapy and youth, generating adulthood: social becoming in 1040 [Electronic publication; Print publicationmanagement in early whiplash-associated disor- an African context. Uppsala: Nordic Africa Insti- 2007] Magnussen T: Dansk mærkesag skal forebygge Olsen DR: Prevalent pain in refugees previouslyders (WAD) - a review. Advances in Physiotherapy, tute, 2006 tortur. MenneskeRet og Vrang, 2006, 6 (3): 3-5 exposed to torture. Ph.D. thesis, University of2006, 8 (3): 98-105 Sjölund BH: Physical medicine and rehabilitation. Aarhus, Faculty of Health Sciences; RCT. 2006 Jensen S: Unge farvede i Cape Town. In: Et samlet In: Schmidt RR, Willis WD (eds.); Sjölund BH et Montgomery E: Børn i krig. Psykiatri-Information, (Defended)Lönnerheim J, Eliasson S, Persson AL: Fysisk folk: Undervisningsmateriale, Operation Dagsværk, al. (field eds.): Encyclopedia of pain, vol. 3. Berlin: 2006, (4): 1träning vid fibromyalgi – en litteraturstudie av 2006: 34-36 Springer, 2006: 1822-1825 [Electronic publica-randomiserade kontrollerade studier. Nordisk tion; Print publication 2007] Östlund G-M, Persson AL: Finns vetenskapligaFysioterapi 2006, 10: 29-40 Johansen A, Blauenfeldt M: Flygtninge på bevis för att analgetika har effekt vid nociceptiv Masters-opgaver, starthjælp - er det en succes? Social Årsrapport, Sjölund BH: Physical medicine and rehabilitation, långvarig icke-malign smärta? Smärta, 2006, (3): studerendes specialer m.m.:Montgomery E, Foldspang A: Validity of PTSD in a Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ team oriented approach. In: Schmidt RR, Willis 20-24sample of refugee children: can a separate diagnos- Samfundsanalyse, 2006: 45-52 WD (eds.); Sjölund BH et al. (field eds.): Ency- Andersen MK: The Borderlands of Violencetic entity be justified? International Journal of Meth- clopedia of pain, vol. 3. Berlin: Springer, 2006: – The Making of Capable Victims. Geografiods in Psychiatric Research, 2006, 15 (2): 64-74 Johansen M-L, Mouritsen T, Montgomery E: 1821, 1825-1827 [Electronic publication; Print og Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Mod en fælles indsats: netværksarbejde publication 2007] Kronikker m.v. Universitetscenter, 2006. Integreret specialeOlsen DR, Montgomery E, Bøjholm S, Foldspang til forebyggelse af ungdomskriminalitetA: Prevalence of pain in the head, back and feet in i traumatiserede flygtningefamilier. Et Sjölund BH: Relaxation training. In: Schmidt RR, Birkeland SA: Terroristers sjæl: når maskerne Risør H: “El Roto Chileno”: Between Crimerefugees previously exposed to torture: a ten-year samarbejdsprojekt mellem RCT og Karlebo Willis WD (eds.); Sjölund BH et al. (field eds.): falder. Politiken, 2006, October 18: 7-8 (section 2) and Citizenship – An Ethnographic Analysis offollow-up study. Disability and Rehabilitation, 2006 Kommune. København: RCT, 2006. Encyclopedia of pain, vol. 3. Berlin: Springer, Insecurity among the Neighbours of Barrio Yungay[Electronic prepublication]. [Print publication: Dis- 2006: 2111-2112 [Electronic publication; Print Birkeland SA: Den tikkende bombe. Politiken, in Santiago de Chile. Institut for Antropologi,ability and Rehabilitation, 2007, 29 (2): 163-171] publication 2007] 2006, June 22: 7-8 (section 2) Københavns Universitet, 2006. Kandidatspeciale18 RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 19
    • INDHOLD DONATIONER ÅRETS REGNSKABLeder har med stor tak modtaget følgende RCT Generalkonsul Einar Høyvalds Fond 1 Testamentarisk gave donationer fra danske fonde og legater: Kr. 20.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af Boet efter Edith Høyer Ulrich, Kr. 683.964. RCT Regnskab 2006Jubilæumsinterview 2 danske modstandsfolk under Besættelsen”Fokusområde: Rehabilitering beløbet givet til Hvor intet formål er anført, er 6 Bidrag fra privatpersoner Indtægter Beløb i 1.000 kr. RCTs generelle arbejde Hermod Lannungs Fond Kr. 195.627. Udenrigsministeriet, rammebevilling 39.000Fokusområde: Forebyggelse 8 Kr. 41.000 til produktion af undervisningsmate-Fokusområde: Information og kommunikation Apotekerfonden af 1991 10 rialer om tortur Selv om en stor del af RCTs nationale og inter- Mer-/mindreforbrug rammebevilling 2.008Fokusområde:tilForskning og dokumentationaf Kr. 54.068 forskningsprojekt ”Undersøgelse 12 nationale virksomhed i 2006 blev finansieret af DANIDA-finansierede Projekter i Syd 585 torturoverlevere udsat for falanga” Lippmann Fonden Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet, erFokusområde: TOV og udviklingsprojekter i syd 14 Rehabilitering (finansieret af Regionerne) 12.241 Kr. 10.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af et af kriterierne for den offentlige finansiering, atÅret Christianshavns KFUM i klip danske modstandsfolk under Besættelsen” 16 andre af RCTs aktiviteter finansieres af private FNs Frivillige Fond for Torturofre 124 Kr. 4.500 midler. Ovennævnte støtte er derfor til uvurderlig Tips- og Lottomidler 335Årets publikationer 18 Lærerstandens Brandforsikring G/S gavn for RCTs arbejde, og RCT skylder en stor tak Øremærkede bidrag fra fonde m.v 2.250Årets donationer Civilingeniør Walter Christensens og hustru Kr. 7.500 20 til donorerne for såvel denne økonomiske støtte O.K. Christensens Fond som al anden støtte. Private - ikke øremærkede - bidrag 782Regnskab 21 Kr. 30.000 til behandling af høreskader hos Dr. Thorvald Madsens Legat Diverse andre indtægter 328 torturofre Kr. 10.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af Det er af stor betydning for vore klienter, tor- danske modstandsfolk under Besættelsen” turofrene, at RCT har et økonomisk fundament i Finansielle poster 103 Fabrikant Mads Clausens Fond den danske befolkning. Indtægter i alt 57.756 Kr. 10.000 Grosserer Alfred Nielsen og hustrus Fond Kr. 30.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af Udgifter Beløb i 1.000 kr. Grosserer Andreas Collstrops og søn danske modstandsfolk under Besættelsen” F1: RCTs politik, ledelse og organisationsudvikling 534 Rudolf Collstrops Mindelegat Kr. 50.000 Novo Nordisk Fonden F2: Rehabilitering 13.607 Kr. 600.000 til forskningsprojekter F3: Forebyggelse og fortalervirksomhed 1.604 Margrethe og Johannes F. la Cours Fond, Pindstrup F4: Information og kommunikation 2.099 Kr. 2.000 til videreførelse af forskningsprojekt Det Obelske Familiefond Kr. 25.000 F5: Forskning og dokumentation 13.290Årsberetning 2006 Danske Fysioterapeuter F6: TOV- og Udviklingsprojekter i Syd 24.776 Kr. 2.000Rehabiliterings- og Forskningscentret Else Marie Pades overskud af CD ”Sange i mørket” F7: Planlægning og support 1.670for Torturofre (RCT) Dansk Metalarbejderforbund Kr. 5.000 Revision 208Borgergade 13 Kr. 10.000 Ombygning og renovering 1.839Postboks 2107 Fabrikant Laurits Petersens og Hustrus Fond1014Dansk Sygeplejeråd København K Kr. 10.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af Udgifter i alt 59.627Tlf.: +4510.000 06 00 Kr. 33 76 danske modstandsfolk under Besættelsen” Årets resultat - 1.871 Udgifter fordelt på fokusområderFax: +45 33 76 05 10e-mail: rct@rct.dk Danielsens Fond Aase og Ejnar PL-fondenwww.rct.dk Kr. 100.000 Kr. Kr. 25.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af danske modstandsfolk under Besættelsen”SE-nr. 69 73 51 18Giro BG Bank nr. 1199-0007383940 Legat for Højesteretssagfører C.L. DavidsDansk Bankog Venner 4310821209 Slægt nr. 3001 Politiken-Fonden Kr. 10.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af Kr. 20.000 til annoncering vedr. 26. juni, FNs dag for torturofre Fordeling af RCTs projektudgifter i SydRedaktion modstandsfolk under Besættelsen” danskeBengt H. Sjölund (ansv.) Alle projekterne er finansieret af Udenrigsministeriet Beløb i 1.000 kr.SigneFLS Industries A/S Gavefond Trier Prins Joachims og Prinsesse Alexandras FondTue Magnussen CSVR, Sydafrika 1.485 Kr. 15.000 Kr. 20.000Jan Ole Haagensen SPT, Sydafrika 2.759 Afrika 4.620Edith Tømmerhandler Johannes Fogs Fond Montgomery Latinamerika 6.432 Erik og Martha Scheibels LegatGunilla Brodda Jansen ZLDAF, Sydafrika -32 Kr. 20.000 Kr. 3.000Søren Juul Aarslev CEDSA, Sierra Leone 408 Hotelejer Andreas Harboes Fond Skandinavisk Tobakskompagnis Gavefond CPTRT, Honduras 2.301Layout Mellemøsten 3.541 Kr. 10.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af Kr. 30.000Eckardt ApS ODHAG, Guatemala 4.131 danske modstandsfolk under Besættelsen” GCMHP Gaza , 2.705 Asien 4.109Tryk Solsidan LegatetSangill GrafiskVibeke Husmans Fond Ernst og Kr. 1.000 MENA, Jordan 836 og Frantz Hoffmanns Mindelegat Socialministeriet BRCT, Bangladesh 1.929ISBN:Kr. 20.000 978-87-90878-16-0ISSN: 1396-2418 Kr. 133.000 til formidling af forskningsprojekt AHRC, Hong Kong/Sri Lanka 1.401 Knud Højgaards Fond ”Inddragelse, deltagelse og samarbejde i fore- BALAY, Filippinerne 779Printed in Denmarkforskningsprojekt ”Tysk tortur af Kr. 25.000 til 2007 byggelsen af ungdomskriminalitet og vold” danske modstandsfolk under Besættelsen” (vedr. traumatiserede flygtningefamilier) I alt udgifter til projekter i Syd 18.702 Projektudgifter fordelt på geografiske områder 20 Trykt på Cyklus Offset RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 21
    • Rehabiliterings- og Forskningscentretfor Torturofre (RCT)Borgergade 13Postboks 21071014 København KTlf.: +45 33 76 06 00Fax: +45 33 76 05 10e-mail: rct@rct.dkwww.rct.dk