Kjetil Sandvik, lektor i medievidenskabKommunikation 2.013. august 2012 Tværmedial kommunikation
Den centrale pointe• Kommunikation er deltagelse• Kommunikation 2.0:  – optimere deltagelse,  – tilbyde forskellige former...
Kommunikation 2.0Kunsten er at få medierne (gamlesom nye) til at tale sammen  • Hvert medie har sine specifikke    kvalite...
En meget simple pointeI tværmedial kommunikation• spiller medierne sammen i en fælles,   koordineret kampagne• hvor hvert ...
Kommunikation 2.0…?Nye udfordringer og nye muligheder:• Forbruger  bruger  deltager• Information  kommunikation• Formid...
Kommunikation 2.0…?• Web 2.0 er en række tjenester, der faciliterer  kommunikation som kollaboration og co-  kreation: sam...
Gælder for gamle som for nye medier: hvorfor bruge dem?(A læser ihærdigt avisen)• A: It says here we got to be on the Inte...
KommunikationsformerMediernes rolle:• Flermedialitet (multimedia)• Flermedialitet (transmedia)• Tværmedialitet (cross-medi...
Flermedialitet (multimedia): anvendelse af flere medieri det samlede medieudtryk (konvergens)DRs netportal (montage af te...
Flermedialitet (trans-media): flerhed af kommunikationpå flere platforme (diversitet) DRs ”Sommer” som tv-serie og radiot...
Tværmedialitet (cross-media): samlet (koordineret)kommunikation på flere platforme (konvergens +diversitet) DRs X-factor ...
Tryksagens kvaliteter Et lille indledende eksempel
Hvordan får vi hul på tværmedialiteten?
Tryksagens endeligt?      E-papir
Tryksagens endeligt?            Don’t panic!      Tablets
Skærmbaseret tekstSammenlignet med papirbaseret tekst viser  forsøg at det at læse skærmbaseret tekst:• er langsommere• gi...
Papirmediets kvaliteter• Det kræver ikke strøm, det kræver ikke  særligt udstyr for at fungere…• Man have tryksagen tæt på...
“I want to hold it in my hands”     • Undersøgelse af læsere af det norske       kvindemagasin Kvinner og Klær:       fore...
Content is king• People dont need news-  papers. They need journalism!          » Henry Jenkins• Det handler om indhold – ...
Alle er multimedie-       reportere. Målet er at få       mere unikt stof til den       trykte avis og til       webben og...
Hvordan kan papir indgå i en effektiv    tværmedial kommunikation• QR-codes: streg-  koder, som gør det  muligt ved hjælp ...
Med augmented reality browsere og billedkend- kendelsesteknologi bliver muligheder for tværmedialtsamspil mellem analoge o...
Tværmedial kommunikation• Tværmedial formidling giver os en bred  pallet af formidlingsformer og virkemidler• Udnyttelse a...
Tværmedial kommunikation• at kommunikere på flere kanaler og at ’tale med  flere medier’ øger gennemslagskraften, men  kun...
Tværmedial kommunikationmodel             Medie 2            Budskab2Afsender    Budskab1              Modtager           ...
Tværmedial kommunikation• Nye medieformater (sociale  netværkssites, computerspil, online  communities, online verdener)• ...
Deltagelsesbaseret kommunikation• Vi vil ikke kun tales til (klassisk masse-  medial kommunikationsform: én til  mange).• ...
Deltagelsesbaseret kommunikation• Vi vil ikke kun tales til (klassisk massemedial  kommunikationsform: én til mange).• Der...
Fire grader af brugerdeltagelse• Mulighed for tilvalg af ekstra medie-  indhold  – fx når en film udkommer på DVD som inkl...
Fire grader af brugerdeltagelse• Mulighed for diskussion af og menings-  udveksling omkring medieindhold.  – fx når et tv-...
Fire grader af brugerindflydelse• Mulighed for at påvirke selve medieindholdet.  – fx når man via sms-afstemning kan afgør...
Fire grader af brugerindflydelse• Mulighed for at skabe nyt medieindhold.  – fx tv- og radioprogrammer som baserer sig på ...
’Traditionel’ kommunikation                       Control of flowProducer      Content                    User            ...
Dialogbaseret kommunikation                        Performance                           Control of flowProducer      Cont...
Deltagelses- og medskabelses-       baseret kommunikation                       Production of content                     ...
Deltagercentreret kommunikationsmodel
Tværmedialkommunikationsstrategi I:Nikon’s Your Life in 140 Seconds or          Less som case
Your Life in 140 Seconds or             Less• Kombination af et kampagne-website og  microblogging-sitet Twitter• Bruger- ...
Viral spredning er ikke nyt……diller spredes viralt…                          …det nye er at vi tror vi kan                ...
Viral markedsføring• En elektronisk markedsføringsstrategi, der  motiverer modtageren af et budskab til at  videresende de...
Website:                 Twitter:                         Spredningskanal  Upload af videoer                      fra fol...
Viral kommunikationsmodel  Handling
Tværmedialkommunikationsstrategi II:Cross-media produktion: X factor og  (måske) Harry Potter som case
Mediekredsløbets opdeling       (John Fiske 1987)• den primære tekst (filmen/tv-serien)• den sekundære tekst (pr/reklame, ...
Nye mediekredsløb• Den tværmediale medieproduktion:• forbinder primær-, sekundær- og  tærtiærtekster i én fælles medieteks...
Context is king• ”Vi vil være til stede på alle platforme”  (Michael Kamber)• Kerneydelsen formes i moduler, der kan  pass...
Rich media experiences• Oplevelser gennem     •   engagement og identifikation     •   deltagelse     •   samarbejde     •...
X-factor som experience +• DR’s X-factor (cross-media i stort format):  udsendelser + web (site, forum, chat…)  +mobiltele...
Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering   – Et dramatisk plot: konkurencefo...
Der kan kun være én vinder…                          65
Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering   – Et dramatisk plot: konkurencefo...
The good…                      …the bad…            …and the crybaby                                           67
68
Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering   – Et dramatisk plot: konkurencefo...
The Outsider taking the prize                                70
Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering   – Et dramatisk plot: konkurencefo...
72
73
Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering   – Et dramatisk plot: konkurencefo...
75
76
77
78
Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering   – Et dramatisk plot: konkurencefo...
80
81
82
83
84
85
86
Live integration afsociale medier i ud-sendelsen                       87
Second Screen                88
• Nyere tværmediale programformater som X factor  og Voice er at samtlige fire grader af  brugerdeltagelse engageres:• omf...
Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering   – Et dramatisk plot: konkurencefo...
X-factor cross-mediaOther media              communication experience+              May not be (fully) controlled         ...
92
93
94
95
X-factor er mere end blot            et tv-program• Som mediebegivenhed sprænger X-factor  sine grænser som enestående tv-...
Cross-media produktionOpsummerende:                Program            Tværmedial            produktion    Medieomtale     ...
Harry Potter: experience            universe• Cross-media fortællingen om Harry Potter bliver  ikke fortalt gennem et enke...
Rich media experience• Mulighed for at engagement og deltagelse  sikres ved implementering af websites I  relation til hve...
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
JK                                  Bøger baseret          Computerspil                  Fansites og           på hele HP-...
Opsummerende• Som cross-media produktion skaber Harry  Potter ikke kun en augmenteret oplevelse  af et bestemt medie.• Den...
Oplevelsesunivers• Ikke kun udvidelse af et medie/en  medieoplevelse.• Oplevelsesunivers skaber en rig medie  oplevelse i ...
En lille opgave til hjemlig hygge• Star Wars begyndte som en film af George  Lucas i 1977, men var fra begyndelsen tænkt  ...
Øvelse: kommunikation på        tværs af medierne• Udgangspunkt: case om Danmarks Magisterforenings  Facebook-strategi• ”ø...
ReklameMasteruddannelse i Cross-MediaCommunication: det tager faktisk  ét år at blive et år klogere!
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Tværmedial kommunikation
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Tværmedial kommunikation

1,192

Published on

Forelæsning på Kommunikation 2.0, Copenhagen Summer University

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
1,192
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
24
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Tværmedial kommunikation

  1. 1. Kjetil Sandvik, lektor i medievidenskabKommunikation 2.013. august 2012 Tværmedial kommunikation
  2. 2. Den centrale pointe• Kommunikation er deltagelse• Kommunikation 2.0: – optimere deltagelse, – tilbyde forskellige former for deltagelse 2
  3. 3. Kommunikation 2.0Kunsten er at få medierne (gamlesom nye) til at tale sammen • Hvert medie har sine specifikke kvaliteter som skal udnyttes • Kontekst: medieudvikling • Kontekst: deltagerkultur • Tværmediale kommunikations- strategier
  4. 4. En meget simple pointeI tværmedial kommunikation• spiller medierne sammen i en fælles, koordineret kampagne• hvor hvert enkelt medie spiller en bestemt rolle og leverer sin del af budskabet• ud fra de bestemte karakteristika som det pågældende medie har og hvad det er bedst tilNår vi tilrettelægger tværmediale kommuni- kationskampagner er det væsentligt at have fokus på hvordan denne opgave kan løses!
  5. 5. Kommunikation 2.0…?Nye udfordringer og nye muligheder:• Forbruger  bruger  deltager• Information  kommunikation• Formidling  dialog  deltagelse/med- skabelse• Faste løsninger  åbne løsninger
  6. 6. Kommunikation 2.0…?• Web 2.0 er en række tjenester, der faciliterer kommunikation som kollaboration og co- kreation: samarbejde, deltagelse og medskabelse• Media 2.0 er de medieteknologier som muliggør denne form for kommunikation• Kommunikation 2.0 indebærer samarbejde (dialog), deltagelse og medskabelse som primær kommunikationsmodus og høj grad af samspil mellem forskellige medier og medieteknologier (cross-media communication) • CPC (collaboration, participation, co-creation)
  7. 7. Gælder for gamle som for nye medier: hvorfor bruge dem?(A læser ihærdigt avisen)• A: It says here we got to be on the Internet• B: Why?• A: It doesn’t say…(Pause)• B: We HAVE to be on the Internet! » IBM-reklmae fra 1990erne
  8. 8. KommunikationsformerMediernes rolle:• Flermedialitet (multimedia)• Flermedialitet (transmedia)• Tværmedialitet (cross-media) 8
  9. 9. Flermedialitet (multimedia): anvendelse af flere medieri det samlede medieudtryk (konvergens)DRs netportal (montage af tekst, billeder,audio- og video-feeds, podcasts, chats…) 9
  10. 10. Flermedialitet (trans-media): flerhed af kommunikationpå flere platforme (diversitet) DRs ”Sommer” som tv-serie og radioteater 10
  11. 11. Tværmedialitet (cross-media): samlet (koordineret)kommunikation på flere platforme (konvergens +diversitet) DRs X-factor 11
  12. 12. Tryksagens kvaliteter Et lille indledende eksempel
  13. 13. Hvordan får vi hul på tværmedialiteten?
  14. 14. Tryksagens endeligt? E-papir
  15. 15. Tryksagens endeligt? Don’t panic! Tablets
  16. 16. Skærmbaseret tekstSammenlignet med papirbaseret tekst viser forsøg at det at læse skærmbaseret tekst:• er langsommere• giver flere fejl• er mere trættendeDet trykte medie giver mulighed for oversigt såvel som fordybelse på en helt anden måde end eksempelvis de digitale medier, hvor indholdet er præsenteret på skærm.
  17. 17. Papirmediets kvaliteter• Det kræver ikke strøm, det kræver ikke særligt udstyr for at fungere…• Man have tryksagen tæt på sig.• Man kan have tryksagen med sig og have den liggende fremme.• Tryksagen er nem at orientere sig i og man skal ikke undervurdere værdien i det at bladre.
  18. 18. “I want to hold it in my hands” • Undersøgelse af læsere af det norske kvindemagasin Kvinner og Klær: foretrækker det trykte magasin frem for online-udgaven: • Det trykte magasins værdier vurderes ud fra deres status som fysiske, æstetiske objekter. • følelsen af god papirkvalitet, nydelsen ved illustrationer i høj kvalitet, journalistisk dybde: magasiner er noget man gemmer!
  19. 19. Content is king• People dont need news- papers. They need journalism! » Henry Jenkins• Det handler om indhold – og det handler om at vælge det rigtige medie til det rigtige indhold.
  20. 20. Alle er multimedie- reportere. Målet er at få mere unikt stof til den trykte avis og til webben og mindre genbrug af stof fra avis til webNetavisen bør ikke blive blot en onlinekopi af den trykte udgave. Den børtilbyde noget andet end papiravisen –for eksempel hurtige updates, mulighedfor læserdebat og læsergenereret indhold(blogs) og integration af flere medier(fx web-tv).
  21. 21. Hvordan kan papir indgå i en effektiv tværmedial kommunikation• QR-codes: streg- koder, som gør det muligt ved hjælp af mobilens kamera at aktivere et bestemt indhold, fx et website.
  22. 22. Med augmented reality browsere og billedkend- kendelsesteknologi bliver muligheder for tværmedialtsamspil mellem analoge og digitale medier endnu større
  23. 23. Tværmedial kommunikation• Tværmedial formidling giver os en bred pallet af formidlingsformer og virkemidler• Udnyttelse af mulighederne i digitale og netværksbaserede medier som platform for introduktion af brugerdeltagelse og andre interaktive elementer kan medføre større engagement og mulighed for udvidelse af medieformidlingens oplevelsesunivers 29
  24. 24. Tværmedial kommunikation• at kommunikere på flere kanaler og at ’tale med flere medier’ øger gennemslagskraften, men kun for så vidt det gøres gennem en nøje koordineret kampagne• forståelse for de forskellige mediers særlige karakteristika og for hvilke implikationer remediering af det samme kommuni- kationsbudskab har på form og indhold• nøje vurdering af hvordan de forskellige medier skal spille sammen.
  25. 25. Tværmedial kommunikationmodel Medie 2 Budskab2Afsender Budskab1 Modtager Medie 1 Budskab3 Medie 3 Budskab4 Samlet kampagne Medie 4 (budskab1-4)
  26. 26. Tværmedial kommunikation• Nye medieformater (sociale netværkssites, computerspil, online communities, online verdener)• giver nye udtryksmuligheder og formidlingsformer (interaktion, deltagelse, medskabelse, samarbejde…) 32
  27. 27. Deltagelsesbaseret kommunikation• Vi vil ikke kun tales til (klassisk masse- medial kommunikationsform: én til mange).• Der er brug for nye kommunikationsmodel- ler, der fokuserer på forskellige former for brugerinvolvering og brugeroplevelser (én-til-én og mange-til-mange kommunika- tion) – personlige henvendelse: online-tjenester, der tilrettelægger kommunikationen efter den enkelte brugers handlinger
  28. 28. Deltagelsesbaseret kommunikation• Vi vil ikke kun tales til (klassisk massemedial kommunikationsform: én til mange).• Der er brug for nye kommunikationsmodel- ler, der fokuserer på forskellige former for brugerinvolvering og brugeroplevelser (én-til-én og mange-til-mange kommunika- tion) – personlige henvendelse: online-tjenester, der tilrettelægger kommunikationen efter den enkelte brugers handlinger – formater, der muliggør dialog (fx weblogs) og brugerdeltagelse (forskellige former for interaktive elementer som medvirker til en unik oplevelse).
  29. 29. Fire grader af brugerdeltagelse• Mulighed for tilvalg af ekstra medie- indhold – fx når en film udkommer på DVD som inkluderer filmen om filmens tilblivelse, interview med de medvirkende, fraklip etc. – i de senere år er mængden af ekstramateriale som udgives i forbindelse med bøger, film, tv- serier blevet markant større i kraft af at man har kunnet oprette websites der har kunnet rumme store mængder af baggrundsmateriale, særlige versioner, forskellige former for spil etc. 38
  30. 30. Fire grader af brugerdeltagelse• Mulighed for diskussion af og menings- udveksling omkring medieindhold. – fx når et tv-programs website inkluderer chat- og blogg-funktioner sådan at man kan diskutere programmets indhold med andre, give sin egen mening til kende etc. – en sådan diskussionsbaseret indflydelsesmulighed kender vi også fra tidligere i avisernes læserbrevsspalter, hvor læserne selv har kunnet komme til orde. – og vi kender den også fra fankulturen hvor film, bøger, magasiner har tilknyttet forskellige former for fanklubber. 39
  31. 31. Fire grader af brugerindflydelse• Mulighed for at påvirke selve medieindholdet. – fx når man via sms-afstemning kan afgøre udfaldet af en talent-konkurrence som X factor eller en musik- konkurrence som Melodi Grand Prix. – en tilsvarende påvirkning af medieindholdet kender vi tilbage til ønskeprogrammer i radioen og i såkaldte ’video-battles’ som vi første gang så på musikkanalen MTV og hvor brugernes afstemninger afgjorde hvilke musikvideoer, der blev spillet. – påvirkning af selve medieindholdet er også den måde som interaktive medier som computerspil fungerer på, hvor f.eks. handlingsstrukturer påvirkes af spillerens inputs. 40
  32. 32. Fire grader af brugerindflydelse• Mulighed for at skabe nyt medieindhold. – fx tv- og radioprogrammer som baserer sig på video- eller musikproduktioner som brugerne selv har skabt. – men til denne sidse grad hører også aviser, hvis artikler bliver skrevet af avisens læsere i rollen som ’borgerjournalister’. – et af de mest radikale eksempler brugerind- flydelse af 4. grad er online-opslagsværket Wikipedia som både skrives og redigeres af sine brugere. 41
  33. 33. ’Traditionel’ kommunikation Control of flowProducer Content User Interpretation/use Media 42
  34. 34. Dialogbaseret kommunikation Performance Control of flowProducer Content User Interpretation/use Media Feedback 43
  35. 35. Deltagelses- og medskabelses- baseret kommunikation Production of content Control of flowProducer Content User Interpretation/use Produser Performance/Feedback MediaProdusage Reconfiguration (editing) 44
  36. 36. Deltagercentreret kommunikationsmodel
  37. 37. Tværmedialkommunikationsstrategi I:Nikon’s Your Life in 140 Seconds or Less som case
  38. 38. Your Life in 140 Seconds or Less• Kombination af et kampagne-website og microblogging-sitet Twitter• Bruger- og deltagelsesfokus• Community-building• Netværkskommunikation/viral kommuni- kationsstrategi
  39. 39. Viral spredning er ikke nyt……diller spredes viralt… …det nye er at vi tror vi kan styre spredningen
  40. 40. Viral markedsføring• En elektronisk markedsføringsstrategi, der motiverer modtageren af et budskab til at videresende det til andre.• Modtagelsen af et budskab og videreførelsen af dette foregår gennem social interaktivitet .• Viral markedsføring kan eksplicit opfordre nogen til at sende informationer videre.• Budskabet kan også i sig selv motivere modtageren til at videresende det til andre, og opfordringen bliver derved mere implicit.
  41. 41. Website: Twitter: Spredningskanal Upload af videoer fra followers til disses Grading af videoer followers til disses…Kommentarer, chats… Mulighed for hurtige Community updates
  42. 42. Viral kommunikationsmodel Handling
  43. 43. Tværmedialkommunikationsstrategi II:Cross-media produktion: X factor og (måske) Harry Potter som case
  44. 44. Mediekredsløbets opdeling (John Fiske 1987)• den primære tekst (filmen/tv-serien)• den sekundære tekst (pr/reklame, baggrundsmateriale, bonusmateriale: omkranser primærteksten)• den tertiære tekst (modtagerens egne tekster: produceres på baggrund af primær- og sekundærteksten)• Cross-media produktioner (og de nye mediekredsløb som disse skaber) laver om på dette hierarki 59
  45. 45. Nye mediekredsløb• Den tværmediale medieproduktion:• forbinder primær-, sekundær- og tærtiærtekster i én fælles medietekst• indbygger muligheder for deltagelse• anvender flere kommunikationsmatricer: • én-til-mange (selve udsendelsen) • én-til-én (chats) • mange-til-mange (debatfora, konkurrencer, spil…)• forsøger at skabe et tilhørsforhold baseret på identifikation OG interaktion 60
  46. 46. Context is king• ”Vi vil være til stede på alle platforme” (Michael Kamber)• Kerneydelsen formes i moduler, der kan passes ind på forskellige platforme og formidles på måder, så det bliver nemt for brugeren at tilgå.• COPE: Create Once, Publish Everywhere (National Public Radio) 61
  47. 47. Rich media experiences• Oplevelser gennem • engagement og identifikation • deltagelse • samarbejde • samskabelse (co-creation)• To slags rich media experience • Experience + (augmentering af oplevelsen af et bestemt medie gennem implementering af andre medier i kommunikationsstrukturen, fx et website i forbindelse med en TV-produktion) • Experience universe (samspil mellem forskellige 62 medier, fx bøger, film og spil)
  48. 48. X-factor som experience +• DR’s X-factor (cross-media i stort format): udsendelser + web (site, forum, chat…) +mobiltelefon (sms-afstemning) + live- begivenheder + omtale i andre andre DR programmer og i andre medier)• væsentlig del af den tværmediale pakke: interaktive (brugerinvolverende) elementer 63
  49. 49. Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering – Et dramatisk plot: konkurenceformatet – Anvendelse af klassiske dramatiske aktanter (især i de to første sæsoner): fast rollefordeling mellem dommerne: den gode vs. den onde – Anvedelse af personlige og emotionelt ladede historier – Anvendelse af emotionelt manipulerende redigering (også i live- udsendelserne): produktion af ’magic moments’ (the Poul Potts-trick!): close-ups, krydsklipning, tårer, tårer og flere tårer… – Website: augmenteret media med mængder af baggrundsmateriale om deltagerne, deres reaktioner på dommerne etc.: udvider muligheden for engagement og interaktion og introducerer mulighed for deltagelse (gæsterbøger, chats, blogs…) – Web 2.0: forbinder oplevelsen med og spreder den gennem brugernes egne netværker: RSS-feeds, apps for mobil, Facebook profil. Twitter profil (…). 64
  50. 50. Der kan kun være én vinder… 65
  51. 51. Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering – Et dramatisk plot: konkurenceformatet – Anvendelse af klassiske dramatiske aktanter (især i de to første sæsoner): fast rollefordeling mellem dommerne: den gode vs. den onde – Anvedelse af personlige og emotionelt ladede historier – Anvendelse af emotionelt manipulerende redigering (også i live- udsendelserne): produktion af ’magic moments’ (the Poul Potts-trick!): close-ups, krydsklipning, tårer, tårer og flere tårer… – Website: augmenteret media med mængder af baggrundsmateriale om deltagerne, deres reaktioner på dommerne etc.: udvider muligheden for engagement og interaktion og introducerer mulighed for deltagelse (gæsterbøger, chats, blogs…) – Web 2.0: forbinder oplevelsen med og spreder den gennem brugernes egne netværker: RSS-feeds, apps for mobil, Facebook profil. Twitter profil (…). 66
  52. 52. The good… …the bad… …and the crybaby 67
  53. 53. 68
  54. 54. Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering – Et dramatisk plot: konkurenceformatet – Anvendelse af klassiske dramatiske aktanter (især i de to første sæsoner): fast rollefordeling mellem dommerne: den gode vs. den onde – Anvedelse af personlige og emotionelt ladede historier – Anvendelse af emotionelt manipulerende redigering (også i live- udsendelserne): produktion af ’magic moments’ (the Poul Potts-trick!): close-ups, krydsklipning, tårer, tårer og flere tårer… – Website: augmenteret media med mængder af baggrundsmateriale om deltagerne, deres reaktioner på dommerne etc.: udvider muligheden for engagement og interaktion og introducerer mulighed for deltagelse (gæsterbøger, chats, blogs…) – Web 2.0: forbinder oplevelsen med og spreder den gennem brugernes egne netværker: RSS-feeds, apps for mobil, Facebook profil. Twitter profil (…). 69
  55. 55. The Outsider taking the prize 70
  56. 56. Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering – Et dramatisk plot: konkurenceformatet – Anvendelse af klassiske dramatiske aktanter (især i de to første sæsoner): fast rollefordeling mellem dommerne: den gode vs. den onde – Anvedelse af personlige og emotionelt ladede historier – Anvendelse af emotionelt manipulerende redigering (også i live- udsendelserne): produktion af ’magic moments’ (the Poul Potts-trick!): close-ups, krydsklipning, tårer, tårer og flere tårer… – Website: augmenteret media med mængder af baggrundsmateriale om deltagerne, deres reaktioner på dommerne etc.: udvider muligheden for engagement og interaktion og introducerer mulighed for deltagelse (gæsterbøger, chats, blogs…) – Web 2.0: forbinder oplevelsen med og spreder den gennem brugernes egne netværker: RSS-feeds, apps for mobil, Facebook profil. Twitter profil (…). 71
  57. 57. 72
  58. 58. 73
  59. 59. Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering – Et dramatisk plot: konkurenceformatet – Anvendelse af klassiske dramatiske aktanter (især i de to første sæsoner): fast rollefordeling mellem dommerne: den gode vs. den onde – Anvedelse af personlige og emotionelt ladede historier – Anvendelse af emotionelt manipulerende redigering (også i live- udsendelserne): produktion af ’magic moments’ (the Poul Potts-trick!): close-ups, krydsklipning, tårer, tårer og flere tårer… – Website: augmenteret media med mængder af baggrundsmateriale om deltagerne, deres reaktioner på dommerne etc.: udvider muligheden for engagement og interaktion og introducerer mulighed for deltagelse (gæsterbøger, chats, blogs…) – Web 2.0: forbinder oplevelsen med og spreder den gennem brugernes egne netværker: RSS-feeds, apps for mobil, Facebook profil. Twitter profil (…). 74
  60. 60. 75
  61. 61. 76
  62. 62. 77
  63. 63. 78
  64. 64. Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering – Et dramatisk plot: konkurenceformatet – Anvendelse af klassiske dramatiske aktanter (især i de to første sæsoner): fast rollefordeling mellem dommerne: den gode vs. den onde – Anvedelse af personlige og emotionelt ladede historier – Anvendelse af emotionelt manipulerende redigering (også i live- udsendelserne): produktion af ’magic moments’ (the Poul Potts-trick!): close-ups, krydsklipning, tårer, tårer og flere tårer… – Website: augmenteret media med mængder af baggrundsmateriale om deltagerne, deres reaktioner på dommerne etc.: udvider muligheden for engagement og interaktion og introducerer mulighed for deltagelse (gæsterbøger, chats, blogs…) – Web 2.0: forbinder oplevelsen med og spreder den gennem brugernes egne netværker: RSS-feeds, apps for mobil, Facebook profil. Twitter profil (…). 79
  65. 65. 80
  66. 66. 81
  67. 67. 82
  68. 68. 83
  69. 69. 84
  70. 70. 85
  71. 71. 86
  72. 72. Live integration afsociale medier i ud-sendelsen 87
  73. 73. Second Screen 88
  74. 74. • Nyere tværmediale programformater som X factor og Voice er at samtlige fire grader af brugerdeltagelse engageres:• omfattende websites anvendes i høj grad til baggrundsmateriale, ekstramateriale etc., men vi ser også at disse også i høj grad inkluderer deciderede bruger-involverende features som chats og bloggs.• direkte indvirkning på programmet gennem sms- afsteminger, gennem direkte kommunikation med værter og deltagere undervejs i selve tv- udsendelserne• brugerne kan faktisk også producere indhold til selve programmerne, som når brugerne indsender små selvportrætter, som anvendes som baggrundsgrafik til en af deltagernes optræden i årets X factor. 89
  75. 75. Engagement og identifikation• Anvendelse af tv-mediets styrke: Emotionel intensivering – Et dramatisk plot: konkurenceformatet – Anvendelse af klassiske dramatiske aktanter (især i de to første sæsoner): fast rollefordeling mellem dommerne: den gode vs. den onde – Anvedelse af personlige og emotionelt ladede historier – Anvendelse af emotionelt manipulerende redigering (også i live- udsendelserne): produktion af ’magic moments’ (the Poul Potts-trick!): close-ups, krydsklipning, tårer, tårer og flere tårer… – Website: augmenteret media med mængder af baggrundsmateriale om deltagerne, deres reaktioner på dommerne etc.: udvider Oplevelsesorienteret kommunikation muligheden for engagement og interaktion og introducerer mulighed for deltagelse (gæsterbøger, chats, blogs…) - dialog/interaktion – Web 2.0: -forbinder oplevelsen med og spreder den gennem deltagelse brugernes egne netværker: RSS-feeds, apps for mobil, Facebook - medskabelse profil. Twitter profil (…). 90
  76. 76. X-factor cross-mediaOther media communication experience+ May not be (fully) controlled Other DR radio and TV shows Website Backstage TV-show AftenshowetSocial media: Mobile phoneFB, YouTube Twitter Live events Viewers DR blogs + Aftenshowet’s and other 91 Red arrows = interactivity DR TV and radio shows’ website
  77. 77. 92
  78. 78. 93
  79. 79. 94
  80. 80. 95
  81. 81. X-factor er mere end blot et tv-program• Som mediebegivenhed sprænger X-factor sine grænser som enestående tv-program transmitteret til seerne• Som mediebegivenhed indebærer X-factor ikke blot en tv-oplevelse, men deltagelse i et kollektivt forløb, hvor seerne kan involvere sig, deltage og have indflydelse på flere niveauer og hvor de forskellige medier spiller bestemte – og koordinerede – roller i forhold til deres respektive styrker. 96
  82. 82. Cross-media produktionOpsummerende: Program Tværmedial produktion Medieomtale Seer-debat Brugerdeltagelse 97
  83. 83. Harry Potter: experience universe• Cross-media fortællingen om Harry Potter bliver ikke fortalt gennem et enkelt medie som de øvrige hierarkisk forholder sig til.• Nok starter det hele med J.K. Rowlings romaner, men filmene, baseret på romanerne, kan ses uafhængigt af romanerne.• Og computerspillene som (hovedsageligt) er baseret på tilmene, kan også opleves uafhængigt af romaner såvel som film.• Som sådan er det muligt at opleve Harry Potter som en cross-media episode-struktur bestående af 7 bøger, 7 film og 7 spil i 3 forbundne serier hvor hver episode omhandler det samme narrativ: et år i Harry Potters liv. 98
  84. 84. Rich media experience• Mulighed for at engagement og deltagelse sikres ved implementering af websites I relation til hver roman/film/spil.• Oplevelsen udvides ved tilstedeværelsen af websites (J.K. Rowling’s egen Potter- site, forskellige fansites etc.), bøger pg spil, der omhandler hele eller dele af HP- universet på tværs af dets 7-års episodiske plot-struktur etc. 99
  85. 85. 100
  86. 86. 101
  87. 87. 102
  88. 88. 103
  89. 89. 104
  90. 90. 105
  91. 91. 106
  92. 92. 107
  93. 93. 108
  94. 94. 109
  95. 95. 110
  96. 96. JK Bøger baseret Computerspil Fansites og på hele HP-Rowlings baseret på hele Merchan fanfiction universet, fx HP-universte, fxofficielle -dise sites Quidditch LEGO Harrywebsite throuout times Potter Years 1-4 Hele Harry Potter universet Bogserie Filmserie Computerspilserie Harry Potter Harry Potter Harry Potter og og og halvblods- halvblods- halvblods- prinsen prinsen prinsen Website Website Website 111 Bruger
  97. 97. Opsummerende• Som cross-media produktion skaber Harry Potter ikke kun en augmenteret oplevelse af et bestemt medie.• Den skaber et oplevelsesunivers i hvilket brugeren tilbydes en rich media experience gennem ord, levende billeder og interaktiv handling. 112
  98. 98. Oplevelsesunivers• Ikke kun udvidelse af et medie/en medieoplevelse.• Oplevelsesunivers skaber en rig medie oplevelse i ord, levende billeder og interaktive handlinger.• Klassisk form: romaner, film• Deltagelsesorienteret form: computerspil, splibar merchandise (fx LEGO), interaktive features på officielle websites (fx jkrowling.com)• Medskabelsesorienteret form: fan-sites og andre for a hvor brugere kan udvider HP- 113 universer (fx ved at skrive fanfiction)
  99. 99. En lille opgave til hjemlig hygge• Star Wars begyndte som en film af George Lucas i 1977, men var fra begyndelsen tænkt som en serie på 9 film. Undersøg hvordan Star Wars-universet siden den første film er blevet udvidet med film, tv-serier, tegneserier, computerspil, online-spil, LEGO byggesæt mm. og hvordan disse forskellige medieringer af historien fra ’en fjern galakse for længe siden’ bidrager til fiktionsuniverset og hvilke muligheder vi som brugere pga. de forskellige medier har for at engagere os i det. Hvad er forskelle og ligheder mellem de forskellige medier og hvordan spiller de sammen? 114
  100. 100. Øvelse: kommunikation på tværs af medierne• Udgangspunkt: case om Danmarks Magisterforenings Facebook-strategi• ”ønsket om at formidle politiske budskaber står stærkere end at formidle medlems-services og tilbud”• Skab en sammenhængende kommunikationsstrategi for DM på tværs af de anvendte kommunikationskanaler: – Magisterbladet – Website – Magisterbladet online – Facebook• Andre medier, som kan benyttes?• Hvilke roller skal de forskellige medier udfylde i forhold til den overordnede målsætning• Hvilke kommunikationsmønstre inviteres modtagerne til at medvirke i: forbrugere, brugere, deltagere, medskabere…?• Hvordan spiller de forskellige medier sammen?
  101. 101. ReklameMasteruddannelse i Cross-MediaCommunication: det tager faktisk ét år at blive et år klogere!
  1. A particular slide catching your eye?

    Clipping is a handy way to collect important slides you want to go back to later.

×